BØRGE DAHL
PRODUKTANSVAR
Juristforbundets Forlag
1973
Produktansvar
© 1972 by Juristforbundets F orlag Bogen er sat m ed Times og trykt i Philips Bogtryk, K øbenhavn
B ogbinderarbejdet er udført af C arl N ielsens Bogbinderi, Odense
ISBN 87-574-2330-3
I N D H O L D S F O R T E G N E L S E
F o r o r d ... 11– 12
K apitel 1: P R Æ S E N T A T IO N A F P R O D U K T A N S V A R S -
P R O B L E M A T IK K E N 13– 40
I. Produktansvar og sælgerens ansvar for salgsgenstandens
farlige egenskaber 1 3 - 2 1
II. D et farlige produkt. Begrebsfastlæ ggelse... 2 2 - 26 III. Produktskader og deres årsager. Typologi og ter m e r ... 2 6 - 38 IV. Systematikken i fremstillingen ... 3 9 - 40
K apitel 2: L O V G IV N IN G V E D R Ø R E N D E P R O D U K T
A N S V A R P A S P E C IE L L E O M R Å D E R ... 4 1 - 8 6 I. Landbrugets råstoffer og hjælpemidler ... 4 1 - 52 A. Foderstoffer ... 4 1 - 46 B. Gødning og grundforbedringsmidler ... 4 6 - 48 C. Plantebeskyttelsesmidler ... 4 8 - 49 D. Såsæd og f r ø ... 4 9 - 52 II. Leverancer til atomanlæg ... 5 3 - 55 III. Midler, der anvendes ved påbudte foranstaltninger til
bekæmpelse af smitsomme sygdomme o.lign... 5 5 - 83 A. Indledning ... 5 5 - 56 B. Hos d y r ... 5 6 - 6 7 C. Hos p la n te r ... 6 7 - 68 D . H os mennesker ... 6 8 - 83 IV. Elektricitet ... 8 3 - 8 4 V. Apotekervarer ... 8 4 - 86
Kapitel 3: FO R H O L D E T M ELLEM K ON TRA KTS
R ETTEN S M A N G ELFU LD E Y D ELSE OG D E T F A R L IG E PRO DUKT, SÆ RLIG T M ED
H EN B LIK PA LØ SØ REK Ø B... 87-200 I. Problemstilling ... 8 7 - 89 II. Forbrugerens adgang til at gøre gensidighedsbeføjelser
gældende i tilfælde, hvor det farlige produkt endnu ikke har
forvoldt en produktskade ... 89-107 A. Redegørelse for, hvornår det farlige produkt er mangelfuldt 90-100 B. Forbrugerens beføjelser mod medkontrahenten i anledning
af faren i tilfælde, hvor det farlige produkt ikke er
mangelfuldt ...100-107 1. Problemstilling ...100
2. Forskellige regler om efterfølgende instruktionspligt . . . 100-103 3. Momenter af betydning ved afgørelsen af,
om efterfølgende instruktionspligt foreligger eller ej . . . 103-106 4. Sælgerens tilsidesættelse af en efterfølgende instruktions-
pligt giver e.o. køberen adgang til at h æ v e ... 106-107 III. Afgrænsningen mellem mangelsansvar og produktansvar... 107-189 A. Afgrænsningsspørgsmålets behandling i k ø b e lo v e n ... 109-111 B. Afgrænsningen som kompetencefordelingsnorm angående
forholdet m ellem husdyrvoldgiftsretterne og de almindelige
domstole ... 111-114 C. Grænsedragningen i retspraksis vedrørende lø sø r ek ø b ... 115-182 1. Tab i relation til salgsgenstandens v æ r d i... 116-120 a. P risd ifferen cen ... 116-118 b. Værdiforringelsen ... 118-120 2. Formuetab i forbindelse med salgsgenstandens
omsætning ... .... 120-127 a. Særlige om k ostn in ger... .... 120-123 b. Egentlige om sæ tningstab... .... 123-127 3. Tab i forbindelse med salgsgenstandens anvendelse . . . . 127-181 a. Driftstab ... 127-133 b. Driftstabsbegrænsning ved at lade mangelfuld
salgsgenstand oparbejde ... 134-135 c. Tab som følge af, at en produktion mislykkes,
ødelægges eller forringes p.gr.a. mangel ved leveret
råvare ... 135-165
1°. Særlig om landbrugets vegetabilske råstoffer . . . 135-144 2 °. Særlig om b yggem aterialer... 144-151 3 °. Andre ingredienstilfæ lde... 151-158 4 °. Særlig om komponenter, påfyldningsvæsker og
andre af færdigproduktet udtagelige råvarer
(kom pon en ttilfæ ld e)... 158-160 5 °. Særlig om e m b a lla g e... 160-163 6°. Hertil svarende skader for den private forbruger 163-165 d. Tab som følge af, at en produktion mislykkes,
ødelægges eller forringes p.gr.a. mangel ved leveret
driftsmateriel ... 165-171 e. Anden fysisk skade på person eller ting opstået
under salgsgenstandens anvendelse ... 171-179 Dansk p ra k sis... 171-173 2°. Svensk praksis ... 173-174 3°. Norsk p r a k sis... 175-179 f. Andre t a b ... 179-181 1°. Formuetab afledt af en produktskade... 179-181 2°. Særlige omkostninger ... 181 4. Negativ interesse ... 182 D. Vurdering og k onk lusion ... 183-189 1. Købeloven finder ikke anvendelse på produktskader . . . 183-184 2. Baggrunden for, at købeloven ikke finder anvendelse
på p roduktskader... 184-189 IV. Forbrugerens adgang til at gøre gensidighedsbeføjelser
gældende i tilfælde, hvor det farlige produkt har forvoldt en
produktskade ... 190-200 A. Almindelige regler om indskrænkninger i hæveadgangen
som følge af forbrug eller anvendelse af salgsgenstanden . . 191-196 B. Gensidighedsbeføjelser i anledning af en mangel ved et
produkt, der har forvoldt en p rod uk tsk ade... 196-199 1. Produktskaden forvoldt af et forbrugt engangsprodukt . 196-199 2. Produktskaden forvoldt af et varigt forbrugsgode eller
driftsmateriel ... 199 C. Gensidighedsbeføjelser hvor et mangelfrit produkt
p.gr.a. en instruktionsfejl har forårsaget en produktskade . . 199-200
Kapitel 4: PRO D U K TA N SV A R ET I R E T S P R A K S IS ... ... 201-431 I. Indledning ...201-203 II. Håndværksprodukter og tjenesteydelser ... 203-275 A. Erhvervsstruktur og skadesmuligheder ... ....203-208 B. Behandlingsskader og hermed beslægtede sk a d e r... ....208-245 1. Culpaansvar for behandlingsm åden... ....208-221 2. Ansvaret for det ved behandlingen anvendte
driftsmateriel ... ....221-232 3. Ansvaret for det ved behandlingen anvendte middel . . . 232-239 4. Bevisproblemer ...239-242 5. Garantiansvar, kontraktens b ety d n in g ...242-245 C. Produktskader forvoldt af bygninger eller
håndværksfremstillede t i n g ... ....245-253 D . Produktskader forvoldt af montering ... 254-263 E. Produktskader forvoldt af reparation, håndværksmæssig
serviceydelse eller lignende tjen esteyd else... 263-274 F. Personskader forvoldt af fejl ved forlystelsesm ateriel... 274-275 III. N y e industriprodukter...276—404 A . Erhvervsstruktur ... ....276-279 B. Producentens produktansvar... ....279-363
1. Ansvar i almindelighed betinget af, at faren ved
produktet skyldes en f e j l ... .... 279-343 a. Konstruktions- og in struktionsfejl... 280-318
I o. Offentlig godkendelse af produktet eller dets
overensstemmelse med offentligretlige regler . . . 280-296 2°. Om fejl- og farebedømmelsen i ø v r i g t ... .... 296-318 b. Fabrikationsfejl ... ....318-325 c. D en ukendte og den kendte, uundgåelige fare.
Udviklings- og system sk ader... 325-334 d. Efterfølgende advarselspligt m .v... 334-337 e. Producentens ansvar for fejl begået af forhandleren . 337-339 f. Færdigvareproducentens ansvar for fejl begået af
underleverandøren ...339-343 2. Specielt om positive instruktionsfejl og garantiansvar . . 343-360
a. Betydningen af producentens forbrugerinformation . 343-356 b. Varebetegnelsens betydning ...356-360 3. Objektivt ansvar eller culpaansvar? ... .... 360-363 C. Sælgerens produktansvar... 3 63-390 1. D e almindelige regler ... 363-372
2. Reglerne om forhandlerens hæftelsesansvar ...372-390 a. Retspraksis ...372-387 b. Baggrunden ...387-390 D. Forbrugerpositionen. Beskyttelsen af produktets omgivelser 391-399 E. Bevisproblemer ... ....399-404 IV. Andre produkter ...404—431 A. Industrialiseret prod uk tafsæ tn in g... ....404—409
1. Landbrugsprodukter ...404—407 2. Brugte k a p ita lg o d er... ....407—409 B. Udlejning ... ....409-421 1. L ø s ø r e ... ....409—414 2. Fast e je n d o m ... .... 414—421 C. Handel mellem private eller i øvrigt ligestillede p a rter ...421—431 1. Handel med husdyr mellem la n d m æ n d ...422—428 2. I øvrigt ... ....429-431
K apitel 5: D E N E R S T A T N IN G S B E R E T T IG E N D E S K A D E .
B E G R Æ N S N IN G E R I E R S T A T N IN G S P L IG T E N . 4 3 2 ^ 7 0 I. Konkrete ansvarsudelukkende eller erstatningsnedsættende
forhold hos den skadelidte fo rb ru g er... .... 4 32-458 A. Forbrugerens forhold som element i fejlbedømmelsen . . . . 432-438 1. Forbrugerens håndtering af p rod u k tet... 432—437 2. Særlig modtagelighed hos forbrugeren... 437—438 B. Forbrugerens m ed v irk en ... 4 38 -4 4 7 1. Egen skyld og risik otagen ... 4 38-446 2. Tabsbegrænsningspligten ... ....4 46-447 C. Forbrugerens tilsidesættelse af kontraktsrettens regler om
undersøgelsespligt og reklamation ... .... 447-458 1. Caveat emptor ...4 48-450 2. Reklamation ... .... 450—458
a. Købelovens § 54 finder ikke anvendelse på
produktskader ... .... 450^154 b. Tilsidesættelse af reklamationspligten ... .... 4 55-458 II. D en erstatningsberettigende s k a d e ... 458—465 III. Ansvarsfraskrivelser ... ....465—470
Kapitel 6: PRO D U K TSK A D ER OG FORSIKRINGS-
D Æ K N IN G ... ....471-506 I. Forbrugerens forsikringsmulighed. Person- og tingsforsikring . . 471^472 II. Leverandørens forsikringsmulighed. Produktansvarsforsikring . 473-506 A. Udviklingen ... 473-475 B. Bogstavklausulernes dækning af ansvaret for produktskader 475-481 C. D en kombinerede erhvervs- og produktansvarsforsikrings
dækning af ansvaret for produktskader... .... 482-506 1. Indledende bemærkninger om forsikringens omfang . . . 482-483 2. Definitionen af den sikrede virksomhed.
Produktudviklingsproblem et... .... 483-486 3. D e dækkede skader og t a b ... 486—493
a. H o v e d r e g le n ... 486—487 b. Undtagne skader ... 487-489 c. Dækkede formuetab ... .... 490-493 4. Forsikringsbegivenheden. Skadevirkningsprincippet . . . . 493—495 5. D et dækkede ansvar ... 496-500 6. Geografisk dækningsområde ... .... 500-504 7. D æ k n in gssu m ... .... 504—506
Kapitel 7: ERSTA TN IN G S- OG FO R SIK R IN G SR ETLIG
K O O R D IN E R IN G ... ....507-517
Bilag ...519-528 N ogle fo rk o rtelser... ....529-530 Litteraturfortegnelse ...531-537 Domsregister ... .... 538-550 Stikordsregister... ....551-559
F O R O R D
Min interesse for produktansvarsproblem erne blev vakt i efteråret 1970, hvor jeg i forbindelse med undervisningen i international privatret udar
bejdede en foreløbig synopsis om emnet. Jeg besluttede mig på det tids
punkt til at udarbejde en såkaldt afløsningsopgave om produktansvar, og det er den som hermed udgives. G rundlaget for den er en i foråret 1971 på opfordring af professor, dr. jur. Allan Philip til brug for l’Institut In ternational pour l’Unification du D roit Privé udarbejdet afhandling om
“Products Liability in Scandinavian Law”. Til afløsningsopgaven er føjet et afsnit, hvori spørgsmålet om forsikringsdækning af tab ved produktska
der og mulighederne for erstatnings- og forsikringsretlig koordinering un
dersøges.
Sigtet i afhandlingen er at beskrive gældende dansk ret, og det er sket ved at systematisere og analysere den foreliggende retspraksis og lovgiv
ning. D er gås derfor kun lejlighedsvis ind på en undersøgelse af, om de gældende regler set i lyset af en forbrugerpolitisk målsætning er akcep- table. D et er imidlertid min opfattelse, at det er lettere at udtale sig om, hvorledes verden bør være indrettet med et solidt kendskab til, hvorledes den er indrettet. D et er derfor mit håb, at bogen – udover at være et nyt
tigt stykke værktøj for praktikeren – kan være en tankestiller for politike
ren.
Vægten i fremstillingen er selvsagt lagt på at beskrive reglerne om pro
duktansvar, men herudover behandles også spørgsmålet om afgrænsning af anvendelsesom rådet for disse ansvarsregler overfor kontraktsrettens, specielt købelovens, regler om mangels,ansvar.
D er gives ikke nogen samlet redegørelse for fremmed ret, ligesom hen
visninger til ikke-skandinavisk litteratur er af sporadisk karakter, selv om jeg i høj grad har fundet inspiration i udenlandske fremstillinger om pro
duktansvar. Derimod h ar jeg forsøgt at udnytte det overvældende uden
landske domsm ateriale til praktisk eksemplifikation og illustration af de mulige problemstillinger og til understøttelse af de opstillede regler. Eks
emplerne er i hovedsagen hentet fra anglo-am erikansk og tysk ret.
A dvokat A nne M erete A m ung h ar gennemlæst væsentlige dele af m a
nuskriptet og h ar også på anden m åde ydet mig værdifuld bistand. H erfor takker jeg hjerteligt. E n varm tak skal også lyde til dyrlæge Steen M. Wil- ladsen, der h ar gennemlæst kapitel 2. III. B, og til vicedirektør, cand. jur.
Vagn Berthelsen og sekretær, cand. jur. Erik Damm, med hvem jeg har haft lejlighed til at diskutere forskellige forsikringstekniske problemer, og som i øvrigt h ar gennemlæst kapitel 6. II. F or opm untrende bemærknin
ger undervejs takker jeg professorerne, dr. jur. A. Vinding Kruse, dr. jur.
B ernhard Gom ard og dr. jur. Allan Philip. Ligeledes vil jeg gerne takke Philips Bogtryk og overlærer F rantz Pedersen, der har læst korrektur, for fortrinligt samarbejde og bistand.
M ed henblik på illustration i fremstillingen har jeg under udarbejdelsen med mellemrum foretaget udklip af meddelelser i pressen om konkrete fejl eller lignende ved navngivne produkter. Om sådanne oplysninger er rigtige eller ej, ved jeg selvsagt ikke, ligesom et eventuelt senere bragt de
menti let kan være overset. F or ikke at gøre eksemplerne livløse h ar jeg dog undladt at anonymisere dem. D et skal derfor understreges, at gengi
velsen i denne fremstilling af et tilfældigt udpluk af nogle usystematisk ud
klippede meddelelser ikke siger noget som helst om, hvorvidt de refererede oplysninger er rigtige eller ej, hvorvidt de nævnte produkter er farlige eller ej, men alene siger, at der i den angivne avis på den anførte dag h ar været en artikel eller notits med det citerede indhold.
Børge Dahl
Kapitel 1
P R Æ S E N T A T I O N A F
P R O D U K T A N S V A R S P R O B L E M A T I K K E N
I. Produktansvar og sælgerens ansvar for salgsgenstandens farlige egenskaber
M ange betegnelser har været hæftet på vor tid, f. eks. jetalderen, atom al
deren og raketalderen. K arakteristisk for de fleste, herunder de eksempel
vis nævnte, betegnelser er, at de viser hen til teknisk-videnskabelige ny
dannelser. Toges udgangspunkt i individets stilling ved etiketteringen af vor tid, m åtte den betegnes som forbrugsalderen. Produktion og forbrug er samfundets økonomiske fundament. E n følge af den eksplosive teknisk
videnskabelige udvikling er, at aldrig h ar så få kunnet producere så me
get og så differentieret. Og vores – forbrugernes – appetit må åbenbart være umættelig, for aldrig har så meget kunnet konsumeres af så få.
D en hurtige udvikling på varem arkedet, hvor der hele tiden kommer nyt, m å nødvendigvis sætte sit præg på vor forbrugssituation, jfr. f. eks.
Karen Gredal i D et farlige Forbrugersam fund s. 22 f. Vi er ældre end de ting, vi anvender. V ort forbrugsm ønster er fastlagt før fremkomsten af de ting, vi bruger, men alligevel er dette forbrugsm ønster afgørende for val
get mellem flere muligheder såvel ved indkøbet som ved anvendelsen. At tingene er yngre end os selv betyder, at vi bruger dem uden kendskab til anvendelsesrisici, uden at et indbygget signalsystem advarer os om, at der er fare forude, jfr. Jan Stehouwer i D et farlige Forbrugersam fund s. 61 f.
Tidligere var en grydeske en grydeske af træ, og således havde det altid været. I dag findes der grydeskeer af en lang række andre materialer. Den enkelte forbruger h ar ikke mulighed for at tage stilling til, om et sådant m ateriale under visse betingelser indgår en giftig forbindelse med en eller flere ingredienser i den ret, hvori der røres. »Den hastige udvikling i det m oderne samfund med det stærkt voksende og differentierede udbud af varer og tjenesteydelser gør det i stigende grad vanskeligt for forbrugerne at orientere sig om priser, kvaliteter m. v.«, hedder det i kommissoriet til den i 1969 af handelsministeriet nedsatte forbrugerkommission. Forure-
ningsproblem atikken viser m ed m ere end ønskelig klarhed, at teknologi
ske nyskabelser ikke blot betyder en gevinst i form af øget levestandard og større forbrug, men også kan have utilsigtede, uønskede skadelige bi
virkninger. Den enkelte forbrugers øgede konsumtion ,af stadig flere pro
dukter m edfører heller ikke altid kun behagelige konsekvenser. Gasflasker eksploderer, flyvemaskiner falder ned, styretøjet på biler svigter, eller for
brugeren bliver udsat for andre overraskelser ved de produkter, han for
bruger, overraskelser, der kan påføre ham alvorlige skader. Sådanne over
raskelser indtræ der desværre ikke helt sjældent. Selv om vi lykkeligvis her i landet endnu h ar undgået de helt store katastrofeskader, som industriel m asseproduktion kan medføre, har vi dog haft en cause célebre i forbin
delse med gravide kvinders indtagelse af sovemidlet thalidomid. Forure- ningsspørgsmålet og spørgsmålet om forbrugerens beskyttelse m od skade
lige egenskaber ved produkter er i realiteten to facetter af samme grund
problem: individets livsvilkår i det m oderne industrisamfund. Præsident Nixon har i et “special message to the Congress” angående forurening ud
talt, at forurening “results no t so much from choices made, as from choices neglected; not from malign intention, but from failure to take into account the full consequences of our actions”. D e s,amme ord kunne have været anvendt på skader hidrørende fra produkters uheldige egenskaber.
N år et produkt under sædvanlig konsumtionsproces volder fysisk skade på forbrugerens person eller ting, opstår der spørgsmål om, under hvilke betingelser, i hvilket omfang og af hvem forbrugeren kan få en sådan skade erstattet. D et er disse problemer, der her behandles under etiketten produktansvar, der er en oversættelse af “products liability”, det i engelsk
amerikansk ret anvendte udtryk. M ed andre ord: Produktansvar er en le
verandørs (i. e. producents, forhandlers, sælgers, udlejers, m ed fleres) an
svar for skade forvoldt af hans produkter.
K lart er, at samfundet har en oplagt interesse i, at produktion og for
brug tilpasses hinanden på en sådan måde, at produkterne ikke besidder sådanne egenskaber, at de kan forvolde skade under forbruget. Præsident Kennedy opstillede som led i en forbrugerpolitisk målsætning følgende 4 forbrugerrettigheder: 1) R etten til at blive hørt, 2) R etten til information, 3) Retten til valgfrihed, 4) R etten til tryghed.1 R etten til tryghed i den for
stand, at forbrugerne har krav på beskyttelse mod skade på liv og helbred 1. C iteret efter Forbruger: elsket, om bejlet – svigtet? s. 67.
K ap. 1. Produktansvarsproblem atikken
Produktansvar/A nsvar fo r farlige egenskaber. K ap. 1 .1.
under forbruget af de i samfundet m arkedsførte produkter, synes selvføl
gelig. I de fleste lande er behovet for en sådan beskyttelse søgt imødekom
m et ved en udstrakt offentligretlig regulering af produktionsprocesser og produkter.2 K lart er også, at lovgivning, der stiller visse krav til produk
tionsprocessers indretning, f. eks. i henseende til hygiejne, og produkters beskaffenhed, sikkerhed, egenskaber m. v., og som samtidig etablerer of
fentlige kontrolorganer, er den adækvate måde at forebygge skader på og sikre forbrugeren retten til tryghed. Sådanne regler er imidlertid ikke til megen gavn for forbrugeren, hvor det på trods af dem alligevel går galt.
E t yderligere middel til betryggelse af forbrugerens stilling, særlig når en skade er sket, vil regler, der i så fald sikrer forbrugeren erstatning, være.
Udviklingen af en særlig produktansvarsret hænger sammen m ed vare
formidlingens opspaltning i henholdsvis en produktionsproces og en di- stributionsproces, der hver især varetages af forskellige, selvstændige virk
som heder i samfundet. Så længe producerede varer nåede den endelige forbruger ved hjælp af en enkelt salgstransaktion, repræsenterede produ
centens ansvar for defekte produkter ikke noget specielt problem. D et er undersøgelsen af, i hvilket omfang producenten af defekte varer ifalder ansvar overfor den endelige forbruger i tilfælde, hvor produktet er afsat 2. Sådan lovgivning kendes i E ngland h elt tilbage til 1266, h vor der indførtes reg
ler om straf fo r den, der solgte fordærvede viktualier.
O ffentligretlig regulering findes særlig på levnedsm iddel- og m edicinalvareom rå
det. H vad fødevarer angår, beskæftiger lovgivningsmagten i D anm ark sig første gang m ed spørgsm ålet ved P lacat af 29. M arts 1814 angaaende hvad d er skal iagttages ved Salg af havarerede Spise- og D rikkevarer, jfr. betænkning nr. 344 vedrørende dybfrosne levnedsm idler m. m. s. 9 f.
A f gældende regler kan f. eks. nævnes lov nr. 423 af 12/4 1949 om indenrigs kødkontrol, lov nr. 245 af 8/6 1966 om m æ lkekontrol, lov nr. 174 af 28/4 1950 om levnedsm idler m. v., lovbek. nr. 248 af 2/7 1962 om apotekervæsenet, lov nr.
119 af 3/5 1961 om gifte og sundhedsfarlige stoffer, lov nr. 11 af 23/1 1903 om fo r
handling af stenolie m. m., lov nr. 226 af 11/6 1954 om arbejderbeskyttelse, bek.
nr. 108 af 24/3 1966 om registrering af m otorkøretøjer m. v. E n oversigt over gældende regler om levnedsm idler er optaget som bilag 6, s. 179 ff, i betænkning nr. 590 afgivet af hygiejnekom m issionen. O vertrædelse af reglerne i disse love er i reglen forbundet m ed strafferetlige sanktioner. Disse og tilsvarende regler har udelukkende adfæ rdsdirigerende funktion. D e skal sikre en bestem t indretning
■af produktionen. Tvedelingen af opgaverne m ellem lovgiver og dom stole, såle
des a t lovgiver norm erer af præventive grunde, fo r a t dirigere adfæ rden, og dom stolene af reparative, kendes også inden fo r andre grene af erstatningsretten, jfr.
Stig Jørgensen'. Erstatningsret s. 25 ff og 54.
gennem et eller flere selvstændige distributionsied, således at der ikke fo
religger nogen købekontrakt mellem producent og konsument, der har gi
vet anledning til særlige regler og fremstillinger om produktansvar.
Hovedproblem et i foreliggende udenlandske fremstillinger vedrørende produktansvar er, i hvilket omfang og under hvilke betingelser forbruge
ren kan kræve erstatning af producenten, når et defekt produkt forvolder skade under forbruget. I tysk ret er den til “products liability” svarende term da også »die Haftung des W arenherstellers«. D et skyldes, at forbru
geren oprindeligt kun i begrænset omfang kunne kræve erstatning af den, af hvem han havde købt det pågældende produkt – i almindelighed en kommerciel forhandler af produkter af denne slags, hvorfor interessen så
vel teoretisk som praktisk samlede sig om muligheden for at gøre produ
centen ansvarlig. D et er dog klart, at en udtøm mende fremstilling af for
brugerens retsstilling i disse skadestilfælde må indeholde en redegørelse for, i hvilket omfang det er muligt at gennemføre et erstatningskrav ikke blot m od producenten, men også mod forhandleren. A lt efter, hvilken per
sons ansvar det drejer sig om, kan der tales om producentens produkt
ansvar, sælgerens produktansvar, etc.
I ældre teori behandledes produktansvarsproblem em e i hovedsagen som et spørgsmål om sælgerens ansvar overfor køberen for salgsgenstandens farlige eller skadelige egenskaber, hvorved m an – kort sagt – forstod an
svar for skade forårsaget af salgsgenstanden på køberens person eller ting.
Som underspørgsmål hertil drøftedes, om et sådant ansvar indebar ansvar også overfor købers køber, eller om køberen kunne gøre ansvaret gælden
de mod tidligere omsætningsled (springende regres), og om en uden for omsætningskæden stående tredjem and kunne påberåbe sig disse ansvars
regler.
I anmeldelsen af Jørgen Hansen: Sælgerens ansvar i U fR 1965 B. 217 ff foreslår Koktvedgaard at benytte terminologien farlighedsansvaret i stedet for den noget lange svada »sælgerens ansvar for farlige egenskabers skade- forvoldelse«, jfr. også K. L u n d Kristensen: U fR 1967 B. 141. Udtrykket er – som også fremhævet af Koktvedgaard – af flere grunde uhensigtsmæs
sigt, men vil dog blive anvendt i dette indledende afsnit.
Hos Jørgen H ansen: Sælgerens ansvar s. 27 ff gøres et forsøg på en be- grebsfastlæggelse, der i nogen grad afviger fra traditionel opfattelse. Ska
dens årsag afvises s. 28 f som grundlag for sondringen mellem mangels- og andet misligholdelsesansvar og farlighedsansvar med den begrundelse, at en hvilken som helst form for misligholdelse kan tænkes at volde skade K ap. 1. Produktansvarsproblem atikken
Produktansvar/A nsvar fo r farlige egenskaber. Kap. 1 .1.
på købers person eller formuegoder, og at sådan skade også kan opstå, selv om der ikke foreligger nogen misligholdelse. D a definitioner afhæn
ger ,af et valg, skal det ikke bestrides, at »en hvilken som helst årsag kan medføre ansvar for farlige egenskabers skadeforvoldelse«, men afvisnin
gen af at lade skadesårsagen indgå i en karakteristik af farlighedsansvaret bygger på den fejlagtige opfattelse, ,at det er salgsgenstanden, der forvol
der skade på købers person eller formuegoder, også i tilfælde af ikke-er- læggelse, f. eks. hvor et indkøbt konserveringsmiddel forsinkes med for
dærvelse af et parti fisk, der skulle konserveres, til følge. I definitionen s. 36, hvor sælgerens ansvar for farlige egenskabers skadeforvoldelse be
stemmes »som sælgerens ansvar for skade på køberens person eller for
mue, som forudsætter, at køberen har fået salgsgenstanden i sin besiddelse eller er kommet i berøring med salgsgenstanden under omstændigheder, som kan ligestilles hermed«, indgår skadesårsagen d a også som et element.
E n skade, der har til forudsætning, at køberen h ar fået salgsgenstanden i sin besiddelse, må nemlig være en skade, der skyldes salgsgenstandens be
skaffenhed. A t salgsgenstandens fysiske egenskaber altid har været betrag
tet som relevante, frem går også af problemkompleksets hævdvundne be
nævnelse. Begrebsfastlæggelsen foretages på basis af en analyse af, hvilke tabsarter der henregnes til farlighedsansvaret og hvilke til mangelsansva
ret. Som fremstillingen nedenfor i kapitel 3 vil vise er denne analyse noget overfladisk, og det er næppe muligt på basis heraf at nå frem til den givne definition. I hvert fald er angivelsen af, hvilke tabsposter der henhører un
der de farlige egenskabers skadeforvoldelse s. 34 ikke i harm oni med de
finitionen s. 36. Formuleringen s. 34 åbner adgang til at lade farligheds
ansvaret om fatte også rene formuetab, der ikke er forbundet med nogen fysisk skadeforvoldelse, f. eks. tab af good will jfr. s. 37. Rene formuetab er imidlertid ikke om fattede af definitionen, da de ,alle – også tab af good will – kan opstå også ved ikke-erlæggelse. Tab, der forudsætter besiddelse af salgsgenstanden, er stort set kun sådanne tab, der skyldes en af salgs
genstanden forårsaget fysisk skade på køberens person eller ting. Lægges forfatterens egen analyse til grund, kunne farlighedsansvaret snarere have været karakteriseret som ansvaret for af salgsgenstanden forvoldte fysiske skader på person eller ting og heraf afledte formuetab. R eelt er der såle
des ikke nogen forskel mellem traditionel opfattelse og Jørgen Hansens.
Karakteristisk for farlighedsansvaret var således følgende tre momenter:
1) skadens art: fysisk skade på person eller ting, 2) skadens årsag: salgs
genstandens beskaffenhed, 3) skadessituation: forbruget af salgsgenstan
den i videste forstand. D et er således klart, at de problem er, der hidtil har været drøftet som hovedspørgsmålet under etiketten »sælgerens ansvar for salgsgenstandens farlige egenskaber« er identiske med dem, der her skal drøftes under etiketten »sælgerens produktansvar«. D et drejer sig i begge
2 P ro d u k tan sv ar
tilfælde om at fastslå, under hvilke betingelser og i hvilket omfang en sælger bliver ansvarlig overfor sin køber (forbrugeren) for en af salgsgen- standen forvoldt fysisk skade på hans person eller ting under forbruget i videste forstand.23
Baggrunden for denne særlige fremstillingsteknik i traditionel teori var, at købelovens regler om erstatning i tilfælde af faktiske mangler ved salgs- genstanden ikke finder anvendelse på produktansvaret (farlighedsansva- ret), jfr. nærmere herom nedenfor i kapitel 3. På sådanne følgeskader skal ifølge de til grund for loven liggende betænkninger ikke købeloven, men almindelige erstatningsregler finde anvendelse. D et var derfor en nærlig
gende teoretisk opgave at give en beskrivelse af indholdet af de alminde
lige erstatningsregler, som skulle finde anvendelse i forholdet mellem en sælger og køber ved siden af købelovens regler om mangelsansvar.
Hertil kommer, at det først er i slutningen af 50’erne, at produktan- svarsproblem erne i udlandet tages op til en generel drøftelse på teoretisk plan. Behandlingen på dette tidspunkt hænger formentlig sammen med, at problemerne med den hastige økonomiske vækst trænger sig mere og mere på. Risikoen ved anvendelse af industrielle produkter bliver stadig større i takt med, at produktionen øges, idet en enkelt fejl kan projiceres ud på samtlige produkter i en produktionsserie, således at der ved alle produkter er en latent mulighed for en katastrofeskade. F. eks. i H olland blev denne risiko manifest, da 100.000 mennesker i 1958 mand og mand imellem antoges at være blevet syge af Planta m argarine (et Unilever mær
ke). Forbrugeren kom mer alene i forbindelse med distributionsleddet, der i reglen har lige så ringe mulighed som forbrugeren for at bedømme, hvil
ke skadesrisici et produkt rummer. Interessen samler sig derfor efterhån
den mere og mere om producenten.
Traditionel tankegang er tilbøjelig til at forudsætte et nogenlunde nært forhold mellem en skadelidt og en for skaden ansvarlig. Selv om vi lever i teknikkens og naturvidenskabens epoke i den forstand, at næsten alle de ting, vi er omgivet af til daglig, som bruges i hjem og på arbejde, er frem
stillet ved processer, som er afhængige af et højt videnskabeligt niveau, og
2a. Om begrebsbestemmelsen, se også SOU 1972:28, Konsumentköplag s. 58 og 140;
utredningens förslag till lag om konsumentköp indeholder i § 19 følgende be
stemmelse: »Lagen äger icke tillämpning för förlust som köparen lider genom personskada eller skada på annan egendom än den sålda varan.«.
K ap. 1. Produktansvarsproblem atikken
Produktansvar/A nsvar fo r farlige egenskaber. K ap. 1 .1.
selv om videnskaben på denne m åde gennemsyrer hver detalje i vor prak
tiske omgang med den materielle verden, har den ifølge Aubert: Likhet og R ett s. 10 ff efterladt forbavsende små spor i vor m åde at betragte ver
den på. Som videre fremhævet af A ubert har videnskaben primært gjort fjerne m ennesker nære. V or skæbne som enkeltpersoner er i stadig stigen
de grad afhængig af ting, som sker fjernt fra os, af handlingsvalg foretaget af personer, som er os helt fremmede. D ette har imidlertid ikke i synder
lig grad præget vor moralopfattelse. V or m oral er opstået i de nære men
neskelige forhold, gennem direkte, personlig og intim kontakt med andre mennesker. Bl. a. derfor er vor moral først og fremmest indrettet på at give en bedømmelse af de forhold, hvor m ennesker står i direkte kontakt med hinanden. M oralen er ikke indstillet på at bedømme handlingsvalg foretaget af personer, der opholder sig i en teknisk betinget fjernhed fra den bedømmende persons moralengagerede interessesfære, uanset at disse personers handlingsvalg m edfører eller kan medføre skade indenfor denne sfære. Det står formentlig i forbindelse hermed, at den skaderamte forbru
ger er mere tilbøjelig til at laste den forhandler, der har solgt ham den skadevoldende genstand, end den producent, der har fremstillet genstan
den og sendt den på m arkedet, at den almindelige forbruger (endnu) for
holder sig ukritisk til producentleddet.3 Ligeledes forklarer tankegangen i nogen grad baggrunden for den grøde, der er i vor traditionelle m oralko
deks. I takt med en sådan ændring vil forbrugeren interessere sig mere for producentens forhold end forhandlerens.
Desuden findes der kun ganske få domme i nordisk ret til belysning af forholdet mellem industriproducenten og konsumenten. Det skyldes for
mentlig, at den industrielle udvikling er kommet lidt senere i Danm ark end i de store industrilande, at i et lille land som Danm ark er store fir
m aer specielt følsomme overfor den offentlige mening og derfor tilbøje
lige til ,at holde ofrene for deres produkter skadesløse uden rettergang, at de skadevoldende produkter i mange tilfælde er fremstillet i udlandet, hvorfor det er betydeligt enklere for skadelidte (og hans advokat) at holde sig til den her i landet værende forhandler, og at teorien i hovedsagen har
3. Om forbindelsen mellem erstatningsret (culpa) og moral, se A . Vinding Kruse'.
Erstatningsretten s. 45 f og 80 ff, Ussing: Erstatningsret s. 25, Gomard: Børns er
statningsansvar s. 119 ff, og generelt om forbindelsen mellem ret og moral, Ross:
Ret og retfærdighed s. 77 f.
2
drøftet de herhen hørende problem er som et inter-partes-spørgsm ål/1 D et er im idlertid klart, at det i dag kun er et spørgsmål om tid, før pro
duktansvarsregler vil være lige så indarbejdede i skandinavisk erstatnings
ret som reglerne om det egentlige deliktsansvar og det egentlige mislighol- delsesansvar e r det. M uligheden og risikoen for at ifalde ansvar har for
mentlig i nogen tid været producenter, især eksportører, bekendt og p å virket deres produktions- og afsætningsforhold. E t tegn herpå er det, at Industrirådet i konsekvens af udviklingen inden for international og dansk erstatningsret i 1970 nedsatte et udvalg m ed Jørgen Hansen som formand med det opdrag at undersøge industriens produktansvar, fremme mulig
heden for forsikringsdækning heraf og udarbejde en pjece om problem er
ne. Den nye erhvervsansvarspolice er kommet til veje gennem et sam ar
bejde mellem dette udvalg og et udvalg nedsat af Dansk Ulykkesforsik
rings Forening, der i nogen tid havde arbejdet med produktansvarsforsik- ringsproblem eme under Vagn Berthelsens formandskab. I maj 1971 ud
sendte Industrirådet en pjece med titlen Industriens produktansvar og -for
sikring. Forbrugerorganerne h ar i de senere år fremsat ønske om en for
bedring af forbrugerens retsstilling, n år et produkt forvolder skade på per
son eller ting, dels i form af appeller om lovgivningsinitiativ, dels ved hen
vendelser til industriens organer,5 og det e r deres opfattelse, at interessen i denne forbindelse m å samle sig om producenten.6 Pressens interesse for forbrugerens problem er og produkters skadelige egenskaber er også vok
set. D et er vel symptomatisk for velfærdssamfundet, at der ofres mest spal
teplads på farerne hidrørende fra fødevarer og biler.
På denne baggrund er det ikke overraskende, at den teoretiske behand
ling af produktansvarsproblem em e ikke m ere følger det kendte mønster fra lærebogsfremstillingeme, hvor vægten prim ært lægges på en beskrivel
se af farlighedsansvaret (sælgerens produktansvar). E ndnu hos Jørgen H ansen: Sælgerens ansvar behandles problem et om producentens ansvar dog i hovedsagen som et spørgsmål om springende regres. Derimod er der hos Bengtsson: A nsvar för läkemedel og Karlgren: Produktansvaret sket 4. D en gensidige afhængighed m ellem teori og praksis er vel i det hele noget cen
tra lt fo r erstatningsretten.
5. Se f. eks. bilag 1 A og 1 B i N U 1968:6 om konsum entlovgivning i D anm ark, F in land, N orge og Sverige s. 36 ff indeholdende henvendelser fra N ordisk K om ite fo r K onsum entspørgsm ål til justitsm inistrene i de nordiske lande.
6. Se f. eks. M arianne K rarup: Om garantibeviser s. 6 ff, særlig s. 10 f.
Kap. 1. Produktansvarsproblem atikken
P roduktansvar/A nsvar fo r farlige egenskaber. Kap. 1 .1.
en frigørelse fra traditionel fremgangsmåde. Udtrykket produktansvar er nu almindeligt anvendt. Se nu også Hellner: Skadeståndsratt s. 214 ff.
Udover den nævnte litteratur m å fremhæves G om ard: Obligationsretten i en nøddeskal s. 180 ff, Erstatningsregler s. 319 ff, Jørgen H ansen: 26.
NJM , bilag V III, A . Vinding Kruse: Producers’ Liability og i Byggehånd
bogen s. 313 ff, Bengtsson: Ansvarsförsäkring, særlig s. 202 ff, SvJT 1969.
46 ff, Vahlén i Festskrift til Herlitz s. 369 ff, Andenæ s i Festskrift til Us- sing s. 9 ff, Ole Lund: T fR 1963. 308 ff, Sandvik: TfR 1964. 503 ff og Saxén: JF T 1962. 269 ff. Endvidere Frost: Erstatningsansvar for smitsom kalvekastning. Af lærebøger kan f. eks. nævnes XJssing: Køb s. 137 ff, Aim. Del s. 138 f, Stig Jørgensen: Kontraktsret, bind 2, s. 164 f, Walsøe:
Skade og erstatning s. 134 ff, Hellner: K öprätt s. 148 f, Rodhe: Obliga- tionsrätt s. 232 f, Kristen Andersen: Kjøpsrett s. 197 f, Gaarder: Foreles- ninger over kjøp s. 93 f, Augdahl: Den norske obligasjonsretts almindelige del s. 251, A rnholm III s. 276 f. Bemærkninger om ansvaret findes også hos Jørgen Hansen: Produktansvarsforsikring og E rik Damm: Produkt- ansvarsforsikring. Spiren til dette arbejde findes i Council of Europe, Committee of Experts on the Liability of Producers: Products Liability (Study prepared by U N ID R O IT for the Council of Europe), vol. II s. 1 ff.
U dtrykket produktansvar er ikke optaget i Juridisk Ordbog. I sit indlæg i Lorenz: Länderbericht taler A . Vinding Kruse om “producers’ liability”
Tilsvarende Selvig i Knophs oversikt s. 397 om “produsentens ansvar”
E t pudsigt udslag har glidningen i terminologi fået hos A . Vinding Kruse:
Erstatningsretten s. 163, hvor forfatterens eget indlæg i Lorenz: L änder
bericht med titlen “Producers’ Liability” citeres som havende titlen “Pro
ducts Liability”. I betænkning nr. 286 om adgangen til ,at drive nukleare anlæg (atomanlæg) og erstatningsansvaret for skade forvoldt af nukleare ulykker og betænkning nr. 482, betænkning II om erstatningsansvar for nuklear skade er “products liability” i m otiverne til 1960-Pariserkonven- tionen oversat til »produktionsansvaret«, se henholdsvis s. 119 og 105.
Om terminologien, se i øvrigt Jørgen Hansen: Produktansvarsforsikring s. 39.
Jørgen Hansen: Sælgerens ansvar er anmeldt af Bengtsson: SvJT 1966.
295 ff, Stig Jørgensen: Fm 1966. 7, Koktvedgaard: UfR 1965 B. 217 ff, Lyngsø: J 1966. 226 ff, og Karlgren: Produktansvaret af Arnholm : TfR 1971. 232 ff, Bengtsson: SvJT 1971. 456 ff, Stig Jørgensen: U fR 1971 B.
59.
Produktansvarsproblem erne gøres for tiden til genstand for undersøgelse i Forbrugerkommissionen og i udvalget til revision af købeloven. De var forhandlingsemne ved 26. NJM.
K ap. 1. Produktansvarsproblem atikken
II. Det farlige produkt. Begrebsfastlæggelse
I almindelig sprogbrug anvendes udtrykket farligt til beskrivelse af et for
hold, vi oplever og vurderer som en trussel.7 Det farlige er vi bange for.
N år vi er bange, nærer vi enten angst eller frygt. Ved frygt kan vi identi
ficere det objekt vi er bange for, hvorimod angsten ikke har noget objekt.
I og med, at det er muligt at pege på frygtens anledning, er det i alminde
lighed også muligt at forholde sig således, at det ubehagelige, som truer, undgås. Frygt kan elimineres, fordi dens årsag er kendt.
Frygt er baseret på en eller anden erfaring om, at en vis adfærd eller situation, som man selv udviser eller befinder sig i eller på anden måde h ar relation til, m edfører noget uønskeligt, noget ubehageligt. E t barn, der h ar skåret sig i fingeren med en kniv, eller som er blevet advaret om m u
ligheden herfor, vil i første omgang måske have en frygtsom holdning til knive for efterhånden at betragte kniven som en farlig genstand, der skal håndteres med en vis forsigtighed for på den måde ,at undgå ubehagelig
heder.
Ting og handlinger er ikke farlige i sig selv, men kun i en bestemt sam
menhæng. Pistolen i m ontren på kriminalmuseet er ufarlig, men i hånden på bankrøveren farlig. E n tændstiksæske er i sig selv ufarlig, nærer man ikke frygt for. D et samme gælder en sammenfoldet lommekniv. Frygt op
står først i forbindelse med dens anvendelse, hvor risikoen for, at man skærer sig eller at nogen skærer sig, opstår.
E n ting opleves som farlig, hvis den anvendt på en bestemt m åde eller befindende sig i en bestemt situation efter vor bedømmelse, hvori indgår såvel et vist erfaringsmateriale, der kan være mere eller mindre realistisk, som en række værdidomme, indebærer risiko for følger, der betragtes som ubehagelige, uønskværdige.
E n skade foreligger alene, hvor en vis adfærd m edfører en utilsigtet ef
fekt, der betragtes som ufordelagtig eller negativ.8 Den i relation til pro
duktansvaret relevante skade er den, der opstår, hvor et produkt indvir
ker således på forbrugerens person eller ting eller omgivelserne i øvrigt, at der fremkomm er en utilsigtet, negativ effekt af fysisk karakter.
E t hvilket som helst produkt vil kunne indgå i et hændelsesforløb, der 7. Se hertil redegørelsen af Jan Stehouw er i D et farlige Forbrugersam fund s. 54 ff.
8. Jfr. A . Vinding Kruse: E rstatningsretten s. 37 og 414, Stig Jørgensen: Erstatnings
ret s. 169, Rodhe: O bligationsrätt s. 467 f.
D et farlige produkt. K ap. 1. II.
fører til skade på forbrugerens person eller ting under forbruget i videste forstand. Anbringes f. eks. noget sukker i benzintanken på en bil, vil dens m otor brænde sammen. E t produkts muligheder for at forvolde skade af
hænger af dets anvendelse. Anvendes sukker efter sin bestemmelse, vil det i almindelighed ikke kunne forvolde skade, da der gennem sådan anven
delse ikke opnås anden effekt end den ønskede eller akcepterede. Anven
des et helt andet stof som sukker, opstår derimod mulighed for, at effek
ten ikke blot bliver en ganske anden end den ventede og ønskede, men også .af negativ art, at en skade indtræder. E r noget sukker af en eller an
den grund blevet forurenet med et fremmed stof, opstår tilsvarende m u
lighed for skade, idet forureningen kan medføre uønskede, negative bivirk
ninger, selv om den ønskede hovedeffekt opnås. Indtages sukker af suk
kersygepatienter eller sukkersygedisponerede, er der mulighed for skade som følge af den ventede, um iddelbare hovedeffekts indtræden. Ved ind
tagelse af sukker optræ der ved siden af den ønskede hovedeffekt visse bi
virkninger, f. eks. den øgede risiko for caries, der nok betragtes som ne
gative, m en dog akcepteres af hensyn til opnåelsen af hovedeffekten. A n
vendes et nyt sukker- eller sødestof på samme m åde som sædvanligt og hidtil kendt sukker, indtræder herved måske i visse situationer uønskede, negative bivirkninger, fordi muligheden herfor ikke er blevet blotlagt un
der produktudviklingen og produktionsprocessens tilrettelæggelse.
Om et produkt forvolder skade på forbrugerens person eller ting under forbruget i videste forstand, afhænger således af, hvilken menneskelig ad
færd, herunder også anvendt teknik, der udvises i relation til det. Såvel den beskaffenhed, de egenskaber og den betegnelse, producenten udsty
rer produktet med, inform ationerne herom, den behandling, opbevaring m. v., det undervejs til forbrugeren udsættes for, som den m åde forbruge
ren anvender det på og forbrugssituationen i øvrigt er af betydning.
Ved risiko for en skades opståen foreligger fare.9 E n fastlæggelse af, hvornår et produkt er farligt, udelukkende i overensstemmelse med denne sætning vil være uhensigtsmæssig, fordi en sådan fastlæggelse vil gå ud på, at alle produkter er farlige.10 E t produkts skadeevne afhænger af den ad
9. Jfr. A . Vinding Kruse: Erstatningsretten s. 50 og 88, H urw itz-W aaben: K rim . Aim . Del s. 17, Weitnauer: N JW 1968. 1593.
10. E t hvilket som helst p rodukt er en potentiel skadevolder. I og med, at fare knyt
tes til skadessandsynlighed, kan et produkts farlighed antage en hvilken som helst værdi m ellem 0 og 1. Selv om sandsynligheden fo r a t et givet p rodukt vil
færd, der udvises i relation til det. Forbrugeren vil ikke opleve eller ka
rakterisere et produkt som farligt, hvis dets skadeevne skyldes hans egen adfærd i relation til det, men derim od forbinde situationens farlighed med den af ham selv udviste adfærd. I overensstemmelse hermed siges et pro
dukt at være farligt, hvis det har sådanne egenskaber, at det under sæd
vanlig konsumtionsproces kan forvolde skade på forbrugerens person eller ting eller omgivelserne i øvrigt. Synonymt hermed tales om et skadeligt produkt.
D et er netop i denne forstand farlige produkter den tidligere omtalte præ
ventivlovgivning regulerende produktionsprocesser og produkter h ar for øje. F. eks. i lov nr. 174 af 28/4 1950 om levnedsmidler m. m. hedder det i § 2, litra a), at »(e)t levnedsmiddel m å ikke udbydes til salg eller over
drages til andre, dersom det ved anvendelse på sædvanlig m åde kan anta
ges at kunne overføre eller fremkalde sygdom eller kan medføre forgift
ning«. Tilsvarende bestemmelse findes i lov nr. 423 af 12/4 1949 om in
denrigs kødkontrol § 9, stk. 2, litra a). Lov nr. 119 ,af 3/5 1961 om gifte og sundhedsfarlige stoffer definerer i § 1 gifte og sundhedsfarlige stoffer som stoffer, der er opført på en af de loven vedføjede lister, »samt enhver af et sådant stof tilberedt vare, der er i besiddelse af stoffets – henholdsvis giftige eller sundhedsfarlige – egenskaber i en sådan grad, at sædvanlig anvendelse af varen rum mer fare for henholdsvis forgiftning af mennesker eller husdyr eller menneskers eller husdyrs sundhed«, jfr. nærmere § 1, stk. 1 og 2. Ifølge lov nr. 226 af 11/6 1954 om almindelig arbejderbeskyt
telse § 20, stk. 1 skal »igangsætning af kraftmaskiner under iagttagelse af almindelig forsigtighed kunne foregå farefrit«.
Se i øvrigt også straffelovens §§ 187-192. § 187, stk. 1, nr. 1, angår til
sætning af gifte eller (andre stoffer, »som medfører, at tingens benyttelse efter dens bestemmelse udsætter menneskers sundhed for fare«. § 188, stk. 1, nr. 2, angår salg af »brugsgenstande, der ved sædvanlig benyttelse udsætter menneskers sundhed for fare«.
I SOU 1972:28, Konsumentköplag stilles forslag om, at køber uden hensyn til den konkrete aftale skal kunne gøre lovens mangelsbeføjelser gældende, hvis »varan är så bristfällig att den ej kan användas utan up- penhar fara för koparens eller annans liv eller hälsa«, jfr. nærmere neden
for s. 93. I bemærkningerne til bestemmelsen s. 120 udtaler utredningen, at »vid bedömningen av varans bristfällighet bör hänsyn främ st tas till det sätt att använda varan som fram står som det normale«.
Med forbruget af et produkt tilstræbes en bestem t effekt, produktets hovedeffekt, som i reglen også indtræder under sædvanlig konsumtions- forvolde skade er uendelig ringe, kan m uligheden aldrig afvises, og produktet m å derfor under alle om stændigheder betegnes som et farligt produkt.
Kap. 1. Produktansvarsproblem atikken
D et farlige produkt. Kap. 1. II.
proces. N år et produkt i den ovenfor angivne forstand er farligt, kan det bl. a. skyldes risikoen for, ,at der under forbruget ved siden af produktets hovedeffekt indtræder visse bivirkninger, eller at der i stedet for produk
tets hovedeffekt indtræ der en helt anden effekt. I disse tilfælde stemmer det overens med almindelig sprogbrug at betragte produktet som skade
volder. D et gælder derimod ikke i tilfælde, hvor produktets hovedeffekt, som f. eks. en redningsvests, er at beskytte m od en skade, og hvor produk
tets farlighed ikke er knyttet til risikoen for andre effekters indtræden, men hovedeffektens udebliven, i eksemplet redningsvestens manglende flydeevne. Sædvanlig konsumtionsproces tilsigter her elim ination af en ri
siko for en skade udløst af andre begivenheder end forbruget af vedkom
mende produkt. N år produktet ikke h ar de til sådan elimination fornødne egenskaber, er det farligt. D et tjener næppe noget formål at forsøge at presse disse tilfælde ind under den angivne definition eller i øvrigt forsøge at opstille en særlig definition for dem. D et m å blot i det følgende erin
dres, at et produkt kan være farligt på den angivne måde, at det ikke gæl
der alle produkter, men alene produkter, hvis anvendelsesformål er und
gåelse af skade eller opretholdelse af en bestemt økonomisk og fysisk til
stand (status) – se nogle yderligere eksempler på sådanne produkter ne
denfor s. 196 f - , og at disse tilfælde giver anledning til særlige problemer, som så i øvrigt vil blive taget op i den sammenhæng, hvor de hører hjemme.
N år der i den almindelige deliktsret tales om farlighed, farlige ting, farlig bedrift etc., er det i en ganske anden betydning. I almindelighed forvolder ting, der ikke efter den just opstillede definition er farlige, ikke skade, hvis der ved deres anvendelse udvises påpasselighed og omhu. A t en ting er indrettet i overensstemmelse med samfundets og den tekniske udviklings krav, vil i almindelighed betyde, at det efter samfundets opfattelse farlige ved tingen kan beherskes gennem forstandig håndtering af den. I den al
mindelige deliktsret anses ting for mere eller m indre farlige alt efter gra
den eller styrken af den omhu, der skal udvises for at undgå skade. Jo mere omhu der i så henseende er påkrævet, desto farligere er tingen. En flyvemaskine er farligere end en cykel, en skræddersaks farligere end en papirsaks. Kan tingens farlighed beherskes gennem omhyggelig håndte
ring, bliver den erstatningsretlig relevante fare ikke faren ved tingen, men faren ved en menneskelig adfærd, nemlig faren opstået som følge ,af skø
desløshed hos den, der omgås tingen.11 D et er ikke en skærpelse af culpa- normen, men et udslag af den, at der i retspraksis stilles krav om særlig 11. Jfr. W eitnauer: N JW 1968. 1593 f.
agtpågivenhed og påpasselighed i omgangen med de ting, der kaldes far
lige, på kvalificeret risikofyldte om råder.12
U dtrykket produkt anvendes i overensstemmelse med almindelig sprog
brug om såvel varer og andre ting som tjenesteydelser. Produktansvars- problem er opstår ikke blot i forbindelse med overdragelse eller blot over
ladelse af ting, men overhovedet hvor en fra en anden person hidrørende ting eller ydelse forvolder skade på forbrugerens person eller ting eller omgivelserne i øvrigt under forbruget i videste forstand, hvorved forstås ikke blot den egentlige konsum tion, m en overhovedet forbrugerens kon
takt m ed det pågældende produkt. Klart er jo også, at for forbrugeren er et køleskab lige farligt, om det er på fabrikken, man har gjort håndtaget strøm førende, eller om det gøres af installatøren. Tjenesteydelser kan i lige så høj grad være farlige produkter som varer.
M ed produkt tænkes ikke blot på de egentlige konsumgoder, men og
så f. eks. på driftsmateriel o. lign., og med forbruger tænkes ikke blot på forbruger i snæver forstand, men også på f. eks. i relation til driftsmateriel driftsherren og hans betjeningsmandskab.
Kap. 1. Produktansvarsproblem atikken
III. Produktskader og deres årsager. Typologi og termer
En produktskade foreligger, hvor et produkt har forvoldt skade på forbru
gerens person eller ting eller omgivelserne i øvrigt under forbruget i vide
ste forstand. G roft sagt kan en produktskade skyldes enten produktet eller håndteringen. D er ses foreløbigt bort fra de tilfælde, hvor produktskaden ikke skyldes et farligt produkt, men at forbrugeren har håndteret produk
tet på usædvanlig vis enten ved at forholde sig anderledes end folk flest eller ved at forholde sig anderledes end foreskrevet af producent, leveran
dør m. fl. Disse tilfælde behandles sammen med en række andre konkrete ansvarsudelukkende eller erstatningsnedsættende forhold på forbrugersi
den nedenfor i kapitel 5.
12. Jfr. Funch-Jensen: U fR 1970 B. 121, 1971 B. 146, h vor W infield citeres fo r at have udtalt: “N o reasonable m an handles a stick o f dynam ite and a w alking- stick in the sam e way.” O m skærpelse af agtpågivenhedskravene i retspraksis, se f. eks. A . Vinding Kruse: Erstatningsretten s. 233, Stig Jørgensen: Erstatnings
ret s. 116 f, Trolle: Risiko og skyld, særlig s. 370 f, Gomard: U fR 1958 B. 204 f.
Som særlig påpeget af Funch-Jensen er det m indre korrekt i disse tilfælde at tale om ansvarsskærpelse, om e t særlig strengt ansvar fo r farlige ting.
Produktskadekatalog. K ap. 1. III.
Både ved beskrivelsen af de gældende produktansvarsregler og ved en vurdering af behovet for særlige regler om produktansvar er det en fordel at have skaffet sig et overblik over produktskadernes årsager.
N år en produktskade skyldes et farligt industriprodukt, må årsagen til, at produktet er blevet farligt, som udgangspunkt søges enten i produk- tionsleddet eller distributionsleddet. Det er muligt at sondre mellem visse typeårsager til, at et industriprodukt er blevet farligt under dets produk
tion.
E n konstruktionsjejl foreligger, hvor et produkt ikke er konstrueret i overensstemmelse med tidens tekniske og videnskabelige udviklingstrin el
ler stade. E t produkt har f. eks. ikke eller ikke i fornødent omfang efter bedømmelsen på det eksisterende udviklingstrin den angivne hovedeffekt, og denne mangel eller defekt gør det farligt. Elektrisk isoleringsmateriale isolerer ikke, ukrudtsbekæmpelsesmidlet er uden indvirkning på ukrudt, jfr. UfR 1941. 1031 0 ; en bils bremser er for svagt dimensionerede; sik
kerhedsselen holder ikke, når ulykken indtræder o.s.v.13 Mangel på den i produktets betegnelse liggende eller på anden måde angivne hovedeffekt vil i reglen kunne føres tilbage til utilstrækkelig afprøvning under produkt
udviklingen, særlig hvad virkningen på længere sigt angår.14 M ere almin- 13. I Politiken den 11/6 1971 m eddeles, at flere tusinde M ercedes-Benz biler årgang
1970 er behæ ftet m ed en alvorlig konstruktionsfejl, idet der opstår utæ theder i tilbageslagsventilen, hvilket forårsager nedsat brem seeffektivitet, og a t sam tlige biler i fejlserien er indkaldt til reparation på fabrikkens foranledning. I sam m e blad den 9/12 1970 oplyses, a t en serie V W -biler kan give pludseligt og to talt brem sesvigt som følge af pludselig opstående brud i brem seregulatorsystem et, og at årsagen m enes at være en forfejlet støbeproces på fabrikken, som leverer brem sesystem er til VW ; også denne serie tilbagekaldtes til kontroleftersyn.
I E kstrabladet den 12/6 1971 m eddeles, at en bilpassager dræbtes ved en ulykke ved at blive slynget ud af bilen, fordi sikkerhedsselen, hvorm ed han var fast
spændt, sprang, da bilen efter at være kom m et i slyng slog nogle kolbøtter.
14. Om forskellige m otiver til og hertil svarende forskellige form er fo r produktud
vikling, se artikel af M ogens Dyre'. N ationaløkonom isk T idsskrift 1969. 209 ff.
En særlig vanskelighed ved afprøvning af nye produkter er, a t producenternes behov fo r og ønske om at komm e først på m arkedet m ed et nyt produkt m ed
fører, at der i alm indelighed ikke er tid til a t foretage en naturlig prøvning, d. v. s. en prøvning i virkeligheden under naturlige eller brugsbetingede påvirk
ninger. I stedet anvendes accelereret prøvning, d. v. s. en prøvning frem bringen- de et skøn over et m ateriales eller en konstruktions kvalitet til et næ rm ere an
givet tidspunkt, fø r dette tidspunkt er indtrådt. Om principielle problem er ved accelereret prøvning og problem er f. eks. ved accelereret prøvning af massefrem-
