De trafikale effekter af selvkørende biler
Trafikdage, Aalborg Universitet
24. august 2015
Christian Juul Würtz, Vejdirektoratet
Er det vigtigt og allerede nu ?
• Vores projekter har en meget lang levetid
• Vi er i Vejdirektoratet afhængige af trafikmodeller til beslutningsgrundlag for langsigtede strategiske projekter
• De nuværende modelberegninger laves på en forholdsvis lineær fremskrivning af dagens situation
• Selvkørende biler vil føre til at vi afviger fra dette.
2.
Karakteristika for selvkørende biler
• Øget kapacitet
• Mindre energiforbrug – lavere omkostning
• Færre parkeringsproblemer i byerne – nemmere og billigere at parkere
• Mindre spildtid - mulighed for at foretage andre aktiviteter under kørsel
• Alle kan komme ud og køre – dem som i dag er afskåret fra personbil
• Bilerne tilbyder muligheden for at køre ”tomkørsel”
• Gøre delebiler mere fordelagtige
• Bedre samspil med offentligt tranport
• Den øgede effektivitet/ komfort ved pendling kan muligvis vende den ellers forventede indflytning til byerne.
• Mere sikkerhed
Projektets mål
• Udforske beregnings muligheder på nuværende tidspunkt.
• Roadmap – Hvilke krav skal der stilles til modeller fremover
• Beregninger med VISSIM og OTM
• Hvad er mulighederne og begrænsningerne og resultaterne
• Opsamling fra litteraturen omkring effekternes størrelse
• Opsætning af mulige scenarier
• Opsummering af kravene til kommende trafikmodeller
4.
VISSIM SIMULERING
Hvorfor gennemføre en simulering?
• En ofte nævnt effekt og i udtalt grad afgørende for Vejdirektoratet, er at selvkørende biler fører til øget kapacitet.
• I litteraturen findes der flere bud på størrelsesordenen af
kapacitetsforbedringen. Her er tale om alt fra en mange dobling til en reduktion af kapaciteten
• Et første forsøg på at bruge simuleringer i VISSIM som et værktøj til at analysere selvkørende biler.
• COWI - Ingen Internationale erfaringer med simulering af selvkørende biler med VISSIM andet end artikel som VD selv havde fundet (kun blandet trafik).
Hvad kigger vi på
• Eftermiddagsmyldretiden
• Tidsperioden 15-17
6.
Køretøjernes adfærdsparametre
Her er kun personbilerne vist
9 Scenarier
• Variation af 0,1 eller 2 spor dedikeret til selvkørende biler
• Variation af trafikken i 2030 med lav og høj vækst
• Variation af andel selvkørende biler 0 og 33% og 66 %
8.
• Kapaciteten ”målt ”til 2700 biler pr. time i selvkørende spor
• Specielt i høj vækst scenarier holdes der i kø da trafikken på henholdsvis selvkørende og normale biler overskrides.
• Spor med blandet trafik kan være løsningen
Overgangsfasen
10.
Konklusion af simulationen
• En stringent opdeling på selvkørende / ikke selvkørende er langt fra optimal.
• Et blandet spor er måske løsningen.
• Der er kapacitetsforbedringer på 30 % på det selvkørende spor
• Med den rigtige ”strategi” kan der være potentiale for øget kapacitet på motorvejsnettet , også i overgangsfasen.
• En mere kvantificerbar konklusion afhænger ‘naturligvis’ af viden om fremtidens biler og deres omgivelser.
Kapaciteten varierer fra tid til sted
• Blandingen af køretøjer og deres teknologi niveau
• L1,2,3,4,5 eller V2V eller V2I og lastbiler
• Strækningstypen
• Antal spor, hastighedsbegrænsning
• Dedikeret spor
• Ingen eller 1 eller 2 ?
• Kolonne kørsel
• Kører personbilerne i kolonnekørsel, eller kun lastbiler
• Må der kun køres kolonnekørsel i de separate spor
• Blandede spor ? …….
12.
OTM beregning
• Selvkørende biler vil formentlig øge kapaciteten på vejnettet. Omvendt vil trafikken formentlig stige som følge af en række forhold, der gør bilen attraktiv
som transportmiddel.
• Øget kapacitet
• Mindre energiforbrug – lavere omkostning
• Færre parkeringsproblemer i byerne – nemmere og billigere at parkere
• Mindre spildtid - mulighed for at foretage andre aktiviteter under kørsel
• Alle kan komme ud og køre – dem som i dag er afskåret fra personbil
• Bilerne tilbyder muligheden for at køre ”tomkørsel”
• Gøre delebiler mere fordelagtige
• Bedre samspil med offentligt tranport
• Den øgede effektivitet/ komfort ved pendling kan muligvis vende den ellers forventede indflytning til byerne.
• Mere sikkerhed
Vejkapacitet øget med 30 procent for alle vejstrækninger
• Trafikarbejdet stiger med 1.5 %
• Trafikarbejdet øges med 5% generelt på motorveje og 15 % på motorveje i myldretiden
• Forsinkelsestiden falder med 25 %
14.
Kørselsomkostning for alle biler reduceres med 20 %
• Trafikarbejdet stiger 8 %
• Forsinkelsestiden stiger 22 %
• Den mest markante stigning findes uden for ring 3
P-afgifter (Reduktion med 50%) og ingen søgetid
• Trafikarbejdet stiger 2.4 %
• Forsinkelsestiden stiger 22 %
• I Indre by forekommer store stigninger i trafikarbejdet (imellem 10-50%)
16.
Samlet (alle 3 effekter)
• Trafikarbejdet stiger 14 %
• Forsinkelsestiden stiger 15 %
• Kraftigst vækst i trafikarbejdet på motorveje med 20 %
OTM konklusion
• Med de her valgte forudsætninger bliver kapacitets forbedringen ”spist op” af den øgede trafik
• Der er betydelig forskel på hvordan effekterne manifestere sig.
• Vi må antage at der vil være stor variation hvor trafikvæksten viser sig som følge af selvkørende biler
18.
Modellen som beslutningstøtteværktøj
• 0 Uheldspolitik for selvkørende biler (accepterer vi førerløse uheld ? )
• Selvkørende biler har andre hastighedsgrænser ?
• Udvalgte områder med 100 % selvkørende biler
• Særlige fordele for selvkørende biler
• Tillade kolonne kørsel i de tidligere faser
• Lovkrav om V2V teknologi i alle nye biler
• Bilerne er kun selvkørende på udvalgte strækninger ? Hvilke ?
Konsekvenser ? Køresyge ?
Konklusion
• Vi vil følge udviklingen.
• Vi skal sikre at vi løbende har de bedste forudsætninger for at forudsige teknikken og de menneskelige adfærdsmønstre.
• Modellerne skal rustes til at kunne håndtere de forventede ændringer.
• Herved er vi altid optimalt forberedte når beslutninger skal tages
• Dette projekt er et første skridt på vejen mod dette.
20.