DTFOktober 1998 TØJOpOPt Nr. 4 • Husdyrbrug

(1)

Oktober 1998

DTF

T Ø J O p O P t Nr. 4 • Husdyrbrug

E. Keller Nielsen

Foderets e ffe k t på mavens volum en, m aveindholdets konsistens, mavesår og prod uktion sre su ltate r hos slagtesvin

Effekt a f ko rn art, fo d erstruktur, p e lle te rin g , fo d rin g sm e to d e og strøelse

Effect o f feed on stomach volume, consistency o f stomach content, ulcers and production results in pigs

E ffect o f cereal type, fe e d structure, pelleting, feeding m eth od and straw bedding

M inisteriet fo r Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

(2)

(3)

Foderets effekt på mavens volumen, m aveindholdets konsistens, m avesår og produktionsresultater hos slagtesvin

Effekt af kornart, foderstruktur, pelletering, fodringsmetode og strøelse

E. K eller Nielsen

A fd e lin g fo r Husdyrsundhed og V elfæ rd Forskningscenter Foulum

Postboks 50 DK-8830 Tjele

DJF rapport H usdyrbrugbrug nr. 4 • o ktob e r 1998 • 1. årgang

Udgivelse: Danmarks JordbrugsForskning Tlf. 89 99 19 00 Forskningscenter Foulum Fax 89 99 19 19 Postboks 50

8830 Tjele

Løssalg: t.o.m. 50 sider 50,- kr.

(ind. moms) t.o.m. 100 sider 75 ,-kr.

over 100 sider 100,-kr.

(4)

(5)

Indholdsfortegnelse

In d h o ld sfo rte g n e lse... 3

C ontents...4

Sam m en d rag ... 5

Su m m ary ... 7

In d led n in g ...9

M ateriale og m e to d e r... 13

Forsøg A. Forsøgsdesign og behandlinger... 13

Forsøg B. Forsøgsdesign og beh an d lin g er... 15

Mä veu n d ersøgelser...17

Statistiske analyser... 19

R esu ltater og d iskussion, forsøg A ...21

Effekt af foderstruktur, fodringsm etode og halm på m ave- og produktionsresultater Produktionsresultater... 21

M avens v æ gt... 21

M avens volum en... 23

M avein d h o ld ... 23

Patologiske forandringer i m av en ... 26

R esu ltater og d iskussion, forsøg B ...29

Effekt af kornart, foderstruktur og pelletering på mave- og produktionsresultater Partikelfordeling i fod er...29

Påvirkning af partikelstørrelsen ved pelleteringen af fo d e re t...30

Produktionsresultater...31

M avens størrelse og ind hold ...32

Patologiske forandringer i m a v e n ... 35

K o n k lu sio n ...39

A n befalin g er vedrørende fo d erfo rarb ejd n in g ... 41

A n e rk e n d else r...43

L itte ra tu rliste ... 45

A p p en d ik ser... 49

1. Undersøgelse af m aver på tre slagterier... 49

2. Partikelfordeling i byg og hvede form alet på "g ård m ø lle"...51

(6)

Sam m endrag

Der er gennem ført 2 forsøg med hen

holdsvis 400 og 320 grise med det for

m ål at undersøge hvilke faktorer, der har væ sentlig betydning for prævalen

sen af m avesår og for mavens fysiske udvikling, sam t for produktionsresul

taterne hos slagtesvin. I forsøgene blev indflydelsen af kornarter, foderstruktur, pelletering, fodringsm etode og halm

strøelse på svinenes mavesundhed og produktion undersøgt.

I det første forsøg sam m enlignedes to sønderdelingsm etoder for kornet (for

m aling og valsning), to fodringsm etoder (fodring 2 x daglig og ad libitum fod

ring) sam t stier med og uden halm strø

else. I det andet forsøg sammenlignedes to kornarter (byg og hvede), to sønder

delingsm etoder (valset og formalet) samt foder i pelleteret og upelleteret form.

Det form alede foder blev produceret på en ham m erm ølle med en 3 m m sold.

Foderet fik herved en fin/m iddelfin fo

derstruktur, idet ca. 2 0% af foderet be

stod af partikler, der var større end ¹ mm i diameter. Derimod indeholdt det valsede foder en væ sentlig større andel af grove partikler, idet ca. 50% heraf var større end 1 mm. Ved valsning af kornet viste det sig m uligt at frem stille foder med tilpas grov struktur uden risiko for indhold af hele kerner.

De forskellige forsøgsfaktorer havde alle i større eller m indre grad indflydel

se på m avens væ gt og volumen. Valset

foder, byg og fodring 2 x daglig øgede mavens vægt, m edens pelleteret foder reducerede den. Fodring 2 x daglig øgede mavens volum en kraftigt i for

hold til ad libitum fodring. G roft forar

bejdet foder øgede både m aveindholdets tørstofprocent og fasthed i forhold til foder, som bestod af finere foderpar

tikler. Byg resulterede i et m ere fast maveindhold end hvede. Pelleteret valset hvede reducerede m aveindholdets fast

hed, hvorim od dette ikke var tilfældet for pelleteret valset byg.

Der var en betydelig effekt af foderets partikelstørrelse på præ valensen og sværhedsgraden af patologiske foran

dringer i m aven (mavesår), idet grisene, der fik valset byg og hvede i upelleteret form, havde norm ale maver (mavescore

= 0,7) i m odsætning til dem, der fik det form alede foder (m avescore = 2,8). De patologiske forandringer i m aven var således på et m eget lavt niveau, hvis om kring halvdelen af foderet bestod af partikler, der var over 1 m m i diameter.

D et valsede foders øgning af m aveind

holdets tørstofprocent og fasthed var form entligt årsagen til den positive ef

fekt på mavesundheden. D en højeste prævalens af forandringer fandtes hos grisene, der fik form alet hvede i p ellete

ret form (mavescore = 4,9).

Ved fodring med valset korn var der vekselvirkning m ellem pelletering og kornart, idet pelletering af valset byg ikke øgede forekom sten af forandringer

(8)

væ sentligt (m avescore 1,3) i m odsæt

ning til pelletering af valset hvede (ma

vescore = 4,3). D en fiberfattige hvede resulterede i norm ale m aver, såfremt den havde en grov struktur (valset i nærværende forsøg), og ikke var pelleteret (m avescore = 0,6). Hveden bør der

for forarbejdes m ere skånsom t end byg

gen for at undgå forekom st af mavesår.

Halm m odvirkede på samme måde som valset foder forandringer i maven. H en

sigtsm æssig foderstruktur (grov) kan erstatte halm med hensyn til at undgå patologiske forandringer i maven. Der var ingen signifikant forskel mellem m avescoren ved ad libitum fodring og ved fodring 2 x daglig.

Produktionsresultaterne blev ikke på

virket af forsøgsfaktorerne i væsentlig grad, bortset fra som forventet af de to kornarter og de to fodringsm etoder, der medførte forskellig foderstyrke og der

med forskelle i tilvæ kst og i kødprocent.

Nøgleord:

Grise, foderstruktur, foderpartikler, valsning, formaling, hvede, byg, halm, fodringsm etode, mavevægt, m avevo- lumen, m aveindhold, konsistens, fast

hed, m aveforandringer, m avesår, pars proventricularis.

6

(9)

Summary

Tw o experim ents including a total of 400 and 320 pigs, respectively, w ere per

formed to investigate which factors in

fluence the prevalence of gastric lesions, the physical developm ent of the sto

mach as w ell as the production results of slaughter pigs. The investigations w ere focused on the influence of cereal type, feed structure, pelleting, feeding m ethod, and straw bedding on the sto

mach health and production of the pigs.

In the first experim ent the following factors w ere investigated: two fragm en

ting m ethods of grain (ground and rol

led), two feeding methods (feeding twi

ce a day and ad libitum ), and straw (pens w ith and w ithout straw bedding).

In the second experim ent, two cereal ty

pes (barley and w heat), two fragm en

ting m ethods (ground and rolled), and feed type ("m eal" and pellets) were compared.

The ground feed w as produced by using a 3 m m sieve in a ham m er mill.

The feed thereby had a fine/m edium- fine character since only approx. 2 0% of the feed consisted of particles bigger than 1 m m in diameter. The rolled feed, how ever, consisted of considerably coarser particles, 50% of the particles being bigger than 1 mm. It was possible to produce rolled feed with a suitably coarse structure w ithout the risk of w hole grains in the feed.

To some extent, all the different experi

mental factors influenced the w eight and volum e of the stomach. Rolled feed, barley and feeding tw ice a day increa

sed stomach weight, while pelleting re

duced it. Feeding tw ice a day increased stomach volum e considerably com pa

red with feeding ad libitum. Coarsely prepared feed increased both the dry matter content and the firm ness of the stomach content compared w ith feed consisting of fine particles. Barley re

sulted in a more firm stom ach content than wheat. Pelleting of rolled w heat reduced the firmness of the stom ach content which was not the case for rol

led barley.

The effect of particle size on the preva

lence and severity of the gastric lesi

ons/ ulcers in the stom ach w as conside

rable. Pigs receiving rolled barley and w heat in unpelleted form had norm al stomachs (stom ach score = 0.7) contrary to pigs receiving the ground feed (sto

mach score = 2.8). The incidence of ga

stric lesions w as thus very low if ap

prox. half of the feed consisted of par

ticles bigger than 1 m m in diameter. The positive effect on stom ach health was probably due to the fact that the rolled feed increased the dry m atter content and the firmness of the stom ach content.

The highest prevalence of gastric lesions w as found in pigs having ground, pel

leted w heat (stom ach score = 4.9).

(10)

W hen feeding rolled grain, there was an interaction betw een pelleting and cereal type as pelleting of rolled barley did not increase the incidence of gastric lesions considerably (stom ach score = 1.3) con

trary to pelleting of rolled w heat (sto

m ach score = 4.3). The low -fiber w heat resulted in norm al stomachs (stomach score = 0.6) provided it had a coarse structure (rolled in the present experi

ment) and w as unpelleted. To avoid ul

cers, w heat should therefore be prepa

red m ore carefully than barley.

Like rolled feed, straw prevented gastric lesions in the stomach. A n appropriate feed structure (coarse) can replace straw in order to avoid gastric lesions. Ad li

bitum feeding as opposed to feeding

tw ice a day did not increase the stom ach score significantly.

Production results w ere not influenced by the experim ental factors to any noti

ceable extent, except as expected by the two cereal types and the two feeding methods w hich resulted in different feeding intensities and thus in differen

ces in growth and m eat percentage.

Key words:

Porker, feed structure, feed particles, rolled, ground, wheat, barley, straw, feeding method, stom ach w eight, sto

mach volum e, stom ach content, consi

stency, firmness, gastric lesions, ulcer, pars proventricularis.

(11)

Indledning

Patologiske forandringer i m aven hos svin er en produktionsbetinget lidelse, der især påvirkes af foderart, foderets forarbejdning og staldforhold. I maven forekom m er de patologiske forandrin

ger prim æ rt i et om råde om kring spise- rørsm undingen, Pars proventricularis.

Dette om råde består af en hvid kirtelløs slim hinde, tydeligt afgrænset fra den øvrige del af m aven, Figur 1 og 4, øverst tv.

Foder, som ikke er i overensstemmelse med grisenes behov, vil form entligt give anledning til irritation af det kirtelløse om råde med forhorning til følge og så

ledes væ re første skridt til udvikling af m avesår (M uggenberg et al., 1964). For

andringer i mavens kirtelløse område menes at have følgende forløb:

N orm al m ave —> forhorning -> erosion

—» sår —> forblødning/død eller ophe- ling af såret under dannelse af ar, eventuel med spiserørsforsnævring, der kan væ re letal.

Til de alvorlige tilfælde af forandringer hører blødende m avesår, som kan re

sultere i anæm iske tilstande og døds

fald, eller hvis m avesåret heles til for

snæ vring af spiserørsm undingen, hvor

ved foderets passage til m aven kan hæm m es. Ved forsnævringer af spise

rørsm undingen ses ofte kraftige fortyk

kelser af m uskulaturen i den nederste del af spiserøret. D ette forårsages af de øgede peristaltiske kontraktioner på

grund af ophobet foder i spiserøret.

M indre forandringer, som forhorninger, erosion og mindre sår, har form entligt ikke nogen negativ betydning for væ k

sten, hvorimod mere alvorlige tilfælde, som for eksem pel store sår og forsnæv

ringer af spiserørsm undingen i flere undersøgelser har m edført en reduceret væ kst (Blackshaw et al., 1980; Nielsen, 1990b; N ielsen,1990c; Elbers et al., 1995;

Freindship et al., 1996). U kendte årsager til utrivelighed og pludselige dødsfald bliver sikkert i nogle tilfæ lde forårsaget af alvorlige mavesår.

En undersøgelse af 4038 m aver fra slag

tesvin på 3 m idtjyske slagterier i 1993 viste, at 36% havde forandringer i det kirtelløse om råde (Nielsen, 1993; ap

pendiks 1). Ca. 6% af grisene havde m a

(12)

vesår, og ¹% havde forsnævringer ved spiserørsm undingen. Da der produceres ca. 2 0 m illioner slagtesvin årligt, svarer

6% til, at 1 , 2 m illioner slagtesvin hvert år udvikler m ere eller m indre alvorlige m avesår. M avelidelser hos svin er ikke kun et dansk fænom en, m en er observe

ret i alle de lande, hvor det er undersøgt (Palemo et al., 1996).

Det er især foderets forarbejdning, der har vist sig at have afgørende indflydel

se på, om der opstår patologiske foran

dringer i maven. Finere foderstruktur eller m indre foderpartikler har vist sig at frem kalde forandringer i m aven (Ma

han et al., 1966; Reim ann et al., 1968;

M axwell et al., 1970; 1972; Flatslandmo

& Slagsvold, 1971; Sim onsson & Björ

klund, 1978; Kirschgessner et al., 1985;

Nielsen, 1986; 1994; Pedersen et a l, 1970; Potkins et al., 1989). M aveindholdet blev m ere flydende ved anvendelse af foder, som bestod af m indre foder

partikler (Reim ann et al., 1968; M axwell et al., 1970; 1972; Sim onsson & Björ

klund, 1978). Foderets forarbejdning påvirkede mavens fysiske udvikling, idet større foderpartikler øgede mavens størrelse og væ gt (Reimann et al., 1968;

Sim onsson & Björklund, 1978; Nielsen, 1993). Pelletering af foderet øgede fre

kvensen af m avesår (Chamberlain et a l, 1967), m en jo grovere foderet var, før det blev pelleteret, des m indre alvorlige var forandringerne i m aven (Nielsen, 1986; KFK Svinefoder Information, 1996).

Hos både svineproducenter og i foder

stofindustrien har en kraftig sønderde

ling af kornet og af de øvrige em ner i svinefoderet været alm indeligt anvendt.

Det er lettere at fremstille holdbare fo

derpiller med en lav sm uldprocent af små end af store foderpartikler. Flyve

havreloven har også m edvirket til, at industrielt frem stillet foder har bestået af relativt små partikler.

Især i mange større besætninger har gri

sene ingen adgang til halm , hvorfor de ikke kan kom pensere for m anglende struktur i foderet ved at æde halm. U n

dersøgelse af m aveindholdet hos halm- strøede svin viste, at halm en fyldte m e

get i maven, selv om tørstoffet fra hal

men kun udgjorde nogle få procent af m aveindholdet (Nielsen, 1990a). D er var imidlertid en stor variation i m æ ngden af halm i m aven sam t på, hvor gennem tygget den var hos grisene. H alm en bevirkede en reduktion af frekvensen af forandringer i maven. Portionsfodring gav i et forsøg færre forandringer i m a

ven end fodring efter æ delyst (Nielsen, 1990b). De forskellige kornarter påvir

kede forekom sten af m aveforandringer i varierende grad (Reese, 1966b; Riker, et al., 1967). Især øgede majs frekvensen af de patologiske forandringer i m aven, medens havre havde den m odsatte ef

fekt. Der var en tendens til, at hvede m edførte flere m aveforandringer end byg. Hvede, som både er fattig på fiber og træstof (hårde skaldele), er blevet en meget anvendt kornart i svineprodukti

onen, m en dens effekt på frekvensen af patologiske forandringer i m aven er 10

(13)

im idlertid ringe belyst. Foderudnyttel

sen er generelt bedre, jo m indre foder

partiklerne er (Sim onsson & Björklund, 1978; N ielsen, 1986; W ondra et al., 1995b; Den rullende Afprøvning, 1998).

V alset korns effekt på forandringer i m aven er ringe belyst, hvorimod valset korn er blevet anvendt til slagtesvin med tilfredsstillende produktionsresul

tater (M adsen et al., 1970; Sim onsson &

Björklund, 1978; Nielsen, 1992; Den rul

lende A fprøvning, 1994).

På ovennævnte baggrund er næ rvæ ren

de projekt gennem ført med det formål at få klarhed over, hvilken effekt korn

arterne, sønderdelingsm etode, fodrets form, fodringsm etode og halm har på prævalensen og sværhedsgraden af pa

tologiske m aveforandringer, mavens størrelse og m aveindholdets konsistens, sam t på produktionsresultater hos slagtesvin. Endvidere var det hensigten at finde sam m enhænge m ellem m ave

indholdets konsistens og forandringer i maven.

(14)

(15)

Materiale og metoder

Projektets form ål er belyst i 2 forsøg.

Forsøg A

Forsøgsdesign og behandlinger I forsøg A undersøgtes virkningen af foderstruktur (form alet versus valset), fodringsm etode (ad libitum versus 2 x daglig) og halm (halm strøelse versus ingen halm) på m avesundhed, mavens størrelse og produktionsresultater hos slagtesvin. Forsøget blev gennemført som et split-plot design.

D y re m a teria le

I forsøget indgik 400 krydsningsgrise fra 50 kuld å 4 galte og 50 kuld å 4 sogrise.

G ennem snitsvægten ved forsøgets start var 26,6 kg. D er var 4 grise pr. sti bestå

ende af 2 galte og 2 sogrise. Kuld å 4 grise blev fordelt på de 4 forsøgsbe- handlinger, som vist i Tabel 1. H ver an

den blok ( 4 x 4 grise) fik halmstrøelse.

G risene i sam m e blok blev slagtet sam

tidigt ved en gennem snitlig slagtevægt på 107 kg.

F o d ersa m m en sæ tn in g o g fo d r in g s m e to d e

Foderblandingernes sammensætning var ens på alle behandlinger og fremgår af Tabel 2. Der blev fodret dels ad libi

tum via tørfoder-autom ater og dels 2 x daglig, kl. 8 og 15 (der tilstræbtes sam me foderoptagelse pr. dag som ved ad libitum fodring). G risene, der blev

fodret 2 x daglig, fik tildelt VA 1 vand pr.

kg foder indtil de vejede ca. 55 kg og herefter 2 1 pr. kg foder. Alle grisene havde fri adgang til vand via drik- kenipler i rensegangen.

F o d erstru k tu r/sø n d erd elin g sm eto d e Foderet blev frem stillet på foderfabrik

ken på Forskningscenter Foulum. Kor

net blev sønderdelt på 2 forskellige m å

der, dels ved valsning for opnåelse af grov foderstruktur og dels ved form a

ling, hvorved der blev frem stillet foder af fin/mellemfin struktur. Valsningen blev udført på en M ortensen industri

valse, hvor valsningsgraden blev regu

leret via de fjederbelastede valser, sam t ved at regulere flow 'et af korn. For at sikre en tilstrækkelig sam m entrykning af kernerne (høj valsningsgrad) og for at minimere indholdet af hele og halve kerner var det nødvendigt at reducere tilførslen af korn til om kring halvdelen af norm al kapacitet, selvom valserne var tilspændt maksimalt. D et form alede fo

der blev frem stillet på en President hammermølle, type 50S, hvor et 3 mm sold blev anvendt (Kristensen, 1991).

Dog blev der til de første 9 af de 25 blokke af grise anvendt et 4% m m sold, men det resulterede i for groft foder ved samm enligning med det valsede foder. I Figur 2 ses foderpartikler af form alet og valset byg.

(16)

Figur 2. Valset (øverst) og formalet (nederst) byg. Rolled (top) and ground (bottom) barley.

H a lm strø else

Halvdelen af grisene fik ingen halm strøelse, medens den anden halvdel havde snittet halm i stien.

S tierne

Betongulvet i stierne var 1,5 m bredt og 2,5 m dybt, medens rensegangen med spaltegulv m ålte 0,7 x 1,5 m. Grisene, der blev fodret ² x daglig, havde stål

trug i stiens bredde, og foderautom aten hos de ad libitum fodrede grise havde to ædepladser. Da der kun var 4 grise om 2 ædepladser i tørfoderautom aterne, kunne dette give anledning til ophob

ning af frasepareret foder i truget og et m indre foderspild.

Tabel 1. Forsøgsplan (forsøg A). Experim ental design (experim ent A).

Foderstruktur Formalet Valset

Feed structure Ground Rolled

Fodringsmetode Ad libitum 2 x daglig Ad libitum 2 x daglig

Feeding method Ad libitum Twice a day Ad libitum Twice a day

Strøelse, straw + - + - + - + -

Antal grise, no. o f pigs Grise pr. sti, no. o f pigs per pen Fordeling af 4 kuldsøskende indenfor blok: Distribution of 4 full sibs within block:

Blok 1, block 2, kuld, litter:

1,2,3,4 (+ strøelse, + straw) Blok 2, block 2, kuld, litter:

5,6,7, 8 (- strøelse, - straw) osv., etc.

50 4

lg>2g 3s,4s

50 4

l&2g 3s,4s

50 4

l&2g 3s,4s

50 4

!&2g 3s,4s

50 4

% 6g 7s,8s

5g/6g 7s,8s

% ⁶g 7s,8s

% 6g 7s,8s (g=galt, male', s=sogris, fem ale)

14

(17)

Tabel 2. Foderets sammensætning (vægtprocent) i forsøg A og B. Feed composition (on weight basis) in experiment A and B.

Forsøg, experiment A B

Byg, barley 50,3 70,3 0

Hvede, wheat 2 0 , 0 0 70,1

Sojaskrå, soya bean meal 24,0 24,0 24,0

Fedt, fa t 2 , 0 2 , 0 2 , 0

M elasse, molasses 1 , 0 1 , 0 1 , 0

Dicalcium fosfat, dicalcium phosphate 1 , 2 1 , 2 1 , 2

Kridt, calcium carbotate 0 , 8 0 , 8 0 , 8

Salt, natrium cloride 0,4 0,4 0,4

Lysinbl. (40%), lysine mixt. (40%) o,i ^{0 , 1} 0,3

V itam in- og m ikrom ineralblanding 0 , 2 0 , 2 0 , 2

Vitamin and micro mineral mixture

FEs pr. kg, FUp per kg 1 , 0 0 1 , 0 0 1,06

Kornart, cereal - Byg, barley H vede, wheat

O pløselige fibre1’, soluble fibres'1 - 5,6 (100)2’ 2,5 (45)2’

U opløselige fibre1’, insoluble fib res1’ - 16,6 (1 0 0)2’ 11,3 (6 8)2’

Fibre, i alt1’, total fibres'1 - 2 2 , 1 (1 0 0)2’ 13,8 (62)2’

Bach Knudsen, K.E., 1997. (Procent af tørstof, percent of dry matter) 2) Relative værdier, relative values

Forsøg B

Forsøgsdesign og behandlinger I forsøg B undersøgtes virkningen af kornarter (byg versus hvede), foder

struktur (form alet versus valset) og fo

derets form (pelleteret versus upelleteret) på forandringer i m aven, m aveind

holdet, m avens størrelse og produkti

onsresultater hos slagtesvin. Forsøget blev gennem ført som et 23faktorielt de

sign.

D y re m a teria le

I forsøget indgik 320 krydsningsgrise bestående af 40 kuld å 8 grise. De 8

kuldsøskende blev fordelt på alle 8 be

handlinger. Kønsfordelingen blandt gri

sene var 16% galte, 42% hangrise og 42% sogrise. Grisene havde en gennem snitsvægt på 25,5 kg ved forsøgets start.

På grundlag af "k ø n " og væ gt blev gri

sene fordelt så ligeligt som m uligt på de

8 hold. Der var 2 grise pr. sti og således 16 grise pr. blok, Tabel 3. G risene blev leveret til slagteriet således, at de til

nærm elsesvis opnåede sam m e slagte

væ gt på de ⁸ hold.

F od ersa m m en sæ tn in g o g fo d r in g Foderets sam m ensætning er vist i Tabel 2. Grisene blev fodret 2 gange dagligt, og der blev tildelt ca. 1 liter vand pr. kg foder i begyndelsen af væ kstperioden stigende til ca. ² liter i løbet af en m å

(18)

ned. Der blev dagligt givet samme fo

derm ængde pr. kg gris uanset kornart i foderblandingen. Da hvedeblandingen indeholdt 6% flere FEs pr. kg foder end bygblandingen, blev foderstyrken til

svarende højere hos grisene, der fik hvede. D et var af hensyn til maveun- dersøgelserne, at grisene skulle have sam m e foderm æ ngde eller fyld af foder i m aven uanset kornart.

F od rin g i den s id s te uge f ø r slag tn in g For at få et ensartet grundlag for vurde

ring af m aveindholdet, herunder af dets m ængde, konsistens og tørstof hos de enkelte grise, blev de ² grise i stien ad

skilt og fodret individuelt i den sidste uge før slagtningen. Foder og vand blev udm ålt præ cist i forholdet 1:2, og grise

ne havde ikke fri adgang til vand i den sidste uge før slagtning.

K o rn a rt

Byg blev sam m enlignet med hvede, idet de hver for sig indgik som eneste korn

art med ca. 70% i foderblandingerne.

Der blev ikke korrigeret i foderblandin

gernes sam m ensætning for at opnå et ensartet fiberindhold i de to foderblan

dinger. G risene, der fik foderblandingen med byg, er derfor tildelt en større fi

berm æ ngde end dem, der fik hvede

blandingen (Tabel 2).

F o d erstru k tn rl sø n d erd elin g sm eto d e Foderet blev dels valset og dels formalet med det sam m e udstyr, som blev an

vendt i forsøg A. For at opnå omtrent samme partikelstørrelse i det formalede foder uanset kornart (byg og hvede),

blev der i en forundersøgelse via sigteanalyser fundet, at der i ham m erm øllen til byggen skulle anvendes et 3 m m sold og til hveden et 4,5 m m sold.

P elleterin g (fo d er ets fo r m )

Halvdelen af hvert parti foder blev pelleteret. I pillepressen havde hullerne i m atricen en diam eter på 5 m m og en længde på 35 mm. Foderet blev dam p

konditioneret og opnåede en tem pera

tur på ca. 80°C ved pelleteringen (Tellef- sen, 1996)

S ig tea n a ly ser a f fo d e r e t

For hver gang der blev frem stillet et nyt parti foder, blev der udtaget prøver af foderblandingerne til sigteanalyser for bestem m else af partikelstørrelse. Sigte- analyserne blev foretaget med Retsch sigter på Forskningscenter Foulum.

Sigterne havde følgende hulstørrelser: 4, 2 ,1 ,0 ,5 0 ,0 ,2 5 , 0,125 og 0,063 mm.

P a r tik e ls tø r r e ls e i p e lle te r e t f o d e r 50 g piller blev opblødt fuldstæ ndigt i vand. H erefter blev indholdet hæ ldt på filtrerpapir, hvor det m este af vandet kunne løbe fra inden tørring ved 80°C.

Den tørrede prøve blev lem peligt knust på papiret, hvorefter sigteanalyse blev foretaget. Det var herved m uligt at få et mål for andelen af partikler over og un

der 1 mm i pelleteret foder. D en tid, det tog for at opbløde pillerne fuldstæ ndig i vand, blev registreret.

16

(19)

Tabel 3. Forsøgsplan (forsøg B). Experimental design (experiment B).

Kornart, cereal Byg, barley Hvede, wheat

Sønderdelingsm etode (foderstruktur) Formalet Valset Form alet Valset Fragm enting method, (feed structure) Ground Rolled Ground Rolled

Pelleteret1’, pelletedv + - + + +

Antal grise, no. o f pigs 40 40 40 40 40 40 40 40

Antal grise pr. sti (1 blok =16 grise) No. o f pigs per pen (1 block= 16 pigs) Dr?.j L c _ r_j _r__

2 2 2 2 2 2 2 2

11

Foderets form,/eed shape .

Stierne

Betongulvet i stierne var 1 m bredt og 1,65 m dybt, m edens rensegangen med spaltegulv m ålte 1 x 0,7 m. Foderauto

m aten havde én ædeplads på 25 cm.

Maveundersøgelser

Grisene i både forsøg A og B blev slagtet hos Danish C row n i Bjerringbro. O m kring kl. 9 blev grisene taget ud af stier

ne og slagtningen blev indledt ca. kl.

1 0 15 um iddelbart efter ankom sten til

slagteriet. Efter udtagning af m a

ve/tarm sæ ttet blev maverne mærket med et m etalnum m er, og det tilhørende grisenum m er registreret. Herefter fulgte m averne transportsystem et til tarm af

delingen.

M aveundersøgelsen om fattede dels for

skellige m ålinger af m avesækken og m aveindholdet, dels en undersøgelse af patologiske forandringer i maveslim- hinden (M ayer, 1994). M averne var m æ rket således, at grisenes behandling ikke kunne registreres under bedøm m elsen af forandringerne i maverne (d.v.s. undersøgelsen foregik "blind t").

M å lin g er a f m a v en o g m a v e in d h o ld e t M averne blev både vejet med og uden indhold, idet forskellen i de to tal angav mængden af m aveindhold.

Der blev udtaget prøver af m aveind

holdet for bestem m else af indhold af tørstof og træstof. H alm procenten i m a

veindholdet blev fundet ved at vådsigte en prøve, hvorved halm en og de grove foderbestanddele blev tilbageholdt. Ef

ter tørring i 1 døgn ved 80°C, blev hal

m en m anuelt frasorteret og vejet.

Hos 96 grise blev konsistensen af m a

veindholdet bedøm t på en skala fra 1

(tyndt) til 5 (fast). pH blev m ålt i prøver af m aveindholdet ca. 3 tim er efter slagtning.

M avens volum en blev m ålt ved at regi

strere m ængden af vand i m aven under stigende tryk (Figur 3). En Cerabar tryktransm itter fra Endress+H auser blev anvendt til registrering af vand trykket. N år trykket var om kring 0,1 bar, var der risiko for spræ ngning af maven.

(20)

P a t o lo g is k e fo r a n d rin g er i m av en De observerede forandringer i Pars proventricularis (Pp) eller i det såkaldte kirtelløse om råde blev tildelt en score fra 0 til ^{1 0} point, hvor ⁰ er norm al og ^{1 0} er svæ re forandringer, der kan være livstruende for dyret. Nogle eksempler på forandringer er vist i Figur 4.

Typer af forandringer, sam t den tilhø

rende score:

0 N orm al (Pp, ca. 6x l l cm ved 100 kg)

1 M indre forhorninger 2 M iddelsvære forhorninger 3 Svæ re forhorninger

(Erosion i Pp: Afhængig af graden af erosioner tillægges point for forhorninger fra Vi til 1 Vi point).

4 M indre m avesår eller ar 5 M iddelsvære m avesår eller ar

6 Svæ re m avesår eller ar, og/eller ring-form et sår om kransende hele spiserørsm undingen

7 Reduktion af Pp til ca. 3x6 cm, for

årsaget af sår og/eller forsnævring af spiserørsm undingen til ca. ^{1 0} mm.

8 Reduktion af Pp til ca. 2x4 cm, for

årsaget af sår o g /eller forsnævring af spiserørsm undingen til en dia

m eter på ca. 7 mm, og spiserøret er ofte let fortykket.

9 Reduktion af Pp til ca. 1x2 cm eller m indre, forårsaget af sår og/eller forsnævring af spiserørsm undin

gen til en diam eter på ca. 4 mm, og spiserøret er fortykket ved Pp.

10 1. Grisen død af m avesårsblødning 2. Livstruende forsnævring af spi

serørsm undingen til en diame

ter på ca. 2 mm, og spiserøret er m eget fortykket ved Pp. G risen kan drikke væske, m en foder kan ikke passere til m avesæk

ken.

I det kirtelløse om råde i en m ave fore

kom m er der norm alt flere forskellige typer og sværhedsgrader af forandrin

ger, og den m est alvorlige forandring i en mave bestem m er, hvilken score den får.

Figur 3. Bestem m else af m avens vo lu m en ved stigende vandtryk. D eterm i

nation of stom ach volum e at increasing water pressure.

18

(21)

Statistiske analyser

Forsøgsdata er analyseret ved hjælp af proceduren M ixed (SAS Institute Inc., 1996). V ed bearbejdning af forsøgsdata blev gennem snittet af grisene i en sti betragtet som en forsøgsenhed. I forsøg A indgik 4 grise pr. sti, medens der i forsøg B indgik 2 grise.

M indste kvadraters gennem snit er vist i tabellerne.

F o rsø g A

Y,jkm =P + h; + Bm(h ) + Sj + fk + hs^ + hfik + sfjk + h sf k + ei|km

]i =m iddelværdi

hj =system atisk effekt af halm, { i = + halm strøelse, - halm strøelse}

Sj =system atisk effekt af sønderde

lingsm etode, {j = formalet, val

set}

fk =system atisk effekt af fodrings

m etode, {k = ad libitum, 2 x daglig}

hSjj =system atisk effekt af veksel

virkning mellem halm strøelse og sønderdelingsm etode hfik =system atisk effekt af veksel

virkning mellem halm strøelse og fodringsm etode

sfjk =system atisk effekt af veksel

virkning m ellem sønderde

lingsm etode og fodringsm etode hsfijk =system atisk effekt af veksel

virkning m ellem halm strøelse, sønderdelingsm etode og fod

ringsm etode

Bm (h) =tilfældig effekt af blok indenfor halm strøelse, {m = l,-.,25}

eijkm =tilfældig restvariation F o rsø g B

Yijtan =P + si + kj + p, + skSj + sPil + kPjl +

s k P i ji + q„ + + eipmn Vi =middelværdi

s, =system atisk effekt af sønderde

lingsm etode, { i = form alet, val

set}

kj =system atisk effekt af kornart, {j

= hvede, by g}

p, =systematisk effekt af pelletering,

{ 1 = + piller, - p iller}

skjj =systematisk effekt af veksel

virkning af sønderdelingsm eto

de og kornart

SP;, =system atisk effekt af veksevirk- ning mellem sønderdelings

m etode og pelletering kp, =system atisk effekt af veksel

virkning m ellem kornart og pelletering

skpij, =system atisk effekt af veksel

virkning mellem sønderde

lingsm etode, kornart og pellete

ring

=system atisk effekt af køn; sogri

se, galte, orner eller blandede, {n = l,..,6}

Bm =tilfældig effekt af blok, {m = l,..,2 0}

eijimn =tilfældig restvariation

(22)

Norm al Score=0 Forhorning i mild grad Score= 1

Svært ringformet mavesår/ar Score= 8

Konstriktion a f svært mavesår Score= 8

Kraftig konstriktion a f mavesår Score=9 Normal spiserør (tv) og fortykket (th)

Figur 4. Eksempler på forskellige grader af patologiske forandringer i det kirtelløse område af maven. Examples o f different degrees og gastric Lesions in Pars proventricularis.

(23)

Effekt af foderstruktur, fodringsmetode og halm på mave- og produktionsresulta

ter hos slagtesvin

Resultater og diskussion, forsøg A

Produktionsresultater

Valsning og form aling gav ikke anled

ning til signifikant forskellige produkti

onsresultater (Tabel 4). Kernerne blev ved valsningen tilsyneladende knust på en sådan m åde, at foderpartiklerne blev fordøjet i sam m e grad som ved m iddel

fin formaling.

Grisene, der blev fodret ad libitum, havde ligeså megen lyst til at æde det grovere valsede foder, som det m iddel

fine form alede foder. Valset foder, eller grov foderstruktur, er således næppe til hindring for en god væ kst ved ad libi

tum fodring. I et forsøg m ed valgfri ad

gang til upelleteret foder, som var for

m alet på henholdsvis 2, 4, 6 og 8 mm sold, foretrak grisene det groft form ale

de, m edens de optog m est af det fint form alede foder, hvis det var pelleteret (Nielsen, 1986).

Ad libitum fodring gav som forventet anledning til både en højere foderopta

gelse (4,6%) og en hurtigere vækst (5,5%) end fodring 2 x daglig. Specielt i den sidste del af væ kstperioden vokse

de de ad libitum fodrede grise hurtigst (7,5%). Da grisene skulle slagtes ved samme alder, blev slagtevægten for de ad libitum fodrede grise derfor ca. 4 kg højere end for grisene, der blev fodret 2

gange dagligt. Kødprocenten var 0,6 procentenhed lavere (P<0,01) ved fod

ring efter æ delyst end ved fodring 2 x daglig.

Mavens vægt

Der var vekselvirkning (Pc0,01) mellem strøelse og foderstruktur for m avesæ k

kens vægt. Hos grisene, der ikke fik halm, medførte valset foder i forhold til form alet en stigning (P<0,001) i m ave

sækkens væ gt på 82 g, m edens forskel

len kun var 23 g (P=0,13), hvis de havde m ulighed for at æde halm (Tabel 5). Å r

sagen til at grove partikler øger mavens væ gt er, at m aveindholdet bliver bear

bejdet kraftigere og i længere tid i m a

ven end finere partikler, hvorved m ave

sækkens muskler stimuleres. Reim ann et al. (1968) og Sim onsson & Björklund (1978) fandt også en forøgelse af m ave

sækkens væ gt ved fodring med større foderpartikler. H alm har form entligt en lignende funktion i m aven som groft foder, hvorved effekten af valset foder på m avevægten udeblev hos de grise, der havde adgang til halm. Selv om de ad libitum fodrede grise havde en høje

re daglig foderoptagelse end grisene, der blev fodret 2 x daglig, var m ave

væ gten m indst (Pc0,001) hos de ad li

bitum fodrede grise (Tabel 6). Den m o

m entane fyldning af maven, der fore

kom ved 2 ^Xdaglig fodring var årsagen til, at maven blev større end hos grisene, der blev fodret ad libitum. Ved ad libi

tum fodring optages foderet over et længere tidsrum , hvorved m avesækken ikke udsættes for så kraftig en udspi- ling, som ved fodring ² x daglig.

(24)

Tabel 4. Foderoptagelse, tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent. Feed intake, growth, feed utilization and m eat percentage.

Behandling Treatm ent

Foderstruktur Feed structure

Fodringsmetode Feeding method

Halm Straw

SE Fomalet

Ground

Valset Rolled

Ad lib.

Ad lib.

2 X dgl.

2 X daily

~ +

Indsatte grise, no. o f pigs 2 0 0 2 0 0 2 0 0 2 0 0 208 192 Udsatte grise, culled pigs

27 - 59 kg:

5 9 5 9 5 9

Vægt ved start, kg Weight at start, kg

26,3 26,3 26,5 26,1 26,4 26,2 4,77

FEs pr. gris daglig FUp per pig daily

1,92 1,93 1,92 1,94 1,92 1,93 0,17

Daglig tilvækst, g Daily gain, g

783 766 783 766 779 770 55,1

FEs pr. kg tilvækst FUp per kg gain 59 -1 0 7 kg:

2,45 2,53* 2,44 2,53* 2,47 2,50 0 , 1 1

2,81 2,87 2,94 2,75*** 2,77 2,92 0,16

946 965 990 921*** 937 974 73,8

FEs pr. kg tilvækst FUp per kg gain 27 - 107 kg:

2,98 2,98 2,98 2,99 2,96 3,00 0,14

2,43 2,47 2,50 2,39*** 2,41 2,49 0,09

877 880 902 855*** 872 885 29,6

FEs pr. kg tilvækst FUp per kg gain

2,77 2,81 2,78 2,80 2,77 2,81 0,08

Siagtesvind, % Loss at slaugter, %

19,9 19,9 19,7 ^{2 0},¹* 19,8 19,9 ^{0 , 6 8}

Varm slagtevægt, kg Warm slaughter weight, kg

87,2 85,9 88,7 84,4*** 87,2 85,8 3,82

Kødprocent Meat percentage

58,2 58,4 58,0 58,6** 58,5 58,1 0,63

*, ** elle r *** v ist in d en fo r en ræ kke og fak tor er sig n ifik an t forskellige, h en h o ld sv is Pc0.05, Pc0.01 o r Pc0.001.

* * * or * * * a s su p crscrjpt w ithin a row an d fa c to r ar e sign ifically differen t at P < 0.05, P<0.01 o r P < 0.001, respectively.

22

(25)

Tabel 5. Indflydelse af foderstruktur og halm strøelse på m avesækkens væ gt og vo

lum en. Influence of feed structure and straw on stomach w eight and volume.

Strøelse, straw - halm, - straw + halm, + straw SE

Foder, feed Form alet Valset Form alet Valset

Ground Rolled Ground Rolled

Antal grise, no. o f pigs

M avevæ gt g, stomach weight, g 96 628a

95 709b

77 672c

81

695** 12,5

Tai i sam m e linje m ed forskelligt bogstav er signifikant forskellige på m indst 5% niveau. Figures in the sam e row with different letters are significantly different at least at the 5 per cent level.

M avens volum en

Foderstrukturen påvirkede ikke mavens volum en næ vneværdigt (Tabel 6).

Derimod havde fodringsm etoden stor indflydelse på mavens volumen, idet ad libitum fodring resulterede i en redukti

on (P<0,001) af m avens volum en på gennem snitlig 37% i forhold til fodring 2 X daglig. Dette viser, at m avens stør

relsesm æssige udvikling i den kun ca. 3 m åneder lange væ kstperiode kan påvir

kes m eget af fodringsbetingelserne. Ved skift fra en fodringsm etode, som har udviklet små m aver til en anden m eto

de, hvor foderet fylder væsentligt mere pr. fodring, er det nødvendigt at være opm ærksom på, om m avens volumen kan væ re begrænsende for foderopta

gelsen (Nielsen, 1990b).

Der var vekselvirkning (P<0,05 - P<0,01) m ellem halm strøelse og fod

ringsm etode for mavens volum en ved et tryk på 0,01 - 0,05 bar i m aven (i Tabel 7 er dette vist for 0,03 bar, P<0,01). M ave

sækkens indhold af halm var ca. 2Vi gange højere ved fodring 2 x daglig end ved ad libitum fodring. De ad libitum fodrede grise havde hele tiden m ulig

hed for at æde såvel foder som halm.

Derimod havde grisene, der fodredes 2

X daglig, kun mulighed for at æde halmstrøelse uden for fodertiderne, hvis de fik trang til at æde, hvilket form ent

lig var årsagen til vekselvirkningen i mavens volumen.

M aveindhold

M aveindholdet var m indst (P<0,001), hos de ad libitum fodrede grise, 1042 g foder, mod 2488 g ved fodring 2 x dag

lig (Tabel 6). M aveindholdets tørstof

procent var tillige 1 0,6% lavere

(P<0,0 0 1) hos de ad libitum fodrede gri

se end ved fodring 2 x daglig. Årsagen til ovennævnte forskelle skyldes p ri

mært fodringsm etoden. Slagtetids

punktet i forhold til hvornår der blev fodret, har naturligvis også indflydelse på mængden af det tilbagevæ rende fo

der og væske i maven. G risene, der blev fodret 2 x daglig, fik den halve dagsrati

on kl. 800, ca. 2Vi time før slagtning, m e

dens de ad libitum fodrede tilsynela

dende kun har optaget relativt lidt foder om morgenen, selvom de kunne æde indtil kl. 9".

(26)

Tabel 6. Indflydelse af foderstruktur, fodringsmetode og halm på m avesækkens vægt, volum en og m aveindhold. Influence of feed structure, feeding method and straw on stom ach w eight, volume and stom ach content.

Behandling Treatment

Fodringsm etode Feeding method

Halm Straw

SE Form alet

Ground

Valset Rolled

Ad lib.

A d lib.

2 X dgl.

2 X daily

~ +

Antal grise, no. o f pigs 173 176 174 175 191 158

Vægt, g, w eight, g, " 650 702*** 621 731*** 6 6 8 684 12,5 Antal grise, no. o f pigs

Volum en, 1, volume, l:

166 167 164 169 187 146

0 , 0 0 bar 2 , 1 2 , 2 1 , 8 2,5*** 2 , 0 2,3 0,60

0 , 0 1 b a r ,2) 2,7 2 , 8 2 , 2 3,3*** 2 , 6 3,0 0,76

0 , 0 2 bar, 21 3,5 3,7 2,9 4 4*** 3,4 3,8 0,84

0,03 b a r ,2) 4,4 4,6 3,5 5,5*** 4,3 4,8 0,78

0,04 b a r ,2) 5,2 5,4 4,1 ⁶,6*** 5,1 5,6 0 , 6 6

0,05 b a r ,2) 5,9 6 , 1 4,5 7,5*** 5,7 6,3 0,58

0,06 bar 6,4 6,5 4,9 8,0*** 6 , 2 6,7 0,59

Gns. (0,00-0,06 bar) A verage (0,00-0,06 bar)

4,3 4,5 3,4 5,4*** 4,2 4,6 -

Relativ, proportional 96 1 0 0 63 1 0 0*** 91 1 0 0

M aveindhold, g Stomach content, g

1753 1777 1042 2488*** 1694 1837 106

Tørstof %, dry matter % 2 2 , 6 27,7*** 23,7 26,5*** 24,4 25,9 0

Halm, tørstof, % , 31

Straw, dry matter, % , 31

3,0 ²,⁰** 2,5 2,5 - 2,5 0,42

*, ** eller *** vist indenfor en række og faktor er signifikant forskellige, henholdsvis P<0.05, P<0.01 or P<0.001.

*, * * o r * * * as su p erscrip t w ithin a row an d fa c to r are sign ifically differen t atP<0.05, P< 0.01 o r P < 0.001, respectively.

11 Vekselvirkning m ellem strøelse og foderstruktur (Tabel 5).

2) Vekselvirkning m ellem strøelse og fodringsm etode (Tabel 7).

31 Fra grise i stier m ed halm ; fro m pigs in straw-bedded pens.

24

(27)

Foderstrukturen gav ikke anledning til forskelle i m ængden af m aveindhold, hvorim od tørstofindholdet i gennemsnit for begge fodringsm etoder var 18% la

vere (P<0,001) ved fodring med forma

let end ved fodring med valset foder (Tabel 6). Sim onsson & Björklund (1978) fandt lignende resultater, medens Rei

mann et al. (1968) og M axw ell et al.

(1970) fandt både et m indre m aveind

hold og en lavere tørstofprocent ved fodring med fint end med groft forar

bejdet foder. Årsagen til den relativt høje tørstofprocent ved fodring med det groft forarbejdede foder var formentligt, at de grove partikler i valset foder blev tilbageholdt i længere tid i m aven end væ skefasen gjorde, idet m aven forsøger at sønderdele de grove partikler, inden de passerer videre til tarmene. Jo grove

re foderets struktur er, des lettere kan væ skefasen transporteres videre til tar

mene uden at m edtage foderpartiklem e.

D et valsede foder var netop kendeteg

net ved at have et stort indhold af fo

derpartikler over ¹ m m i diameter, om

kring 50% mod kun ca. 20% i det for

malede foder.

Indholdet af halm tørstof i m aven var 3% hos grisene, der fik form alet foder, m en kun 2% ved fodring med valset fo

der (P=0,08). Der fandtes imidlertid store forskelle i halm tørstof i m aveind

holdet (fra 0 til 14%). Dette tyder på, at nogle grise ikke har behov for eller lyst

til at æde halm, medens andre grise af en eller anden grund æder så megen halm, at det udgør en væ sentlig del af maveindholdet. Nogle få procent halm tørstof fylder relativt m eget i m a

ven. Det er sandsynligt, at halm tilbage

holdes eller ophobes i længere tid i m a

ven end foder. Ved undersøgelse af m a

veindholdet blev det observeret, at nogle grise havde tygget og knust hal

m en grundigt, medens andre næ sten ik

ke havde tygget på halmen.

For træstof i m aveindholdet var der en vekselvirkning (P<0,05) mellem foder

struktur og halmstrøelse. Hos grisene, der fik form alet foder i stier m ed halm, var træstof i m aveindholdet 2,3 pro

centenheder højere, end hos grisene i stierne uden halm, m edens forskellen hos grisene, der fik valset foder i stier med og uden halm kun var 0,7 pro

centenheder (Tabel ⁸). D ette indikerer, at grisenes behov for at supplere fode- rind-tagelsen med noget groft, som for eksem pel m ed halm øges, når foderem nerne består af relativt små foderpar

tikler (formalet foder). Dette underbyg

ges også af, at halm strøelse m edførte en stigning i m avesækkens væ gt når fode

ret var formalet, m en ikke når det var valset (Tabel 5). Valset foder ser således ud til at skabe et miljø i m aven, der m indsker grisenes trang eller behov for at æde det strukturrige halm.

(28)

Tabel 7. Indflydelse af strøelse og fodringsmetode på m avesækkens volumen ved 0,03 bar. Influence of straw and feeding m ethod on stom ach volum e at 0.03 bar.

Strøelse, straw - halm, - straw + halm, + straw SE

Fodringsm etod, feedin g method Ad lib. ² X dgl. Ad lib. ² X dgl.

A d lib. 2 X daily A d lib. 2 X daily

Antal grise, no. o f pigs 90 97 74 72

M avevolum en, 1, stomach volume, 1 3,4a 5 ,lb 3,6a 6,0C 0,78 Tai i sam m e linje m ed forskelligt bogstav er signifikant forskellige på m indst 5% niveau. Figures in the sam e row with different letters are significantly different at least at the 5 per cent level.

Tabel 8. Indflydelse af foderstruktur og halm strøelse på træstof i m aveindholdet.

Influence of feed structure and straw on crude fibre in stom ach content.

Foder, feed Form alet, ground Valset, rolled SE

Strøelse, straw + halm

+ straw

- halm - straw

+ halm + straw

- halm - straw

Antal grise, no. o f pigs 67 75 71 6 8

Træstof, %, crude fib er,% ^{1 0},4a 8, l b 9,8“ 9,1* 0,55

Tai i sam m e linje med forskelligt bogstav er signifikant forskellige på m indst 5% niveau. Figures in the sam e row with different letters are significantly different at least at the 5 per cent level.

Tabel 9. Indflydelse af foderstruktur og halm strøelse på m avescore. Influence of feed structure and straw on stom ach lesions score.

Strøelse, straw - halm, - straw + halm , + straw SE

Foder, feed Form alet

Ground

Valset Rolled

Form alet Ground

Valset Rolled

Antal grise, no. o f pigs 96 95 73 76

M avescore, stomach score 1,⁰* ⁰, l b 0, l b 0, l b 0 , 2 0

Tai i sam m e linje med forskelligt bogstav er signifikant forskellige på m indst 5% niveau. Figures in the sam e row with different letters are significantly different at least at the 5 per cent level.

Patologiske forandringer i maven Generelt var prævalensen af forandrin

ger i det kirtelløse om råde i m aven lavt i dette forsøg, hvilket kan væ re forårsaget af den høje andel af byg i foderblandin

gen (Riker et al., 1967). D et formalede foder resulterede i en højere (Pc0,001) m avescore end valset foder, men kun

hvis grisene ikke havde halm i stien (Tabel 9). Ved at give de melfodrede grise halm strøelse, blev m avescoren re

duceret fra 1,0 til 0,1 (P<0,001), hvori

mod m avescoren ved fodring med val

set foder var 0,1, uanset om der var halm strøelse i stierne eller ej. Denne vekselvirkning viser, at valset foder kan 26

(29)

erstatte halm med hensyn til at undgå eller reducere forekom st af forandringer i maven.

Hos grisene, der fik form alet foder ad libitum i stier uden halm, blev der fun

det en signifikant (P<0,001) negativ sam m enhæng m ellem m avescoren og m aveindholdets tørstofprocent ved slagtningen (r = - 0,60). Dette er i over

ensstem m else med tidligere undersø

gelser (Reese et al., 1966a; M ahan et al., 1966; Nuw er et al., 1967). Selvom en korrelation på 0 , 6 ikke er høj, antyder det, at m aveindholdets tørstofprocent også påvirkes af individuelle faktorer, som kan væ re m edbestem m ende for patologiske forandringer i maven. Hvil

ke faktorer, der kan være involveret, er ikke afklaret. D et kunne være forskelli

ge genetiske egenskaber, der influerer på m aveindholdets konsistens og der

med på mavescoren. Specielt ved ad li

bitum fodring kunne det tænkes, at gri

sene findeler foderet i forskellig grad under tygningen, som det blev observe

ret med den mere eller m indre knuste halm i mavesækken. Det er endvidere vist, at foderoptagelsesadfærden (æde

hastigheden) er forskellig ved opblødt foder, idet nogle grise næ rm est sluger foderet, medens andre tygger på foderet (Nielsen, 1980). Forskellig vandoptagel

se påvirker naturligvis tørstofprocenten, men i en pilotundersøgelse er det vist, at vand passerer relativt hurtigt videre til tarmene (Nielsen, 1994, upubl.). G ri

sene i pilotforsøget fik et vand - foder forhold på henholdsvis 1:1, 2:1 og 3:1.

Ved slagtningen 6 tim er efter fodringen havde grisene, der fik et højt vand - fo

der forhold på 3:1 (4,2 1 vand og 1,4 kg foder) på trods heraf en relativ høj tør

stofprocent på 27 samt et fast m aveind

hold. Dette viser, at et suppelignende foder ikke er ensbetydende med et tyndtflydende maveindhold.

(30)

(31)

Resultater og diskussion, forsøg B

Effekt af kornart, foderstruktur og pelletering på mave- og produktionsresultater

Partikelfordeling i foder

Foderets partikelfordeling er vist i Tabel

1 0, hvor det ses, at det form alede foder indeholdt m ere af de fine og m indre af de grove foderpartikler i forhold til det valsede foder. D et form alede foder be

stod således af dobbelt så m ange par

tikler under Vi m m som det valsede fo

der, m edens det valsede foder indeholdt ca. 3 gange så m ange foderpartikler over 1 m m som det form alede foder.

Den beregnede gennem snitsstørrelse af partiklerne var næ sten dobbelt så høj for det valsede som for det form alede foder, 0,88 mod 0,50 mm. Forholdet m ellem mængden af partikler over og under 1

mm ("Strukturfaktor") var om kring 0,2 for det formalede og 1 , 1 for det valsede foder. Byggen blev form alet lidt finere ved anvendelse af en 3 m m sold end hveden ved 4}Æ m m sold.

Tabel 10. Partikelfordeling i foderblandingerne. Distribution of particles in feed m ixture.

Sønderdelingsm etode Form alet Valset

Decomposition method Ground Rolled

Foderblanding med Byg Hvede Byg Hvede

Feed mixture with Barley W heat Barley W heat

Sold, m m , sieve, mm 3 m 3 4%

Partikelfraktion, particle fraction

0,063 - 0,125 mm 4,4 6,4 2 , 0 3,1

0,125 - 0,25 mm 14,6 14,7 6,9 8 , 1

0,25 - 0,5 mm 28,2 2 1 , 8 14,3 13,3

0,5 - 1 mm 38,6 34,5 26,0 2 2 , 2

1 - 2 mm 13,3 ^{2 1 , 1} 39,5 32,4

2 - 4 mm 0,9 1,5 11,3 20,9

Procentdel > Vi m m , per cent > Vi mm 52,8 57,1 76,8 75.5 Procentdel > 1 mm, per cent > 1 mm 14,2 2 2 , 6 50,8 53,3

"Struktu rfaktor", > lm m : < lm m 0,17 0,29 1,03 1,14

"Particle ratio", > 1 mm : < 1 mm

Partikelstørrelse, d_gw, mm, gns. 0,48 0,51 0 , 8 6 0,90 Particle size, d_gw, mm, average

(32)

U nder forudsætning af god valsnings- teknik kan hele kerner undgås i valset foder, idet alle kerner bliver udsat for en knusning gennem valserne. I Figur 5 er partikelfraktionerne fra en sigteanalyse af valset og form alet hvede vist, efter at det er behandlet i en foderblander. Den grove havregrynslignende struktur, som kernerne fik ved valsningen, ændredes m om entant ved behandlingen i foder

blanderen, idet sigteanalyser viste, at partikelfordelingen var næsten ens uan

set om blandetiden var 1 ,5 eller 15 mi

nutter.

>2 1-2 Vi-1 Vi - Vi Vt - 1/8 <1/8 m m i diam eter

Figur 5. Forskellige partikelfraktioner af hvede. Øverst valset og nederst for

malet. D ifferent particle fractions of wheat. Rolled at the top and ground at the bottom.

Påvirkning af partikelstørrelsen ved pelleteringen af foderet

For at få et mål for, hvor m eget foder

partiklerne i valset byg og hvede blev knust ved pelleteringsprocessen, blev der foretaget sigteanalyser af pelleteret foder efter forudgående oplødning og tørring (Tabel 11). A ndelen af partikler over 1 mm i pelleteret foder af valset hvede var kun 33% mod 43% i foder af valset byg. I de ikke pelleterede foder

blandinger med valset byg og hvede b e

stod ca. halvdelen af foderet af partikler, der var større end 1 m m (Tabel 10).

D ette viser, at de grove partikler i valset hvede sønderdeles m ere ved pelleterin

gen end de gør i valset byg. Valsning er således ikke en egnet sønderdelings

m etode for hvede, dersom foderet skal videreforarbejdes til piller. O pblød

ningstiden af piller af valset byg var ^{2 0} m inutter mod ca. IV2 tim e for piller af valset hvede. Dette skyldtes form odent

ligt, at vand hurtigere gennem trænger bygpillernes grove bestanddele, end det gør hos de mere sønderdelte og fedt

holdige partikler, der findes i piller af valset hvede.

30

(33)

Tabel 11. Pelleteringens indflydelse på partikelstørrelsen i valset foder (procent af partikler over 1 mm) sam t pillernes opblødningstid i vand. Influence of pelleting on particle size in rolled cereals (per cent of particles greater than ¹ mm) and m ace

ration tim e o f pellets in water.

K ornart i foderbi., cereal type in fee d mixture Byg, barley H vede, wheat Før pelletering, before pelleting, > 1 mm 51% 53%

Foder opblødt og tørret:

Feed macerated and dried:

U pelleteret foder, >1 m m 52% 47%

Non-pelleted fe e d mixture, >1 mm

Pelleteret foder, >1 mm 43% 33%

Pelleted fee d mixture, >1 mm

Pillernes opblødningstid, minutter 2 0 1 0 0

M aceration time o f pellets,minutes

Produktionsresultater

De udfodrede rationer af de to byg- og hvedefoderblandinger var på vægtbasis den samme. De grise, der fik den rela

tivt energirige hvedefoderblanding, optog derfor ca. 6% flere FEs (Pc0,001) end grisene, der fik blandingen med byg og opnåede 4% højere (P<0,001) daglig tilvæ kst (Tabel 12). Der var ingen signifikant forskel på tilvæksten om fo

deret var form alet eller valset, eller om det var pelleteret eller ej. N orm alt er der en positiv effekt på produktionsresul

taterne ved at pelletere foderet. Specielt for pelleteringen af den valsede hvede faldt (P<0,05) den daglige tilvækst med 3%. Å rsagen hertil var form entligt, at den pelleterede hvedeblanding ved op

blødningen i truget fik en klægagtig konsistens, som ikke frem m ede grisenes ædelyst. Foderudnyttelsen var 2% rin

gere (P<0,01) ved fodring med hvede end med byg.

N orm alt forringes foderudnyttelsen, når størrelsen af foderpartiklem e øges, som det er vist i m ange undersøgelser (Si- m onsson & Björklund, 1978; Nielsen, 1986; W ondra et al., 1995b; Den rullende Afprøvning, 1998). N år det valsede fo

der ikke resulterede i en ringere væ kst og foderudnyttelse end det form alede foder i nærværende forsøg, var årsagen formentligt, at endosperm en ved valsningen blev tilstrækkeligt knust til at det kunne fordøjes effektivt. På trods af dette blev den grove struktur specielt i skaldelene bevaret. Hvedeblandingen resulterede i et kødindhold, der var 0,7 procentenhed lavere (P<0,001) end hos grisene, der fik bygblandingen, hvilket må skyldes forskelle i foderstyrken.

(34)

Tabel 12. Foderoptagelse, tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent. Feed intake, growth, feed utilization and meat percentage.

Kornart Cereal

Piller Pellets

SE

Byg Barley

Hvede Wheat

Form alet Ground

Valset Rolled

+ “

Indsatte grise, no. o f pigs 160 160 160 160 160 160

Udsatte grise, culled pigs 3 5 ² 6 4 4

Væ gt ved start, kg W eight at start, kg

24,9 25,1 25,0 25,0 25,2 24,2 2,13

Væ gt ved slut, kg W eight at end, kg

95,3 98,3” 96,6 97,0 96,8 96,9 4,33

2,15 2,28*** 2 , 2 1 2 , 2 1 2,19 2,23* 0,07

818 852*** 833 838 833 838 35,6

FEs pr. kg tilvækst FUp per kg gain

2,63 2,69** 2 , 6 6 2 , 6 6 2,65 2,67 0,09

Kødprocent M eat percentage

59,7 59,0*** 59,5 59,2 59,3 59,4 0,85

*, * * elle r * * * v ist in d en fo r en ræ k k e og fak tor er sig n ifik an t fo rskellige, h en h o ld sv is Pc0.05, P<0.01 o r P<0.001.

* ** or *** as superscript within a row and factor are significally different at P<0.05, P<0.01 or P<0.001, respectively.

M avens størrelse og indhold

E ffe k t a f k o r n a r t

M avesæ kken vejede 6% m ere (Pc0,01) hos grisene, der fik byg end hos grisene, der fik hvede (Tabel 13). Foderblandin

gen med byg resulterede også i en større (Pc0,001) m ængde fodertørstof i maven end ved brug af foderblandingen med hvede (617 g versus 491 g). Tørstofpro

centen var ligeledes højere (P<0,01) ved brug af blandingen med byg end med hvede (27,1% versus 25,0%).

Hvedens opholdstid i m aven er tilsy

neladende kortere end byggens, idet m aveindholdet af hvedeblandingen ved slagtningen var ca. 2 0% m indre end af bygblandingen. D ette forklarer også, at maverne er mindre, når der fodres med hvede end med byg.

32

(35)

Tabel 13. Indflydelse af behandlinger på mavevægt og maveindhold. Influence of treatm ents on stom ach w eight and content.

Kornart Cereal

Piller Pellets

SE

Byg Barley

Hvede Wheat

Form alet Ground

Valset Rolled

+ ~

A ntal grise, no. o f pigs 141 136 144 133 141 136

Vægt af m avesæk, g Stomach weight, g

610 578** 569 620*** 579 610** 42,5

Tørstof i m ave, g Dry m atter in stomach, g

617 491*** 549 559 543 565 94,0

Antal grise, no. o f pigs 1 1 2 108 113 107 1 1 1 109

pH ”, pH" 4,36 4,30 4,40 4,26** 4,37 4,28 0,24

Konsistensscore21

Consistency score21

3,0 ¹,⁸*** 1/5 3,3*** 2 , 1 2,7* 0

” V ekselvirkning m ellem kornart og pelletering (Tabel 15).

2> Vekselvirkning m ellem foderstruktur og pelletering (Tabel 14) og m ellem kornart og pelletering (Ta

bel 16).

E ffe k t a f f o d e r stru ktu r

Valset foder øgede (P<0,001) m avesæk

kens væ gt med 9% i forhold til formalet foder (Tabel 13). Ligeledes øgede valset foder tørstofprocenten i maveindholdet i forhold til form alet, m en kun hvis fo

deret ikke var pelleteret, idet denne vekselvirkning var signifikant (P<0,01) (Tabel 14). Tilsvarende vekselvirkning m ellem foderstruktur og pelletering

gjorde sig gældende for konsistenssco

ren (P<0,05), Tabel 14.

Tørstofprocenten og konsistensscoren øgedes i m aveindholdet ved valset fo

der. (Se afsnit M aveindhold side 23 vedrørende årsagen hertil). Pelletering af den valsede hvede reducerede konsi

stensscoren væ sentligt som vist i Tabel 14.

DTFOktober 1998 TØJOpOPt Nr. 4 • Husdyrbrug

DTF

E. Keller Nielsen

Foderets e ffe k t på mavens volum en, m aveindholdets konsistens, mavesår og prod uktion sre su ltate r hos slagtesvin

Effekt a f ko rn art, fo d erstruktur, p e lle te rin g , fo d rin g sm e to d e og strøelse

Effect o f feed on stomach volume, consistency o f stomach content, ulcers and production results in pigs

E ffect o f cereal type, fe e d structure, pelleting, feeding m eth od and straw bedding

M inisteriet fo r Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Foderets effekt på mavens volumen, m aveindholdets konsistens, m avesår og produktionsresultater hos slagtesvin

Effekt af kornart, foderstruktur, pelletering, fodringsmetode og strøelse

Indholdsfortegnelse

Contents

Sam m endrag

Summary

Indledning

Materiale og metoder

11

Resultater og diskussion, forsøg A

Resultater og diskussion, forsøg B