Galskabens Bureaukrati – om forandringskompasser og den
slags ting
Af: Julie Rahbæk Møller, adjunkt Professionshøjskolen Metropol,
Institut for Socialt Arbejde
Kort om ph.d. afhandlingen
• Arbejdede som fuldmægtig – overgik til at være ph.d. studerende
• Feltarbejde i Socialforvaltningen i Københavns Kommune blandt socialarbejdere og beboere på to socialpsykiatriske bosteder + blandt embedsmænd i centralforvaltningen
• Afhandlingen handler om diskrepansen mellem idealer og betingelser hos embedsmænd, socialarbejdere og beboere
• Igennem 5 analytiske kapitler om ‘hverdagen’, ‘udviklingen’,
‘tiden’ og ‘mødet’ beskriver jeg, hvordan de tre sociale
handlerum (embedsmænd, socialarbejdere og beboere) griber ind i hinanden og betinger og betinges af hinanden – i det sidste kapitel om ‘sammenhæng’ analyserer jeg det, der gør, at
systemet ikke bryder sammen
3 cases
• Embedsmanden: usikkerhed, uvidenhed og forsøget på at skabe synlighed og en social orden
• Socialarbejderne: usikkerhed, uvidenhed og forsøget på at forstå og konkretisere
forandringskompasset
• Beboeren: synliggørelsens og målingers
konsekvenser for selvopfattelsen
Hvad siger forandringskompasset om velfærdssamfundets udvikling?
• ‘Synliggørelsens tyranni’
• Relationerne mellem velfærdssamfundet udøvere og borgerne forandres: dels er der mindre tid og dels har monitorering en betydning for relationen
• Spørgsmålet er om de professionsfaglige uddannelser overhovedet har noget til fælles med den praksis, de
studerende kommer ud til? Og med de snævre muligheder for
professionsfaglighedernes virke kan man diskutere om vi som
velfærdssamfund har brug for forskellige fagligheder indenfor
det sociale område
Konklusioner
• Forsøget på at dokumentere, måle og styre beboernes udvikling
betyder, at beboerne fastholder deres ret til at blive boende og derved bliver Socialforvaltningen en medskaber af de tilstande, den prøver at forandre – forandringskompasset synliggør primært, at der ikke sker en udvikling
• Forandringskompasset er en effekt af New Public Management, men handler om mere end politiske ideologier og styringsrationaler – men om hvad? Om at skabe en social orden? Om at nægte at acceptere, at der er noget, vi ikke kan styre? Om forsøget på at skabe en social lighed eller enshed (det rene, sunde menneske med arbejde og et godt
netværk)?
• Antropologien kan bidrage til velfærdsforskning ved at undersøge ‘de sorte bokse’ (jf. David Mosse 2004) – hvad er der, der sker i
bevægelserne fra det politiske niveau, gennem embedsmænd og frontmedarbejdere og ud til borgerne.
