Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Faderen, Sønnen og Helligånden

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

PRESSEN

P r o j e k t s k a l s i k r e a d g a n g t i l g e m t e d a t a

B l i v b e d r e t i l a t l e d e m ø d e r K u l t u r m i n i s t e r e n v i l s l a n k e c e n t r a l b i b l i o t e k e r n e

1 2 0 0 7

10. ja nu ar 200 7

(3)

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelse Formand:Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk

Næstformand:Mette Kjeldsen Sloth Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mksloth@post.tele.dk Øvrige hovedbestyrelse:

Sakena Ali, Det Kongelige Bibliotek Tlf. A: 33 47 46 08, P: 22 26 67 86 E-mail: saal@kb.dk

Ågot Berger, Københavns Kommune Tlf. A: 33 66 46 28, P: 29 82 20 86 E-mail: aaberg@kff.kk.dk

Per Kjær Fredborg, Århus Kommunes Biblioteker Tlf. A: 89 40 94 22, P: 86 21 02 98

E-mail: pkf@bib.aarhus.dk

Berit Sandholdt Jacobsen, Greve Bibliotek Tlf. A: 43 95 80 00, P: 21 71 20 20 E-mail: bsj@grevebib.dk

Kim Josefsen, Dansk BiblioteksCenter Tlf. A: 44 86 77 77, P: 61 77 78 39 E-mail: kjj@dbc.dk

Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 86 75 20 66, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@bib.aarhus.dk Lone Krøgh, Lemvig Bibliotek Tlf. A: 96 63 15 15, P: 97 51 33 12 E-mail: lone.kroegh@lemvig.dk Joan Mühldorff, HvidovreBibliotekerne Tlf. A: 36 34 36 00, P: 32 64 63 19 E-post: jom@hvidovre.dk

Jette Rasmussen, Biblioteket for Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner

E-mail: jetterasmussen@vardebib.dk Tlf. A: 75 22 10 88, P: 75 25 40 55 Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Faglig Afdeling:

Bruno Pedersen, afdelingschef, bp@bf.dk Konsulenter:

Nanna Berg, konsulent vedr. faglige spørgsmål, nbe@bf.dk Niels Bergmann, webredaktør, faggruppeansvarlig, nb@bf.dk Arne Svane Frei, web-supporter, af@bf.dk

Mads Løkke Rasmussen, karriererådgiver, mlr@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse:

Karin Madsen, privatområdet, Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, Kbh., Region Sjælland samt den jyske del af Region Syddanmark, lr@bf.dk.

Susanne Høgdahl Thomsen, Region Nordjylland samt den fynske del af Region Syddanmark, sht@bf.dk

Tina Louise Olsen, Region Hovedstaden excl. Kbh., tlo@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk.

Telefonvagten: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Forsiden: Skydedørene ind til Roskilde Bibliotek viser, at der er noget i gære.

Jakob Boserup har fotograferet.

I 2006 måtte bibliotekarerne reagere på mange og store udfordringer. Struktur- reform, udligningsreform og de deraf føl- gende filiallukninger, der naturligvis også vil sætte sit præg på 2007.

Men lad os gøre vores til, at 2007 bliver et år hvor bibliotekarerne ikke kun reagerer på de udfordringer, omverdenen udsætter os for, men i endnu højere grad selv sætter dagsordenen og agerer. Måske som en slags kollektivt nytårsforsæt, hvor vi selv bestemmer præcis, hvordan vi vil agere.

BF har meldt sig ind i CIO Innovation Forum, der er stiftet af Computerworld og Dansk IT. Formålet med dette forum er at bidrage til, at danske beslutningstagere forholder sig aktivt til anvendelsen af in- formations- og kommunikationsteknologi, ud fra en målsætning om at optimere ud- byttet heraf. Grundtanken er at IKT natur- ligt bør indgå som en af de helt væsentlige parametre, når vi fastlægger strategierne for udviklingen af de private erhvervsliv og offentlige institutioner.

Hvad søren skal Bibliotekarforbundets formand i sådan et forum?

BF’s formand skal networke med de fø- rende IT-innovatører i Danmark og deltage i drøftelse af spørgsmål vedrørende digitale kompetencer, teknologianvendelse, det digitale samfund, digital forvaltning og IKT’s image og markedsføring.

BF’s formand skal også fortælle histo- rien om, hvordan bibliotekarerne rundt

Den offensive bibliotekar – et nytårsforsæt

om i Danmark arbejder med at forøge befolknin- gens digitale kompetencer og ligger i første bølge for at afprøve de nye teknologiske muligheder.

Roskilde Bibliotekerne arbejder på projektet

»Brugernes Bibliotek«, der skal finde en strategi for, hvorledes bibliotekerne kan deltage i brugernes netværk, når brugerne i dag danner communities på nettet, hvor de udvikler og deler viden, deltager i interessefællesska- ber, udveksler oplevelser og meget andet.

I Århus spørger biblioteket, hvilken institution for videnssamfundet biblioteket skal være, når vi er enige om at det ikke kun skal være udlånsfabrik for fysisk materiale. I Århus er borgerservice en del af svaret, hvor bibliotekerne kan være kata- lysator for den digitale selvbetjening, fordi det er velkendte fysiske rammer, hvor man kan starte i det små med at betjene sig selv – eventuelt med hjælp fra en bibliotekar.

Pointen er ikke, at samtlige bibliotekarer bør beskæftige sig med web 2.0 eller digital forvaltning. Det afgørende er, at bibliotekaren tager initiativer og agerer der, hvor tingene sker. Hvis omverdenen mest forbinder bibliotekaren med filiallukninger, bliver 2007 et svært år for bibliotekarer. Vi skal alle arbejde for at omverdenen forbinder bibliotekaren med udviklingen af fremtidens offentlige institutioner og private erhvervsliv. En af måderne er at netværke med dem, man ikke kender.

Nye idéer og tanker sker lettere i sam- menhænge, hvor begge parter har noget nyt og ukendt at give hinanden.

Strukturreformens omvæltninger medfører for mange denne positive net- værksmulighed. Hvis flere ved selvsyn oplever bibliotekaren som initiativrig, iderig og fremadrettet, vil det blive både lettere og sjovere at være bibliotekar i 2007.

Godt nytår!

PERNILLE DROST

L ^eder

det mener bf’s hovedbestyrelse

(4)

INDHOLD

Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 Fax 38 88 31 01

E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion:

Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk redaktionssekretær Hanne Folmer Schade, schade@bf.dk journalist Anette Lerche, lerche@bf.dk

Annoncer:

DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56

E-mail: epost@dgmedia.dk Bladudvalg:

Sakena Ali, Anna Skov Fougt, Øjvind Harkamp, Mai-Brit Nielsen, Jette Rasmussen og Nina Rise

Tryk: KLS Graﬁsk Hus A/S ISSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening

Abonnement:

Ingelise Dyrlund Frederiksen, abonnement@bf.dk Årsabonnement: 435 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005 iﬂg. Dansk Oplagskontrol: 6.503

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.

Uregelmæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor.

6

28 6 4

10 12 13

14 23

24 26

28

Stor lønforskel for privatansatte

Videnskab, jazz og samarbejde på tværs af sektorerne Jazzkoncerter og andre arrangementer rykker ind på universitetsbiblioteket, mens brugerne af folkebiblioteket kan få faglig vejledning på højt niveau via et webcam. Bibliotekerne i Roskilde har indledt et utraditionelt samarbejde.

Adgang til fortidens data

Som led i et europæisk projekt arbejder it-specialister – blandt andet på Det Kongelige Bibliotek – på at sikre den fremtidige adgang til fortidens data.

Et mere demokratisk AC Fokus på det værdiskabende

Sæt fokus på det, der skaber værdi for kunden og skær resten væk. Lean er en ledelsesstrategi, der har som mål at skaffe mere tid til det vigtigste.

Glimt: Faderen, sønnen og helligånden Bibliotekarers viden bør udnyttes bedre

Bibliotekarernes pædagogiske kompetencer er vigtige for de studerende på de videregående uddannelser.

Kompetencekassen: Effektiv mødeledelse Biblioteket er pludselig revet fra os...

Kommentar af cand.scient.bibl. og bibliotekar på Roskilde Bibliotek, Lars Lunde Ljungberg.

Alt på web og ud blandt brugerne

Rapport fra Biblioteksstyrelsens årsmøde for lederne.

I DETTE NUMMER Nye stillinger 16 Personnyt 22 Debat 30

(5)

Digitalisering af kulturarv

Kulturminister Brian Mikkelsen vil sikre digitaliseringen af kulturarven lige fra for eksempel bøger, aviser og museums- genstande til alt, hvad der ligger i DR’s arkiver.

I første omgang nedsætter ministeren en arbejdsgruppe, hvis overordnede fokus er bevaring og formidling af kulturarven, samt de ophavsretlige problemstillinger, som knytter sig til digitalisering og tilgæn- geliggørelse af kulturarven. Arbejdet skal være afsluttet 1. maj 2007. ■

Fokus på sygefravær

Hver dag er 140.000 personer i arbejds- styrken syge. Men det antal kan mindskes med 15 procent, hvis offentlige og private ledere gør en indsats for at forbedre virk- somhedernes arbejdsmiljø, vurderer Be- skæftigelsesministeriet.

Indsatsen er især vigtig i det kommunale, hvor de ansatte i gennemsnit har 15,8 sygefraværsdage om året, mens ansatte i staten har 8,2 årlige sygefraværsdage. An- satte i det private lægger sig i gennemsnit syge 11,9 dage om året.

Generelt er sygefraværet steget hvert år siden slutningen af 1990’erne, men nu peger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) på, at hvis lederne ar- bejdede mere med arbejdsmiljø, så ville sygefraværet falde.

- Kampagnen skal være med til at klæde lederne på, så de tør tage det nødvendige ansvar. For det virker først, når ledelsen tager ansvar, og når lederen er rollemodel for sine medarbejdere. ■

Direktør i Biblioteksstyrelsen Jens Thor- hauge gav på styrelsens årlige møde for 225 af landets biblioteksledere i Nyborg udtryk for, at flytningen fra Nyhavn til H.

C. Andersens Boulevard midt i Køben- havn har været noget kaotisk.

Biblioteksstyrelsen skal flytte sammen – ikke fusionere – med Kulturarvsstyrel- sen og Kunststyrelsen.

Det er et bofællesskab, ikke en fusion.

Men Jens Thorhauge forklarede, at flytningen har skabt en enorm turbulens.

- I uger har vi ligget underdrejet på grund af manglende adgang til journal, regnskabssystemer og biblioteksafgiftssy- stem, sagde Jens Thorhauge blandt andet.

For medarbejderne er det også frustre- rende, at de på grund af skift til fælles it- leverandør ikke har haft adgang til deres

mail hjemmefra.

- Det har været en belastning og medarbejderne har haft stress og et meget stort sygefravær, sagde Jens Thorhauge.

Han sagde, at der foruden hans beretning fra huset, er mange andre rædselsbe- retninger.

- Men, tilføjede han, det ændrer ikke et sekund ved, at en sammenflytning for vores vedkommende en rigtig disposition.

Der er et fantastisk potentiale i at køre kompetencer sammen.

Jens Thorhauge sagde, at det er det samme, der gør sig gældende ved universitetsfusionerne, ikke størrelsen af univer- siteterne men sammenlægning af kompetencer, hvorved der opstår nye forsknings- områder, nye fag og nye relationer.

I øvrigt fortalte Jens Thorhauge senere i sin beretning, at der for Biblioteksstyrel- sens vedkommende også er en del regulæ- re rystelser i huset, som med sin centrale beliggenhed bliver passeret af 70.000 biler dagligt.

hermannn

Biblioteksstyrelsen i turbulens

At flytte ind på H. C. Andersens Boulevard har været en prøvelse for medarbejderne i Biblioteks- styrelsen. I ugevis har der været store tekniske problemer og ingen adgang til journal og regnskabssystemer. Det har ført til stress og stort sygefravær. Foto: Mette Udesen/Biblioteksstyrelsen

7 vil gerne være rektor

Den nye rektor for Danmarks Biblioteks- skole forventes udpeget af Kulturministe- ren inden 1. februar, og der er i alt kommet 7 ansøgninger til stillingen.

Det oplyser specialkonsulent i Kultur- ministeriets administrationscenter, Bir- gitte Herfelt, som er sekretær for ansæt- telsesudvalget.

Ifølge Birgitte Herfelt er det helt normalt med et ansøgerfelt på under 10 til denne type stilling, det samme gælder i øvrigt ansøgningsfristen, som var på tre uger, understreger hun.

Ansættelsesudvalget består blandt andre af direktør Svend Larsen fra Statsbiblio- teket og direktør Winnie Vitzansky fra Danmarks Biblioteksforening.

De privatansatte medlemmer af Biblio- tekarforbundet tjener bedst, men samtidig er de udsat for de største lønforskel- le – helt op til 10.000 kroner i forskel om måneden er ikke udsædvanligt. De dårligst lønnede er ansat i forlagsbran- chen, mens en nyansat i it-branchen tjener mest.

BF's seneste lønundersøgelse for de privatansatte viser, at en nyuddannet cand.scient.bibl. i gennemsnit har en startløn på 31.800 kroner, mens en bibliotekar DB tjener 28.600 kr. (begge beløb inklusiv pensionsbidrag).

Lønundersøgelsen viser også, at det

private arbejdsmarked er størst aftager af kandidater, for blandt de seneste tre dimittendårgange er der 27 privatansatte kandidater, men kun 9 bibliotekar DB’er.

Reelt er der tale om mindre realløns- fremgang, da stigningen har været på 3 procent, mens prisudviklingen har ligget på 1,5 procent. Også på andre om- råder er der forbedringer: 92 procent har nu en pensionsordning i ansættel- sesforholdet, 91procent har fri med løn på barns 1. sygedag og 82 procent har mindst seks ugers ferie.

hermann

Stor lønforskel for privatansatte

hermann

(6)

Borger.dk på biblioteket

Bibliotekarerne skal på efteruddannelse i portalen borger.dk, der går i luften 1.

januar 2007.

Borger.dk er en tværoffentlig portal, og det bliver altså bibliotekarerne, der skal lære danskerne af finde rundt i det offentlige Danmark på nettet.

Den nye opgave for folkebibliotekarerne er konsekvensen af en samarbejdsaftale mellem Den Digitale Taskforce, IT- og Te- lestyrelsen og Biblioteksstyrelsen. ■

I Odense har de det godt

Hvor nærmest samtlige kommuner skærer i biblioteksbudgetterne, kan borgerne i Odense glæde sig over, at deres biblioteker bliver opprioriteret. I 2007 bliver der tilført biblioteksområdet fem millioner kroner.

Pengene skal anvendes til it-kompetencer og udvikling af publikumsrettede it-ydelser samt til indkøb af flere bøger og andre materialer, herunder digitale licen- stjenester. ■

Hvordan skal den nye rektor lede Dan- marks Biblioteksskole, og hvad med skolens kulturprofil – er den skarp nok?

Det var nogle af de emner, der blev ivrigt diskuteret ved den Ordrige Onsdag den 6. december.

I panelet tronede den nuværende rektor Leif Lørring, som dog bebudede, at han ikke ville blande sig i, hvem der skal være hans efterfølger. Leif Lørring var dog også en ordrig paneldeltager, for eksempel da BF's formand Pernille Drost spurgte til, om skolens kulturprofil har været skarp nok. Hertil svarede Leif Lørring blandt andet, at han da havde skrevet et par kro- nikker – og opfordret andre på skolen til at gøre det samme…

I panelet sad også Lars Qvortrup, pro- fessor ved Center for Medievidenskab og direktør for Knowledge Lab, begge Syd- dansk Universitet.

Også formanden for Biblioteksleder- foreningen, Jørgen Bartholdy, var i panelet sammen med Carl Gustav Johannsen, leder af Institut for Biblioteksudvikling på Danmarks Biblioteksskole.

Debatten drejede sig også om bibliote- karuddannelsens akademisering og en mulig afskaffelse på længere sigt af bach- elor og DB-uddannelsen.

Ordrig debat om ny rektor

Bibliotekarforbundet deltager i Innova- tion Cup 2007.

10 medarbejdere fra Bibliotekarfor- bundet har i december udfyldt et stort spørgeskema, der skal udgøre materialet for den innovationsprofil, der bliver udarbejdet for Bibliotekarforbundet i løbet af foråret. Profilen vil vise or- ganisationens innovationskompetencer, såvel styrker og svagheder inden for områderne: Innovationsrammer, inno- vationsprocesser og innovationssucceser

og resultater.

Der er i år en række biblioteker, der deltager i Innovation Cup, som ar- rangeres af Huset Mandag Morgen. I 2006 afholdt huset desuden en særskilt Innovation Cup for 12 forsknings- og folkebiblioteker.

Det koster 15.000 kroner at deltage i Innovation Cup. Sidste år var det Oti- con, der blev kåret som Danmarks mest innovative virksomhed.

lerche

BF deltager i Innovation Cup

Kulturminister Brian Mikkelsen (K) har tilsyneladende flyttet sit standpunkt lidt med hensyn til sin opfattelse af bogen som medie. Hidtil har ministeren ofte ar- gumenteret for, at »bogen er det vigtigste medie på biblioteket«, men da ministeren i Nyborg i december talte for 225 biblioteksledere til Biblioteksstyrelsens årlige ledermøde, fortalte han en historie om sine egne fire børn i alderen 6-17 år og deres iver for at bruge computere som op- slagsværker frem for bøger.

- Vi har i årevis haft Gyldendals leksikon stående derhjemme, og jeg spurgte for nylig mine børn, om de havde slået noget op. De svarede, at de aldrig har brugt bogudgaven, men efter at de nu har fået adgang til leksikonet via computer derhjemme, har tre af mine børn allerede væ- ret inde og bruge det, fortalte en veloplagt minister til 225 af landets biblioteksledere på Hotel Nyborg Strand i december.

- Børn er i dag utroligt selvbevidste

– de ved, hvad de vil have, og bøger er ikke altid nok. Heldigvis er børn ligeså nysgerrige, som de altid har været. Vi skal blot finde et bibliotekstilbud, der passer til børnene i dag, sagde ministeren blandt andet og opfordrede bibliotekslederne til at deltage i de dialogmøder, Bibliotekssty- relsen vil afvikle om børnebibliotekernes fremtid.

At nettet bliver vigtigtere og vigtigere understreges af den kommende reform for centralbibliotekerne, som skal slankes, så der bliver flere penge til netbibliotekerne.

I sin tale fremhævede ministeren også bibliotekernes store betydning i forbindelse med regeringens ambitioner om at gøre Danmark til verdens bedste videns- og iværksættersamfund.

Læs også reportagen side 28-29 om Bib- lioteksstyrelsens årsmøde og ministerens udmelding om den kommende reform for centralbibliotekerne.

hermann

Minister: Bøger er ikke altid nok

Kulturminister Brian Mikkelsen mener, at bibliotekerne har en vigtig rolle i videnssamfundet og erkender, at hans egne børn foretrækker computere frem for bøger, når de skal bruge et leksikon. Foto: Niels Lund

hermann

(7)

VIDENSKAB,

JAZZ ^OG

SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SEKTORERNE

R ^OSKILDE S AMARBEJDET.

tekst METTE STAAL foto JAKOB BOSERUP

Lyset er dæmpet, og det emmer af café- stemning med hyggesnak, øl, vin, sodavand og chips. På et stort rundt lærred defilerer Louis Armstrong, Miles Davis, Charlie Parker og mange andre kendte jazzmusikere fra 1930’erne forbi i et flot opsat lysbilledshow. Til højre for lærredet er Anders Hentzes Trio ved at varme op.

På en stol lige ved siden af orkestret sidder 3½-årige Julius forventningsfuldt og gnasker chips og drikker sodavand, mens han venter på, at orkestret starter med at spille. Ligesom de mange andre gæster i lokalet er Julius kommet for at høre jazz og se jazzudstillingen Touching Ronny på Roskilde Bibliotek.

- Julius er meget musikinteresseret. Han har selv et trommesæt derhjemme, og så- dan en koncert her trækker mere end Al-

fons Åberg, fortæller Julius’ mor, Camilla Sort, som også selv er begejstret for de udstillinger, Roskilde Bibliotek er begyndt at arrangere.

- Det er skægt, at de blander videnfor- midling med det kunstneriske. Det er ret kreativt. Som mor er jeg glad for, at tingene bliver kombineret – det auditive og det visuelle. Det traditionelle bibliotek er mere hjerne, mener Camilla Sort.

Skattejagt på biblioteket

Koncerten med Anders Hentzes Trio er afslutning på jazzudstillingen Touching Ronny, som et par uger har været vist på Roskilde Bibliotek og Roskilde Universi- tetsbibliotek.

Udstillingen er en fotoinstallation, som kunstnergruppen Presens har arrangeret

for de to biblioteker. Presens har fået adgang til jazzfotografen Ronny Jacques’ fo- toarkiv fra 1930’ernes jazzklubber, hvor fotografen tog billeder af de store jazzmusikere.

De seneste to uger er brugerne af Ros- kilde Bibliotek allerede uden for biblioteket blevet mødt af transparente fotos i vinduerne af de kendte jazzmusikere.

Og på de to skydedøre i indgangen viser et stort foto af Louis Armstrong, at der er noget i gærde på biblioteket. Indenfor er der dæmpet jazzmusik og forskellige appetitvækkere i form af flyers, som stik- ker op af bøgerne og jazzinstrumenter på gulvet og hængende ned fra loftet. Det er også muligt at låne et sæt høretelefoner med jazzmusik, mens man går rundt på biblioteket. De små overraskelser og

(8)

Caféstemning og jazzudstilling.

Vejledning via webcam. Jobrotation mellem personalet på et folkebibliotek og et universitetsbibliotek. I Roskilde- Samarbejdet går to biblioteker nye veje til gavn for både brugere og ansatte.

jazzmusikken skal give brugerne lyst til at besøge fotoinstallationen i bibliotekets sal, hvor også bibliotekets samling af jazzlitte- ratur og jazzmusik er flyttet ind, så længe udstillingen varer.

- Nogle af brugerne fortæller, at de har oplevet det som en skattejagt, hvor de er gået rundt i rummet og er blevet mere og mere nysgerrige, fordi udstillingen har mange forskellige elementer. Det er en parallel oplevelse til det at være på besøg i bøgernes verden, siger Peter Høybye, som er fra Kulturforvaltningen i Roskilde Kommune og med i en projektgruppe, der har arrangeret jazzudstillingen og koncerten.

Cand.scient.bibl. Stine Staunsager, som er ansat på Roskilde Bibliotek og med i arrangementsgruppen, har også oplevet

mange positive reaktioner fra bibliotekets brugere.

Mens der har været jazzudstilling, er det sket, at unge er kommet hen til bibliotekarerne og har spurgt til den jazzmusik, som har lydt i bibliotekssalen som stille bag- grundsmusik. Og selv om de unge måske ikke normalt interesserer sig for jazzmusik, har de lånt jazz-cd’er med hjem.

- Det er netop et af formålene med at formidle vores materialer på en ny måde.

Når vi gør vores formidling mere oplevel- sesbaseret, kan vi få folk til at interessere sig for nogle ting, som de ikke selv ville have opsøgt, siger Stine Staunsager.

RoskildeSamarbejdet

Både udstillingen og koncerten på Ros- kilde Bibliotek udspringer af et tæt samar-

bejde med Roskilde Universitetsbibliotek, som for alvor tog form for et års tid siden.

Da ansøgte de to biblioteker Biblioteks- styrelsen om penge til et projekt, de kalder RoskildeSamarbejdet.

Bibliotekerne fik bevilget 320.000 kroner – ud af de 1,3 millioner kroner, man budgetterede med, at projektet ville koste.

- Og det bliver nok dyrere endnu. For begge biblioteker satser på det her, siger Tina Pihl, som er ansat på Roskilde Bib- liotek og projektansvarlig for Roskilde- Samarbejdet.

I marts 2006 gik de i gang med at forme et »One-Stop-Bibliotek«, hvor brugerne skal kunne få, hvad de ønsker, uanset om de står på et folke- eller forskningsbiblio- tek.Medarbejdere fra de to biblioteker har ►

(9)

– i fem udviklingsprojekter – arbejdet på at definere fælles visioner og tage konkrete initiativer omkring blandt andet kultur, kompetenceudvikling, frit materialeflow, fælles materialevalg og bibliotekarisk vejledning.

Webcam og frit materialeflow

Den bibliotekariske vejledning skal blandt andet bestå i, at brugeren kan være fysisk på ét bibliotek og blive vejledt over webcam af en bibliotekar på det andet bibliotek.

- Hvis du står ude på universitetsbiblioteket og spørger efter en rigtig god bog, til når du skal på ferie, kan du få meget bedre svar på det herinde. Men i stedet for at skulle herind, kan du snakke med en bibliotekar over webcam. På tilsvarende måde er der en bibliotekar på RUC, som kan vejlede dig, hvis du står her og vil vide, hvilke materialer du skal vælge til en opgave eller et speciale. Du skal kunne gå ind på biblioteket og få den specialistbib- liotekars viden, som dit spørgsmål kræver, siger Tina Pihl og fortæller, at webcam’et er lige på trapperne.

Et andet flagskib i RoskildeSamarbej- det er frit materialeflow. Her arbejder en projektgruppe på en samarbejdsmodel, som sikrer, at en bruger nemt og smidigt kan låne materialer på begge biblioteker – uanset på hvilket af bibliotekerne mate-

rialerne befinder sig, og uanset hvor brugeren er registreret som låner.

- Der sker meget »back office«, og de bibliotekssystemer, som styrer det hele, er ikke ens for alle biblioteker. Vi kan ikke bare køre systemerne sammen, for så kommer vi i karambolage med personre- gistreringsloven, forklarer Tina Pihl.

Som bibliotekernes fælles udlån fungerer i dag, er det i realiteten bibliotekerne, der låner materialer hjem fra hinanden og låner dem videre til deres egne brugere.

Det giver meget administration – og af og til lang ventetid for brugeren.

- Det, vi nu laver, skulle gerne gå hur- tigere. Og det skulle gerne virke som om, det var ét samlet system, siger Tina Pihl og fortæller, at målsætningen er, at man for eksempel kan stå på universitetet og bestille en bog fra Roskilde Bibliotek og så få den leveret senere samme eller næste dag på RUC’s bibliotek.

- Det lyder enkelt, men der ligger en masse logistik bag ved det. Det her vil nok ikke være noget, lånerne kommer til at mærke så meget til. Men for bibliotekerne vil det have stor betydning, siger hun.

Samarbejde om materialevalg Også en fælles materialesamling er på bedding. De fælles materialer bliver kaldt

»RoskildeSamlingen« og vil blandt andet bestå af cd’er og folkebiblioteksbøger til de

studerende, som benytter Roskilde Uni- versitetsbibliotek. Bøgerne bliver udvalgt i fællesskab, er ejet af Roskilde Bibliotek, men skal stå på universitetsbiblioteket og være registreret i dets udlånssystem.

Tina Pihl har været med til et møde i den projektgruppe, som arbejder med fæl- les materialevalg.

- Det er sjovt at høre, hvordan folkebib- liotekarer og bibliotekarer fra universitets- bibliotekerne tænker forskelligt: Den ene tænker på, hvad den tyveårige på vej hjem har lyst til at læse på togturen. Den anden tænker det ind i forhold til en undervis- ningssituation. Men ideen med samlingen på Roskilde Universitetsbibliotek er, at det skal være lystlæsning. Det er vi enige om.

Og det er et opbrud med universitetsbib- liotekskulturen, som er tilrettelagt på un- dervisning og forskning. Nu kommer der pludselig en oplevelsesdimension ind over.

Det fælles indkøb af bøger og musik er allerede gået i gang, og Roskilde Universi- tetsbibliotek har indkøbt en stor rund reol til RoskildeSamlingen. Film vil ikke indgå i samlingen. Det skyldes, at det tager så lang tid at få clearet rettigheder på filmene, at de studerende formentlig vil synes, at filmene er for gamle, når de endelig kommer op på hylderne.

Det er dog ikke kun de studerende og ansatte på Roskilde Universitets Center, som får glæde af universitetsbibliotekets samarbejde med folkebiblioteket. Også beboere og institutioner i Trekroner oplever, at det åbner sig i forhold til lokalområdet:

Roskilde Universitetsbibliotek har – ligesom folkebiblioteket inde i byen – haft udstillinger og koncert. Og i efterårsferien var børnehaver og børnehaveklasser fra Trekroner-området til filmforevisning på universitetet.

Niels Senius Clausen, som er leder af Roskilde Universitetsbibliotek, forventer, at man vil lave to til tre kulturelle arrangementer pr. semester i samarbejde med Roskilde Bibliotek. Arrangementer for børn bliver nok mest i skoleferierne, hvor der ikke er så mange studerende.

- Da kan børnene gå stille ind, siger Niels Senius Clausen og forklarer, at biblioteket har 350 læsepladser, hvor de studerende skal have ro til at fordybe sig.

Men også litteratur og musik i Roskilde- Julius på 3½ år venter

spændt på, at jazzorkestret skal begynde at spille.

(10)

Samlingen og det frie materialeflow skal være til gavn for beboerne i Trekroner, ligesom de vil kunne gå hen på universitetsbiblioteket og få vejledning af en folke- bibliotekar.

Tina Pihl understreger, at det nye samarbejde med Roskilde Universitetsbiblio- tek ikke betyder, at Roskilde Bibliotek får en filial i Trekroner. RoskildeSamlingen er målrettet de studerende, men beboere i Trekronerområdet vil få mulighed for at bestille bøger hjem fra Roskilde Bibliotek og hente dem på universitetsbiblioteket.

På den måde kan Roskilde Bibliotek yde en service over for nogle beboere i et udkantområde, som ellers kun har nem adgang til bibliotekets ydelser de tre timer om ugen, bogbussen holder i området.

Fælles kompetenceudvikling Allerede inden RoskildeSamarbejdet gik

i gang, samarbejdede de to biblioteker.

Blandt andet har man holdt et fælles pro- jektlederkursus.

- Efter kurset var det nærmest et krav, at vi måtte lave noget mere sammen, fordi man havde lært så meget af hinanden, siger Tina Pihl, som også glæder sig over det gode samarbejde i de igangværende projektgrupper.

- Man hører tit, at når biblioteker mødes på tværs af kulturer, kan det tage nogen tid at lære hinanden at kende og komme i gang. Det her har bare været lige på. I grupperne hører de virkelig, hvad hinanden siger og lærer af hinandens indfalds- vinkler til tingene. Det har været utroligt produktivt, og bibliotekarer på begge biblioteker har fået nye samarbejdspartnere – også i det daglige.

Niels Senius Clausen er enig i, at samarbejdet fungerer optimalt.

- I starten var personalet noget skeptisk.

Men nu er alle meget tændte. Alle sidder med i nogle grupper og er meget engage- rede, siger Niels Senius Clausen, der også er glad for ideerne om fælles kompetenceudvikling med flere fælles kurser, side- mandsoplæring og jobrotation.

- Det er virkelig sundt at komme andre steder hen og lære nye kulturer at kende, siger han og fortæller, at man allerede for nogle år siden havde udveksling af perso- nale mellem de to biblioteker.

- Folk har ikke rigtig været motiveret for det hidtil. Men nu da man kender hinanden, vil det nok ikke være et problem, mener han.

Rammerne for jobrotation er ikke lagt fast endnu – det kan være nogle timer, nogle dage eller nogle måneder. Men målet er både at skabe jobglæde og mo- tivation blandt de ansatte samt et større kendskab til hinandens arbejdsområder – til gavn for bibliotekernes brugere.

Samarbejdet fortsætter I starten af året bliver mange af de planlagte tiltag omkring materialeflow, webcam, fælles materialesamling og kompetenceudvikling sat i værk. Samtidig skal parterne i RoskildeSamarbejdet evaluere projektet og finde en form for det fremtidige samarbejde.

- Som det går nu, er det ikke et projekt, I RoskildeSamarbejdet arbejder Roskilde Bibli-

otek og Roskilde Universitetsbibliotek sammen om at levere materialer og bibliotekarisk viden på tværs af folke- og forskningsbiblioteket.

Medarbejdere fra de to biblioteker har udvik- let visioner og konkrete forslag til handling, blandt andet omkring:

D Den kulturelle dimension D Kompetenceudvikling D Frit materialeflow D Bibliotekarisk vejledning D Fælles materialevalg

RoskildeSamarbejdet skal give brugerne et

’One-Stop-Bibliotek’, hvor de kan låne den sværeste faglitteratur eller den mest popu- lære skønlitteratur, uanset hvilket af de to biblioteker, de står på. RoskildeSamarbejdet er finansieret af de to biblioteker med støtte fra Biblioteksstyrelsen. Som en udløber af det overordnede initiativ er der også opstået et kulturelt samarbejde mellem Roskilde Biblio- tek, Roskilde Universitetsbibliotek og Museet for Samtidskunst kaldet Mellem_Rummet. Ved hjælp af billeder, genstande, musik, lyd, video, oplæsninger og koncerter samarbejder de tre institutioner om at udfordre og udvide græn- serne for, hvad man kan opleve på et bibliotek.

Læs mere på www.roskildebib.dk.

R OSKILDE S AMARBEJDET

Tina Pihl, der er projektansvarlig for RoskildeSam- arbejdet, er overbevist om, at samarbejdet fortsæt- ter efter den snarlige evaluering.

Stine Staunsager fra Roskilde Bibliotek og Peter Høybye fra Kulturforvaltningen i Roskilde Kommu- ne har været med til at arrangere jazzudstillingen Touching Ronny. Her er de foran et lysbilledshow med jazzmusikere fra 1930’erne.

vi lukker ned, men begyndelsen på et samarbejde, siger Tina Pihl. Og Niels Se- nius Clausen er enig.

Det kulturelle samarbejde har allerede fundet en form, idet Roskilde Bibliotek og Roskilde Universitetsbibliotek sammen med Museet for Samtidskunst har dannet et forum, som de kalder Mellem_Rummet.

Her vil man i fællesskab lave kulturelle arrangementer, hvor bøgernes verden bliver forenet med events og kunst.

Så fremover kan børnene i Trekroner- området se frem til flere besøg på det lokale Universitetsbibliotek. Og Julius og hans mor kan glæde sig til endnu flere oplevelser på Roskilde Bibliotek, hvor de kan få stimuleret alle sanserne. ■

(11)

Den hurtige udvikling på it- området kan betyde, at de data du gemmer i dag, ikke kan åbnes korrekt om bare nogle få år. Den problemstilling arbejder en lang række it-medarbejdere på blandt andet Det Kongelige Bibliotek med at løse. De er en del af det europæiske Planet-projekt.

af ANETTE LERCHE

Umiddelbart lyder problemet temmelig fjernt. Det med at sikre adgangen til data, men det er ikke en selvfølge, at næste generation af computere kan håndtere de filer, du gemte for et par år siden. Derfor har EU afsat millionvis af euro til projekt Planet. Meget veluddannede it-specialister over hele Europa samarbejder med repræ- sentanter fra for eksempel Microsoft om at opfinde metoder, der skal gøre det muligt at sikre, at de data vi bevarer – både i privat regi, men især i offentligt regi – også reelt er tilgængelige, når vi forsøger at åbne den pågældende fil. Og problematikken er allerede reel nu, fortæller Anders Johansen, datalog i Det Kongelige Biblio- teks afdeling for Digital Bevaring:

- Hvis du for eksempel forsøger at åbne en videnskabelig artikel, hvor der er ref- erencer til eksempelvis side 3 linje 42, så betyder det noget, hvordan dokumentet bliver åbnet.

Problemet opstår naturligvis ikke, hvis du forsøger at åbne filer på gamle computere, der har de programmer, filerne er gemt i. Men det scenarie er ikke realistisk, konstaterer Anders Johansen.

Via sikkerhedskopier med videre er be- varelsen af data allerede sikret, men det er adgangen til de gemte data ikke endnu.

- Derfor risikerer vi, at adgangen til data går tabt. Dataene er der, men du kan ikke bruge dem, fordi du ikke kan få adgang til dem, forklarer han.

Derfor arbejder Anders Johansen og flere andre i Det Kongelige Biblioteks afdeling for Digital Bevaring på at ud- vikle metoder, der sikrer, at vi kan bruge den gamle data på nye computere. Både i stordrift – i det offentlige – og blandt de mennesker, der arbejder med arkivering, for eksempel bibliotekarer.

En gammel historie

Problematikken omkring tilgængelighed er egentlig ikke ny, understreger Anders Johansen. Den samme problemstilling opstår, når det gælder for eksempel at kunne oversætte et manuskript skrevet med gotiske bogstaver. Her kan vi godt gemme manuskriptet, men det er først, når vi får det oversat til nutidens dansk, at den viden, der er gemt i manuskriptet, bliver tilgængelig for os. I tilfældet med de gotiske bogstaver, er det et menneske med ekspertviden, der kan oversætte dokumentet, men det er nødvendigt med en automatisering af processen, når det gæl- der alle de data, vi gemmer elektronisk.

For der skal mange, mange nuller bag det tal, der opgør antallet af data i verden.

Det er ikke kun institutioner, som Det Kongelige Bibliotek, der har en interesse i at udarbejde metoder, der sikrer adgangen

til data. Det har private virksomheder som Microsoft også en stor interesse i. For hvis Microsoft skal tages seriøst af deres store kunder og for eksempel bruges i statslige administrationer, så skal Microsoft kunne love sine kunder, at deres system kan håndtere programmer, der måske ikke længere eksisterer, således at administra- tionen ikke risikerer, at data går tabt.

Umiddelbart ser Anders Johansen ingen problemer ved Planet-samarbejdet, der mikser kommercielle interesser med na- tionale bevaringsinteresser.

- Men det er klart, at der kan opstå situ- ationer, hvor eksempelvis repræsentanter fra nationalbiblioteker i flere lande og Mi- crosoft i et tæt samarbejde opfinder noget, som Microsoft kunne have interesse i at tage patent på, fordi det har kommerciel værdi. Så er spørgsmålet jo, hvem der ejer det? Og hvad er begrænsningen, og hvad er pligten?

Men indtil videre er problemet hypote- tisk, for selv om selve Planet-projektet har været undervejs i årevis, så har fodfolket, som Anders udtrykker det, kun været i gang i et par måneder.

Kruseduller i andre lande

Problemerne omkring at sikre adgangen er meget komplekse.

- For eksempel kan det give problemer bare at tolke, hvad det er, man mener, når man siger pdf. For vi skal jo vide, hvilken version, der er tale om, før vi kan sige sær- lig meget. Vi har brug for svar på, hvilken version af pdf, der er tale om, hvilken maskine, der er brugt, og hvilket program, fortæller Anders Johansen.

- Men kender vi de detaljer, så kan vi fortælle, at programmet åbner så sideskift er korrekt, men margen måske ikke er.

Adgang til fortidens data

(12)

Som en demonstration af princippet har Anders Johansen arbejdet med problemerne omkring æ, ø og å. Det er tegn, som åbner som forskellige variationer af kruseduller i andre lande. Her vil det være en fordel at kunne genkende krusedul- lerne, så man ved, om det er en dansk, svensk eller norsk tekst, man har foran sig på skærmen.

- Metoden, jeg har brugt, er faktisk rela- tiv velkendt. Før ville man måske kalde det kunstig intelligens, nu kalder man det kunstig læring, siger Anders Johansen.

- Vi viser computeren, hvordan den selv kan lære at skelne, via eksempler. Altså, når det ser sådan ud, så gør man sådan og sådan. Det er et mere simpelt eksempel på formatklassificering.

En løsning i al fremtid?

Problemstillingen omkring tilgængelighed af data vil også være relevant i fremtiden.

For udviklingen på it-området vil hele ti-

den betyde, at computere og programmer udvikler sig, så den løsning man arbejder på i Planet-projektet, er en løsning, der også skal kunne bruges i fremtiden.

- Man kan sige, at vi forsøger at finde frem til en metode, der nemt og effektivt kan sikre, at vi har adgang til de data, vi gemmer. Man kan sige, at vi planlægger, hvordan fabrikken skal se ud. Vi har udarbejdet nogle arbejdsgange og en infra- struktur, men i fremtiden bliver det mu- ligvis andre maskiner, der er i fabrikken, men grundplanen er der allerede. Frem- over bliver arbejdet snarere udvikling, der skal bygge videre på det, vi laver nu, forklarer Anders Johansen.

Generelt gælder der også den regel, tilføjer han, at alt bliver nemmere. Det, der kræver specialistviden i dag, vil være tilgængeligt for den bredere offentlighed om fem til ti år.

- Det, vi laver, er vigtigt for borgerne.

Man kan ikke have åbenhed i forvaltnin-

gen, hvis man ikke har adgang til data.

Derfor er dette arbejde vigtigt for rege- ringerne, fordi moderne regeringer har opdaget, at det ikke går med lukkethed, siger Andres Johansen.

Men meningen er altså også, at private kan få gavn af det.

- Ideen er, at det skal laves, så det er nemt at genbruge. Om det bliver gratis eller kommercielt, ved jeg dog ikke, siger Anders Johansen.

Allerede i dag er der konkurrence om, hvor og hvordan vi alle opbevarer vores bevaringsværdige data. I Danmark kan man få opbevaret sine data på e-Boks. Det fungerer således, at alle ens rudekuverter sendes elektronisk til e-Boks, som altså er en elektronisk postboks. Apple har ligeledes et alternativ, og Anders Johansen kunne også forestille sig, at Google eller Microsoft vil lave lignende tiltag.

- Det er farligt udelukkende at have sine data på en bærbar, den kan jo let blive beskadiget. Det, man har brug for, er en bankboks til data, og her kunne man forestille sig, at den teknik, vi udvikler, bliver en del af det bank-boks-tilbud, således at man kan læse sin afgangseksamen fra seminariet gemt i Word 2007 i det, der måske hedder Superwrite 2020, siger An- ders Johansen og tilføjer.

- Jeg har selv alt det, jeg har lavet tilbage fra 6. klasse på min harddisk. Jeg bærer min produktion på ryggen som en snegl, fordi jeg synes, det er unikt. Det jeg selv har skabt, det kan ingen andre lave, og jeg kan måske ikke engang genskabe det selv.

Det er som familiealbummet. ■ Pc-miljø på Danmarks Tekniske Bibliotek anno 1993. En del af de data, der ligger på pc’erne, er givetvis svære at få adgang til i dag; software forældes hurtigt.

Arkivfoto: Anne-Li Engström

(13)

af ANETTE LERCHE

Hvad har BF’s medlemmer til fælles med tandlæger, mejeriingeniører, kiropraktorer og psykologer?

Ikke meget – umiddelbart. Men allige- vel deler de fem forbund, der repræsente- rer disse vidt forskellige erhvervsgrupper, nu et enkelt medlemskab af Akademiker- nes Centralorganisation, AC. Og BF’s formand Pernille Drost kan også finde andre fællestræk.

- Vi er alle meget fag-faglige forbund, og det er også det faglige, der driver vores medlemmer, påpeger Pernille Drost.

Bibliotekarforbundet er blot en af mange AC-organisationer, der har dannet såkaldte kontingentklubber med andre organisationer. Derfor reduceres AC- bestyrelsen fra 22 til 10 medlemmer, og samtidig nedlægges AC’s magtfulde forretningsudvalg.

De fem medlemmer i BF’s kontingentklub vil fremover skiftes til at sidde med til bestyrelsesmøderne i AC. Samme prin- cip vil gøre sig gældende i for eksempel AC’s forhandlingsudvalg, hvor der udta- ges krav til overenskomstforhandlingerne.

- Jeg tror ikke, det vil give problemer for BF at skulle dele pladsen i AC med fire andre, men det er klart, at det er vigtigt, at vi for eksempel kan forstå de andre forbunds lønpolitik og arbejdsmarked, så

Et mere demokratisk AC

vi kan argumentere for de krav, de gerne vil have igennem, hvis det er os, der har pladsen i forhandlingsudvalget. Og om- vendt skal vi jo sikre os, at de andre kan argumentere for vores sag, forklarer hun.

Pernille Drost mener samtidig, at det faktisk kan være en fordel i samarbejdet, at der er så få fællestræk mellem de fem forbund. Var BF gået sammen med forbund, der repræsenterede medlemmer, der var nært beslægtede med bibliotekarer, kunne der opstå konkurrencesituatio- ner mellem medlemmerne i kontingent- klubben.

AC skal mere på banen

Den nye struktur i AC er opstået på bag- grund af krav fra de store organisationer med blandt andre ingeniørernes fagforening IDA og økonomernes og juristernes fagforening DJØF i spidsen. De ville have en ny kontingentnøgle, der ville få kon- tingenterne for de små forbund til at stige voldsomt, men den kontingentstigning undgik de små forbund ved at indgå alliancer. Og rent faktisk betaler BF i dag nogenlunde det samme i kontingent som hidtil.

De store forbund har samtidig efterlyst, at AC markerer sig stærkere i den offentlige debat, og det håber de at få igennem ved, at AC bestyrelsen trimmes fra 22 medlemmer til 10. Samtidig bortfalder AC’s forretningsudvalg, hvor langt de fleste AC-beslutninger hidtil reelt er blevet truffet. Her havde BF ikke en fast plads.

Pernille Drost ser også gerne, at AC er en stærk og handlekraftig organisation.

- Men jeg synes faktisk, at det er de store forbund i AC, der har bremset den udvikling. Fordi de foretrækker, at det er deres egne formænd, der går ud og kommen- terer på en sag, fordi de så markerer sig stærkere over for egne medlemmer, siger Pernille Drost.

Hun ser dog ikke noget, der hindrer, at AC’s formand Sine Sunesen samtidig taler om samme sag.

- Det vil da blot øge chancen for, at budskabet går igennem, siger hun.

- Generelt synes jeg, at AC’s formand har for kort snor, og hun er ellers en formand med en fin fornemmelse for, hvad hun kan tillade sig, siger Pernille Drost.

Nye alliancer

En af de helt klare fordele ved et nyt AC er den slankere bestyrelse, fordi det kan betyde nye alliancer på tværs af AC’s medlemsorganisationer. Hidtil har de fem største forbund haft mulighed for at afgøre langt de fleste sager på møderne i AC’s forretningsudvalg, mens små forbund som BF hovedsageligt har måttet tage beslutningerne til efterretning på de kvartalsvise AC bestyrelsesmøder.

Sådan bliver det ikke længere, fordi for- retningsudvalget bliver nedlagt. Samtidig vil de små forbund få mere indflydelse, fordi de har puljet sig sammen, så de kan tale med en langt større medlemsskare i ryggen, og det vil ændre magtbalancen i AC, forudsiger Pernille Drost.

- Det bliver et mere demokratisk AC, og jeg tror, det bliver et mere spændende samarbejde. Det er ikke længere givet, hvem der sidder med det sidste mandat, siger Pernille Drost.

Om det er et styrket AC, der kommer ud af denne turbulente tid, er Pernille Drost ikke overbevist om.

- Nej, jeg ved ikke, om det bliver stær- kere, men det bliver mere demokratisk.

Og så håber jeg, at man vil kunne samarbejde i AC og slå en streg over det, der er sket og gjort i denne proces, siger hun.

Og netop med årsskiftet skal AC medlemmerne til at skifte stridshandsker ud med arbejdshandsker, for der skal forhandles ny overenskomst på det akademi- ske arbejdsmarked.

Og her er AC samarbejdet så absolut en fordel, både fordi arbejdsgiversiden ikke vil forhandle med samtlige forbund, men forlanger at kunne tage nogle samlede forhandlinger, og fordi forbundene ser fordele i at samle den ramme, der er for forhandlingerne.

Det er der økonomisk fordel i.

- Man kan sige, at lige i den sammen- hæng, giver en plus en tre, forklarer BF’s formand Pernille Drost.

Hun kan dog endnu ikke sige noget om, hvilke krav BF vil forsøge at få igennem i den nye kontingentklub med tandlæger, psykologer, kiropraktorer og mejeriin- geniører – det skal den nyvalgte hovedbestyrelse nemlig diskutere til de første hovedbestyrelsesmøder i 2007. ■

BF deler fremover sit medlemskab af AC med fire andre fagforbund.

Samme manøvre har flere

andre AC-forbund været ude

i for at undgå voldsomme

kontingentstigninger. Det

betyder et mindre AC målt på

organisationsantal – men måske

også et mere demokratisk, håber

BF’s formand Pernille Drost.

(14)

af ANETTE LERCHE

- Lean dækker over alt lige fra at rydde op på et lager til et gennemgribende foran- dringssystem.

Sådan blev begrebet leanledelse intro- duceret til BF’s lederseminar i Tivoli i midten af november.

- Det vigtige er ikke at kopiere de konkrete løsninger fra en virksomhed, der har indført lean, men at forstå ideen bag. Det var en af oplægsholder, Mikkel Eriksens, vigtigste pointer til de biblioteksledere, der måtte overveje at indføre lean på bibliotekerne.

Mikkel Eriksen er chefkonsulent i Val- con A/S, et firma, der har ydet konsulent- hjælp til både private og offentlige virksomheder, der har indført leanledelse. For eksempel Ledernes Hovedorganisation og Amtssygehuset i Gentofte.

Grundlæggende handler lean om at trimme en produktion. Ved at have fokus på, hvad der skaber værdi for kunden, fjerner man det ressourceforbrug, der ikke har værdi for kunden. Det unødige ressourceforbrug kaldes spild.

- Lean er en rejse mod perfektion, forklarede Mikkel Eriksen.

- Hvis der opstår en fejl, så stopper man op og retter fejlen, inden arbejdet genoptages, forklarede han og tilføjede, at den grad af præcision ikke er noget, man umiddelbart kender fra den offentlige sektor.

Fokus på det værdiskabende

Projekt nummer 117

Leanledelse er opfundet af den japanske bilfabrik Toyota og har været brugt i op mod 40 år. Der er altså i virkeligheden ikke noget nyt under solen – det nye er blot, at servicevirksomheder nu har fået øjnene op for, at ideen bag leanledelse kan bruges andre steder end ved samlebåndet.

Naturligvis skal leanledelse ikke ko- pieres et hundrede procent fra Toyotas model, rent faktisk gav seminarets anden oplægsholder, Henning Daugaard, syge- husdirektør ved Amtssygehuset i Gentofte, en række bud på, hvordan man bruger nogle af principperne fra leanledelse uden overhovedet at kalde det leanledelse. Han forholdt sig også til de mange praktiske problemer, der kan opstå, når man forsø- ger at gå ned i detaljerne og indføre leanledelse, og han understregede, at det var vigtigt, at leanledelse ikke bare blev det 117. projekt i organisationen, men til gen- gæld blev det projekt, der understøttede de 116 andre projekter.

En af de udfordringer, en leder, der vil indføre leanledelse, helt sikkert støder på,

er de mange myter om lean. Dem gjorde Mikkel Eriksen sit for at aflive. For eksempel er lean ikke et andet ord for rationa- lisering, og lean handler ikke kun om at standardisere arbejdsopgaverne. Lean er i høj grad en ny måde at tænke på.

- Som leder skal du lære at stille spørgs- mål og interessere dig for svarene. Det er sådan, at topledere godt kan blive over- rasket over, hvad der egentlig rører sig i virksomheden, forklarer Mikkel Eriksen.

Derfor er det også vigtigt, at man i processen med at indføre leanledelse involve- rer medarbejderne. Medarbejderne skal være med til at kortlægge arbejdsgangene med spildbrillerne på. For medarbejderne har ofte et helt andet detaljekendskab end ledelsen.

Mikkel Eriksen kom også med en række eksempler på, hvordan leanledelse har været med til at fjerne uhensigtsmæssigt lang sagsbehandling. For eksempel ved at sætte forskellige faggrupper sammen – i stedet for at lade sagerne gå fra afdeling til afdeling. ■

Mikkel Eriksen, konsulent i Valcon A/S, fortalte at leanledelse er en rejse mod perfektion. Foto: Jakob Boserup

Skåret ind til benet er lean en ledelsesform, der fokuserer på produktet. Det, der ikke har værdi for kunden, er spild og skal skæres ned til et minimum. Men hvordan lean bliver indført i praksis, er helt op til den enkelte virksomhed.

Lean som ledelsesstrategi:

(15)

Artiklens forfatter har selv været medlem af treenigheden, og en af dens nuværende medlemmer, Erland Kolding Nielsen, runder de 60 år i denne måned. Derfor dette lille »festskrift« fra artiklens forfatter, der havde en finger med i spillet, da ministeren skulle ansætte direktøren for Det kongelige Bibliotek.

Det kongelige Bibliotek (Faderen) har ek- sisteret siden midten af 1600-tallet og fra 1943 blev dets chef tillige rigsbibliotekar med lederansvar også over Universitets- bibliotekets 2 afdelinger, i Fiolstræde og på Nørre Allé. Derudover var rigsbiblio- tekaren formand for Forskningsbibliote- kernes Fællesråd, der skulle koordinere forholdene inden for sektoren.

Siden 1920, med den første biblioteks- lovs ikrafttræden, var biblioteksdirektøren leder af Statens Bibliotekstilsyn (Sønnen), som varetog de statslige opgaver over for folke- og skolebibliotekerne. Under Tilsynet hørte endvidere Statens Biblio- teksskole, indtil der i 1956 oprettedes den selvstændige institution, Danmarks Bib- lioteksskole (Helligånden).

Disse tre institutioner udgjorde den centrale magt inden for dansk biblioteks- væsen, og deres ledere sad i Biblioteksrå- det, som var det øverste rådgivende organ over for regeringen.

Fra 1954-82 var Palle Birkelund (f.1912) rigsbibliotekar. Biblioteksdirektør indtil 1960 var Robert L. Hansen, der afløstes af Erik Allerslev Jensen 1960-75 og Kristian Lindbo-Larsen 1975-84. Preben Kirkega- ard var rektor for skolen 1956-83.

Den store bibliotekskommission, der skabte kolossal uro i biblioteksverdenen, afgav sin betænkning i 1979. Der blev ikke lovgivet på basis heraf, men nogle af

de diskuterede emner dukkede op i årene derefter og indgik i de ændringer, der sattes i værk med regeringsskiftet i 1982, hvor Mimi Stilling Jakobsen blev kulturminister. Der kom en ny folkebibliotekslov i 1983, der omfattede, hvad der da kunne opnås politisk enighed om.

Kolding Nielsens ansættelse Palle Birkelund gik på pension, da han i 1982 fyldte 70, og rigsbibliotekarstillingen blev efter opslag besat med Torkil Olsen, der kom fra Odense Universitetsbibliotek.

Preben Kirkegaard gik på pension året efter og afløstes af Ole Harbo, der kom fra Handelshøjskolens Bibliotek i Køben- havn. Ansættelsen skete her efter en ny fremgangsmåde, idet kulturministeren indkaldte de mest oplagte kandidater til stillingen til en samtale, udover at der blev foretaget de sædvanlige høringer og son- deringer hos for eksempel rigsbibliotekar og biblioteksdirektør. En samtale med ansøgere var ikke kutyme i staten, mens man i den kommunale sektor, hvorfra Mimi Jakobsen havde praktiske erfaringer, ikke kunne forestille sig at ansætte uden en samtale først. Fremgangsmåden har i øvrigt den fordel for ministeren, at den skaffer et beslutningsgrundlag ud over det, som embedsværket leverer.

Statens Bibliotekstilsyns selvstændige eksistens havde været i farezonen i adskil- lige år, fordi kommunaliseringen af folke- bibliotekerne blev stærkere og stærkere, så da Lindbo-Larsen i 1984 blev stads- bibliotekar i Aalborg, blev Jan Østergaard Bertelsen konstitueret som hans efterføl- ger indtil 1989, hvor Bibliotekstilsynet og Rigsbibliotekarembedet blev lagt sammen til Statens Bibliotekstjeneste.

Inden da havde man i Kulturministeriet besluttet at opdele Rigsbibliotekarembedet i en lederstilling for Det kongelige Biblio- tek med Universitetsbibliotekets 1. afdeling og et nyt Rigsbibliotekarembede, der skulle koordinere inden for sektoren, men ikke omfatte ledelsen af noget bibliotek.

Disse to stillinger blev slået op i 1985.

Der var ikke mange ansøgere til de to stillinger, og den mest udbredte forvent- ning i biblioteksmiljøet var, at Morten Laursen Vig, der var leder af Roskilde Universitetsbibliotek, og som havde delta- get i bibliotekskommissionen, ville få den nye rigsbibliotekarstilling, mens Torkil Olsen ville få stillingen som leder af Det kongelige Bibliotek.

I forbindelse med ansættelserne fore- toges de sædvanlige administrative for- beredelser, og ministeren valgte igen at indkalde ansøgerne til en samtale. Som et led i processen blev også rektor for skolen indkaldt til en samtale hos ministeren, mest om ansættelsen af lederen af Det kongelige Bibliotek.

Ministeren mente, at hvis regeringen skulle leve op til sin erklærede politik om modernisering og fornyelse, så måtte hun udnævne Erland Kolding Nielsen (Torkil Olsen var da 63 år), og hun bad om min vurdering.

Jeg begyndte med at henvise til den udtalelse, jeg havde afgivet som hans chef, og som ansøgere har krav på, og det viste sig, at denne var ukendt for ministeren.

Den var altså ikke gået videre i den mini- sterielle sagsbehandling. Jeg gennemgik så de mange opgaver Erland Kolding Nielsen havde løst på skolen, herunder posten som formand for lærerrådet, hvortil han var valgt af sine kolleger, og hvor han

Faderen, Sønnen og Helligånden

af OLE HARBO

(16)

var vant til forhandlinger og indgåelse af kompromisser.

Ministeren havde også forhørt sig hos andre om Kolding Nielsens kvalifikationer og fået positiv respons, men også at der kunne komme negative reaktioner på hans udnævnelse.

Genopslag havde været overvejet, men der var ikke fundet mulige, mere egnede kandidater til stillingen. Jeg bemærkede, at genopslag skulle være sket straks, da man konstaterede, at der kun var 4 an- søgere, og at det i så fald måtte gælde for begge lederstillinger.

Feltherren i aktion

Erland Kolding Nielsen blev udnævnt til leder af Det kongelige Bibliotek og Morten Laursen Vig til Rigsbibliotekar.

Udnævnelsen af Erland Kolding Niel- sen medførte nogle negative reaktioner i

biblioteksmiljøet, men han tog ufortøvet fat på de mange forandringsopgaver. Da det kan være overordentlig vanskeligt at gennemføre store ændringer, så længe man kun er prøveansat tjenestemand øn- skede, han at få forkortet prøvetiden på to år til det halve, hvilket ministeriet god- kendte. Under Kolding Nielsens ledelse har Det kongelige Bibliotek fået et løft og en placering, som er uden sidestykke i den danske bibliotekshistorie.

Siden er der sket flere ændringer på tre- enighedsområdet. Rigsbibliotekarembedet blev til Statens Bibliotekstjeneste med opgaver for både folke- og forskningsbib- lioteker og siden til Biblioteksstyrelsen, og skolebibliotekerne er røget ud af bib- lioteksloven. Chefen for Det kongelige Bibliotek er igen blevet chef for det gamle UB II (DNLB), og flere biblioteker er på vej ind under kasketten i forbindelse med

universitetsfusionerne, nemlig Farmaceu- tisk bibliotek og Landbohøjskolens bibliotek. Der er en ny biblioteksbygning på vej på Amager, og der er masser af andre spændende opgaver at løse for Erland Kol- ding Nielsen, der d. 13. januar 2007 fylder 60. Han er den eneste i treenigheden der er ansat på livstid, de andre er på åremål.

Ole Harbo, Medlem af Treenigheden 1983-98.

Erland Kolding Nielsen har været ansvarlig for at løfte Det Kongelige Bibliotek til en position uden sidestykke i den danske bibliotekshistorie. Nu fylder han 60 år den 13. januar. Foto Morten Langkilde/polfoto

(17)

��

�� 

��

�� �� 

��

�� 

� ��

�� 

� ��

��

�� 

� ��

��

�� ��

��

�� 

� ��

��

��

��

�� 

��

Råd og anbefalinger ved ansøgning

Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter:

A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden.

Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse.

B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supple- rende dagpenge.

C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Faglige Afdeling Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)

BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsre- præsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant.

Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal re- præsentant kontaktes Faglig Afdeling i BF.

Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Faglig Afdeling.

NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet!

Offentlig ansættelse

Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet – har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samt staten.

Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktions- og/eller kvaliﬁkationsttillæg.

Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen.

Er du aﬂønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aﬂønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens om- råde (2-måneders-grænsen).

Privat ansættelse

AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de ﬂeste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Faglig Afdeling for vurdering af kontraktens vilkår.

Stillingsopslag

Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til:

DG Media as, Studiestræde 5-7, 1455 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk

Bemærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer.

Frister for stillingsopslag

Bibliotekspressen 2/2007 – Udkommer 24. januar Bestillingsfrist 5. januar kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 6. februar

Bibliotekspressen 3/2006 – Udkommer 7. februar Bestillingsfrist 19. januar kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 20. februar 2007 Bibliotekspressen 4/2007 – Udkommer 21. februar Bestillingsfrist 2. februar kl. 12

Tidligste ansøgningsfrist 6. marts

Kopi fra DBC Webarkiv