Fiskerne vil ikke sidde på skolebænken

Fiskerne vil ikke sidde på skolebænken

Af Claus

Det har altid skortetpå undervisningstilbudtil fi¬

skere og andre grupper i fiskerisektoren. Under indtryk af den almindelige oplysningsbølge under

den anden verdenskrig, var mani fiskeriet særlig opmærksom pådette problem, der givet har haft indflydelsepå fiskeriets udviklingsmuligheder, og fiskernesmuligheder foratpåvirke samfundslivet.

Man havde bemærket sig, atder i Danmarks fis- keribynummer et ikke sad en eneste fisker i det 25-mandstoreEsbjergByråd,ogdetvarfaktisk^en

afgrundene til, at Danmarks Fiskerhøjskole blev oprettetden 3. november 1946 i Esbjerg understor festivitas. Men DanmarksFiskerhøjskole blev in¬

gen succes ogfikkun kort levetid, fordi kursister¬

neudeblev. Detvarellersfiskernestoegnehoved¬

organisationer, der havde arbejdet hårdt på at få højskolen oprettet. Denne artikel behandler først

ogfremmest den politiskeprocesomkring skolens oprettelse, men også tiden i Esbjerg indtil Dan¬

marks Fiskerhøjskole i 1955 flyttede til Middel¬

fart. Højskolen lukkede endeligt i 1964 uden^no¬

gensindeathave fået den betydning for fiskerietog fiskernes sociale højnelse, ^som initiativtagerne

havde håbetpå.

I Fiskeriministeriets arkiv findes materialet fra det kommissionsarbejde, der førte til højskolens oprettelse. Kildematerialet^ernaturligvisenvigtig

kilde til højskolens historie, men det er også et godt materiale til at illustrere forskellige sider af

denrolle,somorganisationer spiller i det moderne

samfund.Netop organisationernesrolle i det poli¬

tiske liv harværet etvigtigtemneforbåde denpo¬

litologiskeoghistoriskeforskning idesidste15 til

20 år. Detvarogså, dogmerebeskedent naturlig¬

vis, emnet for mit speciale. Denne artikel er et slags biprodukt af dette arbejde.

Uddannelseskommissionen nedsættes

Flere af de centrale folk i fiskeriorganisationerne

ogi administrationen havdeenklar opfattelse af,at fiskernes sociale og politiske højnelse skulle ske

gennem enbedre uddannelse. Ved Esbjerg Fiskeri¬

forenings 50 års jubilæum i 1942, talte formanden

forVestjysk Fiskeriforening Claus Sørensen for,at

manlavedeenuddannelse forfiskere1.Sagenfulg¬

tes siden op af havbiologen, professor, dr.phil.

Martin Knudsen i dagspressen, hvor han varmt støttede ideen. Men allerede inden man havde gjort sig konkrete tankerom indholdet afuddan¬

nelsen,opstod der uenighedom,hvor skolenskul¬

le ligge. Dansk Fiskeriforening,derhavde sit ho¬

vedkontor i Københavns centrum, og landets førendehavbiologermente, atskolen skulle ligge i Charlottenlund i tilknytning til Dansk Biologisk Station, mens Vestjysk Fiskeriforening fandt, at den skulle placeres i Esbjerg. Fiskeridirektoratet2 greb ind i striden og foreslog, næsten som man kunne forvente det, at der skulle nedsættes en

kommission, der kunne behandle _sagen. Denne

tanke fik fuldstændig tilslutning i organisationer¬

ne, blandt andetpå DanskFiskeriforeningsgene¬

ralforsamling.

Der skete imidlertid ikkenoget.Ietbrev af den

17. november 1942 skrev Dansk Fiskeriforenings

formand M. C. Jensen: "kan det passe,atministe¬

rietikke vil værefiskerne behjælpelig med atfå

dennevigtigesagpåplads"3. Efter M. C. Jensens opfordring til Fiskeridirektoratet, gik det relativt stærkt,_ogder blev af Fiskeridirektoratet nedsaten kommission. Kommissoriet fik følgende ordlyd:

"undersøge ogstille forslag omhvilke foranstalt¬

ninger der frastatensside kan iværksættes forat skaffeungefiskereen videregående undervisning,

der kanværetil støttefor fiskerierhvervetogidet

hele tagetbidrage tilalmindelig dygtiggørelse af

erhvervets udøvere." Af arkivmaterialet kan man

ikkese,hvem der harhaftindflydelse på udform¬

ningen af kommissoriet,men selveformuleringen tyder på, at Fiskeridirektoratet selv har forestået

den. Kommissionenssammensætningtyder på det

samme,for medlemmer blevfiskeridirektør Trolle Thomsen(formand), kontorchef Dinesen(Fiskeri¬

direktoratet),professor Martin Knudsen(Kommis¬

sionen for Danmarks Fiskeri- _og Havundersøgel¬

ser), direktør, dr.phil. H. Blegvad (Dansk Biolo¬

gisk Station), deralle fire havde tilknytning tilFis¬

keridirektoratet, højskoleforstander Poul Hansen (Arbejderhøjskolen i Esbjerg), konsulent Johs.

Novrup (Undervisningsministeriet), fungerende

kontorchef Ulrik Andersen(Finansministeriet), M.

C. Jensen, rigsdagsmand og bestyrelsesmedlem i

Dansk Fiskeriforening Severin Hansen, Claus Sørensen,EsbjergFiskeriforenings formand Laur.

Thygesen, fuldmægtig E. Thiel (sekretær, Dan¬

marksHypotekbank).

Højskoleellerundervisningsanstalt

Kommissionensførste møde afholdtes den 14. og 15.januar 1943. Mødet demonstreredestoruenig¬

hed mellem organisationernes repræsentanter og

særlig professor Martin Knudsen, omkring målet

medeteventueltuddannelsesinitiativ. Sidstnævnte fandt, at det ikke skulle være "enfolkehøjskole,

men enundervisningsanstalt"4, der skulle uddanne

fiskerikonsulenter. Han havde tænkt på en slags pendant til uddannelserne påLandbohøjskolen. M.

C. Jensen og Claus Sørensen havde imidlertid

tænktsignogetandet. De ville haveenfolkehøj¬

skole. ClausSørensensagde, "fiskernevil ikke sid¬

depå skolebænken. Det grundlæggendemåvære depraktiske fag. Regning, engelsk, tyskog natur¬

historiemå puttesindimellem."Etlignendesyns¬

punkt gav Severin Hansen udtryk for. Direktør Blegvad,somhavdeetgodtpersonligt kendskab til

fiskerne rundt i landet fra sine foredragsturnéer,

nævnte den første fiskerhøjskole5, "magister Ot¬

terstrøms højskole i Snoghøj, man kan tydeligt

Vestjyllandsstore entreprenør,vestkystens høvdingsomClaus Sørensen blev kaldt isamtiden,varfra1936-43formandfor Ve¬

stjysk Fiskeriforening.Hans tale ved Esbjerg Fiskeriforenings 50årsjubilæum,varden egentligeanledningtil,atmanned¬

satteuddannelseskommissionen, der skulle komme medforslag tilenuddannelseforfiskere. (Foto: EsbjergByhistoriske Arkiv)

mærke, når^manbesøger steder, hvor dererfiske¬

re, somhargået der."

Undervisningsministeriets repræsentant konsu¬

lentNovrupnævnte, atdennyeform for aftensko¬

le ogungdomskole undervisning kunne anvendes

som model for almen undervisning af fiskere.

Dansk fiskeris talsmand forfolkeoplysning, Seve¬

rin Hansen havde allerede planerom aftenskoler

for fiskere ogventede sigmegetheraf. Højskole¬

forstander Poul Hansen så den næsten klassiske konflikt mellemhøjskolefolketoguniversitetsfol¬

ket og sagde, "for det praktiske skolefolk tegner billedetsiganderledes end forprofessor Knudsen

ogdr. Blegvad"...."det vigtigste vedensådanskole måværedenmenneskelige sideogdet,atfiskerne

gennem undervisning i højere grad vil glide ind

som en delaf det danske folk, idetfiskerne i øje¬

blikketpå grund af deres arbejde indtageren ret speciel position i samfundet. Man kunne kalde den side af undervisningen for borgerskabslære."

Kommissionens første møde skulle også give plads forenlille duel mellem detokonkurrerende organisationsformænd, da Claus Sørensen fore¬

slogetskoleskib, fordi "nårSnoghøj Højskole gik ned,vardetfordi der mangledenogetpraktiskved

sidenaf tilatlokkefiskerne."HertilrepliceredeM.

C.Jensen,"nårSnoghøjgik ned skyldes detman¬

gelpå tilslutningikke mangelpåpraktiskogfaglig undervisning." Enbemærkning, somogså fremo¬

verkom tilatholde stik.

Et heltsærligt spørgsmålvarfinansieringen. Bå¬

dehøjskoleogaftenskolekunne naturligvisstøttes gennemde almindelige regler herom. Men allean¬

dreundervisningsformer villekrævesærlige bevil¬

linger, og det fik Finansministeriets repræsentant Ulrik Andersentilatadvare modsådanne initiati¬

ver, idet han dog på andendagen trak lidt i land igen. Det havde også fået den ellersså besindige

kontorchef Dinesen tilatfastslå,at "når^statenkan afse flere millioner til Landbohøjskole så må de ogsåkunne afse midler tilfiskerne." Man beslutte¬

Fiskerne vil ikkesiddepå skolebænken

Højskoleforstander Poul Hansen fraArbejderhøjskolen i Es¬

bjerg blev med medlemafkommissionen. Hanmente, atfisker¬

neskulle undervisesiborgerskabslære.(Foto:Esbjerg Byhisto-

riskeArkiv)

deatnedsætteetmindreudvalg bestående af Dine¬

sen,Poul Hansen, Severin Hansen, Martin Knud¬

sen,NovrupogClaus Sørensen. Fra det mindrear¬

bejdsudvalg eksisterer der ingen referater. Kom¬

missionen barsledeseneremedenbetænkning, der

helttydeligt afspejlede den uenighed, dervarmel¬

lemkommissionens medlemmer.

Betænkningen6blev på grund af uenighedenen tretrinsraket, hvor man foreslog, at der for det første oprettedes ungdoms-og aftenskoler for fi-

skere medudgangspunkt i de lokale fiskeriforenin¬

ger. For det andet,atderskulle oprettesenfolke¬

højskole forungefiskere. Manvarikke blevet enig

ombeliggenheden,der jo havdeværetdenegentli¬

geårsag til, atkommissionen blev nedsat,og be¬

slutningenvarheller ikke blevet lettere af,atman¬

gekommunerogerhvervsråd rundtomforsøgteat lokke skolen tilnetopderes by.Foreksempel slog Kolding Erhvervsråd på den centrale beliggenhed,

og at "byen vil stille en grund til rådighed med smukudsigtoverfjorden."1

Man havde ellers lavetet særligtunderudvalg,

der skulletagesig af det vanskelige spørgsmålom¬

kring skolens beliggenhed8. Det var Dinesen og SeverinHansen, dervarblevetpålagt hvervet med

at lave enprioritering mellem alle tilbudene. Det

blevbesluttet,atmanville koncentreresigomby¬

erne Esbjerg, Fredericiaog

Århus,

søgtogforholdene grundigt undersøgt. Af dissetre blevÅrhus_ogEsbjergudvalgtsomsærligt egnede,

og derved blev det, forkommissionen kunnesta¬

dig ikke nå til enighed,og manmåtte i betænknin¬

genforeslå begge lokaliteter. Forbåde aftenskole-

oghøjskole-delen gjordemani betænkningenop¬

mærksompå, atdet videre initiativ burde komme

fra fiskeriorganisationerne selv. Forslagene be¬

grundedes i øvrigt med,atder i "Esbjergs25-mand

store byråd ikke var een fisker"9. Der var også enighedom,atundervisningen ikke måtte konkur¬

rere med undervisningen på navigationsskolerne

med henblikpåatfåfiskeskipper-ogsætteskipper¬

beviset.

Betænkningenstredje forslag erpå flere måde

det bedstbelysteoggennemarbejdede. Deterhelt tydeligt,atprofessor Martin Knudsen virkelig har

brændt for denne sag.Han havde hentet oplysnin¬

gerhjem fra de lande, som krigen tillod at have

kontakt med. Særligt de norske ^og svenske for¬

hold, hvorman havde videregående uddannelser for fiskere, har inspireret betænkningen. Skolen

skulle med forbilleder som Danmarks Tekniske

HøjskoleogDanmarks Tandlæge Højskole kaldes

Danmarks Fiskerihøjskole. På skolen skulle der

uddannesteknikere, der kunne ansættes somkon¬

sulenter, kontrollørerogi administrationensamti

industrien. Skolen skulle placeres itilknytning til

DanskBiologisk Station i Charlottenlund.Spørgs¬

måletom finansieringen af denne del varproble¬

matiskpå flere måder.Delsskullepengenebevilli¬

ges overfinansloven, dels havdeprofessorMartin

Knudsenforeslået helt ekstraordinærehøjestipen¬

dierpå budgettet til eleverne på skolen, for på den¬

nemådeattrække elevertil. DanmarksFiskerihøj¬

skole blevogså kun foreslået umiddelbartoprettet afetmindretal blandt kommissionens medlemmer (måske dr.phil.erne!), mens flertallet frygtede fi¬

skerihøjskolen skulle tageelever fra folkehøjsko¬

len, som manfandt burde have førsteprioritet, li¬

gesom man fandt projektet for økonomisk ambi¬

tiøst.

Fiskerhøjskolen i Esbjerg

Aftenskolen blev ibegyndelsenenvældigsucces,

velsagtens under indtryk af den almindelige oplys- ningsbølge under krigen. Severin Hansen ^var

DanskFiskeriforenings primusmotori denne sag.

I DanskFiskeriforening kulminerede antalletaf af¬

tenskoler i 1944-45, hvor der blev_oprettetaften¬

skoler i ca. 20 % aflokalforeningerne. Skolerne

havde dette årknap 18 eleverpr. skole10. Allerede

året eftervar aftenskoleundervisningen faldet til

1/311. Herefter døde aftenskole-tanken langsomt ud, _og opmærksomheden blev gradvist forskudt

modhøjskolen.

Betænkningen havde jo ikke afklaretdetmeget væsentlige spørgsmålom fiskerhøjskolens lokali¬

sering. Imidlertid tog Vestjysk Fiskeriforening

téten. Blandt andet udgavforeningen^{og en}kreds

af interesserede en pjece om højskole-initiativet,

man allierede sig med Severin Hansen fra Dansk Fiskeriforeningogstartedeenindsamling.Den30.

april 1945 meddelte VestjyskFiskeriforening Fis-

Fiskerne vil ikke siddepå skolebænken

Luftfoto fra 1956. Ved siden af 4.MajKollegiet,der blev indviet i 1950,sesbygningen GI. Vardevej 80, derbåde harværetdenfy¬

siskerammeomkring arbejder-ogfiskerhøjskolen.Idaghar vandrehjemmet til huse ibygningen.(Foto:Esbjerg ByhistoriskeAr¬

kiv)

keridirektoratet, at man havde indsamlet 36.887 kroner til højskolen12. Samtidigt korresponderede

Severin Hansen med Fiskeridirektoratet for at få deminddragetpåny. Den3. maj 1945 svaredeFi¬

skeridirektoratet, at man ikke kunne indkalde kommissionen, "da den harafsluttet sit arbejdeog ikke eksistererlængere."13

Da dentyske værnemagt efter befrielsen røm¬

mede den beslaglagte arbejderhøjskolebygning i Esbjerg, besluttede Esbjerg Kommune, der ejede

bygningen, at stille den til rådighed foren kom¬

mende fiskerhøjskole. Hermed var Esbjerg den

enestelokalitet, der reelt taltesom.I løbet afsom¬

meren kom der virkelig hold på højskolen, der

etableredes enbestyrelse, hvor begge foreninger

fikplads. Desuden fik Esbjerg Kommune plads i bestyrelsen. Kommunen besluttedeogsåatgiveet årligt driftstilskud til højskolen. Også Fiskeridi¬

rektoratet gavettilskud til højskolen^-etengangs¬

beløb. Iet udateret_og usigneretnotati Fiskeridi-

rektoratet noteredemansigatder ikkevartaleom etdriftstilskud,ogatderderfor ikke kunne påreg¬

nesettilsvarendeårligt beløbi fremtiden. Tilsyne¬

ladende havde man takket nej til en bestyrelses¬

plads, for isammenotathed det,atFiskeridirekto¬

ratetsrepræsentantibestyrelsen kunne blive "som

etslags gidsel ellergarantfor, atskolen holdes i drift"14.Enikke særligmodig beslutning, nårman tænker på, at landbrugs- og fiskeriminister Erik

Eriksen vedhøjskolens åbning sagde, "denne sko¬

le ikke bliveSnoghøjomigen" l5,men det skulle hurtigt visesig,atdetvar enmegetfornuftig admi¬

nistrativbetragtning.

Under storfestivitas åbnede Danmarks Fisker-

Esbjergs borgmester Højer-Nielsenvarblandt talerne, daDan¬

marksFiskerhøjskoleåbnede.Herseshan i samtale medtrefi¬

skerepå havnen.(Foto:Esbjerg Byhistoriske Arkiv)

højskole den 3. november 1946. Både Erik Erik¬

sen, Esbjergs borgmesterL. Højer-Nielsenog en striberigsdagsmændogorganisationsfolk hyldede

den nyefolkehøjskole-den sekstende taler lovede

atgøredet kort, rapporteredeenafdeutallige avis¬

referater fra åbningen. Højskolen havde plads til

100 elever og i det førstekursus-halvårvarderen

belægningsprocent på næsten 50 - det højeste

mensskolen lå iEsbjerg. På de følgende kurservar der sjældent mere end 20 elever. Man lavede

løbende en række tilpasningsforsøg med blandt

andet kurserfor aftenskolelærere _og sommerkur¬

serfor ungepiger. Menligemegethjalp detogef¬

tergodtetår måtte driften indskrænkes. Forat få

indirekte støtte fra Fiskeridirektoratet til højsko¬

lensdriftundersøgtebestyrelsen mulighedenforat lave kurserforfiskeribetjente,menFiskeridirekto¬

ratetreagerede tilsyneladende endikke på henven¬

delsen.

Bestyrelsen besluttede derfor, at skolen skulle udlejes tilIndustriministeriet til brug for undervis¬

ningen afungesømænd det halve af året. Det kun¬

nedenmegetihærdigeogengagerede højskolefor¬

stander C. E. Hamleikkelevemed,ogsamarbejdet ophørte under såmegenspektakel,atbestyrelses¬

formand Severin Hansentilbødatgåsombestyrel¬

sesformand på både Dansk Fiskeriforenings og Vestjysk Fiskeriforenings generalforsamling ^- begge steder havde mandog fuld tillid til Severin

Hansen. Den detroniserede forstander etablerede herefterenkonkurrerendehøjskole^-Fiskerhøjsko¬

leniLønstrup, deraldrig opnåede organisationer¬

neseller administrationensbevågenhedpåtrodsaf

flereappellerherom16.

Om denne strid skriver Claus Sørensen i sine erindringer: "bestyreren (forstander Hamle)var en

personlighed,somsikkert villehave drevet skolen frem,menstridighed mellem bestyrerenogrepræs¬

entanterfor Dansk Fiskeriforening, især lands¬

tingsmedlem Severin Hansen, der var næstfor¬

mand i DanskFiskeriforening,samtendelkællin-

Postkort.Skøntfiskerhøjskolenhavdeenidyllisk beliggenhediden smukke højskolebygning, kunnemanikketrækkenok kursister til,oghøjskolenmåtteflytte til mindre lokaler iMiddelfart.(Foto:Esbjerg Byhistoriske Arkiv)

gesladderbevirkede,atbestyrerentogsinafsked.

En nybestyrer blevengageret,menhan havde ikke

deevner, somskulle til,ogskolen blevnedlagt.Der blevsenereoprettetenskoleiMiddelfart,som og¬

såblevenfiasko"11.Claus Sørensens erindringom

begivenhedenvaraltså ikke helt korrekt,menden illustrererdetikke altid særligt hjerteligeforhold,

der herskede mellem folkene i Dansk Fiskerifore¬

ningogudbryderne i Vestjysk Fiskeriforening.

På trods afstorøkonomisk støtte fra bådepri¬

vatpersoner, organisationerne og særligt fra Es¬

bjerg Kommune, der fik tilladelse af Indenrigsmi¬

nisteriet tilatoverdrage bygningerne til højskolen,

var enfortsat drift afhøjskolen ikke mulig,og man besluttede i 1955,atflytte højskolen til mindre lo¬

kaler iMiddelfart,_ogi 1964 måttemanhelt opgi¬

vefiskerhøjskolen18.

På trods af udbredt støtte ogengagementfraor¬

ganisationstoppen i uddannelsesspørgsmålet løb

både aftenskolerne og højskolen ud i sandet på grund af for ringe elevtilslutning. Der kan gives

mangebud på,hvorfor det giksomdet gik. Nogen

harment atdermanglede praktisk undervisning,at karakteren af fiskerens arbejde har umuliggjort deltagelse i undervisning, og andre harment, at problemet var, at fuldførelse ikke gav formelle

kvalifikationer. Alt sammen rigtigt nok og man kunnetilføje, atderegentligvartaleom en gene¬

rationskløft. Formensdetvardeungefiskere,som

varskolens målgruppe, vardet de ældreog vele¬

tablerede fiskere, _{der tog} initiativet til skolernes

Modloimblftd forElovforonlngonog

1.årgang.Nr.1

Hilsen fra

DANMARKS

FISKERHØJSKOLE

kolaforoningan. Rodaktort P«t«r Gamborg Nlolson

BLADET

Dette lillebeskedne, nu kun kvar¬

talsblad kommer ikke i noget stort udstyrog særligfremtrædende, men vi beder alle dets læsere _{og venner} afDanmarksFiskerhøjskole modtage bladet, som det er, og hvad menin¬

gen ermed det.

Det er en lille budbringer om, hvad der sker p& fiskerhøjskolen i Esbjerg, såvel som det skal være en art bindeled imellem alle dem, der har været elever p& skolen siden densåbning inovember1946, s&ledes

som det tidligere elevblad »Fra Ha¬

vet«, kendt fra fiskerhøjskolen ved Snoghøj, i sin tid havde til opgave.

MenogsA en andenopgave har dette blad, som ikke ermindre væsentlig, hvilken_er,atde,somviser interesse forhøjskolens arbejde, yderperson¬

lige bidrag til højskoleforeningen

o.s.v.,må få lejlighed tilathøre lidt nytfrahøjskolens arbejdsmark,hvil¬

ketmåværeganske naturligt at tæn¬

ke, og som man vel må sige, de egentlig også harkrav på.

Må jeg så til slut i bladets første

nummer udtale det håb, at vinteren 1951—52 må fåheld til at fylde ^vor højskole medungefiskere, såledesat

man kan sige, at fiskerne viser den

rette forståelse af, hvad skolen be¬

tyder for fiskerbefolkningen såvel i åndeligsom isocial henseende,beg¬

getinghørerubrydeligsammen.

Skal vi forsøge,om vi kan få^nog¬

le ældre fiskere til at deltage i det 8 dages kursus på skolen til vinter, når der kaldessammentil dette; det harjo i tidligere vintre vist signær¬

mest som en fiasko med disse kur¬

sus, hvilket det ikke burde være.

Medvenlig hilsen

Severin.

Til læserne

Må jeg herigennem bede alle med interesse for skolen om at tale med de unge om at søge den. Send bud efter skoleplan til dem, der kantæn¬

kesatville på skole. Hjælp dem med at søge statsunderstøttede^—og den skal gerne søges snarest. Husk også

at gøre opmærksom på, at højskole¬

foreningen har adskillige halve fri¬

pladser til rådighed, og at de kan

søgespå skemaer, somfås enten her

ellerhos forretningsfører Viggo Mad-

sen' PeterGamborg Nielsen.

Til annoncørerne

Hermed vilskolen gerne sige Dem hjertelig tak, fordi De ved Deresan¬

nonce hjælper den til at kunne ud¬

sende 4 numreaf nærværende blad.

Severin Hansen.

Peter Gamborg Nielsen.

Elevforeningen

Med storbeklagelse erdernugået lang tid, hvor de fleste medlemmer

Ogsåhøjskolensførste

månedsblad "Fiskeren"gik ind,ogdet bleverstattetaf dennefolder, der udkom 4

gangeårligt. (Esbjerg By-

historiskeArkiv)

oprettelse, sikkert fordi degennemetlangt liv hav¬

defølt behov for dette.Endeligerdet nok sådan,at der harværet etforstortgab mellem detungekun¬

netjenesom fiskere på grund af den specielleaf¬

lønningsform indenfor fiskeriet, og det forbrug

mankunnetilladesig somhøjskolekursist.Noget

deraldrig har gjort sig gældendei landbruget.

Set ilyset af den faktiskeudvikling blev uddan-

nelseskommissionen en mærkelig fejltagelse, for

detoinitiativer, manbesluttedesig foratfremme,

led iløbetafkorttid dødenpå grund af manglende

interesse. Derimodtydermegeti dag på,atprofes¬

sor Martin Knudsens forslag om en teknikerud¬

dannelse var det rigtige. Fiskeriteknolog-uddan¬

nelsenpåEsbjerg Teknikumserudtilatoverleve- en uddannelse, derbåde i indhold og mål ligner

hansideer.

Claus Jensen,f. 1965,ercand.phil.ogansatsomdaglig leder

af Fonden: HistoriskSamling fra Besættelsestiden 1940-45, be¬

liggende på ByhistoriskArkiv i Esbjerg.

Fiskerne vil ikke siddepå skolebænken

Noten

1.Fiskeriministeriet: FISK.J.2431/1948,Fiskerihøjskolen, det¬

teogdetfølgende bygger pået notatiFiskeriministeriet, derre¬

degørfor baggrundenfor nedsættelse af kommissionen.

2. Indtilstatsminister HansHedtoftoprettedeFiskeriministeri¬

eti 1947varFiskeridirektoratetunderlagtLandbrugsministeri¬

et sometselvstændigt departement, således fiskeridirektøren

havde direktereferat til ministerenifiskerispørgsmål.

3. FISK.J.2431/1948,Fiskerihøjskolen, brev fra Dansk Fiske¬

riforening af den17.11.1942.

4. FISK.J.2431/1948,Fiskerihøjskolen, detteogdet følgende bygger på referatafmødeti kommissionenden 14.1.1943.

5.Magister Otterstrøm drevsammenmedsin hustru Snoghøj Højskole, der havde fiskeresommålgruppe. Højskolenmåtte

imidlertidophøre i 1924 på grundaf for ringetilslutning. Også

andrehøjskolerhargennemtidensøgt atimødekomme fisker¬

ne,således havde VallekildeHøjskole særlige kurserfor fiske¬

rei sidste halvdelafforrige århundrede.

6. Fiskeridirektoratet: "Betænkning afgivetaf kommissionen angåendeenvideregående undervisningfor^ungefiskere", Kø¬

benhavn,1944.

7. FISK.J.2431/1948,Fiskerihøjskolen,etbrevfra KoldingEr¬

hvervsråd af den12.juni 1943 til kommissionen, derblev lagt påsagen.

8. Afbetænkningen fremgår det ikke, hvem dersad i underud¬

valget,menSeverin Hansenskriveromdet i sine erindringer,

SeverinHansen, "Fra TræskoentilRigsdagen: Enfiskers erin¬

dringer", København, 1952, side223f.

9. Fiskeridirektoratet:"Betænkning afgivetaf kommissionen angående videre undervisningforungefiskere", København, 1994,side 10.

10. SeverinHansensredegørelsefor aftenskolerne på general¬

forsamlingen i 1945. DanskFiskeriforening; "-s Ordinære Ge¬

neralforsamling i Københavnden 9.-10.august1945", Køben¬

havn,1945, side 7.

11.DanskFiskeriforening; "-s OrdinæreGeneralforsamling i København den4.,5.og6. juli 1946", København, 1946,side

6.

12. FISK.J.2431/1948,Fiskerihøjskolen, brev fra Vestjysk Fis¬

keriforening til Fiskeridirektoratetaf den 30.4.1945.

13. FISK.J. 2431/1948,Fiskerihøjskolen,kopi af brev af den 3.5.1945 fra Fiskeridirektoratet til Severin Hansen.

14. FISK.J. 2431/1948, Fiskerihøjskolen, udateret, usigneret

notat.

15. Referat iVestkystenden 4. november1946, side 3.

16. Detskete bl.a.påhovedorganisationernesgeneralforsam¬

linger.

17. ClausSørensen:"-sErindringer:Store Opgaver", Esbjerg, 1975, side 23.

18.A.Hjort Rasmussen: "Nettetstrammes-viljen styrkes", Es¬

bjerg, 1984,side 41.