Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Informationsafdeling vokset op omkring Risø Bibliotek

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

11/2000 14. juni

Det statslige biblioteksområde i 25-årsperspektiv

Biblioteker for integration og etnisk ligestilling

(3)

Bibliotekspressen 11/2000

330

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 17 70 · Fax 38 88 31 01 E-mail: bpr@bf.dk

Internet: http://www.bf.dk/bpr Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Per Nyeng (ansvarshavende redaktør) og Hanne Folmer Schade Abonnement og annoncer:

Ilse Christiansen Bladudvalg:

Grethe Røndal Christensen, Jens Lauridsen, Julie H. Sanders, Vibeke Sloth, Lone Søgaard og Anne Tvedesøe

ISSN 1395-0401

Medlem af Dansk Fagpresseforening Årsabonnement: 360 kr.

Medlemmer af Bibliotekarforbundet modta- ger automatisk bladet

Oplag: Distribueret oplag 1. halvår 1999 – iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.436

Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring skal af Bibliotekarfor- bundets medlemmer meddeles til BF's medlemsafdeling, af abonnenter i øvrigt til redaktionen (Ilse Christiansen). Uregel- mæssigheder i leveringen meddeles til det lokale postkontor

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk

Internet: http://www.bf.dk

Ekspedition mandag-fredag kl. 10-15.

Sekretariatschef: Johnny Roj-Larsen BF’s hovedbestyrelse

Formand: Jakob Winding (JW), Tlf. A: 38 88 22 33, P: 38 79 80 17, E-mail: jw@bf.dk

Næstformand: Mette Kjeldsen Sloth (MKS), Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38, E-mail:mksloth@post.tele.dk Øvrige Hovedbestyrelse:

Birgit Vesth Alsing (BV), Hvidovre Kommunes Biblioteker Tlf. A: 36 39 20 00. P: 56 16 80 60, E-mail:bve@hvidovre.dk

Elin Bjerregård (EBJ), Viborg Centralbibliotek

Tlf. A: 87 25 31 32, P: 86 63 82 87, E-mail:elin.bjerregaard@viborgkommune.dk Louise Clausen (LC),

Allinge-Gudhjem Bibliotek Tlf. A: 56 48 07 01, P: 56 48 06 16, E-mail: louise.clausen@agk.dk Søren Kløjgaard (SK), Århus Kommunes Biblioteker Tlf. A: 86 75 20 66, P: 86 15 13 98, E-mail: soeren.kloejgaard@post.tele.dk Merete Nipper (MN), Sundby Bibliotek Tlf. A: 32 54 33 55, P: 32 97 27 86, E-mail: smn@kkb.bib.dk

Finn Petersen (FP), Sundbyvester Bibliotek Tlf. A: 32 55 97 16, P: 33 14 79 85, E-mail: svfp@kkb.bib.dk

Naja Slyngborg (NS), Folketingets Ombudsmand, Tlf. A: 33 43 54 45, P: 39 18 52 55, E-mail: ns@ombudsmanden.dk Gudrun Windfeld Schmidt (GWS), Odense Centralbibliotek

Tlf. A: 66 13 13 72 /4300, P: 62 22 23 75, E-mail: bl_gws@post9.tele.dk

Anne Tvedesøe (AT), Silkeborg Bibliotek Tlf. A: 87 22 19 00, P: 86 87 02 62, E-mail: annetv@silkeborg.bib.dk

LEDERKOMMENTAR AF BF’s HOVEDBESTYRELSE

330 ”

“

Tillykke til BF!

■

For nu 25 år siden traf fornuftige bibliotekarer en bæredygtig beslutning. De statsansatte bibliotekarer - dengang organiseret i BIFF – besluttede sig for at gå sammen med BF. Hermed blev grundlaget for det Bibli- otekarforbund, vi kender i dag, lagt. Der er grund til at takke de visionære bibliotekarer anno 1975 og lykønske os selv med beslutningen fra dengang.

Baggrunden for fusionen var mangesidig; men først og fremmest to emner trængte sig på som essentielle for en beslutning om at bruge kræfterne sammen, nemlig ønsket om samme lønvilkår for bibliotekarer ansat i stat og kommuner og ikke mindst erkendelsen af, at bibliotekarfaget er ét fag.

Denne forståelse eller erkendelse medførte naturligvis et krav om en fæl- les uddannelse.

De fornuftige bibliotekarer og de fremsynede argumenter slog igennem – fusionen var en realitet – og i dag kan ingen bibliotekar vel forestille sig ét fag med to foreninger.

Samlivet siden da, baseret som det har været på både kærlighed, respekt og fornuft, har ikke altid været en dans på roser. Mangen en gang har de statsansatte og deres valgte repræsentanter i Statsgruppen forbandet respektive hovedbestyrelser og skævet olmt til de kommunalt ansatte. Det skete, når de økonomiske resultater, opnået for de kommunalt ansatte bib- liotekarer, oversteg resultaterne for de statsansatte – hvor blev ligelønnen mellem stats- og kommunalt ansatte af ?

Men strategien har været rigtig. På lønområdet er resultaterne først opnå- et på det kommunale område for derefter mere eller mindre hurtigt og direkte at blive kalkeret over til Finansministeriets område. Det har ikke altid være nemt og i enkelte situationer har der måttet særlig kreativitet til, som da puljepenge fra det kommunale område blev overført til og brugt på det statslige område.

Faget er på mange områder blevet mere ensartet. På trods af mange for- skellige ansættelsesformer og –steder så arbejdes der i såvel statsligt som kommunalt og privat regi på basis af de samme grundlæggende biblioteka- riske kundskaber og videnskabelige metoder. Såvel lønformer som fagets substans vil i fremtiden nærme sig hinanden mere og mere !

Ved jubilæer kigger man altid tilbage. Naturligvis. Men der er også behov for at vende blikket mod fremtiden. BF er stadig i det store organisations- billede en lille organisation, og nogle vil måske spørge, om devisen »småt er godt« nu også altid er rigtig i denne verden. Sikkert ikke. Men for bibli- otekarerne gør sig gældende, at vi – på tværs af ansættelsesskel – har behov for et fagligt fællesskab og et servicetilbud skræddersyet til netop vores fag. Det skal være af høj kvalitet og tage udgangspunkt i såvel fagets fælles træk som den enkeltes særegenhed. Er der et sådant tilbud, så vil bibliotekarer, hvad enten de er kommunalt, statsligt, amtskommunalt el- ler privat ansat, søge sammen i en sådan fagforening og berige, inspirere og støtte hinanden.

En sådan forening skal BF også vedblive med at være i fremtiden og der er brug for løbende at tilpasse BF’s strukturer og organisa-

tion så der er sammenhæng til fremtidens krav.

Sammen er vi stærkere – endnu engang tillykke BF!

/JW

(4)

OK-dækning

■ HB havde en lederkommentar i Bib- liotekspressen 5/2000. Her fremgik det, at BF siden 1995 havde haft som ind- satsområde at øge OK-dækningen på det private område, men at BF nu havde en revurdering i gang, idet der var argumenter både for som imod OK-dækning.

Og der blev efterlyst en medlemsdebat for og imod, inden HB skulle beslutte en ny strategi på området. Nu gør Mette Kjeldsen Sloth (Bibliotekspressen 9/

2000) så opmærksom på, at ingen i hovedbestyrelsen er imod overenskomster på det private område, men tværtom ser det som en væsentlig opgave for BF at få en øget dækning. Det kan jeg kun erklæ- re mig enig i, men hvorfor så for 2 mdr.

siden en leder, som problematiserede nytten af OK-dækning?

BJARNE A. FRANDSEN

Glidebanen i Ledøje-Smørum

■ Jeg er oprigtig ked af, at sekretariatschef Johnny Roj-Larsen er konsterneret og ikke synes, at jeg agter hans manende ord om glidebaner i tilstrækkelig grad (se Bibliotekspressen, 9/2000, s. 297).

Han mener bl.a., at der ikke bliver taget hånd om de svage lånere, når vi i Ledøje- Smørum Bibliotek har indført det, vi kalder en selvbetjeningstid.

Lad mig med det samme trøste alle be- kymrede personer:

Selvbetjeningstiden er indført som et supplement til den almindelige åbnings- tid og ikke i stedet for denne. Det vil sige, at den »svage« låner kan komme, ganske som vedkommende plejer og få betjening af en bibliotekar og kontorper- sonale i de åbningstider, biblioteket har

haft i mange år. Nu kender jeg ganske vist ikke definitionen på en »svag« låner.

Jeg tror nærmere, at folk er »svage« i visse situationer og fuldstændig i stand til at klare sig i andre, også hvad angår biblioteksspørgsmål. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at lånerne i de situationer, hvor de har hjælp behov, sagtens kan finde ud af at komme i den almindelige åbnings- tid. Det samme gælder jo også for den bruger, der sidder ved skærmen i sit hjem og søger materiale frem på bibliotekernes hjemmesider. I det øjeblik vedkommende fornemmer, at egne søgninger ikke fremskaffer de rigtige materialer eller oplysninger, går turen til det stedlige bibliotek efter hjælp.

I Ledøje-Smørum ville vi på biblioteket meget gerne kunne tilbyde en fuld åb- ningstid med fuld betjening. Det har endnu ikke ligget inden for muligheder- nes grænse. Med flytning til det nye kul- turhus har vi valgt at åbne dørene så meget som muligt for borgerne. For et lille bibliotek ligger der også en overle- velsesstrategi i selvbetjeningstiden kom- bineret med den almindelige åbningstid.

Hvis borgerne oplever for mange lukkede døre, ophører de ganske enkelt med at regne med deres stedlige bibliotek og søger andre græsgange. Et skjult og lukket bibliotek har i hvert fald ikke borger- nes bevågenhed, når der skal findes bud- getpenge frem til nye aktiviteter.

Alt dette og meget mere er beskrevet i en artikel, som bliver bragt i næste nummer af BiblioteksOverblik, hvor man også kan læse om erfaringerne med selvbetje- ningsenheden fra Codeco. Dette udmær- kede blad får man gratis som medlem af Administrationsfaggruppen for en pris af 120 kr. p.a., eller man kan nøjes med at abonnere på bladet for 240 kr. p.a.

INGRID BAY Bibliotekschef, Ledøje-Smørum Bibliotek

Indkaldelse til

Bibliotekar- forbundets generalfor- samling

■

I henhold til vedtægterne ind- varsles der herved til generalfor- samling 2000 for BF’s medlem- mer samt BF’s faggrupper.

Generalforsamlingen finder sted

fra lørdag d. 11. november 2000 til søndag d. 12. november 2000 i

Radisson SAS Falconer Centret på Frederiksberg.

Forslag til vedtægtsændrin- ger, som ønskes behandlet på BF’s generalforsamling, skal være forbundets sekretariat i hænde senest 3 måneder før ge- neralforsamlingen, hvilket vil sige senest lørdag den 12. august

2000 kl. 12.00.

Øvrige forslag, som ønskes be- handlet på generalforsamlingen, skal være BF’s sekretariat i hæn- de senest 6 uger før generalfor- samlingen, hvilket vil sige senest

lørdag den 30. september 2000 kl.

12.00.

Det henstilles at eventuelle for- slag til vedtægtsændringer samt øvrige forslag formuleres så kort- fattet som muligt.

Følg med i forberedelsen op til BF’s generalforsamling 2000 på

www.bf.dk

BIBLIOTEKARFORBUNDETS HOVEDBESTYRELSE

Unge, veluddannede, soignerede, ærkenordiske og med en stjerneglad tro på fremtiden og et sundt parforhold, som Scientology ikke kunne have visualiseret mere overbevisende. Sådan fremstilles prototypen på odenseanske biblioteksbenyttere i en invitation til indvielsen af et EU Info Point på det stedlige centralbibliotek d. 3. maj. Udover forfriskninger bød dagen på taler af rådmand Jørgen Lund, journalist Frode Kristoffersen og direktør Peter Stub Jørgensen fra Europa Kommissionens Repræsentation i Danmark.

(5)

332

■ Overordnet kan man stille sig det spørgsmål, om der overhovedet er brug for fagforeningerne i fremtiden. En central opgave har altid været sikring af rimelige løn- og ansættelsesforhold. Fle- re af de stærke enkeltpersoner, der er i stand til at tilkæmpe sig højere løn på egen hånd, vil dog sikkert hævde, at fag- foreningens rolle er udspillet. Vi kan jo bare forhandle vores egen løn – hver især. Heroverfor står det synspunkt, at hvis vi skal forsøge at opretholde en vis form for retfærdighed og rimelighed i løntildelingerne, er det nødvendigt, at der til en vis grad styres. Som systemet er i dag, er det alene tillidsrepræsentan- ten på den lokale arbejdsplads, der kan forhandle løntillæg. Da forhandlingsret- ten på den måde er overdraget til fagfor- eningens lokale repræsentant, er det endnu vigtigere at være organiseret.

Hvis man går ind for den grundlæggende solidaritetstanke, der er en af grundpil- lerne for fagforeningssystemet, kan man med god ret sige, at vores interesser falder sammen med Finansministeriets.

Hvordan dog det? Jo, i BF og Statsgrup- pen vil vi gerne, at lønningerne er ret- færdige og rimelige, og Finansministeri- et vil gerne styre lønudviklingen, så på en eller anden sær vis har vi sammenfal- dende interesser.

Internt i BF

I de kommende år bør SG som ansættel- sesgruppe i endnu højere grad forsøge at markere den statslige sektors synspunkter og særlige forhold internt i BF. Det vil stadig være et mål at opnå større re- præsentation i BF’s hovedbestyrelse. Fra Statsgruppens side er der en tendens til at opfatte hovedbestyrelsen som »folke- bibliotekernes hovedbestyrelse«. Det er imidlertid meget vanskeligt for en ansat i folkebibliotekssektoren at sikre de statslige synspunkter i beslutninger og debatter. Derfor er det dobbelt vigtigt for os at være talstærkt repræsenteret i hovedbestyrelsen. Vi leger stadig med tanken om at »kuppe« hovedbestyrelsen med mange opstillede fra det statslige områ- de. Desværre kniber det med at finde kandidater, der ønsker at opstille. På den anden side kan det være, at tiden arbejder for os. For 25 år siden var der ca. 440 statsansatte medlemmer i dag er tallet steget til ca. 890. En fordobling på 25 år. I dag er der ca. 2600 medlemmer fra folkebibliotekssektoren i BF, så hvis vores fremgang er nogenlunde konstant, vil antallet af statsansatte medlemmer om ca. 37 år overstige antallet af medlemmer fra folkebibliotekssektoren ! I de forløbne 25 år har det været regelen – og den eksisterer i bedste velgående – at det er folkebibliotekssektoren, der

STATSGRUPPEN

dominerer i Bibliotekspressen, så måske korstoget skal starte her. Kun omkring 5–10% af artiklerne beskæftiger sig med det statslige område på trods af, at vi procentuelt udgør ca. 25% af medlemmerne. Det er OK, at der skrives om

»Kulturdyttertræf i Hobro« og biblioteks- byggeri i Malmø, men vægtningen kunne fra vores udkigspost være mere ligelig.

Hvis vi ikke kan slå igennem i egne ræk- ker, hvordan kan vi så gøre os forhåbnin- ger om at slå igennem i omverdenen?

De studerende på

Danmarks Biblioteksskole

Det er SG-bestyrelsens opgave at være med til at sikre, at det er attraktivt at være ansat i den statslige sektor. En netop offentliggjort undersøgelse af ønsker til ansættelsesområde hos de studerende, der startede på Danmarks Biblio- teksskole i 1999, viser, at de studerende primært ønsker ansættelse i den private sektor og sekundært på et folkebibliotek.

At det forholder sig sådan er ikke overra- skende, da der næppe er mange studerende, der overhovedet ved, at der eksisterer fag- og forskningsbiblioteker, når de starter på skolen. En målrettet re- krutteringsindsats over for de studerende på Biblioteksskolen må være et af de kommende års projekter. Her bliver det Statsgruppens opgave at markere, at der findes spændende arbejdsopgaver i den statslige sektor, og at arbejdsopgaverne er mangeartede og ikke alene begrænset til »traditionelt« biblioteksarbejde.

De statslige arbejdsgivere

For at fastholde og gerne udvide spektret af arbejdsopgaver vil det være nærlig- gende at forsøge en markering over for de statslige institutioner med en klargø- ring af hvilke opgaver det er, vi som uddannede fra Danmarks Biblioteksskole kan varetage. Desværre bliver den dybe tallerken hele tiden forsøgt genopfundet af den ene institution efter den anden.

Hvis der var større klarhed over, hvilke kompetencer vi besidder, kunne der spa- res megen dyr tid. Fra de senere år kan i flæng nævnes: videnstyring, dokument- styring, elektronisk publicering samt inter- og intranet. Desværre står det ikke lysende klart for alle statslige institutioner, at vores kompetencer gør os til naturlige deltagere i sådanne projekter og arbejdsopgaver.

Videre- og efteruddannelse

Blandt de statsansatte er der et påtræn- gende behov for videre- og efteruddannelse. Da der er et udbredt ønske om fordybelse i faget, bliver det SG’s opgave at presse på over for de naturlige kur- susudbydere som Danmarks Biblioteks-

332

TENING: LARS-ERIK HÅKANSSON

Ved en urafstemning i slutnin- gen af 1974 stemte 1.209 af Bibliotekarforeningens med- lemmer ja til en fusion med Bibliotekarforbundet for Forsknings- og Fagbiblioteker (BIFF), 82 medlemmer stemte nej, og 305 afleverede en blank stemmeseddel. Fire må- neder senere sagde også en overvældende majoritet af BIFF’s medlemmer ja til fusio- nen, og fra 1. juli 1975 var et fælles Bibliotekarforbund en kendsgerning. Samtidig op- rettedes der i det nye BF en særlig gruppe af statsansatte bibliotekarer.

25-året for fusionen mellem BF og BIFF og oprettelsen af Statsgruppen markeres i det- te nummer med en række ar- tikler, interviews, citater og reportager, som trækker en linje fra fægtningerne og ud- fordringerne dengang og frem til situationen i dag. Og for at demonstrere den store

spændvidde, der kendetegner forskningsbibliotekssektoren her umiddelbart efter årtu- sindskiftet, præsenteres des- uden fire vidt forskellige statslige biblioteker.

Temanindslaget er redigeret i samarbejde med Helle Ras- mussen, Jeannette Ekstrøm og Simone Schipp von Branitz fra Statsgruppens bestyrelse, Anne Hermann fra SG’s jubi- læumsudvalg, samt Steen Ste- geager, som i næsten 20 år har været sekretær for Statsgrup- pen.

Det statslige

biblioteksområde

i 25-årsperspektiv

(6)

skole og Dansk BiblioteksCenter, så vi i højere grad får mulighed for længereva- rende kurser.

Afholdelse af medlemsmøder

At plukke »tidens trend«, at fange hvad der foregår i samfundet her og nu, og at forme disse indtryk og samle dem, pakke dem på en sådan måde, at de målrettet mod den statslige sektor kan formidles via kurser og møder er og vil stadig være en af SG’s hovedopgaver. Det seneste

internatmøde om »Overlevelsesstrategier for statslige biblioteker«, er et eksempel på denne type af målrettet formidling.

På den måde vil vi yde vores bidrag til, at der sker en erfaringsudveksling, at der etableres nye kontakter på tværs i væsenet. Vi vil være katalysatorer for ny inspiration.

Hvor BF centralt tager sig af de store og tværgående spørgsmål som f.eks. løn- og ansættelsesforhold, vil SG’s bestyrelse fortsat lægge vægt på det biblioteksfagli-

ge, uden dog at glemme de traditionelle fagforeningsområder.

Flere grupper og foreninger kan beskæf- tige sig med samme spørgsmål, men hvis vi hver især har vores specielle ind- gangs- og synsvinkler på problemerne, har vi alle en berettigelse. Statsgruppen har naturligt en speciel synsvinkel på problemer og udfordringer og forsøger at formidle synspunkter via medlemsarran- gementer målrettet mod medlemmer, hvis hverdag vi kender.

Biblioteksloven og de mindre og små statslige biblioteker

I den nærmeste fremtid vil SG’s bestyrelse initiere et projekt vedrørende de mindre og små statslige biblioteker. Selv om de statslige biblioteker for første gang er nævnt som en helhed i den nye biblio- tekslov, så er der stadig problemer og uklarhed, når det handler om de små biblioteker uden overbygningsfunktion.

En del små og mindre fagbiblioteker er i den situation, at de kan lukkes med et pennestrøg af den lokale ledelse, på trods af at de er en del af det samlede biblioteksvæsen. Vi så gerne en nærmere undersøgelse af problemerne på dette område. Så længe der ikke er lovgivet for alle statslige biblioteker, er der stadig mangler i biblioteksloven.

Udviklingen i den statslige sektor

Statsgruppens bestyrelse har som mål – biblioteksfagligt – at være med til at sikre:

● At nye initiativer er fagligt forsvarlige.

● At der til stadighed er kvalitet i arbejdet.

● At brugerne får en ordentlig service.

● At der stadig er attraktive arbejdspladser.

● At lederne har forståelse for, hvad der er vigtigt og afgørende for »god biblio- teksbetjening«.

● At lederne gøres opmærksom på, at god brugerservice forudsætter, at baggrunden for formidlingen – især regi- streringen – og dermed også søgning / genfinding – udføres på et tilstrække- ligt kvalitativt niveau.

I de senere år har vi set en stigende tendens til, at ledelserne nedprioriterer de biblioteksfaglige kerneområder, nemlig registrering og indeksering. Dette er en uheldig tendens, da den biblioteksfaglige forskning i stigende grad viser, at det er nødvendigt at se på registrering og em- neindeksering ud fra de enkelte fags og discipliners samt brugergruppernes specielle behov.

STATSGRUPPENS BESTYRELSE Fra Handelshøjskolens nye bygning på Solbjerg Plads på Frederiksberg, som rummer Økono-

misk Bibliotek og Learning Resource Center

FOTO: MARK ANDERSEN, RAGNAROK

GØR EN FORSKEL!

(7)

334 Klip fra Bibliotek 70 – fusionsåret 1975

Samme hammel

■ Konsekvensen af den produktivitets- og effektivitetsfilosofi, der fører spare- kniven, er et samfund af plasticforbru- gende analfabeter. Stillet over for et så- dant perspektiv er det vigtigt, at biblio- teksvæsenet står sammen om en rimelig prioritering, så ikke for mange ressourcer suser ind i erhvervslivets onde cirkel.

Ond, fordi den med selvforstærkende effekt bidrager til at fremme det vækst- vanvid, som det på længere sigt er men- neskets eneste chance at standse.

Når det lykkes, vil det (igen) blive lige så legitimt at skrive og læse digte som at flette hønsehegn – for nu at bruge P. Sø- rensen-Fugholms meget enkle billede.

Og til den tid vil den nuværende forskel mellem forskningsbiblioteker og folke- biblioteker nok stort set være ophævet – den igangværende nivellering af uddan- nelsesniveauerne viser vejen. Vi kan derfor lige så godt allerede nu vænne os til at trække på samme hammel og være med til at forme fremtiden i fællesskab.

EJGIL SØHOLM Førstebibliotekar, Statsbiblioteket

Opinion mod nedskæringer

■ Mens dette skrives, sidder de altid betrængte biblioteksledere endnu en gang og klipper en tå og skærer en hæl på de stadigt mere pauvre og skandaløst utidssvarende budgetter. Som gode em- bedsmænd og hæderlige biblioteksfolk forsøger de at mindske følgevirkningerne af en i bund og grund kynisk nedskæ- ringspolitik. En politik som mere og mere ligner en bevidst sænkning af det videnskabelige og intellektuelle niveau her til lands. Paralleller til uddannelsessek- toren peger i samme retning.

– Vi må fortælle de ansvarlige politikere at nedskæringerne er urimelige, inkon- sekvente og provinsielle. At de vil skabe et forskningsbiblioteksvæsen, som mindre og mindre står mål med – og på læn- gere sigt vil medføre en forringelse – af det hidtil opnåede uddannelsesniveau.

Vi må fortælle og forklare vore lånere, benytterne, hvorfor forskningsbibliote- kernes service ofte er mangelfuld, ukva- lificeret og langsommelig. At der er for lidt personale, at materialekontoen er for lille, og at de fysiske forhold ofte udeluk- ker enhver form for rationel arbejds- gang.

– Desværre er det jo betegnende, at der i dag ikke eksisterer nogen opinion udenfor forskningsbibliotekssektoren som vil tale – og ønsker at tale – forskningsbibli- otekernes sag.

Denne opinion må skabes!

ANNE-GRETHE NYENG Bibliotekar, Det kongelige Bibliotek

Den rigtige vej

■ Der foreligger en betænkning med forslag om fællesuddannelse, om kort tid vil en fælles fagforening være en realitet, et fællesdirektorat vil være en logisk rigtig og helt indlysende konsekvens.

Det vil ikke være besværligt at oprette, da man har personale i Bibliotekstilsy- net og i Rigsbibliotekarembedet som vil være velkvalificerede til at udføre arbejdet. Arbejdsområderne vil stort set være de samme, men ikke længere i øst og vest, men integreret.

Samfundsøkonomisk vil besparelsen være af dimensioner, måske især på lidt længere sigt. Fagligt er det vejen frem.

PETER GRØNHOLT PEDERSEN Afdelingsbibliotekar, Centralbiblioteket i Gentofte

Nødvendig opsplitning

■ Jeg tror ikke på et fællesdirektorat i den forstand, man almindeligvis forestil- ler sig. Et sådant fællesdirektorat ville blive noget af en skinorganisation, fordi det omgående måtte deles op i to. Hver sektor har så mange helt specifikke problemer, at en opsplitning er nødvendig.

Forskningsbibliotekerne har alle deres informationsproblemer, det internationa- le samarbejde om databanker, problemerne med at få forskningsbiblioteksvæ- senet ind i den moderne informationsin- dustri, så vi ikke risikerer, at der opbyg- ges et net af informationscentre uden om bibliotekerne. Disse ting er ikke unikke, men de er bare ikke helt så relevante for folkebibliotekerne.

Det er i denne forbindelse også værd at bemærke, at denne interesse for et fæl- lesdirektorat især er kommet op til over- fladen, fordi Bibliotekstilsynets eksi- stens pludselig var truet. Før har der ikke været ytret meget om det fra folke- biblioteksside.

PALLE BIRKELUND Rigsbibliotekar

Direktoratet for

forskningsbibliotekerne

■ Jeg er ikke tilhænger af noget fælles- direktorat. De to sektorers baggrund og opgaver er meget forskellige, og det er deres administrative tilhørsforhold også.

Men det ville sikkert være hensigtsmæs- sigt at etablere et særligt direktorat for forskningsbibliotekerne.

ERIK ALLERSLEV JENSEN Fhv. biblioteksdirektør

Centraliseringens velsignelser

■ Det må være indlysende, at vi skal drage nytte af at deltage i biblioteksfagligt udviklingsarbejde og forskning i øv- rigt, der har betydning for selektion og formidling af viden. Vi kommer ingen vegne, hvis vi vedblivende skyder os ind under, at vi på grund af knappe ressourcer kun kan overkomme den traditionelle tankpasserservice. Vi kommer kun videre, både m.h.t. rationalisering af arbejdsrutiner og ikke mindst højnelse af fagligt niveau, hvis vi formår at lægge langsigtede arbejdsplaner og spille ud med kvalificerede forsøg, der kan overbe- vise bevillingsmyndighederne om det formålstjenlige ved fornuftige investerin- ger i den udsultede sektor. Hvis ikke, skal udviklingen nok vise, at mere leve- dygtige og tidssvarende institutioner gør os helt eller delvis overflødige.

– Det er nok rigtigt, at der i vor stærkt individualistiske sektor er en gryende forståelse for nødvendigheden af en form for centralisering, spændende lige fra en punktvis ensretning omfattende de mere teknisk prægede funktioner til Den store Enhed: Fællesdirektoratet for folke- og forskningsbiblioteker.

Gældende for alle forskellige planer og bestræbelser er dog, at de begrænser sig til at komme på tryk, fulgt op af forslag om nedsættelse af udvalg og sylte-kom- missioner. Sammenholdt med ønsket, som efterhånden er alment ud over bib- lioteksledernes kreds, om demokratiske styringsprincipper, er det naturligt, at der sættes et stort spørgsmålstegn ved centraliseringens velsignelser. Vægelsin- detheden kan gang på gang læses ud af kommentarer over emner, hvori proble- matikken indgår, og der skal fares med lempe.

Men man må ikke overse, at de for vor sektor hidtil gældende styringsforhold i mange tilfælde har medført, at de pågæl- dende biblioteker har ligget hen i navle- beskuende selvforherligelse, hvor tanken om et dybtgående samarbejde var ude- lukket, fordi autonomien ønskedes opret- holdt.

Det er efterveerne fra denne periode, vi nu strides med – visse steder har man endog på fornemmelsen, at epoken endnu ikke er afsluttet – og før vi får lagt de interne magt- og strukturkampe bag os, kan vi ikke stå sammen som ét væsen udadtil. For slet ikke at tale om en enhed med folkebibliotekerne.

ANNETTE WINKEL Forskningsbibliotekar, Handelshøjskolens bibliotek, København.

(8)

Bibliotekarer i fremmarch

■ Der er jo en del som hævder, at der er forskningsbibliotekarer, der laver arbejde, som de egentlig ikke behøver at være akademisk uddannede til, og det kan jeg ikke uden videre benægte.

Men forskningsbibliotekarerne har jo – på samme måde som bibliotekarerne – overladt det arbejde, de var overkvalifi- cerede til, til andre personalekategorier.

Jeg kan dårligt tro, at nogen ansvarlig biblioteksleder vil bruge akademisk ar- bejdskraft, hvor det ikke er nødvendigt.

Det er et økonomisk spørgsmål, og at få normeret stillinger i akademikergrup- pen, det bliver sværere og sværere.

Man skal vel heller ikke skjule, at de store krav bibliotekarerne stiller til ind- holdet af deres arbejdsområde, kan skabe problemer. Hvis man siger, at det almindelige, daglige rutinearbejde ikke længere skal udføres af bibliotekarer, så må man regne med, at området bliver mindre, og at HK langsomt gnaver sig ind på bibliotekarernes hidtidige arbejde. Samtidig vil bibliotekarerne bevæge sig ind på forskningsbibliotekarernes arbejdsområder. Det sidste er en udvikling, jeg selv i mange år har været med til at fremme.

– I dag tror jeg, at flere og flere af de ledende stillinger inden for området, som i første række kræver biblioteksfaglig ekspertise, kan besættes af bibliotekarer.

PALLE BIRKELUND Rigsbibliotekar

Samarbejde på tværs

■ Nu begynder en hverdag, hvor det er praktiske resultater og ikke begejstrede slagord, der tæller. Nu skal de to foreninger (BF og BIFF) samles hurtigst muligt og bedst muligt i alle led: i de fælles faggrupper, i den fælles hovedbestyrelse og i fastlæggelsen af den politik, som skal være Bibliotekarforbundets. Det er et arbejde, som skal udføres af de dertil valgte, men uden medvirken, støtte og interesse fra medlemsside vil det ikke gå hverken så hurtigt eller så godt, som det gerne skulle. Den opbakning, som vi har bedt om i de sidste mange måneder, er stadig meget nødvendig.

Under de nuværende kulturpolitiske forhold er det uhyre vigtigt at etablere samarbejde på tværs i biblioteksverde- nen. Det gør bibliotekarerne nu indadtil – og vi står rede til at manifestere dette samarbejde også udadtil. Det må gerne blive hverdag.

BIRTE THORNÆS Formand for BF

domscentre med århundreder på reoler- ne til mindre mekanikvirksomheder med tyve tidsskriftabonnementer. De fleste af disse biblioteker har en faglig afgrænset primær målgruppe i form af studerende, forskere eller medarbejdere. Det har derfor ikke ligget så lige for at give sig i kast med missionerende aktiviteter fra disse litteraturforsyningsceller som i folkebibliotekerne med deres uindskræn- kede formålsparagraf for alt folket. Det er klart, at disse forskelle med hensyn til historie og målsætning har spillet en afgørende rolle for, hvordan de to biblio- tekstyper er blevet, som de er i dag – hvis man altså overhovedet kan kalde vores inhomogene geled af mus og elefan- ter for en type.

Det vil ikke være hæderligt – om end nærliggende – at påstå, at de evt. mistrø- stige miljøer, de pauvre publikationer og det intetsigende image udelukkende skyldtes de vitterligt utilstrækkelige bevillinger, som hovedparten af forskningsbibliotekerne i lange perioder har måttet leve med. For i mange tilfælde koster det ikke mere at lave tingene på en tiltalende og publikumsvenlig måde.

Og det er nok en dimension, som vi ikke har haft tilstrækkelig sans for. På den anden side er der alligevel noget med økonomi i sagen, ikke blot på den banale måde, at vi har foretrukket litteratur for lænestole (fordi bevillingerne forslog som den bekendte skrædder i helvede over for litteraturproduktionen på diverse fagom- råder), men således at forstå, at man vel viser en naturlig tilbageholdenhed over for hvervekampagner blandt potentielle kunder, når man har nok at gøre med at holde skidtet fra dørene i det daglige.

EJGIL SØHOLM Førstebibliotekar, Statsbiblioteket

Biblioteksfaglig mobilisering

■ Arbejdsløsheden inden for standen og følgerne heraf er det alvorligste problem vi har at slås med. Derfor må der arbejdes for, at bibliotekarisk arbejde udføres af bibliotekarer på alle biblioteker.

– Besparelser inden for biblioteksvæse- net har vi kæmpet med og mod i det for- løbne år. En hetz fra politisk side har været rettet mod os og vort arbejde, og vi har til stadighed måttet forsvare vort fag. Det er derfor tvingende nødvendigt, at vi gør mere for at udbrede kendskabet til, hvad en bibliotekar er, og hvad en sådan kan bruges til. Forbundet har længe ensidigt interesseret sig for lønpo- litik, men dette er blot en enkelt side af fagforeningsarbejdet, som hører nøje sammen med, at vi fagligt er veludruste- de. Det er derfor tvingende nødvendigt, at den faglige politik kommer op at stå.

KIRSTEN VILTOFT Næstformand for BF og formand for Statsgruppen

Fælles styringsorganer

■ Fusionen mellem BIFF og BF er teknisk set en realitet. På det praktiske plan forestår der stadigvæk et stort arbejde med at gøre de to sektioners bibliotekarer fortrolige med hinandens ar- bejdsområder, så vi bliver i stand til at arbejde for et fælles biblioteksvæsen. En anden forudsætning for en biblioteksen- hed er oprettelsen af fælles styringsorganer. På nuværende tidspunkt går jeg ind for etablering af et fællesdirektorat.

På det lønpolitiske felt må hovedopgaven være at skabe et fælles automatisk løn- forløb for alle bibliotekarer uanset an- sættelsesområde. Så længe vi har det nuværende hierarki i forskningsbibliotekerne bør bibliotekarernes adgang til lederstillingerne indenfor deres arbejds- områder naturligvis realiseres.

STEEN STEGEAGER Bibliotekar, Det kongelige Bibliotek, og medlem af BF’s hovedbestyrelse

Bibliotekspolitisk aktivering

■ De sidste to års energiske indsats fra de to bestyrelser i BIFF og BF på at mo- tivere medlemmerne for et fælles for- bund har endelig givet bonus. Og hvad kan vi så forvente af det?

– Lønmæssigt tror jeg ikke, vi kan forvente det store sus. Tiden er ligesom ikke gunstig for større krav. Det betyder naturligvis ikke, at forbundsstyrelsen, sekretariat og blad skal lade lønpolitik- ken hvile. Tværtimod. Det må være indlysende, at forbundet lige fra starten arbejder hårdt for at gennemføre en ligestilling mellem de kommunalt ansatte og de statsansatte bibliotekarer m.h.t. det automatiske lønforløb. Altså »lige løn for lige arbejde«.

– Forbundets arbejde for at få halet flere enkelt-avancementer i land finder jeg mindre påkrævet. Pyramiden er stejl nok endda.

Men en fagforening kan jo bruges til andet end lønkamp, og for øjeblikket er det langt vigtigere at arbejde for en faglig stabilisering og bibliotekspolitisk aktivi- sering af den samlede stand. Det må man bl.a. kunne bruge de mange faggrupper til. At der nu opstår faggrupper, som dækker hele biblioteksspektret, og som har medlemmer fra begge biblio- tekssektorer, kan kun betyde et fagligt incitament og en kvalificeret styrkelse af forbundets bibliotekspolitiske arbejde.

ANNE-GRETHE NYENG Bibliotekar, Det kongelige Bibliotek

Det luvslidte image

■ Når man har sagt forskningsbiblioteker, må man også sige forskelligartethed.

Sektoren spænder fra ærværdige lær-

(9)

336 FAKTA/Biblioteket, Handelshøjskolen i Århus

Historie

1939 Biblioteket åbnede samtidig med Handelshøjskolen i Århus under beskedne forhold i Hans Broges Gade midt i Århus.

1967 Et helt nyt bibliotek på cirka 2000 kvadratmeter blev taget i brug samtidig med Handelshøjskolens udflytning til hjørnet af Vestre Ring- gade og Viborgvej. (Postadressen er Fuglesangs Alle 4, 8210 Aarhus V.) 1988–1996 Stadig stigende aktivitet på uddannelsesinstitutionen betød at bibliotekets plads igen blev for spar- som. I en byggefase i flere etaper, blev biblioteket løbende tilgodeset.

Det drejede sig specielt om ekstra læsesale, kontorer til de ansatte og magasinplads – i alt 345 kvadratmeter.

2000 1. september indvies et Lear- ning Ressource Center med ca. 70 teknisk godt udrustede arbejdsstationer, hvor de studerende får adgang døgnet rundt.

Der ligger flere planer for udvidelse af biblioteket i de kommende år. Der er ikke besluttet noget konkret endnu. Det afventer blandt andet de nødvendige økonomiske bevilliger.

❑

Hovedtal

Bogbestand: 170.000 bind pr.

31.12.99.

Ansatte: 33 årsværk fordelt på 38 personer. 15–16 årsværk er besat af bibliotekarer.

Økonomi: 16,3 millioner kroner i finanslovsbevilling. Cirka 2 millioner kroner om året ved fundraising. Der- udover sponsoraftaler om for eksempel læsepladser og udstyr. Dertil kommer indtægtsdækket virksomhed for ydelser til specielt erhvervslivet og tilskud til udvikling fra blandt andet Danmarks Elektroniske Forsk- ningsbibliotek.

Besøg: Cirka 85.000 besøg om året.

Det betyder et sted mellem 700 og 800 besøg om dagen.

Udlån i 1999: 305.000 enheder Hjemmeside: www.lib.hha.dk

■ Den personlige kontakt er det vigtige.

Og det nytter ikke at sidde med hænder- ne i skødet og vente på, at brugerne henvender sig for at få hjælp. Nej, det drejer sig om, at man opsøger brugerne og fortæller hvad man kan tilbyde. Så har man en god mulighed for at opnå et godt resultat.

Det gælder ikke bare over for bibliotekets eksterne brugere, men også over for de daglige brugere af bibliotekets facili- teter.

Lederen af Handelshøjskolens Bibliotek i Århus Tove Bang er ikke i tvivl om hvad der giver et velfungerende bibliotek. »De dage, hvor arbejdet på et bibliotek bestod i opbygning af samlinger, katalogisering og vejledning på en læsesal er for længst forbi«, siger Tove Bang. »Nu skal et bibliotek være et servicecenter for informationer af mange forskellige slags. Bruge- ren skal i centrum. Brugeren skal have dækket sit behov for informationer i størst mulig udstrækning. Og det sker i stadig større omfang ved hjælp af moderne informationsteknologi.«

Færre informationer på papir

Og netop informationsteknologien betyder, at mængden af skriftlig information på papir på bibliotekerne i fremtiden vil falde. Til gengæld vil brugerne kunne finde informationer på elektroniske systemer på biblioteket eller på en udbygget hjemmeside via internettet.

»Det behøver ikke at betyde, at papirfor- bruget vil falde«, mener Tove Bang. »Jeg tror nemlig, at der i fremtiden vil blive printet meget mere ud fra de elektroniske systemer end der bliver i dag.«

Brugerne er ikke kun de studerende, lærerne og forskerne på de enkelte institutter på Handelshøjskolen. Det er i stigende grad også erhvervslivet, der i højere grad vil få tilbudt de ansattes ekspertise i at finde relevante informationer.

Internt på Handelshøjskolen har biblioteket blandt andet de seneste par år udviklet en personkontakt-ordning til de to fakulteter og institutterne på Han-

Biblioteket bliver et servicecenter

Af journalist Frank Helbo

delshøjskolen. Det betyder at en bestemt ansat på biblioteket har ansvaret for alle indkøb inden for et specielt fagområde og har kontakten til det institut, der dæk- ker det pågældende fag.

»Cirka 80 procent af alle indkøb sker i dag i dialog med undervisere og forskerne på Handelshøjskolens enkelte institutter«, fortæller Tove Bang. »Det stiller store krav til vores personales faglige indsigt. For at kunne indkøbe den relevante litteratur, er de nødt til at følge med inden for det pågældende fagområ- de. Det forsøger vi at understøtte i forbindelse med vores målrettede efteruddannelse, hvor medarbejderne blandt andet har mulighed for at bliver styrket inden for det fagområde, som de skal følge.«

»Ordningen med en kontaktperson giver os også mulighed for at udnytte kendskabet til hinandens arbejde, når vi i fællesskab skal markedsføre vores fær- digheder over for erhvervslivet«.

Biblioteket står også for en database, hvor al den forskning, der gennemføres på de enkelte institutter på Handelshøj- skolen, registreres.

Forskellige kompetencer

Der er ikke kun ansat bibliotekarer på Handelshøjskolens bibliotek.

»Vi er meget interesseret i den synergi, det giver på arbejdspladsen, at vi har forskellige kompetencer«, understreger Tove Bang. »Det har stor betydning i en udadvendt organisation som vores. Her er det selvfølgelig primært vigtigt med kompetence inden for det merkantile, der jo er vores hovedområde.«

Det er primært akademisk uddannede, der er ansat udover bibliotekarerne.

Desuden har flere af bibliotekarerne suppleret deres oprindelige uddannelse med for eksempel HD.

Gruppen af studerende på Handelshøj- skolen i Århus er anderledes end tidlige- re. Der er for eksempel mange udveks- lingsstuderende fra udlandet på under- visningsinstitutionen.

»Mange af dem opholder sig meget på skolen«, fortæller Tove Bang. »De bruger nærmest biblioteket som et værested.

Via en lang række samarbejdsprojekter er Handelshøjskolens Biblio-

tek i Århus hastigt på vej væk fra informationer på papir over til

elektronisk informationssøgning. Samtidig forbedres de studerendes

muligheder for at benytte den nye teknologi i et nyt Learning Res-

source Center med cirka 70 arbejdsstationer, der åbnes efter som-

merferien.

(10)

Derfor kan vi ikke længere klare os med en læsesal, hvor der skal være ro. Sådan et sted skal vi naturligvis også have, men der er også brug for lokaler, hvor der må snakkes og arbejdes i grupper.«

Bedre lokaleforhold

»I det hele taget er bedre lokaleforhold noget, der står øverst på ønskelisten.

Ikke mindst fordi vi får mere og mere edb-udstyr på stedet. Og det er meget pladskrævende.«

Handelshøjskolen i Århus ligger på hjørnet af den meget trafikerede Vestre Ringgade og den ikke mindre trafikerede Viborgvej. Her blev den taget i brug i 1967 og er flere gange blevet udbygget,

men er nu klemt inde i et boligkvarter.

Skolen er under stadig udvikling i områ- det og i den forbindelse arbejder biblioteket med en målsætning om at forbedre lokaleforholdene inden for de nærmeste år. Det skal ske ved at få en selvstændig hovedindgang til biblioteket og en kraf- tig udvidelse af antallet af søgefacilite- ter, læsepladser og grupperum.

Der arbejdes også med planer om at opstille en udlånsrobot, så brugerne både kan hente og aflevere bøger uden for almindelig åbningstid. Desuden åb- nes der den 1. september et såkaldt Learning Ressource Center med i alt cirka 70 avancerede edb-arbejdspladser, som de studerende kan benytte store

dele af døgnet – måske endda 24 timer.

Der skal etableres elektronisk adgangs- kontrol til lokalerne.

Biblioteket på Handelshøjskolen i den jyske hovedstad har i dag allerede mange kontakter i erhvervslivet via sin erhvervsservice – kaldet Netvirk. Bibliote- ket hjælper flere virksomheder med at finde frem til relevante informationer, der har betydning for virksomhedens daglige drift.

Det kan blandt andet være ekspertinfor- mationer, forskningsmateriale og ab- stracts for publiceret materiale – og ikke mindst overvågning af en faglig profil.

Samarbejder om erhvervsservice

For at styrke erhvervsservicen over for

»den virkelige verden«, har biblioteket sammen med institutionens erhvervs- økonomiske fakultet og erhvervssprogli- ge fakultet indledt et samarbejde om at profilere sig over for erhvervslivet. Sam- arbejdet har fået navnet VITA.

»Det er meningen, at vi i samarbejde med de to fakulteter skal understøtte hinandens tilbud til virksomhederne«, fortæller Tove Bang. »Vi har på biblioteket for eksempel fået en del erfaring med behandling af elektronisk information og brug af internettet. Disse erfaringer kan overføres til virksomheders arbejde med både intern og ekstern information.

Sammen vil vi alle tre kunne fungere som en slags konsulenttjeneste over for erhvervslivet.«

Det er målet, at biblioteket skal tjene penge på både Netvirk og VITA. Pengene skal gå til bibliotekets almindelige arbejdsopgaver.

Erhvervsøkonomisk fagportal

Biblioteket på Handelshøjskolen i Århus er også med i udviklingen af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek, som folketinget har afsat 200 millioner kroner til udvikling af frem til 2002.

Fuldt udbygget kommer Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek til at rumme en lang række faglige indgange – portaler – som man kan benytte sig af alt efter hvilken interesse man har.

Blandt de fem forsøgs-portaler, som foreløbig er opbygget, er en af dem en erhvervsøkonomisk fagportal, som bibliotekerne på handelshøjskolerne i Køben- havn og Århus, Syddansk Universitet og Danmarks Statistiks Bibliotek samarbejder om (BIC*I*GATE).

»Det er en spændende arbejdsopgave, som vi venter os meget af«, siger Tove Bang.

Større uddannelsesbehov

Det er blandt andet en forventet stigning i antallet af folk, der deltager i fjernun- dervisning, der kan få fordel af Dan- marks Elektroniske Forskningsbibliotek.

Stigningen kommer blandt andet fordi kravet til uddannelse og behovet for livslang læring vil stige.

Tove Bang - European Business Librarian of the Year.

FOTO: SØREN HOLM, CHILI

(11)

338

Men bibliotekets ambition stopper ikke her. Handelsskolens Bibliotek i Århus er med i en europæisk sammenslutning af biblioteker på handelshøjskoler.

»Det vil være naturligt, hvis man også i det samarbejde talte om at udvikle en fælles europæisk erhvervsøkonomisk portal«, siger Tove Bang, der netop har været i Paris til møde i sammenslutnin-

gen European Business School Liberian Group.

»Så langt er vi dog ikke nået endnu«.

Så der er nok af ting at tage fat på for de 38 ansatte på biblioteket i Århus i fremtiden.

»Vi kunne sagtens bruge flere ansatte og sætte flere projekter i gang. Men vi har altså kun de ressourcer, som bliver stillet

til rådighed for os og så må vi få det bedste ud af dem«, siger overbibliotekar Tove Bang. »Jeg hører ikke til dem, der jamrer over, at bibliotekerne ikke har ressourcer nok. Vi må tage udgangspunkt i det vi har at gøre godt med, være kreative og få det bedste ud af det«.

❑

En omfattende ændring af struk- turen på Handelshøjskolens Bib- liotek i Århus har gjort organisa- tionen klar til fremtiden

Fra hierarkisk til flad struktur

Af Frank Helbo Medarbejdersamtaler

Meget af tiden det første års tid gik med at diskutere den nye strukturering af arbejdet. Det startede med en række medarbejdersamtaler, som ledelsen havde med de ansatte. Desuden blev der holdt en medarbejderkonference om den fremtidige organisering.

Hos medarbejderne var der blandt andet et bredt ønske om at få gennemskuelige beslutningsprocesser. Samtidig var øn- sket, at alle medarbejdere fik arbejdsopgaver, som de ønskede at beskæftige sig med. Ingen skulle altså tvinges til arbejdsopgaver, som de ikke var interesseret i.

Efter fremlæggelsen af et par forskellige modeller og lidt justering, blev der i april 1998 vedtaget en helt ny organisations- plan.

Bibliotekets ledelse består af fire personer – overbibliotekaren og tre teamlede- re. Bibliotekets arbejdsopgaver er opdelt i seks funktionsområder, der hver vare- tages af et team på mellem fire og ni medarbejdere. De seks områder er IT, PR/markedsføring, materialevalg, ekstern formidling, brugerservice og interne processor. Hver temaleder har ansvaret for to funktionsområder.

Projektorienteret

Hver team udfører en række nærmere

definerede arbejdsopgaver, der igen er nedbrudt i funktioner, der bliver beskrevet i funktionsprofiler. Desuden samar- bejdes der i stor udstrækning på tværs af de seks team. Samarbejdet er meget projektorienteret.

»De enkelte teams har fået en høj grad af selvorganisering og ansvar«, fortæller Tove Bang.

»Det har været godt for biblioteket at få gennemført denne omorganisering af arbejdet. Det er sket relativt hurtigt og er efter min mening lykkedes rigtig godt.

Vi er gået fra en strengt hierarkisk struktur til en virtuel organisering – med mange elementer fra en lærende organisation.«

»Det har vist sig, at der er rigtig mange ressourcer i de ansatte. Den nye måde at organisere tingene på har været med til at frigøre medarbejdernes dygtighed. Der er en stor synergieffekt ved at strukture- re arbejdet i teams, hvor der er flere om at løse opgaverne. Alt sammen er det med til at gøre biblioteket til en god og udviklende arbejdsplads.«

Tove Bang fik sidste år den engelske in- formationskoncern, The Gale Groups pris som den bedste »European Business Librarian of the Year«. Det skete i de- cember ved den store årlige online informations-konference i London.

❑

■ Da overbibliotekar Tove Bang i 1997 for første gang indtog sit kontor på Han- delshøjskoles Bibliotek efter flere års arbejde på biblioteker med tilknytning til den tekniske verden – blandt andet på Århus Tekniske Bibliotek på Ingeni- ørhøjskolen i Århus – var en af hendes første opgaver at lave om på bibliotekets organisation.

»Før den tid var der en meget hierarkisk opbygning«, fortæller Tove Bang, der for en halv snes år siden supplerede sin almindelige bibliotekaruddannelse med en cand. scient. bibl.-uddannelse fra Bib- lioteksskolen i Aalborg.

»Det var en meget sårbar organisations- form, der samtidig havde sin begræns- ning ved at være meget centralistisk.

Med de udfordringer, som biblioteket stod over for, var det nødvendigt med en anden organisering af arbejdet.«

»Fremtiden stiller krav til en hurtig om- stilling. Derfor har vi nu etableret en mere flad struktur.«

■ BF’s medlemmer på Statsbiblioteket vil gerne sige tak til de mennesker i BF, der ufortrødent – men heldigvis ikke forgæves – har kæmpet for de statsansatte bibliotekarers omklassificering gennem årene.

Vi vil også gerne sige tak for moralsk støtte fra de øvrige ansættelsesgrupper i BF – og specielt for den helt kontante økonomiske håndsrækning, der mulig-

gjorde omklassificeringen i år. Vi mener, at al snak om Statsgruppen som forbundets stedbarn bør forstumme, og at ener- gien nu skal rettes mod at gøre BF til en endnu bedre og stærkere organisation for både arbejdsløse og dem, der er i arbejde.

Desværre må vi konstatere, at de uorganiserede nok en gang får andel i BF’s egen høst. Det burde absolut ikke være tilfældet!

I en lykønskningsskrivelse fra vore kolleger ved Århus Kommunes Biblioteker – tusind tak for den – skriver Bodil Hol- stein bl.a.: »Tilbage står at få genind-

meldt den store gruppe af nasseprinser og -prinsesser som gennem årene er op- stået udenfor BF, fortrinsvis indenfor Statsgruppen. Disse personers tvivl mht.

om det kan nytte at være medlem af forbundet må fejes af bordet og forståelsen af BF som den eneste fagforening for bibliotekarer etableres.«

Vi skylder de øvrige medlemmer af BF at gøre vort til, at dette sker – og det sna- rest!

På de organiseredes vegne ERLING MIDTGAARD HANSSEN Statsbiblioteket (Bibliotek 70, 1985)

De uorganiserede og

løngennembruddet

(12)

(13)

340

Hvordan har hele IT-udviklingen præget bibliotekarrollen og hverda- gen på et bibliotek som Holstebro PædagogSeminariums?

IT-udviklingen med Internettet og hvad det tilbyder, giver bibliotekaren mange

»billige point«, fordi informationerne er så lette at finde nu. Vi har selvfølgelig vores egen samling elektronisk registe- ret og er så småt ved at forberede web- versionen også, men ud over det er det jo en udstrakt service til vores lånere, at de kan få et print med til deres eget folkebibliotek på ønsket materiale, hvis det er udlånt her. Vi skaffer gerne materiale hjem interurbant, men lånerne vil lige så gerne hente det selv som vente de dage det ta’r med posten, og vores studerende bor i forvejen fordelt over det meste af Ringkøbing Amt. Desuden er de mange muligheder for download og udprint fra Nettet en stor hjælp i serviceringen af lånerne.

Hvilke opgaver bruger I på bibliote- ket især tid på at løse?

Lånerne er vores primære opgave. Vi har ikke store forkromede biblioteks-intro- duktioner ved studiestart, så vi har meget berøring med lånerne. Mange er selv- hjulpne men mange skal også have hjælp og med de søgemuligheder, der er i dag, er det også umuligt for lægmand at over- skue udbuddet, så vi står 100% til rådig- hed når vi er »på pinden«. Desuden bruger jeg meget tid på at være »orakel« for husets undervisere. Dvs. at afsøge diverse tidsskrifter og aviser for relevant materiale. Det er mig desuden meget magt- påliggende at have en biblioteksatmo- sfære, hvor lånerne må røre sig og bruge løs af de mange informationer, vi kan tilbyde. Det skal selvfølgelig ikke føre til kaos på hylderne, så der bliver rettet mange hylder op i løbet af en dag! Des- uden har bibliotekshjørnet en meget stor social funktion i huset. Kan der ikke træffes personale andre steder i huset er der som regel en at spørge på biblioteket!

Hvordan er biblioteket organisato- risk placeret i seminariet, og hvor- dan fungerer samspillet med lærer- ne?

Biblioteket er en stabsfunktion med direkte reference til Rektor. Jeg har ikke noget biblioteksudvalg mere. Det fore- slog jeg nedlagt for en del år siden, fordi jeg har så meget berøring med kolleger- ne til dagligt, at vi sagtens kan få ud-

Marianne Pedersen dimitterede fra Biblioteksskolen i Aalborg i 1989 på det første hold under den nye uddannelse. Fik herefter ansættelse på Holstebro Bibliotek, primært børnebiblioteket.

Var med til at oprette betalingsbiblioteket Holstebro Erhvervs Service, som fysisk fik til huse på Holstebro Erhvervskontor. Hun startede i maj 1992 som bibliotekar i en halvtids stilling på Hol- stebro PædagogSeminarium (HPS). Der var på det tidspunkt betjeningsoverenskomst mellem HPS og Holstebro Kommune, hvilket indebar, at HPS købte bibliotekartimer fra Holstebro Bibli- otek. I september 1995 blev Marianne Pedersen fuldtidsansat på HPS, dvs. statsansat. Det var i forbindelse med nyt bibliotek på HPS.

Syv spørgsmål til Marianne Pedersen, leder af Holstebro PædagogSeminariums Bibliotek

Der skal være prestige i et

velfungerende uddannelsesbibliotek

FOTO: JENS BACH

(14)

vekslet diverse ønsker begge veje. Jeg sidder med i Pædagogisk Råd og har foretræderet i TAP-gruppen, hvis der er noget biblioteksrelevant på dagsordenen.

Desuden sidder jeg med i en IKT-gruppe som skal barsle med en IKT-strategi for HPS her i efteråret og i et KULTUR- udvalg som ta’r sig af at arrangere fore- drag, udstillinger, teater, etc. Og sidst, hygger jeg mig med at lave vores hjemmeside.

Jeg har et godt samarbejde med lærer- gruppen og er med i de skemamæssige overvejelser i forhold til introforløb, sy- nops, specialer, etc. Det indebærer, at jeg er informeret om de enkelte fagforløb og ved hvornår de travle perioder opstår.

Ved specialestart er jeg med i introforlø- bet således at de studerende kan bestille tid hos mig. Desuden laver jeg litteratur- lister hvis det ønskes.

Det bør nok pointeres, at det at nedlæg- ge Biblioteksudvalget ikke skal tilrådes generelt. Det kan gå her på grund af dia- logen og husets bevågenhed samt min fuldtidsansættelse, men andre steder vil det da sikkert være en god idé at have et advokerende biblioteksudvalg!

Hvad indebærer CVU-konceptet og samarbejdet med de andre uddan- nelsesbiblioteker for dit bibliotek?

Center for Videregående Uddannelser (CVU) bliver i fremtiden en ny hverdag for mange uddannelsesinstitutioner.

Længe inden dav. undervisningsminister Ole Vig Jensen kom med dette forslag eksisterede der en slags CVU her i Hol- stebro-området idet vi har et tværfagligt samarbejde ned Nr. Nissum Seminarium

& HF, Sygeplejeskolen i Ringkøbing Amt (ligger i Hostebro) og Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen om en diplomuddannelse. Vi har i biblioteksregi brugt mange mødetimer på at undersøge mu- lighederne for en sammenlægning af vores biblioteksbaser i et søgesystem (f.eks. MikroMaster eller DDE), men har nu valgt at dele os i en sundhedssøjle og en pædagogisk søjle. Lærer- og pædagog- seminariet afventer mens de to sund- hedsbiblioteker har fået plads på Dan- marks Natur- og Lægevidenskabelige Biblioteks server og er nu synlige den vej. Grunden til »skilsmissen« var pri- mært at vi syntes at vi stadigvæk er for små ved en evt. sammenlægning set i lyset af den store DEF-diskussion. Vi har et godt samarbejde bibliotekerne imel- lem og mødes med jævne mellemrum.

Vores fremtidsplan er at få lavet en fæl- les portal med præsentation og links til biblioteksbaserne. Vi udveksler allerede en del materiale.

Hvilke ønskemål har du for dit bibli- otek de næste 5–6 år?

Jeg har to nærmål som er under opfyldel- se, dels en ½-tids bibliotekarkollega dels en web-adgang til vores base. Jeg er ved at oploade til DANBIB i øjeblikket, så der bliver jeg selvfølgelig også synlig,

men webadgangen hører med, synes jeg.

Det er vigtigt for mig at gøre min be- stand synlig nu, hvor den har en nogenlunde størrelse, og vi vil gerne bidrage til det store biblioteksfællesskab. Det falder jo også godt i tråd med bibliotek.dk som implementeres nu. Med en opnormering af bibliotekartimerne på biblioteket er mit fremtidsmål at bruge meget mere tid på at gøre vores brugere mere fortrolige

HPS har haft bibliotek siden 1984, hvor Undervisningsministeriet be- vilgede alle pædagogseminarier midler til biblioteksfunktionen svaren- de til 15 timer pr. uge.

En ny pædagoguddannelse i 1992 (en sammenlægning af Fritids-, So- cial- og Børnehavepædagog-uddannelserne) samt nye bygninger i 1995 satte skub i biblioteksfunktionen og i dag har seminariet et bibliotek (ca. 130 m²) placeret i hjertet af institutionen. Biblioteket er et infor- mationstorv som har døgnåbent. Det beror på selvbetjening, men vil man betjenes er der personale på fra kl. 8–16.

Seminariet har 45 ansatte og ca. 600 studerende, og det betjener des- uden folk på kurser og Diplomuddannelse. Biblioteket har åbnet for eksternt lån, dvs. at byens institutioner eller andre studerende, f.eks.

kan komme og låne.

Biblioteket tæller 1½ bibliotekar (fra medio august 2000), ½ biblioteks- assistent samt en beskyttet stilling (ca. 15 timer pr. uge).

Biblioteket er ikke indrettet med studiepladser. Det foregår i gangarea- lerne i små nicher. Der er tre pc’ere til de studerende, 2 søgemaskiner og en til udlån. Desuden findes 3 arbejdspladser som inddrages, hvis mange er i gang.

Biblioteket har ca. 8.500 bind og 80 tidsskriftabonnementer. Desuden en stor videosamling. Det udlåner mellem 14.000 og 15.000 materialer hvert år og har et budget på 170.000 kr til materialekøb.

FOTO: JENS BACH

med de mange informationsmuligheder både i biblioteksbaserne men også på Nettet. Pædagogstuderende her omkring har det generelt bedst med dansksproge- de materialer, så der er ikke brug for afdækning i de store udenlandske biblio- grafiske databaser. Men mindre kan jo også gøre det! Alene det at gøre flertallet fortroligt med Internettet er et ganske godt skridt på vejen.

FAKTA/ HPS Bibliotek

(15)

342

Af andre ønsker kan jeg nævne, at vi skal blive bedre til løbende at få kasseret i materialebestanden, så det altid kun er det nye og aktuelle der møder lånerne ude på hylderne og desuden skal accessi- onen/bogvalget formaliseres. Det foregår ikke udtømmende i øjeblikket!

Hvordan ser situationen for biblio- teksbetjeningen af de mellemlange videregående uddannelser ud gene- relt?

Ganske godt, synes jeg. De sidste fem år har arbejdet for uddannelsesbiblioteker- ne. Det er gået op for uddannelsesinsti- tutionerne at der er prestige i et velfungerende studiemiljø og hertil hører så absolut et trimmet bibliotek med fagud- dannet personale. Derfor bliver biblioteket langt de fleste steder opprioriteret meget, og det er faktisk ret interessant, når man tager i betragtning at uddan- nelsesbibliotekerne på de mellemlange videregående uddannelser ikke har noget lovgrundlag og derfor heller ikke en direkte bevilling. Bevillingerne priorite- res lokalt. På pædagogseminarierne rundt i landet (33 ialt) er der faktisk mange steder, hvor der er mere end én bibliotekar ansat i dag. Det er ganske flot!

Men det er da en skuffelse, at denne gruppe biblioteker ikke er nævnt i den nye Lov om biblioteksvirksomhed. Vi kan vælge at lade uddannelsesbibliote- kerne kategorisere under paragraf 13……. »Staten driver en række biblioteker med henblik på betjening af læreran- stalter, institutioner og forskningen«, men det vil jo være en tilsnigelse idet vi får en pose penge fra Undervisningsmi- nisteriet og heraf bevilges lokalt en pulje til biblioteket.

Ovennævnte problem er ikke så stort i en opgangstid med masser af studerende, men et lovgrundlag kunne sagtens blive meget relevant i nedgangstider, hvis kreative institutionsledelser fik den idé at lukke biblioteket for at spare penge.

Har du brug for Statsgruppen og BF’s faggruppe Bibliotek & Uddan- nelse?

Ja da. Bestemt. Det er vigtigt at have små interessefaggrupper, hvor der kan skabes fagpolitiske diskussioner og syn- liggøres nogle hverdagsproblemer, som kan tages med på generalforsamlingen og/eller fremlægges i Bibliotekspressen.

Jeg har siddet i bestyrelsen for B&U i en del år og fratrådte ved nytår. Jeg kan ikke opfordre nok til at prøve at være med i sådan en bestyrelse, det giver fag- indsigt, og gode kolleger/venner på tværs af de mange biblioteksgrene. Og så er det sjovt at lave konferencer o. lign.

Interviewer:

Per Nyeng

Informationsafdeling vokset op omkring Risø Bibliotek

Det kræver en fast hånd at have styr på informations- og videns- mængderne omkring den højvi- denskabelige forskning, som skal formidles indenfor murene på Forskningscenter Risø og videre ud til omverdenen. Det offentligt tilgængelige, statslige forsk- ningsbibliotek på stedet har for- stået at bevæge sig i takt med nye udfordringer og er blevet del af en større Informationsafde- ling, som eksempelvis også sid- der med webansvaret på institu- tionen. Leder af Afdelingen for Informationsservice Birgit Pe- dersen samt souschef Hanne Alvi har samtidig været med hele ve- jen fra hulkortene til det hybri- de.

Af Anette Villaume Pinz

■ Ude ved mark og fjord i udkanten af Roskilde, i et lille samfund i lokalsam- fundet med egen lille skadestue, brand- station og selvfølgelig bibliotek, færdes professorer, ph.’ere, forskningsassisten- ter og andet godtfolk, og målet er at bidrage til dansk erhvervslivs konkurren- ceevne og være med til at skabe fremtidens landvindinger ved forskning, der fører til reduktion af miljøbelastningen indenfor industri, energi og jordbrug.

Ud af samtlige godt 950 ansatte, der har deres daglige gang på Forskningscenter Risø, er knap 30 tilknyttet informations- enheden, som er vokset op omkring den gamle biblioteksfunktion. Risø har godt 400 forskere, og dertil kommer andre akademiske og ikke-akademiske medarbejdere.

Som man kunne vente sig af en højviden- skabelig forskningsinstitution, var Risø blandt de første herhjemme, der meldte sig på webben med databaser og hjemmeside. Men at bibliotekarerne gik foran og påtog sig IT-ansvaret, var ikke på for- hånd indlysende.

Leder for Afdelingen for Informationsser- vice Birgit Pedersen og souschef Hanne Alvi har begge været med i en stor del af bibliotekets godt 40-årige levetid. For bibliotekarerne dér på stedet er det en naturlig del af hverdagen blandt en gruppe højt kvalificerede og meget spe- cialiserede brugere, at de klassiske bibli- oteksfunktioner må justeres, og nye opgaver kommer til.

I takt med ændring af forskningsopga- verne og en tilpasning af den faglige

strategi efter samfundsbehovet, har også Risøs interne struktur undergået foran- dringer.

Mere end bibliotek

For nogle år siden kom en stor forenk- ling af infrastrukturen, hvor blandt andet den nye informationsenhed blev dannet.

– Vi synes selv, at vi som bibliotekarer har forstand på at håndtere information, og at det kunne komme Risø til gode. Så da vi kunne se webudviklingen, sagde vi:

Risø skal naturligvis have et websted. Vi tog handsken op, og sådan har det været i en lang række tilfælde. Det er vel baggrunden for, at informationsafdelingen blev etableret med samling af bibliotek og andre informationsopgaver. Vores di- rektion, som tænker flotte tanker, synes, der var en synergieffekt ved at have de ting samlet. Og så har der generelt væ- ret en tillid til, at vi også kunne de andre ting, fordi vi har demonstreret det ved at kaste os ud i det, forklarer Birgit Peder- sen.

– Det er klart, at der stadig er mange, som siger »biblioteket« i daglig tale, men vi er i dag mere end det. Vi er ansvarlige for og har stået for opbygningen af Risøs intranetservice. Vi har en overordnet politik, der siger, at al den information, som medarbejderne på Risø har brug for, skal man kunne nå gennem vores intranet. Og det uanset om det er videnskabe- lig eller administrativ information. De enkelte afdelinger har så ansvaret for den information, de selv bidrager med.

Det er en stor og anderledes opgave. Vi har endvidere ansvaret for al Risøs overordnede eksterne information og derun- der ansvaret for udgivelsen af Risøs faglige nyhedsbrev. Pressefunktionen ligger også her. Men Leif Sønderberg Petersen har i funktionen som pressechef direkte reference til den administrerende direk- tør. Vi står også for Risøs overordnede årsberetning. Derudover kom blandt andet også personalebladet og besøgscen- tret under vores enhed ved reorganise- ringen, fortæller Birgit Pedersen

Evig prioritering

Den videnskabelige biblioteksfunktion for de otte forskningsafdelinger på Risø er selvfølgelig central, som den altid har været. Men samtidig har der til stadighed været en bevægelse hen mod mere utraditionelle opgaver. Efter Hanne Alv- is og Birgit Pedersens opfattelse har en pragmatisk tilgang til tingene været ud- gangspunktet. Holdningen på forsk- ningsbiblioteket har altid været meget serviceminded, uden bibliotekarisk fnid- der, fnadder og nidkærhed.

(16)

Efter mange år på Risø kender Birgit Pedersen og Hanne Alvi efterhånden terminologien for, hvad der forskes i. - Og derfra behøver man ikke være bange for at spørge dumt, for man behøver ikke at bilde nogen ind, at man har en biologisk embedseksamen, siger de to bibliotekarer.

FOTO: PHILIP ADRIAN, RAGNAROK

– Lige fra starten på Risø fik biblioteket en høj prioritet. Og takket være moderne principper fra en meget fremsynet overbibliotekar i sin tid, Torkil Olsen, blev der fra starten anvendt meget moderne principper. Allerede dengang blev en ser-

viceminded kurs grundlagt. Vi har altid været afhængige af forskerne for at yde den service, vi gerne ville, fordi vi ikke selv er hverken fysikere, kemikere eller noget andet, siger Birgit Pedersen, og Hanne Alvi supplerer:

– Derfor har vi altid været meget lydhøre overfor, hvilken biblioteksservice forskerne kunne tænke sig. På den måde bliver det et spørgsmål om evig prioritering, fordi vi kan ikke lave det hele, og noget må afskaffes undervejs.