• Ingen resultater fundet

kriminalitetstruet unge

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "kriminalitetstruet unge"

Copied!
12
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

CUKU Center for udsatte og kriminalitetstruet unge

VIFU

Virkningsfulde indsatser for unge

(2)
(3)
(4)

Familieforløb 10 stk

Griffen 7 unge

Brydes Allé 8 unge

Bydes ekstern 9 unge

Unge i egen bolig - Efterværn

4 unge

Eksterne familier

4 stk Rymarksvænge

13 unge

(5)

Dekonstruktionen af vores og familiernes syn på

familiebehandling /terapi.

Dekonstruere familiebehandlingsopfattelsen og betydningen via nye fortællinger sammen med familierne og den unge.

Hvordan skaber man præmisserne for en familieindsats ift. vores målgruppe. Unge og familier der ikke møder op på forvaltningen mellem 9 og 15 for at indgå i et refleksivt behandlingsforløb.

Systemmodstander der har været igennem flere forløb og som undgår kontakt til sagsbehandler samt andre offentlige instanser.

Familier med misbrugsproblematikker og eller andre tabubefængte

udfordringer.

(6)

Eksempel

Systemmodstander der ikke tager telefonen,

har ingen mail eller eboks. Bor på Christiania Indgangen til familien via håndskrevet brev.

Varsomme skridt / opbygge tillid.

Respekt omkring hendes person og det liv hun har valgt at leve.

Skabe indsigt i Lærkes liv og støtte hende i hendes behov for at hjælpe omkring bekymringerne for sønnen.

Går fra at være damen fra kommunen til Mette

Mødes altid i Lærkes hjem på Christiania.

Støtte til samværsaftaler omkring sønnen og dialog med eksmand.

Arbejdet omkring familien skaber præmisser for at kunne arbejde mere systemisk

med grundlæggende mere alvorlige udfordringer.

(7)

Under anbringelse.

Arbejdet med familieindsatser for anbragte unge.

Paradokset i den indstilling til forholdet mellem unger og deres familier. Ofte stoppes det forebyggende arbejde ved anbringelsen, man fastholder ikke de indsatser der har været iværksat omkring familien.

Hvordan arbejde vi med at fastholde / genetablerer

forholdet til familien / netværk, under anbringelse også fra

familier der er massivt udsat eller fastholdt i en negativ

relation.

(8)
(9)

NETVÆRKSFORSTÆRKENDE AKTIVITETER

Rejser / Ferie for unge og deres netværk.

Beslutningen om at gå væk for den tradition koloni / ferie med institutionen og i stedet. Baggrunden for den ændring, erfaringer med hvad det skaber for den unge og deres

familier.

Aktiviteter med eller uden professionelle som vi initiere.

Understøtte traditioner og /eller genopdage familiesucceser

(10)

Familieindsats

Forbyggende indsatser

Hvad kan døgn rammen som bør implementeres på forebyggelsesområdet.

Det åbenlyse er fleksibiliteten, familierne skal kunne tilgå deres behandlere / rådgivere døgnet rundt. Vores målgruppe opnår ikke tilstrækkelig støtte i en ramme fra 8-16 man til fre.

Der tilknyttes en familiebehandler der gennemfører samtaleforløb med en intensitet, der afspejler familiens behov.

Forløbet afstemmes mellem myndighed, familie, og behandler og kan på den baggrund have meget forskellig karakter.

Det kan være lige fra flere samtaler om ugen til én om måneden eller af mere sporadisk karakter. Det kan både være individuelle samtaler, samtaler med begge forældre, med deltagelse fra stedforældre, søskende eller andre samt samtaler, hvor den unge deltager, alt efter, hvad der giver mening i den enkelte families situation.

Den familiemæssige metodiske tilgang er altid stringent, men opererer ud fra individuelle hensyn og forudsætninger.

Baggrunden for ikke at binde familieindsatsen op på en bestemt metodisk tilgang er, at dette kan ekskludere unge der ellers vil profitere af indsatsernes indhold. Medarbejdernes vil kunne bruge narrativ/værdibaseret familieindsats, FFT og andre metoder men valget af metode afgøres ikke af behandler , men af en vurdering af hvor den største effekt opnås under hensyntagen til borgerne.

Når Familieindsatsen indgår som et element i den overordnede indsats skaber den sammen med de andre elementer et udvidet mulighedsfelt. Hvor helheden er mere end de enkelte dele. Ved at de enkelte dele spiller sammen, vidensdeler og overlapper, sikres konsistens, frekvens og kontinuerlig retning for indsatsen.

(11)

Fleksibel indsats.

En fleksibel indsats kan indeholde en eller flere af nedenstående komponenter. Hvis der eksisterer en indsats omkring den unge der fungere, bør denne som udgangspunkt fastholdes og inkorporeres som delelement i den fleksible indsats. Således at vi ikke erstatter noget der funger men supplerer dette i et forpligtende samarbejde.

Flexværelse.

Et flexværelse fungere som en aflastningsplads med et møbleret værelse, hvor der er adgang til kost og køkken, vaskemaskiner, mulighed for morgenvækning mm.

Aflastningspladsen kan bruges når situationen i hjemmet eskalerer i et sådan omfang at det er direkte til skade for den unge og / eller forældre. Det kan være episoder der har en karakter hvor man vurdere at konflikten har irreversible konsekvenser for forholdet mellem den ung og forældre og hvor alle andre muligheder er udtømt.

Efter 72 timer afholdes der et møde med de involveret parter, omkring det videre forløb. Her er det formålet at afdække hvilken præmisser der skal tilvejebringes for at den unge kan komme hjem igen.

Denne foranstaltning har bl.a. til hensigt at forebygger mulige anbringelser på

”tilfældige” akutinstitutioner som den unge og familien ikke har kendskab til eller føler sig trygge ved. Samtidig øger indsatsen muligheden for at arbejde koncentreret på at få den unge hurtigt tilbage til familien igen, og nedbringer risikoen for permanente

anbringelser.

(12)

Spørgsmål vi kunne have behov for kvalificerede svar på 

• Hvad skal vi kunne med udsatte unge og deres familier, som vi ikke er gode nok til i dag?

• Erfaringer omkring overgang fra forebyggende foranstaltninger til anbringelse, samt fra anbringelse til hjemgivelse. Hvad er udfordringerne og hvad oplever i der fungere?

• Kan vi forestille os tilbud der kunne fungere som ikke eksisterer i dag?

• Hvor hurtigt bør man kunne mærke en effekt ved en familieindsats?

• Hvis vi har en formodning om at det samfundsøkonomisk og menneskeligt

betaler sig med tidlig / forbyggende indsats, hvorfor gør vi det ikke i højere

grad hos flere udsatte familier med større intensitet?

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Ferie-, koloni- og kursusvirksomhed for børn og unge samt deres forældre og

Jobcentrenes overordnede tilrettelæggelse af indsatsen varierer særligt i forhold til 1) Samtaleformen mht. kollektive eller individuelle samtaler samt brugen af andre

Inspiration og konkrete tips til samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser om ledige dagpengemodtagere, herunder forslag til at arbejde med progression i samtalerne..

Derefter skal der afholdes jobrettede samtaler mindst to gange inden for de første tre kalender- måneder.. Og derefter mindst fire yderligere samtaler per 12

• Giv sparring på den lediges aktiviteter med afsæt i jobloggen: Afklar, om den ledige har bredt jobsøgningen ud og konkretiseret alternative C-job, søger bredt (geografisk

Hvis man ser på, om de unges udbytte af samtaler med UU-vejleder eller lærer afhænger af, om samtalerne har været individuelle eller kollektive, er det tydeligt, at de unge oplever,

Der skal være opmærksomhed på, at de unge, der får samtaler med en rådgiver i VærDig, og indgår i den foreliggende undersøgelse, måske udgør den gruppe af unge, der især

At tilbudet om vejledning/ samtaler er kendt af byens unge, således at de selv henvender sig. Succeskriterium