Kreativ kommunikation

(1)

Kreativ kommunikation

Helnan Marselis, Aarhus, d. 1-2 april 2019

Landskonference 2019

Vi kommunikerer hele tiden med vores omgivelser. Både det vi siger/gør og det vi ikke siger/gør bliver tolket af andre mennesker. Som den engelske videnskabsmand George Batson sagde:

” Det er umuligt ikke at kommunikere”.

I en verden, hvor vi konstant modtager ny information via mail, medier, sociale netværk og arbejdsnetværk, bliver måden, hvorpå vi kommunikerer såvel indbyrdes med samarbejdspartnere som med patienter/borgere utrolig betydningsfuld. Vi udfordres af helt nye krav.

På årets landskonference sætter vi fokus på kommunikation. Vi drejer kalejdoskopet i forskellige retninger og forsøger at udfordre og udvikle deltagernes opfattelse af kommunikation, der virker.

Emner på konferencen

• Formidling af videnskab via bl.a. sociale medier

• Hvordan tænder jeg min modtager?

• Kommunikation, når der skal træffes beslutninger

• Brug af Telemedicin Igen i år får du mulighed for at

• Deltage i forskellige workshops

• Høre internationale og nationale oplægsholdere

• Udvikle dig og suge ny viden til dig

• Vælge mellem at deltage i en eller to dage

(2)

Samlet programoversigt og vigtige informationer om konferencen

Prak ske oplysninger ... 2

Parkering ... 2

Internet ... 2

Kort programoversigt ... 3

Detaljeret programoversigt ... 4

Program 1. april - Dag 1 ... 4

Program den 2. april – Dag 2 ... 8

Lad verden vide, hvad du oplever på konferencen! ... 11

Abstracts ... 12

Planlægningsgruppen ... 27

Uds llere: ... 28

(3)

Praktiske oplysninger

Parkering

Der er gode parkeringsmuligheder ved hotellet. Hvis du kommer i egen bil, skal du bruge denne p- lladelse, som l enhver d skal ligge synligt i forruden.

Print parkerings lladelse og læg den i forruden.

Parkerings lladelsen kan du også få en udleveret i recep onen ved ankomst.

Internet

Navn på internet: Marselis. Der er ikke kode.

(4)

Kort programoversigt

Dag 1 Velkommen

Workshop Sessioner med mulighed for at vælge 2 af 3 oplæg Evolving Challenges in

Knowledge Synthesis v. Sally Thorne

Kommunika!on i øjenhøjde: I klinikken og på afstand V. Sarah Maria Rasch

Meta-analyse – fortolkning og how to do

V. Jakob Starup Linde Ph.d.-oplæg: Session 1:

1: Hvad sker der når vi spørger pa!enterne?

V. Caroline Mejdahl

2: The puzzle of Coherence – An Ethnographically Inspired Study of Intersectoral Collabora!on in the Danish Healthcare System

v. Anne Bendix Andersen

Ph.d.- oplæg: Session 2:

1: Dialogmøder med pa!enter og pårørende- hvad skal vi med dem?

v. Anne6e Zøylner

2: Kommunika!on i det højt specialiserede pakkeforløb for kræ3 i hjernen – hvad ved vi om pa!enternes behov?

v. Tina Wang Vedelø Keynote: Using decision science to facilitate informed decision making’ is good v. Hilary Bekker

Generalforsamling for Fagligt Selskab for Sygeplejersker, der arbejder med udvikling og forskning Middag

Dag 2

Morgenløb + havdukkert + sauna !l de friske (Husk håndklæde, hvis du ikke bor på hotellet) Morgensamling og morgensang

Workshop sessioner med mulighed for at vælge 2 af 3 oplæg Pa!ent Decision Aids: Design,

Implementa!on and Evalua!on.

v. Hilary Bekker

Videnskab er som skabt !l de sociale medier

V. Morten Busch

Giv dine tekster liv!

V. Chris9na Pontoppidan

Præsenta!on af udvalgte postere

Keynote: Using Interpre!ve Descrip!on to Build on Nursing’s Ways of Knowing

v. Sally Thorne

(5)

Detaljeret programoversigt

Program 1. april - Dag 1

9.00- 9.45 Registrering Kaﬀe/the og brød

9.45 Velkommen

v. Annesoﬁe Lunde Jensen, formand for Fagligt selskab for sygeplejersker der arbejder med udvikling og forskning

Workshop sessioner – valgt ved 9lmelding

10.00-11.30 Evolving Challenges in Knowledge Synthesis:

In this workshop, we will consider the ongoing challenge of interpre ng an synthesizing the available evidence in a ﬁeld of clinical nursing prac ce. As methodologies for reviews of various forms (including qualita ve metasynthesis) are becoming increasingly

formalized and standardized, there is increasing pressure toward privileging those that are systema c over other forms of literature review. Here, we will reconsider the inherent beneﬁts to an applied discipline such as nursing of cri cal reﬂec on upon diverse bodies of literature and interpre ve forms of narra ve review within the context of making claims about the available evidence.

v. Sally Thorne, RN, PhD, FAAN, FCAHS, DSc (Hon) , Professor of Nursing and Associate Dean of the Faculty of Applied Science at the University of Bri&sh Columbia, Canada

10.00-11.30 Kommunika!on i øjenhøjde: I klinikken og på afstand

For at forstå samspillet mellem mennesker og vores omverden observerer, engagerer og udfordrer Sarah Maria sundhedsprofessionelle, borgere og pa enter og inddrager dem som ak ve medspillere i innova ons- og implementeringsprocesser samt udvikling eller

lpasning af eksisterende teknologi.

V. Sarah Maria Rasch, antropolog med særligt speciale i telemedicin og medlem af The Research Network for the Anthropology of Technology, ﬁnansieret af det Frie

Forskningsråd.

Spejlsalen

(6)

10.00-11.30 Meta-analyse – fortolkning og how to do

Med et stort antal forskningsar kler s lles der krav l den enkelte sundhedsfaglige person at tolke disse. Ved hjælp af meta-analyse kan data fra forskellige ar kler samles og indenfor sundhedsvidenskab er antallet af meta-analyser s gende. Klassisk siges det at meta-analysen er højest i evidenspyramiden. Men meta-analysen har også sine begrænsninger i forhold hvordan det udføres og tolkes. I denne workshop drø>es forskellige konkrete meta-analyser, tolkningen og validiteten af resultaterne. Herudover gennemgås hvorledes man selv kan lave en meta-analyse, fra li?eratursøgning og l sta s k og hvilke redskaber der er lgængelige som kan le?e processen.

V. Jakob Starup Linde, læge og ph.d. på Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens.

Han har arbejdet med at samle data fra forskellige studier under sit ph.d.-studie i samarbejde med norske, svenske og hollandske forskere. Jakob bruger fortsat meta- analysen som forskningsredskab. Jakobs forskningsområder tager udgangspunkt i diabetes og osteoporose og dækker fra li0eraturstudier og epidemiologi &l klinisk forskning.

Ph.d.- oplæg to forskellige sessioner – 5 minuFer !l at gå !l session 1 eller session 2

11.35-12. 30 Session 1

Hvad sker der når vi spørger pa!enterne?

I sundhedsvæsenet i dag anvendes pa&ent rapporterede oplysninger (PRO) bl.a. med det formål at styrke pa ent-kliniker kommunika onen. I oplægget præsenteres en

fortolkende beskrivelse af PRO’s betydning for pa ent-kliniker kommunika onen set fra pa ent- og klinikerperspek vet. Oplægget tager udgangspunkt i empiriske undersøgelser foretaget på tre neurologiske ambulatorier i Region Midtjylland hvor PRO-systemet AmbuFlex anvendes. I mit oplæg er der fokus på resultater fra min ph.d.-aCandling.

V. Caroline Mejdahl, Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. Forsker v. AmbuFlex - Enheden for Pa&entrapporterede Oplysninger, Hospitalsenheden Vest, Herning.

The puzzle of Coherence – An Ethnographically Inspired Study of Intersectoral Collabora!on in the Danish Healthcare System

Formålet med mit studie var, gennem en socialkonstruk vis sk lgang at undersøge, hvordan sundhedsprofessionelle konstruerer tværsektorielt samarbejde, når de skaber pa enDorløb for ældre borgere med ﬂere kroniske lidelser.

Jeg undersøgte de professionelles tværsektorielle samarbejde ved hjælp af to metoder:

•

En kri sk diskursanalyse af Sundhedsa>alen for region Midtjylland 2015-2018

•

Feltobserva oner, hvor jeg fulgte borgere og sundhedsprofessionelle, der var

involveret i tværsektorielle pa enDorløb

(7)

Jeg fandt, at det tværsektorielle samarbejde fremstår som Ierne rela oner mellem fagpersoner. Sådanne rela oner er besværliggjort af strukturelle og/eller kulturelle forhold, som øver gensidige påvirkninger i, og på, de professionelles arbejde med at skabe pa enDorløbene.

v. Anne Bendix Andersen, Ph.d.

RN, MHS (nursing) og formand for Sygeplejee&sk Råd Aarhus Universitet, Health, Sek&on for Sygepleje/

Center for Forskning i Klinisk Sygepleje, Regionshospitalet Viborg/Kvalitetsafdelingen, Regionshospitalet Viborg

11.35-12.30 Session 2:

Dialogmøder med pa!enter og pårørende- hvad skal vi med dem?

Oplægget tager udgangspunkt i mit ph.d.-projekt med tlen ”Pa en nvolvering i udvikling af pa enDorløb for brystkræ>”. Som en del af projektet har vi ha>

dialogmøder mellem pa enter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Reﬂeksioner og erfaringer fra dialogmøderne bliver omdrejningspunktet for oplægget.

v. Anne6e Zøylner, Klinisk sygeplejespecialist, Ph.d.

Plas k- og Brystkirurgi, Aarhus Universitetshospital

"Kommunika!on i det højt specialiserede pakkeforløb for kræ3 i hjernen – hvad ved vi om pa!enternes behov?"

Pa enter der modtager diagnosen "primær hjernekræ>" har generelt

en dårlig prognose og oplever o>e en høj symptombyrde, der påvirker deres evne l at bearbejde informa on og kommunikere egne behov. Flere interna onale studier har det sidste år påvist, at disse pa enter i høj grad har uopfyldte behov i forhold l

informa on, kommunika on og stø?e i deres sygdomsforløb. Spørgsmålet er, om de?e også gælder i Danmark, hvor pa enterne gennemgår det accelererede og eﬀek ve pakkeforløb for kræ> i hjernen? Og hvad ved vi egentligt om pa enternes behov og oplevelser i forhold l informa on, kommunika on og stø?e i pakkeforløbet, der går på tværs af sektorer, hospitaler, afdelinger og faggrupper?

v. Tina Wang Vedelø, Ph.d., Cand. Cur., Udviklingsansvarlig sygeplejerske, Afdelingen for Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital.

12.30-13.45 Frokost, uds llinger og poster

Spejlsalen

(8)

Workshop sessioner – Gentagelse af formiddagens tre workshops - valgt ved 9lmelding.

13.45-15.15 Evolving Challenges in Knowledge Synthesis:

v. Sally Thorne

13.45-15.15 Kommunika!on i øjenhøjde: I klinikken og på afstand V. Sarah Maria Rasch

13.45-15.15 Meta-analyse – fortolkning og how to do V. Jakob Starup Linde

15.15-15.45 Pause med forfriskninger, uds llere og poster

15.45-16.45 Using decision science to facilitate informed decision making’ is good

This lecture draws on Professor Bekker’s research using decision science to inves gate people’s decision-making about treatment and design interven ons to facilitate informed pa ent decision-making. Informed decision-making means people make decisions well, by assessing accurate informa on about all op ons and their consequences, evalua ng these details with their values, and trading-oﬀ these

evalua ons to make a choice (Bekker et al, 1999). Pa ents make decisions using other strategies, such as past experience and/or another’s opinion (Winterbo?om et al, 2014), which can be stressful and/or result in distress (Bekker et al, 2004). The way informa on is provided inﬂuences the strategies people use to make a decision either biasing (Bekker et al, 2013) or boos ng (Abhyankar et al, 2014) their thinking. Pa ent Decision Aids are resources informed by decision science enabling people to make reasoned decisions (Bekker et al, 2003). When integrated within usual healthcare, professionals are be?er able to support pa ents’ treatment choices (Winterbo?om et al, 2016), and make shared decisions based on best clinical evidence and pa ent preferences (Brown et al, 2016).

v. Professor Hilary Bekker (PhD), Chair in Medical Decision Making,

Leeds Ins&tute of Health Sciences –School of medicine, University of Leeds, UK

17.00-18.00 Generalforsamling for Fagligt Selskab for Sygeplejersker, der arbejder med udvikling og forskning

18.30 Velkomstdrink

19.00 Middag på Helnan Marselis

(9)

Program den 2. april – Dag 2

6.45-7.45 Morgenløb v. Randi Tei

En frisk dukkert i bugten og en tur i hotellets sauna er oplagt e>er løbeturen.

Husk håndklæde.

8.45-9.15 Morgensamling og morgensang

9.15 - 9.30 Registrering for dem der kun deltager på dag 2.

Workshop sessioner – valgt ved 9lmelding

9.30-11.00 Pa!ent Decision Aids: Design, Implementa!on and Evalua!on.

Workshop Objec ves

To develop skills in thinking diﬀerently about the role of pa ent resources in the delivery of usual health services.

To familiarise a?endees with:

a) the decision science underpinning the design and content of pa ent decision aids b) the use of pa ent decision aids in usual care contexts

c) the evalua on of pa ent decision aids

Learning outcomes

Following this workshop, a?endees will be able to:

•

Iden fy literature and guidance to design and evaluate pa ent decision aids (e.g.

IPDAS checklist and resources; SUNDAE guidelines)

•

Discuss the value and u lity of using pa ent decision aids within usual healthcare

•

Cri que current prac ces in terms of boos ng or biasing pa ent reasoning

Prepara on.

A?endees are encouraged to ‘bring a problem’ about making and/or suppor ng others to make a treatment decision. The workshop will sign post key resources, including those located on the Interna onal Pa ent Decision Aids Standards (IPDAS)

h?p://ipdas.ohri.ca/resources.html, O?awa Health Research Ins tute web-pages

h?ps://decisionaid.ohri.ca/cochsystem.html, and examples from pa ent decision aids (e.g.

h?ps://www.kidneyresearchuk.org/DialysisDecisionAid)

v. Professor Hilary Bekker (PhD), Chair in Medical Decision Making,

Leeds Ins&tute of Health Sciences –School of medicine, University of Leeds, UK 9.30-11.00 Videnskab er som skabt !l de sociale medier

De ﬂeste tænker, at forskning er alt for langhåret l de sociale medier, men det er en stor misforståelse. I erkendelse af at de tradi onelle medier sjældent dækker videnskab, har Novo Nordisk Fonden kastet sig over de sociale medier som primær kilde l formidling af den videnskab, som Fonden stø?er. Ved hjælp af en kombina on af unikt og

gennemarbejdet indhold, æste sk smukke videoer og redskaber l målretning af posts på de

Marselisborgsalen

Spejlsalen

(10)

sociale medier er det lykkedes Fonden i løbet af et år at oparbejde et community og gøre Novo Nordisk Fondens Facebook-site l site med ﬂest followers af alle europæiske fonde.

Workshoppen sæ?er fokus på, hvordan man stamper unikke historier op af jorden og træder ud af nyhedsstrømmen, hvordan man gør videnskabelige historier levende, forståelige og relevante for en bredere målgruppe, hvordan man omsæ?er videnskab fra skri> l billeder samt hvordan man kan opbygge et community på de sociale medier.

V. Morten Busch, ansat som videnskabsredaktør i Novo Nordisk Fonden, hvor han formidler videnskab på fondens website sciencenews.dk og sociale medier. Han har en baggrund som Ph.d. i proteinkemi fra Københavns Universitet, og har arbejdet 3 år på Danisco

Biotechnology, 6 år med outrech på KU-Science samt 7 år som chef på

Experimentarium. Morten Busch har formidlet forskning i 20 år har skrevet for medier som Weekendavisen, Poli&ken og Ud&Se, produceret ﬁlm for DR (Store Danske Videnskabsfolk) og radio for 24syv.

9.30-11.00 Giv dine tekster liv!

Du har fundet en løsning på et problem, som kan komme pa enter, kolleger, borgere og samfund l gode. Eller du har fået øje på en udfordring for den gode sygepleje, som kalder på udvikling. Du har med andre ord et vig gt budskab, du vil ud med. Gerne så bredt som muligt.

Problemet er bare, at din lange uddannelse har låst dig fast i en akademisk skrives l, som sæ?er snævre rammer for, hvad der er relevant indhold, hvad der er en klar logisk opbygning, og hvad der godt sprog. Og inden for dén ramme når du kun en snæver faggruppe af særligt interesserede.

Hvad gør du? Hvordan når du bredere ud?

Du lægger forskningslogikken fra dig og starter i læserens verden. Du spørger dig selv:

Hvordan kan jeg skrive mig ind i læserens verden? Hvordan kan jeg tænde læserens

nysgerrighed og vække et narra vt begær e>er at få tekstens slutning med? Hvordan kan jeg få læseren l at se, lugte, smage, høre og røre problems llingen?

Med udgangspunkt i sin bog Giv teksten liv. Greb der griber giver retoriker Chris na Pontoppidan nogle enkle råd l, hvordan du kan forvandle fagtunge problems llinger l letlæste, levende tekster.

V. Chris9na Pontoppidan, cand.mag. i retorik og ekstern lektor på Københavns Universitet.

Hun er forfa0er &l bøgerne Gør teksten klar og Giv teksten liv, der viser, hvordan man med simple greb kan gøre sine tekster skarpere og skævere. I sit ﬁrma Ren Retorik løser hun opgaver for hospitaler, kommuner og virksomheder. Her lyder en af hendes &lbagevendende opfordringer &l kunderne: Gå gerne &l grænsen!

11.00 – 11.20 Pause med forfriskninger

Gå !l anden workshop

Bøgesalen

(11)

Workshop sessioner – Gentagelse af formiddagens tre workshops - valgt ved 9lmelding

11.20-12.50 Pa!ent Decision Aids: Design, Implementa!on and Evalua!on.

v. Professor Hilary Bekker

11.20-12.50 Videnskab er som skabt !l de sociale medier V. Morten Busch

11.20-12.50 Giv dine tekster liv!

V. Chris9na Pontoppidan

12.50-13.50 Frokost, uds llere og poster

13.50-14.35 Præsenta on af udvalgte postere og uddeling af præmie l den bedste poster

14.35-15.00 Pause med forfriskninger, uds llere og poster

15.00-16.00 Using Interpre!ve Descrip!on to Build on Nursing’s Ways of Knowing

In this presenta on, Dr. Thorne will introduce an approach to qualita ve study design that capitalizes on a nursing disciplinary lens, allowing us to ask research ques ons that are aligned with nursing’s dis nc ve knowledge needs and not constrained by a theory-building agenda. She will explain how this method allows for studies that illuminate the complexi es of human subjec ve experience and yield knowledge that is op mally suited to the

understandings required for person-centered care.

v. Sally Thorne, RN, PhD, FAAN, FCAHS, DSc (Hon), Professor of Nursing and Associate Dean of the Faculty of Applied Science at the University of Bri&sh Columbia, Canada

16.00 – 16.15 Afrunding

v. Annesoﬁe Lunde Jensen, formand for Fagligt selskab for sygeplejersker der arbejder med

udvikling og forskning

(12)

Medbring tablet, smartphone eller PC, så du kan deltage i den interak ve diskussion, der

modereres af lektor, ph.d. Vibeke Røn Noer

Lad verden vide, hvad du oplever på konferencen!

Brug vores hashtag #fs32landskonference

FS32 for sygeplejersker der arbejder med udvikling og forskning h?ps://www.linkedin.com/groups/72771/

#fs32landskonference

Bliv medlem af den oﬀentlige gruppe:

Fagligt selskab for sygeplejersker der arbejder med Udvikling og forskning

Hvis linket driller, så brug:

h?ps://www.facebook.com/groups/udviklingssygeplejerskernefs32/

(13)

Abstracts

Titel

Skrives med fed max.

100 tegn

Med afsæt i vores historie

Individuelle møders betydning for tilpasning til livet med Parkinsons sygdom efter DBS

Førsteforfatter Navn/ titel/

arbejdssted/ e-mail

Anita Haahr, lektor ph.d.,

VIA Sygeplejerskeuddannelse, Aarhus anih@via.dk

Medforfattere Navn/ titel/

arbejdssted

Annelise Norlyk, uddannelsesleder ph.d., Sektion for sygepleje, Aarhus Universitet

Elisabeth Hall, professor emerita, Sektion for Sygepleje Aarhus Universitet Marit Kirkevold, Professor, Avdeling for Sykepleievitenskap, Universitetet i Oslo

Abstract (max 300 ord) Baggrund Formål Metode Resultater Konklusion

Evt. perspektivering

Patienter der behandles med dyb hjernestimulation (DBS) for Parkinsons sygdom og deres pårørende (PD) gennemgår det første år en proces mhp at tilpasse sig et nyt og ændret funktionsniveau, ændringer i behandling og afstemning af forventninger til livet fremover.

Et feasibiity studie viser at en målrettet intervention med individualiserede møder med en specialiseret DBS sygeplejerske 4 gange i løbet af de første 6 måneder, opleves som meningsfyldte og understøttende for

tilpasningsprocessen af patienter og pårørende.

Med afsæt i feasibilitystudiets fund, har dette studie fokus på at analysere mødernes indhold og karakteristika mhp at få en dybere forståelse af mødernes betydning for tilpasning til livet med DBS.

Analysen baseres på lydoptagelser af møder mellem sygeplejerske, patient og ægtefælle.

Den foreløbige analyse viser at møderne udgjorde en relationel triade mellem sygeplejerske og patient, sygeplejerske og pårørende og mellem ægtefællerne hvor personlig viden om patienter og pårørendes unikke situation skabes og deles. Denne viden danner grundlag for en

individualiseret målrettet indsats, baseret på personlig og professionel kundskab, der synes at have afgørende betydning for at understøtte patienter og pårørendes håndtering af udfordringer og tilpasning til ændringer i livet med DBS for PD.

Analysen af data er stadig i gang, og de endelige fund vil blive præsenteret og uddybet på konferencen.

1

(14)

Titel

100 tegn

Sundheds Faglig Supervision (SFS) til sygeplejerskestuderende, gennem hele uddannelsen.

arbejdssted/ e-mail

Bolette Holck/ Uddannelseskonsulent/ Direktionssekretariatet, Rigshospitalet/ bolette.holck@regionh.dk

arbejdssted

Britta Drostby, Klinisk underviser, HOC, Rigshospitalet Conny Larsen, Studievejleder, Professionshøjskolen Metropol

Solveig Østergaard, Uddannelsesansvarlig oversygeplejerske, Psykiatrisk Center Ballerup Inge Laugesen, Afsnitsleder OPUS, Psykiatrisk Center Ballerup

Anette Sørensen, Klinisk underviser, JMC, Rigshospitalet Sine Lehn-Christiansen Ph.D. og lektor, RUC

Baggrund:

Sundhedsfaglig Supervision (SFS) er udvalgt som et af fire eksperimenter i forsknings- og udviklingsprojektet ”PÅ TVÆRS”, der følger en klasse på 40 Sygeplejerskestuderende gennem hele deres uddannelse.

Formålet med eksperimentet har været:

At undersøge om SFS kan medvirke til:

• at udvikle de studerendes professionsidentitet

• at styrke de studerendes oplevelse af sammenhæng i uddannelsesforløbet

• at udvikle SFS tilpasset sygeplejerskestuderende.

Metode:

Gruppebaseret SFS gennem hele uddannelsen, gennemført af uddannede, erfarne supervisorer. Der er gennemført 21-23 supervisioner af hver 2 timers varighed, afhængigt af om de studerende har modtaget supervision i 7. semester.

Indsatsen er løbende blevet evalueret med aktiv inddragelse af de

studerendes perspektiv. Der er midtvejs i forløbet afholdt en workshop med deltagelse af alle studerende og supervisorer.

Resultater/ fund:

Det er i supervision af studerende nødvendigt, at være særlig opmærksom, på behovet for alternative supervisionsformer og metoder end det er

tilfældet for uddannet personale. Dette er begrundet i de studerendes parathed, sårbarhed, evne til refleksion og mulige udbytte.

Intensitet, kontinuitet og gruppesammensætning har stor betydning for de studerendes udbytte af SFS.

Konklusioner/ anbefalinger:

SFS er hovedsageligt relevant i de studerendes kliniske perioder.

SFS kan med fordel tilbydes studerende, men det kan ikke anbefales tilrettelagt som en obligatorisk aktivitet.

Forventningsafstemning indledningsvis og løbende er nødvendig.

Introduktion til SFS kan med fordel ske ved hjælp af forskellige refleksive øvelser og evt. med inddragelse af studerende der har erfaring med at deltage i SFS, så SFS kan illustreres med deltagere de studerende kan identificere sig med.

De studerendes erfaringsgrundlag fra kontakt med patienter og pårørende har betydning for deres mulighed for at indgå i SFS.

Klinisk erfaring og begyndende faglighed er betydningsfuld.

2

(15)

Titel

100 tegn

“Patientinvolvering i medicinadministration”

arbejdssted/ e-mail

Helen Schultz, Klinisk Sygeplejeforsker & Lektor, ph.d.

Kirurgisk Afdeling A, OUH & Klinisk Institut, SDU

arbejdssted

-

Baggrund: Kirurgiske patienter får ofte ordineret ny medicin eller ændringer i deres vanlige medicin under indlæggelsen. Inden udskrivelsen skal

patienterne oftest kunne varetage den medicinske behandling efter udskrivelsen for at fremme ”recovery” og undgå genindlæggelser.

Formål: At undersøge hvordan den kirurgiske patient informeres og involveres i administration af medicinen under indlæggelsen.

Metode: Et kvalitativt feltstudie med deltagerobservation og interviews blev gennemført via tre substudier. I alt blev der inkluderet 26 patienter og 7 sygeplejersker/farmakonomer.

Resultat: Undersøgelsen viste tre temaer. Det første var ”at være sat ud af spillet”, som var relateret til en patientoplevelse af at miste kontrol over medicineringen på grund af sygdom, sundhedsprofessionelle og guidelines.

Det andet tema var ”at tage teten”, som reflekterede, hvordan patienterne agerede for at undgå medicineringsfejl. Det tredje tema var ”at have kontrol og at miste kontrol”, der afspejlede sygeplejerskernes behov for at have kontrol over medicinadministrationen og deres tilbageholdenhed med at afgive kontrollen til patienten af frygt for at det ville medføre

medicineringsfejl.

Konklusion: Patientinformation om medicin var begrænset af patienternes tilbageholdenhed med at efterspørge information, sygeplejerskernes

vurdering af patienternes behov, og sygeplejerskernes viden om medicinen.

Patientinvolvering i medicinadministration var begrænset af manglende dialog mellem patient og sygeplejerske om medicinen.

3

(16)

Titel

100 tegn

Pigtail nephrostomy – a clinical intervention

arbejdssted/ e-mail

Henriette Jensen, Sygeplejerske med særlig klinisk funktion i udvikling og undervisning, MKS. Urologisk sengeafsnit og akut modtage- og dagafsnit, Aalborg Universitetshospital

arbejdssted

Beritt Bach Pedersen, sygeplejerske med særlig klinisk funktion i udvikling, uroterapeut, MKS. Urologisk ambulatorium, Aalborg Universitetshospital Helle Haslund, sygeplejerske, medicinsk antropolog, MAH et PHD, Postdoc i Klinik anæstesi, børn, kredsløb og kvinder. Aalborg Universitetshospital Abstract

(max 300 ord) Baggrund Formål Metode Resultater Konklusion

Instruction:

Patients treated with a pigtail nephrostomy (PN), experience a high frequency of complications as e.g. obstruction. Consequently many acute outpatient treatments and readmissions. The aim is to investigate whether a complex clinical intervention will improve nursing practice reducing the number of acute outpatient treatments and readmissions.

Materials & Methods:

A sequential design was chosen inspired by The delvelopment-evaluation- implementation process.

Study 1:

Consisted of a litterature review on PN treatment complications to gain insight in the characteristics of the problem. As baseline prior to the

intervention and to gain further local insight we counted patients registrered for two years retrospectively and documented PN related admissions and diagnoses.

Study 2:

We explored home care nurses and urologic nurses experiences and

knowledge on PN throug five focus group discussions. Based on the findings from study 1 and 2 we designed a website with videoclips of dressing- change, fixation and flushing in case of obstruction, and informations about the PN. An E-learning course is designed for the urological nurses and for the home care nurses for qualify their knowledge and skills. Furthermore the home care nurses has the opportunity to call urological nurses on Skype Business.

Study 3:

The intervention is pilot tested, evaluated and adjusted and then implemented in the whole region for a period of one year.

Results:

We measure outcome as a local manual data collection as in study 1. We will compare this data to the baseline from Study 1. Furthermore we will

compare patients with complications that require urological assistance with the number of nurses who have undergone E-learning in the primary care.

Conclusion:

This cross sectorial study is of potential value to the patients, who suffer complications and readmissions that could be prevented from qualified evidence-based nursing care.

4

(17)

Titel

100 tegn

Ensomhed i livet med leddegigt

arbejdssted/ e-mail

Laila Twisttmann Bay, ph.d.-studerende, Reumatologisk afdeling OUH og Klinisk Institut SDU

Laila.t.bay@rsyd.dk Medforfattere

Navn/ titel/

arbejdssted

Torkell Ellingsen, Professor, Reumatologisk afdeling OUH, Annamaria Giraldi, Professor, Sexologisk Center Psykiatri Kbh., Christian Graugaard, Professor, Sexologisk Forskningscenter, Aalborg Universitet, Dorthe S. Nielsen, Docent, IMK OUH og SDU.

Leddegigt er en kronisk sygdom, der bl.a. giver mange smerter og træthed, og sygdommen kan derfor påvirke flere aspekter af hverdagslivet.

Leddegigt kan beskrives som en usynlig sygdom, fordi sygdommen ofte optræder uden klare tegn. Familie og andre relationer kan have manglende forståelse for de begrænsninger, som leddegigt kan give i hverdagslivet, selvom sygdommen kan være invaliderende for den enkelte at leve med.

Undersøgelser viser, at mennesker med leddegigt oftere oplever sig ensomme end baggrundsbefolkningen. Vi ved også, at ensomhed påvirker sundhed og sygelighed negativt på flere parametre, men der er ikke -efter vores vidende - undersøgelser, der ser på, hvordan mennesker med

leddegigt oplever evt. ensomhed, og hvad det betyder for hverdagslivet med en kronisk sygdom.

Formålet er at undersøge patientens perspektiv på selvoplevet ensomhed og betydningen for håndtering af livet med leddegigt.

Der udføres individuelle semi-strukturerede interview med 17 deltagere.

Interviews transskriberes og analyseres derefter med en narrativ tilgang.

De foreløbige resultater tyder på, at ensomhed kan optræde hos personer i alle aldersgrupper og både mænd og kvinder med leddegigt. Ensomheden har både relation til tidligere livs-erfaringer og til livet med en kronisk sygdom, og de udfordringer, det giver. En del deltagere udtrykker ønske om at dele oplevelsen af ensomhed med bl.a. sundhedsprofessionelle, men tabu og travlhed kan vanskeliggøre det.

Fra et patientperspektiv tyder det på, at et individuelt fokus er ønskeligt – og nødvendigt, hvis der skal opstå et tillidsfuldt rum, hvor intime og vanskelige emner skal drøftes. Herunder selv-oplevet ensomhed og mulighed for at træde ud af eller håndtere denne.

5

(18)

Titel

100 tegn

A friendly smile is what matters most

arbejdssted/ e-mail

Louise Muxoll Grønhaug Klinisk sygeplejespecialist Ortopædkirurgisk Afdeling

Vejle Sygehus – En del af Sygehus Lillebælt Louise.Muxoll.Gronhaug@rsyd.dk

arbejdssted Abstract (max 300 ord) Baggrund Formål Metode Resultater Konklusion

Background

Research show gabs between what patients want and what healthcare professionals think patients want. Focusing on what matters to patients can provide more patient-centered care.

Aim

The aim is to investigate what matters most to elective orthopaedic patients.

Furthermore to identify what professionals assume what matters in order to confirm the gap between the two perspectives.

Method

Data was collected by one interview-question: “What matters to you?” which was answered by 68 patients during their hospital visit. One survey-question

“What do you think matters to your patients?” was answered by 95

employees (56 nurses, 18 doctors, 13 secretaries and 8 “others”). Content analysis was used to analyse data

Results

Eight “patient-themes” and six “professionals-themes” were identified. Four themes were comparable. The dominating theme was: “To be greeted by a friendly smile”. It was identified in 49 % of the patients´ comments.

Furthermore 21 % of the patients found it important “To be seen and heard”. Both themes were also highlighted as important themes by the professionals (45 % and 57 % respectively). But instead of “Professionalism”

that were assumed to be the 3th most important theme by the professionals (38 %), the patients found that “Return to a normal everyday life” mattered more (26 %). This was not mentioned at all by the professionals.

Conclusion

The findings indicated that a friendly smile and the interpersonal relationship between patient and professional matters most. It demonstrates that

professionals not always assume right when it comes to identifying patients’

preferences. But the participants were not asked to elaborate or prioritize the themes. This is a challenge for future research.

6

(19)

Titel

100 tegn

Fra prostatakræftpatient til gammel mand

arbejdssted/ e-mail

Lotte Evron

Ph.d., cand. mag. i pædagogik og sygeplejerske.

Lektor ved Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, Københavns Professionshøjskole.

loev@kp.dk Medforfattere

Navn/ titel/

arbejdssted

Gitte Wind

Ph.d. og cand. mag. i antropologi. Docent

ved Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser, Københavns Professionshøjskole.

Mænd i behandling for prostatakræft lever ofte med senfølger, der påvirker deres hverdagsliv og samliv. Parret skal hver for sig og sammen forholde sig til chokket over diagnosen, potentielt ændrede roller, afbrydelser i

hverdagslivet og et muligt pres på det ægteskabelige og seksuelle samliv.

Hvad sker der med samlivet og seksualiteten blandt heteroseksuelle par, når mandens krop og selvbillede forandrer sig ved senfølger efter radikal

prostatektomi?

Projektet er designet som et toårigt feltstudie (2016-2018) med deltagerobservationer af kræftpakkeforløb

for prostatacancer, samt dyade interviews med 16 deltagere: otte mænd og deres kvindelige partnere (50-75 år). Der blev foretaget en narrativ analyse inspireret af Ricoeurs tanker om, at en fortælling åbner op for en mulig verden, man kan træde ind i, og at lytteren tilegner sig fortællingen (er medskaber) ved aktivt at følge med i den.

Analysen viser, hvordan senfølger som urininkontinens

og rejsningsproblemer åbner for en ny skræmmende verden, hvor disse relativt yngre mænd og deres partnere oplever, hvordan senfølgerne får dem til at føle sig som en gammel ulækker mand, en umandig mand eller at de er gift med en sådan mand.

Sundhedsprofessionelle, der arbejder med denne patientgruppe, kan med fordel muliggøre en forventningsafstemning under samtalerne

om behandlingsforløbet, og efterfølgende støtte identitetsarbejdet for både manden og hans partner fx med hjælp af en sexolog for herved at lette tilpasningen til livet med senfølger.

7

(20)

Titel

100 tegn

Sådan vil vi gerne være!

Udvikling af interkollegiale værdier via dialogmøder.

arbejdssted/ e-mail

Louise Muxoll Grønhaug Klinisk sygeplejespecialist

Vejle Sygehus – En del af Sygehus Lillebælt Louise.Muxoll.Gronhaug@rsyd.dk

Baggrund

Undersøgelser tyder på, at kulturen på en sygehusafdeling er afgørende for om patienter og pårørende oplever en åben kommunikation med personalet.

Med afsæt heri blev alle medarbejdere i Ortopædkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus inviteret til at drøfte og komme med forslag på, hvordan kulturen i afdelingen kunne styrkes i 2018. Dette kickstartede et kvalitativt

udviklingsprojekt på tværs af faggrupper og afsnit (ambulatorium, sengeafsnit, operationsafsnit, dagafsnit).

Formål

Formålet var, at udvikle et sæt af fælles interkollegiale værdier, der kan optimere medarbejdernes indbyrdes kommunikation og samarbejde.

Antagelsen var, at dette ville bidrage til en forbedre kultur i afdelingen og dermed implicit bidrage til, at personalet kan tilbyde excellent behandling og sygepleje til patienter og pårørende.

Metode

Via flere dialogmøder (måde monofaglige og tværfaglige) blev udvalgte interkollegiale værdier drøftet og defineret. Input fra dialogmøderne blev efterfølgende bearbejdet via tematisk analyse.

Resultater

Medarbejderne havde på tværs af afsnit og fag et meget ensartet syn på, hvordan tillid, ærlighed, åbenhed, respekt og ordentlig bør komme til udtryk i hverdagen. Resultaterne blev sammenskrevet i en pjece ”Sådan vil vi gerne være” set i relation til medarbejderens indbyrdes kommunikation og

samarbejde.

Konklusion

Sundhedsfagligt personale oplever at værdierne tillid, ærlighed, åbenhed, respekt og ordentlig kan sætte retning for og forbedre deres interkollegiale kommunikation og samarbejde.

Perspektivering

Implementering af de interkollegiale værdier er aktuelt i gang og en planlagt spørgeskemaundersøgelse (februar og oktober) skal afdække, hvorvidt medarbejderne oplever udbytte af arbejdet med de interkollegiale værdier.

8

(21)

Titel

100 tegn

Hvad er det de unge vil ha`? En fokusgruppeundersøgelse af unge med diabetes og deres udfordringer

arbejdssted/ e-mail

Klinisk sygeplejespecialist Marianne L. Pedersen

Formål:

At undersøge hvilke udfordringer unge mellem 18 og 24 år oplever i deres hverdag, samt ideer til, hvilke tiltag der skal iværksættes for at

imødekomme disse udfordringer. Dette med henblik på at de unge føler sig inddraget og hjulpet.

Metode:

Projektet har en kvalitativ tilgang, med en overvejende fænomenologisk forståelsesramme. Dataindsamlingsmetoden er fokusgruppediskussioner med i alt ni unge diabetespatienter, fordelt på to fokusgrupper. Ordrette udskrifter af fokusgruppediskussionerne er analyseret vha. systematisk tekstkondensering.

Resultat:

Ved analysen fremkom seks centrale temaer.

1) Skyld og dårlig samvittighed

2) Vigtigt ikke at føle sig dømt af andre 3) Man lider afsavn

4) Alt skal planlægges

5) Svært at flytte hjemmefra 6) Fællesskab og vidensdeling

Konsekvenser for praksis/ konklusion:

Det konkluderes at de unge har mange forskellige udfordringer i deres hverdagsliv med diabetes. De unge oplever, at det sundhedsfaglige personale ikke taler med dem om det, de finder mest vigtig. Endvidere vil mange unge gerne indgå i fællesskaber, hvor der tales om livet med diabetes. Erfaringer og videndeling fra andre unge i samme situation er væsentligt.

9

(22)

Titel

100 tegn

Sense of coherence among non-attendee women in a Danish multifaceted screening program for cardiovascular diseases Førsteforfatter

Navn/ titel/

arbejdssted/ e-mail

Marie Dahl, Ph.D.

Postdoc.

Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, Hospitalsenhed Midt, Karkirurgisk Forskning og Center for Forskning i Klinisk Sygepleje, VIA University College, Viborg og Regionshospital Viborg.

marie.dahl@midt.rm.dk Medforfattere

Navn/ titel/

arbejdssted

Anne Bendix Andersen, Ph.d. Forskningssygeplejerske

Center for Forskning i Klinisk Sygepleje og Kvalitetsafdelingen, Hospitalsenhed Midt. Regionshospitalet Viborg

Susanne Friis Søndergaard. Ph.d. Forskningssygeplejerske, Postdoc.

Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Hospitalsenhed Midt/VIA University College, Sygeplejerske uddannelse

Center for Forskning i Klinisk Sygepleje.

Regionshospital Viborg.

Background

Previous research shows that the main theme for women declining to attend a multifaceted cardiovascular screening program is related to finding it personal irrelevant. However, research has also established screening for cardiovascular diseases as an effective strategy to prevent cardiovascular events. In this study, we explore these women's experiences by applying Antonovsky’s theory of Sense of Coherence as a theoretical lens to create a deeper understanding of these women's decisions.

Aim

This study, explores why women decline a screening invitation for cardiovascular diseases, by using the theory of sense of coherence.

Method

An interview study with non-attendee women invited to screening for cardiovascular diseases. A conceptual, deductive content analysis inspired by Elo and Kyngäs was applied.

Results

Our preliminarily findings revealed that women's decision of declining the screening invitation was based on the high sense of meaningfulness in terms of emotional inner logics. Those emotional inner logics seemed to reflect a realm of understanding of sense of coherence.

In contrast, we found that the comprehensibility's cognitive reflections were not a contributory factor for the decision of whether to attend.

Conclusion

The decision of declining the screening invitation is rooted in feelings of meaningfulness that provides the women with the degree of sense of coherence. These inner logics represent a shell that hinders a cognitive decision when facing a screening invitation. Overall, we conclude that the reasons for declining the screening invitation are embedded in the women's salutogenical perspective.

Perspective

When offering screening programs, we need to consider how to re-invite non-attendees within a salutogenical approach.

10

(23)

Titel

100 tegn

Hvad er vigtigt for dig?

- En fortolkende fænomenologisk undersøgelse.

arbejdssted/ e-mail

Rikke Pia Bendorf Andersen Cand. Scient. San.

Klinisk Sygeplejespecialist, OPAS

Rikke.Pia.Bendorf.Andersen@rsyd.dk - www.ouh.dk Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V, Svendborg Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Baagøes Alle 15, 5700 Svendborg

Baggrund: ”Hvad er vigtig for dig i dag?” En international temadag

oprindeligt formidlet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, blev afholdt 6. juni, 2017 på OPAS, Svendborg Sygehus, OUH. Kun få patienter fik stillet spørgsmålet, da personalet af flere årsager ikke følte sig medinddraget og tillige udtrykte vanskeligheder ved at relatere til

spørgsmålet.

Formål: Via dette studie undersøger jeg om spørgsmålet: ”Hvad er vigtigt for dig?”, som en del af den præoperative kommunikation, kan bidrage til et øget patientcentreret fokus hos de sundhedsprofessionelle i den daglige sygepleje på OPAS, samt bidrage til medinddragelse af patienterne ved modtagelse til operation og dermed fremme patienternes opnåelse af empowerment. Med udgangspunkt i empowerment som relationelt begreb, undersøges således både patienternes og de sundhedsprofessionelles oplevelser, følelser og holdninger i relation til dette spørgsmål. Dette med henblik på udarbejdelse af en anbefaling.

Metode: Denne hermeneutiske fænomenologiske tilgang fokuserer på patienternes og de sundhedsprofessionelles oplevelser, hvorfor empiri blev indsamlet via individuelle semistrukturerede interviews af patienter og et fokusgruppe interview af sundhedspersonale. Empirien blev fortolket via en fænomenologisk metode, hvor der blev identificeret tre hovedtemaer.

Fund: Fra empirien fremkom tre hovedtemaer gældende for henholdsvis både patienter og sundhedspersonalets oplevelser: Medinddragelse, personalets professionalisme og behovet for information.

Konklusion: Studiet demonstrerede at spørgsmålet: ”Hvad er vigtigt for dig” bidrog personalet med et mere patientcentreret fokus og at det fungerede som et ”One size fits all” spørgsmål, hvor patienterne trods forskellige behov for information, oplevede medinddragelse med mulighed for opnåelse af empowerment, hvis de havde behov for det. Dog viste det sig vanskeligt at vurdere, hvorvidt patienterne opnåede empowerment trods spørgsmålet. Med henblik på at behandle alle patienter lige, blev

spørgsmålet således anbefalet, som en del af den præoperative kommunikation.

11

(24)

Titel

100 tegn

A Danish questionnaire for measuring shared decision making among gynecological patients.

arbejdssted/ e-mail

Mette Hulbæk MCN

PhD Candidate, Department of Obstetrics & Gynecology, Hospital of Southern Jutland & Institute for Regional Health

Research, University of Southern Denmark, Denmark mette.hulbaek@rsyd.dk

arbejdssted

Marianne J, Jørgensen MPH PhD a), Regner Birkelund PhD b), Jesper Bo Nielsen PhD c), Birgit Debrabant PhD d) and Jette Primdahl PhD e)

a) Assistant Professor, Department of Clinical Medicine, Aarhus University, Aarhus, Denmark

b ) Professor, Lillebaelt Hospital, Vejle & Institute for Regional Health Research, University of Southern Denmark,

Denmark

c) Professor & Head of Department, Research Unit for General Practice, Department of Public Health, University of

Southern Denmark, Denmark

d) Associate Professor, Epidemiology and Biostatistics, Department of Public Health, University of Southern Denmark,

Denmark

e) Associate Professor, Hospital of Southern Jutland; Institute for Regional Health Research, University of Southern

Denmark & King Christian X’s Hospital for Rheumatic Diseases, Graasten, Denmark

Background

To discuss patients’ options and their preferences in consultation through shared decision making (SDM) increases patient satisfaction and

involvement in their own healthcare. A validated German instrument (the SDM-Q-9) that quantifies patients experienced participation in SDM has been translated and validated in several languages but not yet into Danish.

The objective was to translate and validate a Danish version of the SDM-Q-9 in a population of gynecological patients.

Materials and methods

The questionnaire was translated and adapted into Danish by four

independent translators followed by cognitive interviews of 11 patients. The Danish SDM-Q-9 was psychometrically tested for acceptability, ceiling- and floor effect and reliability (Cronbach’s alpha) in gynecological patients from four Danish hospital departments. Construct validity was determined by confirmatory and explanatory factor analysis.

Results

In total 218 female patients were included and 83 % completed all items.

The tests showed high ceiling effect (51 % with the highest rating) and high reliability (Cronbach’s alpha of 0.95). None of the tested models in the confirmatory analysis had a good fit. The explanatory factor analysis for the whole sample yielded a unidimensional factor, which explained 91 % of variances with high factor loadings of more than 0.89. The mean score in a range from 0-5 was 4 (SD 1.1).

Conclusions

The Danish version of the SDM-Q-9 is a well-accepted, reliable and valid

12

(25)

instrument for gynecological patients despite a high ceiling effect.

Gynecological patients had a high perception of shared decision making during the consultation.

Perspectives

The Danish version of the SDM-Q-9 can be used to measure the construct of shared decision making in other populations. The high ceiling effect and the high mean score can make it difficult to use the instrument to measure the effect of interventions in populations with a priori high perception of shared decision making.

(26)

Titel

100 tegn

Kvalitetsforbedring af medicinhåndtering i borgers eget hjem

arbejdssted/ e-mail

Julie Duval, cand. Cur., Kvalitets- og udviklingssygeplejerske, Syddjurs Kommune

arbejdssted

Lene Vesterager, SD, Kvalitets- og udviklingssygeplejerske, Syddjurs Kommune

Baggrund:

Baselinemåling viste at 23 % af alle dispenseringer i eget hjem måtte afbrydes pga. manglende medicin. Et forbedringsprojekt i Syddjurs Kommune havde fokus på at forbedre og optimere medicinhåndtering.

Formål:

At reducere antallet af medicindispenseringer, der afbrydes på grund af manglende medicin og at øge antallet af borgere, der modtager

dosisdispenseret medicin.

Metode:

Et forbedringsteam fokuserede på kvalitetsforbedring af

medicinhåndteringsprocessen ved hjælp af forbedringsmetoder og redskaber. Der blev bl.a. gennemført følgende aktiviteter:

1. Beskrivelse af arbejdsgang i samarbejde med læger og apotek 2. Systematisk refleksion vedrørende relevante borgere til

dosisdispensering

3. Anvendelse af forbedringstavle

4. Fokus på rehabilitering og oplæring af borgere

For at øge antallet af dispenseringer, der er udført korrekt, er der indført anvendelse af checkliste til dispensering, for at sikre ens og systematisk tilgang til medicindispensering.

For at højne kvaliteten i overgangen fra sygehus til sygepleje anvendes en checkliste til medicinafstemning ved hver udskrivelse. Ligeledes anvender visitationen en checkliste ved udskrivelse.

Resultater:

Borgere oplever ikke at sygeplejens ekstra ressourceforbrug, og ønsker derfor ofte at fortsætte med at sygeplejersken kommer i hjemmet. Samtidig kan det for borgere være svært at overskue de økonomiske konsekvenser ved at overgå til dosismedicin og nogle pårørende er særlige glade for at sygeplejersken kommer og dispenserer medicin og holder tilsyn med deres pårørende.

Nogle borger er dog glade for, at de ikke er afhængige af sygeplejerskens besøg.

Nogle læger har stor forståelse for udvikling af ældrebyrden og at der må andre metoder til at håndtere medicin, mens andre er imod og ikke ønsker at ordinere dosisdispenseret medicin til borgeren.

Konklusion:

Medicinhåndteringsprocessen er meget

kompleks pga. mange aktører, der er involveret i

medicinhåndteringsprocessen: borger, pårørende, sygeplejen, apotek, lægen og sygehus. Forløbelige resultater viser, at forbedringer er mulige med en fokuseret indsats—og stor tålmodighed.

13

(27)

Titel

100 tegn

Elderly patients' experiences of involvement in discharge planning

Førsteforfatter Navn/ titel/

arbejdssted/ e-mail

Anne Snor høj, RN, Diabetes og Hormonsygdomme, Aarhus Universitetshospital, a.e@rm.dk

arbejdssted

Karina Schjødt, RN, Diabetes og Hormonsygdomme, Aarhus Universitetshospital,

Jakob Kau Starup Linde, læge ph.d. steno Diabetes Center Aalborg, Aalborg Universitetshospital

Annesofie Lunde Jensen (præsterer posteren), post.doc, klinisk

sygeplejespecialist, Steno Diabetes center Aarhus Universitetshospital Abstract

(max 300 ord) Baggrund Formål Metode Resultater Konklusion

Background: Despite enhanced efforts in improving patient involvement, challenges remain among elderly patients. Discharge of elderly is complex and research shows that healthcare professionals (HP) focus more on organizational and coordinating tasks rather than on patient involvement.

Moreover, there is increased risk of readmission among elderly medical inpatients.

Purpose: The study aims to describe elderly medical patients' experiences of involvement in the discharge planning process, and to identify correlations between their experiences of involvement and the 30-day readmission rate.

Materials and methods: The study was conducted at a Danish University hospital. Participants were elderly medical inpatients (+ 60 years). Study design was a questionnaire survey that measured patients' perception of involvement in following subscales; Information, communication,

participation, time of discharge, relatives and general impression. Patient characteristics and 30-day readmission rate supplemented the questionnaire survey.

Results: 210 patients included, mean age 74.9 years. 73.4% reported they received the information they needed before discharge, thus specific

information e.g. about medicine and symptoms varied. Less participants reported positively in the participation subscale e.g. if they had a dialogue about their concerns (56,6 %) and if they were invited by HP to ask questions (45,7%). 23.8% were readmitted to hospital within 30 days.

Longer hospitalization (p=0.057), higher CCI (p=0.057) and less perceived information (p=0.0552) correlated with a higher risk of readmissions.

Patients who had conversations with HP about management of their condition were less readmitted (P=0.028, OR= 1.26)

Conclusion: Most patients felt well informed about their discharge; however there were lacks in specific information. Fewer felt they participated in the discharge planning. There were associations between patient involvement and 30-day readmission rate. HP needs to pay attention to facilitate involvement of elderly patients in discharge planning.

(28)

Planlægningsgruppen

Planlægningsgruppen l de?e års Landskonference bestod af (Fra venstre) Helle Svenningsen

Randi Tei

Annesoﬁe Lunde Jensen, formand fagligt selskab for sygeplejersker der arbejder med udvikling og forskning Julie Duval, næsDormand fagligt selskab for sygeplejersker der arbejder med udvikling og forskning

Louise Hartvig Lynge Nielsen

(29)