Kopi af:
Konsekvens og åbenhed i Aalborg
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
Dorte Gleie, direktør for Den Blå Planet
Jeg leDer
VeD at Gå forrest
www.lederne.dkNr. 2 juNi-september 2013LeDerNe
magasiNet om LeDere og LeDeLse
Nr. 2 juNi-september 2013 97. årgaNg
Kend din kontrakt, før du skriver under
GUIDE: slip kontrollen
og grib de sociale medier
Ny VideN: Det har
jeg lært om ledelse
Lars Larsen:
Farvel til hverdagen
Den viste model er forsynet med ekstraudstyr. Brændstofforbrug fra 14,7 til 18,9 km/l.
Priser er eksklusiv leveringsomkostninger.
Kampagnetilbud gælder så længe lager haves. Læs mere på volvocars.dk
volvo Xc60 d3 aut.
kr. 594.900
volvo Xc60 d3 man.
kr. 546.900
Eventyret begynder, når du tager plads i Volvo XC60 Active. Læderrat med betjening af radio og Bluetooth- enheder giver dig greb om tingene. Med fartpilot og et over legent lydanlæg lægger du dagligdagen bag dig og sætter kurs mod nye oplevelser. Og det sker med suverænt overskud fra den 5-cylindrede dieselmotor, som leverer 136 hk og et lavt forbrug på op til 18,9 km/l.
Kort sagt: Alle de kendte kvaliteter i en Volvo suppleret af en meget lang udstyrsliste.
Ring til din Volvo forhandler i dag og aftal tid for en prøvetur.
Volvo XC60 Active kampagneudstyr: Her er blot et lille udpluk af det meget omfattende udstyr som er standard på Active modellerne:
17” letmetalfælge • Active Xenon-lys • el-opvarmet for- og bagsæde • metallak • elektronisk fartpilot • High Performance 4 x 40 watt CD musik anlæg med 8 højttalere • iPod/Bluetooth musik streaming/mobiltelefon. Se listen over alt Active kampagneudstyr på volvocars.dk
bilia.dk
Husby Allé 7-9 2630 Taastrup Tlf. 7259 1700 Nærum Hovedgade 1
2850 Nærum Tlf. 7259 1800
lederne
juni-september 2013
03
NR. 2 juNi-septembeR 2013 inDholD
04 Leder Formandens leder
Indblik
07 Ledere tror på stigende omsætning og overskud 08 erhvervsnetværk i udlandet runder 10.000 medlemmer 10 sKAt sender 1.200 med- arbejdere på mindfulness- kursus
12 Dårligt arbejdsudbytte ved åbne kontormiljøer
Lederliv m.m.
58 Verdensmestre i samarbejde:
ledere lærer samarbejde til søs 62 Kultur og ledelse:
rigtige fjender 65 Guide:
Frisk hele dagen 66 bøger
Artikler
14 Ny viden: Grib de sociale medier nu
16 portræt: dorte Gleie 25 Ny viden: sådan frigiver du dine selvledende medarbej- dere
28 Guide: kend din kontrakt, før du skriver under
35 Ledernes generalforsamling:
nye tider giver nye medlemmer
39 Dilemma: må italienske Giacomo kramme sine danske kolleger?
40 Refleksion: konsekvens og åbenhed i Aalborg
47 pension: et hot emne ved middagsbordet
51 Ny viden: ledere skal løse konflikter
54 Det har jeg lært om ledelse:
lars larsen
28
Guide: kend din kontrakt, før du skriver under portræt: dorte Gleie,16
direktør for den blå planet
Refleksion: søren svendsen
40
direktøren, der står bag Aalborg lufthavns succes
Ny viden:
14
Grib de sociale medier nu – eller tab konkurrencefordele
Det har jeg lært om ledelse:
54
lars larsen
KOLOFON
L
ockouten på skoleområdet er slut. Hvad nu? skolelederne har fået ledelsesretten tilbage og har nu et år til at forberede sig på at skulle praktisere den.jeg tror, det bliver en udfordring for rigtig mange skoleledere. ikke nødvendigvis fordi de ikke er dygtige nok. mange af dem har igennem de senere år gennemført en diplomuddannelse i ledelse. uddannelse er imidlertid ikke alt og slet ikke nok på et område, hvor ledelse næsten har karakter af et fyord.
problemet er i høj grad, at mange skole- ledere ikke ser sig selv som
den, der skal udfylde rollen som arbejdsgiver på den enkelte skole. under lockouten kunne man i medierne høre mange skoleledere, der gav udtryk for, at de ikke opfattede sig selv som arbejdsgivere, men mere som en slags mellemmænd mel- lem kommunen og lærerne. den holdning dur ikke, hvis der skal udøves ledelse. en skoleleder er arbejdsgiverens repræsentant, hverken mere eller mindre.
når der opstår en sådan holdning hos mange skolele-
dere, hænger det sammen med, at de oplever, at de er tættere på deres medarbejdere end deres ar- bejdsgivere. der er langt fra den enkelte skoleinspektørs kontor til rådhuset, men der er ikke langt til lærerværelset. når man dertil lægger, at stort set alle ledere har en baggrund som lærere, og at de er organiseret i samme central- organisation som deres medar- bejdere, ja, så kan det blive svært
for mange skoleledere at identificere sig 100 procent med arbejdsgi- verrollen.
rådet til de
kommunale arbejdsgivere, kommunalbestyrelserne rundt omkring, må være:
brug nu det næste års tid til at komme tæt på jeres skoleledere og for den sags skyld de andre ledere rundt omkring i kommunen, som sidder ude omkring på
institutionerne langt fra rådhuset. det handler ganske enkelt om at få skolelederne over på arbejdsgiversiden, og det kræver en aktiv og motiverende indsats fra allerøverste sted i kommunen. måske skulle kommunalbesty- relserne også begynde at reflektere lidt over deres egen arbejdsgiverrolle.
svend Askær Formand
sKOLeLeDeReN er arbeJDsgiVer
udgives af lederne Vermlandsgade 65 2300 københavn s telefon 3283 3283 Fax 3283 3284 lederne@lederne.dk www.lederne.dk
medlem af danske specialmedier issn 0909-6418
Ansvarshavende chefredaktør torkild justesen
tj@lederne.dk
Redaktion, design og produktion aller Client publishing www.allercp.dk Redaktør andrea bak ab@allercp.dk projektleder anita Daniel ad@allercp.dk Artdirection og design morten svendsen morten@allercp.dk skribenter
Andrea bak, sebastian Cappelen, Helene dambo, torben Gammelgaard, niels Henriksen, michael kjærgaard , kenneth mikkelsen, louise Voller,
michael monty, tanja Aas, Annemette schultz jørgensen, michael kjærsgaard, marianne rasmussen, maria sennels
Korrektur
Vivi Vodschou, martin landin Fotos
rune lundø, lars bech, mads krabbe, ulrik jantzen, istockphoto.com, All Over illustrationer
rasmus juul pedersen, mark Airs, mikkel Henssel, morten svendsen, istockphoto.com Forside
martin bubandt
Annoncer dG media as telefon 7027 1155 www.dgmedia.dk App magasinet kan downloades via App store ved at søge på lederne.
Oplag
100.710 ifølge de seneste tal fra Fagpressens medie kontrol.
denne tryksag er fremstillet hos Aller tryk A/s.
“ under lockouten
kunne man i medi-
erne høre mange
skoleledere, der
gav udtryk for, at de
ikke opfattede sig
selv som arbejdsgi-
vere, men mere som
en slags mellem-
mænd mellem kom-
munen og lærerne.”
CBS
EXECUTIVE MBA
When you choose to pursue your Executive MBA at Copenhagen Business School, you will receive high quality education of world-class standard. As one of less than 60 business schools in the world to hold the coveted triple-accreditation, our commitment to quality is widely known and internationally recognised.
We take time selecting the best executives, creating a diverse and dynamic class so that you will receive the very best education experience. You will build a network of senior executives spanning across job functions, industries and geographies which you can leverage off for the rest of your career.
Visit www.cbs.dk/emba
Call +45 3815 6002 Email mba@cbs.dk
Next class start: September 2013 Info meeting in Copenhagen on 11 June
“In the current business climate where resources are scarce and competition is fierce, it is crucial that you can track and measure the return on every dollar spent in your business.”
Thomas Plenborg, CBS professor and lecturer at the CBS E-MBA.
CBS EXECUTIVE MBA
AT THE TOP?
LET US GIVE YOU
A 360º VIEW
Bliv en bedre leder og få papir på det
i City eller nær motorvejen i Lyngby.
Uddannelsen er opbygget af moduler, som du kan tage både dag og aften. Vælg efter interesse og tag dem i dit tempo.
Relevant erhvervsuddannelse/
gymnasial uddannelse Diplom i ledelse/
bachelorniveau
Akademiuddannelse i ledelse
2-3 år
3 år
Tag en uddannelse i ledelse sideløbende med dit job. Kvalificer dig f.eks. inden for organisation, personligt lederskab, ledelse i praksis, projektstyring eller human resource.
Tilmeld dig allerede nu! Du kan uddanne dig til og med bachelorniveau.
Studiestart september 2013.
Ring på telefon 36 15 45 07, eller læs mere på
www.cphbusiness.dk
lederne juni-september 2013
inDBlik
Noter & Nyheder
Tekst: Sebastian Cappelen Foto og illustration: iStockphoto.com ledernes kompetenceCenter
har oplevet en markant stigning i nye ledere blandt sine kursister.
Fra 2010 til 2012 er deltagertallet mere end fordoblet på kurserne
“nyudnævnt leder” og “Fra kollega til leder”, og ifølge ansvarlig for
ledernes kompetenceCenter, krister ekström, viser de første tal fra 2013, at tendensen fortsætter.
“ud over en række helt basale redskaber har de nyudnævnte ledere brug for at opbygge net- værk til andre nye ledere, som
de møder på kurserne. dermed bliver de nye ledere gjort mere uafhængige af de ledere, der al- lerede er på virksomhederne, og som har bestemte måder at gøre tingene på,” siger han.
Kilde: Lederne Mandag
DeLtAGeRbOOm på KuRseR FOR Nye LeDeRe
07
D
er er optimisme at spore hos danske ledere, når de kigger på udsigterne for det kommende halvår. det viser en ny konjunk- turundersøgelse fra lederne baseret på svar fra 1.165 ledere. Forventningerne er især gode, når det gælder omsætning, produktion, overskud og eksport. derimod er optimismen mere afdæmpet på beskæftigelsesområdet.“der er endnu ikke grund til at rende rundt med armene i vejret, men jeg deler den afdæmpede optimisme og tro på et fornuftigt halvår, som en stor del af lederne giver udtryk for i undersøgelsen.
det er tydeligt, at konjunkturerne er ved at vende oven på en langvarig og udmarvende krise,” fastslår formanden for lederne, svend Askær.
Kilde: Lederne.dk
Forventningerne er især gode, når det gælder produktion, overskud og eksport, viser ny konjunkturmåling fra Lederne.
LeDeRe tROR på stiGeNDe omsætning og oVerskuD
GOOGLes hemmeLiGe metODe tiL
eFFeKtiVe møDeR
Vil du have det hele med fra brain- storm-møderne, så lær af Google Venture, der har en række råd til, hvordan man får det hele med.
det handler om at dokumentere mødet på post-it-sedler, med en smartphone eller på whiteboards, forklarer joshua porter, direktør for Hubspot, der har samarbejdet med Google Venture.
“Hvis man for eksempel fortæl- ler om et nyt projekt, bør du tegne et billede af projektet på et papir.
så forstår medarbejderne lettere, hvad det handler om,” siger han.
Få en god start på mødet 1. Fyld rummet med whiteboards, så i kan tage noter. Vægmonte- rede whiteboards er gode, men flytbare er endnu bedre.
2. skriv idéer og spørgsmål ned på post-it-sedler. du kan siden organisere dem i grupper.
3. tag samtidig billeder af noterne med smartphonen. efter mødet kan du maile, printe eller uploade dem.
4. læg alle noter og billeder ind i en fælles dropbox-mappe.
Kilde: Chef.se Konjunkturerne er
ved at vende, viser ny undersøgelse.
Når danske erhvervsfolk mødes i 36 byer fordelt på seks kontinenter, handler det mere om, hvem du har hjulpet, end hvem du kender.
eRhVeRVsNetVæRK i uDLANDet runDer 10.000 meDlemmer
når danske virksomheder skærer i medarbejderstaben, handler det naturligt nok om at få de fyrede medarbejdere så godt som muligt igennem forløbet og i bedste fald at hjælpe dem i retning af et andet job. men lederjobbet handler også om at sikre fortsat motivation og forståelse for beslutningen blandt de kollegaer, der ikke er blevet prikket.
“lykkes det ikke at genetable- re arbejdsglæden og entusiasmen hurtigt, vil det uvilkårligt gå ud over virksomhedens produktion og innovation i en kortere eller længere periode. Og det har de færreste virksomheder i disse år råd til,” siger direktør hos lederne, Vibeke skytte, i en klumme.
Kilde: Lederne Mandag
FyRiNGeR KRæVeR FOKus på De tiLbAGe- VæReNDe
DeN FORKeRte KANDiDAt KOsteR i sNit 700.000 KRONeR
Det er dyrt at rekruttere den forkerte kandidat til jobbet. en fejlrekruttering koster i gennemsnit 700.000 kroner, og ifølge en undersøgelse, som det svenske rekrutteringsfirma poolia har lavet, rammer et ud af ti job skævt. Det er især større virksomheder, der har svært ved at rekruttere.
Her har 45 procent held med ansættelserne, mens mindre virksomheder ligger på 52 procent. tendensen er dog god; andelen af vellykkede rekrutteringer er steget fra 35 procent i 2011 til 50 procent i år.
Kilde: Chef.se
D
anmarks største netværk for erhvervsfolk i udlandet, dAbGO, har netop rundet 10.000 medlemmer. dAbGO står for danes Abroad business Group og drives udelukkende af frivillige ildsjæle på seks kontinenter. jesper løvendahl, der grundlagde netværket i 2006, mener, at netvær- kets succes bunder i en græsrodsånd om at hjælpe hinanden.“det handler ikke om hvem, du kender, eller hvem, som kender dig. det handler om hvem og hvor mange, du har hjulpet,” siger han.
ud over online grupper er dAbGO’s styrke,
at medlemmerne ofte mødes offline. den første onsdag i måneden mødes medlemmerne i 36 byer fordelt på seks kontinenter for at netværke, dele erfaring og for at skabe et socialt åndehul for dan- skere i udlandet.
det første dAbGO-stambord åbnede i new York i 2008, og siden da har det med hjælp fra frivillige spredt sig til alle verdenshjørner fra Cape town over sao paolo, los Angeles, sydney og til london. det koster ikke noget at deltage i arrangementerne.
700.000
se mere på Dabgo.net
jesper Løvendahl grundlægger af DAbGO netværket .
NY BIL I KLASSEN ELLER NY KLASSE I BILER?
Det er ikke hver dag en helt ny bilklasse ser dagens lys. Og så endda én, der byder på alt det bedste fra coupéens elegance, kombineret med formfuldendt funktionalitet og rummelighed langt udover dine vildeste forventninger.
Vi taler om BMW 3-serie Gran Turismo: En enestående baghjulstrukken køreoplevelse med præstationer helt i top, luksuriøst interiør med højere siddestilling, lounge stemning på bag- sædet og usædvanlig meget bagageplads under den store bagklap. Det eneste beskedne er forbruget og så det faktum, at vi taler om verdens mest bæredygtige bilmærke – men det er en anden historie. Få en 360 graders oplevelse af den helt nye klasse på bmw.dk.
DEN NYE BMW 3-SERIE GRAN TURISMO.
Den nye BMW 3-serie Gran Turismo
www.bmw.dk Ren køreglæde
BMW 320i Gran Turismo kontantpris fra 536.000 kr. BMW ErhvervsLeasing af BMW 318d Gran Turismo fra 6.250 kr./md. Førstegangsbetaling 0 kr. Beskatningsgrundlag 424.013 kr.
Priserne er baseret på 36 mdr., 60.000 km i perioden, inkl. service og ekskl. moms, dæk, forsikring og grøn ejerafgift. Etableringsgebyr 4.750 kr. Adm. gebyr 25 kr./md. Priserne er baseret på endelig kreditgodkendelse. Bilen er vist med ekstraudstyr. Forbrug 15,2-22,2 km/l, CO2-udledning 127-153 g/km, 143-184 hk.
A C
for seks uD af ti leDere er arBejDssProGet et anDet enD Det lokale
Det hedder “yes” og ikke “ja” for langt størstedelen af de danske ledere, der enten bor og arbejder uden for Danmark eller er placeret i Danmark med ansvar for medarbejdere i udlandet. Det viser en undersøgelse fra Lederne.
“tallene understreger, at det for ledere, som ønsker at gøre karriere i udlandet eller have ansvar for medarbejdere uden for Danmarks grænser, er af vital betydning at beherske engelsk på et højt niveau,” siger ledelsesrådgiver Heidi Linderod fra Lederne.
Kilde: Lederne Mandag
mindfulness har de senere år vundet indpas inden for ledel- ses- og organisationsudvikling, men er meditationsøvelserne og forsøget på at finde indre ro overhovedet lederens anstren- gelser værd. Det kan være et godt pusterum, lyder det fra en mindfulness-instruktør og en adjunkt fra aalborg universitet.
sKAt seNDeR 1.200 meDARbejDeRe på
minDfulness- kursus
G
oogle, novo nordisk, Carlsberg og kpmG har lagt gangene øde og forsøgt at skabe indre zen-ro i organisationen med mindfulness. i det offentlige har skAt sendt mere end 1.200 på kursus i mindfulness.Hvorfor og virker det, tænker man.
Og her deler vandene sig. Fortalerne mener at have fat i et ledelsesmæssigt kinder-æg. de mener, at man kan lede med nærvær, hjerne og hjerte og samtidig skabe innovation, positivt ar- bejdsklima og sikre effektiviteten. Omvendt hol- der kritikerne sig ikke tilbage. de mener, at det er yderst usikkert, hvad al den ledelsesmæssige psykologisering og intimisering gør af nytte.
ja, i nogle kristne kredse frygter man sågar, at det lister den buddhistiske livsfilosofi ind ad bagdøren. men hvem har ret? det er ret svært at svare på, mener jeppe Agger nielsen, adjunkt på Aalborg universitet, og socialrådgiver Charlotte Agger nielsen, der har beskrevet effekterne af mindfulness på www.ledelseidag.dk.
“selvom både offentlige og private organi- sationer i stigende grad tager mindfulness til sig, er der endnu yderst begrænset viden om virkningerne. det er uhyre svært at kortlægge, fordi mindfulness typisk indføres i en kontekst, hvor der sker mange forandringer,” siger de til www.ledelseidag.dk.
“For skAt indgik arbejdet med mindfulness som en del af en større indsats for at nedbringe
sygefraværet. Og selv om mindfulness tilsyne- ladende deler vandene, er det næppe frugtbart at se mindfulness som enten fidusmageri eller en mirakelmikstur. i hvert fald findes der ikke undersøgelser, der demonstrerer, at metoden skulle være kontra-produktiv og fremme en kultur uden sans for fællesskabet,” lyder det fra forfatterne.
modsat er der heller ikke belæg for, at mindfulness alene er svaret, når organisationer rammes af nedskæringer og fyringer.
“Vi er af den opfattelse, at ledere og medar- bejdere på en moderne arbejdsplads har brug for pusterum. Og mindfulness valgt med omhu kan være en kærkommen mulighed til at finde et sådant rum i hverdagen,” siger forfatterne og uddyber, at mindfulness ikke skal stå alene.
“pointen er, at det kan indgå i det moderne ledelsesmiks, som moderne ledere må trække på og navigere i,” siger forfatterne.
Kilde: Ledelseidag.dk
YES
“For sKat indgik arbejdet med mindfulness som en del af en større indsats for at nedbringe sygefraværet.”
– Jeppe Agger Nielsen og Charlotte Agger Nielsen
Is business as usual?
Read more at www.mbachange.dk Executive MBA in
Change Management and Leadership
Globalization of business calls for change. Manage the change and open your eyes to new global opportunities.
The program kicks off with company visits in Silicon Valley and an inspiring teaching module at Stanford University. The study trip offers unique insight into international change management and innovation.
The program is a partnership between School of Business and Social Sciences at Aarhus University and University of Southern Denmark. This is your assurance of a researchbased Executive MBA program of high international standard.
e-mba_210x280.indd 1 02-05-2013 08:32:40
u
d over at spare kvadratmeter er der ikke de store gevinster ved åbne kontormil- jøer. det viser en ph.d.-afhandling om kontormiljøer, som den norske professor knut inge Forstervold fra Oslo universitet har lavet.“de, som arbejder i åbne kontormiljøer, oplever problemer med støj og afbrydelser og har svært ved at få lavet det, de skulle,” lyder konklusionerne.
Han siger, at det er vanskeligt at sammen- ligne mål på effektivitet i forskellige typer af virksomheder, men henviser til en hukommel- sesmåling, der viser dårlige resultater.
“det er nedslående resultater, der viser nedsat evne til at koncentrere sig. udfører man
imidlertid rutinearbejde, er der ikke de store forskelle. det afhænger derfor af hvilken type arbejde, man laver,” siger Forstervold.
“som virksomhed bør man kortlægge, hvordan de ansatte rent faktisk arbejder, før man tilrettelægger de fysiske omgivelser. det sker alt for ofte den modsatte vej, at det er arkitekturen, der bestemmer, og så kan det gå grueligt galt,” siger han.
nogle medarbejdere kan profitere i at sidde i samme rum og arbejde tæt sammen, mens andre er langt mere koncentrerede, når de sidder alene.
Kilde: Aftenposten.no
magt, samarbejde og innovation er nogle af de temaer, som Ledel- se i dag stillede skarpt på i 2012. Her er de tre mest læste artikler.
DåRLiGt ARbejDsuDbytte VeD åbne kontormilJøer
15 tRæK hOs DeN iDeeLLe meDARbejDeR
Organisationer rekrutterer i stigende grad efter personlige kompetencer frem for de faglige, som ofte kan tillæres. det viser en liste over de 15 træk, der kendetegner en god kommende medarbejder, som det amerikanske magasin Forbes har lavet.
den ideelle medarbejder er blandt andet kendetegnet ved at være handlings- orienteret, ambitiøs, intelligent, ærlig, hårdtarbejdende og passioneret. Forbes skriver, at du kan ikke træne en person til selvtillid og arbejdsmoral. Og jo mindre virksomheden er, des vigtigere er det at finde den rigtige kandidat. Vær derfor fleksibel på hvilken baggrund, personen har, og fokusér på personligheden.
Kilde: Forbes.com
KViNDeLiGe tOpLeDeRe FORetRæKKeR OGså mæND
der er ikke meget søstersolidaritet i dan- ske virksomheder. Forskning fra Aarhus universitet viser, at selv om kvinder ind- tager de vigtigste poster i en virksomhed, øger det ikke sandsynligheden for, at der kommer flere kvinder i andre ansvarsfulde stillinger i det samme firma.“man skulle tro, at vi i danmark bare har en masse diskriminerende mænd. men sandheden er, at mænd og kvinder svarer ens. kvinderne tror ikke på, at kvinder vil ofre det, der skal til. i danmark er vi kønsstereotype og har strengt taget et gammeldags syn på kvinder, når det gæl- der ledelse,” siger økonomiprofessor nina smith fra Aarhus universitet, der har stået bag undersøgelsen.
Kilde: Business.dk
af leDerne i Danske virksomheDer holDer møDer På Distancen
møder behøver ikke foregå i et mødelokale. Den voksende internationalisering kombineret med ny teknologi har gjort det praktisk at holde møder på distancen og derved spare penge og tid. Det viser en
undersøgelse fra Lederne. For næsten hver fjerde leder sker det mindst én gang om ugen.
Kilde: Lederne Mandag
40%
Den nye OPEL ADAM
Den nye ADAM har 61.000 udvendige og 82.000 indvendige designmuligheder. Du kan f.eks. vælge bil og tag i hver sin farve, 18” alu-fælge med individuelt farvede hjuleger og stjernehimmel med lysdioder i loftet. IntelliLink, infotainment systemet, der er standard i alle ADAM modeller, forbinder din smartphone til bilens indbyggede 7” skærm og lader dig spille musik, bruge telefonens GPS og meget mere. Kom ind og oplev ADAM hos din Opel forhandler.
Få den præcis som du vil ha‘ den.
www.opel-adam.dk
* Frapris gælder privatleasing af ADAM Jam og er inkl. levering og serviceaftale. Leasingydelsen pr. md. er beregnet på 15.000 km. pr. år, en løbetid på 40 md. og en førstegangsleasingydelse på 25.000 kr. Totalomk. i perioden bliver 96.960 kr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Brændstofforbrug ved blandet kørsel: 19,6 – 20,0 km/l. CO2 udslip ved blandet kørsel: 118 – 119 g/km. Energiklasse:A A
Opel-AdamB_210x280.indd 1 23/05/13 07.59
Ledere er mere tilbage- holdende over for sociale medier end deres ansatte.
lederne
juni-september 2013
15
Ny ViDeN
på trods af det stigende indtog, sociale medier som Facebook, twitter,
Linkedin og blogs har gjort de sidste ti år blandt medarbejdere og almindelige brugere, er mange ledere stadig meget tilbageholdende.
Tekst: Sebastian Cappelen | Illustration: iStockphoto.com
m
en det er en stor fejl, både for lederne selv og virksomhedernes kon- kurrencefordele, mener den anerkendte østrigske ledelses- ekspert Roland Deiser, der er senior fellow på Peter F. Drucker Graduate School of Management i USA.Han opfordrer alle ledere, der endnu ikke har taget netværkstek- nologierne til sig, til at komme i gang og præsenterer seks kompe- tencer, som ledere skal besidde for at holde sig ajour med sociale medi- er. Hvis de ikke gør det, går de glip af en vigtig måde at kommunikere på og til at indsamle oplysninger.
“Vi ved, at kun hver tredje virksomhed har taget de sociale medier til sig i en eller anden form.
Det lyder måske af meget. Men langt de fleste arbejder kun med medierne inden for marketing, HR, rekruttering og employer branding.
De bruger altså kun teknologierne begrænset,” siger Roland Deiser til Ledelseidag.dk.
Han har i en årrække haft fokus på virksomheders brug af sociale medier, og han mener, at tekno- logierne rækker langt videre og kommer til at blive en afgørende konkurrenceparameter for dem, der implementerer medierne strategisk i alle processer i en virksomhed.
Virksomhedernes tilbagehol- denhed skyldes en usikkerhed blandt ledere, mener Deiser.
“Der er en frygt for, hvad der sker med kommunikationen, når man slipper den løs med de nye netværksteknologier. For hvordan sikrer man sig, at medarbejderne kommunikerer ansvarligt, når Face- book og LinkedIn bliver et integre- ret arbejdsredskab?” siger han.
Ledernes tøven skyldes også starten på en kædereaktion. Deiser mener, at de nye digitale netværks- teknologier ikke kan implemen- teres uden, at man som leder i et vist omfang slipper kontrollen. Og dermed bryder med den klassiske topstyring, der præger de fleste organisationer.
“Som leder er det vigtigt at ind- se, at de sociale medier har igangsat en transformationsproces. Det vil fremprovokere en magtforskydning ud mod periferien til frontmedar- bejderne, som er centrale i de nye medier. Jo før man indser det, des bedre stillet er man,” siger han.
Deisers seks kompetencer Deiser foreslår, at man tilegner sig seks kompetencer i sociale medier.
De første tre er knyttet til lederens personlige færdigheder, og den før- ste er lederen som producent. Det indebærer, at ledere selv skal kunne udarbejde indlæg på Twitter, blogs og lignende platforme. Helst i en rå og upoleret form for at fremstå mere ægte.
Den næste handler om lederen
som distributør. Ledere skal lære, hvad der får budskaber til at gå viralt, og spotte digitale aktører, så de kan få deres budskab ud.
Den tredje er lederen som reci- pient. Ledere skal lære at håndtere den information, de modtager, ved at være bevidste om, hvad de skal svare på for at få deres budskaber igennem.
De næste kompetencer er knyttet til lederens rolle til at få organisationen til at spille med på de sociale medier. Den første kalder Deiser orkestrerings-kompetencen, der handler om, at ledere skal gå forrest og oprette nye jobtyper som community-mentorer og sociale digitale entreprenører.
Den anden kalder han arkitekt, der betyder, at man skal lære at kombinere de eksisterende kom- mandoveje med uformelle netværk og digitale samarbejdsplatforme på en konstruktiv måde. Det er en central kompetence, fordi det er her, slaget om den nye infrastruktur skal slås.
Den sidste handler om lederens analytiske evne til at holde sig på forkant med den teknologiske udvikling. Det er utrolig vigtigt, at lederen kan løfte sin organisation ind i den næste digitale tidsalder.
GriB De sociale meDier nu
eller tab konkurrenceforDele
“som leder er det vigtigt at indse, at de sociale medier har igangsat en transformationsproces.
Det vil fremprovokere en magtforskydning ud mod periferien til frontmedar- bejderne, som er centrale i de nye medier. jo før man indser det, des bedre stillet er man.”
– Roland Deiser
Forsker til ledere:
Deisers seks komPetencer
i sociale meDier
producent Distributør recipient orkestrering
arkitekt analytiker Læs mere om De seKs Kompe-
teNCer på LeDeLseiDag.DK
Dorte gleie landede på Den blå Planet 1. marts.
i sin tunge rygsæk havde hun vilje, stædighed og oceaner af energi.
Tekst: Helene Dambo | Foto: Rune Lundø
som en fisk
i vandet
pORtRæt
lederne
juni-september 2013
17
16 år – sidder ved middagsbordet sammen med sin bror og forældrene. De spiser god mad fra moderens slagterforretning på Frederiksberg. Som så mange gange før handler samtalen om, at man skal bruge sit liv til noget fornuftigt. Ikke lade det gå til spilde. Begge forældre har ambitioner på deres børns vegne og er opsatte på, at de skal gå gymnasievejen som de første i klanen. Dorte pirker lidt i maden og spinder et par løse ender over sine fremtidsplaner.
Hun provokerer måske i virkeligheden lidt – en disciplin, hun stadig ynder, tilstår hun i fortællende stund.
Tilbage til middagsbordet. “Så siger min far pludselig: “Hvis ikke du vil andet, kan du jo altid tage en erhvervsfaglig grundud- dannelse.” Så tænkte jeg, nej, det skal være løgn, jeg skal ikke på EFG, som det hed den- gang. Det var nok i virkeligheden startskud- det til min karriere. Jeg fik med i generne, at man skal blive til noget, og at man skal arbejde for det. Både min mor og far var selvstændige og utrolig flittige,” siger hun.
Dagens billet er den vigtigste Efter gymnasiet ville Dorte Gleie ud i verden – og helst også redde den, hvis hun kunne. Altså faldt valget på cand.merc.- uddannelsen i udenrigshandel. Hun nåede omtrent ud til gaten, før hun vendte om og sagde ja tak til en trainee-uddannelse hos Select Service Partner, der driver lufthav- nens restaurationer. Det smagte trods alt lidt af fjerne horisonter. Hun var der ad to omgange, først som trainee, siden som sec- tor manager. Ind imellem rullede DSB Re- stauranter og Kiosker A/S ind på cv’et. Da hun trådte til på Den Blå Planet, sagde hun farvel til et direktørjob i Tivoli med ansvar for hele havens drift. I hendes tid hos Tivoli
kom 30 nye spisesteder til, og omsætningen blev øget med et par hundrede milliarder kroner.
“Restaurationsbranchen er en hurtig og kontant branche. Man skal være kvik ved havelågen og lade være med at gå og putte med tingene. Nullermænd har det med at vokse sig større i krogene. Det er nu, det gælder, og der er kontant afregning.” Efter den konstatering lader Dorte Gleie blikket vandre via vinduesglasset ud til det punkt i horisonten, hvor himmel og hav mødes.
Lige dér brydes elementerne af en tung og vinget metalfugl, der lægger an til landing i lufthavnen et par kilometer borte. Alle kontorer på “administrationsgangen” er i øvrigt i sig selv små vandløse akvarier med glasdøre til et fællesareal, hvor mennesker spiser, arbejder, mødes og passerer. Og modsat et panoramavindue ud mod vandet.
Efter den korte tur ud i universet er Dorte Gleie tilbage.
“Her på Den Blå Planet er det præcis det samme. Vi har en fantastisk café og konferenceafdeling. Vi har en attraktion, som vi er stolte af. Men vi kan nu engang ikke sælge billetter fra i går. Vi kan heller ikke bruge tomater, som har ligget på køl i 14 dage. Det er nuet, der tæller, og det er min benzin. Jeg vil virkelig have svært ved at agere i en stor kontorbygning, hvor papir vokser på skrivebordet og skal behandles i morgen eller overmorgen. Jeg skal være ude blandt mennesker, få ting til at ske, og der skal være kort fra beslutning til handling. Så er jeg som en fisk i vandet.”
ambition: verdens bedste arbejds- plads
Dorte Gleie har altid haft forventninger hængende over hovedet; hjemmefra, fra sig selv og sine bestyrelser. Sådan er det, når man er en kapacitet, der bliver kaldt på i tilfælde af et behov for en organisatorisk turn-around. Hvad er det så, hun kan, det lille menneske med den store power?
“Jeg er ikke leder for at være leder i den forstand, at jeg skal dirigere i nedadgående retning. Det, jeg lever på, og det, jeg kan,
er at gå forrest og give energi videre. Vise vej, sætte synlige og ambitiøse mål og frem for alt være åben og ærlig. Mine kolleger kan spørge mig om alt, hvis der er noget, de ønsker svar på.”
Måske fører succesen lige frem til, at Dorte Gleie gør sig selv arbejdsløs.
“At åbne et nyt akvarium i de her omgivelser er én ting, ambitionen om at skabe verdens bedste arbejdsplads er en anden – og begge giver sved på panden.
Det er ikke mig og mine tre meddirektører, der skal udføre det arbejde – det er vores medarbejdere. Vækst og økonomi afhæn- ger af dem og kvaliteten af det, de laver.
Loyale medarbejdere udløser tilfredse og loyale gæster. Filosofien er ganske enkelt, at det er frontlinjen, der skaber bundlinjen.
Det er der også skrevet tykke bøger om, og min erfaring er, at det virker præcis efter hensigten.”
God foderstand
At blive ansat i Den Blå Planet kræver sin mand og kvinde. Her hjælper ingen kære mor og 12-taller, hvis attituden halter. Kra- vene er simpelthen, at man er udstyret med et positivt og åbent sind, at man kan tænke klart, kan lide gæster og tusindvis af dem hver dag, kan lide at have travlt og i det hele taget at gøre en forskel. De egenskaber skal alle ansøgere have i sig fra begyndelsen.
“I dag er vi 101 medarbejdere, og de 16 er med fra det gamle Danmarks Akvarium, så vi har haft travlt. Det er vildt spændende at tage imod de nye, lære dem at kende og mærke dem vokse og blive en del af kultu- ren. Hver og en af dem skal kunne trives i en åben atmosfære, hvor vi tør være os selv – også på de dårlige dage. Det skal der være plads til.”
En lille fiske-analogi er på sin plads.
Er fisken godt fodret, æder den ikke sine
“kolleger” i akvariet. Alle trives side om side, oppe og nede i vandlagene. Nu er der selvfølgelig forskel på fisk – og mennesker.
Hvordan sidstnævnte holdes i god “foder- stand”, har Dorte Gleie på det rene.
“Vi trives jo med både os selv og vores kolleger, når vi kender vores roller, og når vi tør sige det, vi mener, og får respekt på den konto. Vi er noget særligt, og der går ikke fem på dusinet her. Derfor har vi ingen formidlere; vi har fortællere. Vi har værter, ingen guider. Og frem for alt skal vi have det sjovt sammen, skabe resultater og traditio- ner, hvor vi mødes på kryds og tværs.”
kvinder og øje for detaljen Arbejdsdagene er en række af ligninger med utallige ubekendte, og variationer pas-
“ jeg er ikke leder for at være leder i den forstand, at jeg skal dirigere i nedadgående retning. Det, jeg lever på, og det, jeg kan, er at gå forrest og give energi videre.”
– Dorte Gleie
▶ ▶
orte Gleie -
Blå BoG
Dorte gLeie, 45 år, Ceo
• uddannet cand.merc. i international business
• Ledertrainee hos select service partner og senere sector manager
• underdirektør hos Dsb restauranter og Kiosker a/s
• Vicepresident og senior Vice president i tivoli
ser Dorte Gleies psyke fortrinligt. Hun vil helst være på farten, ud at mærke organi- sationen leve. Altså hører lange møder i en fastlåst position ikke til blandt livretterne, men heldigvis kan man da vippe på de fleste stole.
Privat har piben en anden lyd. Samme frisør, læge og tandlæge gennem tyve år.
Hun holder også fast i fire veninder tilbage fra børnehaveklassen. Samme venneflok på samme skisportssted hver vinter og så videre. Og ferierne foregår i øvrigt som af- slappet og nydende betragter og helst uden en “Turen går til …” i lommen. Dorte Gleie vil selv finde vej til det, hun gider. En slags genopladning á la den, hun sætter i værk i sin sofa eller i moderens sommerhus med en diger historisk roman i hænderne. For selv den mest utrættelige og stædige skal samle kræfter.
Utrætteligheden sætter spor på alle poster, og en og anden vil måske forsigtigt antyde, at Dorte Gleie er “over det hele”.
“Jamen, det skal jo fungere overalt!
Derfor samlede jeg for eksempel bøjler op i
garderoben i flere dage i de hektiske første uger. Det er jeg dog holdt op med,” siger hun med et glimt i øjet.
“Det nytter jo ikke, at jeg føler, at jeg ejer garderoben. Det er bare så svært for mig, hvis noget flyder og roder. Jeg bliver så ked
af det på vores gæsters vegne,” siger hun.
“Det er den der kvindelige kompetence, som spiller ind. Overblik tror jeg også, det hænger sammen med. Og det tager jeg med i betragtning, når jeg rekrutterer nye med- arbejdere. Hvad er det, vi har brug for her?
Det er netop sans for detaljerne – sådan er
det i servicebranchen, og her er kvinder enormt gode.”
Ellers er Dorte Gleies verden fyldt med mandlige kolleger, og eftertænksomt ind- rømmer hun, at hun ind imellem deltager i møder og arrangementer, hvor hun føler, hun er havnet til en lukket fest eller old boys network. Hun har da også mærket blikkene fra jakkesættene, der signalerer, at
“der kommer vist sekretæren eller hende, der arbejder med markedsføring”. Det er som om, mænd rykker sammen, når de er mange.
Pølser og vibrerende overskæg Dorte Gleie har efterhånden taget turen rundt en del gange på de 9.000 m2, der huser kontinenter fra det sydligste til det nordligste, det koldeste til det varmeste Amazonas. Hun giver den gerne som både fortæller og vært og fører an til en hastig rundvisning. Det går hurtigt på de høje hæle, op og ned ad trapper, ind og ud ad elevatorer, ud gennem caféområdet, hvor køkkenchef og direktør er tæt på at støde
“ at åbne et nyt akvarium i de her omgivelser er én ting, am- bitionen om at skabe verdens bedste arbejdsplads er en anden – og begge giver sved på panden.”
– Dorte Gleie
▶ ▶
▶ ▶ Der er over 20.000 fisk på
Den blå planet.
eBerlitz Cyber Teachers
®Phone Coaching Blended Learning Business Webinars Cultural Navigator
®Business Seminars Intercultural Training Presentation Training Berlitz virtual Classroom Custom - Made Programs Cross - Cultural Consulting Global Leadership Training
Language Assessment and Testing Executive Communication Coaching Global Competence Aptitude Assessment ®
MORE THAN JUST A LANGUAGE PROVIDER
▶ ▶ ind i hinanden. Her mellem gæster, der balancerer med tallerkener garneret med friske fiskefrikadeller, siger køkkenchefen varmt og en smule træt: “Hold da op, hvor det går.”
Og Dorte Gleie sætter tal på. Pr. dags dato klokken middag har det samlede besøgstal sneget sig op på 150.000 kun knap en måned efter åbningsdagen.
Cafeen med navnet ØST drives i øvrigt af Meyers Køkken. Menukortet signalerer det mål, som Dorte Gleie sætter for hele planeten; kvalitet fra inderst til yderst.
Altså ingen røde pølser og franske hotdogs.
Til gengæld er der udsigt til søløver, der stikker hovedet og det vibrerende overskæg op gennem vandspejlet. De vejrer sild i det fjerne, og heldigvis er der kun få minutter til fodringstid. Videre går det op i planetens indre og ind i fiskekøkkenet. Her er et par medarbejdere i gang med at tilberede sølø- vernes måltid. I køkkenets anden ende lig- ger labre hudfarvede larver og frø klar på en
tallerken som føde til fuglene i Amazonas.
“Jeg skal lige vænne mig til dyrenes verden,” tilstår Dorte Gleie, da vi står højt hævet over akvariets største vandtank, hvor
overfladen bølger af sprøjtende vand med frisk ilt.
“Dyr spiser levende væsner, og det må jeg så leve med.”
I klappebassinet lige ved siden af svøm- mer et par små hajer og nogle nysgerrige,
halvstore gællede fætre. De nærmer sig kanten og ser ud til at ønske nærkontakt som den, de er vant til fra modige bør- nehænder, når skoleklasserne skal have biologi i praksis. For det er også et mål og en vision, at Den Blå Planet får børnenes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv.
“Vi løfter ingen pegefingre, men viser frem og udfordrer. Det ligger dybt i alt, hvad vi laver, at vi hver dag påvirker mennesker til at passe på kloden.”
Den lille eksklusive rundvisning og interviewet er forbi, og Dorte Gleie kan sætte flueben ud for endnu et af dagens programpunkter. Hun er nemlig en “hakke- af-person”. Og der er masser af nye punkter at hakke af, når visionen i al sin enkelhed lyder, at attraktionen skal være en interna- tionalt anerkendt oplevelsesdestination, der udfordrer opfattelsen af naturens univer- ser. En udfordring, der ligger lige til Dorte Gleies fod og energiniveau.
“ Vi løfter ingen pegefingre, men viser frem og udfordrer.
Det ligger dybt i alt, hvad vi laver, at vi hver dag påvirker mennesker til at passe på kloden.”
– Dorte Gleie
fakta om Den Blå Planet, Danmarks akvarium
• Den blå planet åbnede 22. marts 2013
• 9.000 m2 inde og 2.000 m2 udendørsanlæg
• Vandforbrug i akvarierne er omkring otte mil- lioner liter vand
• 101 medarbejdere
• antal forventede gæster årligt:
700.000 – i 2013: 525.000 i nogle af akvarierne kan
gæsterne røre fiskene.
BUSINESS
Bliv certificeret Business Facilitator
Facilitators International A/S
| Professionel facilitering og træning siden 2001 Suomisvej 4 | 1927 Frederiksberg C | T: 7026 3008 | E: info@facilitators.dk | www.facilitators.dkIAF BASERET FACILITATOR UDDANNELSE
Business Facilitator Uddannelsen er forankret i IAF’s etiske kodeks og 6 kernekompetencer for professionel facilitering. Du bliver undervist af IAF certificerede professionelle facilitatorer og certificerede trænere.
DIT UDBYTTE
Uddannelsen giver dig teknikker, træning, overblik og indre ro til at facilitere målrettede, involverende og engagerende møder og workshops. Du får præcis feedback og vil gennemgå et intensivt personligt lærings- og udviklingsforløb.
Du vil blive endnu bedre til at forstå andre men- nesker, deres adfærd i grupper og frem for alt forbedre din evne til at motivere og kommunikere.
Fokus er på konkrete og direkte anvendelige værktøjer.
DIN TRYGHED
Vi lærer dig de mest effektive teknikker til at skabe resultater. Og vi har erfaringen til at gøre dig bedre.
Vi har trænet mere end 3.600 facilitatorer og mø- deledere i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
UDDANNELSE mED CERTIFICERING
Business Facilitator Uddannelsen varer 7 dage fordelt på 4 moduler med afsluttende certificering.
Mellem modulerne er der øveaftener og caseopgaver. Maksimalt 12 deltagere.
pRIS
Pris 29.800,- kr. ekskl. moms.
SPAR 10% ved samtidig tilmelding af flere deltagere.
Se det fulde pr ogram på www.facilitators.dk eller ring på 7026 3008 og hør nærmer e om uddannelsen
SUCCESEN
FORTSæTTER Nye hold i 2013 o g 2014
FACILITATOR
UDDANNELSEN
2013 efterår
Modul 1: 10.-11. sep. 2013 Modul 2: 7.-8. okt. 2013 Modul 3: 11.-12. nov. 2013 Modul 4: 16. dec. 2013 2014 forår
Modul 1: 5.-6. mar. 2014 Modul 2: 9.-10. apr. 2014 Modul 3: 12.-13. maj 2014 Modul 4: 19. jun. 2014
KØBENHAVN-OSLO DFDS.DK/KONFERENCE
De færreste kan konkurrere med vores beliggenhed.
Hold konference for op til 210 deltagere på Oslo- båden, mens I cruiser mod Oslo. Start jeres møde allerede fra kl. 10.00 i fleksible maritime lokaler med panorama havudsigt, og faciliter jeres møde via vores smartboards eller kreative tavler, der bidrager til enhver møde effektivitet. Overrask med teambuilding – vælg mellem mange udfordrende events og lad dagens sidste oplevelse være en ren fornøjelse i en af vores restauranter. Ring for et konsulentbesøg eller et uforpligtende tilbud på tlf. 33 42 30 05. Sejl på KonferenceCruise fra kun kr. 1.552,- pr. person.
KONFERENCE CRuiSE
Vores beliggenhed er med havudsigt
210x297_KonferenceCruise_2012.indd 1 18/12/12 12.21
KØBENHAVN-OSLO DFDS.DK/KONFERENCE
De færreste kan konkurrere med vores beliggenhed.
Hold konference for op til 210 deltagere på Oslo- båden, mens I cruiser mod Oslo. Start jeres møde allerede fra kl. 10.00 i fleksible maritime lokaler med panorama havudsigt, og faciliter jeres møde via vores smartboards eller kreative tavler, der bidrager til enhver møde effektivitet. Overrask med teambuilding – vælg mellem mange udfordrende events og lad dagens sidste oplevelse være en ren fornøjelse i en af vores restauranter. Ring for et konsulentbesøg eller et uforpligtende tilbud på tlf. 33 42 30 05. Sejl på KonferenceCruise fra kun kr. 1.552,- pr. person.
KONFERENCE CRuiSE
Vores beliggenhed er med havudsigt
KØBENHAVN-OSLO DFDS.DK/KONFERENCE
De færreste kan konkurrere med vores beliggenhed.
Hold konference for op til 210 deltagere på Oslo- båden, mens I cruiser mod Oslo. Start jeres møde allerede fra kl. 10.00 i fleksible maritime lokaler med panorama havudsigt, og faciliter jeres møde via vores smartboards eller kreative tavler, der bidrager til enhver møde effektivitet. Overrask med teambuilding – vælg mellem mange udfordrende events og lad dagens sidste oplevelse være en ren fornøjelse i en af vores restauranter. Ring for et konsulentbesøg eller et uforpligtende tilbud på tlf. 33 42 30 05. Sejl på KonferenceCruise fra kun kr. 1.552,- pr. person.
KONFERENCE CRuiSE
Vores beliggenhed er med havudsigt
lederne
juni-september 2013
25
Ny ViDeN
L
edelse sker. Ja, det lyder banalt. Men for Frode Boye Andersen rummer det en dybere mening. Han er lektor på Center for Ledelse og Organisa- tionsudvikling på VIA University College og er medforfatter til bogen “Når ledelse bliver til ledelse af ledelse”.“Det foregår allerede – uanset om du leder eller ej, så handler medarbejderne på egen hånd ud fra præmisser, som ledelsen ikke har bestemt. De handler ud fra fornem- melser, vaner, traditioner og ud fra, hvad man har talt om i den pågældende virksom- hed,” forklarer Frode Boye Andersen.
Det kan være butiksassistenten, der vælger sine handlinger over for kunden, eller skolelæreren, som leder på en bestemt måde til forældrerådsmødet. På samme måde leverer medarbejderne ledelse i den måde, de forvalter opgaverne på.
“Når de træffer valg i det daglige arbejde, er det ledelse i praksis. Som leder kan man så vælge at se sin egen rolle som en leder, der må vise vej, eller en leder, der praktiserer decentral ledelse og kan yde indflydelse på den måde, medarbejderne leder deres opgaver,” forklarer han.
er du ledertypen, der leder efter, at medarbejderne bare skal indordne sig, eller giver du dem frihed til at lede deres opgaver? Ledelsesforsker Frode boye Andersen kommer her med råd til, hvordan du får mere ud af dine selvledende medarbejdere.
Tekst: Sebastian Cappelen | Illustration: iStockphoto.com
sådan frigiver du dine
seLVLeDeNDe meDARbejDeRe
▶ ▶
Handler al ledelse ikke om dét – hvor er det nye?
“Jo, mange ledelsesformer handler om indflydelse på medarbejdere, der leder i praksis. Men mange overser pointen om le- delse i anden orden, og derfor bliver de ved med at lede efter redskabs-fix på noget, der er en mere grundlæggende problematik,”
forklarer Frode Boye Andersen og uddyber:
“Hvor den klassiske ledelse vil tænke, at nu leder jeg, og så må medarbejderne indordne sig, så ved en anden ordens ledelse godt, at det sker ikke nødvendigvis. Anden ordens ledelse vil tænke, at jeg må sørge for at formulere mig og afstemme forventninger, så medarbejderne knytter an til mig eller virksomheden i deres egne beslutninger,”
siger han.
Det lyder til, at man som leder er underord- net medarbejdernes egen måde at lede arbej- det på – har lederen mistet indflydelse?
“Nej, tværtimod. Den er mere betydnings- fuld end tidligere. Men det handler om, hvordan du kigger på måden at lede medarbejderne på. Hvis man som leder får blik for, hvordan der forekommer ledelse overalt i organisationen, vil det være oplagt at se sin egen opgave som mere end bare leder, men som leder af medarbejdere, der leder deres egne opgaver.”
Men hvordan får man så butiksassistenten til at betjene kunderne ud fra kædens nye profil?
“Det er en balance, der handler om at have indflydelse samtidig med at give medarbej- derne plads til at løse opgaverne selvstæn- digt. Lederen skal ikke tænke, at jeg må vise vej, men hellere vende perspektivet om og tænke: Hvordan kan jeg lede, så medarbej- derne løser opgaverne på den måde, der gavner virksomheden mest?” siger han.
ledelse af medarbejdernes ledelse begynder med at flytte sig selv Frode Boye Andersen har lavet nogle råd, der kan sætte processen i gang:
“Som ledelse skal I beslutte jer for skellet mellem det centralt besluttede og dét, der kan overlades til det decentrale råderum. Hvis du gør råderummet for småt, taber organisationen sin decentrale dygtighed – hvis du gør det for stort, taber du ledelse,” siger han.
Processen begynder med ledelsens forestil- linger om, hvordan en skarpere anden ordens ledelse vil komme til syne i deres ledelses- praksis. Hvordan vil det komme til udtryk hos medarbejderne?
“Du skal iagttage al den ledelse, der foregår allerede; hvad ledes den af? Hvad refere- rer medarbejderne til, når de beslutter og handler? Du må søge at skabe forbindelse mellem det centralt besluttede og det, med- arbejderne refererer til på deres decentrale niveau. Din kommunikation må orientere sig efter den effekt, du forestiller dig, den kan give hos medarbejderne,” siger han.
“ Lederen skal ikke tænke, at jeg må vise vej, men hellere vende per- spektivet om og tænke: Hvordan kan jeg lede, så medarbejderne løser opgaverne på den måde, der gavner virksomheden mest?”
– Frode Boye Andersen
▶ ▶
Frode boye Andersens bog koster 180 kroner og kan blandt andet købes på systime.dk
PFA introducerer Pensionstallet
Pensionstallet er det enkle tal, der viser styrken af din pension.
Har du fx et Pensionstal på 72, kan du – som pensionist – forvente at have 72 % af din nuværende indtægt til rådighed.
Tag med ud i fremtiden og få et smugkig på dit liv som pensionist i selskab med Anders Breinholt. Bagefter udregner vi dit personlige Pensionstal.
Højt pensionstal
80 og derover: Dit liv som pensionist matcher dit nuværende liv, når dit Pensionstal er højt.
laVt pensionstal
70 og derunder: Din levestandard forringes som pensionist, når dit Pensionstal er lavt.
pFa’s anbeFalede pensionstal
Mellem 70 og 80: Du har lidt færre udgifter som pensionist, så en lidt mindre indtægt er acceptabelt.
Det hele sker på pensionstallet.dk
lederne
juni-september 2013
29
GuiDe
KeND DiN
KONtRAKt, FøR Du
sKRiVeR
uNDeR
tillykke, du fik jobbet! men vent med at skrive under, for du får ikke et bedre tidspunkt til at forhandle dit kommende lederjob end nu. Lederne guider dig til en ansættelseskontrakt med nul huller.
Tekst: Louise Voller | Illustration: Mark Airs
tjeK LøNNeN i Dit DRømmejOb!
Vidste du, at lederes løn typisk stiger mest de første 10 år af karrieren og topper efter 20 år?
Find ud af, hvad dit ønskejob giver i løn, hvilke frynsegoder du kan forhandle dig til, og om firmabil er en naturlig del af jobbet,
på Lederne.dk.
25
så mange feriedage har du optjent efter 12 måneders ansættelse.
som medlem af Lederne er du en del af Lederaf- talen, der giver dig fordelagtige rettigheder. Læs mere på Lederne.dk/lederaftalen.
Vidste du, at …
... du som medlem af Lederne kan få respons på din ansættel- seskontrakt inden for 24 timer?
2,08
så mange feriedage optjener du for hver måneds ansættelse.
5 guldkorn, før du starter i dit nye lederjob
er enige, og kontrakten er på bordet.
Motivationen hos både dig og din nye arbejdsgiver er i top. I modsætning til den dag, hvor du skal videre, og en abstrakt og løst formuleret kontrakt åbner op for tvivl og mulige stridspunkter. Det er nu, du skal stoppe op og tænke dig grundigt om. Er alle vilkår på plads? Sådan siger juridisk konsulent hos Lederne, Jan Ternholm.
“De fleste konflikter bunder i, at begge parter var komplet enige om alle elementer i ansættel- sen, men at de klare aftaler ikke blev nedfældet i kontrakten. Når tvivlen opstår, har man pludselig forskellige opfattelser af, hvad der var aftalen.”
For ledere i Danmark gælder det særlige, at der ikke er fastlagt regler for ansættelsesfor- holdets betingelser. Det betyder, at du selv skal forhandle dig til gode vilkår, også selv om du er funktionær – men det betyder samtidig også, at du selv kan sætte dit præg på dit kommende arbejdsliv. Derfor skal du kende dine muligheder grundigt, før du skriver under.
Den gode kontrakt
Din ansættelseskontrakt skal som minimum indeholde vilkår for løn og arbejdstid, herunder ferie, feriefridage og barns 1. sygedag, samt en stil- lingsbeskrivelse.
Særligt stillingsbeskrivelsen er vigtig at få talt grundigt igennem, fortæller Jan Ternholm, der med sine kolleger hvert år tjekker flere end 3.000 kontrakter for medlemmerne – før de bliver underskrevet.
“Mange stillingsbeskrivelser indeholder kun titler, men “chefkonsulent” eller “projektleder”
siger ikke ret meget om, hvad du reelt skal lave.
Hvis din stillingsbeskrivelse ikke er afgrænset til specifikke ansvarsområder og opgaver, kan det blive vanskeligt senere hen at argumentere for, hvorfor du eksempelvis skal have mere i løn,”
siger Jan Ternholm.
Når du ved, hvad din stilling specifikt inde- holder, kan du for eksempel foreslå en bonusaf- tale til din lønsamtale, hvis du bliver ansat til at
løse særlige opgaver. Det kan være at skaffe nye kunder eller rydde op i organisationen. Og det er populært; faktisk havde helt op mod 37 procent af danske ledere i 2012 et element af bonus, overskudsdeling, resultatløn eller lignende i deres lønpakke. På mellemlederniveau fyldte det tre til fire procent af lønnen, mens bonus hos topledere fyldte otte procent af deres løn.
“Her er det vigtigt at få alle detaljer med. I hvor lang tid skal du arbejde ekstraordinært, og hvad skal der til, for at bonusaftalen udløses?
Hvem skal vurdere, hvornår den er indfriet?
Hvornår bliver den udbetalt? Og kan du eventuelt indfri nogle af punkterne og derved opnå lidt af din bonus? En klar aftale er udgangspunktet for, at du kan få dine penge,” siger Jan Ternholm.
mere i løn eller højere pension?
En årlig lønforhandling er ikke en rettighed. Og det er heller ikke givet, at en lønforhandling giver mere i løn. Derfor skal du sørge for at få skrevet en årlig lønforhandling ind i din kontrakt, hvor du – hvis du har en stillingsbeskrivelse med klart definerede opgaver og ansvar – kan argumentere sagligt for, hvorfor du fortjener mere i løn.
Og så er der selve lønnen. Det er naturligvis vigtigt, at din løn fremgår af din kontrakt, og herunder også pensionsbidrag, bonusløn eller provisionsordning og frynsegoder som firmabil, sundhedsforsikring, fri telefon og internet. Sørg for, at du beholder eventuelle løngoder i en even- tuel opsigelsesperiode, og at alt bliver skrevet ind i ansættelseskontrakten. Det er dokumentationen for dine rettigheder, hvis eller når samarbejdet en dag ophører.
Særligt pension er et glimrende udgangs-
i
en årlig lønforhandling er ikke en rettighed. og det er heller ikke givet, at en lønforhandling giver mere i løn. Derfor skal du sørge for at få skrevet en årlig lønforhand- ling ind i din kontrakt.
pas på konkurrence- og kundeklau- suler! Det optimale er, hvis du kan undgå dem. Husk, det er dine oplagte jobmuligheder, du giver afkald på. Hvis du skriver under på en klausul, skal du kompenseres minimum 50 procent i din løn. Hvis klausulen udelukker, at du kan få et nyt job i samme branche, skal du reelt set kompenseres 100 procent.
Dit opsigelsesvarsel er også væsent- ligt, fordi du sagtens kan forhandle dig til noget bedre. enten et længere opsigelsesvarsel, der sikrer din indtægt i længere tid, hvis du skulle miste dit job, eller en fratrædelses- godtgørelse, så du er sikret en sum penge, hvis du engang bliver opsagt.
Du har ret til fem ugers ferie ifølge ferieloven.
men alt andet er aftalebaseret! Du skal forhandle dig til det.
Få den skriftlige kontrakt, FØr du starter. Vilkår er svære at ændre, hvis du allerede er i arbejde.
præcisering af din forventede arbejdstid og en aftale om afløn- ning (og eventuelt bonus), som dækker din indsats.
1 2 3 4 5
▶ ▶
Stå i spidsen for forandring
Ledelse gennem forandring – forandring gennem ledelse
MMT er internationalt certificeret gennem The Executive MBA Council og naturligvis godkendt af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Aalborg Universitet | Fibigerstræde 10 | 9220 Aalborg Ø
”Det havde længe været en drøm for mig at opgradere mine ledelseskompetencer. Jeg var desuden fast besluttet på, at det skulle være på det højest tænkelige niveau – det skulle være en uddannelse, der flyttede mig både fagligt og personligt.”
Kirsten Arndal Rotvel, Vice President R&D, Danfoss A/S
”På MMT har jeg fået en række teorier, værktøjer og ikke mindst erfaringer, der gør, at jeg lettere kan udvælge, bearbejde og fokusere. Jeg har blandt andet fået modet til at lede ved at stille de rigtige spørgsmål.”
Lars Aagaard, Group Executive Vice President, Grundfos A/S
“Omdrejningspunktet er innovation, og det betyder bl.a., at uddannelsen hjælper en til at se tingene i et andet og bredere perspektiv. Man lærer at angribe problem- stillinger på en anden måde, og det er meget inspirerende.”
Allan V. Rasmussen, Senior Project Manager, LEGO A/S
Forandring og innovation bliver en stadig vigtigere del af ledelsesarbejdet i danske virksomheder og offentlige organisationer. Aalborg Universitet ud- danner årligt mellem 15 og 20 højtspecialiserede forandringsledere på den internationalt aner- kendte Executive MBA-uddannelse Master in Management of Technology (MMT). Flere af de tungeste ledere i dansk erhvervsliv har en MMT- uddannelse og flere kommer hele tiden til.
Uddannelsen varer to år og er en af de bedste og mest projektorienterede Executive MBA-uddannelser, du kan få. Din læring og formningen af din lederfigur tager udgangspunkt i din egen organisation, og derfor er return on investment meget høj allerede fra første år.
Løsning af organisationens centrale strategiske ud- fordringer er konstant i fokus, og du bliver den foran- dringsagent, der i praksis og på papiret kan løse dem.
Læs mere på www.mmt.aau.dk
Master in Management of Technology Executive MBA
Tag en Master in Management of Technology – MMT/E-MBA
Tilmelding skal ske til mmt@business.aau.dk
Hvis din arbejdsgiver vil ændre din stilling i en grad, hvor der er tale om en anden stilling, er du ikke forpligtet til at acceptere den. Derfor er en konkret og detaljeret stillingsbeskrivelse et godt fundament for dit kommende ansættelsesforhold. Du skal nemlig acceptere ændringer inden for stillingens indhold samt midlertidige ændringer, da de ligger inden for din arbejdsgivers ledelsesret.
Det beror på en konkret vurdering, om en ændring er væsentlig eller ej, men der er et par tommelfingerregler:
Hvis du mister din funktionærstatus eller får dårligere løn, er der tale om en væsentlig ændring. Det er også tilfældet, hvis virksomheden flytter adresse, hvilket indebærer, at du får væsentlig forøget transporttid og transportomkostninger eller helt andre arbejdstider. eller at du pludselig får en helt anden stilling. Hvis du ikke øn- sker at acceptere din leders ændringer, skal du protestere med det samme. i forbindelse hermed er det vigtigt, at du får afklaret, om din arbejdsgiver ønsker, at du fortsætter på uændrede vilkår, eller om du skal fratræde din stilling.
Hvis du accepterer din nye stillingsbeskrivelse, er det vigtigt, at du får den skrevet ind i din kontrakt.
Danske ledere har i gennemsnit omtrent seks uger eller mere præcist 29,4 dages ferie. Herudover er det stadig mere almindeligt, at virksomhederne giver medarbejderne frihed med løn på særlige “uof- ficielle helligdage” som for eksempel juleaftensdag.
som funktionær har du ret til ferie og løn under sygdom. Du har ret til at holde fem ugers ferie hvert ferieår, som strækker sig fra 1. maj til 30. april. Du har dog kun ret til betalt ferie, hvis du har optjent ferie hos din nuværende eller tidligere arbejdsgiver.
Hvis du ikke har det, må du enten finansiere de fem ugers ferie ved feriedagpenge eller egne midler.
Hvis du er ansat på en direktørkontrakt, er du ikke omfattet af ferieloven. Din ret til ferie fremgår i stedet af din individuelle kontrakt.
Hvornår ændrer jeg min kontrakt?
facts om din ferie
tre måneders opsigelse. På ledernes hjemmeside kan du selv beregne dit opsigelsesvarsel og læse mere om, hvad du skal huske i forbindelse med dit opsigelsesvarsel.
Alligevel er det vigtigt at være opmærksom på, om der er aftalt prøvetid eller eventuelt forlængede varsler, det vil sige længere opsigel- sesfrist end normalt. Hvis virksomheden ønsker at pålægge dig et forlænget varsel, er det fuldt ud lovligt – du skal blot sikre dig, at virksomhedens varsel over for dig forlænges med minimum en tilsvarende periode. Husk, at opsigelse altid skal ske ved udgangen af en måned.
punkt for forhandling, hvis du og din arbejdsgiver stadig ligger langt fra hinanden under en eventuel lønforhandling. Og stadig flere ledere sparer mere op til deres pension. Sidste år indbetalte danske ledere i gennemsnit 12,7 procent i pensionsbidrag, blandt privatansatte indbetalte tre ud af fire mindst 15 procent til pension, og kun hver tiende leder sparede mindre end 7,3 procent op, viser Ledernes opgørelse over lederløn fra 2012.
“ingen øvre arbejdstid”
I Danmark har 48 procent af danske ledere en arbejdsuge på 45 timer eller mere. Topledere har i gennemsnit en arbejdsuge på 51 timer. Den gennemsnitlige arbejdstid for ledere er 44,2 timer per uge. Kun to procent af lederne arbejder under 37 timer per uge. I gennemsnit arbejder lederne ugentligt 3,4 timer hjemmefra. Den relativt høje arbejdstid skyldes, at ledere ofte er engagerede i deres job. Du skal blot sørge for, at dit enga- gement afspejles i din løn. Af samme grund er afspadsering, udbetaling for overarbejde og så videre sjældent en del af en lederkontrakt. Du skal derfor sikre dig en høj(ere) grundløn, mulighed for præstationsløn (bonus) eller andre fordelag- tige vilkår, som afspejler din arbejdsindsats for virksomheden.
“I mange kontrakter står der, at “i lønnen er iberegnet almindeligt forekommende overar- bejde”. Hvad er det? Indsæt eventuelt et loft. Når arbejdstiden kommer over en vis størrelse, så kan man tale om en eventuel udbetaling, eller du kan sørge for at indregne en vis mængde overarbejde i lønnen,” siger Jan Ternholm.
Mange ledere, eksempelvis i detailhandlen, oplever, at deres medarbejdere overhaler dem i lønfremgang, fordi de har overenskomster, hvor lederne – til dels – selv er ansvarlige for deres eget lønniveau.
“Nogle vælger at få indsat en minimumsregu- lering, men det kan desværre vise sig at blive en maksimumsregulering. En god tommelfingerregel er, at du minimum skal have samme regulering som dine medarbejdere,” siger Jan Ternholm.
Endelig er der det punkt, mange glemmer, men som for de fleste viser sig at være særdeles vigtigt. Opsigelsesvarsler skal altid fremgå af ansættelseskontrakten. Hvis du er funktionær, stiger opsigelsesvarslet sammen med din ancien- nitet. Det vil sige, hvis du har været ansat i nul til seks måneder, har du en måneds opsigelse, og har du været ansat fra seks måneder til tre år, har du
mange ledere, eksempelvis i detailhandlen, oplever, at deres medarbejdere overhaler dem i lønfremgang, fordi de har overenskomster, hvor lederne – til dels – selv er ansvarlige for deres eget lønniveau.
▶ ▶
