Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Ok ikke at ville trues og slås på

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

Hvad laver soldater på en boenhed

for udviklings­

hæmmede?

1 2 0 7

Socialp æd a gogen Socialp æd a gogen

Et vigtigt redskab

I løbet af de sidste fem år har repræsentanter for regeringer, NGO’er og menneskerettighedsinstitutioner verden over udarbejdet en ny FN konvention for mennesker med handicap. Altså mennesker, som har langvarige fysiske, psykiske, intellektuelle eller sansemæssige funktionsnedsættelser som – sammen med forskellige barrierer – kan stå i vejen for deres deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre.

Handicapkonventionen blev vedtaget i FN i slutningen af 2006, og nu har Danmark – som har været en meget aktiv deltager i arbejdet – underskrevet konventionen. Vi forventer, at regeringen også meget snart får den lovfæstet (ratificeret).

Konventionen tager udgangspunkt i, at mennesker med funktions­

nedsættelser har haft svært ved at få opfyldt deres grundlæggende menneskerettigheder på en række områder. Den konstaterer, at det ikke er selve funktionsnedsættelsen, men det, at man udelukker mennesker fra at tage del i samfundet på lige vilkår, der er det afgørende problem. Og den konkluderer, at det er vores fælles forpligtelse at indrette samfundet, så også mennesker med funktionsnedsættelse kan deltage på lige vilkår.

Den nye konvention kan blive et vigtigt redskab for alle som arbejder for at forbedre de handicappedes vilkår. Den understøtter vores socialpolitiske bestræbelser på at sikre mennesker med fysiske og psykiske handicap samme reelle rettigheder som andre medborgere. Det gør den blandt andet ved at sætte fokus på ret til ligestilling gennem positiv særbehandling og retten til ikke at blive

“institutionaliseret” – også selv om man har et stort støttebehov i det daglige.

Konkret kan konventionen bruges til at sætte skub i udviklingen af tidssvarende boliger samt reel adgang til de samme kulturelle, sociale og sundhedsmæssige funktioner som andre – og ret til at få støtte af kompetente støttepersoner.

Konventionen kan kort sagt være med til at sikre, at mennesker med handicap får adgang til alt det, der hører til et normalt liv. At de får tilbud, der er skræddersyede til den enkelte – og får dem der, hvor den enkelte er bedst hjulpet.

Vi er heldigvis på rette spor med den øgede specialisering, vi har præsteret i Danmark de seneste årtier. Nu har vi fået en vigtig løftestang. Den skal vi nok vide at bruge.

Af Marie Sonne Forbundsnæstformand

K omment ar

ISSN 0105-5399 ansvarshavende Forbundsformand Kirsten Nissen redaktion

Jens Nielsen (redaktør) Kurt Ladefoged Lone Marie Pedersen Karianne Bengtsen Blem layout

Bodil Hesselbo Stillingsannoncer

Lene Jensen, Datagraf Auning AS, Energivej 75, 8963 Auning Tlf. 8795 5555, fax 8795 5544 annoncer@datagraf.dk Læserindlæg, artikler og anmeldelser er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller organisationens mening.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt stof.

Alle artikler i Socialpædagogen kan desuden findes i bladets elektroniske arkiv på internettet www.sl.dk

adresse Socialpædagogen Brolæggerstræde 9, 1211 København K Tlf. 3396 2800 kl. 10-15, Telefax: 3396 2998 redaktionen@sl.dk www.sl.dk abonnement Abonnementspris 2007:

783,00 kr. inkl. moms (26 numre) Løssalg: 35,00 kr. + porto Tryk og produktion Datagraf Auning AS oplag

44.903 i perioden 1.1.06-30.06.06 Redaktionen af 12/07 er afsluttet d. 7.6.07.

Deadline for læserbreve og stillingsannoncer for 13/07, der udkommer den 29. juni er mandag den 18. juni kl. 12.

Deadline for 14/07 er mandag den 2. juli kl. 12.

Forsideillustration

Foto: thomas søndergaard

Medlem af Dansk

Fagpresseforening

som andre medborgere

Indhold

10 Del erfaringer på nettet

11 Supervision

12 Pædagogisk udredning

14 Hvad gør vi med teenagerne?

16 ^Netværk

Tysklæreren, politikerne og de hjemløse

19 kommuNalreform

Vejle Kommune tager næsten alt

20 peNSioNSkaSSeN Flere i fleksjob

21 receptioN Solskin på Kaj

22 ^{ok 08}

Overenskomstkravene tager form

24 aNbriNgelSer

Ankestyrelsen får flere beføjelser i børnesager

25 Nye bøger

28 SyNSpuNkt

Ok ikke at ville trues og slås på

04 ^vold

Mange magtanvendelser og voldelige overfald førte til, at en boenhed ansatte soldater som sikkerhedsvagter. Og det hjalp – nu kan pæda­

gogerne bruge deres energi på at koncentrere sig om det pædagogiske arbejde.

04 Soldater på vagt

06 Vi fik rigtig mange slag

08 En vej til færre magtanvendelser

10 erfariNgSudvekSliNg

Klovnen, artisten og mimeren Henrik Rasmus­

sen holdt oplæg på hospitalspædagogernes landsmøde, hvor han blandt andet fortalte om nødvendigheden af at kunne tage benene på nakken, når man arbejder med børn og unge.

I landsmødets pauser kunne deltagerne også udveksle erfaringer fra deres daglige arbej­

de – fremover kan de og andre interesserede socialpædagoger også gøre det på nettet, hvor der blandt andet er oprettet diskussioner om emner som supervision, pædagogisk udredning og arbejdet med indlagte teenagere.

foto: joachim laefoged foto: maria rørbæk

Alt for mange magtanvendelser, voldelige overfald og angste ansat­

te førte til, at forstanderen på en boenhed for stærkt udadreagerende udviklingshæmmede hyrede soldater som sikkerhedspersonale. Soldaterne skulle ikke gå i kamp med beboerne – for de var på en “fredsskabende mission”

Af Karianne B. Blem, kab@sl.dk Foto: Joachim Ladefoged

e

n beboer på en boenhed for stærkt udvik- lingshæmmede hæver sin arm og fører den hurtigt ned og bagud for at slå ned ad mod soldaten. Men soldaten reager prompte, ta- ger roligt fat i armen og fører den væk. Beboeren spørger: “Hvad laver du?”. Soldaten svarer: “Jeg tager bare din arm ned, så den ikke kommer til at slå.”

Det er forstanderen for boenheden, Jørgen Juul, der har ansat soldaten om sikkerhedsvagt – lige præcis til at takle situationer som denne.

– Sikkerhedsvagten tager konflikten ud af situa- tionen og laver en afledning samtidig med, at han giver en reel information om, hvad han gør.

Forstander Jørgen Juul var godt klar over, at han søsatte noget kontroversielt. At der ville være fordomme, skepsis og reaktioner fra omgivelser- ne. For når man i stedet for pædagogisk perso- nale ansætter soldater, der har været udsendt til Kosovo, til at klare magtanvendelserne på en insti- tution, blander man to meget forskellige verde- ner sammen. Og det var det, Jørgen Juul, forstan- der på videns- og boenheden Møgelkær i Viborg, gjorde. Og han gør det gerne igen, hvis det bliver nødvendigt.

For, som han understreger med et hæst grin, er

soldaterne ikke på vagt i fuld kampuniform. Og de er ikke ansat til at kæmpe med beboerne. Deres opgave er tværtimod at skabe fred og ro både for personalet og beboerne, så der bliver færre kon- flikter.

– De kan skærme mod direkte overfald ved at gå imellem pædagogen og beboeren. Når det er sket nogle gange, så falder lysten til at være den angribende magt. Og den sikkerhed og ro som soldaten udstråler, fornemmer beboeren. For når man som bruger er angst og bange, fordi man ikke kan overskue situationen, bliver angsten forstær- ket, når pædagogen også er bange.

I dag – her to år efter – står han i spidsen for en institution med færre magtanvendelser, færre trusler og en pædagogisk personalegruppe, der nu kan bruge deres energi på det pædagogiske arbejde i stedet for at være angste for voldelige overfald.

klar rollefordeling

Baggrunden for ansættelsen af soldater som sik- kerhedspersonale var et halvt år med konflikter, magtanvendelser og et par voldssager.

– Hele idéen var, at når der nu engang er magt- anvendelser med disse meget udadreagerende beboere, så skal de gennemføres så blidt og pro- fessionelt som muligt, så vi sikrer, at hverken personalet eller beboerne kommer til skade. Og pædagoger er jo ikke kampuddannede, fortæller Jørgen Juul.

– Vores analyse af vores eget arbejde viste, at når pædagoger bliver styrede af angst, så er de ikke kontrollerede i situationen, og så forsvinder den pædagogisk indsats. Man kan sige, at perso- nalet er på tålt ophold – for det er beboerne, der styrer, hvad personalet må og skal. Derfor skilte vi arbejdet ad i to blokke: Pædagogikken og sik- kerheden. Og rollefordelingen var klar fra starten:

Pædagogerne stod for de pædagogiske rammer og strukturen, soldaterne stod for sikkerheden, siger forstanderen.

– Det her var jo ikke et spørgsmål om at ville

vold

Soldater på vagt

have soldater ind. Det var et spørgsmål om at få sikkerheden ind.

Men det var ikke uden betænkeligheder, at Jør- gen Juul satte projektet i gang.

– Jeg vidste jo, at omgivelserne ville reagere på ordet “soldater”, for det giver nogle helvedes associationer om kampklædte soldater, der skal i kamp med beboerne, siger han og tilføjer: – og du må gerne skrive “helvedes”. Tilsyneladende en anelse irriteret over de mange skeptikere, som han møjsommeligt har argumenteret over for.

– For de associationer flytter jo fokus fra det, vi har gjort – nemlig udtaget nogle af soldaternes kompetencer, som de har fået via deres uddannel- se, siger Jørgen Juul og uddyber:

– Soldater reagerer ikke på angst på samme måde. De er anti-konflikttrænet og er trænet i at modstå aggressioner. Og så er de objektivt vurde- rende og vurderer dermed mere tydeligt, hvad der sker i en situation. Antikonflikttræning er brugbar i samspil med pædagogik, for magtanvendelse kan aldrig blive et pædagogisk redskab, men det kan være en nødvendighed i en given situation.

Soldat udviklede traume

Ingen af soldaterne havde erfaring med den bru- gergruppe, de mødte, da de gik ind ad døren på Møgelkær første gang. Derfor fik de inden første arbejdsdag en beskrivelse af arbejdsgang og typi- ske reaktioner fra beboerne.

Soldaternes baggrund var ud over deres mili- tære uddannelse, at de havde været udsendt til Kosovo, men det havde Jørgen Juul ikke de store betænkeligheder ved. Heller ikke selv om en af de først ansatte soldater rent faktisk under ansættel- sen udviklede posttraumatisk syndrom og nu ikke længere er ansat på Møgelkær.

– Ja, vi har mødt det posttraumatiske syndrom, men så har vi jo en viden her på stedet, der gør, at vi ser det ret tidligt, fortæller Jørgen Juul.

– Vi er opmærksomme på det dels ved ansæt- telsen – hvor vi vurderer hvor rolige soldaterne er, og så er aftalen, at alle sikkerhedsvagterne afslut- ter deres vagt med at maile til mig, hvad der er sket på deres vagt, og hvordan de har taklet det, forklarer han.

mangel på specialisering

Jørgen Juul mener, at baggrunden for, at det over- hovedet er nødvendigt at ansætte sikkerhedsper- sonale, er, at pædagoguddannelsen er en genera- listuddannelse.

– Der findes ingen overbygning, der specialise- rer pædagogerne. De skal dække mange forskel- lige fagområder: børneområdet, socialpsykiatrien, alkoholmisbrug, narkomisbrug og udviklings- hæmmede. Og man kan ikke forvente, at pædago- ger kan være så “multi-taskende”, mener han. Og selvom den ny pædagoguddannelse, der træder i kraft til august, indeholder specialisering, er Jør- gen Juul skeptisk.

– Vores beboere er udviklingshæmmede med

psykiatriske diagnoser og ofte misbrug oveni. Det vil sige, at pædagoger skal dække tre specialisere- de områder i ét. Vi har brug for en speciel person- type, og dem er der ikke mange af blandt pæda- goger. Alle de tilbud der arbejder med udadrea- gerende beboere, anvender personale, der ikke er pædagogisk uddannede i forskellige former for løsning af sikkerhedsproblematikken, og vi bruger så soldater, forklarer han.

Om et halvt år bliver funktionen taget op til vurdering i forbindelse med en fusionering. På spørgsmålet om, hvad Jørgen Juul så har gjort for at forbedre pædagogernes kompetencer til at klare konflikterne, svarer han:

– Vi har ikke fået erfaringer, der gør, at vi har ændret det helt store. Medarbejderne får systema- tisk supervision og uddannes internt. Derudover har de ubegrænset adgang til personlig supervi- sion efter egen vurdering. Og nu hvor der er færre voldelige episoder og risikoen derfor er lav, er pæ- dagogerne ikke længere styret af deres angst.

Skulle det blive nødvendigt igen, er forstande- ren dog ikke bleg for at ansætte soldater som sik- kerhedspersonale igen.

– Det kan jeg sagtens forestille mig. Pædagoger er jo ikke ansat til at få tæsk, understreger han.

n

– Jeg vidste jo, at omgivelserne

ville reagere på ordet “soldater”,

for det giver nogle helvedes

associationer om kampklædte

soldater, der skal i kamp med

beboerne.

Jørgen Juul, forstander

Hun har oplevet vold og masser af magtanvendelser. I dag oplever social­

pædagog Karin Johansen ro og tryg­

hed, når hun går på arbejde. Årsagen er hendes nye kolleger – soldater med erfaring fra Kosovo

Af Karianne B. Blem, kab@sl.dk Foto: Joachim Ladefoged

k

arin Johansen havde været ved Vesterhavet med nogle af beboerne den dag. Blæsten gjorde, at hun havde lynet sin jakke tæt op i halsen. Og sådan forblev den, da hun satte sig ind bag rattet i institutionens minibus for at køre til- bage til boenheden Møgelkær i Viborg.

Midt under kørslen bliver hun angrebet bagfra af en beboerne. Det sker uden varsel. Og det sker, uden hun kan nå at afværge det. Han griber fat i hendes hår, rykker hovedet bagud og slår. Han gri- ber fat i hendes jakke, hvorved lynlåsen strammer til i halsen.

Karin Johansen får hurtigt kørt bussen ind til siden, men hun bliver panisk, da hun ikke umid- delbart kan komme fri af sin sikkerhedssele. Da det endelig lykkedes, stiger hun ud af bilen og rin- ger til lederen, der har fri. Han spørger hende, om hun selv kan køre bilen tilbage. Det siger hun ja til og aftaler med ham, at han kører ind til institutio- nen for at modtage hende.

Hun når frem til institutionen. Og så kommer reaktionen. Hun begynder at ryste. Og arbejds- pladsen sender hende til psykolog.

føjede beboerne

Karin Johansen har været ansat siden projektets start i 2004. Og ovenstående episode er blot en af mange, som hun har oplevet.

– Jeg har oplevet rigtig mange overgreb på os som personale. Nogle gange har vi været heldige med at bruge magt, men vores kræfter slår ikke til, og vi fik rigtig mange slag, fortæller hun.

– Vi har jo ikke noget uddannelse i at lave af- værgemanøvrer og nogle af os er ikke så store piger. Og de store beboere er ikke altid klar over, hvilke kræfter, de har.

De mange overfald og magtanvendelser fik konsekvenser for Karin Johansen.

– Jeg følte så meget angst, at jeg mange gange føjede beboerne og egentlig ikke gjorde det, jeg burde rent pædagogisk. For eksempel at sige ja, hvor jeg burde have sagt nej til noget, en beboer spurgte efter, erkender hun.

– Jeg var ikke tryg. Det lå hele tiden i baghove- det, at der kunne ske noget – især efter episoden i bussen.

Hjælpen er nær

En dag får personalet at vide, at der vil blive ansat soldater som sikkerhedspersonale – særligt i for-

vold

Vi fik rigtig mange slag

hold til to af stedets mest udadreagerende bebo- ere, og det tager Karin Johansen positivt imod.

Og de nye kolleger har fået stor betydning for Karin Johansen.

– De betyder, at jeg føler mere tryghed. Jeg tør godt gå ind i konflikterne, for jeg ved, at jeg blot skal sige et enkelt ord, så er hjælpen der. Så nu kan jeg handle med fuldstændig ro i min krop, forklarer hun.

Karin Johansen har med sine egne ord lært meget af samarbejdet med soldaterne.

– De har en anden form for ro på sig, som vir- ker afsmittende på mig. Når de vanskelige episo- der dukker op, kan jeg nu bedre bevare fatningen end tidligere. Blandt andet er jeg blevet opmærk- som på min stemmeføring. Jo højere stemme – desto værre bliver situationen, fortæller hun.

– Og så har jeg lagt mærke til, at soldaterne

siger stop noget før, end jeg har gjort. De dis- kuterer ikke – men har brugt mere “kæft, trit og retning”, hvorimod jeg har parlamenteret for lang tid med beboerne. De trives faktisk bedst med grænser.

Indtil videre er det ikke afklaret, hvor længe soldaterne skal arbejde på Møgelkær. Men Karin Johansen er ikke nervøs for den dag, hun står alene i en konfliktsituation igen.

– Jeg tror ikke, at angsten vender tilbage, fordi vi vil takle situationerne anderledes. Vi har lært noget. Og så har vi fået mere fast struktur, så be- boerne altid ved, hvad de skal, forklarer hun.

n

– De betyder, at jeg føler mere tryghed.

Jeg tør godt gå ind i konflikterne, for jeg ved, at jeg blot skal sige et enkelt ord, så er hjælpen der. Så nu kan jeg handle med fuld­

stændig ro i min krop.

Karin Johansen

Ansættelsen af soldater på en boenhed for voksne udviklingshæmmede førte til et fald i antallet af magtanvendelser og til færre trusler, viser evalueringen af projektet

Af Karianne B. Blem, kab@sl.dk

o

le er en stor fyr på 120 kilo. Han er syv år gammel. Indeni altså. I virkeligheden er han 24 år. Der er program for hver eneste af Oles vågne minutter, for Ole lever bedst i en ver- den, hvor alt er planlagt, og hvor forventninger og aktiviteter kører i meget korte kredsløb. Hvis strukturen og kredsløbene brydes, går Oles verden i stykker. Og så reagerer Ole med vold. Det er i vir- keligheden nødværge, men det ved Ole ikke no- get om. Ole ved bare, at hvis han tæver dem, der er omkring ham, plejer der at ske et eller andet, så angsten forlader rummet, og hans krop bliver stil- le igen. Og derfor går det stærkt. Det er slag med flad hånd i bedste fald – og kvælertag i værste.

Ole er er beskrevet i den evalueringsrapport som Vidensteamet i det daværende Viborg Amt, udarbejdede i 2006. Han er ikke en virkelig per- son, men der findes lignende personer – og nogle af dem bor på Videns- og boenheden Møgelkær i Viborg.

Rapporten konkluderer, at der er sket en mar- kant nedgang i magtanvendelserne på boenhe- den, efter at der blev ansat soldater til at stå for sikkerheden i forhold til to af stedets beboere.

Beboere der minder om Ole.

For hvor antallet af magtanvendelser inden ansættelsen lå på omkring ti om måneden, var de på to måneder nede på en til to om måneden.

Samtidig faldt truslerne mod personale og andre beboere.

Derudover er pædagogernes psykiske arbejds- miljø efter eget udsagn forbedret væsentligt, og det har betydet en stor lettelse for de involverede pædagoger, som nu oplever, at det er blevet mu- ligt for dem at udføre pædagogisk arbejde.

– Vi er nået frem til, at det at sætte soldater ind på en pædagogisk arbejdsplads nogle gange kan være løsningen i forhold til nogle beboergrup- per, som har svært ved at agere i forhold til andre mennesker, siger Dorthe From, som dengang var ansat som udviklingskonsulent i amtets Voksen- handicapkontor og var med til at stå for evaluerin- gen af projektet.

– Soldaterne kan udstråle ro og overblik, for når man som pædagog er blevet angrebet nogle gange, mister man evnen til at bevare overblikket i en situation.

– Men det er ikke løsningen i forhold til bebo- ere, hvor man uden magtanvendelser og ad pæ- dagogisk vej kan skabe den sikkerhed, der skal til, tilføjer hun og påpeger, at ved lignende projekter bør soldaterne være opmærksomme på magtan- vendelsesbegrebet.

– Hvor de i deres egen verden griber tidligere ind for at forhindre, at en situation eskalerer, skal de vente med at gøre det her, siger hun og hen- viser til reglerne for magtanvendelse.

Dorthe From understreger, at evalueringen også viste, at arbejdspladsen hele tiden bør være opmærksom på at sørge for at uddanne pæda- gogerne til at klare opgaven, så de med tiden kan klare arbejdet uden soldaternes hjælp.

– I nogle tilfælde vil det dog ikke umiddelbart kunne lade sig gøre at arbejde uden soldaternes hjælp. Og da er det meget vigtigt hele tiden at eva- luere på, hvilke funktioner soldaterne og pæda- gogerne hver især har, fordi det er pædagogikken, der skal fylde mest i arbejdet, siger hun.

n Læs mere på www.sl.dk/bonus

vold

En vej til færre

magtanvendelser

N r . 1 2 1 5 . j u N i 2 0 0 7

...mere pension

Ja tak, jeg vil gerne bestille et tilbud på en pka+gruppeforsikring Navn:

Adresse:

Postnr./by:

Telefon:

CPR-nr.:

Hvis din ægtefælle/samlever ønsker et tilbud på en forsikring:

Navn:

CPR-nr.:

✂

✂

Vi giver dig et trygt økonomisk sikkerhedsnet til kritiske situationer. Med en pka+gruppeforsikring kan du beskytte dig selv og din familie mod akutte økonomiske problemer i forbindelse med kritisk syg- dom, invaliditet og død. Det er ikke så dyrt, som du måske tror. Send kuponen – eller ring til PKA+ på 39 45 42 81 og hør mere. Du kan også se på pkaplus.dk.

PKA+ ejes af PKA-pensionskasserne, som har mere end 215.000 medlemmer.

Sendes til: PKA+ Forsikringsselskab A/S, Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup

En god forsikring er bedre end overtro:

Få en pakkeløsning, der sikrer familien et stort beløb, hvis du bliver alvorligt syg...eller dør.

freelars.dk

Uhh...ha...

...du kommer til at

mangle penge....

Som bekendt er det dumt at opfinde den dybe tallerken to gange. Social­

pædagogerne vil gerne skabe rammer for, at medlemmerne kan udveksle erfaringer, metoder og faglige fiduser med hinanden. Som forsøg har vi åbnet en elektronisk erfaringsudveksling for hospitalspædagoger, men andre kan også give deres besyv med

Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk

F

år du supervision? Hvordan foregår det?

Kender du nogle gangbare metoder, som kan bruges til pædagogisk udredningsar- bejde?

Har du haft succes med aktiviteter for teenage- re, der er indlagt på et sygehus?

Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som social- pædagoger i hospitalsverdenen gerne vil have svar på – og svarene skal komme fra deres kollegaer på hospitaler og andre socialpædagogiske arbejds- pladser.

Del erfaringer på nettet

Det faglige netværk for hospitalspædagoger har netop åbnet en ny elektronisk erfaringsud- veksling på www.sl.dk/hospital. Udgangspunktet er en række interviews med hospitalspædagoger, der fortæller om deres egne erfaringer og stiller konkrete spørgsmål: Hvad gør I andre?

Svarene kan både komme fra socialpædago- ger, der selv vil skrive og fra socialpædagoger, der hellere vil interviewes af en journalist, som så går til tasterne. Det er også muligt at åbne op for helt nye emner for erfaringsudveksling.

Selv om projektet først og fremmest henven- der sig til socialpædagoger, der arbejder inden for hospitalsverdenen, er andre også velkomne til at komme med input.

I første omgang er der tale om et forsøg, som Socialpædagogerne har sat i gang sammen med netværket for hospitalspædagoger.

Formålet er at skabe bedre rammer for elek- tronisk erfaringsudveksling, der forhåbentlig også kan bruges af andre grupper af socialpædagoger.

n

erfariNgSudvekSliNg

Netværket for hospitalspædagoger

Socialpædagogerne har i mange år haft en række faglige netværk, der samler mindre grupper af socialpædagoger, som alle arbejder inden for særlige – mindre – områder, for eksempel ældre, sindslidende eller hjemløse.

her er det meningen, at fagfæller kan mødes og give hinanden inspiration.

et af netværkene er “Socialpædagogernes faglige netværk for hospitalspæ­

dagoger ved somatiske og psykiatriske afdelinger/ambulatorier”, der i daglig tale kaldes netværket for hospitalspædagoger.

Netværkets hovedaktiviteter er et årligt landsmøde med foredrag og andre input, samt en række nyhedsbreve og hjemmesiden www.sl.dk/hospital.

På psykiatrisk afdeling i Viborg har Rikke Bækgaard mulighed for at få supervision hver anden uge. Det ser hun som et stort plus, der for eksem­

pel har hjulpet hende og kollegaerne videre i det konkrete arbejde med en anorektisk patient. Men supervisionen må aflyses på grund af travlhed og ressourcemangel

Tekst og foto: Maria Rørbæk, mrk@sl.dk

S

om hospitalspædagog på ungdomspsykia- trisk afdeling i Viborg møder Rikke Bæk- gaard mange faglige udfordringer.

En af dem kom fra en ung pige med anoreksi.

Kort før hun efter planen skulle udskrives, be- gyndte hun hele tiden at stille spørgsmålstegn ved sin behandling.

Hvorfor kunne hun ikke få en lidt anderledes kost?

Hvorfor måtte hun ikke dyrke lidt mere mo- tion?

Og hvorfor var Rikke og de andre medarbejdere så onde mod hende?

Hendes forældre begyndte også at stille nogle af de samme spørgsmål, og de ringede ofte flere gange om ugen.

Rikke Bækgaard syntes, at det var anstrengende hele tiden at blive mødt med modstand, og hun begyndte også at tvivle lidt på sig selv.

Var det overhovedet rimeligt, at pigen skulle følge behandlingen så slavisk?

Og gjorde hun selv noget galt?

Rikke Bækgaard tog pigens eksempel med til den supervision, der bliver afholdt hver anden uge.

Seancen ledes af en psykolog fra ambulatoriet, og deltagerne er forskellige faggrupper på afdelin-

gen: Ergoterapeuter, SOSU’er, sygeplejersker og plejere.

Først fortæller den kollega, der er på om sine frustrationer og oplevelser i forbindelse med en konkret case.

Så stiller psykologen uddybende spørgsmål, og til sidst kommer kollegaerne på banen med deres synspunkter og forslag.

Til sidst evaluerer gruppen, og resultatet er ofte nogle helt konkrete handlingsforslag.

– For mig er supervision vigtig for et godt ar- bejdsmiljø. Det er både et forum, hvor jeg kan læsse af og en mulighed for at få nye vinkler og

Supervision

>

erfariNgSudvekSliNg

– Jeg synes, supervision er meget vigtigt, og derfor er det også

ærgerligt, at den ikke altid kan prioriteres lige højt.

Hver fjerde, femte eller sjette gang er vi nødt til at aflyse, fordi andre opgaver

trænger sig på.

Rikke Bækgaard

a

ddrr, du lugter af lort.”

Sådan kan den benhårde kommentar lyde fra kammeraterne til nogle af de børn, der bliver indlagt på medicinsk afdeling H3 på H.C.

Andersens Børnehospital i Odense.

De har problemer med at styre deres afføring, men det er ikke til at finde en forklaring.

Kroppen fungerer tilsyneladende, som den skal. Hvad skal der så til?

Det spørgsmål skal socialpædagog Tina Kirke- by Jensen være med til at finde svar på.

Børnene bliver som hovedregel indlagt i to uger til en pædagogisk og psykologisk udredning.

Psykologen laver forskellige tests og andre un- dersøgelser, og Tine Kirkeby Jensen står for at lave strategier til at løse forskellige problemer, siger

Rikke Bækgaard.

indblik i kollegaernes tanker

Supervisionen varer halvanden time og bliver som udgangspunkt afholdt hver anden uge.

– Antallet af deltagere afhænger af, hvordan det passer med vagtplanen, og det er forskelligt, hvor mange vi er. Nogle gange har vi kun været to, andre gange fem eller flere. Jeg deltager selv cirka hver anden gang, for jeg prioriterer det højt. Selv om jeg egentlig har fri, kan jeg godt finde på bare at komme på arbejde i den halvanden time, for jeg bor lige i nærheden, og jeg synes, det er meget gi- vende. Gennem supervisionen bliver jeg opmærk- som på, hvad der rører sig i mine kollegaer, og det giver mig mulighed for at støtte op omkring dem, siger Rikke Bækgaard.

I det konkrete tilfælde med anorektikeren fik Rikke Bækgaard også nogle helt konkrete redska- ber til at komme videre.

– Jeg blev bakket op i min egen rolle overfor pigen og forældrene. Som pædagog er det min op- gave at arbejde miljøterapeutisk – ikke at arbej- de med kostplanen. Det er en opgave for at diæti- sten og lægerne. Derfor skulle jeg ikke påtage mig ansvaret for kostplanen, men forklare min rolle og evt. henvise til læger eller diætist. Vi aftalte også at stramme op på forældrekontakten, så vi koncen- trerede kontakten til et ugentligt møde, siger Rikke

erfariNgSudvekSliNg

Bækgaard, der ser supervisionen som en mulig- hed for at blive ladet op.

– Jeg synes, supervision er meget vigtigt, og derfor er det også ærgerligt, at den ikke altid kan prioriteres lige højt. Hver fjerde, femte eller sjette gang er vi nødt til at aflyse, fordi andre opgaver trænger sig på. Det ville være godt, hvis vagtpla- nen blev tilrettelagt sådan, at der var flere på ar- bejde, når der var supervision og nogle for eksem- pel skulle møde tidligere og andre blive længere, siger hun.

n

Vi vil også gerne høre om dine erfaringer – for eksempel som svar på nogle af nedenstående spørgsmål.

Skriv via www.sl.dk/hospital eller ring til web- journalist Maria Rørbæk på tlf. 2622 9846 Kan du bruge Rikke Bækgaards fortælling til noget?

Får I supervision på din arbejdsplads?

Hvor tit?

Er det kollegialt eller udefra?

Hvordan foregår det?

Hvor højt bliver det prioriteret? Hvor tit er I nødt til at aflyse?

Hvad er godt og skidt ved den model, I bruger?

Pædagogisk udredning

Tina Kirkeby Jensen føler sig stadig lidt grøn i jobbet som so­

cialpædagog på den medicinske afdeling H3 på H.C. Andersens Børnehospital i Odense. En af udfordringerne er de pædagogiske udviklingsbeskrivelser af børn, der af psykosomatiske årsager har problemer med at styre afføringen. Derfor vil hun gerne høre andres erfaringer med pædagogisk udredning

Tekst og foto: Maria Rørbæk, mrk@sl.dk

en pædagogisk udviklingsbeskrivelse. Derudover bliver barnet også fulgt af læger og sygeplejersker.

Tina Kirkeby Jensen har en overordnet skabe- lon at gå frem efter og skal både omkring sociale, følelsesmæssige, kognitive og motoriske forhold hos barnet. Blandt andet skal hun vurdere, om barnet er alderssvarende i sin udvikling og be- skrive det sociale samspil i forhold til forældre og andre børn.

– Men beskrivelserne bliver meget forskellige afhængige af, hvad det er for et barn. Jeg bruger også forskellige metoder til forskellige børn, siger Tina Kirkeby Jensen.

Nogle gange observerer hun barnet, når det leger på egen hånd eller for eksempel spiser sam- men med sine forældre.

Andre gange tilrettelægger hun bevidst en situation ved eksempelvis selv at sætte gang i et spil eller en leg, der skal afdække om et barn er alderssvarende i sin udvikling. Det kan være ved hjælp af en legetøjsgård med stuehus, stald, heste og køer.

– Hvor skal hesten være, kan Tina spørge.

“I stuen”, kan svaret lyde fra et barn i børneha- veklassealderen.

Bagefter nedfælder Tina sine observationer i udviklingsbeskrivelsen.

– Jeg gør mig umage med at være objektiv i sel- ve beskrivelsen og undgå vurderinger. I eksemplet med bondegården vil jeg for eksempel nøgternt beskrive situationen og først give min vurdering – at barnet ikke er alderssvarende i udviklingen – som en konklusion til sidst.

Udviklingsbeskrivelsen munder ud i et do- kument på nogle sider, der sammen med psy- kologens beskrivelse deles ud til nøglepersoner omkring barnet, når de efter indlæggelsen mødes på et netværksmøde. Det kan for eksempel være familiens sagsbehandler, egen læge, lærere eller pædagoger i fritidsinstitutionen.

– Men jeg sørger altid for, at forældrene ser ud- viklingsbeskrivelsen, før jeg giver den til andre. Jeg er i det hele taget løbende i dialog med forældre- ne og fortæller, hvad jeg observerer. Udviklingsbe- skrivelsen skal ikke være en overraskelse for dem, siger Tina Kirkeby Jensen.

Hun er i det hele taget opmærksom på at træde varsomt i forældresamarbejdet. Især når det gæl- der hendes beskrivelser af samspillet mellem barn og forælder.

– Jeg lægger altid ud med at pointere det, for- ældrene gør godt. Først bagefter siger jeg, hvad de kan arbejde videre med – for eksempel at sætte tydelige grænser for barnet, siger hun.

Tina Kirkeby Jensen har kun lavet sine tre før- ste udviklingsbeskrivelser.

– Så jeg føler mig stadig grøn og vil meget ger- ne høre andres erfaringer.

n

Vi vil også gerne høre dine erfaringer om pæ- dagogisk udredning.

Skriv via www.sl.dk/hospital eller ring til web- journalist Maria Rørbæk på tlf. 2622 9846.

Du kan for eksempel tage udgangspunkt i ne- denstående spørgsmål:

Er pædagogisk udredning en del af dit arbejde?

Hvordan gør du?

Hvad lægger du især mærke til?

Har du nogle særlige redskaber, som du kan give videre?

Kan du anbefale nogle artikler eller bøger om pædagogisk udredningsarbejde?

Hvordan fungerer det tværfaglige samarbejde?

Fakta om behandlingen

Når et barn over fem år lider af ufrivillig afføring, kaldes det encoprese. (hed­

der pr. 1. maj fæcal inkontinens)

inden et barn med encoprese bliver indlagt til en psykologisk og pædagogisk udredning, har det ofte været igennem mange undersøgelser og behandlinger.

90 procent har forinden været fulgt på geo­ambulatoriet og/eller teddY på odense Universitetshospital. her har de fået medicin, og forældrene er blevet vejledt i at indføre faste toilettider og struktur, der kan afhjælpe problemet.

derudover bliver der også talt med barnet og familien om det psykiske ubehag ved at have ufrivillig afføring.

andre børn bliver henvist direkte til h3 af deres praktiserende læge eller skole­

sundhedsplejersken.

den psykologiske og pædagogiske udredning står aldrig alene, men bliver sup­

pleret af lægelige undersøgelser og medicin.

På afdeling h3 indlægges der også børn med encoprese, som ikke skal udredes psykologisk og pædagogisk.

læs mere om encoprese: http://www.ouh.dk/m158854&searchWord=encoprese

– Jeg lægger altid ud med at pointere det, forældrene gør godt. Først bagefter siger jeg, hvad de kan arbejde videre med – for eksempel

at sætte tydelige grænser for barnet.

Tina Kirkeby Jensen

m

imeren, artisten og klovnen Henrik Ras- mussen startede sin karriere med en bro- chure, hvor han flot lovede at underholde alle en skoles børn på én gang.

Brochuren gav bonus, og han fik en opgave – uden helt at have gjort sig klart, hvor svær den egentlig var.

Mens sveden sprang i hænderne, hørte han 700 børn komme ind i den gymnastiksal, hvor han skulle optræde.

De yngste kom småløbende, fulde af energi:

Yeah, der kommer en klovn.

De ældste nærmere slæbte sig af sted: Åh, nej, der kommer en klovn.

Han fortalte historien på hospitalspædagoger- nes landsmøde den 1. juni 2007, og her vandt den blandt andre genklang hos Ann-Berit Carlsen.

På børneafdelignen på H.C. Andersens Bør- nehospital i Odense, er der begyndt at komme flere ældre børn mellem 12 og 15 år, og Ann-Berit Carlsen vil gerne gøre mere for dem.

– Vi har nogle gode film, som de kan se, vi har play station og får snart bærbare computere, men ellers har vi ikke så mange tilbud til dem. Vi kan selvfølgelig spille kort og lignende, men det gider de ikke rigtig. Jeg kunne godt tænke mig at gøre mere for dem – og også for de unge over 15 år, som bliver indlagt på voksenafdelingerne, som vi nogle gange overtager, hvis det passer med be- handlingen.

n Vi vil gerne høre dine erfaringer. Du kan for eksempel tage udgangspunkt i nedenstående spørgsmål.

Skriv via www.sl.dk/hospital eller ring til web- journalist Maria Rørbæk på tlf. 2622 9846 Arbejder du med store børn og teenagere?

Hvilke aktiviteter laver du med dem?

Har I nogle særlige tilbud til unge, der er ind- lagt på voksenafdelinger?

erfariNgSudvekSliNg

Hvad gør vi med teenagerne?

Når man arbejder med børn og unge, skal man nogle gange tage benene på nakken, siger artisten, klovnen og mimeren Henrik Rasmussen, der holdt oplæg på hospi­

talspædagogernes landsmøde.

Legoklodser, barbiedukker og ludo spil. Der er mange

aktivitetsmulig heder for de mindste børn på børneafdelingerne, men hvad kan man gøre for de ældre?

Det spørgsmål vil socialpædagog Ann­Berit Carlsen fra H.C.

Andersens Børnehospital i Odense gerne stille til kollegaer.

Tekst og foto: Maria Rørbæk, mrk@sl.dk

Andre oplæg til erfaringsudveksling

Ud over de debatoplæg, du kan læse på disse sider, har hospi- talspædagogerne foreløbig taget hul på to andre emner:

kreative aktiviteter

Maling, tegning og andre kreative aktiviteter kan være et godt redskab i arbejdet med indlagte børn og unge, men det kan være svært, når rammerne ikke er optimale. På H.C. Andersens Bør- nehospital i Odense kan pædagogerne på børneafdelingen bru- ge Det Rullende Værksted. Hvordan arbejder du selv med krea- tive aktiviteter? Har du nogle gode fif?

pædagog i en hospitalsverden

Hospitalspædagoger er en lille faggruppe mellem mange læger og sygeplejersker. Rikke Bækgaard fortæller om sine erfaringer som “faglig minoritet” og spørger blandt andet: Bliver din faglig- hed udnyttet og værdsat? Hvordan er prioriteringen mellem det somatiske / den sygeplejefaglige del og den pædagogiske udvik- lingsfaglige del? Hvad gør du for at styrke din faglige identitet?

Der er mulighed for at åbne for erfaringsudveksling om andre emner.

Vil du svare på spørgsmålene, dele dine erfaringer med andre eller læse, hvad hospitals- og andre socialpædagoger skriver?

så klik ind på www.sl.dk/hospital

Du kan også ringe til web-journalist maria rørbæk på tlf. 2622 9846.

noter

Følg din sag på nettet

120.000 danskere kan nu følge behandlingen af deres ar- bejdsskadesag på Internettet. Med en digital signatur kan man via Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside klikke sig ind på sin sag og se, hvordan sagsbehandlingen skrider frem.

Indtil videre dækker den digitale aktindsigt – i daglig tale kaldet ‘Se sag’ – alle sager, der er anmeldt siden 1. januar 2004. Det er dog Arbejdsskadestyrelsens mål, at alle sager helt tilbage fra 2000 med tiden skal være tilgængelige via net- tet.

– Den digitale aktindsigt er et supplement til aktindsigt i papirform – en service vi selvfølgelig stadig yder. Men flere og flere af de tilskadekomne bruger nettet flittigt. Derfor sy- nes vi, det var oplagt at tilbyde den hurtige, digitale mulig- hed for at følge sagsbehandling frem for, at de skal bede om at få sagens akter sendt i papirform, siger Anne Lind Mad- sen, direktør i Arbejdsskadestyrelsen.

Den næste fase af projektet med digital aktindsigt er også på bedding. Den fase åbner for, at fagforeninger, forsikrings- selskaber og advokater kan gå ind og se de sager, som de har fuldmagt til.

– For os er ’Se sag’-projektet en mulighed for at gøre sags- behandlingen mere gennemsigtig og dermed styrke både kommunikationen og samarbejdet med de involverede par- ter omkring en sag, siger Anne Lind Madsen.

Læs nærmere på www.ask.dk

kl

Husk at ansøge om sum ved kritisk sygdom

686 medlemmer i de 8 PKA-pensionskasser fik i 2006 udbe- talt hver 128.000 kr. i sum ved kritisk sygdom. Det er en stig- ning på 39 procent i forhold til 2004, hvor 495 modtog sum- men. Medlemmerne skal selv ansøge om ydelsen, men PKA gør en stor indsats for at informere dem om deres mulighed for at søge om den, oplyser PKA’s nyhedsbrev PKA Nyt.

– Når medlemmerne optages i pensionskassen, får de en mappe med beskrivelse af de ydelser, der er med i deres ord- ning – det gælder naturligvis også sum ved kritisk sygdom.

Men for at sikre os, at alle medlemmer, der er berettiget til sum ved kritisk sygdom, også får den, har vi løbende gang i forskellige supplerende tiltag for at gøre dem opmærksom- me på ydelsen, siger medlemschef Britt Brandum.

– Medlemmerne kan søge om ydelsen i op til 5 år efter, at de har fået konstateret sygdommen. PKA-pensionskasserne har dermed en lang forældelsesfrist i forhold til hovedparten af de øvrige pensionskasser og -selskaber, der opererer med en 2-årig frist. Vores primære ønske er at sikre, at så mange som muligt får udbetalt den ydelse, de har krav på. Derfor gør vores rådgivere også opmærksom på ydelsen, når de har kontakt med medlemmer fx i forbindelse med sager om før- tidspension, siger Britt Brandum.

Læs mere i PKA Nyt på www.pka.dk

kl Socialpæda­

gog Ann­Berit Carlsen fra H.C. Andersens Børnehospital i Odense vil gerne kunne gøre me­

re for indlagte teenagere.

d

en 22. maj var det tåget dér tidligt om mor- genen. Også inde ved Hovedbanegården i København, så det må have været en klam nat for ham der lå på papkasse-stykkerne foran indgangen ud mod Tivoli. Med et par tomme øl- dåser foran sig, og et tæppe slænget halvt hen over hovedet.

Foran stationen i Skanderborg nogle timer senere sad en kvinde, der heller ikke så ud til at have haft en tryg nat. Et større antal plastikposer og stopfyldt indkøbsvogn tydede ikke på noget fast tilholdssted. Nu sad hun med lukkede øjne og varmede sig i den sol, der havde fået brændt mor- gentågen af.

– Ja, de er overalt, sagde en ældre mand – ikke anklagende eller irriteret, bare konstaterende – mens vi ventede på rutebilen til Brædstrup.

Her mødtes Socialpædagogernes netværk for marginaliserede og udstødte til landsmøde og konference, og det var mænd og kvinder som de to ved stationerne, der var i fokus på de to dages møde.

To spørgsmål var på konferencens dagsorden:

Hvad sker der med indsatsen over for de margina-

liserede efter kommunalreformen? Og er socialpo- litikken blevet afløst af en arbejdsmarkedspolitik?

tysklærerens råd

Første mand på talerstolen var socialchefernes formand, Ole Pass, der kastede et kritisk blik på såvel kommunal-, udlignings- og kvalitetsreform.

Ja, på hele den overhaling, som de sociale område har fået de seneste år:

– Min gamle tysklærer sagde altid: Én ting ad gangen! Men er der noget, vi ikke gør på det so- ciale område, så er det det, lød en indledende konstatering af, at tempoet og antallet af bolde i luften efter hans mening har været i overkanten af det fornuftige.

Og så har han svært ved at få øje de udsatte gruppe i de tre reformer:

– Velfærdsreformen har drejet sig 110 procent om at finde penge til at fortsætte det nuværende niveau og de nuværende velfærdsordninger. Men debatten om marginaliseringen i det rige og ac- celererende samfund er helt udeblevet. Det er absurd. Selvom der er masser af penge på kiste- bunden, må de ikke tages op, sagde Ole Pass med henvisning til kommunerne, der ifølge ham er

‘lagt i benlås’ på det økonomiske område.

Også når det gælder kvalitetsreformen har de marginaliserede grupper været usynlige: Det er

‘ønskegrupperne’, der fylder det hele: daginstitu- tioner, folkeskole og ældreområdet.

– Det er noget af et virvar, vi er overladt. Men det er nu, vi skal hive politikerne i frakkeskøderne, så vi kan få velfærdsdebatten tilbage på den rig- tige banehalvdel, sagde Ole Pass.

Sats på sundheden

Men egentlig burde netop de udstødte og mar- ginaliserede være den gruppe, der får mest ud af

Tysklæreren, politikerne og de hjemløse

Netværk

Læs mere om de faglige netværk og deres arbejde på www.sl.dk

Netværket for marginaliserede og udstødte satte på sit årsmøde fokus på indsatsen efter kommunalreformen og de stigende arbejdsmarkedskrav til de marginaliserede borgere – og debatten til at omfatte både en tysklærer, 300 timers­reglen og kommuner med bøvl i visitationen

Af Jens Nielsen, jni@sl.dk Foto: Nils Lund Pedersen

kommunalreformen, mener socialchefernes for- mand.

– De skulle høst flest fordele, for der er jo grup- pen med flest dobbeltdiagnoser – både de medi- cinske og de sociale. De burde have fordel af den entydighed omkring ansvaret for at løse proble- merne, som reformen har bragt sig, påpegede Ole Pass.

Han erkendte, at mange i netop denne gruppe har en – ofte begrundet – mistillid til ‘kommunen’, men insisterede på, at her var chancen til at op- bygge noget nyt.

Ole Pass pegede på sundhedsområdet som en afgørende løftestang i arbejdet med hjemløse og misbrugere:

– Uligheden i sundhed er nok det største pro- blem, vi har. Der er enorme forskelle på den mar- ginaliserede borgere og Søllerød-borgeren. Vi skal udnytte den brede tilgang til arbejdet med den her gruppe borgeres livskvalitet, lød opfordrin- gen.

Det kræver, at kommunerne tænker i løsnin- ger, hvor sagsbehandlingen rykker ud på bæn- ken, og hvor socialarbejderne får frihed til at gøre det, der skal til for at opbygge de marginaliserede borgeres tillid til, at der rent faktisk er hjælp at få.

Og så skal kommunerne sætte yderligere speed på det boligsociale arbejde, sagde socialcheffor- manden.

Net-debat efterlyses

På det efterfølgende landsmøde i netværket var der genvalg til bestyrelsen, og efterlysninger af mere debat på netværkets hjemmeside.

Det kunne for eksempel handle om etik og om, hvordan netværkets medlemmer bliver gode ad- vokater for brugerne gennem for eksempel MED- strukturen, som det lød i et par kommentarer fra salen.

Allerede samme aften var der et medlem af netværket, der havde fulgt opfordringen og på netværkets hjemmeside havde lagt op til debat med spørgsmålet:

– Ville det skabe en ‘hjemme’-følelse og ro for en beboer på et forsorgshjem, at beboeren måtte misbruge på sit værelse, og ikke blev smidt ud, hvis der blev observeret misbrug, eller ville det ende i kaos i syndens hule?

Ved redaktionens slutning havde ingen endnu taget tråden, men spørgsmålet er fortsat åbent.

restgruppen

På den anden side af frokosten kom så den pa- neldebat, hvor konferencens to hovedspørgsmål skulle i fokus: Indsatsen efter kommunalrefor- men og social- kontra arbejdsmarkedspolitik.

Ordstyrer var en speedsnakkende og spydig Clement Kjærsgaard, der med sine stikpiller til højre og venstre – men mest til højre – hurtigt fik pisket en debatstemning op blandt både panel- deltagerne og tilhørerne i salen.

Trods afbud og udblivelser fra tre politikere var

det et fint og bredt panel med Gudrun Laub (V), Tom Behnke (K), Lise von Seelen (S) og Pernille Falcon (Ø). Og de blev mødt med spørgsmål fra ordstyreren om nytten af job-krav til den dårligst stillede gruppe af marginaliserede:

– Er vi ikke ved at nå til en restgruppe, hvor arbejdsmarkedet ikke er løsningen, ville Clement Kjærsgaard vide.

Lis von Seelen svarede, at vi lever i et samfund til tilknytningen til et arbejdsfællesskab er afgø- rende for identiteten.

– Men der er rigtigt mange måder at være til- knyttet på. Jeg vil sige det på den måde, at hvis folk har en ressource, skal de have mulighed for

Beskeden fra årsmødet i Netvær­

ket for Marginaliserede og Udstødte var klar: Uanset om det handler om arbejdsmarkedstilknytning eller førtidspension eller noget midt imel­

lem, skal der flere og mere varierede tilbud til for brugerne af forsorgs­

hjemmene – her St. Dannesbo, hvor netværksansvarlig Peder Larsen er i snak med beboerne.

>

at bruge den for at knytte sig til fællesskabet. Det behøver ikke være en god økonomisk investering for samfundet, men det vil være en menneskelig investering, og det skal vi vel værdsætte.

forkert visiteret?

Lise von Seelen havde også nævnt 300 timers-reg- len som yderligere ekskluderende faktor i forhold til de marginaliserede, mens Tom Behnke havde forsvaret den. En repræsentant fra forsorgshjem- met Saxenhøj spurgte fra salen, om Behnke syn- tes, der er rimeligt, at beboere fra Saxenhøj og de- res ægtefæller rammes af 300 timers-reglen.

– Jamen, de er jo slet ikke i målgruppen. Hvis de rammes af reglen, er de forkert visiteret. Hvis de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal de ikke have kontanthjælp. Så skal de over på før- tidspension, sagde Tom Behnke.

Det udsagn blev fra salen besvaret med en ja- mumlen.

Mens Behnke fastholdt, at det ikke er lovgiver- nes ansvar at kommunerne visiterer forkert, talte Lise von Seelen for brugen af en midlertidig før- tidspension.

– Det skulle være en slags helle, så der kan ska- bes ro om den enkeltes situation, sagde hun.

Det, påpegede Tom Behnke, kan allerede lade sig gøre i dag. men at dømme efter de efterfølgen- de kommentarer fra salen, er det ikke noget, kom- munerne gør meget brug af.

krav om udsatte-politik

Når det handlede om at forebygge, bryde onde cirkler og stoppe tilgangen af nye brugere til for- sorgshjemmene, var politiker-panelet enige om, at der skal flere sengepladser til inden for det psykia- triske system.

– Og så må vi konstatere, at koblingen mellem socialpsykiatrien og sundhedspsykiatrien slet ikke fungerer, sagde Tom Behnke.

Både politikere og flere i salen var inde på be- hovet for en styrkelse af den boligsociale indsats med flere forskellige tilbud: Flere skæve boliger, brug af sociale viceværter og andre tiltag, der gør en udslusning fra forsorgshjem lettere – og mere holdbar.

Cliff Kaltoft fra Rådet for Socialt Udsatte talte for at opstille krav om, at alle kommuner skal have et udsatte-råd og en udsatte-politik.

– Og det er en opgave for alle jer i salen at gå hjem og presse på for at få det, lød hans opfor- dring.

Og ordstyrer Clement Kjærsgaard afsluttede debatten med en tilsvarende opfordring.

– I har et budskab om jeres professionalisme.

Vis det frem – vis, at I kan navigere i kaos, sagde han med et citat af forbundsformand Kirsten Nis- sen.

n

Meningsfuld dokumentation, tak

en styrket indsats over for socialt udsatte må nødvendigvis spille på alle strenge.

Sådan lød en afsluttende konstatering fra Socialpædagogernes næstformand, marie Sonne, da hun talte på årsmødet for Netværket for marginaliserede og Udstødte.

for netop denne gruppe har både brug for beskyttelse og skub i den rigtige retning:

– det er sårbare medmennesker, som har brug for beskyttelse, men som også har behov for at deltagelse i det samfundsmæssige liv, sagde marie Sonne.

hun kommenterede de reformer, der er drevet ind over det socialpædagogiske område, og hun advarede om, at ‘det kan blive en udfordring at holde kom­

munerne fast på, at opgaverne er uændret de samme som hidtil’. det skyldes blandt andet den markedsgørelse, som de socialpædagogiske tilbud er kastet ud i.

– flere forstandere fra sociale tilbud fortæller nu, at det første en kommunal sagsbehandler spørger om er: ’hvad koster det?’. ikke noget om indholdet, sagde marie.

Som modvægt plæderede hun for oprettelsen af ressourcecentre, og hun un­

derstregede flere gange det afgørende i at arbejde med dokumentation.

­ kravene til dokumentation bliver ikke mindre i fremtiden. det, vi skal sikre, er naturligvis, at dokumentationen giver mening objektivt set såvel som for med­

arbejderne, fastslog marie Sonne.

jni

Bud på bedre forhold

deltagerne på netværkets årsmøde blev i grupper bedt om at komme med bud på, hvordan man kan forbedre forholdene for de marginaliserede grupper – og på hvad netværksledelsen skal arbejde for i det kom­

mende år. her er nogle af budene:

førtidspension: Ved tildeling skal der mere fokus på sociale årsager, ikke kun helbred­

det.

Sundhedstilbud: der skal være tilbud mål­

rettet de marginaliserede – hjælpen skal ud på forsorgshjem og væresteder.

boformer: flere og forskellige alternative boformer, og mere støtte og mere glidende overgange fra forsorgshjem til bolig.

flere tilgange til arbejdsmarkedet: tilbud til dem, der er for gode til pension, men for dårlige til flexjob.

Helhedssyn på borgeren: en casemanager skal følge borgeren hos alle sociale instan­

ser og sikre sammenhæng.

psykiatri: flere psykiatriske sengepladser, bedre indsats over for brugere med dobbelt­

diagnoser, og mere opsøgende arbejde fra psykiatrien.

d

e er hårdt prøvede, medarbejderne. For knap et halvt år siden flyttede de fra Vejle Amt til Region Syddanmark. Nu skal de igen have fat i flyttekasserne. Vejle Kommune har nemlig besluttet at hjemtage stort set alle de so- ciale institutioner, som geografisk ligger i kommu- nen, og hermed skal omkring 700 medarbejdere flytte med.

Det drejer sig især om bosteder for udviklings- hæmmede i Brejning. Det betyder for region Syd- danmark, at den mister omkring en fjerdedel af sine pladser på området.

Desuden hjemtager Vejle Kommune institu- tioner inden for psykiatriområdet. Samlet er det omkring 500 pladser.

Vejle var blandt de få kommuner, som ved kommunesammenlægningen 1. januar i år lod en del amtslige sociale tilbud overgå til regionen.

Man valgte dengang ifølge formand for voksenud- valget Kit Kielstrup (V) den tøvende kurs.

– Vi lagde fra starten et forsigtighedsprincip, som betød, at vi var tilbageholdende med at tage sociale institutioner hjem. Vi ville først gøre det, når vi kunne få det integreret i hele struk- turen.

Og tiden er inde nu, fordi selve strukturæn- dringen er gået mere smertefrit, end forvaltningen og politikerne havde regnet med. Derfor er man allerede nu klar til at kaste sig over de næste opga- ver. Og da kommunerne efter kommunesammen- lægningen har det såkaldte myndighedsansvar og er handlekommune, så er det naturligt også at overtage driften af de sociale institutionerne, for- tæller Kit Kielstrup.

– Vi har fundet ud af, at alt andet lige er det let- tere at have driften af institutionerne, når vi i det daglige arbejde alligevel har den tætte kontakt med brugerne.

At flytningen netop sker så kort tid efter kom- munesammenlægningen skyldes ifølge Kit Kiel- strup, at flere institutioner står over for en større ombygningsproces, og Vejle Kommune vil gerne selv være med til at præge udviklingen.

– Desuden er det vigtigt for os, at vi i kommu- nen også i fremtiden kan bevare den meget høje

faglige kvalitet og den store specialisering, der er på institutionerne.

Kit Kielstrup understreger, at ingen medarbej- dere risikerer at blive fyret på grund af flytningen.

– Der vil altid være brug for dem.

igen de små

Socialpædagogerne i kreds Lillebælt er løbende blevet orienteret om overvejelserne i Vejle Kom- mune, fortæller formand Hanne Ellegaard, der spændt afventer udviklingen de kommende år, nu hvor Vejle Kommune er tæt på at blive kredsens største arbejdsplads. Måske større end Odense Kommune. Hendes umiddelbare kommentar er, at nu skal Socialpædagogernes Landsforbund i Vejle Kommune igen vænne sig til at være de små.

I Region Syddanmark udgjorde socialpædagoger- ne en stor gruppe.

– Spørgsmålet er, om Vejle Kommune kan fast- holde udviklingen, når de hjemtager stort set alle sociale institutioner. I budgettet for 2008 kan man se, at de arbejdspladser, de hjemtog den 1. januar i år, vil blive beskåret med to procent. Hvad vil de så gøre med de institutioner, som de nu tager fra regionerne?

Hanne Ellegaard ser også med bekymring på re- gionens muligheder for at overleve. Region Syddan- mark har stort set kun sociale institutioner på Fyn.

– Regionen skal have en vis tyngde for at klare sig. Og hvad gør de andre kommuner nu? Vil de også hjemtage regionernes sociale tilbud? Sker det, er der fare for, at kommunerne får hver sin osteklokke med hver sine sociale tilbud. Jeg kan godt blive bange for, at man ikke kan fastholde fagligheden og kvaliteten i tilbuddene.

– Derfor er det Socialpædagogernes dagsorden, at vi skal holde kommunerne fast på, at de skal løfte opgaven.

Socialpædagogerne i Lillebælt vil prøve at samle alle handicapråd, brugerorganisationer og de faglige organisationer, blandt andet FOA, i en slags uformelt netværk.

– Formålet er at følge udviklingen inden for handicapområdet, siger Hanne Ellegaard.

n

kommuNalreform

Vejle Kommune tager næsten alt

Cirka 700 medarbejdere og en lang række sociale tilbud skal flyttes fra region Syddanmark til Vejle Kommune

Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk

Læs mere om kommunal- reformens konsekvenser på www.sl.dk/kommunalreform

Flere i fleksjob

Anne­Marie Helger, Mogens Seider og Trine Gregorius giver et bud på dette. Spændende oplæg om pædagogik, marke­

ting og teamsamarbejde.

se netværkets hjemmeside www.sl.dk/aflastning

tilmeldingsfrist: 1. oktober 2007

Aflastningskonference

31. oktober til 1. november, på Østergårds hotel i Herning Arbejdsmiljø og trivsel i højsædet

yderligere oplysninger og tilmelding – se www.sl.dk/kalender

Antallet af medlemmer i fleksjob i PKA­pensions­

kasserne er steget med 50 procent de seneste to år

Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk

d

er bliver flere og flere på fleksjob i de otte pensi- onskasser, der admini- streres af PKA. Til gengæld er antallet af tilkendte førtidspen- sionister faldet svagt i de fleste af kasserne.

I 2004 var der i alt 1.436 med- lemmer på fleksjob. Det tilsva- rende i 2006 er 2.138, hvilket er en stigning på over 50 procent i løbet af bare to år, skriver PKA’s nyhedsbrev PKA Nyt.

– Vi ser nu i vores data resul- taterne af, der fra kommunernes side gøres en mere aktiv indsats

for at fastholde folk på arbejds- markedet – også selv om de ikke kan varetage et job fuldt ud, siger medlemschef Britt Bran- dum.

Spørgsmålet er så, om det er godt eller dårligt for de medlem- mer, der er gået på fleksjob. Men det er der ikke endnu nogen evaluering af.

– Udviklingen er så ny, at vi endnu ikke kan sige noget om, hvorvidt medlemmerne er glade for at være i fleksjob i stedet for at være på sygedagpenge eller førtidspension, siger Britt Bran- dum.

– Som udgangspunkt er det dog positivt, at flere medlemmer nu kan bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet med et godt forsørgelsesgrundlag i stedet for at komme på førtidspension. Vi holder dog øje med de offentlige evalueringer af fleksordningen og tager løbende stilling til, om vi skal undersøge noget nær-

mere i forhold til vores medlem- mer, tilføjer hun.

færre på førtidspension

Til gengæld for den voldsomme stigning i antallet af fleksjobbere er antallet tilkendte førtidspen- sioner faldet en anelse, idet 54 færre i 2006 fik tilkendt førtids- pension i forhold til 2004.

Det beskedne fald skal dog ses i sammenhæng med, at medlemstallet i pensionskasser- ne vokser løbende.

– Umiddelbart kan det dog godt se ud som om, at nogle af de medlemmer, der før ville have fået tilkendt førtidspen- sion, nu bevarer deres tilknyt- ning til arbejdsmarkedet med et fleksjob. siger Britt Brandum, der spændt vil følge, om antal- let af førtidspensionister fortsat vil falde, eller om nogle af de medlemmer, der er på fleksjob, senere vil overgå til førtidspen- sion.

Ved at studere tallene nær- mere falder det i øjnene, at der i den største af pensionskasserne, nemlig sygeplejerskernes, er såvel færre i fleksjob og færre på førtidspension, end det er tilfæl- det i den næststørste pensions- kasse – nemlig socialrådgivernes og socialpædagogernes.

Sygeplejerskerne har 77.258 medlemmer i pensionskassen.

Heraf var der i 2004 316 i fleks- job mod 506 i 2006. På samme tidspunkter var der henholdsvis 189 og 157, der fik tilkendt før- tidspension.

Socialrådgivernes og Social- pædagogernes Pensionskasse har 59.168 medlemmer. Her var der i 2004 434 i fleksjob mod 665 i 2006.

Her er antallet på førtidspen- sion dog fortsat steget lidt, nem- lig fra 229 i 2004 til 247 i 2006.

n Læs mere på

www.pka.dk/bonus

m

uligvis er jyden stærk og sej, men fynboerne kan nu også. Se bare på So- cialpædagogernes forbundskas- serer Kaj Frederiksen.

29. maj kunne han fejre sine første 60 år med reception i går- den i forbundshuset i Brolæg- gerstræde.

Rosende og takkende ord var der fra forbundsformand og FU- kollega Kirsten Nissen.

Lasse og Mathilde sørgede med deres musikalske bidrag for at bekræfte, at Fyn er fin, mens solen gjaldede ned over gæster fra forbundet, resten af fagbe- vægelsen og andre samarbejds- partnere.

Og dem er der mange af.

Kaj Frederiksen har holdt styr på forbundets finanser fra sin plads i forretningsudvalget si- den 1992, og havde før det været aktiv i oprettelsen af forbun- det. Og både før og siden har

Solskin på Kaj

han beklædt en række tillidspo- ster – ikke mindst inden for det internationale solidaritets- og fagforeningsarbejde. Et engage- ment, der da også havde en klar afsmitning på gavebordet.

jni

d

en 20. juni udtager hovedbestyrelsen de krav, den vil indstille til vedtagelse på So- cialpædagogernes ekstraordinære kongres den 20. august i Odense.

Forud har forbundsformand Kirsten Nissen og næstformand Benny Andersen været rundt til regionale møder og diskuteret OK-temaerne med tillidsrepræsentanter, ledere og repræsentanter fra kredsene.

Overenskomstkravene er også blevet diskute- ret på arbejdspladserne, på medlemsmøder eller generalforsamlingerne, der har vedtaget de krav, hver enkelt kreds ønsker fremmet. Skal man kort opsummere kravene er de først og fremmest:

• Mere i løn – herunder for basisgrupperne med lang anciennitet

• Bedre kompensation for at arbejde på ube- kvemme tidspunkter

• Forbedrede arbejdstidsregler, så man for ek- sempel undgår misbrug af deltidsansatte

• Bindende aftaler om kvalitets- og kompeten- ceudvikling

• Forpligtende aftaler om seniorpolitik

• Bedre barselsmuligheder for mænd

• Bedre vilkår for tillidsrepræsentanter.

Hvad vil arbejdsgiverne?

Ved de kommende overenskomstforhandlinger får Socialpædagogerne en helt ny hovedmodpart at spille imod, idet amterne er nedlagt og dermed den hidtidige modspiller: Amtsrådsforeningen. 80

procent af det socialpædagogiske område er over- taget af kommunerne. Derfor bliver Kommuner- nes Landsforening (KL) den nye modpart for So- cialpædagogerne.

På en overenskomstkonference for Socialpæ- dagogernes hovedbestyrelse løftede KL’s forhand- lingsleder på det pædagogiske område, forhand- lingsleder Steen Rasmussen, lidt af sløret for, hvilke temaer kommunerne forventer kommer op ved de kommende forhandlinger.

Han slog fast, at KL forhandler ene denne gang.

Der bliver ikke noget forhandlingsfællesskab med regionerne.

– Set med KL’s øjne bliver det spændende, hvor vi kan skabe samspil mellem normalom- rådet og det socialpædagogiske område. Vi er nemlig interesserede i, at vores overenskomster ikke stritter i alle mulige retninger, fortsatte Steen Rasmussen.

– Vi har for eksempel to forskellige medhjæl- peroverenskomster. Det må vi da kunne gøre no- get ved. Men ellers har vi ingen minus-organisati- oner. Vi forhandler med dem, der er, sagde han.

Forhandlingerne foregår ligesom sidste gang efter den såkaldte “omvendte model”, hvor KL indleder forhandlingerne med de enkelte organi- sationer – herunder altså med Socialpædagogerne – og siden hen forhandler de fælles emner med forhandlingsfællesskabet Kommunale Tjeneste- mænd og Overenskomstansatte (KTO).

Tidslinjen for forhandlingerne er, at man star- ter forhandlingerne med organisationerne den 10.

oktober. Derefter går man i midten af december i gang med at forhandle med KTO, hvor det forven- tes, at man kan være færdige den 9. februar 2008.

Herefter kan der så bindes løse ender sammen fra organisationsforhandlingerne.

– Vi lægger meget stor vægt på forhandlingerne med organisationerne, hvor det er meningen, at vi kan tilgodese særlige behov. KL’s mål er at skabe attraktive arbejdspladser i kommunerne, så vi kan

Overenskomstkravene tager form

De krav, Socialpædagogerne vil stille til overenskomstfornyelsen i 2008, er nu ved at blive bearbejdet, så de kan vedtages på den ekstraordinære kongres til august. Samtidig kommer modparten KL med sine bud på, hvad det kan ende med

Af Kurt Ladefoged, kl@sl.dk

Læs mere på www.sl.dk