Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Mill, John Stuart.; paa Dansk ved Georg Brandes.
Titel | Title: Kvindernes Underkuelse
Udgavebetegnelse | Edition Statement: 2. udgave.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kbh. : Gyldendal, 1885 Fysiske størrelse | Physical extent: XXII, 200 s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be
used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work
becomes public domain and can then be freely used. If there are several
authors, the year of death of the longest living person applies. Always
remember to credit the author
/¥- M l - %
DET KONGELIGE BIBLIOTEK
130019387691
_ I
KVINDERNES UNDERKUELSE.
JOHN STUART MILL.
KVINDERNES UNDERKUELSE.
PAA DANSK
VED
G E O R G B R A N D E S .
ANDEN UDGAVE.
KØBENHAVN.
GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SØN).
T R Y K T H O S J . J Ø R G E N S E N & C o .
1885.
Men dette — Tanken — har begyndt at tindre ; Den trodser hvad den forhen lød,
Og har den bragt det første Stød, Den lader sig ej mer forhindre.
Den vil erobre Verden, ikke Mindre.
J . L . H e i b e r g .
F o r o r d
t i l f ø r s t e U d g a v e .
Oversættelsen af nærværende Skrift er ikke foretaget med en Oversætters almindelige Kulde over
for Indholdet af det Værk, han overfører paa sit Modersmaal. Den samme Indignation over bestaaende Samfundstilstandes Raahed, der har bragt Bogens Forfatter til at skrive den, har drevet dens Over
sætter til at gøre sit for den videre Udbredelse af de Ideer, den udtaler.
Allerede i flere Aar havde jeg, da Mills Skrift kom mig for Øje, forberedt en Afhandling over den Genstand, han behandler; det var min Hensigt til Udgangspunkt for en Polemik mod den i Danmark herskende traditionelle Betragtning af det bestaaende Forhold mellem Mand og Kvinde at tage S. Kierke
gaards paa teologiske Forudsætninger hvilende Af
handlinger om Ægteskabet. Jeg havde tøvet med Udførelsen, fordi jeg indsaa Umuligheden af uden den Autoritet, der knytter sig til et Navn og en
Stilling, og med de Evner, der stod til min Raadig- hed, at gøre et overbevisende Indtryk paa den al
mindelige Mening om denne Sag. Det var mig desuden lettere at se de sørgelige og frygtelige Føl
ger af den nuværende Tilstand end bestemt at an
give Midler imod den. Mill's Skrift, The subjection of women, har styrket min Tillid til mine Ideers Rigtighed, paa samme Tid, som det har givet dem et uendelig meget fyldigere og bedre Udtryk, end jeg selv nogensinde havde været i Stand til at med
dele dem. Jeg har da skudt mine egne Udkast tilside og til min Fordel foretrukket at gjøre For
fatteren af Ben induktive Logik til min Talsmand.
Ikke at jeg paa ethvert Punkt tør kalde mig enig med ham; om Virksomheden af enkelte blandt de Forslag, han gør, har jeg en Tvivl; og for at tage det Ubetydelige med — hans Domme om Literatur og Kunst vil jeg ikke altid ubetinget under
skrive; men jeg føler mig i saa stor Overensstem
melse med ham med Hensyn til alle Hovedpunkterne, at jeg, hvis nogen her hjemme vil rette et Angreb mod disse, er villig til at tage Handsken op. Det forstaar sig, at Angrebet baade maa være af den Art, at det er Svar værd, og ikke allerede maa være besvaret i Skriftet.
Foruden de mange Angreb, hvis Pile Mill forud har opfanget i sit stærke Skjold, er der ét, paa hvilket han øjensynligt ikke har ment, at noget Menneske kunde falde, men som her i Danmark ganske sikkert er det, som hyppigst vil blive rettet
VII
imod ham. Det er Angrebet paa »det Æstetiskes«
Vegne, i den skønne Kvindeligheds Navn. Den danske Nation, med hvis gjennemsnitlige æstetiske Dannelse det kun staar daarligt til, er maaske den af alle,, som mest fører det Æstetiske i Munden, og i den er der atter ingen, som prædiker højere om det Skønne og Uskønne, end de, som ikke for- staar sig det allermindste paa Æstetik og som ikke besidder den tarveligste Skønhedssans paa første Haand. I hvilken Grad det Æstetiske er Folkets Orm, kan i dette Tilfælde bl. a. ses deraf, at Kierke
gaard, da han vilde skrive sin Apologi for den be- staaende Form af Ægteskabet, begyndte med at ville godtgøre dets æstetiske Gyldighed. Han, der her som altid betragtede det Overleverede, blot som overleveret, med Pietet, ansaa den etiske Gyldighed for givet. Den fade Æstetiseren om det Kvindelige, der for ret at blomstre maa dyrkes ved Uvidenhed og Uselvstændighed, fortjener ingen Imødegaaen.
Intet er skønt uden det, som udfolder sig uden Tvang. Intet er skønt uden det, som er sandt og retfærdigt. Det kuede, det forkrøblede, det kun
stigt i Væxten hæmmede, er altid uskønt, og lige- saa uskønt er det, som kvæler, som hæmmer og som kuer. Vi behandler vore Kvinders Aand som Kineserne deres Kvinders Fødder, og som Kineserne udfører vi denne Operation i Skønhedens og Kvinde
lighedens Navn. En Kvinde, hvis Fødder har voxet sundt og frit, forekommer en ægte Kineser og især en ægte Kineserinde ukvindelig og uskøn. En frit
udviklet Kvinde synes vort smaaborgerlige Kina at maatte blive en uskøn og ukvindelig Vanskabning, og vore bedste Forfatteres og Digteres Indskrænkethed har troligt forsvaret og godkendt den spidsborger
lige Mængdes Dom. Kun Friheden og det frie er i Sandhed skønne. Man behøver da aldrig at frygte for, at Skønheden skal lide noget Afbræk ved frie Tilstande og frit Liv. Overgangen fra en ufri til en fri Samfundstilstand vil og maa nødvendigvis som alle Overgangstilstande frembyde megen Uskøn
hed; men deri har man at finde sig. Ve det Folk, der var blevet saa æstetisk, at det ikke vilde høre Sandheden, fordi den skurrede i dets Øren!
Det er nutildags umuligt at vide, hvad Kvinde
naturen i dens sunde Udvikling, i dens Rigdom og Fylde er; man faar en Anelse derom, naar man læser saa- danne Bøger som Héloises Breve eller Leonora Christinas Jammer s-Minfø', men saa meget er vist, at man kan tilstede den en ganske ubetinget Fri
hed til at udfolde sig, uden Fare for at den nogen
sinde skal tabe sit Væsen som Kvindenatur: den saa meget omtalte og saa lidet forstaaede Kvinde
lighed. Tvertimod: jo rigere Kvinden udvikles, des mere kommer hendes Væsen for Dagen, i des højere Grad bliver hun Kvinde.
Med Hensyn til enkelte Punkter i Formues- forholdene og Separationsvilkaarene er der nogen Forskel paa danske og engelske Tilstande; men den er saa ringe, og vore egne Forhold desuden saa lidet bedre, at denne Omstændighed paa ingen
IX
Maade kan svække Indtrykket af Skriftet hos nogen ikke forud indtagen eller uvillig Læser. Dog hvad siger jeg: ikke forud indtagen eller uvillig! Som om denne Bog kunde regne paa andre end saa- danne. Men ligemeget, jeg anbefaler den herved paa det varmeste til de faa, som tænker og som forstaar at læse, som ikke affærdiger nye Sandheder med den gængse Floskel, at de paa én Gang er falske og gamle, som fremdeles véd at bevare Ligegyldigheden baade overfor det Skær af Latterlighed, som Mis- forstaaelsen og Slapheden altid kan kaste over nye Ideer og deres Forsvarere, og overfor de Anklager for Irreligiøsitet og Immoralitet, hvilke Hykleriet aldrig forsømmer at udslynge, og som endelig inder
ligt føler, at det ikke er Flertallets Dom, af hvilken en Tankes Værd eller Uværd afhænger. Hvis ingen vilde stille sig i Bréchen, blev aldrig nogen Fæst
ning tagen.
For dem, hvem dette Skrifts Forfatter er ube
kendt, hidsættes følgende Oplysninger om ham.
John Stuart Mill, Englands største nulevende Tænker og en af Samtidens største Filosofer og Statsøkonomer, er født i London den 20de Maj 1806. Hans Fader har foruden Det britiske Indiens Historie forfattet et udmærket filosofisk Værk, hvor- paa Sønnen har bygget videre. Nitten Aar gammel blev han ansat i det indiske Kompagnis Kontorer, i hvilke hans Fader beklædte en fremragende Post.
Efter at han i flere Revuer og Blade havde skrevet en Mængde politiske og filosofiske Artikler, udgav
han sit første Værk A system of logic, ratiocinative and inductive 1843, der har oplevet mange Oplag, er blevet oversat i de fleste evropæiske Hovedsprog og med Rette nyder den største Anseelse som et Værk af første Rang. Sine økonomiske Forsøg sammenarbejdede Mill 1848 til det berømte Værk Principles of 'political economy, en Bog, der har stillet sin Forfatter i første Linje blandt Frihandels- systemets Forsvarere. I sit Skrift Om Friheden har Mill leveret et fra alle Sider gennemtænkt Indlæg for Tænkefrihedens og den personlige Originalitets Berettigelse, i sin Bog Om den repræsentative Be- geringsform har han med Skarpsindighed undersøgt Stemmerettens Betydning. I sin Afhandling om Auguste Comte har han bestemt sit Forhold til den franske Positivisme og dens Begrunder, hvem han skylder saa meget. I sin Bog om Hamilton har han underkastet den skotske Filosofis største Re
præsentant i den nyere Tid en gennemgribende og lærerig Kritik og desuden udviklet sin egen filoso
fiske Grundsynsmaade. Mills Indflydelse er for Tiden ikke mindre stor i Frankrig end i England.
Som en af det indiske Kompagnis første Embeds
mænd indtog han længe en høj Samfundsstilling;
han var og er i England en stor Autoritet i alle indiske Sager. 1858 nedlagde han sit Embede.
Ved Parlamentsvalgene 1865 blev han trods det konservative Partis Modstand valgt ind i Under
huset. I denne Stilling erhvervede han sig snart almindelig Anseelse og en ikke ringe Indflydelse
XI
paa det hele Lovgivningsværk. Han sluttede sig i Reformsagen til Gladstone, men gik ofte langt videre. Da Gladstone 1867 v a r gaaet af, nærmede han sig de Radikale. Hans Stilling er ofte isoleret, da han foragter al Leflen med Partierne. Ved de sidst foretagne Valg faldt han igennem, bl. a. fordi han af Princip ikke vilde give Penge ud for sit Valg. Der er derfor i disse Dage Tale om at til
byde ham en Plads, som er bleven ledig i Under
huset.
Som Forfatter er Mill stræng og klar. Jeg har stræbt at bevare og genfremstille hans til alle Sider agtpaagivende, engelsk-logiske Stil. Det her over
satte Skrift er Mill's nyeste. Det har gjort en be
tydelig Opsigt. Medens de nyligt offentliggjorte Skildringer af Kvindeundervisningen i Nordamerika har godtgjort, i hvilken overraskende Grad Mill's Ideer praktisk synes at ville staa deres Prøve, har et ikke ringe Antal Kritiker i Tidsskrifter og Blade udtalt sig i Overensstemmelse med Skriftets ledende Tanker, og selv de erklærede Modstandere har gort Mill store Indrømmelser. Saaledes har f. Ex. Edin
burgh Revietv, der i flere Hovedpunkter teoretisk skiller sig fra Mill, givet ham Ret i alle hans prak
tiske Fordringer, indrømmet ham for det første, at hvad han siger mod den bestaaende Form af Ægte
skabet og mod Kvindens Udespærring fra de Sam
fundsstillinger, hun maatte ville vælge, er fuldt be
rettiget, for det Andet, at medens man tidligere har talt op ad Døre og ned ad Stolper om Kvindens
Ret og Kvindens Evner, er Mill den første, der paa alvorlig og videnskabelig Maade har stillet de herhen hørende Spørgsmaal og givet dem et Svar.
»Vi har nu«, hedder det i Tidsskriftet, »længe nok hørt af Mænd, at Kvinderne ikke kan styre deres eget, og af Kvinder, at de kan gøre alt, hvad Mændene formaar; vi har hørt, at Kvindekønnet er bedre end det andet, at det er værre end det andet, at det er fuldt af umiddelbar Visdom og fuldt af umiddelbar Galskab, at det er stærkere, at det er svagere, at det er renere, at det staar lavere, at al Ulykke i Verden kommer fra Kvinden, og at alt godt skyldes hendes Eksempel og Indflydelse.«
Hvem kender ikke nutildags alle de intetsigende Talemaader af denne Art, som er i Omløb, og hvem har ikke nok af dem I I Mill's Værk er Grundvolden for en rationel Betragtning lagt.
November 1869
-
"•"»•iF o r o r d
t i l a n d e n U d g a v e .
Mill's Bog har vist sig at være et epoke
gørende Skrift. Det har med hidtil uhørt Styrke godtgjort Uretfærdigheden af Kvindens lovbestemte eller af en offentlig Mening paabudte Udespærring fra et hvilket som helst Omraade, hvor hun maatte føle Lyst og Kald til at forsøge sine Evner. Beret
tigelsen og Nødvendigheden af Kvindens økonomiske Frigørelse er neppe nogensinde udviklet med en mere overbevisende Myndighed.
Denne Frigørelse er Hovedpunktet og for den gælder intet Betimelighedshensyn. Hvad den politiske Frigørelse angaar, nærmest Kvindens politiske Stemme
ret, vilde det derimod være nyttigt, skønt vist
nok ikke retfærdigt, om et saadant Hensyn toges, som ikke berøres af Mill. Der kan neppe herske Tvivl om, at Kvindens Udrustning med almindelig Stemmeret i dette Øjeblik i de romanske Lande vilde give den religiøst-politiske Reaktion et Ryg
stød, som det vilde kræve et Aarhundrede at bryde.
Rigtigheden af Mill's Resultater er i Reglen slaaende. Det er ikke nødvendigt at gaa ind paa
c"
alle hans Forudsætninger for at billige dem, det vil sige: være fuldt overbevist om Uretfærdigheden af en Tilstand, der lægger Kvindens Udvikling Hin
dringer i Vejen. Man kan hævde Kvindens Ret til enhver ønskelig Frihed, Manden nyder, uden at dele Mill's Opfattelse af Kvindens Stilling i den hi
storiske og særligt i den forhistoriske ,Tid. Det kan neppe betvivles, at hans historiske Grundsyn paa Sagen er en af de ham selv ellers saa for
hadte aprioriske Konstruktioner, og det vil maaske vise sig, at ud fra en anden Bestemmelse af det historiske Udgangspunkt tager ogsaa Fremtids
perspektivet sig noget anderledes ud.
Nyere Forskere som Bachofen, Morgan og Engels har, forekommer det mig, godtgjort, at den historiske Udvikling af Forholdet mellem Mand og Kvinde er interessantere og mindre simpel end Mill i Stil med det attende Aarhundredes Oplysnings- filosofer tror. Han gaar ud fra, at Kvinden over
alt oprindeligt er Mandens Slavinde, og lader hende langsomt, yderst langsomt arbejde sig op til en nogenlunde menneskeværdig Eksistens. Men saa lige ud ad Landevejen er den historiske Udvikling ikke sket. I store Træk synes den at være fore- gaaet saaledes:
Hvad vi kalder Familien har gennemløbet en lang Række af Former*). Efter en Urtilstand med
p) Den nu følgende Oversigt gengiver nogle Hovedpunkter af Friedrich Engels': Der Ursprung der Familie, des Privat
eigenthums und des Staats.
XV
Forbindelser i Flæng indenfor hver Stamme optræder som den ældste organiserede Samfunds- og Familie
form: Det lcøddige Slægtskabs Familie. Her er den indbyrdes Parring ophævet mellem Forældre og Børn. Her er Ægteskabsgrupperne adskilte efter Slægtled; alle Bedstefædre og Bedstemødre indenfor Familiens Grænser er indbyrdes Mand og Kone, ligesaa alle deres Børn; og Børnebørnene vokser op til det samme. Brødre og Søstre, Sødskende- børn, Næstsødskendebørn osv. i endnu fjærnere Grader kalder alle hinanden Brødre og Søstre og er netop derfor alle Mand og Kone med hinanden.
Det næste Trin er det, at Broder og Søster (som tidligere blot Forældre og Børn) udelukkes fra kønslig Omgang med hinanden — en Følge af det naturlige Parringsvalg, der fra oprindeligt kun at gælde Forbindelser mellem kødelige Sødskende (det vil sige Sødskende med samme Moder) efter- haanden fører til Forbud af Ægteskab ogsaa mel
lem Sødskendebørn, Sødskendebørnebørn osv. Saa- ledes dannes den saakaldte Punaluafamilie. En eller flere Rækker af Søstre bliver Kærnen i én familie, en eller flere Rækker af Brødre i en anden. Disse Søstre er i Fællesskab Hustruer for deres fælles Mænd (af hvilke ingen er deres Broder). Og lige
ledes lever en Række kødelige eller fjernere be
slægtede Brødre i Fællesskab med et Antal Koner (af hvilke ingen er deres Søster). Paa dette Stand
punkt er Børnene af Moderens Søstre ogsaa hendes Børn, ligesaa Børnene af Faderens Brødre hans
Børn, og de er alle Sødskende; men Børnene af Moderens Brødre er nu hendes Brodersønner og Broderdøtre og Børnene af Faderens Søstre hans Søstersønner og Søsterdøtre og de alle tilsammen Fætre og Kusiner.
Saavel paa dette andet Trin som paa det første er det uvist, hvem Faderen, altid kun vist, hvem Mode
ren er. Selv om hun kalder alle Børn i Fællesfamilien sine Børn og har Moderpligter mod dem alle, véd hun dog, hvilke Børn hun selv har født og kender dem blandt de andre. Saavidt Gruppe-Ægteskabet be- staar, er da kun Afstamning paa mødrene Side paa- viselig og bliver altsaa kun Kvindelinjen anerkendt.
Bachofen, der først har opdaget dette Forhold, har givet denne udelukkende Anerkendelse af Afstam
ning fra Moderen og de Arveforhold, der med Tiden udviklede sig deraf, det noget for moderne Navn Moderret.
Paa det næste Trin opstaar Parrings familien.
En vis Pardannelse fandt for kortere eller længere Tid allerede Sted under de forskellige Arter Gruppe- Ægteskab. Manden havde en Yndlingshustru blandt de mange, og han var hendes Yndlingsmand blandt de mange. Men denne vanemæssige Parring maatte befæste sig mere og mere, jo talrigere de Klasser af Brødre og Søstre blev, mellem hvem Ægteskab var forbudt. Systemet strækker sig endnu hos vore Dages Vilde til flere hundrede Arter af forbudne Slægtskabsgrader. Saaledes bliver Gruppe-Ægte
skaber stedse vanskeligere, tilsidst umulige, og de
XVII
fortrænges af Parringsfamilien. Paa dette Trin lever én Mand med én Kone, dog saaledes, at Flerkoneri og Forhold til andre Kvinder bliver ved at være Ret for Mændene, skjønt Flerkoneriet paa Grund af sin Kostbarhed er sjældent. Af Kvinden for
langes den strængeste Troskab og Brud paa den straffes grusomt. Ægteskabet løses iøvrigt let fra begge Sider, og Børnene tilhører Moderen alene.
Ogsaa i denne stedse videre Udelukkelse af kødeligt Beslægtede fra indbyrdes Ægteskab virker det naturlige Parringsvalg stadigt; Ægteskaberne mellem de Ikke-Beslægtede frembringer en kraftigere Stamme.
Med Elskov i vore Dages Betydning af Ordet har Enkeltægteskabets Opstaaen da intet at gøre.
Dette viser sig ogsaa i saadanne Symptomer som at Parringsægteskabet regelmæssigt medfører Kvinderov og Kvindekøb. I Reglen er Indgaaelsen af Ægte
skabet end ikke de Paagældendes, men deres Mødres Sag.
Parringsfamilien, der er for ubestandig til at fremkalde Trangen til egen Husholdning, opløser ingenlunde den ældre kommunistiske Husholdning; men denne betyder Kvindernes Herredømme i Huset, ligesom den udelukkende Anerkendelse af Moderen (paa Grund af Umuligheden af med Vished at kende Faderen) betyder stor Agtelse for Kvinderne, det vil sige Mødrene. Kvinden har hos alle Vilde og hos alle Barbarer, der staar paa Barbariets lavere Trin, ikke blot en fri, men en højt agtet Stilling.
At hun tidt maa arbejde meget haardt, modsiger ikke dette. Arbejdets Deling mellem begge Køn betinges af ganske andre Aarsager end Kvindens Samfundsstilling.
Paa dette Udviklingsstadium er en ny Samfunds- drivkraft traadt til.
I æmning af Husdyrene og Opdrætning af Hjorder har da lagt Grunden til en helt ny Rigdom.
Oprindeligt tilhørte den Slægten, men tidligt maa dog Privateje af Hjorde have dannet sig. Ved Indgan
gen til de ældste paalidelige historiske Overleveringer finder vi allerede overalt Hjorden tilligemed Menneske
hjorden — Slaverne — som Patriarkens Ejendom.
For nu var ogsaa Slaveriet opfundet, nu da menneske
lig Arbejdskraft gav et Overskud ud over Bekost
ningen ved at underholde den. Nu dræbtes den overvundne og Krigsfangen ikke længer regelmæssigt.
Den nye Rigdom gav det paa Parringsægte- skabet grundede Samfund et mægtigt Stød. Parrings- ægteskabet havde indført et nyt Element i Familien;
ved Siden af den anerkendte Moder havde det stillet den anerkendte Fader. Efter Familiens daværende Arbejdsdeling paahvilede det Manden at skaffe Underholdet; han besad Arbejdsredskaberne og tog dem med sig i Tilfælde af Skilsmisse, ligesom Hustruen beholdt sit Husgeraad. Manden var da ogsaa Ejer af den nye Ernæringskilde, Kvæget, og det nye Arbejdsmiddel, Slaverne. Imidlertid kunde efter Samfundets daværende Skik og Regel Bør
nene ikke arve ham. Hans Børn tilhørte ikke hans
XIX
Slægt (Gens), men Moderens; de arvede Moderen, men ikke ham, hvis Formue maatte blive i hans egen Slægt. Den større Betydning i Familien, som Manden havde faaet, fremkaldte da naturligt hos ham en Drift til at benytte denne stærkere Stilling til at omstøde den overleverede Arvefølge til Fordel for Børnene. Men dette gik ikke, saa længe Af
stamningen efter Moderret gjaldt.
Den blev omstødt, Mandslinje og Arveret efter Faderen indført, og denne Omstyrtning af Moder
retten var, synes det, Kvindekønnets verdenshistoriske Nederlag. Først den fremkaldte den Tilstand, fra hvilken Mill gaar ud som fra den oprindelige.
Den første Virkning af Mændenes Eneherre
dømme viser sig i den nu opstaaende Mellemform (Jen patriarkalske Familie, hvis Hovedkendemærke er Organisationen af et Antal fri og ufri Personer til et Hele under Familiehovedets Fadermyndighed.
I denne Types semitiske Form lever Familiens Hoved i Flerkoneri, Slaverne har Kone og Børn, og hele Organisationens Formaal er Røgtning af Hjorde paa et vist afgrænset Landomraade. Grundtrækket er her Indlemmelsen af Slaverne under den faderlige Myndighed. Derfor er den romerske Familie det fuldkomneste Udtryk for denne Familieform. Ordet Familie betyder jo ogsaa hos Romerne fra først af ikke Ægteparret og dets Børn, men Slaverne alene.
Famulus vil sige Husslave, og Familia er det sam
lede Indbegreb af de Slaver, der tilhører en Mand.
Ordet er altsaa ikke ældre end de latinske Stam
mers kolde og strænge Familiesystem.
Denne Familieform viser Overgangen fra Par- ringsægteskabet til Monogami. For at sikre Man
den Hustruens Troskab, altsaa Faderforholdet til Børnene, er hun ubetinget overleveret til hans Magt;
han kan endogsaa slaa hende ihjel.
Hvad Flerkoneriet angaar, saa er det kun et historisk Luksusprodukt. En enkelt Mands Fler
koneri var aabenbart et Produkt af Slaveholdet og aldrig andet end et Privilegium for de Rige og For
nemme, som endnu den Dag idag i hele Østerland.
Af Parringsfamilien opstaar nu den monogamiske Familie. Den er grundet paa Mandens Herredømme med det udtrykkelige Maal: ubestridt Faderforhold til Børnene, da disse som Livsarvinger engang skal overtage Faderens Formue. Det monogamiske Ægte
skab adskiller sig fra Parringsægteskabet ved Baan- dets langt større Fasthed. Oprindeligt er det kun Manden, der kan løse det. Hos Oldtidens Grækere finder vi denne Familieform i dens hele Haardhed.
Kvinderne lever et husligt Fængselsliv, Manden har derimod krigsfangne Slavinder til Teltkammerater.
For den senere Græker, der tyr til Hetærer, er Ægteskabet en Byrde, en Pligt mod Guderne, Staten og Forfædrene, der maa opfyldes.
Monogamiet er da altsaa ingenlunde en Frugt af individuel Elskov; Ægteskaberne er Konveniens
ægteskaber. Men det er den første Familieform^
der er grundet ikke paa naturlige, men paa Sam
XXI
funds-Betingelser, og Hensigten dermed er Mandens Herredømme i Familien og Avling af Børn, der kun kan være hans.
Saaledes træder Enkeltægteskabet ingenlunde ind i Historien som Forsoningen af Mand og Kvinde, endsige som denne Forsonings højeste Form. Tvært
imod. 'Det optræder som Erklæring af en hidtil i Historien ukendt Krig mellem Kønnene. Naar hos enkelte Folk som de gamle Germaner Kvinderne nød stor Agtelse og havde Indflydelse ogsaa paa de offentlige Anliggender, beroede det rimeligvis paa, at disse l" olk ved deres Indtræden i Historien først nylig havde gjort Overgangen fra Parringsægteskab til Mo
nogami. De mildere Former, som Mandsherredømmet hos dem antog, muliggjorde den moderne Elskov. Dog ikke saaledes at forstaa, at denne Elskov udeluk
kende eller endog blot fortrinsvis udviklede sig som Ægtefællernes Kærlighed til hinanden. Den første historisk optrædende Form af Elskov som Liden
skab, Middelalderens ridderlige Elskov, var ingen
lunde altid, eller endog blot væsenlig, nogen ægte
skabelig Kærlighed.
Vore Dages Ægteskab i Borgerstanden er af dobbelt Art. I de katolske Lande besørger nu som før Forældrene den unge Borgersøn en passende Kone, hvorved dog naturligvis Hensynet til de ved
kommendes Følelser ikke er udelukket; i de prote
stantiske Lande bliver det i Reglen overladt Borger
sønnen med større eller ringere Frihed at udsøge sig en Kone af sin egen Klasse, hvorved et vist Maal
af Kærlighed i Regelen ligger til Grund eller i alt Fald for Skams Skyld forudsættes. I begge Grupper af Lande bliver Ægteskabet i de allerfleste Tilfælde bestemt ved den Samfundsklasse., de Paagældende tilhører.
Forholdet mellem Mand og Kvinde har da i Aar- tusinders Løb gennemgaaet et stort Antal Former.
Det er usandsynligt, at Menneskeheden nu skulde være naaet til den sidste Form. Rimeligvis vil Samfundene i Fremtiden beskæftige sig mindre med at regulere Forbindelserne mellem Mand og Kvinde og mere med at opdrage de nye Generationer.
I Modsætning til Herbert Spencers Antagelser har andre Tænkere i vore Dage begrundet den Formod
ning, at medens selve Kønsforbindelserne stedse mere vil blive betragtede som Privatsag, vil Omsorgen for Børnene blive Samfundets Hovedinteresse. (Se f. Ex.
Letourneau: La sociologie S. 360.)
Nærværende Udgave af det Mill'ske Skrift er en gennemført Omarbejdelse af den første.
November 1885.
Georg Brandes.
Første Kapitel,
Det er min Plan i denne Afhandling saa klart som det er mig muligt at udvikle de Grunde, paa hvilke en Mening hviler, som jeg har næret, lige siden mine første Overbevisninger med Hen
syn til Samfunds- og St^ts-Spørgsmaal dannede sig, og som langt fra at svækkes eller forandres ved Overvejelse og Livserfaring, kun er bleven stedse mere befæstet: at det Samfundsfor
hold mellem de to Køn, der underkaster det ene Køn det andet i Lovens Navn, i sig selv er slet, at det nutildags danner en af de vigtigste Hin
dringer, der stiller sig i Vejen for Menneske
hedens Fremskridt, og at det maa vige for en fuldkommen Lighed uden Forret eller Overmagt for noget af Kønnene ligesom uden lovbestemt Udelukkelse for det andet.
Selve de Ord, ved hvilke det er nødvendigt at betegne den Opgave, jeg har sat mig, viser, hvor besværlig den er. Man vilde imidlertid have Uret i den Antagelse, at ,Vanskeligheden, jeg har at overvinde, beror paa Utilstrækkelig-
J. S. Mill: Kvindernes Underkuelse. i
heden eller Uklarheden af de Grunde, paa hvilkes>
min Overbevisning hviler: Denne Vanskelighedbe er kun den, som enhver maa møde, der indladens sig i Kamp mod en almindelig og mægtiggi Følelse. Saa længe en Mening er dybt rodfæstets i Følelsen, styrkes den snarere end den svækkesas ved de mest afgørende Beviser imod den. Hvisen den kun var Resultatet af en Tankegang, vildest Overbevisningens Grundpiller være rystede, naariß hin Tankegang blot var gendrevet; men naar enna Mening ikke har anden Grundvold end Følelsen„n da staar det fast, at jo større Nederlag den lidens i en Forhandling, des inderligere er de Menne-si sker, der hylder den, overbeviste om, at dereæs- Følelse maa hvile paa en eller anden dyberear Grund, som Beviserne ikke naar ned til. Saasß længe Følelsen vedvarer, mangler den aldriggi- Læresætninger til sit Forsvar og udbøder hurtigtig de Huller, der skydes i dens Forskansninger.. 13 Nu er imidlertid vore Følelser med Hensyn tillb Kønnenes ulige Samfundsstilling af mange Grundesb de mest levende og de mest rodfæstede af allesll dem, der omhegne og beskytte Fortidens Skikke.s>
Man kan da ikke undre sig over, at de er deab stærkeste af alle og at de bedst har modstaaetts*
den moderne Tids store aandelige og social©!^
Omvæltning; men man maa heller ikke tro, atiß de umenneskelige Samfundsindretninger, som manriß længst har klamret sig til, er mindre umenneske-s>
lige end dem, man tidligere har bortryddet.
3
Det er altid et vanskeligt Hverv at angribe en næsten alle Vegne udbredt Mening. Uden stort Held eller et ganske usædvanligt Talent opnaar man ikke at blive hørt. Man har mere Umag med at finde en Domstol, end andre har med at opnaa en gunstig Kendelse. Vinder man et Øjebliks Opmærksomhed, maa man til Gengæld finde sig i uhørte Betingelser. Over
alt ellers paaligger Bevisbyrden den, som paa- staar noget. Naar et Menneske er anklaget for Mord, er det Anklagerens Sag at skaffe Beviserne tilveje for den anklagedes Brøde, ikke den an
klagedes Sag at bevise sin Uskyldighed. Er Talen om hvad historisk Virkelighed man kan tillægge en Begivenhed, der kun i ringe Grad berører de fleste Menneskers Følelser, f. Eks. den trojan
ske Krig, saa maa de, der paastaar, at den er sket, fremlægge deres Beviser for deres Mod
standere, og disse er aldrig forpligtede til mere, end til at bevise de fremkomne Vidnesbyrds Betydningsløshed. I praktiske Anliggender ind
rømmer man, at Bevisbyrden maa bæres af Fri
hedens Modstandere, af Forsvarerne for de ind
skrænkende eller hindrende Forholdsregler, hvad enten det nu gælder om at begrænse Friheden i Almindelighed, eller om at erklære et Individ eller en Klasse af Individer for uskikket til at erhverve Rettigheder eller lige Rettigheder med andre. Man er her forud stemt for Friheden og Upartiskheden, mener, at de eneste berettigede Ind-
i*
skrænkninger er dem, som den almindelige Velfærd b kræver og at Loven ikke tør gøre nogen Und- -t tagelse, men skylder alle samme Behandling, med- -f mindre juridiske eller politiske Grunde fordrer, at man gør en Forskel. Ligefuldt kan den, der hæv- der den Opfattelse, som jeg forsvarer, ikke ty til li nogen af disse Regler. Overfor mine Modstandere, der paastaar, at Manden har Ret til Herredømmet, og at Kvinden af Naturen er forpligtet til at ix lyde, samt at Manden til Udøvelse åf Magten n har Evner, som fattes Kvinden, vilde jeg spilde si min Tid ved at fortælle dem, at de maa be- -3 vise deres Mening, hvis de ikke vil se den n forkastet. Det vilde lige saa lidt nytte mig ^ at forestille dem, hvorledes de, ved at nægte o:
Kvinderne den Frihed eller de Rettigheder, som rn Mændene nyder, baade angriber Friheden og §<
erklærer sig til Fordel for Uligheden. I enhver is anden Forhandling vilde dette være af Betyd- ning. Her er det en anden Sag. Naar jeg vil in gøre noget Indtryk, maa jeg ikke alene besvare 3i alt, hvad der nogen Sinde er bleven fremført af Modstanderne, men ovenikøbet forestille mig og §<
gendrive alt, hvad de havde kunnet sige, altsaa b* først give dem Grunde og derpaa tale imod fc<
disse; er saa alt dette gjort, da er jeg endnu ur ikke færdig, saa fordrer man af mig, at jeg skal
I
jsbevise min Mening ved positive, uigendrivelige st
Beviser. Ja, her udfordres endnu mere. Havde af.
jeg opfyldt denne Betingelse, havde jeg stillet ia
5
en Hærskare af uigendrivelige Grunde overfor mine Modstandere, og ikke ladet en eneste uigendrevet paa deres Side, vilde man endnu bestandig mene, at jeg ikke havde udrettet noget. Thi en Sag, der paa den ene Side støt
ter sig til almindelig Skik, paa den anden til en overordentlig mægtig og udbredt Følelse, har til Fordel for sig en Formodning, der er langt stærkere end den Art Overbevisning, som en Appel til Fornuften kan fremkalde hos noget Menneske, der ikke har særlig god Forstand.
Naar jeg minder om alle disse Vanskelig
heder, saa er det ikke for at beklage mig over dem-, det vilde intet nytte; de møder enhver, der angriber Følelser og praktiske Retninger med Paaberaabelse af Fornuften. De fleste Menne
skers Aand maa naa en meget højere Udvikling, før man kan bede dem at forlade sig paa deres egen Dømmekraft og opgive Regler, som de har inddrukket med Modermælken, og som danner Grundlaget for en stor Del af den nu
værende Verdensorden, efter det første Angreb med Grunde, som de ikke er i Stand' til at gen
drive ad logisk Vej. Jeg bebrejder dem ikke, at de har for liden Tillid til Tanken, men at de har for megen Tillid til Vanen og den al
mindelige Følelse. Det er en af de Fordomme, som betegner det 19de Aarhundredes Reaktion mod det 18de, at det tilstaar Menneskenaturens ikke rationelle Elementer, den Ufejlbarhed, som
det 18de Aarhundrede antages at have tillagt de rationelle Elementer. I Steden for at forgude Fornuften forguder vi Instinktet, og Instinkt kalder vi alt, hvad vi forefinder i os og ikke formaar at begrunde paa fornuftig Maade. Dette Afguderi, der er uendeligt meget me^e nedværdigende end det andet, og som er en Støtte for al Overtro i i vor Tid, idet det selv er den farligste Overtro, vil bestaa indtil en sund Sjælelære omstyrter det ved at paavise, hvad den sande Oprindelse er til største Delen af de Følelser, som vi nu ærer under Navn af Naturens Hensigter og Guds Beslutninger. I denne Sag modtager jeg da vil
ligt de ugunstige Betingelser, som Fordommen paalægger mig. Jeg samtykker i, at den be- staaende Sædvane og den almindelige Følelse
betragtes som uigendrivelige Grunde, hvis det ikke lykkes mig at vise, at i dette Anliggende har Sædvane og Følelse til alle Tider skyldt ikke deres Retfærdighed, men forskellige andre Aarsager deres Bestaaen, og at de oprinder fra den værste, ikke fra den bedste Del af Menneskenaturen. Lad Dommen gaa mig imod, hvis jeg ikke kan vise, at min Dommer er bestukken. Mine Indrømmelser er ikke saa store, som de synes; thi at godtgøre dette Punkt er den letteste Del af mit Hverv.
Naar en Sædvane er almindelig, saa er der ofte en stærk Formodning for, at den sigter eller i det mindste tilforn har sigtet til ~et ros
7
værdigt Formaal. Af den Art er de Sædvaner, som først dannede sig og senere vedligeholdtes, fordi de var et sikkert Middel til at opnaa et Gode og stod fast som et ad Erfaringens Vej indvundet Resultat. Hvis da altsaa Mandens Overhøjhed i det Øjeblik, den blev oprettet, har været Resultatet af en samvittighedsfuld Sammen
ligning mellem de forskellige Midler, ved Hjælp af hvilke et Samfund kunde styies; hvis det først er efter at have forsøgt forskellige andre Organisationsmaader som f. Eks. Kvindens Herre
dømme over Manden, Kønnenes Ligestilling eller hvilken blandet Form, man nu har kunnet danne, at man efter Erfaringens Vidnesbyrd har fast- slaaet, at den Ordning, der sikrest fører til de to Køns Lykke, er den, der ubetinget under
ordner Kvinden under Manden, ikke tilstaar hende nogen Del i de offentlige Anliggender, og hvad Privatlivet angaar, i Lovens Navn tvinger hende til at adlyde den Mand, til hvem hun har knyttet sin Skæbne, ja hvis Sagen er gaaet saaledes til, saa nødes man til i den al
mindelige Antagelse af denne Samfundsform at se Beviset for, at den i det Øjeblik, den blev sat i Kraft, var den bedste. Men man kan der
for meget godt tænke, at de Betragtninger, som dengang talte for den, senere har tabt deres Gyl
dighed, ligesom saa mange andre oprindelige sociale Kendsgerninger af den største Betydning.
Nu er det imidlertid lige det modsatte, som er hændt, tor det første hviler den Stemning, der sympatiserer med det nuværende System, hvilket underordner det svage Køn under det stærke, kun paa Teori \ man har aldrig forsøgt noget andet System, og man kan ikke paastaa, at Erfaringen i den Mening af Ordet, i hvilken det i Almindelighed modsættes Teori, her har talt. Endelig har Antagelsen af Ulighedsord- ningen aldrig været Frugten af velberaad Hu, af en Overvejelse, af en social Teori eller af en hvilken som helst Kundskab om Midlerne til at sikre Menneskehedens Lykke og oprette et vel
ordnet Samfund. Den hele Ordning kommer af, at fra det menneskelige Samfunds første Daggry har Kvinden set sig overgivet som Slavinde til Manden, der havde Interesse i at besidde hende, og hvem hun ikke kunde gøre Modstand paa Grund af sin ringere Muskelstyrke. Samfundets Love og Systemer begynder altid med at god
kende de Forhold, cler allerede eksisterer mellem Individerne. Hvad der fra først af kun var en raa Kendsgerning, bliver en lovlig Ret, sikret af Samfundet, støttet og beskyttet af de Sam
fundskræfter, der træder i Steden for den legem
lige Krafts uordentlige og tøjlesløse Kamp for sin Magt. De Individer, der fra først af ved ydre Midler var tvungne til Lydighed, forpligtedes nu til Lydighed ad Lovens Vej. Slaveriet, der fra først af kun var Resultatet af Herrens over
9
legne Legemsstyrke, blev en lovlig Institution;
Slaverne indbefattedes i den sociale Overens
komst, ved hvilken Herrerne forpligtede sig til at beskytte og sikre hinanden gensidigt deres særskilte Ejendom ved Anvendelse af deres for
enede Magt. I de første historiske Tider var det store Flertal af Mandkønnet lige saa vel Slaver som det hele Kvindekøn var det. Der forløb mange Aarhundreder og deriblandt Aar- luindredei af høj aandelig Kultur, før nogen Tænker vovede at bestride Retfærdigheden eller den absolute Nødvendighed af nogen af disse Klas
sers Slavetilstand. Efterhaanden opstod saa- danne Tænkere, og ved Hjælp af Samfundets almindelige Fremskridt er det mandlige Køns Slaveri til sidst bleven afskaffet hos alle Europas kristelige Folkeslag (det eksisterede endnu for fem eller seks Aar siden hos det ene af disse Folk), og hvad Kvindens Slavetilstand angaar, da har den lidt efter lidt forandret sig til en mildere Form af Afhængighed. Men denne Afhæn
gighed er i sin nuværende Skikkelse ingenlunde en Institution, som er vedtaget efter moden Over
vejelse af Hensyn til Retfærdighed og almindelig Nytte; det er Slaveriets oprindelige Tilstand, der vedvarer gennem en Række af Formildelser og Lempelser, som skyldes de samme Grunde, der har gjort Sæderne mere slebne og til en vis Grad underkastet de menneskelige Handlinger Humanitetens Indflydelse og Retfærdighedens
Kontrol. Sporet af dens brutale Oprindelse er ikke derfor slettet ud. Man kan da ikke forud danne sig en gunstig Mening om denne Samfundsordens Be
rettigelse ud fra dens Eksistens. Alt. hvad man kan sige, er, at den har varet til nu, medens andre In
stitutioner, som er udsprungne af samme afskye
lige Kilde, er forsvundne1, og, naar alt kommer til alt, er det egentligt dette, som gør den Paa
stand, at Uligheden mellem Mand og Kvinde kun støtter sig paa den stærkeres Ret, "saa fremmedklingende i de flestes Øren.
At Sætningen synes urimelig, skyldes til en vis Grad Civilisationens Fremskridt og de sæde
lige Følelsers stedse højere Udvikling. Vi leve, eller i det mindste et eller to af de videst fremskredne Folkeslag leve, i en Tilstand, hvori den stærkeres Ret er fuldstændig afskaffet som ledende Livsprincip: Ingen paaberaaber sig den, og i de fleste Samfundsforhold har ingen Lov til at benytte sig af den; hvis En ligefuldt gør det, er han nødt til at dække sig med et eller andet Paaskud, der giver ham Skin af at vare
tage en Samfundsinteresse. Dette er Tingenes tilsyneladende Tilstand, og man smigrer sig med, at den raa Styrkes Herredømme er forbi;
man smigrer sig med den Tro, at den stærkeres Ret umuligt kan være Oprindelsen til hvad der foregaar endnu den Dag idag, og at de nu
værende Institutioner, hvorledes de end fra Be
gyndelsen af har set ud, ikke har vedligeholdt
1 1
sig indtil dette saa fremrykkede Civilisationstrin, uden fordi man med al Grund mente, at de fuldkomment passede for den menneskelige Natur og tjente det almindelige Vel. Man gør sig ikke nogen Ide om den sejge Livskraft hos de Institutioner, der giver Magten Ret; man lægger ikke Mærke til, hvor inderligt man klamrer sig til dem, med hvilken Kraft de herskendes gode og slette Følelser forener sig om at holde paa dem; man forestiller sig ikke den Langsomhed, med hvilken de slette Institutioner forsvinder, den ene efter den anden, det vil sige: de svage
ste først, de stærkeste senest: men stærkest er i de, der er inderligst sammenvævede med det dag
lige Liv. Man véd ikke, at de Mennesker, der sad inde med en lovbegrundet Magt, fordi den legemlige Styrke ved det givne Forholds Begyn
delse var paa deres Side, sjeldent har mistet denne Magt, før den legemlige Styrke gik over i Modstandernes Hænder. Da nu den legemlige Styrke ikke er gaaet over paa Kvindernes Side vil man let forstaa, at dette Brudstykke af et paa Magten grundet Retssystem, selv om dets Grundtræk tidligt er blevne mildnede i Praksis, er det sidste til at vige, og at denne Levning af en forældet Samfundstilstand er blevet staaende igjennem Slægtled, der ellers ikke vedkende sig andre Institutioner end dem, som er grundede paa Retfærdigheden. Det er en næsten enestaaende Undtagelse, der forstyrrer de moderne Loves og
Sædvaners Harmoni; men saa længe denne Ord
ning ikke selv forkynder sin Oprindelse og ikke drøftes tilbunds, synes den os ikke at staa i Strid med den moderne Civilisation, ikke mere end det huslige Slaveri hos Grækerne hindrede dem i at antage sig for et frit Folk.
I Virkeligheden har den nulevende Slægt saa vel som de to eller tre foregaaende mistet enhver sand Forestilling om Menneskehedens op
rindelige Tilstand. Kun de enkelte, der har gjort et omhyggeligt historisk Studium eller be
rejst Verdensdele, der bebos af de sidste Re
præsentanter for længst forgangne Tider, er i Stand til at forestille sig, hvad Samfundet dengang var. Man véd ikke, at i den ældste Tid her
skede den stærkeres Ret uden Indskrænkning, og at man udøvede den offentligt og aabent; jeg siger ikke cynisk og frækt, thi heri vilde ligge, at der til dette Herredømme knyttede sig en Forestilling om noget urigtigt, men en saadan Tanke kunde paa den Tid ikke opstaa i nogens Hjærne, det skulde da være en Filosofs eller en Helgens. Historien giver os en sørgelig Lære om Menneskenaturen ved at vise os, hvilken nøje Sammenhæng der fordum var mellem det Hensyn, der toges til en Menneskeklasses Liv, Ejendom og hele jordiske Lykke — og saa den Magt, som denne Klasse havde til at værge sig. Vi ser, at enhver Modstand mod den be
væbnede Myndighed, hvor frygteligt denne end
* 3
havde udæsket til den, ikke blot havde den stærkeres Ret, men fremdeles alle andre Love og enhver Ide om Samfundspligterne imod sig.
Og vi ser, at de, som gjorde Modstand, var i Mængdens Øjne ikke alene skyldige i en For
brydelse, men i den største Forbrydelse, og be
tragtedes som fortjenende den grusomste Tugtelse, det stod i menneskelig Magt at tildele dem.
Den første Gang en overordnet havde en svag h ølelse af Forpligtelse overfor en under
ordnet, var i det Tilfælde, hvor han af egen
nyttige Bevæggrunde havde følt sig drevet til at give ham Løfter. Selv naar disse Løfter var blevne bekræftede ved de højtideligste Eder, forhindrede de flere Aarhundreder igjennem ikke deres Givere fra ved den ringeste Udæskning eller den svageste Fristelse at kalde dem tilbage eller overtræde dem; men det er sand
synligt, at disse Overtrædelser ikke fuldbyrdedes uden Samvittighedsnag, hvis den skyldiges Sædelighedstilstand ikke stod under Gennem
snittets. De gamle Republiker hvilede for en stor Del paa en Art gensidig Overenskomst; de dannedes i det mindste ved en Forening af Personer, der ikke var meget forskellige i Styrke; derfor frembød de ogsaa det første Eksempel paa en Gruppering af menneskelige Forhold under anden Lov end Styrkens. Skønt den stærkeres oprindelige Ret var den eneste, der ordnede Herrens og Slavens Forhold, og som med Und
tagelse af nogle Tilfælde, der var forudsete i særegne Bestemmelser, ordnede Kommunens Forhold til dens Undersaatter eller til de andre uafhængige Kommuner, var det dog nok, at den stærkeres Ret blev forvist fra dette lille bitte Omraade, for at Menneskeslægtens Gen
fødelse kunde begynde gennem en Opstaaen af Følelser, hvis uhyre Værd selv med Hensyn til de materielle Interesser Erfaringen hurtigt godt
gjorde, og som fra nu af kun behøvede at ud
folde sig.
Skjønt Slaverne ikke havde nogen Del i Republiken, var det dog i de frie Stater, at man for første Gang tilkjendte Slaverne visse Menneskerettigheder. Stoikerne vare, hvis man ser bort fra den jødiske Lov, de første som lærte, at Herrerne havde Pligter at opfylde over
for deres Slaver. Efter Kristendommens Ud
bredelse kunde Ingen forblive fremmed for denne Opfattelse, og efter den katholske Kirkes Op
rettelse manglede den aldrig Forsvarere. Men dog var det Kristendommens besværligste Hverv at gøre den gældende-, thi Kirken har kæmpet mere end tusinde Aar, før den opnaaede et kendeligt Resultat. Det var ikke Magt over Aanderne, som den manglede. Dens Magt var uhyre. Den bragte Konger og Adelsmænd til at give Afkald paa deres værdifuldeste Ejen
domme til Bedste for den. Den drev Tusinder af Mennesker til i deres Livs Foraar at opgive
i 5
alle Verdens Goder for at indespærre sig i Klostre og dér søge Frelse i Fattigdom, Faste og Bøn: den sendte Hundredetusinder af Menne
sker gennem Lande og over Have, gennem Evropa og Asien for at lade deres Liv for den hellige Gravs Befrielse-, den tvang Kongerne til at forskyde Hustruer, i hvem de var lidenskabe
ligt indtagne, blot ved at erklære Ægtefællerne for Slægtninge i syvende Grad, ja efter den engelske Lovs Beregning i fjortende Grad.
Kirken har kunnet gjøre alt dette; men den kunde ikke bringe Herrerne til at bekrige hinan
den mindr<* voldsomt, eller Adelsmændene til mindre grusomt at tyrannisere deres Livegne og Borgerne; den kunde ikke bringe dem til at give Afkald paa den Nydelse, de havde af deres Styrke saa vel under Kampen som i Sejren.
Verdens mægtige blev ikke tilbøjelige til Maade- hold, før det Øjeblik kom, da de paa de*es Side havde en Tvang at udstaa fra en højere Magt. Kongernes voxende Myndighed kunde alene gøre Ende paa denne almindelige Kamp ved at forbeholde Kongerne eller Kongs-Æm- nerne Krigen. Udviklingen af en rig og ufor
færdet Borgerstand, der forsvarede sig i be
fæstede Byer, og den første Fremtræden af et Fodfolk, bestaaende af Plebejere, der paa Val
pladsen viste sig det udisciplinerede Rytteri langt overlegent, var alene i Stand til at sætte en vis Grænse for Lensadelens frække Tyranni
over Borgere og Bønder. Dette Tyranni varede endnu længe efter, at de undertrykte var stærke nok til at tage en frygtelig Hævn. Paa Fast
landet vedblev mange tyranniske Sædvaner at vedvare indtil den franske Revolution; i Eng
land gjorde længe før den Tid de her bedre organiserede demokratiske Klasser Ende paa dem ved at indføre Lighed for Loven og frie Institutioner.
Naar nu Folk i Almindelighed er saa ube
kendte med, at i den største Del af Historien har den Stærkeres Ret været den eneste og ubetingede Regel for hvorledes man opførte sig, idet enhver anden kun var en ganske særegen Undtagelse, der fulgte af særlige Forhold; naar de ikke véd, hvor ny overhovedet den Paastand er, at Samfundsordningen hviler paa et Grund
lag af sædelige Love, saa tænker de lige saa lidet paa, at Institutioner og Vedtægter, der intet andet Grundlag har end den stærkeres Ret, vedligeholder sig i Tider og under Herredømmet af Meninger, der aldrig havde taalt deres Op
rettelse. Englænderne kunde for ikke mere end fyrretyve Aar siden holde Slaver, sælge og købe Mennesker; i Begyndelsen af dette Aar- hundrede kunde de endnu bemægtige sig Negerne i deres Hjemstavn, bortslæbe dem og bogstaveligt lade dem arbejde sig ihjel. Denne overordentlige Misbrug af Styrken, der fordøm
tes selv af dem, som ellers taalte næsten enhver
l7
anden Form af vilkaarlig Magt, og som var mere skikket end nogen anden til at oprøre en
hver upartisk Betragter, var i endnu levende Menneskers Minde det civiliserede og kristne Englands Lov. 1 Halvdelen af det angelsach- siske Amerika eksisterede Slaveriet endnu for tre ellei5 fire Aar siden og man købte, solgte, opdrættede endnu almindeligt Slaver. Og dog herskede der ikke alene en større Indignation clei over, end man ellers ser, men de Interesser, der forsvarede Slaveriet, var ogsaa, i England i det mindste, svagere end med Hensyn til et
hvert andet sædvanligt Misbrug af Magten; thi Slaveriets Vedligeholdelse havde ikke andet for sig end den ublandede og umaskerede Kærlig
hed til Vinding hos det lille Parti i Folket, der drog Fordel deraf, medens den naturlige Følelse hos alle dem, der ikke var personligt interes
serede deri, var uindskrænket Afsky.
Saa rædselsfuldt et Misbrug gør det næsten unødvendigt at nævne noget andet, men man betænke dog, hvor længe Enevoldsmagten har bestaaet. I England er man nutildags overbevist om, at Militærdespotiet kun er en Form af den stærkeres Ret og ingen anden Oprindelse eller Adkomst har. Men dog eksisterer det eller har lige ophørt at eksistere hos alle Evro- pas andre Folk og bevarer et stort Parti i hver Nation og især blandt de højere Klasser. Saa stor er det bestaaendes Magt, selv naar dette
J . S. Mill: Kvindernes Underkuelse. 2
bestaaende ikke overalt har Gyldighed, naar der ikke alene i næsten enhver historisk Periode har eksisteret store og velkendte Eksempler paa det modsatte System, men det endda er de berøm
teste og mest blomstrende Samfund, der har frembudt disse Eksempler. Under Enevælden er ovenikjøbet Besidderen af den utilbørlige Magt, den, som har Interesse af at bevare den, kun én, medens de Undersaatter, der lider Trykket af hans Magt, udgør hele Resten af Nationen.
Nødvendigvis og naturligvis er da Aaget en Yd
mygelse for alle med Undtagelse af den, der beklæder Tronen, og højst den, som haaber at blive hans Efterfølger.
Men hvilken Forskel er der ikke mellem
•denne Magt og Mænds Magt over Kvinder 1 Jeg foregriber ikke Besvarelsen af det Spørgsmaal, om den kan retfærdiggøres, jeg viser alene, at den, selv om den er uforsvarlig, maa være langt dybere rodfæstet end de øvrige Arter af Herre
dømme, der har holdt sig lige til vore Dage.
Al den Tilfredsstillelse for Hovmodet, der ligger i at besidde Magten, al den Egennytte, der knytter sig til at udøve den, er her ikke Privi
legium for nogen enkelt Klasse, men fælles for det hele mandlige Køn. Det er langt fra, at denne Magt for Flertallet af sine Tilhængere kun er en i abstraktere Forstand ønskelig Sag, eller som de politiske Formaal, Partierne tilstræbe, kun er af ringe Vigtighed for de
l9
private Interesser, Førernes alene undtagne; nej den har sit Sæde ved Arnen hos enhver Mand, der staar i Spidsen for en Familie, og hos En
hver, der tænker sig Muligheden af at blive en l'amilies Hoved. Her udøver Tølperen, eller kan han udøve sin Del af Magten, saa godt som den fornemste Mand i Landet. Ja det hus
lige Liv er endog det, hvor Herskesygen er heftigst; thi den, der ønsker Magten, vil især udøve den mod dem, der omgiver ham, og i forening med hvem hans Liv gaar hen, med hvem han er forenet ved fælles Interesser, og som, hvis de var uafhængige af hans Myndig
hed, kunde benytte sig deraf til at træde hans private Tilbøjeligheder i Vejen. Hvis man i de anførte Tilfælde kun efter saa mange Bestræ
belser og efter saa lang Tids Forløb har formaaet at styrte Magter, der øjensynligt var begrundede paa Styrken alene og langt mindre kraftigt understøttede, hvor vanskeligt maa det da ikke være at bryde Mandens Magt over Kvinden, selv om den ikke hviler paa noget bedre Grundlag Vi maa ogsaa huske, at Magthaverne i dette Tilfælde er meget bedre stillede end i andre med Hensyn til at forhindre ethvert Opstands- forsøg. Her lever enhver af Undersaatterne under Herrens egne Øjne, ja man kan sige under hans Haand, og det i en langt inderligere For
ening med Herren end med nogen af sine Med- undersaatter. Der er intet Middel til at sammen
sværge sig imod ham, ingen Kraft til at be
sejre ham blot paa et enkelt Sted, og paa den anden Side er der de stærkeste Grunde til at søge hans Yndest og undgaa at forbitre ham.
Enhver har under Kampe for politisk Fri
hed set Frihedskæmpere blive underkøbte ved Be
stikkelse eller bragte til Tavshed ved Skræk.
I Spørgsmaalet om Kvinderne er alle Medlem
merne af den undertrykte Klasse i en kronisk Tilstand af Korruption og Frygt, paa en Gang skræmmede og underkøbte. Vil de rejse sig til Modstand, maa største Delen af Anførerne og især Flertallet af de enkelte stridende foretage et omtrent fuldstændigt Offer af deres eget Livs Glæder og Goder. Har et System af Privilegier og tvungen Underkastelse nogensinde naglet Aaget fast paa den kuedes Nakke, saa er det dette. Jeg har endnu ikke vist, at dette System er uretfærdigt', men enhver der er i Stand til at tænke over dette Spørgsmaal, maa indse, at selv om det er uretfærdigt, maatte det vaie længere end alle de andre Former af uretfærdig Magt. Og naar nogle af de groveste af hine Magtarter endnu eksisterer hos flere civiliserede Folkeslag og først nylig er blevne nedbrudte hos andre, saa vilde det dog være forunderligt, om i en saadan Tid den dybest rodfæstede af disse Magter noget Steds havde modtaget noget kendeligt Stød. Man har snarere Grund til at
2 1
forundre sig over, at den har fremkaldt saa tal
rige og saa vægtige Protester.
Den Indvending vil maaske blive gjort, at man ikke med Rette kan sammenligne Mænde
nes Herredømme med de Former af uretfærdig Magt, som vi har mindet om, fordi hine er vil- kaarlige og Følger af et Magtran, medens der
imod denne Myndighed er naturlig. Men hvilket Herredømme har nogensinde syntes den, der besad det, stridende mod Naturen? Der var en Tid, da de videst fremskredne Aander betrag
tede en Inddeling af Menneskeslægten i to Par
tier, et lille, bestaaende af Herrer, og et talrigt, bestaaende af Slaver, som naturlig,- ja fandt, at denne Tilstand var Slægtens eneste naturlige.
Selv et Geni, der gjorde saameget for Tankens Fremskridt som Aristoteles, forfægtede denne Mening uden nogen Tvivl eller Vaklen; han ud- ledede den af de samme Forudsætninger, ud fra hvilke man i Almindelighed slutter, at Mandens Herredømme over Kvinden er en naturlig Sag.
Han tænkte, at der i Menneskeheden var for
skellige Menneskenaturer, nogle anlagte til Fri
hed, andre til Slaveri, at Grækerne havde en fri Natur, og de barbariske Stammer, Thracerne og de asiatiske, en Slavenatur. Men det er ikke nødvendigt at gaa tilbage til Aristoteles. Hæv
dede ikke i Unionens Sydstater Slaveejerne den samme Lære med al den Fanatisme, som Folk anvender paa at forsvare de Teorier, der
retfærdiggør deres Lidenskaber eller godkender deres Interesser? Har de ikke krævet Himmel og Jord til Vidne paa, at den sorte Race af Naturen er uskikket til Frihed og skabt til Slaveri? Gik nogle ikke saa vidt, at de paastod, en Haandarbejders Frihed overalt er i Strid med Tingenes naturlige Orden? Og har Enevolds
magtens Teoretikere ikke altid paastaaet, at den er den eneste, naturlige Regeringsform, at den stammer fra det patriarkalske Regimente, Sam
fundets oprindelige og naturlige Type, og at den er støbt over den faderlige Myndighed, en Form af Myndighed, der er ældre end selve Samfun
det, og efter deres Udsagn den naturligste af alle? Ja for den Sags Skyld har selv den stær
keres Ret til alle Tider forekommet dem, der ikke havde nogen anden at paaberaabe sig, det mest naturlige Grundlag for Myndighed. Erob
rende Stammer ansé det for Naturens egen Lov, at de overvundne adlyder Sejerherrerne, eller i en skønnere Stil, at den svagere og mindre krigeriske Stamme giver sig ind under den taprere og mandhaftigere. Det ringeste Kend
skab til Livet i Middelalderen viser, i hvilken Grad Lensadelen fandt sit Herredømme over dem, der var af lav Herkomst, naturligt, og hvor unaturlig den Tanke forekom, at en Per
son af en lavere Klasse kunde stilles paa lige Fod med den eller udøve Myndighed over den.
Den underordnede Klasse tænkte neppe ander
2 3
ledes. De frigivne Livegne og Borgerne har selv under de mest forbitrede Kampe aldrig op
kastet nogen Fordring paa Delagtighed i Sty
relsen ; de forlangte ene og alene en større eller mindre Begrænsning af den Magt, man havde til at tyrannisere dem. Saa sandt er det, at det Ord »mod Naturen« i Almindelighed vil sige »mod Sædvanen« og ikke andet, og at alt sædvanligt synes naturligt. Da Kvindens Underordning under Manden er en almindelig Skik, synes et Indgreb i denne Skik ganske naturligt mod Naturen. Men Erfaringen viser noksom, i hvilken Grad Følelsen ogsaa her af
hænger af en Sædvane. Intet forundrer Be
boerne af fjærne Egne mere, end naar de for første Gang hører Tale om England, da at er
fare, at dette Land regeres af en Dronning.
Tingen synes dem i den Grad naturstridig, at de finde den utrolig. Englænderne finder den ikke i mindste Maade unaturlig, fordi de er vante til den; men de vilde finde det stridende mod Naturen, om Kvinder var Soldater eller Parlamentsmedlemmer. I Lenstiden syntes Krig og Politik ikke Almenheden at stride imod Kvindernes Natur, fordi de ikke sjældent gav sig af dermed. Man fandt det naturligt, at Kvinderne af de priviligerede Klasser havde en mandig Karakter, at de i ingen Henseende stod tilbage for deres Mænd eller Fædre undtagen i Legemsstyrke alene. Grækerne fandt ikke
Kvindernes Uafhængighed saa naturstridig, som de andre Oldtidsfolk gjorde, paa Grund af Myten om Amazonerne, som de antog for historisk og paa Grund af det Eksempel, de havde i de spartanske Kvinder, der, skønt de lige saa fuldt som de andre græske Staters Kvinder ved Lov
givningen var Mændene underordnede, i Virke
ligheden var friere, og som da de oplærtes i samme Legemsøvelser som Mændene, gav rige
lige Beviser paa, at de ikke af Naturen stod tilbage i dette Punkt. Der er næppe Tvivl om, at Spartas Eksempel har bibragt Platon blandt andre Ideer den om Kønnenes politiske og sociale Lighed.
Men, vil man sige, Mandens Herredømme over Kvinden er forskelligt fra alle de andre Arter af Herredømme i det Punkt, at det ikke anvender Magt; det er frivilligt anerkendt; Kvin
derne beklager sig ikke over det og underkaster sig det med frit Samtykke. For det første underkaster et stort Antal Kvinder sig det ikke.
Fra det Øjeblik af, da der fandtes Kvinder, som var i Stand til at give deres Anskuelser tilkende gennem Skrifter, den eneste Maade at offentlig
gøre noget paa, som Samfundet tilsteder dem, har et stedse voksende Antal af dem protesteret mod deres nuværende Samfundsstilling. Nyligt har flere Tusinder af Kvinder med de mest be
rømte af deres Køn i Spidsen rettet Ansøgninger til Parlamentet om at erholde Stemmeret til
2 5
Parlamentsvalgene. Indsigelserne fra de Kvinder, der forlanger en lige saa grundig og lige saa ud
strakt Opdragelse som Mændenes, bliver mere og mere indtrængende, og det gode Udfald af deres Sag bliver mere og mere sandsynligt. Der
næst fordrer Kvinderne bestandig indstændigere at faa Adgang til de Leveveje og Beskæftigelser, der indtil nu har været lukkede for dem. Der gives ganske vist ikke i England som i Amerika periodiske Sammenkomster og et organiseret Parti, der agiterer for Kvindens Rettigheder;
men der gives et Selskab, som er sammensat af talrige og virksomme Medlemmer, organiseret og ledet af Kvinder med et mindre udstrakt Maal for Øje, Opnaaelsen af Stemmeret. Det er ikke heller alene i England og Amerika, at Kvinderne begynder at protestere mod den lovbestemte Udelukkelse, under hvilken de lide. Frankrig, Italien, Schweiz og Rusland frembyder Skuet af den samme Bevægelse. Hvor mange Kvinder der er, hvis Attraa i Tavshed gaar i samme Ret- ning, kan ingen sige; men der er Tegn i Over
flod paa, hvor talrige de vilde være, hvis man ikke afrettede dem saa godt til at tilbagetrænge en saadan Attraa som en Følelse, der staar i Strid med hvad der passer sig for deres Køn.
Lad os huske, at ingen trælbunden Klasse fra første Færd af har forlangt sin fulde Frihed.
Da Simon af Montfort kaldte udvalgte af Kom
munerne sammen for for første Gang at lade
