Fra selvorganisering til statsregulering — Smørmærkeforeningens samarbejde med staten 1900-1912

(1)

F ra selvorganisering til statsreg u lerin g

— Sm ørm æ rkeforeningens sam arbejde med s ta te n 1900-1912

A f G unnar L in d Haase Svendsen

Mejeriorganisationerne og samarbejdet med staten

Ved de første 25-års and elsm ejeriju b ilæ er i 1900-tallets første å rti v a r d et m ed ikke ringe stolthed, de d a n ske bønder k u n n e se tilbage p å m eje

risagen, som den havde ud v ik let sig siden g e n n em b ru d stid en i 1880’erne.

I 1907 fastslog g ård ejer Je n s Søren- sen-S ak sag er således i forbindelse m ed ju b ilæ e t for o p re tte ls e n a f H jedding andelsm ejeri, a t der »vel næppe [er] nogen Sag, der, økonom isk set, har skaffet vort L a n d saa forhø

jed e Indtæ gter og forbedrede Forhold som A ndelsm ejeridriften«. Og m ed sa m m e selvfølelse k o n k lu d e re d e h a n : »P roduktionen a f M ejeripro

d u kter har taget et saa m æ gtigt Op

sving, baade i M æ ngde og Godhed, at dersom det danske L a n d b ru g ikke have h a ft H eld til at slaa in d paa denne Stordrift, som det nu er bleven,

saa havde meget i L a n d et set helt anderledes u d end nu«.1

Je g vil i denne a rtik e l se på, hvorle

des en befolknings frivillige o rg an isa tion eller selvorganisation i løbet a f en k o rt å rræ k k e k a n forvandles til or

g a n isa tio n stv a n g indenfor hvad, m an k a n benæ vne en korporativ organisa

tion. H elt k o n k ret e r d e r ta le om a t undersøge, hvorledes den 1900-tal

lets selvorganisation i d anske la n d d istrik ter, som andelsbevæ gelsens stolthed, andelsm ejerierne, havde v æ re t den store ek sponent for, i løbet a f det 20. å rh u n d re d e s første å rtie r g rad v ist kom ind u n d e r s ta te n s do

m æne. Je g vil i den sam m en h æ n g vise, hv o rd an Sm ørm æ rkeforeningen an fø rt a f A nders N ielsen skulle blive den første landboorganisation, d er frivilligt tog s k rid t til et tæ t s a m a r

bejde m ed la n d b ru g sm in iste rie t. D et vil a f a rtik le n frem gå, a t om end d e tte

Gunnar Lind Haase Svendsen, f. 1965, cand.mag. i antropologi og russisk, ph.d.-stipendiat ved In stitut for Historie, K ultur og Samfundsbeskrivelse, SDU-Odense, med arbejdssted på Institut for grænseregionsforskning, Aabenraa. Titlen på hans afhandling er »Livsvilkår og boligbyggeri i de danske landdistrikter 1950-2000«. Projektet indgår i programmet »Mennesker i det agrare land

skab« under Forskningsrådenes tværfaglige forskningsinitiativ, »Det agrare landskab i Danmark 1998-2001«.

(2)

sam arbejde blev in d led t i en god sags tjen este, skulle d et vise sig a t m edfø

re sæ rdeles ubehagelige, lovgivnings

m æ ssige konsekvenser, hvis chok

v irk n in g ikke blot m æ rkedes inden for m ejerib ru g et m en også videre, la n g t ind i andelsbevæ gelsens øvrige sam virkeorganisationer.

Den moderne korporation

Ifølge d e n a m e rik a n s k e sociolog Ja m e s S. C olem an u d sp rin g e r den

‘m oderne korp o ratio n ’ a f en ju rid is k d istin k tio n m ellem naturlige perso

ner og fik tiv e personer. D enne opde

ling k a n spores tilbage til en udvik

ling i sæ d v a n e re tte n i d e t 14. å rh u n dredes E ngland, hvor fiktive perso

n e r eller »korporative aktører« som ju rid is k begreb opstod i forbindelse m ed opkom sten a f selvregulerende byer og - senere - store h a n d elsko m  pag n ier som E a s t In d ia C om pany og

V irginia Com pany.2 De fiktive perso

n e r eller korporative a k tø re r er i s tæ rk v æ k st om kring 1900 i form a f ek sp an d eren d e n atio n a le og in te rn a tio n a le selskaber. D isse se lsk a b e r in d ta g e r i ta k t m ed den øgede in d u s tria lise rin g en nøglestilling i lovgiv

n in g ern e p å b ekostning a f fam iliens retsstillin g , d er havde v æ re t altdom i

n eren d e i det før-m oderne E uropa.

P å den m åde e r personen som et ko n k r e t fam iliem edlem g rad v ist blevet fo rtræ n g t a f personen som en ab s tr a k t kateg o ri - i lovgivningen såvel som i sam fundslivet i d et hele ta g e t - h v ilk et i nyere tid h a r re s u lte re t i det, C olem an b ete g n e r en ‘flugt fra

h jem m et’. Før v a r fam ilien og sa m fu n d et p ræ g e t a f lokal forankring, em b ed d ed n ess. Im id le rtid blev de m æ nd, d e r tid lig e re h avde v æ re t lan d m æ n d , ‘opsuget’ a f byernes k or

p o ratio n er i løbet a f d et 19. å rh u n drede. Og i løbet a f d et 20. å rh u n d re de fulgte kvin d ern e så efter:

The full w orking-out of [the] social (or legal) in v en tio n h a s only come ab o u t in our age. F irs t th e Corporation absorbed th e in te re sts, tim e, a tte n tio n , an d invest- m en ts of men; m ore recently, it h a s come to absorb th e in te re s ts and a tte n tio n of w om en as well. The cost h a s been borne by th e tra d itio n a l bodies th a t it replaced in th e m inds an d h e a rts of th e society’s a d u lts — th e family, th e extended family, th e com m unity, an d th e religious group.3 Følgerne a f denne ‘flugt fra h jem m et’

og efterfølgende k o rporative m åde a t o rganisere sig p å e r sæ rdeles sp æ n dende a t a n aly sere indenfor de d a n ske la n d d is trik te rs historie. Således k a n vi fra om kring 1800 spore et k la r t sk re d fra et feu d a lt landsbyfæ l

lesskab til frivillige foreningsfæ lles

sk ab er i form a f en generel udvidelse a f ko m m u n ik atio n sn e tte t i de en kel

te sogne. H erm ed bevægede landbo

sam fu n d et sig henim od en m indre lokal forankring, dvs. henim od en local disem beddedness, der ikke blot i ju rid is k fo rstan d forvandlede an- sig t-til-an sig t re la tio n e r til a b s tra k te, alm engyldige re la tio n e r m en også re n t økonom isk viste sig i et skift fra en ‘langsom m elig’, lokal n atu ralieø -

(3)

Fig. 1. A n ta l % a f den m andlige arbejdskraft a n sat i landbruget 1810

1982 og % a f kvinder, der ikke var beskæ ftiget p å det betalte arbejdsm arked, USA, 1810-1982.

Kilde: gengivet fra Coleman 1988, s.

391.

konom i til en stad ig m ere opskruet, in te r n a tio n a lis e r e t pengeøkonom i.

Som Colem an påpeger, e r denne te n dens til o rg an isa to risk c e n tralise rin g og globalisering for alvor slå e t igen

nem i d et 20. å rh u n d re d e m ed en afgørende, k v a lita tiv æ n d rin g i folks sa m a rb ejd sre latio n er til følge:

The d rift tow ard th e Corporation an d th e s ta te a re due in p a rt to th e ir grow th in size an d in p a rt to changes in th e social stru c tu re of activities, w ith m an y activi- tie s sh iftin g from inform al or non-m one- ta r ily c o m p en sated a ctio n s to th o se involving explicit exchanges involving money.4

P å et h e lt overordnet niveau e r der a lts å ta le om et sk red fra et u d p ræ get b o rg ersty ret sam fund b a se re t på personlige re la tio n e r til et u d p ræ g e t s ta ts s ty r e t sa m fu n d b a s e r e t p å k o n tra k te r m ellem a b stra k te , korpo

ra tiv e aktører. U dviklingen indenfor den store d riv k ra ft bag den danske a n d e lsb e v æ g e lse , a n d e ls m e je rifo r

eningerne, illu s tre re r m eget præ cist, hvorledes denne proces indenfor det økonom iske sam arbejde i de d anske la n d d is tr ik te r tog f a r t i perio d en 1900-1914, h v ilket tydeligt vil frem gå a f de følgende sider. F ø rst e r det dog nødvendigt m ed en k o rt g ennem gang a f de sam virker, der d annedes om kring 1900.

(4)

Samvirker

H vis sidste halvdel a f det 19. å rh u n d red e k a n b e te g n e s som en fo r

eningstid, m ed opkom sten a f et væld a f lokale, selvregulerende foreninger i sognene, k a n d et nye å rh u n d re d e s første å rtie r betegnes som en sam v ir

ketid, dvs. p ræ g e t a f o rg an isato risk e overbygninger — ja , d er blev endda ta lt om en decideret sam virkebevæ gelse.6 H erm ed e r d er allerede fra 1880’e rn e te n d e n se r til en m ere cen

tra lis tis k form for o rg anisation på alle om råder.

Indenfor k u ltu rliv e t dom inerede ungdom sforeningerne, d er o p rette des lokalt fra 1887 og sam ledes u n d e r provinsielle sa m m e n slu tn in ger i løbet a f 1890’ern e for endelig a t in d g å i lan d sfo rb u n d et De danske U ngdom sforeninger (D.d.U.) i 1903.

Indenfor d et økonom iske sam arbejde fre m træ d e r udviklingen mod sam v ir

k e r p å lan d sp la n dog en d n u m ere m a rk a n t. De tidligste d a n n e lse r a f m agtfulde sa m v irk e r fa n d t sted b la n d t arb ejd ern e og arbejdsgiverne i byerne. Således blev en h a s tig t ek sp an d eren d e arbejderbevæ gelse i de stø rre byer og ikke m in d st i Køben

h a v n an ført a f Socialdem okratisk Forbund, de r stiftedes i 1878. F orbun

d et fa n d t en vigtig stø tte i de gennem 1880’ern e sta d ig t m ere talrig e og vel

organiserede fagforeninger sam m en s lu tte t i landsforeningen De sa m vir

kende Fagforbund, o p re tte t i ja n u a r 1898 sa m t i d et vigtige ta le rø r »So- cial-D em okraten«, d er i 1874 havde e r s ta tte t d et m ere rev o lu tio n æ rt ori

en tered e »Socialisten«. Som et d ire k te sv ar p å arb ejd ern es o rg an isa to ri

ske ‘o p ru stn in g ’ o p retted e arb e jd s

giverne allerede i novem ber 1898 en tilsv are n d e fæ lle sre p ræ se n ta tio n i form a f D ansk Arbejdsgiver- og M e

sterforening.6 I et noget langsom m ere tem po foregik ce n tralise rin g e n in denfor de økonom iske og faglige for

eninger, d e r v a r vokset frem i de d a n ske la n d d is trik te r siden 1840’erne.

P olitisk havde landbobefolkningen nok form ået a t op rette sla g k ra f

tige fæ lle sre p ræ se n ta tio n e r indenfor g å rd m a n d s p a rtie t V enstre og senere h u s m a n d s p a rtie t D et rad ik a le Ven

s tre — ikke m in d st a n sp o re t a f k a m pen mod Højre. U dviklingen indenfor landbo- og husm an d sfo ren in g ern e v a r derim od la n g t op i det nye å r h u n d red e p ræ g e t a fla n g v a rig e m a g t

kam pe m ellem lokale og provinsielle sa m m e n slu tn in g e r p å den ene side og la n d ssa m m e n slu tn in g e r p å den a n den. Således v a r De sam virkende danske Landboforeninger, s tifte t

1893, in d til F ørste v e rd e n sk rig en r e la tiv t svag o rg an isa to risk overbyg

ning, d e r a f de provinsielle sa m m en slu tn in g e r ud elu k k en d e blev b etro et den fællesopgave a t a d m in istre re for

søgs- og k u rsusvirksom hed. L a n d s

foreningens svage stillin g illu stre re s tillige ved, a t den ikke havde nogen p e rm a n e n t adresse, id et form ands

sk a b et og h erm ed den daglige ledelse gik p å skift m ellem landsdelene.

O gså d et i 1910 dan n ed e De sa m v ir

kende danske H usm andsforeninger blev p ræ g e t a f m agtkam pe m ellem de

(5)

en k elte landsdele, om end m an h e r forsøgte a t dæ m pe strid ig h ed ern e gennem et p e rm a n e n t form andsskab og h erm ed en fast a d resse.7

Andelssamvirkerne

H vis vi a tte r en gang ven d er os mod a n d e lsb e v æ g e lse n , e r de tid lig s te b e stræ b e lse r p å a t etab lere en effek

tiv sam virksom hed a t finde indenfor brugsforeningerne. B etegnende nok v a r disse oprindeligt o p stå e t i køb

s tæ d e rn e som ‘a rb e jd e rfo re n in g e r’

m ed d et v e d tæ g tsb estem te form ål a t forbedre arb ejd ern es m aterielle og k u ltu r e lle liv sv ilk å r.8 D en fø rste b ru g sfo ren in g o p re tte t a f p ræ s te n H an s C h ristia n Sonne i 1866 fik s å ledes n a v n e t T histeds K øbstads A r  bejderforening, og v ed tæ g te rn e ru m  m ede såvel de økonom isk-praktiske som ideelle p rin cipper fra Rochdale- program m et. Som a k tiv t m edlem a f Arbejdervennerne - en p e n d a n t til B ond even n ern e — h a v d e S onnes e g e n tlig e fo rm ål m ed fo re n in g en v æ re t »at hæve den i borgerlig H en  seende lavere stillede, afhængige og trykkede Deel a f Befolkningen til et højere sædeligt, intellectuelt og soci

a lt Trin og derved til en hæderligere P lads i S a m fu n d e t«.9 I overen sstem  m else h erm ed etab lered e h a n s for

ening ad å re en ræ k k e velgørende in stitu tio n e r som bibliotek og læ se stu e , en sy g ek asse, et u n d e rs tø t

telsesfond sa m t anlagde kolonihaver.

I de følgende fem å r o p rettedes lid t over 60 nye bru g sfo ren in g er eller

‘h u sh oldningsforeninger’, som de nu

k aldtes, og h e ra f la n g t de fleste på la n d e t.10 M a g tk a m p e n m ellem de provinsielle afdelinger udviklede sig allerede i begyndelsen a f 1890’ern e til et opgør m ellem den jyske og sjæ l

lan d sk e sam m en slu tn in g , in d til jy derne endelig sejrede, ikke m in d st i k ra ft a f et ih æ rd ig t m æ glingsarbejde a f Severin Jø rg en sen , d er 1. ja n u a r 1896 n a tu rlig t blev v a lg t som for

m an d for den lan d sd æ k k en d e fæ lles

rep ræ se n tatio n , Fæ llesforeningen for D anm arks B rugsforeninger,n

Selvsam m e S everin Jø rg e n se n v a r sam m en m ed gård ejer A nders N iel

sen, S vejstrup Ø sterg aard , i perioden 1890-1914 h o veddrivkraften bag en ræ k k e nye ty p er a f lan d sd æ k k en d e andelsforeninger, der blev designet oppe-fra-og-ned - i m odsæ tning til, hvad der havde v æ re t tilfæ ld et m ed de gam le, lokalt og reg io n alt fo ran k rede andelsforeninger, som de skulle servicere.12 D et d rejer sig om ek sp o rt

foreningerne D ansk Andels-Æ gexport (1895), D a n ish B acon C om pany (1902) og D anske Mejeriers A ndels Sm øreksportforening, adskillige in d  købsforeninger, h v o raf de vigtigste v a r J y d sk A ndelsselskab for Indkøb a f Foderstoffer (1898, senere J y d sk A n d e ls F o d ersto ffo rre tn in g) s a m t D ansk A n d els G ødningsforretning og De danske Mejeriers F æ llesindkøb og M a sk in fa b rik , begge o p re tte d e i 1901. H eru d o v er d a n n e d es D ansk A n d els C em entfabrik (1911) sa m t de

finansielle sa m m e n slu tn in g e r M eje

riernes og L a n d b r u g e ts U ly k ke s

forsikring (1908), livsforsikringssel

(6)

sk a b e t A n d els A n sta lten Tryg (1911) sa m t et v e rita b e lt p e n g e in stitu t for a n d e lsb e v æ g e lse n , A n d e lsb a n k e n (1909), d er dog først begyndte sin virksom hed efter 1914. D et v a r den a b so lu tte to p o rg a n isa tio n indenfor an d elsb ev æ g elsen , A n d e lsu d v a lg et, d e r fra stifte lse n i feb ru a r 1899 så a t sige havde ‘k æ lv e t’ m ed hele denne a n d en g e n eratio n a f andelsforening

e r - ikke m in d st in sp ire re t a f de di

sk u ssio n er og idéer, der fra og m ed 1900 sam ledes i det vigtige organ, A ndelsbladet, hvor skrib en tv irk so m  hed en n a tu rlig t nok dom ineredes a f A ndelsudvalgets to m est indflydel

sesrige personer, A nders N ielsen og S everin Jørgensen. D ette v a r i øvrigt h e lt i overensstem m else m ed A n d e ls

udvalgets form ålsparagraf, der ved stiftelsen 18. fe b ru a r 1899 fik følgen

de ordlyd: »A n d elsu d va lg ets Form aal er a t være en fæ lles R epræ sentation for de S a m m en slu tn in g er a f danske Andelsforetagender til Varetagelse a f fæ lles Interesser, n a vn lig udadtil«. 13

H vad endelig a n g å r pro d u k tio n s

foreningerne, v a r a n d elssv in eslag te

rie rn e h u rtig s t om a t slu tte sig sa m m en p å landsbasis. A llerede i 1890 havde m an o p re tte t et fæ lleskontor, d e r i 1897 blev om d an n et til fæ lles

r e p ræ s e n ta tio n e n De sa m virke n d e d a n sk e A n d e lssv in esla g te rie r. De m ere lokalt forankrede an d elsm ejeri

foreninger havde derim od betydeligt sv æ rere ved fuldt ud a t tage sk rid te t henim od o rg a n isa to risk c e n tra lise ring. D et v a r - som det vil frem gå i d et følgende - k a ra k te r is tis k nok

pga. et ydre økonom isk og politisk pres, a t de provinsielle m ejerifore

n in g er i 1912 endelig k u n n e enes om a t slu tte sig sam m en i De sa m v irk e n de danske M ejeriforeningers Fæ lles

organisation, dog ud en a t v æ re til sin d s a t afgive blot den m in d ste sm ule s u v e ræ n ite t.14

Oprettelsen af en fællesrepræsentation for mejerierne

Landbrugserhvervet og stats

magten

Som n æ v n t giver udviklingen in d e n for m ejerisek to ren et g anske p ræ c ist billede af, hvorledes d e r g ra d v ist sk er en m agtforskydning fra en lo

k a lt fo ra n k re t selvorganisering på la n d e t til en ko rp o rativ organisering, ledet p å n a tio n a lt p lan a f professio

nelle e rh v e rv sre p ræ se n ta n te r. O ver

o rdnet k a n en så d a n ten d e n s ses som en b eg y n d en d e a fv ik lin g a f den erhvervsliberalism e, d er lovfæ stedes i grundloven a f 1849 og i sæ rd e le s

hed i loven om næ ringsfrihed i 1857.

O phæ vningen a f erhvervsm onopoler og lignende b a rrie re r for m a rk e d s

k ræ fte rn e s frie spil k a n ses som en n a tu rlig fo rtsæ tte lse a f den politik, d e r v a r b lev et in tro d u c e re t m ed landboreform erne: b e stræ b e lse n for a t opnå økonom isk v æ k st i sa m fu n d et ved a t give borgerne lige m ulig

h ed er for a t høste fru g te n a f deres arbejde.15 D en indflydelsesrige folke

tin g s m a n d og »bondeven« A. F.

(7)

T scherning u d ta lte således i forbin

delse m ed ophæ velsen a f byernes h andels- og h å n d v æ rk sp riv ileg ier på landet: »Landboerne er kom m et fra det egentlige adelskabs herredømme, nu kom m er de fra kjøbstadsadelens herredøm me«. Specifikt om lovens form ål fastslog h a n i o v eren sstem m else tid en s ånd, a t »hvad der skulle opnås ved den fri næ ring [var] j u s t at bringe capitalen og det personlige in i

tiativ i g n id n in g slø st sa m virke«.16 In d e n fo r la n d b ru g s e rh v e rv e t kom d e t fø rste alvorlige a n g re b p å erhverv slib eralism en i form a f den så k ald te sm ørkrig 1887-88. Som en rea k tio n p å de svæ re, økonom iske v ilk å r fra slu tn in g en a f 1870’erne k ræ v e d e la n d b ru g e rn e a n fø rt a f landboforeningerne »rent land«, dvs.

a t s ta te n greb ind overfor d et in d u strielle kunstsm ør, som O tto Møn- sted v a r begyndt a t frem stille i 1883.

D et politiske røre, d er herved frem k aldtes, skulle blive k a ta ly s a to r for en h å rd strid m ellem en p ro te k tio n istisk og en frih a n d le risk gruppe.

S trid e n forplantede sig ind i den i 1893 o prettede pro testo rg an isatio n , D anm arks A grarforening, som m ed et program om sk a tte - og re n te le t

te lse r for lan d b ru g e t a k tiv t stø tted e D et forhandlende V enstres s a m a r

bejdspolitik m ed H øjre op til d et sto r

politiske forlig i 1894 - en k u rs, der å re t efter førte til en sp litte lse a f V enstre i rad ik a le (V enstrereform - p a rtie t) og m oderate (Forhandlende V enstre).17

E t e n d n u alvorligere a n sla g på næ ringsfrihedslovens id ealer v a r den ved å rh u n d re d e s k ifte t s tæ r k t e k sp an d eren d e socialpolitik, fin a n sie r e t g en n e m øget b e s k a tn in g a f erh v erv sliv et.18 P å lovgivningsom rå

d et u d try k te den sig i a ld e rsre n te lo ven a f 1891, sygekasseloven a f 1892, hjæ lpekasseloven og lov om tilsk u d til arbejd slø sh ed sk asser 1907, love om den faste voldgiftsret og m æ gling i arb e jd sstrid ig h ed e r 1910 sa m t lig

nende lovgivning, der havde til h e n sigt a t underlæ gge de frie m a rk e d s

k ræ fte r en ræ k k e sociale hensyn. I la n d d is tr ik te rn e v a r d e t fø rst og fre m m e st h u s m a n d slo v e n e 1899, 1906 og 1910, der vidnede om, a t sta ts m a g te n n u havde både den poli

tisk e vilje og sty rk e til a t gribe re g u lerende ind i det civile sam fundsliv - og det i øvrigt lan g t h en ad vejen m ed opbakning fra den stø rste del a f be

folkningen.19

Kontrol med afsætningsleddet:

S mørmærke foreningen

U nden k rise n fra m id ten a f 1870’

ern e til 1890’erne v a r p risn iv ea u e t for lan d b ru g sp ro d u k te r faldet m ed 20-25 %, m en åre n e fra slu tn in g en a f 1890’e rn e til F ø rste V erd en sk rig s b e g y n d else betød en økonom isk opgangstid for d a n sk lan d b ru g m ed generelle p risstig n in g er p å om kring 30 %. P risb ed rin g en blev yderm ere fulgt a f en sta d ig effektivisering og m odernisering indenfor det d anske lan d b ru g m ed en stig n in g i p ro d u k ti

v ite t til følge. D et sam lede r e s u lta t

(8)

1876-80 1881-85 1886-90 1891-95 1896-00 1900-04 1905-09 1910-14

Fig. 2. Den sa m le

de la n d b ru g s

eksports værdi i m illioner kr., 1876-1914.

Kilde: B jørn 1988, s. 347.

blev derfor en voldsom forøgelse a f ek sportens v æ rd i og h erig en n em en sty rk e lse a f erh v e rv e ts sa m fu n d s

økonom iske betydning. T rods øget konk u rren ce fra in d u stri, h a n d el og en tra n sp o rtse k to r, der ek sp an d e re de voldsom t i form a f en udbygning a f je rn b a n e r og sk ib sfart, lå la n d b ru g ets b id ra g g a n sk e s ta b ilt p å om kring en tred jed el a f den sam lede b ru tto fa k to rin d k o m st.20

Im id le rtid havde an delsbevæ gel

sen om kring å rh u n d re s k ifte t endnu ikke opnået kontrol over p ris fa s ts æ t

te lse n og afsæ tningen. I de enkelte b ra n c h e r følte m an derfor, a t det overskud, d e r u d sp ra n g a f de gene

relle p ris s tig n in g e r og den øgede eksportm æ ngde, ikke kom de enkelte p ro d u cen ter tilstræ k k e lig t til gode.

Som en logisk fo rtsæ tte lse a f den h id til fulgte a n d e lsstra te g i oprettede

m an derfor en lan g ræ k k e provinsiel

le e k sp o rtfo re n in g e r in d e n fo r de enkelte produktionsgrene. M ere end nogen a n d re a f la n d b ru g e ts o rgani

sa tio n e r næ rm ed e disse foreninger sig regerings- og rigsdagspolitikerne for i å re n e u n d e r og u m id d elb art efter F ø rste V erdenskrig a t indgå i et sn æ v e rt sam arbejde m ed det politi

ske system . A f um ådelig sto r b ety d nin g v a r h e r tiln æ rm e lse n fra a n delsm ejerierne.

Ikke overrask en d e sk ete tiln æ r m elsen fra denne ellers så lib e ralis

tis k o rie n te re d e s e k to r pga. ydre m o d stan d - a k k u ra t som det havde v æ re t ydre m odstand, der havde s a t sk u b i a n d e lsm e je rib e v æ g e lse n i 1880’e rn e s gennem brudstid. D enne m o d stan d viste sig allerede fra s lu t

n ingen a f 1880’e rn e i form a f de p ri

v a te m ellem handleres dom inans på

(9)

sm ø rsa lg so m rå d e t, u d tr y k t ved G rosserersocietetets afgørende s til

lin g som p ris f a s ts æ tte r p å d a n sk eksportsm ør. D et v a r bl.a. u tilfre d s

hed m ed d e tte forhold, der førte til o p rettelsen a f sm øreksportforening

e r in d en fo r a n d e lsm e je rib e v æ g e l

sen.21

D et v a r folketingsm and og g å rd m an d H an s Je n se n D øn n erg aard fra O usager n æ r Roskilde, en sæ rdeles a k tiv person i brugsforeningsbevæ gelsen, der som en a f de første tog k a m p e n op m ed d a n n e lse n a f Fæ lles

fo ren in g en fo r A n d e lsm e je rie r i S jæ lla n d s S tift i a p ril 1888. Følgende å r blev denne forening dog opslugt a f den a f R A. A lberti, lederen a f Den sjæ llandske B ondestands sp a re k a s se, s tifte d e D a n ske L a n d m æ n d s S m ø re k sp o rtfo re n in g i n ovem ber

1888.22 A fsløringen a f A lbertis b e d ra g erier og den efterfølgende likvida

tion a f foreningen i 1908 v a r et h å rd t slag ikke blot for andelsbevæ gelsen m en også for p a rtie t V enstre og la n d bobefolkningen som så d a n .23 I m od

sæ tn in g til A lbertis lukkede arb ejd s

m etoder stod den ag itation, gårdejer A n d ers N ielsen , S v e jstru p Ø ster- g aard, førte i novem ber 1904 i forbin

delse m ed o p rettelsen a f D anm arks M ejeriers A n d e ls-S m ø re k sp o rtfo r

ening, d er skulle få tils lu tn in g fra m ejerier over hele la n d e t.24 Sam m e A nders N ielsen havde tidligere tag e t a k tiv t del i diskussionen om et fælles v a re m æ rk e for d a n sk smør, d er - iføl

ge en resolution v ed tag et a f De sam v irk e n d e jy sk e M ejerifo ren in g er i

1899 — skulle forhindre, a t »dansk S m ø r hjem m e og i E n g la n d forveksles m ed frem m ed Sm ør«.25 D et v a r de proviensielle m ejeriforeninger, der i første om gang havde ta g e t in itia tiv h e rtil som led i et lan d sd æ k k en d e sam arbejde, hvori også indgik o p ret

telsen a f e t udvalg for m ejerid rifts

s ta tis tik i 1897 sa m t d et i 1898 d a n nede fo rsik ringsselskab M ejeriernes og L a n d b ru g e ts U lykkesforsikring.

P å opfordring a f flere a f m eje rib ru gets ledende m æ nd som la n d b ru g s

k o n su le n t H a ra ld Faber, London, og fo rstan d e r N iels P edersen, Ladelund, stiftede m an n u tillige D anske M eje

riers S m ø rm æ rk e fo re n in g ved e t møde i Odense i sep tem b er 1900. D et berøm te »danske lurm æ rke«, fore

n in g en h e re fte r in d fø rte, fik sto r b ety d n in g for afsæ tn in g e n - ikke blot som g a ra n t for v a re n s oprindelse m en senere også som en g a ra n t for høj k v a lite t.26 Ikke m in d st ta k k e t v æ r e t fo re n in g e n s e n e rg isk e fo r

m and, A nders N ielsen, slu tted e alle and elsm ejerier sig h u rtig t frivilligt til, og ju li 1906 v a r 1315 m ejerier m edlem m er, h v ilk et noget n æ r betød alle d anske m ejerier.27

Kodificering a f en god sag

Im id lertid ville A nders N ielsen også gerne h ave de sidste m ejerier med, hvorfor O d e n se -v e d tæ g tern e s § 2,

»Bestyrelsen besørger et Varemærke indregistreret i D anm ark og E n g la n d [som] ska l benyttes til a lt det Smør, M ed lem m ern e pro d u cerer til For

handling«, allerede i 1903 blev æ nd-

(10)

D et første Rids

D en udarbejdede Tegning

Fig. 3. Svendborg- m æ rket blev p å et tid lig t tid sp u n k t erstattet m ed det

senere så kendte danske Lurm æ rke, der efter al sa n d syn  lighed blev u d tæ n k t

a f R a sm u s R asm ussen, H ørupgård. I ju li m åned 1901 ekspor

teredes de første lu r

m æ rkede d ritler fra landet. Kilde: Bjørn 1982, s. 148; Jensen 1962, s. 486.

re t til det u ltim a tiv e »Alt E ksp o rt

sm ør ska l bære Lurmærket«.™ I sin å rs b e re tn in g for å re t 1903 havde A nders N ielsen gjort rede for ved

tæ g tsæ n d rin g e n og den d e ra f følgen

de selvkontrol p å følgende måde:

Nu, d a da d et h a r v ist sig u m u lig t [ved R etten s H jæ lp a t drage vore M edlem m er, d e r ikke r e tte r sig efter B estyrelsen i A nordninger m .H .t. K ontrollen, til A n

svar], og da d et la d e r sig gøre ved F re m stillin g a f P a p ir og M æ rk estav e a t gøre en h v er K ontrol illusorisk, e r d er ingen a nden U dvej end a t gøre M edlem m erne opm æ rksom m e p a a d ette Forhold; de vil d a in d se N ødvendigheden af, a t vi selv sk a b e r d et V æ rn om M æ rket, som Loven

ikke yd er (...) [Derfor] m a a vi i vore Love fa stsla a , a t M edlem m erne k a n straffes m ed Bøder, hvis de b e stille r M æ rk et i no

gen Skikkelse a n d e t S ted .29

S k red et fra frivillighedsprincip til tv a n g blev en d n u tydeligere, da sm ørm æ rkeforeningen sam m en m ed de øvrige m ejerio rg an isatio n er og De sam virkende d an sk e Landbofore

n in g er i decem ber 1903 ov errak te V enstre-regeringens la n d b ru g sm in i

ster, Ole H ansen, en anm odning om e t lovforslag om »Tvungen A nven

delse a f L urm æ rket«, dvs. en lovplig

tig m æ rk n in g a f a lt d a n sk sm ør over

hovedet, ek sportsm ør såvel som hjem m em arkedssm ør. E fte r h e ri - i

(11)

k a ra k te ris tis k an d e lså n d — a t have frem hæ vet, hvor la n g t m an i smør- m æ rkeforeningen selv v a r n å e t ad frivillighedens vej, advarede A nders N ielsen:

M en den Dag, K ontrollen slappes, en ten ved en m angelfuld U dførelse, eller ved, a t vi ved m angelfuldt indbyrdes S am m en hold forsøm m er a t udfylde de H uller, som o p s ta a r ved sk iften d e H andelsform er, eller som Lovgivningens M angler aaben- barer, da vil den N ytte, som Foreningen h a r gjort til F rem m e a f æ rlig og redelig S m ørhandel, v æ re tilin tetg jo rt. For a t gøre den hele O rd n in g stab il og absolut o m fattende saavel a lt d a n sk Sm ør til E k sp o rt som a lt Sm ør i D etailh an d elen , h a r vi p a a k a ld t L o v g iv n in g sm ag ten s H jæ lp.30

D et v a r s ik k e rt ikke m in d st for a t kom m e k ritisk e rø ste r i forkøbet, a t A nders N ielsen i sin å rsb e re tn in g for å re t 1904 un d erstreg ed e, a t det a f la n d b ru g sm in iste re n fre m sa tte lov

forslag om »H andel m ed sa m t Ind- og U d fø rsel a f L a n d b ru g sp ro d u k te r«

v a r i nøje o v erensstem m else m ed sm ø rm æ rk e fo re n in g e n s og d e re s s a m a rb e jd sp a rtn e re s fre m sa tte øn

sker. D esuden, tilføjede h a n , v a r d er i rig sd ag en fo rståelse for, a t ad m in i

s tra tio n e n a f loven skulle foretages a f sm ørm æ rkeforeningen selv, »saa a t M ejeriernes R ep ræ sen ta n ter fik Sagen i deres H a a n d under lignende O rganisationsform er som hidtil«.31

D er v a r dog allerede i 1898 blevet sk a b t præ cedens for et s å d a n t d ire k

te sam arbejde m ellem erhv erv so rg a

n isa tio n e rn e og la n d b ru g sm in iste ri

et m ed vedtagelsen a f en lov om p å b u d t p a ste u rise rin g a f al den fløde, h v o raf d er blev k æ rn e t smør.32 At sm ø rm æ rk efo ren in g en n u ønskede a t overdrage lu rm æ rk e t til s ta te n og h erm ed gøre et foreningsm æ rke til et s ta tsm æ rk e , skal netop ses i d irek te forlæ ngelse a f den opnåede succes m ed p a ste u rise rin g slo v e n . N u v a r d et m eningen, a t de to nye love - begge fuldkom m ent frivilligt indfør

te, førend de ønskedes b låste m p let a f s ta te n , som d e t g e n ta g n e gan g e anførtes - skulle gå i sp æ nd sam m en ud fra den logik, a t n å r »Lurm æ rket garanterer, at Sm ørret er dansk, og S ta ten garanterer, at d a n sk S m ø r er pasteuriseret, vil L u rm æ rket overfor Køberen tillige være eneste G aranti for, at Sm ørret er pasteuriseret«,33

In d e n fo r m e je ris tk re d se k u n n e ingen for alvor benæ gte, a t lu rm æ r

kesagen - ligesom dens forløber, p a ste u rise rin g ssa g en - i en h v er h e n se ende v a r en god sag, om end køben

h a v n e rn e p å et tid lig t tid s p u n k t havde dry p p et en sm ule m a lu rt i bæ geret. Således b rag te det køben

h a v n sk e S m ørtidende en ræ k k e k ri

tisk e a rtik le r om sm ø rm æ rkesagen i 1901, hvis hovedindhold e r opsum m ere t i en a rtik e l i A ndelsbladet 1901. H e r h ed d er det noget spydigt, a t sm ø rm æ rk et i K øbenhavn såvel som i London e r blevet m odtaget m ed

»fuldstæ ndig Ligegyldighed« - og vi

dere: »Tiden har læ rt os at se m ed baade blide og resignerede Øjne p aa

(12)

Fig. 4. Dybbøl Fællesm ejeri oprettet i 1886. På billedet ses hestevogne m ed m æ l

keju n g er fotograferet i g å rd e n a f H .F .K a d tm a n n , Dybbøl. I n s titu t for Sønderjysk Lokalhistorie.

de R efo rm er til S m ø re ksp o rten s F rem m e, som d ’Hrr. K o n su len ter efterhaanden fører frem (..) K un er vi en d n u i T vivl om, h vorvidt de U lem  p e r og Farer [S m ø rm æ rk n in g e n ] frem ka ld er ikke er større end de even

tuelle Goder, den m aatte bringe«.34 Og i form andens b e re tn in g i 1903 kom m er A nders N ielsen selv ind på, a t m an fra »adskillige, m indre venska

belige Sider« h a r re jst tvivl om smør- m æ rk e t.35 Som n æ v n t bakkede også de lokale m ejerier op, og d et til trods for, a t A nders N ielsens s k rid t p å et principielt p lan v a r i d ire k te m od

s trid m ed den andelsideologi, der

havde u d v ik let sig i de en k elte lokal

sam fund - i sæ rd elesh ed i det v e stli

ge og nordlige J y lla n d - og hvori en h v er sta tsk o n tro l og lovregulering blev o p fa tte t som a f d e t o nde.36 Im id lertid v a r de rationelle, økono

m iske arg um enter, der blev frem ført, sa m t sta ts m a g te n s løfte til m ejerior

g a n isa tio n e rn e om se lv a d m in istra tion a f ordningen h e lt i o v eren sstem m else m ed den logik, d er havde h e r

s k e t in d e n fo r a n d e ls m e je rib e v æ gelsen siden o p rettelsen a f H jedding an delsm ejeri. I A n d e lsb la d e t 1905 blev tiln æ rm e lse n til lovgivnings

m ag ten derfor også m ødt m ed lov

(13)

p risn in g fra m ange sider, bl.a. i det red ak tio n elle forord, hvor m an øn

skede lovforslaget en »lykkelig Gen

nemførelse«, id et m an følgende selv

sa m m e a n d e lslo g ik h æ v d e d e , a t

»ingen S a m fu n d sk la sse ka n tabe der

ved«.31

Med loven a f 30. m a rts 1906 re a li

seredes endelig d et første s k rid t i den nye stra te g i, som A nders N ielsen, S vejstru p Ø sterg aard , havde in tro du ceret i d et lan d b ru g so rg a n isato ri

ske arbejde: en form alisering a f a r b e jd sre la tio n e r gennem s ta ts h å n d h æ v e d e v e d tæ g te r. S e lv d isc ip lin e rin g en indenfor b ran c h e n skulle nu ikke læ ngere i så høj g rad ske in d en for den frivillige forenings ram m er:

frem over skulle den i stigende grad kodificeres i lovgivningen.

‘Kælving’ og organisatorisk tilpasning

E n så d a n d ire k te udveksling m ellem s ta ts m a g te n og lan d b ru g se rh v e rv et v a r nogle få å r tidligere blevet m ulig

gjort ved det, m an k a n kald e for en o rg a n isa to risk tilp a s n in g m ellem s ta te n og la n d b ru g e t g en n em en organisatorisk specialisering in d en  for de to sektorer. D ette sk ete fra og m ed 1890’e rn e og op til om kring 1930 ved, a t de lokale og provinsielle e rh v erv so rg an isatio n er rep ro d u cere

de sig i en lan g ræ k k e la n d sd æ k k e n de s a m v irk e r m ed sp e c ia lise re d e fu n k tio n e r — og senere - i fæ llesre

p ræ se n ta tio n e r, d er sam lede disse sam virksom heder indenfor sla g k ra f

tige in teresseo rg an isatio n er. S a m ti

digt, i en vekselvirkningsproces, for

grenede sta ts m a g te n sig ligeledes ud i m ere specialiserede organer, d er p rim æ rt havde til form ål a t kom m u

nik ere m ed de nye, erhv erv so rg an i

sato risk e sa m v irk e r og sidenhen fæ l

le s re p ræ s e n ta tio n e rn e . In d en fo r lan d b o o rganisationerne v a r det så le des p r im æ r t a n d e ls fo re n in g e rn e s fæ lle sre p ræ se n ta tio n , A n d e lsu d v a l

get, der ‘kæ lvede’ i disse år, m ed op

re tte ls e r a f en m æ ngde forskelligar

tede sa m v irk e r indenfor det økono

m iske sam arbejde, h v o ra f det m est am bitiøse og cen tralistisk e v a r det allerede n æ v n te A n d elsb a n ken fra 1909.38 P å sam m e m åde v a r d et in den for s ta ts a p p a r a te t In d en rig sm i

n iste rie t, der ‘kæ lvede’ voldsom t i sam m e periode, h v ilk et resu lte red e i u dskillelsen a f hele fem m in iste rie r i løbet a f en snes år, nem lig M in iste

rie t for O ffentlige A rbejder (1896), L a n d b ru g sm in iste rie t (1896), H a n d e ls m in is te rie t (1908), S ocial

m in iste rie t (1920) sa m t S ø fartsm in i

s te rie t (1929).

For den officielle in sta n s, der v a r blevet sk a b t m ed h en b lik på a t kom m u n ik ere m ed lan d bosam virkerne — la n d b ru g sm in iste rie t - betød sm ør

m æ rk esag en det afgørende g ennem brud, der skulle bane vej for en s ta dig b estan d ig ere og m ere regelm æ s

sig u d v e k slin g m ellem civile og offentlige, k o rp o ra tiv e a k tø re r fra begyndelsen a f F ø rste V erdenskrig og - b o rtse t fra en å rræ k k e i tyverne

— h e lt frem til slu tn in g en a f 1940’erne. I en s å d a n stadig udveksling eller

(14)

transaktion fik m ejerio rg an isatio n er

ne ligesåvel som la n d b ru g e ts øvrige o rg a n is a tio n e r en s ta d ig stig en d e in te resse i a t få indblik i sa m t indfly

delse p å lovgivningsarbejdet i ta k t m ed, a t d e tte statsm onopol kom til a t spille en sta d ig m ere c e n tral rolle i sam fundslivet fra og m ed å rh u n d re deskiftet. P å den a n d en side havde rigsdags- og isæ r reg erin g sp o litik er

ne en skatteøkonom isk in te resse i g e n e re lt a t k u n n e k o n tro lle re e r hvervslivets ‘m onopol’, produktionen, som den form ede sig indenfor de en k elte brancher, sa m t - i ta k t m ed udviklingen a f det p a rla m e n ta risk e system - en re n t p artip o litisk in te r

esse i a t k u n n e legitim ere lovgiv

n in g sa rb e jd e t overfor befolkningen ved a t væ re i s ta n d til a t henvise til et n æ r t lovgivningssam arbejde m ed dens e rh v e rv s re p ræ s e n ta n te r. D en ta n k e e r dog også næ rliggende, a t det nye la n d b ru g sm in iste riu m sim pelt

hen h a r h a ft en in te resse i a t ‘skaffe sig selv a rb e jd e ’. S åledes n æ v n e r A nders N ielsen en p a ssa n t, a t »M ini

steriet erklæ rede, a t denne Lov [L w 'm æ rkeloven] gav det mere at tage Vare paa, end nogen tidligere Lov havde g ivet«.39

‘Selvstyre-klausulen’

D et e r tydeligvis A nders N ielsens fortjeneste, a t sm ørm æ rkeforeningen fra a t have v æ re t det ren e in genting i å r 1900 k u n n e udvikle sig til den m est m ag tfu ld e fæ lle s re p ræ s e n ta tion indenfor m ejeriom rådet i årene u m id d elb art efter 1906. S kønt m an

k u n befatted e sig m ed en en k elt sag, blev det e fte rh å n d e n en afgørende fordel, a t m an om fattede alle d anske m ejerier — noget, d er aldrig v a r lyk

kedes for de provinsielle, sa m v irk e n de m ejeriforeninger. D ette forhold blev m ed sto r selvfølelse k o n s ta te re t a f et m edlem a f sm ø rm æ rkningsfor

eningen ved generalforsam lingen i 1907: »Ingen kan nære Tvivl om, at Sm ørm æ rkeforeningen h a r gjort et u d m æ rk e t A rbejde. F oreningen er vokset ud a f M ejeriforeningerne og er altsaa et B a rn a f disse, m en sta a r i Ø jeblikket stærkere end M oderen, idet den om fatter alle danske Mejerier, h v a d M ejeriforeningerne jo ikke gør«.40 N etop det, a t m an om fattede alle m ejerierne, e r da tydeligvist også en a f ho v ed årsag ern e til, a t A nders N ielsen ikke ønskede a t nedlæ gge foreningen, efter a t lurm æ rkeloven v a r blevet gennem ført og foreningens ek sisten sb e rettig e lse h erm ed ophørt.

De m edlem m er, d e r forsigtigt havde y tre t ønske om, a t m an efter a t lu r m æ rk e t v a r blevet gjort til s ta ts m æ r

ke overlod hele sagen til sta te n , blev g ru n d ig t s a t på p lads a f deres for

m an d . Ved g e n e ra lfo rs a m lin g e n i 1907 blev en så d a n tan k e g a n g så le des form elt afvist m ed det o v erra

skende arg u m e n t, a t den »h a r sin R o d noget tilbage i forrige A a rh u n d - rede« og følgelig ikke e r »i S læ g t m ed N u tid e n s Selvstyretanker«. A nders N ielsen, d e r i d et 20. å rh u n d re d e s første fjerdedel blev d riv k ra fte n bag et væ ld a f c e n tra lt iv æ rk sa tte og cen

t r a lt ledede andelsforeninger, opfat-

(15)

Fig. 5. H øgelund M ejeri i Vedsted Sogn, fotograferet ca. 1913. I n s titu t for Sønderjysk Lokalhistorie.

tede m ed a n d re ord sig selv som en forkæ m per for selvstyre og m ag td e centralisering! D et v a r netop visio

n e n - eller illusionen - om et lige

v æ rd ig t sam arbejde m ed sta te n , der lå til g rund for d e tte i høj g rad m od

sæ tningsfyldte verdensyn.

M en jeg h y ld er n u en G ang ikke den O pfattelse, a t m an sk al overlade m ere til S ta te n end nødvendigt, - jeg h y ld er d e r

imod den O pfattelse, a t R egeringen bør holde flittig Forbindelse m ed O rg an isa

tio n e rn e og h ø re d e re s M en in g om Sagerne; - sa a d a n gør d et n u v æ ren d e L a n d b ru g sm in isteriu m p a a flere O m raa-

der. - Den, d er an g rib er denne S tatssk ik , m en er jeg sa v n er F o rstaaelse a f sin Tid.41 D et skulle h u rtig t vise sig, a t smør- m æ rkeforeningen fik en rolle a t spil

le også efter 1906. D et gjorde den dog ikke i form a f den stæ rk e in te re s s e o rg anisation m ed alle m ejeriers fulde opbakning, som A nders N ielsen ville b e n y tte som e t red sk ab i et h a rm o n isk sam arb ejd e m ed lan d b ru g sm i

n is te rie t, m en d erim o d som den svage p a r t i fo rh andlingerne m ed s ta te n om den g rad a f selvbestem m else og selvstyre, m ejerio rg an isa

tio n ern e skulle have i forbindelse

(16)

m ed udform ningen og a d m in istra tio n e n a f loven.

Trods lu rm æ rk e ts k la r t gunstige v irk n in g for e k sp o rtm a rk ed e t og N ielsens løfter om det, m an p assende k a n kalde en ‘selv sty re-k lau su l’ i lo

ven, blev sm ørm æ rkeforeningen og i sæ rdeleshed dens form and i å ren e op til F ø rste V erdenskrig g e n sta n d for h å rd k ritik - in te rn t såvel som ek s

te rn t. H erom v id n er A nders N ielsens og h a n s s tø tte rs y d e rst aggressive sv a r til m o d stan d ern e i en lan g r æ k ke a rtik le r i A ndelsbladet. H e r k a n f.eks. næ vnes K nud T høgersens vold

som m e angreb p å »Funktionaris- men« og »Direktørdøm m et«, der d i

re k te r e tte r sig mod form anden for B rugsforeningernes Fæ llesforening, S everin Jø rg en sen , og in d ire k te mod A nders N ielsen, som øjensynligt selv - u n d e r red a k tio n e lt dæ kke - i en e fte rsk rift til T høgersens a rtik e l gi

v e r sv a r p å tilta le i en h å n lig og ord

kløverisk stil.42 S æ rlig t i brede, m ere lokale lan d b ru g sk re d se følte m an sig tydeligvis irr ite re t over N ielsens til stad ig h ed m ere form ynderiske og tru e n d e tone, d er in d ad til - indenfor lan d b ru g e ts andelsbevæ gelse - h av de til h e n sig t a t holde orden i geled

d ern e og u d a d til a t forsvare a n d e ls

foreningerne overfor k ritik e rn e i by

erne, sym boliseret ved A ndelsbladets kam p mod den »Svæ rm a f S m æ d e  skrivere« i Børsen, A a rh u u s S tifts  tidende, Sm ørtidende, d er efter Al- b e rti-sk a n d ale n fik skyld for a t gøre forsøg p å a t »fiske i rørte Vande« og h erm ed »undergrave andelssagen«,43

M ere k o n k rete og eksplicitte v a r dog k lag ern e over alle de ulem per, lovene forvoldte i d et daglige arbejde ude p å de en k elte m ejerier - eller

‘k o n tro l-u v æ s e n e t’, som d e t ti å r se n e re blev b e n æ v n t a f V enstre- erh v erv sp o litik eren P eder P edersen P in stru p . H e r blev A nders N ielsen og sm ørm æ rkeforeningens øvrige m ed

lem m er a f m ejerib esty rere og m ejeri

foreninger tv u n g et til a t forsøge a t få loven rev id eret, h v ilk e t i d et sto re og hele m islykkedes. D esillusioneret lød det derfor fra form andens m u n d ved generalforsam lingen i 1910:

D et v a r vor F orudsæ tning, a t M in isteriet ved A d m in istra tio n e n a f M æ rkeloven vilde træ d e i Forhold til O rg an isatio n en og stø tte sig til dennes E rfarin g , Ø nsker og R aad. I B eg y n d elsen v a r m a n i M in isteriet fu ld t ud inde p a a en sa a d a n T ankegang [men s n a rt in d tra a d te ] en F o ran d rin g [og] m a n u dviste en stigende U villighed til a t følge vore A nvisninger.4'1 E t n æ s te n g rotesk tilfæ lde, d e r p ræ cist illu strerer, hvorledes sm ø rm æ r

keforeningen i stad ig tilta g e n d e grad så a t sige blev tru k k e t ru n d t i m a n egen a f m in iste rie t, e r revisionsfor

h a n d lin g e rn e a f sm ø rm æ rk elo v e n 1908-11, som for A nders N ielsen og h a n s kolleger udviklede sig til en n æ rm e s t m are rid tsa g tig , erh v e rv s

politisk farce, hvor en god og indtil da ‘selvhjulpen’ sag, d e r blot lige skulle konfirm eres a f sta tsm a g te n , en dte i p a ra g ra fry tte ri og u ltim a tiv t i tvangslovgivning - a lts å en lovgiv-

(17)

Fig. 6. N edlagt mejeri syd for Strøby, Vallø K om m une. M ejeriet huser i dag en m indre virksom hed. Foto, G unnar L. H. Svendsen.

nin g ud en nogen form for selvstyre eller selvbestem m else.

‘Efter indstilling fra eller ‘efter samråd med’?

M a re rid tet begyndte, efter a t m eje

rio rg a n is a tio n e rn e som en opfølg

nin g a f 1906-loven havde p resse t på for a t få indført en lovbestem m else vedrørende g ræ n sev æ rd ien for v a n d indholdet i eksportsm ør. D enne idé b eslu tted e m an sig endelig for i e fte r

å re t 1909 a t forelægge lan d b ru g sm i

n iste rie t. M in isteriets em bedsm æ nd v a r p å d e tte tid sp u n k t i fuld gang m ed a t revidere 1906-loven, hvorfor

en s å d a n b e ste m m e lse p a sse n d e k u n n e indgå i d et nye lovforslag.

Im id lertid fik m ejerio rg an isatio n er

ne en y d e rst perifæ r rolle i disse for

h a n d lin g e r - j a , allerede i 1908 h a v de sm ørforeningen således selv m å t

te t h e n stille til m in iste rie t om, a t m eje rio rg a n isa tio n e rn e m å tte »faa L ejlighed til a t udtale sig, inden en eventuel R evisio n a f Loven fa n d t Sted«. »Det var der«, fo rtsa tte A nders N ielsen, »nogen G rund til at h e n stil

le, da m a n (..) ikke henvendte sig til M ejeriernes O rg a n isa tio n er om R aad, før Loven var vedtaget og T id s

p u n k te t for dens Ikra fttræ d en fast-

(18)

slaaet«.45 D a m an så endelig havde op n ået a t få lov til give u d try k for sine ønsker ved forhandlingsbordet, opdagede m an ved offentliggørelsen a f m in iste rie ts lovforslag i begyn

delsen a f 1910, a t der v a r blevet til

føjet nogle reg u la tiv e r dels om su n d heds- og renlighedsforhold, h vilket - som det u d try k te s - v a r sk e t »efter S a m ra a d m ed R ep ræ sentanter for M ejeribrugets og H a n d elssta n d e n s F æ llesorganisationer«, dels om en m ejerikontrol, d e r tilsv a re n d e v a r sk et »efter S a m ra a d m ed M ejeriernes Fæ llesorganisationer«.46 D isse tilfø

je ls e r kom som e t chok for m ange in d en fo r e rh v e rv e t. S åledes skrev m an 25. fe b ru a r i M æ lkeritidende:

A lt d ette k u n d e vi have fo rstaaet, saa- frem t d et v a r M ejeribruget, d er v a r frem kom m en m ed Ø n sk er til S ta te n om a t au to rise re disse B estem m elser, m en a t S ta te n h e r vil frem tvinge noget, er os u fa tte lig t.47

Som sv ar h e rp å og m ed en viden om, a t lovforslaget i sin helhed ikke stod til a t æ ndre, sen d te m ejerio rg an isa

tio n ern e en resolution, hvori m an som m in d stem ål kræ vede den te m m eligt ‘om klam rende’ vending »efter sa m rå d med« e r s ta tte t m ed d et m ere n e u tra le »efter in d stillin g fra«.48 D ette k rav blev to ta lt forbigået a f den rad ik a le lan d b ru g sm in iste r Poul C hristen sen , d er endog b en yttede or

d et »samråd« en d n u m ere flittig t i det nye lovforslag. E ndvidere omdefme- rede m in iste re n ved de d e rp å følgen

de a fslu tte n d e b eh an d lin g er ordet

»samråd«, som det h id til v a r blevet ben y ttet: n å r d er n u v a r blevet holdt sam råd , »bestemm er M inisteriet bag efter, om de under S a m ra a d e t fre m  satte Ø nsker kan følges«F H vad a n gik den kontroversielle bestem m else om sta ts lig m ejerikontrol, havde flere m ejeriforeninger s tra k s e rk læ re t sig imod, »at der til K ontrollen ansæ ttes en R æ kke Statsem bedsm æ nd«, hvor

im od m an godt selv ville p åtag e sig opgaven.50 D et hele en d te m ed, a t m yndighederne fre m sa tte et forslag, d er i d et store og hele v a r id en tisk m ed m ejerio rg an isatio n ern es eget m æglingsforslag. M en de ydm ygelser, sm ørforeningen og de øvrige m eje

rio rg a n isa tio n e r inden da havde m å t

te t gennem gå u n d e r forhandlingerne, k u n n e d å rlig t skjules i d et efterføl

gende re fe ra t i A n d elsbladet.51 H elt g a lt blev det dog ved lovfor

slagets tred je beh an d lin g i rigsdagen i fo rå ret 1911. H er v a r der u n d e r § 7 u d e n videre blevet tilføjet en b estem m else om, a t lu rm æ rk e t skulle s le t

tes a f d et d anske varem æ rk ereg ister, h v ilk et ville v æ re ensbetydende m ed, a t m æ rk e t nok ville k u n n e anvendes i E n g lan d m en ikke i de øvrige eu ro pæ iske lan d e - noget, der v a r h e lt og aldeles u accep tab elt for sm ørm æ rkeforeningen. F oreningens sidste gene

ralfo rsam lin g i 1912 præ gedes n a tu r ligt nok a f selv ransagelse og en gene

rel lede ved en »udtvæ ret« og »ind

viklet« sag, som - fa s ts lå r et m edlem - aldrig skulle have v æ re b ra g t ind u n d e r lovgivningsm agten.52 Alligevel

(19)

Fig. 7. E ksem pel p å et kom bineret fritids- og p ro d u ktio n sla n d ska b i Holtug, S tevn Kom m une. Foto, G unnar L. H. Svendsen.

havde m an in d en d a v a lg t a t vedtage en resolution, der ikke gik im od lov

forslaget, d er følgelig blev ved tag et 12. a p ril 1911. I den forbindelse bestyrkede m edlem m erne g entagne gange h in a n d e n i, a t m an ville im ø

degå den forventelige, nådesløse k r i

tik fra m ejeriforeningerne m ed en e rk læ rin g om, a t m a n u b e tin g e t havde overdraget lu rm æ rk e t til s ta ten, hvorfor alene lan d b ru g sm in iste r ie t k u n n e d ra g e s til a n s v a r for lovens udform ning.

Truslen om statsindgreb

Den sag, der i begyndelsen v a r fore

kom m et alle så sim pel og selvindly

sende rigtig a t sam arbejde om s ta t og civilsam fund im ellem , v a r a lts å e n d t m ed, a t — som et m edlem a f sm ø rfo re n in g en tø rt k o n s ta te re d e det — »kontrakten« m ellem re g e rin gen og foreningen v a r blevet opsagt a f lan d b ru g sm in iste re n , og a t m an h erm ed fra s ta tslig side blev b e tra g te t som overflødiggjort.53 M en hvad havde m an da i denne tra n s a k tio n fået til gengæ ld for a t ‘sæ lge u d ’ a f bøndernes selvstyre? Intet! e rk læ re de ik k e u d e n b itte r h e d A nd ers N ielsen allerede i 1910 u n d e r en bølge a f h å rd , personlig k ritik fra in te rn såvel som e k ste rn side:

(20)

K ritik k e n d te vi k n a p t a f N avn, før M in isteriets M edvirken blev fa stsla a e t ved Lov, og end d a v a r allerede den G ang alle A ndelsm ejerier in dm eldte i Smør- m æ rkeforeningen; ia lt v a r d er den G ang i Følge M ejerifortegnelsen k u n 13 - tr e t

te n - M ejerier i L andet, som ikke v a r M edlem m er a f F oreningen.54

Trods d e tte u d b ru d a f sortsyn havde N ielsen fak tisk fået et v a rig t re s u lta t ud a f sm ørm æ rkeforeningen, idet det v a r lykkedes denne fuldkom m ent a t u d k o n k u rre re d et i 1901 stiftede De sam virkende d anske M ejeri forenin

ger som m ejeribrugets vigtigste fæ l

lesre p ræ se n tatio n . Sm ørm æ rkefore

ningen, d er ved generalforsam lingen i 1912 frivilligt havde valg t a t opløse sig selv, løb således allerede decem b e r sam m e å r over i De danske meje

riforeningers Fællesorganisation, hvis form and - n a tu rlig v is - blev A nders N ielsen, S vejstru p Ø sterg aard . P å b a g g ru n d a f e rfa rin g e rn e fra sm ørm æ rkeforeningen v a r optim is

m en m ed h e n sy n til sa m a rb e jd e t m ed s ta te n dog blevet e r s ta tte t m ed hvad, m an k a n kalde for en k ritis k bevågenhed overfor lovgivningsm ag

te n s luner. J a , a t Fæ llesorganisatio

nen — udover a t beskæ ftige sig m ed fæ llesopgaver a f o rg an isa to risk n a tu r - ligefrem opfattede sig som et v æ rn mod den til stadighed over

h æ n g e n d e fa re for s ta ts in d g re b , frem g år h e lt utv ety d ig t a f forenings

v e d tæ g te rn es § 2. Således h ed d er det bl.a.:

F æ lleso rg an isatio n en v a re ta g e r S ager a f fæ lles In teresse, saasom : B eh an d lin g og B esvarelse a f eventuelle H envendelser fra L ovgivningsm agten eller A d m in istra tio n en an g aaen d e gæ ldende eller p a a tæ n k te Love, D rifts- og S m ø rp risstati- stik, Sm ørnotering, Kontrolfyring, m .m .55 Med u d b ru d d e t a f F ø rste verd en sk rig stod det n æ re sam arbejde m ed s ta te n dog a tte r højt p å dagsordenen. D ette blev dog for Fæ llesorganisationens vedkom m ende ud en A nders N ielsen, d e r i 1914 havde tru k k e t sig frivilligt tilbage fra foreningen for desto m ere a t k u n n e hellige sig alle sine øvrige fo rm an d sk ab er indenfor andelsbevæ gelsen og h e r ikke m in d st den for

m an d sp o st for A n d elsbankens b e sty relse, h a n i d e tte å r v a r blevet valg t til. H avde h a n s erhvervspolitiske be

stræ b e lse r v æ re t en skuffelse, ønske

de h a n n u a t bruge sine k ræ fte r p å a t rea lise re sin og S everin Jø rg en sen s store vision om a t sam le ‘andelsfolket’

gennem en c e n tralise rin g a f a n d e ls

foreningernes finansielle virksom hed i form a f en and elsb an k , sam virksom - h eden der skulle s tå over alle sam - virksom heder. Således k u n n e bonde

sta n d e n endelig - som en a r t s ta t i s ta te n - indgå i et økonom isk s a m a r

bejde b a s e re t p å v a rig tillid frem for

‘k o n ju n k tu rb e ste m te ’ k o n tra k tfo r

hold, m ed a n d re ord gøre sig u a f

h æ ngig a f såvel ‘byfolkets’ ringe, tr u s te r og k a p ita listisk e m onopolvirk

som heder som p o litikernes a n s v a rs løse sk a lte n og v alten. H erm ed blev en stæ rk , o rg an isa to risk c e n tralise

(21)

rin g det nye redskab, hvorm ed m an u ltim a tiv t k u n n e n å andelsbevæ gel

sens gam le m ål: et virk elig t selvstyre for landbobefolkningen. D en k o rp o ra

tive o rg anisation skulle foregå u d e n

om staten! A t d e tte ideal m å tte fra fal

des fra og m ed u d b ru d d e t a f F ørste V erdenskrig, e r en h e lt an d e n h isto rie.

NOTER

1. Sørensen-Saksager i Claus Bjørn: »Mejeribruget 1890-1914«, Dansk mejeribrug 1882-2000, red.

Bjørn, Odense 1982, s. 122-123.

2. Jam es S. Coleman: »Social Capital in the Creation of Human Capital«, American Journal of Sociology nr. 94, 1988, s. 396ff.

3. Coleman 1988, s. 397 (se note 2).

4. Coleman 1988, s. 399 (se note 2).

5. Se f.eks. A. Bobjerg i Andelsbladet 1912, s. 16ff.

6. For en gennemgang af denne udvikling, se f.eks. Anders Vigen: »Rigsdagen og erhvervsorganisa

tionerne«, Den danske rigsdag 1849-1949 bd. III, 1950, s. 408-409. Se også Svend Aage Hansen:

Økonomisk vækst i Danmark bd. I, Kbh. 1976, s. 250-252, sam t Erling Olsen: Danmarks økono

miske historie siden 1750, Odense 1962, s. 187-189.

7. Claus Bjørn: »Landbrugets foreninger til 1914«, red. Bjørn m.fl. Det danske landbrugs historie, bd. 3, 1810-1914. Landbohistorisk Selskab, s. 359 og 363; Erik Helmer Pedersen: Det danske landbrugs historie 1914-1988, Odense 1988, s. 51-52. Se også Henrik Dethlefsen og E. Helmer Pedersen: Landboforeningerne og fællesskabet. Landboforeninger i 200 år, Odense 1993, s. 291.

8. L. A. Godsk: »Brugsforeningerne«, Den danske Andelsbevægelse, red. Axelsen Drejer, Kbh. 1943, s. 87-88.

9. Hans Christian Sonne: Om Arbejderforeninger. Til Oplysning og Veiledning, Kjøbenhavn, 1867, s.

5. For en mere udførlig beskrivelse af Sonnes tanker, se også Godsk 1943, s. 30 og s. 105-106 (se note 8) sam t Preben Dollerup: Brugsforeningerne 1866-1896. Sociale, økonomiske og politiske undersøgelser i de danske brugsforeningers historie fra 1866 til 1896, Albertslund 1966, s. 43-46.

10. Henning Ravnholt: Den danske Andelsbevægelse, Kbh. 1943, s. 31.

11. Jf. Dollerup 1966, s. 283-287 (se note 9).

12. Jf. Bjørn 1988, s. 374 (se note 7).

13. Andelsbladet 1901, s. 137-138.

14. Bjørn 1982, s. 154 (se note 1).

15. Om opkomsten af et i økonomisk henseende liberalistisk samfund, se også Vigen 1950, s. 411 (se note 6).

16. A. F. Tscherning i Vigen 1950, s. 399 (se note 6). For en detaljeret gennemgang af »smørkrigen«

og »agrarbevægelsen«, se Fridlev Skrubbeltrang: Den sjællandske Bondestands Sparekasse 1856

1958, Kbh. 1958, s. 396-415.

(22)

17. Vigen 1950, s. 412-420 (se note 6).

18. Jf. Vigen 1950, s. 433 (se note 6).

19. Om den sociale tendens i lovgivningen i perioden 1895-1914, se Vigen 1950, s. 433 (se note 6).

20. Bjørn 1988, s. 347-348 (se note 7); Hansen 1976, s. 304 (se note 6).

21. Bjørn 1982, s. 130ff. (se note 1). Se også Godsk 1943, s. 176-179 (se note 8).

22. Bjørn 1982, s. 132ff. (se note 1). Specifikt om Dønnergaard, se Dollerup 1966, s. 166-167 (se note 9). Om Alberti, se Skrubbeltrang 1959, s. lOOff. (se note 16).

23. Se f.eks. Andelsbladet 1908, s. 628 og s. 664.

24. Bjørn 1982, s. 138 (se note 1). Om Anders Nielsen, se Skrubbeltrang 1959, s. 436-440 (se note 16).

25. Bjørn 1982, s. 148 (se note 1). Se også Godsk 1943, s. 170-171 (se note 8).

26. Godsk 1943, s. 171 (se note 8).

27. Bjørn 1982, s. 148-149 (se note 1).

28. Andelsbladet 1900, s. 468; Bjørn 1982, s. 149 (se note 1).

29. Anders Nielsen i Andelsbladet 1904, s. 504.

32. Bjørn 1982, s. 127 (se note 1).

33. Andelsbladet 1903, s. 89.

36. Jf. Bjørn 1982, s. 149 (se note 1).

37. Andelsbladet 1905, s. 1-2.

38. Jf. Vigen 1950, s. 435 (se note 6).

40. R. Rasmussen i Andelsbladet 1907, s. 467.

42. Andelsbladet 1907, s. 130-132. Om kontroversen mellem Knud Thøgersen og Severin Jørgensen, se G unnar L. H. Svendsen: »Centralisering eller lokalisering? Om skvadronøren Knud Thøgersen fra Kringelkøbing og andre kæ ttere indenfor andelsbevægelsen 1900-1914«, Tidsskrift for landøkonomi nr. 3, 2000. Om samtidens kritik af smørmærkningsforeningen, se også Bjørn 1982, s. 150-151 (se note 1).

46. Andelsbladet 1910, s. 120ff. Se også Bjørn 1982, s. 151-152 (se note 1).

52. Andelsbladet 1912, s. 331 og s. 330.

54. Anders Nielsen og Hans Jensen i Andelsbladet 1910, s. 125.

55. Andelsbladet 1913, s. 10. Se også Bjørn 1982, s. 154-155 (se note 1).

(23)

LITTERATUR

Andelsbladet, årgangene 1900, 1901, 1903-5, 1907-8, 1910, 1912-13.

Bjørn, Claus: »Mejeribruget 1890-1914«, Dansk mejeribrug 1882-2000, red. Bjørn, Odense 1982.

Bjørn, Claus: »Landbrugets foreninger til 1914«, Det danske landbrugs historie bd. 3, red. Bjørn m.fl., Odense 1988.

Coleman, Jam es S.: »Social Capital in the Creation of Human Capital«, American Journal of Sociology nr. 94, 1988.

Dethlefsen, Henrik og Erik Helmer Pedersen: Landboforeningerne og fællesskabet. Landboforeninger i 200 år, Odense 1993.

Dollerup, Preben: Brugsforeningerne 1866-1896. Sociale, økonomiske og politiske undersøgelser i de danske brugsforeningers historie fra 1866 til 1896, Albertslund 1966.

Godsk, L. A.: »Brugsforeningerne«, Den danske Andelsbevægelse, red. Axelsen Drejer, Kbh. 1943.

Hansen, Svend Aage: Økonomisk vækst i Danmark bd. I, Kbh. 1975.

Olsen, Erling: Danmarks økonomiske historie siden 1750, Odense 1962.

Pedersen, Erik Helmer: Det danske landbrugs historie 1914-1988, Odense 1988.

Ravnholt, Henning: Den danske Andelsbevægelse, Kbh. 1943.

Skrubbeltrang, Fridlev: Den sjællandske Bondestands Sparekasse 1856-1958, Kbh. 1959.

Sonne, Hans Christian: Om Arbejderforeninger. Til Oplysning og Veiledning, Kjøbenhavn 1867.

Svendsen, G unnar Lind Haase: »Centralisering eller lokalisering? Om skvadronøren Knud Thøgersen fra Kringelkøbing og andre kæ ttere indenfor andelsbevægelsen 1900-1914«, Tids

skrift for landøkonomi nr. 3, 2000.

Vigen, Anders: »Rigsdagen og erhvervsorganisationerne«, Den danske rigsdag 1849-1949 bd. III, 1950.

Fra selvorganisering til statsregulering — Smørmærkeforeningens samarbejde med staten 1900-1912