NYE VEJE: UDVIKLING AF FORSKERTALENT PÅ HEALTH
SEMINAR på AU HEALTH, D. 11. APRIL 2012
Dilemmaer i arbejdet med talenter
– en kommentar fra idrætsverdenen
Mette Krogh Christensen, lektor, ph.d.
Leder af forskningsgruppen Talentudvikling og ekspertise i sport
Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, mkchristensen@health.sdu.dk
Talentarbejdet i AGF (U13-15)
70 klubber (+4000 spillere)
1000
spillere 216
spillere 156
spillere 66 spillere
Rekrutteri ng af 9-12 spillere til
AGF
Talentudvikling er en proces
Talentopspo ring
- Potentialer - Held/tilfældi ghed
Talentidentif kation
- ”Talent” (?) - Systematik (?)
Talentudvi kling
- Elite
- Træningsmilj ø
Perso n
Miljø
Dilemmaer i talentarbejdet
Arbejde t med talenter
Talent:
Arv, miljø eller træning?
Identifka -tion:
Kriterier eller intuition?
Specialis e-ring:
Tidlig eller sen?
Proces:
Udvikling eller
afvikling? Udvikling :
Strategis k eller evolution
ær?
Felt:
Sport eller forsker- uddannel
se?
Felt:
Sport vs. Forskeruddannelse
Et felt er et struktureret socialt rum, hvor positioner indenfor feltet uddeler symbolske gevinster og værdier.
Kampe mellem positionerne er drivkraften i et felts udvikling.
Et felt er:
”…et spillerum med sin egen logik”, og
”…udstyret med sine egne særlige indsatser, sine egne
særlige regler, og hvor der skabes og investeres en samlet
specifik kultur eller kompetence…”
(Bourdieu, 1997, p. 181)Forskelle
De to miljøer refererer til to forskellige overordnede sociale felter, som divergerer m.h.t. dominerende logikker
(tab/vind/ranking hhv. bestået/ikke- bestået)
Ph.d.-vejlederen følger den studerende i 3- 5 år, mens en træner kan skiftes ud ret pludseligt .
Den akademiske talentudvikling finder sted i 20-35 års alderen, mens et
sportstalent udvikles allerede fra 13-15 års alderen.
At blive forsker er (i mine øjne) en langt mere kompleks virksomhed end at blive
Felt:
Sport vs. Forskeruddannelse
Forskelle
De to miljøer refererer til to forskellige overordnede sociale felter, som divergerer m.h.t. dominerende logikker
(tab/vind/ranking hhv. bestået/ikke- bestået)
Ph.d.-vejlederen følger den studerende i 3- 5 år, mens en træner kan skiftes ud ret pludseligt .
Den akademiske talentudvikling finder sted i 20-35 års alderen, mens et
sportstalent udvikles allerede fra 13-15 års alderen.
At blive forsker er (i mine øjne) en langt mere kompleks virksomhed end at blive eliteatlet.
Ligheder
Eliteatlet og ph.d.-studerende er “high- performers”.
Både elitetrænere og ph.d.-vejledere er specialiserede og professionelle
talentudviklere.
Begge felter:
1. arbejder specifikt med rekruttering, selektionssystemer, politikker, strategier og praksisser for talentudvikling.
2. kræver at både talentet og
talentudvikleren investerer 10 års specialisering for at opnå ekspertise inden for deres domæne.
3. er meget kompetitive professioner, hvor kun en forsvindende andel af talentmassen har succes med at opnå en prestigefuld position.
12. april 2012 Mette Krogh Christensen 7
Felt:
Sport vs. Forskeruddannelse
Dilemmaer i talentarbejdet
Arbejde t med talenter
Talent:
Arv, miljø eller træning?
Identifka -tion:
Kriterier eller intuition?
Specialis e-ring:
Tidlig eller sen?
Proces:
Udvikling eller
afvikling? Udvikling :
Strategis k eller evolution
ær?
Felt:
Sport eller forsker- uddannel
se?
Talent:
Arv, miljø eller træning?
Psykolo gi Psykolo
gi
Antropo- metri Antropo-
metri
Fysiolo gi Fysiolo
gi
Kultur/
miljø Kultur/
miljø Motori
k Motori
k
En bred defnition af talent
”a set of characteristics, competencies and skills developed based on innate potential and multiyear
practice, competition and interactions with the
environment”
(Henriksen, 2010, p. 27)
Kan f.eks. personlighed forudsige succes i sport?
Kriterier for personlighed
Stabilitet over tid og på tværs af situationer
Særpræg og egenartet i forhold til andre personer
Forskning i personlighed og succes i sport: ingen konsistente fund
Alternative veje: personlighedsvariabler (som delvist kan læres!)
Perfektionisme, coping-strategier, mental toughness…
Svar på spørgsmålet: Nej ”Triumph of hope over experience!”
(fx Morris, Journal of Sports Sciences, 2000; Vaeyens et al. Journal of Sports Sciences, 2009)
Andre defnitioner af talent…
“Talent is a social construction. It is a label of approval we place on traits that have a positive value in the particular context in which we
live”
(Csikszentmihalyi, Talented Teenagers,1993, p. 23) “In fact, according to Darwinian models of talent development, an individual’s potential becomes actualized through the evolutionary interaction of innate capacities and “ecological niches”
available in family, school, and workplace”
(Simonton, Psychological Review, 1999;106(3), p.454)Succesfulde
talentudviklingsmiljøer
K. Henriksen: ”The ecology of talent development in sport”, University of Southern Denmark, 2010, p. 157-158.
Features Descriptors
Training groups with
supportive relationships Opportunities for inclusion in a training community; supportive relationships and friendships within the group, despite performance level; good communication.
Proximal role models Community of practice includes prospective and current elite athletes;
opportunities to train with the elite athletes; elite athletes who are willing to pass on their knowledge.
Support of sporting goals
by the wider environment Opportunities to focus on the sport; school, family, friends and others acknowledge and accept the athletes’ dedication to sport.
Support for the development of psychosocial skills
Opportunities to develop skills and competences that are of benefit outside the sporting domain; considering athletes as ‘whole human beings’.
Training that allows for
diversifcation Opportunities to sample different sports during early phases;
integration of different sports in the daily routines; appreciation of versatile sport profiles and basic sport skills.
Focus on long-term
development Focus on long-term development of the athletes rather than early success; age-appropriate amount and content of training.
Strong and coherent
organizational culture Organizational culture characterized by coherence between artefacts, espoused values and basic assumptions; culture provides stability to the group and supports a learning environment.
Integration of efforts Coordination and communication between sport, school, family and other components; athletes experience concordance and synergy in daily life.
Arbejde t med talenter
Talent:
Arv, miljø eller træning?
Identifka -tion:
Kriterier eller intuition?
Specialis e-ring:
Tidlig eller sen?
Proces:
Udvikling eller
afvikling? Udvikling :
Strategis k eller evolution
ær?
Felt:
Sport eller forsker- uddannel
se?
Dilemmaer i talentarbejdet
Identifkation af talent:
Kriterier eller intuition?
IDE: Forudsatte, veldefinerede, gennemtænkte og
offentligt tilgængelige kriterier for talent øger validiteten af kriterierne for talentidentifikation.
MEN: Veldefinerede kriterier gør, at validiteten (inkl.
outcome og konsekvens) som helhed bliver negativt påvirket!
ÅRSAG: Veldefinerede kriterier…
…leder til stereotype adfærd og præstationer
…mindsker kreativitet, nytænkning og originale udtryk
…hæmmer eksperters handlerum og mulighed for ”det bedste skøn”
…øger risiko for (over)betoning af målbare faktorer
…mindre egnede til vurdering af komplekse, multifacetterede færdigheder
(A. Johansson: ”Deciding who is the best”, Umeå Universitetet, 2010)
12. april 2012 Mette Krogh Christensen 17
EN CASE OM
TALENTIDENTIFIKATION I DANSK UNGDOMSELITEFODBOLD
Et studie af talentidentifikation i danske
herreungdomselitefodbold
Hvem er træneren?
Hvad skal trænes?
Cushion & Jones 2001, 2006; Potrac, Jones, &
Cushion, 2007; Christensen, 2009
“Scientists need to determine the nature of the subjective and
implicit criteria that coaches and scouts use to identify talented players”
(Williams & Reilly, 2000, p. 664).
Pierre Bourdieu Refleksiv sociologi
DEN “OBJEKTIVE”
OMVERDEN
DEN ”SUBJEKTIVE”
VERDEN
Transformation er
HABITUS SOCIALE
STRUKTURER
Praksi s
Disposition er
Klassifikation
Dybe
strukturer Smag
Praktisk sans
Teoretisk grundlag
Spg.: Hvordan vil du beskrive de kvaliteter en talentfuld
fodboldspiller har?
PERSONLIGE EGENSKABER
Selvreflekterende Eftertænksom
FODBOLDSPECIFIK EVNE
Spilintelligens
Spidskompetencer
Vilje
Vedholdenhed
”Drive”
Lærevillig Hårdt arbejdende
Dedikeret Mod
AUTOTELISK PERSONLIGHED:
Selvstyret og selvbelønnende.
Dialektisk balancering mellem LEGENDE udfordring og
ARBEJDE med færdigheder.
(M. Csikszentmihalyi et al. 1993)
Spg.: Hvordan ved du at en
fodboldspiller er mere talentfuld end en anden?
Svar: Jeg kan bare se det!
SE SE
”en indre målestok”
”en visuel erfaring”
”jeg kigger efter…”
”få et glimt af”
”det ser sgu’ rigtigt ud”
”et mønster vi kan genkende”
”et lille flash”
”jeg kan bare se balancen”
”du får nogle billeder ind som et eller andet sted
vinder genklang”
”at kigge spillere ud”
Lakoff and Johnson: “Philosophy in the flesh”, 1999
Perspektiver for talentidentifkation
Visual erfaring og mønstergenkendelse (intuition) dominerer trænernes smag for talent.
Såkaldt ”personlig” smag er ikke så personlig endda, for smag skabes i praksis i et socialt miljø.
Smag bruges til at tildele spillerne forskellig kapital.
En person kan kun anerkendes som
talent i omgivelser, hvor netop dén slags talentfuldhed værdsættes.
Derfor får det betydning, i hvilket miljø både talentet og træneren befinder sig.
Sidemandsoplæring og miljøskift kan
gøre trænernes intuition mere bevidst og
fleksibel.
Dilemmaer i talentarbejdet
Timing og kriterier?
Tidlig udvælgelse
Ønske (håb) om at identificere talenter så tidligt som muligt.
Større mulighed for at
udvikle talenterne over en længere periode.
Udvælgelse af hvad?
Vanskeligt at identificere præcise, endsige objektive, kriterier for talent
(Simonton, 1999, Morris, 2000) Prognosens præcision falder markant med øget kompleksitet i sporten
(Vaeyens, et al. , Sports Medicine, 2008)
Relativ alderseffekt (RAE) i fodbold
Tidligt fysisk udviklede børn
Favoriseres p.g.a. deres fysiske størrelse og styrke
Får mere positiv feedback og ses mere af træneren
Selekteres tidligt (12-13 års alderen)
Men spillerne udvikler sig og det samme gør spillet….
Danmark England Holland
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal
Fødselskvartal, selekterede U15-U18 fodboldspillere
Helsen et al. Journal of Sports Sciences, June 2005; 23(6): 629 – 636
Dilemmaer i talentarbejdet
Talentudvikling eller talentafvikling?
Afgørende inklusion/eksklusion sker som 13- årig (RAE).
Enten vælger du systemet (rettelig: systemet vælger dig) eller også har du ikke en chance.
I 19-25 års alderen forsvinder halvdelen af de talenter, som blev identificeret af systemet.
De bliver erstattet med spillere udenfor selektionssystemet.
Spillere blev fravalgt i 13-15 års alderen på grund af RAE.
Vejen til eliten er langt mere nuanceret end selektionssystemet kan rumme!
Anbefaling:
Nedjuster forventningerne til det systematiske, strategiske
selektionssystem!
Tomas Peterson: Talangutveckling eller talangavveckling?, SISU Idrottsböcker, 2011.Dilemmaer i talentarbejdet
To tankegange om talentudvikling
En evolutionær
udviklingstankegang:
prioriterer en bred talentmasse i så lang tid som muligt.
En strategisk
udviklingstankegang:
sorterer og udtynder i talentmassen på et
meget tidligt tidspunkt.
Er talent udgangspunktet eller resultatet?
Medfødt gave Naturligt anlæg
Født talent Medfødt gave Naturligt anlæg
Født talent 10.000 timer
Tidlig specialisering Målrettet træning
(Ericsson and Lehmann, 2006)
10.000 timer
Tidlig specialisering Målrettet træning
(Ericsson and Lehmann, 2006)
Miljø Sociale betingelser
”Økologiske nicher”
(fx Barab and Plucker, 2002)
Miljø Sociale betingelser
”Økologiske nicher”
(fx Barab and Plucker, 2002)
”Agency”
H el
(Gagné d
2004)
H el
(Gagné d
2004)
Talent afhænger af øjnene der
ser
Dilemmaer i talentarbejdet
Tak for jeres
opmærksomhed
Udvalgte referencer:
Christensen, MK (2009) “An Eye for Talent”: Talent Identification and the
“Practical Sense” of Top-level Soccer Coaches. Sociology of Sport Journal.
Christensen, MK & Sørensen, JK (2009) Sport or school? Dreams and dilemmas for talented young Danish football players European Physical Education Review.
Christensen, MK (2008): Elitefodboldtræneres praktiske sans for talent. I:
Henriksen, K (red.): Inspiration til talentudvikling – et psykologisk perspektiv.
Syddansk Universitetsforlag.
Christensen, MK et al. (2008): Unge fodboldtalenters veje mod toppen – evolutionær eller strategisk talentudvikling? Idrætshistorisk Årbog.
Christensen, MK et al. (2011): Situated learning in youth elite football: a Danish case study among talented male under-18 football players. Physical Education and Sport Pedagogy.
…og tak til Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, Team Danmark og Det Frie Forskningsråd – Kultur og Kommunikation for fnansiel støtte.
