Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Bie, Jacob Christian.

Titel | Title: Emilia eller Elskovs og Venskabs Virkninger : et

nyt Stykke i tre Acter.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : trykt og findes tilkiøbs hos J. R.

Thiele, 1771 Fysiske størrelse | Physical extent: 84 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

130016?SS242

Emilia

eller

Elssovs °g Venssabs

Virkninger.

E t n y t S t y k k e

i Tre Acter.

Kiobenhavn 1771.

Trykt og findes tilkiobs hos I. R. Thiels

^ boende i Peder Hvitfeldts Strædet.

Til

dm danske Skue-Plads!

i

^aa Verdens Skue-Plads, omtumlet tit L Tanker,

Forvirred af dens Svoerm, dens tusend'-- munded' Lyd, Hist grceder kunstlet Sorg, her svcermer

tvungen Fryd,

Hvor en paa ^ZErens, en paa Rigdoms Porte banker.

Jeg mellem hvert har sogt paa Tankens Bret at male

Et Billede af det, som mig for Ane stod;

Min Sang-Gudinde har min stumme Pen betroed

Med hvert en Gienpart, af det vi i Taushed tale.

As ^ Vor

Vor danffe Skue-Plads! du Smagens adle Drue!

Du Verdens Skole og Monarkens agte Son,

Sindriige Billede paa Dyds og Udyds Len,

Hvor man, som i et Speil, kan Verdens Laster skue!

Iea herved ofrer dig et Foster af min Tanke,

Fornsiet, om du vil forunde det et Rum,

Da jeg, opmuntret af din upartiffe Dom,

Skal meere Forraad til dit cvdle Vcerkstad sanke.

Jakob Christian Bie.

Ind-^

Indholdet.

la Keiser Nero ved sit gruelige Tyrannie satte det ellers al­

tid bsimodige og tappre Nomerste Folß i de sorgeligfte Oinftcendigheder, bleve i Rom tvende unge Sicilianer, Melintes og Palamedes, engang om Natten overrumplede og ncesten til Do- den saarede af samme Tyran og hans Scclskab. Allarmen af denne Strid o^erralte tvende unge Damer der i Nccrvcerelsen, (hvilke vareGostre, og begge nyligen satte i Enkestand,) til at gaae ud med endeel af deres Huusfolk, for at fornemme Aarfagen til saadan AUarm. De finder disse tvende Si-

A z cilt.

6 Indholdet.

cilianer fremmende i deres Blod og fcrrdige til at opgive Nauden; De la­

der dem b«re hiem til sig, udviser en utrettelig Omsorg for at skaffe dem de­

res Helbred igten, skiuler dem med mnellgsie Forsigtighed farKeiserens og deres Misunderes voldsomme Efter- slrcebelser, og stroeber paa alle Man­

der ar siaae dem bie i deres Ulykke.

Imidlertid blev den eene af disse Damer, ved Navn Emilia, inderli»

gen forelsket i Melintes. Han, saa- som hans Hierte allerede tilherte den deilige Arianna, Palamedis Softer, kan ikke, endffiont han gierne vilde, va­

re taknemmelig, overtale sig til at vii- fe Gienkierligbed; men seer sig omsider tvunget til, efter sin Elskedes Tilskyn­

delser» reent at forlade hendes Huus.

Hun sinder sig forncermet; hendes El­

skov forandres til et halvt Raferie;

hun forfoger ar lokke ham til sig igien

paaadffilligeMaader; Hun lader det

Rygte udlprede, at hun er heftig syg,

og ncrr ved at doe, ventende, at han

Indholdet. 7

ml komme for at sige det sidste Farvet.

Da dette ikke skeer, lader hun bekient- giore, at hun virkelig er dod, for at erfare, om hendes Dod ei kan opvcekke en medlidende Eftertanke hos ham.

Men da hun seer, alting at vare sorgieves, forandres hendes heftige Elskov til det fiendtligste Had. Hu«

fatter efter hans Liv paa alle op.

tcenkelige Maader: Hun fammensvacr sig med Dieearcus, Artannes Noer- paarorende og Melintis Fiende, at befordre hans Undergang, og til den Ende begiver sig til Trebaeins, Ober­

sten over Keiserens Livvagt, som hav­

de saaet Befalning at opfoge og fceng- fle, eller dr«be Melintes og Palame- des, foin tvende Fiender af den ro­

merske Negiering. Og, saasom sain- me Trebaeins adskillige Gange tilforn sukkende havde anholt om hendes Kier­

lighed, giver hun bam det Loste, at, hvis han kan skaffe hende Melintes fangen, skal han allene herefter vcr- re Mester over hendes Hierte.

A4 De

8 Indholdet.

De seile til Gyraeusa, bvor de meene at treffe Melintes. Efterat de der ere ankomne, faaer de fat paa Epicharis, Ariannes Fortrolige, som sorkladt t Mandsdragt var gaaet ued til Havbreden, for at taae et Skib hvorpaa de samtlige kvnde flye bort t Sikkerhed. Da dette rygtedes, skra­

ber Melintes og Palamedes paa alle optankelige Maader at faae hende red­

det af deres Fienders barbariffe Han- der, hvilket ogsaa ffeer; men i hendes Sted bliver forst Palamedes og siden Melintes fangflede, og dointe til at doe.

Ja det kommer saa vidt. at Emi>

lia selv gaaer ind t Hangslet, for at drccbe Melintes; men af hans Velra- lenbed bevages til yderste Fortrydelse og Medlidenhed, saa at hnn siden tvert- tmod straber at faae ham og hans Ven t fuldkommen Frihed, hvilket ffeer til Slutningen, da Arminins kommer med den Tidende, at Keiser Ne­

ro er dod, og leverer Trebacius den

nye

Indholdet. 9

nye Keisers Ordre, at de begge ffal sattes i deres forrige lykkelige Om-

<tcr:Higheder.

Hvor Epicharis er grebet, tager Synge-Spillet sin Begyndelse, bvis Hensigt er at vise, lwvr store Ting Elffov og Venskab kan udvirke.

A 5 Per-

P e r s o n e r n e :

Emilia, ^n fornemme romersk Dame, tilforn heftig forelsket i Melintes, men nu hans dsdeli- ge Fiende.

Melintes. Palamedis Ven, forelsket i Arianna, Pa- lamedis Söster.

Epichans. Melintes Ssster, forelssetiPalamedes.

Palamedes. Melintes Ven, forelffet i Epicharis.

Trebacius. Oberst over Keiserens Livvagt, forelffet i Emilia.

Dicearcus. PalamedesPaarsrende og Melinles Fiende.

Areas. Melintes Frig'vne, ubekient i Trebacii Tieneste.

Arminius. En Kejserlig Statholder, udftnt fra Keise- ren Galba, for at frelse Melintes og Pa- lamedes.

Vagten. /"

Skuepladsen er vaa det danffe Theater.

G V

Förste Act.

Forestiller en Sal, hvor man gaaer igiennem til Fængslet, hvor Epicharis sidder indstukket.

Forste Scene.

Melintes

Areas.

Areas,

elintes! — — ter du komme her,

" Paa et saa grusomt Sted, Der Aarsag er til al din Jammer?

O! ffiul dig, stye fra dette Dodens Kammer, T«nk paa, hvad Fare dig er her bereed.

Melin-

MV-

Melintes.

Men meener du, jeg bange er?

Nei! viid, jeg ingen Fare tiender, Emilia ffal faae at fee,

At hendes Raserie mig aldrig strcrkkede.

Areas.

See heller til at du undrender Den Dsd, man har for dig bestemt?

Melintes.

Jeg ffulde da uffionsom have glemt Epicharis, som man

i

Desuden veed jeg ei hvor PalamedeS er.

Bor jeg ei sligt mig tage ncer?

Jo, jeg vil heller friste

Den verste Dod, end flige Venner miste:

De vover sig for mig! —

Areas.

O! sknnd dig bort, din Fare ncermer sig, Seer du ei, der Emilia just kommer, O! red dit Liv, og flye en uforsonlig Dommer.

(Han trcekker Melintes med sig ud.)

Anden

Anden Scene.

Trebaclus,

Trebacms.

Nu har jeg da den lykkelige Stund oplevet, At jeg af denne Haand en Eiere er blevet, En Haand, som jeg saa inderlig, Saa tit, dog uden Haab, har onffet mig.

Emilia.

Ak ja! nu kan jeg forst befinde, At Elffov mig forblindet har, Melintis Falffhed Aarsag var, At jeg ei kunde mig besinde,

Da en saa ffionsom Ven, min Haand begierte.

Trebacius! viid, dette Hierte Herefter skal tilhore dig;

Men paaMelintes jeg dog fsrftmaa hevne mig.

Trebacms.

Men om vi ham kan ikke finde?

Emilia.

Viid da, at jeg mig ei vil binde

Til nogen Mand; men Hevn og Smerte Til Doden qvcele ffal mit Hierte.

Treba-

i4 MI?

Trebacius.

Men siig Emilia! siig dog, hvad Aarsag er, At du saa bittert Had imod Melintes b«r?

Emilia.

Ak! ffaan mig herudi,

Thi min Taalmodighed vil neppe staae mig bie.

Saa tit jeg paa Melintes tcrnker, Mig Hevn og Harm i Afmagt scenker;

Jeg som en Moder Omsorg for ham bar, Den Gang hans Liv i Fare var,

Jeg hastede ham at beffytte,

Men al min Omsorg var til ingen Nytte, Jeg elffte ham, — men ak! han utaknemmelig, Forlod omsider mig.

Ja! hans Uffionsomhed — jeg kan ei tale meer.

(Hun falder ncesten hen i Afmagt.)

Trebacins.

Emilia.

Ak ja! —

Til al min Sorg han eene Aarsag er.

Men ffaf mig Hevn! jeg vil ei meer.

Ana.

15

Ana.

Harm og Hevn mit Hierte plager, Ingen Lyst mit Sind indtager, Jeg er alt af Livet kied.

Elffov, som var for min Glcede, Mig nu tvinger til at grade;

Ak! naar faaer jeg Rolighed.

(Hun gaaer ud.)

Tredie Scene.

Dicearcus

Trebacms.

Dicearms. (som kommer tilgaaende.) Trebacius, jeg kommer for at bede,

At man Epicaris herud til mig maa lede, Jeg haaber vist det Ml gelinge,

Foruden hende Haardt at tvinge.

At hun Ml aabenbare mig, Hvorhen Melintes har begivet sig.

Trebacius.

Det er kun mig, som bsr den Sag sig tage nar, At faae at viide, hvor MelinteS er,

Min Keiser har mig fligt befalet, Min Pligt jeg ikke har forhalet.

Krigs-

16

Krigsfolket ftae du jo blev sammenkaldt, nikket du at lede overalt;

Men hvis, de kan MelinteS finde Jeg ffyldig er at lade hannen, binde, Oq bundet fore ham ril Kejseren.

Men hvis det tilladt »ar a- handle som en Ven,

^cg heller stmbte ham i Sikkerhed at s-me, End som nu. Had med en Uffyldigs Dod at matte.

Men for at vare foielig,

Skal man Epicharis strax lede ud til dig.

Fierde Scene.

Dieeareus.

Det er vel sant, jeg burde ham forsvare.

Han frelste mig engang da jeg var udi Fare, For en faa vigtig Tieneste,

Jeg ham med Eed forsikkrede,

At jeg hans Ven bestandig ville vcere.

Og ikke Fiendffab Meer til hannem bare, Men om jeg denne Eed ei holder, MinSkiebne eene det forvolder, Det gamle Had indfinder sig igien.

Her staaer jeg da blant tvende Luer, Her krcrves Hevn, hist Meen-Eed truer, Dog hvad, han Fiende var, forend han blev

min Ven, Og

»7

Og da mit Had er störst^ jeg sammes Virkning fsier Og som min egen Ven min egen Lyst sornoier.

Femte Scene.

Epicharis (som kommer mellem Vagten) og

Diceareus.

Epicharis.

Du Grummeste, hvad er paa Fcrrde?

Dicearcus.

Epicharis hvor kan du saa dit Sind forhyrde?

Nu du formcerker at du er ulykkelig?

Bekiend dog hvor Melintes sig opholder.

Hvis ei, du dig langt storre Straf forvolder»

Epicharis

Du meener da jeg bange er for dig?

Umenneffe, trced frem igiennembor mit Hierte^

Slet ingen Piinsel mig kan foraarsage Smerte, Men frygt dig,HimlensHevn kan hastig ncerme sig.

Og med sin Lynild giennembore dig.

Jeg veed nok hvor Melintes er, Jeg dig det gierne kunde sige,

Naar jeg min Ven og Broder vilde svige.

Men jeg mig lader for til Doden martre her.

B A n .

8-

Aria.

Jeg ffulde da Uffyldighed forraade, Nei Doden selv mit Hierte ei formaaede Til en saa flaviff Nedrighed.

Til

Diceareus.

Nei, viid Tyran, du ei maa vinde, Dod, drab, foraad, du ffal befinde At jeg dog Venffabs Pligter veed.

Dieearcus. (i Vrede.)

Forvovne! man dig nok ffal lcrre Lit mindre stolt og pralende at vare.

Epicharts.

Din Vrede mig ei bange gier.

Dicearcus.

Min Keisers Magt dig nok ffal ffrekke,

Epicharis.

Men ei min Taushed brakke Jeg tier det jeg bor.

(Dicearcus gaaer bort.)

Eplchan

Arta.

?Edelmodighed indtager Stolte Himer, ja behager

Grum.

-WK 19 Grumhed selv, — Tyranner maa Ved dens Magt til Skamme siaae, Men Barbar! du er allene,

Den, hvis Grumhed kan foreene Foleölsshed Hevn og Had I en unaturlig Grad.

(Hun bliver bortfsrt imellem Vagten, og imid­

lertid hsres en sergelig Musik.)

Siette Scene.

Palamedes.

(som kommer ind under samme Musik.) O! Himmel, er det her

At min Epicharis i Baand og Fcrngsel er!

0 Deiligste! gid jeg dig kunde finde, Jeg i dit Sted godvillig mig lod binde.

1 store Guder! jeg dog veed, I ere Elffere af al Ugyldighed,

Hvi vil I ikke da Epicharis beffytte, Men er det kun en SkiebneS Lov ? Tillade da at jeg maa bytte, Gior hende frie og mig''til Rov!

Men hvor det gaaer,jeg ei fra dette Sted gal vige, For jeg min Etffede kan fore bort tillige.

(Han gaaer hen til en Dsr som er ved Siden af Skuepladsen for ac lede efter Epicharis.)

B - SY-

-WA

Syvende Scene.

Melmtes, Areas, Palamedes.

Melintes.

Äk! hvem er det jeg seer?

Arcas.

Det Palamedes er!

Melmtes.

Hvad har han vel i Sinde?

Arcas.

Han vist nok meener der Epicaris at finde,

Melmtes

Min Palamedes! hvad bestiller du vel her,

Palamedes.

Her ssger jeg den Skat som meer end Livet er.

Vid cedle Ven! man her Epicharis vildtabe, Epicharis, min Verdens Deel,

Men for ffal man flaae mig ihiel»

Arcas.

Hav kun Taalmodighed, jeg ffal nok strabe —

Palamedes.

Nei, jeg vil strcrbe selv, min Haand har endnu Krcefter,

Jeg

21

Jeg staaer kun her og venter ester, At mede den Barbar,

Som min Epicaris i Lamker bundet har.

Melintes.

Nei fer Ml Blodet i hver Aare stille staae.

Fer Himmelen med Jorden undergaae, Fer jeg tillader dig, o Wdelsindede!

At dee for min Skyld; nei! jeg er den Skyldige, Jeg bor for hende dee, jeg vil til Fomgflet gaae, Det er kun mig man lurer paa.

Palamedes.

Nei bie! forund mig selv den Mre, At jeg Epicharis m^a ud af Fcengflet boere.

Arcas.

(O! rare Venskab,) I har begge Ret!

Men en Ting vil jeg raade, ' Som bliver os til storre Baade, Vi ei ber vcere alt for hidsige,

Med Varsomhed kan alting bedre stee;

I eders Liv i vove scrtte, Og derved ingen Gavn udrette,

Med Tiden meget kan Forandring faae, Jeg midlertid ffal flittig passe paa, Hvordan Epicharis befinder sig,

B Z Melin-

> , ' > ' ' /

22

Melmtes.

Ja! cedle Ven, hvad jynes dig?

Palamedes.

Ei andet end dit Raad mig Herfra bort kan drive,

Melintes.

Vi os da begge vil herfra begive, Naar det er Tid, min dyrebare Ven!

Vi uforfcerdede Ml komme hid igien!

Ana.

Tigren med Agtfomhed snarest kan bindes.

Striden ved Varsomhed sikkrere vindes;

Naar man i Kampen forsigtig ei er, Krandfer fra Kampen man sietden hiembcer.

Vi vil da begge forsigtige vandre,

Maaffee vor Skiebne sig fnart kan forandre Da vi en stsrre Fornoielfe har

Af, at vor Skytsgud Forsigtighed var.

Arms.

Hvad Uroe kan dog ei du Elffov foraarfage.

Den beste Deel af Livets Dage?

Du fynes vsre ffabt til jodest Tidsfordriv, For vores ellers kummerfulde Liv,

Men du os tvertimod tit plager Oz i vort beste Haab bedrager,

O! Skieb-

2Z O! Skiebne, ffal saa sod en Drift, Forvandles til en bitter Gift,

Lyksalig den, som da ei Effov kiender, Som paa dens Ild sig ikke brcender, Thi han som jeg i en onffvoerdig Stand, Sin Levetid tilbringe kan.

Melintes.

Aria.

Vel er det sant at os Elffov bedrager, Og at den foder de bitterste Plager, Men hvor er vel i Verden den Stand, Hvor ei det fode forsukres kan?

Just naar Bekymringer Elffende qvcele,' Styrker dog Haabet forelffede Siele, Var ikke Stormvind, Afgrund og Nod?

Syntes ei Havnen heller saa fod.

B 4 Anden

24

Anden Act.

(Forestiller Fcengstet hvor man seer EpichariS Hunden med Lcrnker.)

Forste Scene.

Palamedes, Epicharis.

(Med en Fakkel i den ene Haand og ^ Svcerd i den anden, hvormed han har drcebt Vagten og bemcegtiget sia Nsglerne.)

Palainedes.

(kommer for »e lose Epicharis af sine Lank«-.)

^r det min Deiligfte!

Som jeg paa et saa grufomt Sted maa see?

Epicharis.

Hvem ter velkomme her?

Palamedes.

Min Yndigste! jeg Palamedes er.

Epichas

-WK- ²⁵

Epicharis.

Du Palamedes er? — o! gaae tilbage, Du ellers mig forvolder storre Plage, Flye bort! — — mig Himmelen Min Frihed ffasser nok igien.

Palamedes.

Nej! jeg en Fod herfra ei fcetter, For jeg af dine Baand dig letter, See Deiligste! jeg Neglen med mig bar, Som vores fcrlleS Frelfe er,

Jeg ledte og jeg fant det som jeg onskede, Tillad da Allerdeiligste,

At jeg maa lese dig af dine Lcmker!

(Han lsser hende.)

Evichan's.

Men Palamedes du ei paa den Fare tsnker, Som denne Dristighed dig kunde styrte i,

Palamedes.

Jeg kiender ingen Frygt naar du er frie, Men at du trygere kan undgaae Faren,

(han tager sin Kappe af og giver hende.)

Saa tag forst denne paa,

Du da ukiendelig og sikker bort kan gaae,

Epicharis.

Vil du da ei gaae med?

B Z Paw

Palamedes.

Nei! gaae du forst fra er saa farligt Sted, Vi ellers os i sterre Farc satte.

Og Vagten snarere Mistanke kunde fatte:

Jeg ene tom, du ene bort maa gaae.

EplckM'ls.

(Gaaer yderst ud paa Skuepladsen og tager Kappen om sig.)

A n a . Fuglene springer, Qviddrer og svinger

Sig op i Luften med iilende Hast, Naar de erfarer

Fangerens Snarer,

Som usormc?rkt under Trceet er kast, Jeg da og flyer

Og alting s?yer,

Som jeg formcrrker vil holde mig fast.

Anden Scene.

Palmmdes.

En Seemand stiont han tit har strandet.

Han dog ei bange er for Vandet,

Han

MK- MA- -7 Han vover dog at vinde,

Han haaber dog at finde

Hvad haa har udi Vandet mist, Jeg som nu er i Snaren, Jeg burde fryte Faren,

Men troer Uffyldighed, den vinder dog tilsidst.

(Han vi! gaae, men holdes tilbage af Emilia og Trebacius, som kommer ham i Mode med Vagten.)

Tredie Scene.

Trebacius, Emilia, Palemedes.

Trebacius.

Dumdristige hvad har du giort?

Palamedes.

Jeg kun Uffyldiqhed har hiulpet bort, Som eders Voldsomhed ei burde meer fordrage,

Trebacius.

Men du skal nodes til din Gierning at beklage«

Emilia.

Hvad! seer jeg ret? — Det Palamedes er,

Trebacius.

Og du dog vove ter at komme her?

Pala-

28 MA,

Pnlcmiedes.

Ja! jeg har vovet det og jeg tor vove mere,

(Han griber tilKaarden.)

Trebacius.

Soldater griber ham —- (dc bemestre stg hans Kaarde.)

Og jeg dig strax ffal l«rc Du Ulyksalige! ae jeg kan tvinge dig,

PalmnedeS.

Din Trusel ffrcrkker ikke mig!

(Han feres bort af Vagten.)

Fierde Scene.

Emilia.

Min Hevn begynder alt at vinde.

Melintes ffal vi nok paa samme Maade sinde, O! pas nu paa og sirceb at hielpe mig,

Trebacius.

Jeg alting gier for at fornoie dig,

, (Han tager fat paa hcndes Haand.)

Emilia du veed jo hvad jeg lcrnges efter Slut deraf, at jeg vift anvander alle Kræfter.

Emilia.

-HZW. .Mtz- -s

E m i l i a .

Ana.

Ak! betcenk den bittre Smerte Som fortcerer dette Hierte, Faaer jeg ikke havnet mig Blir jeg aldrig lykkelig, Gier da Ende paa min Plage, Skaf mig Nogle gode Dage.

Himmel! hielp, — mit Hjerte maa Briste, kan jeg Hevn ei faae.

(Hun gaaer Ud.)

Femte Scene.

Trebacius.

Jeg marker at jeg maa barbaris vare, Jeg veed jeg Uret gisr,

Jeg veed jeg burde Medynk bare;

Men mod mit Vidende dog gisr,

Men Elffov vil at jeg Emilia Ml feie, Hvis jeg vil have Roe, jeg hende maa fornsit»

Men I Tyranner og Barbarer!

Naar I engang erfarer At jeg Tyranniff var, I mig ei Skylden giver,

Kun

ZV

Kun Kierlighed mig driver, Barbariff Hierte jeg ei har, Hvis Dyden ikke trykkes, Min Elffov ikke lykkes,

Ei jeg, men Elffov, er Barbar.

(Han gaaer ud.)

Siette Scene.

Arcus

Melintes.

Areas.

Her vil vi Herre! lidet vente,

Indtil dit Folk som du til Skibet sendte Er kommen hid igien til dette Sted

Melintes.

Er alle Ting da til vor Flugt bereed?

Areas.

Jeg alting fcrrdig har,

Gid Palamedes kun, som vi, i Frihed var!

Melintes.

Seer du ei dette Svcerd?

Vi har jo begge Krcefter,

Jeg veed at du i Mod gir ingen efter, Og jeg er ganffe uforsierd,

En

Z I

En Stridsmand bor ei vcrre bange, Naar han i Striden gaaer med mange, Men slaae og kiempe til han faaer, Dm Seier som hans Sind anraaer.

Areas.

Jeg fattes ikke Mod; men eftertanker du, Den store Vagt, vi forst maa overvinde, For vi kan PalamedeS finde i

Nei lad os bie lit endnu, Indtil de andre komme med,

Vi vinde fnarere med famlet Tapperhed, Jeg vil imidlertid betragte

Hvad Sted man kan til Kampen sikkerst agte.

(Han gaaer.)

Syvende Scene.

Melinlcs.

Nei, jeg mit Mod knap längere kan dcrmpe O, vidste nu min Ven! hvor jeg har Lyst at kiempe, Om Areas med mit Folk ei strax indfinder sig, Vil jeg allene vove mig.

Ana.

Jeg med Lyst til Kampen tråder, Mig en Himmelff Ild antcrnder.

Af

32

Äf hvis Flamme jeg opbrcender, Hvis jeg ftrax ei vover mig, Jeg mig alt i Hiertet glader,

jeg Ml min Ven annamme.

Men de andre staae til Skamme, Og forgieves cergre sig.

(Han troekker jit Sverd og gaaer ud, imidler^

tid hores en Lyd af Vaaben.)

Ottende Scene.

Trebacius, Dicearcus °g Meilntes,

(som af Mcmgden er overvundet og om­

ringet Med Vagt.)

Trebaeius.

Jeg endelig da haver fundet

Den Mand, hvorpaa min Rolighed er grundet/

Dicearcus.

Og af min Villie jeg er Mester blevet/.

Trebacius.

Imod faa mange og ei bange var for mig?

Melin-

3Z

Melintes.

Veed' du da ei hvad Venjl'ab kan udrette, Og kan Hoimodighed dig i Forundring satte?

Dit Sporsmaal viser hvad du er.

Trebacius.

Heiagtelse jeg for dig bar, Dit adle Venffab jeg bersmmer, Men din Forvovenhed fordommer.

Melintes.

Fordom, ja drab mig kun, om du behager, Jeg ikke mig, men kun min Ven, beklager.

Trebacius.

Mit Sind indtages af Medlidenhed, Hvis jeg opholder mig, ^il Vagten)

Tag bring ham strax afsted.

Niende Scene.

Dieeareus.

Jeg har da Seier vundet, Min Fiende er i Loenker bundet,

Ved faadan Tidende man burde glade Men nu, hanö Skiebne fmerter mig,

C

sig,

Mit

34

Mit ^Anj^e har sig tit ved dette (Ayn ophoiet, Nu Änj^et fyldest skeer, nu erjegminsifornoiet Forunderlige Sind

Du dreies kan ved hver Forandrings Vind, O! gid jeg dog var fri

For Tankernes Bedrageri,

Dog hvad den Lykke neppe hcendeS, For Tankerne med Livet endes;

Her ftaaer jeg mellem to.

Mig Palamedes Fcengftl gier Uroe, Om jeg vil hannem redde,

Saa gaaer han ei affted,

Naar han ei har Melintes med, O! jeg ffiont silde, seer, Hvor farligt Svcrlget er

Imellem Hads og Venffabs Bredde.

>

Tredie

°ZM- z;

Tredie Act. .

Forste Scene.

Emilia

Trebacius.

Palamedes.

Emilia.

Trebacius, nu ikkun staaer tilbage, At vi MelinteS hastig faaer af Dage;

Jeg med min egen Haand er usorscerd — —-

Palamedes.

(som kommer ind i Hidsighed, og kaster sit Sverd ned for Trebacii Fsdder).

TrabaciuS, der er mit Sverd, Kom, drceb mig, eller lad mig binde.

TrebaciuS.

(O! Guder, jeg mig ei kan sinde I denne Hcrndelse! hvad Ml ieg giere?)

Hvem torde dig udaf dit Fcengsel fore ?

Palamedes.

Det Dicearius var; men da jeg fik at vide, At min MelinteS ffulde lide,

C 2 Mm

36

Min Frihed jeg ei mere agtede.

Men ftrax herhid igien mig ffyndede.

Her er jeg, jeg vil doe tillige med min Ven, Kom, jeg med Gl.^de gaaeri Fcengflet ind igien,

Trebncius.

(Selsomme VenMb, som mig nasten overvinder!) Soldater, gaaer, og Dicearcus binder;

Tor saadan een sig mod min Villie satte?

^ (De gaaer.)

Palamedes.

Om jeg kun een Ting kan hos dig udrette, Saa doer jeg med Frimodighed,

Og gaaer fornoiet bort fra dette Sted.

Trebacius.

(Hans flette Skiebne jeg beklager), Jo, tael, forlang, hvad du behager.

Palamedes.

Tillad mig da, for jeg ffal havne

Ved Dodens Land, at jeg maa forst omfavne Den Ven, hvis Nod mig meest til Hjertet gaaer.

Mig Doden da at jkrcekke ei formaaer.

Trcbacms. .

Jo, jeg tillader det, ja jeg tillader mere, I Fald du mere vU af mig begiere«.

Pala-

Z7

Palamedes.

Nei, dette er den sidste Gave, Som jeg af din Medlidenhed vil have»

Aria.

Maa jeg forst min Ven omfavne, Jeg da vil med Glade savne Alt hvad Verden herligt har.

Doden jeg fornoiet frister;

Kan jeg leve, naar jeg mister Den, som Livets Gloede var?

(Han gaaer med Vagten).

Anden Scene.

Trebacius °g Emilia.

Trebacius.

Emilia, kan dette dig ei rore?

Emilia.

Jeg ei et Ord om Rorelse vil hore, Min Sicel af Hevn saa fast er taget ind,

At ingen Medynk meer bevcege kan mit Sind.

/ Trebacius.

Kan du da taale to saa smnkke Venner doer?

C Z Emi-

Z8

Emilia.

Du Keiserens Befaling lyde bor.

Og hvis du mig ei haver Lyst at feie, Da stal jeg selv min Hevn sornoie.

Trebacius.

Gaae da, Emilia, gier Ende paa min Plage Om du har Lyst, da tag den; selv af Dage;

Men mag dog forst, at de hverandre seer.

Emilia.

Jeg gaaer, jeg ei forlanger meer.

(Hun gaaer).

Tredie Scene.

Tvebacuis.

Forunderlige Sinds Tilboielse!

Ak! Elffov, hvad tillader du at ssee?

Saa rare Venner skal i Dsden blegne!

Hvem kan man det tilregne Foruden dig?

Velan! jeg maa i alting sinde mig.

Emilia allene har at byde,

Jeg maa, jeg kan ei andet end adlyde.

Aria»

-ZW- 39

A r i a .

Som et Vrag jeg tumlet bliver Ved ustadig Bolgekast, Veed ei selv, hvorhen jeg driver

I en saa tvivlraadig Hast.

Elffov volder, at man strceber At belee Ugyldighed;

Elgov Dyd og VenMb dråber, O! forvorpne Kierlighed»

(Han gaaer).

Zierde Scene.

(Forestiller Fcengsiet, hvor Palamedes indle­

des, for at tage AWd med sin Ven Melintes).

Palamedes, Melintes.

PalamedeS.

Melintes!

Melintes.

Palamedes.

Palamedes.

Jeg kommer — ak! jeg knap kan tale — Jeg kommer, for at sige dig Farvel.

C 4 S

40

D! kunde jeg nu ret afmale

Den TankersGrammesse,fom martrer denneSiel;

H'or..t )eg en saa yndig Ven ffal nnste.

^vor g,erne dode jeg, om jeg kun vidste, At med min Dod jeg kunde frelse dig.

Melmtes.

Skal du da ogsaa dse? er det ei nok med mig?

Pnlamedes.

Jo Dommen fceldel er; jeg knnde undflyet D-den, Mig Dicearcus ud af Fcvngffet forte,

Jeg mig paa Flugten gav; men da jeg 5,orte.

At du var grebet, jeg strax hastede, Dg mig igien for dem fremstillede.

Man Dicearcus og har taget fat.

Fordi han vilde mig i Frihed have fat.

Mclintes.

Men hvorfor blev du dog ei borte?

Du vil da felv dit Liv forkorte ?

Palmnedes.

Tcenk! kunde jeg forlade dig i Noden?

O! nei, jeg alt for meget elffer dig, Med dig at doe jeg eene ons^er mig:

Du var min Tidsfordriv i mine Dage.

Kom

-WK- 4l Kom, giv det sidste Kys, o! hvilken bitter Plage!

O! Himmel, jeg Melintes mister!

Melintes.

Ak! Palamedes, tie, mit Hierte brister.

D n e t t o.

Jeg da nodes til at vandre, Skiebnen vil sig ei forandre:

Dyre Ven! farvel, jeg aaaer.

MellNt.

Hiertei fcerdig er at briste, Sicelen alt paa La-ben staaer.

Palam.

Melint.

ÄegHe. Himmel, hvilken bitter Plage!

At vi saa stal skilles ad.

Men endffiont vor Liv faaerEnde, Skal dog vores Venskab brande.

Kan saa fast etVenffabs Baand LeseS op ved Dodens Haand?

(Palam. gaaer).

C s Femte

4»

Femte Scene.

Emilia. Melintcs.

Emilia

(med en Dolk i den eene og en Fakkel i den anden Haand).

Du Ml doe, og mig ei meer forbittre.

Men hvad — min Haand begynderjo at zittre — Hvad hendes mig — tor jeg da ei fuldssre En Ende paa min Harm at gisre?

Tor jeg ei dode dette Hjerte,

Som Aarsag er til al min Smerte?

Bor jeg ei drcebe det Umenneffe?

Jo, du ffal doe, du Allergrummeste.

A r l a.

Grummeste, ja du ffal daane, Og mig ei meere forhaane:

Du Ml befinde, Den kunde vinde, Som du ansaae med Foragt.

Melintes.

(i det Emilia leder efter ham med Fakklen).

Kom hid, Emilia, kom, stik kun til, At doe er det jeg ene vil.

Emilia.

-UW- 4Z

Einilia.

(Emilia, ak! fat nu Mod,)

(Hun noermcr sig til ham.)

Ja, jeg vil see dit Hjerteblod,

Uffwnsomme, som al min Jammer har forvolder.

Da jeg doq altid dig snart som en Gud har holdet;

Viid derfor, at jeg nu vil hevne mig, Trolsse, intet frelser dig.

Melintes.

Kom hid, see her, jeg aabner selv mit Bryst, Jeg har jo sagt, jeg doer med Lyst:

Min Dod ffal for en Gave agtet blive.

Som du din Ven til Slutning vilde give.

Emilia.

Min Ven! jo det maa jeg befinde;

Din Falskhed vidste got mit Lie at forblinde.

Jo, du min Ven o! grummeste, Jeg knap kan taale dig at see.

Melmtes.

Kom da, og sonderriv mit Hierte, O! gior dog Ende paa min Smerte.

Emilia.

Nei, du ffal sige forst, hvad Tieneste Du, som en Ven har viist, Umenneske.

Melins

-WA- «-

Melintes.

Emilia, tcenk dog tilbage,

Om du saa heit har Aarsag til at klage;

Du elffte mig, ja jeg erindrer det endnu.

Al din Medlidenhed jeg kommer vel ihu.

Men du tillige kan vel og erindre, At min Mrbodighed var ikke mindre:

Som en Gudinde jeg dig årede, Saa stor var altid min Heiagtelse.

Jeg onMe tit, jeg kunde elD dig;

Men du jo veed, det var forbudet mig.

I dette eene jeg dig ikke foie kunde,

Den Lykke vilde mig min Skiebne ikke unde.

Du burde snarere lidt Medynk med mig bare, Emilia, end saa forbitret vnre.

A r i a.

Emilia, ak! om jeg vidste, For jeg ffal doe, og Hiertet briste,

At, naar du saae jeg daanede.

Det Syn dig da bevcegede Til tvende Taarer kun at grade, Saa dede jeg med Glade.

(Her bliver Emilia saa hiertersrt, at hun taber Dolken, setter sig ned ved Melintes, og brister udi en bitler Graad. Naar Arien er til Ende, reiser hun sig i en Hast, og falder ned for hans Fsdder).

Emi-

MK- 45

Emilia.

Melintes, see, her ligger jeg for dig;

Forlad, at jeg saa grum har yttret mig.

Mit Had, min Bitterhed mig dog tilgiv, Hvis ikke, gier da Ende paa mit Liv.

Melintes.

Nei, Skienneste! saa smukke Taarer,

Saa stor Veemodighed mit Hierte saarer —

Emilia — — —

Siette Scene.

Trebacius

Trebacius.

(Hvad hcendes her!

Melintes er endnu i Live!

Ved saadant Syn jeg reent maa henrykt blive).

Emilia.

(som reiser sig op fra Melintes, og falder ned for Trebacius).

Trebacius, hvis du Emilia har kier, Saa viis det nu i det jeg vil begiere.

- Treba

MK-

Trebacius.

Staae op, mm Dejligste, siig frem, hvadffal det vcere?

Emilia.

MelinteS har mit Hierte fonderrevet,

Mit Sind, mit Had, ja alting er forandret blevet;

Hvis du hans Tale havde Hort,

Dit Hierte da faavel fom mit var blevet rort.

Jeg ham allene maa tilffrive,

At jeg endnu engang kan glad i Verden blive.

Om jeg da noget kan hos dig udrette,

Saa beder jeg, du ham vil strax i Frihed sirtte.

Hvis ikke, drab da heller mig.

Trebacius.

Nei, jeg for meget elffer dig,

(han lsftr Melintes af sine Lcenker>

At jeg MelinteS fri igien kan fee, Er just, hvad jeg helst onffede.

Syvende Scene.

Altas og de forrige.

Areas.

TrebaciuS, jeg dig den Tidende kan give, At Keiser Nero er ei meer i Live.

Treba-

47

Trebacius.

Hvordan? hvem har vel bragt den Tidende?

Arcas.

Kom ud, du faaer det nok at see, Din hele Vagt er overvundet, Man Palamedes har i Frihed sat, Og paa Emilia vil alle have fat.

Trebacius.

O! Himmel, hvem har kundet Begynde saadan Voldsomhed?

Ottende Scene.

Arminias. Palamedes

Epicharis

(som igjen har paataget sin rette Dragt)

og de forrige.

Palamedes.

Her er det gruelige Sted.

Arminius.

Trebacius, hvor kan du faa tyranniff vare, At med Ugyldighed du ei vil Medynk bare?

Trebacius.

Hvem? jeg tyranniff, hvem har — dette sagt?

Armi-

Arminius.

See her en Ordre, som jeiz haver med mig bragt.

(Treöacius l«ser den).

Med Nero er al Vold forsvundet, En Skyts-Gud vi i Galba haver fundet.

Melintes.

Hvordan? er Galba Keiser blevet?

Trebaems.

Ja, han er Keiser, her, hvad her staaer skrevet:

Emilia din Fange er,

Hvis du Medlidenhed med hende ikke bcer, Skal hun i dit Sted Livet miste.

Melmtes.

Hvordan? Emilia stal miste Livet, Som nylig mig mit Liv har givet?

Nei, jeg langt heller selv vil Deden friste.

Emilia.

Lad mig kun doe, jeq haver det fortjent,

Den,som denOrdre qav,harnok fuldkommen kient, At min Hevngieriqhed

Har bragt dig i saa yderlig Fortred.

Melintes.

Men den Fortred er jo til Ende.

Arminius, du ene skal i Sagen tiende.

Matt

49 Man mig ei ud fra dette Fcrngfel driver, Fer du Emilia sin Frihed giver.

Arminius.

Vil du Emilia sin Feil forlade, Vil Kejseren ei heller hende hade.

Emilia, du ffal da vcere fri.

Melmtes.

(som tage? Emilia i Haanden).

Palamedes.

Saa er nu den forvorpne Tid forbi.

Emilia.

Melintes, bliv da ved i ædelmodighed' Jeg seer, at du er ikke meere vred,

Mag da, at hver i sier min store Feil tilgiver.

Jeg ellers aldrig meer fornoiet bliver.

Melmtes

Jeg alt tilgivet har, min Allerffisnneste, De andre haaber jeg er ligesindede.

Arminius.

Hvem kunde en faa yndig Dame hade?

Evichans. (omfavnende Emilia).

Jeg af mit Hierte vil forlade,

Emilia, hvad Sorg du har forvoldet mig.

D Pala-

55

Palamedes.

Jeg meer end villig vil tilgive dig.

Trebacius.

Ja lev Emilia; thi paa dit Liv beroer

Alt, hvad jeg lykkeligt for mig i Verden troer.

ArminiuS, hvis du har vceret af den Tanke, At jeg var grum, du maa da kun paa Skiebnen

anke, Som ikke vilde mig

Paa anden Maade giore lykkelig.

Arminius.

Jeg dig forstaaer, o! tie kun stille, Vor Skiebne tit faaledes os kan drille.

A r l a . Vort Liv er en idelig Vandring, Som underkast Lykkens Forandring, Snart gisr, at 06 Livet mishager.

Snart os med sin Sodhed indtager, Indtil vi omsider af Livet er kied.

Vi lever da best, naar vi tager Hvad Sodhed oS Livet behager

At unde i saadan Foranderlighed.

Niende

Niende Scene.

Dicearcus

Dicearcus.

Jeg kommer, Wdelsindede,

Jeg kan ei leve, for jeg faaer at see

Den, som jeg har faa meget Ont forvoldet.

Og for min storfte Fiende holdet.

Melintes, jeg tilstaaer med Skamfuldhed, At jeg har brudt min giorte Venffabs Eed.

Men see, jeg her for dine Fodder ligger, Og om dit engang spildte Venffab tigger;

Jeg ei forlader dig,

For du en Ven igien vil kalde mig.

Melintes.

Al Fiendffab glemmes bor, Jeg er din Ven igien, fom for.

Men, ak! EpichariS, du ei fortaller mig.

Om Arianna veed, at jeg er lykkelig.

EpichariS.

Hun alle Ting har faaet at vide, Hun veed, at vi ei meere Ont skal lide.

D 2 E

52

Emilia.

At hendes Glcede da kan endnu sterre blive, Vil vi 06 hen til hende strax begive.

C o r u s.

^ Ved Elskov og Venstab al Scelstab ernceres, Ved Fiendstab og Avind Naturen fortåres,

Elffov og Venstab stal aldrig forgaae.

Ved Elstov og Venstab selv Guderne glcedeS, Af Guderne Fiendstab og Vold undertrådes,

Elstov og Venstab stal evig bestaae.

Myllis,

eller

den belonnede

Kierllghed/

et

Original-Hyrdestykke

i tvende Acter.

Dediceret til

den danske Skueplads,

og componeret

af

LKMian Lie,

8tuciio5. <8c ^uiis

Kiobenhavn 1771.

G. L.

leverer herved et Forsog

„ H til et danff Hyrdestykke i bunden Still, kan det nyde den ZEre at vinde Bifald, agter jeg min Meie vel anvendt, og vil ansee det for en Lykke, i Fald jeg fornoter deres Smag, som have Evne til at domme rigtigt, og Villie til at dom>

D 4 me

i

me upartisk, oin et Arbeide. Jeg loegger det for Publici Sine, paa del jeg af de Grundiges og Billiges Kritiker kan lcrre at kiende, og en anden gang at vogte mig for de heri begangne Feiler.

Man maa ei stode sig over, heri at finde afbildet en gierig og falsk Hyrde; thi Udyder kan og fin­

des t Hyrde-Boltger; at undtage Hyrdestanden fra menneskelige Feiler, er at giore Hyrder til mere end, t det mindste til faadauue, Menneffer, som ikkun have fln Vcrrelfe i Ind- bildningskrasten; overalt holder jeg fore, at en Karakter maa vcrre ri­

melig og naturlig, men ei roman«?, overdreven og tvungen. En Deel af vore Comoedier vanhcrldes ved denne Feil, t von Thyboe, Magister Tycho- nius ere Karaktererne overdrevne

indtil

indtil Vsmmslse. Spsgelse-Seenen og Foreftiüingcn af Helvede vanhccl- de, Don Juan, etter den Ugudelige, hvori Hovedkarakteren for lidt er ophcevet. Dog hvad! mit Begreb kan vcere feilende. Kan min ringe Geist vcere Skuepladsen til Tieneste, saa er samme et vcerdigt Sted; mcn kan jeg ei fornoie alle, tor jeg maa- ffee behage nogle, i dec mindste for­

noter jeg mig ftlv, fom med al Hoiagtelse er den gunstige Laseres

tienstffyldigste Tiener

A u t o r .

/

D S Per-

Personernes Navne:

1. Phyllis, en smuk og riig Hyrdedatter. ^ Hoved- 2. Damon, en ung Hyrde, forelffet i Phyllis. i.Perso-

Z. Celadon, en rng Hyrde, af et gierigt Gemyt-^nerne.

te, ogsaa forelffet i Phyllis. ^ 4. Damatas, en Hyrde.

5.Melic?rte/ Damceta Kone.

6. Tityr, en ung Hyrde, Melicertis Broder, forelffet i Cloris.

7. Cloris, en ung Hyrdepige, Tityrs Kiereste.

8. Melisse, en Hyrdinde, indtaget i Celadon, men da hun fornam, at han og bcilede til Phyllis, blev hendes Kierlighed forvandlet til Had.

Skuepladsen er i Sisslland.

Forste Act.

Forste Scene.

(Dämon atlene i Skyggen ved en Kilde, og beklage?

sin Kierlighed.)

A

Damon.

Phyllis, ak! min sode Lyst,

Hvo maa ei for din Skisnhed bukke?

Ak! gid du Kilde kunde slukke Den Ild, som brcender i mit Bryst!

Mod Middags Soel og Varme kand Du angenemme Skygge kisle,

Men ikke svale lidt den Brand, Som Damon maa i Hjertet fole.

Dog

6o

Dog holdt! naar PhylliS er den Glsd, Detl Skienheds Soel, som Hjertet teender.

Den Elffovs Ild, hvorved jeg brcrnder, Saa er min Lue reen og sod;

Velan min siumme Tunge kom Og folg den Drift, som Hiertet leder, Gak hen og sog den Lcegedom,

Dit Hierte ffielvende tilbeder!

Dog hvordan er det med mig fat?

Jeg mellem to tvivlraadig vanker, Gaaer som et Skib foruden Anker, I Elffovs Dag og Mishaabs Nat,

Icg seer min Redning, men ei tor Min Elffovs Ild med Haabet ncere.

Jeg euffer PhylliS Gunst, men bor Jo forst min Kierlighed erklcere.

(Han hoider op at tale, og derpaa synger folgende Arie:)

Zl r i e.

I Skove, I Marke, min Hiord, Fortcslle Hyrdindernes Ziir, At Damon ei taler et Ord, Den deiligste PhylliS jo blir Et Indhold af alt hvad han kand Fortalte om Dyd og Forstand,

MM O! Phyllis! hvert Ord om din Dyd Opvcekker en tusendfold Fryd.

(Efter at denne Arie er udsmnget, lcrgger han sig ned igien, og endelig efter en kort Tavs­

hed begynder igien at tale.)

Ak at min Phyllis kunde see Mit Hierte og dets Elffovs Kilde, Som aldrig andet kan afbilde, End hendes dyre Billede.

Dog tyst, jeg troer hun kommer der, Lad see! — — nei det er Melicerte;

(Melicerte kommer gaaende)

Ak Phyllis du for Aet er, Thi du staaer prceget i mit Hierte.

Anden Scene.

Melicerte °z Damon- Melicerte.

Hvad! ligger Hyrden Damon her, Og gisr sig magelige Dage?

Damon.

O nei! mit Legems Hvile er, Mit Sinds Uroe og stille Plage,

Ästin

Min Tanke-Sverm mit Scelffab er, I Eenlighed er jeg ei eene,

Min Hede kan ei svales her I Skyggen under Trceers Grene.

Mettcerte.

Jeg mcerker nok, at Kierlighed Dm Sygdom er, o daarlig Hyrde!

Som Middel sor din Sygdom veed, Men dog ei lette vi! din Byrde, Gak, byd din Haand, — —

Damon.

Hun taer den Hun har en anden kier — —

Melicerte.

O nei!

Det har jeg endnu aldrig hsrt, Hvo ffulle vel den Hyrde vcrre, Som haver Phyllis.Hierte rort?

I denne Egn er jo ei flere, End Tityr, Celadon, og du, Den forste er det ei af disse;

Thi Tityr elffer Cloris nu, Og Celadon gaaer til Melisse.

6z

Dalnon.

Jeg mindes nok jeg Cloris faae En Krands til Celadon at binde, Som han Ml til Belonning faae, Om han det Veddelob kan vinde. -

Melicerte.

Maaffee hun efter gammel Skik, ' Af Hoflighed har Krandsen bundet.

Og hvad! end om han Krandsen fik, Saa har han dog ei Hiertet vundet.

(Hun gaaer bort.)

Tredie Scene.

DaiN0N allene.

Er Phyllis nu en Aarfag til Den ffiulte Smerte jeg maa lide, Et Tsnder til min Elffovs Ild,

Saa bor hun i det mindste vide.

At hun min Smertes Aarsag er.

Dog hvo vil sige hende dette?

I Floder! Nympher! Skove! Trc?er ! Nei, Echo kan det best udrette,

Raab

64 -5^- -

Raab derfor Echo, saa din Klang Kan komme for min Phylliö Are, Hielp Vestenvind min Klagefang Til PhylliS Hytte hen at fore;

(Han vender sig til en anden Side i det han taler.)

Men hvor ulykkelig var jeg I Fald hun fvarte: Nei.

(Han standser lidt, men begynder igien, medens han taler det folgende, kommer Phyllis ind, og lister sig til at hsre hans Ord.)

Hvad kunde jeg da haabe meer, Og hvad kan trykke meer min Byrde, End om jeg engang PhylliS seer I Armen paa en anden Hyrde?

(Han gaaer bort.)

Fjerde Scene.

Phyllis

Ak Damon elffer du, men brcender dog faa ffiult, Hvi blir din Elffovs Ild i MiStvivlS Affe dulgt ? Anstændighed forbyder mig;

Men hvis jeg Hyrde var, og du var en Hyrdinde, Saa

MG- 65 Saa ffulle du besinde,

At — — —

(Hun afbryder sin Tale ved det hun seer nogle komme.)

Femte Scene.

Phyllis. Melicerte. Clons (med en

Deel Blomster i Haanden.) Melisse (ligeledes), og Damottas.

Damoetas

(taler for sig selv i det han kommer gaaende).

Hist hvor de unge Pile staaer Bag Hoien ved den store Slette, Skal jeg et lidet Gierde satte, Og lukke ind de svangre Faar.

Jeg veed ei hvor min store Vader er, den sorte, I Gaar da jeg drev Hjorden hiem,da var han borte.

Er han ei i den Faaresiok, Som horer Cloris til, at sinde?

Saa troer jeg gan^e sikkert nok, At Celadon har lukt ham inde»

E Cloris.

66 MK-

Cloris.

Damoetas kommer der,jeg troer han gaaer og leder Kom Naboe, kom kun hid, her er din sorte Veder.

Melicerte.

Ja kom min Hyrde, kom kun hid, Her kan du dig i Grcesset scrtte, Og see med hvilken Kunst og Flid De to Hyrdinder Krandser flette,

Den Dag i Morgen vift vil deres Elskov robe, Naar Tityr, Celadon sit Veddemaal ffal lobe.

Cloris.

Min Elskov rsbeS ei derved, Den er ei ffiult, og jeg formoder Hyrdinden Melicerte veed,

At Cloris Ven er hendes Broder;

Men hvo paa Celadon den Blomsterkrands Ml scrtte, Derom maa Phyllis og Melisse ene trcette?

Melisse

(rsrt af Jalousie taler med en spods? Mine).

Hvad skulle Celadon med mig?

Naar han vil ssge en Hyrdinde,

Hvor

-5^« -WG- 67 Hvor kan han een saa kisn og riig

I Egnen her, som PhtMs finde?

Nei bind kun Krands kil den, hvis Hjerte dtt har bundet, Og kron dens Seier, som har Phyllis Elffov

vundet.

Phyllis.

Nei! jeg saae Celadon i Gaar Et Vidne om sin Elffov give;

Hvi skulde han Melisses Faar Forst vande, siden hiemad drive?

Var ei hans Hjerte rort? nei, troe kun min Hyrdinde, At Celadon ei vil, og kan ei Phyllis vinde.

(De andre qaae bort undtagen Damoetas og Melicerte.)

Siette Scene.

Damoctas °g Melicerte.

Damoetas

(taler til sin Kone Melierte.)

Her kan vi tage 06 en Blund, Thi nu er alting tyst og stille;

E 2 Dog

68 MG- »5^

Dog Ml vi forst en liden Stund, Du synge og jeg derhos spille Paa Floiten vexelviis -— —

Melicme.

Hvad Stykke Ml det v«re?

Dainoctas.

Syng det, somCoridon har gjort til Flora Wre.

^ Melicerte

A r i a .

I«

Ak sode Sommers Tid! Vellysters Paradiis For Syn, for Smag og alle Sandser!

O cedle Flora! kil din velfortjente Priis, Naturen selv maa stetteKrandser.

Lyksalig Hyrde, naar du i en kiolig Skygge Kan under Fuglesang indslumre ved en Aae, Da kan du magelig et Frydetempel bygge

For Sandsers kielneste og reneste Attraae.

(NB. Imellem hvert Vers fpilleS paa Flsite.)

2.

Du paa den gronne Seng kan kaste ned din Krop, Hvor tusend' Mesterstykker prale;

Ak du livsalige, du sode BlomstreS Top!

Hvo kunde dig saa prcegtig male?

Mit

-^> ->^5 59 Mit Lic fast sin Sands paa ffabtes Prazt

udtommer, Et Ambra ved hvert Blcrst til Lugten blir

frembragt, Og Hiet, som en Svamp, indsuer Vellyds

Strommer, O! sode Sommers Tid, Naturens Pynt og

Pra^t!

3-

Jeg siipper ud min Hiord,naarDagen bryder frem, Den tusend' Tungers Lyd forkynder, ModPvret fuldt afMelk jeg driver den forst hiem,

Naar kiolig Aftenstund begynder.

Da Nattergalen strax sin Aftenpsalme synger, Og i den stille Nat fornoier Kildens Larm;

Men i det gronne Grces, naar Sovnen mig betynger, Jeg roligt siumrer ind i min Hyrdindes Arm.

E s Anden

7° MK- MK

Anden Act.

Forste Scene.

Damcrtas. Meltcerle. Cloris.PhyMs.

Damottas.

Hvo vandt den Seierkrands i Gaar, Og Prisen bort fra Maalet forte?

Cloris.

Min Tityr vandt de tvende Faar, Som hannem fer med Ret tilherte;

Men Celadon, som alle veed, Ubillig vilde ham astrcrtte.

Melicerte.

Han plages af en Gierighed,

Som ingen Skam kan Grcendser scrtte.

Ctoris.

Men kiere, siig hvor Damon var, Jeg undrer han ei var tilstade I Gaar, da man anrettet har

En Leeg, og ffulle Dansen trcede, Man segle hannem hist og her,

Da-

-WA-

Damcetas.

Han laae hos Galathece Kilde,

Phyllis.

Jeg undrer, han som altid er Saa mnnter, ikke komme vilde;

Maaskee han elffer Skyggen meer, End Hyttens Pragt, de gronne Blader,

Cloris.

Jeg altid Damon eenlig seer, Hans Vcesen saa alvorligt lader.

Damottas.

Jeg veed den ffiulte Sorg han bcsr.

Og hvad som lindre kan hans Byrde,

PhyUis.

O! kiere siig os hvad det er, Som hielpe kan den vakre Hyrde?

Damottas.

Kan Damon med sornoiet Sind Sig i den gronne Hytte trygge, Og af den kiolig Vestenvind Hist under Trceers merke Skygge Vel nyde Lindring, Roe og Lyst, Naar han ei i sin Phyllis Arme,

E 4 Og

72 ' -WA- Og ved sin kiere Phyllis Bryst

Kan Lindring faae mod Elskovs Varme?

Ak nei jeg Hyrden Dämon saae, Han laae jo som henrykt i Dvale, Da han hos Nymphens kiolig Aae Mod Middags-Soel sig ville svale, Han mange hule Sukke drog:

O Phyllis, Phyllis! var hans Klage;

De kiere Ord, som Echo slog Med en fordoblet Lyd tilbage.

Phyllis.

Hvi kalder Damon just paa mig?

Damals.

Jo, du hans Smerte kan forkorte, Derfore raaber han paa dig,

Phyllis.

Hvi raaber han, uaar jeg er borte?

Damcetas.

Han elsker dig, men tvivler om Dit Ja,

i

Phyllis.

Min Elffov giver ingen Rum Foruden den, som Dyden årer.

(De andre gaae bort.) -

Andet

Anden Scene.

Phyl-lls

Hvad er det mucligt Damon vil En Elj?ovS Ild i Hjertet mnde, Men heller taus og daglig brande, End aabenbare denne Ild?

Er jeg ei vcerd en Hyrdes Gunst?

Velan, saa dolg og glem din Smerte;

Men er jeg vcerd en Hyrdes Hierte, Hvi plager Damon sig omsonst?

Maaffee! — ja Damon tcenker nok, At Celadon mig har indtaget,

Jeg af hans Rigdom er bedraget, Og af hans store Faareflok, Nei! Celadon er riig paa Faar, Men fattig paa et got Gemytte, Skiont Damon eier kun een Hytte, Han ham i Rigdom overgaaer.

Hvi ffnlle jeg min Faareflok Med andres stiaalne Faar foroge?

Nei, jeg vil kun en Hyrde sege, Naar han er dydig, er det nok, Og det er Damon! — ja han er!

Men hor! min Hyrde, vil du bmnde E 5

74

Stiltiende? — vil jeg bekiende Og tilstaae, at jeg har dig kier.

(I det samme bliver hun Celadon vaer, som kommer gaaende, thi gaaer hun bort, sigende:)

Der kommer Celadon! jeg denne Hyrde ffyer, Som Duen for en Heg, og Faaret Ulven flyer, Thi han om Kierlighed gisr tusend' dyre Eeder, Skiont blot Begierlighed hans falffe Hielte leder«.

(Hun gaaer ud.)

Tredie Scene.

Celadon »g Melisse.

Celadon

Den stolte Phyllis spotter mig, Ei vil den Kierlighed erkiende, Som jeg har forst tilbudet hende.

Just fordi hun er ung og riig.

Lad hende spotte med min Gunst, Hun ffal dog nok engang besinde.

At det er meget storre Kunst,

Mit VenMb, end mit Had, at vinde, Ja gaae kun stolte Phyllis, gaae!

Det meste, som jeg kan fortryde,

Er,

75

Er, om en anden skulle nyde

Din smukke Hiord; — ak nei! jeg maa Endnu engang forsoge dig!

Men for at vinde een til visse, Saa vil jeg beile til Melisse, Skiont hun er mindre smuk og riig.

Melisse

(kommer gaaende, og taler til Celadon:)

Her Celadon! jeg sikkert troer, Man ei i nogen Egn kan finde

En Hiord, som din, saa smuk cg stor,

Celadon.

Den mangler dog en god Hyrdinde.

Melisse

Hvorledes kan du mangle den?

Celadon.

Ja derom maa du vare Dommer;

Melisse.

Nei brug kun disse Ord igien,

Naar du hen til din Phyllis kommer.

Celadon.

Hvad Phyllis? -— jeg kun elffer dig, Og vil du vcere min Hyrdinde,

Saa

Saa giv dit Ja! du Ml befinde, At jeg er troe og redelig.

(Melisse gaaer bort).

Celadon

Jeg nmrker alt Melisse er Af Kierlighed til mig, bedraget;

Men jeg ei holder hende kier,

T h i PhylliS h a r mit Sind indtaget.

Dog hvad? jeg tcmkcr kun omsonst, At kunde vinde PhylliS Gunst;

Thi vil jeg blive ved Melisse, Men ikke crgte hende fer Jeg engang feer og veed til visse, Jeg ei — paa PhylliS Haabe ter.

(Han gaaer ud).

(Damon, som kommer ind, satter siq ned paa en Groesbcmk, og horer kun de sidste Ord af Ce- ladons Tale.)

Fierde Scene.

Damon

Phyllis.

DaM0l! (allene).

Ak her! (o grumme Skiebne!) her, O! Tordenkiil, fom Hiertet dråber,

Paa

-ÄS- 77

— Paa Phyllis haabe ter, O! hvilken Gift paa dine Laber.

Dog Phyllis var jeg sikker om, At Celadon var vcerd dit Hierte, Da var jeg vcrrd en umild Dom, Hvis jeg din Kierlighed begierte.

Jeg dig vil holde lige kier.

Og ikke Celadon misunde;

Men at jeg blir fornsiet meer, Ak nei, det gier jeg ingenlunde.

(Han bliver siddende nogen Tid i en dyb Tavshed, og endelig udbryder med -denne Arie).

A r i a.

Er Phyllis da eene frembragt, Som alt det Fuldkommenhed vil;

Men Damon ulykkelig ffabt, Just fordi en Phyllis er til?

Ak Phyllis! ak Dejligste! siig:

At Damon er elffet af dig, Men vil du ei tale faa got,

Driv dog med min Elffov ei Spot.

(Phyllis, som imidlertid har staaetbag en Buff, og hsrt paa Damons Sang, kommer gaaende frem fra et andet Sted).

Femle

7« -MA-

Femte Scene.

Damon. Phyllis. Damcrtas.

Mclicerle. Melisse.

Damon

(reiser sig op, og gaa-r Phyllis i Msde, og i de) samme kommer Damcetas og Melicerte).

Ak Phyllis! gid du vidste ret, Hvor tit jeg eensom med dig taler, Dit sode Billede afmaler

Paa Tankens ffiutte Bret.

Jeg elffer dig, tillad min Mund Den rene Elffovs Drift at folge, Som jeg ei mcegtig er at dslge, Og Mule meer i HiertetS Grund.

Tcenk Phyllis hvad du vil om mig.

Men troe, jeg elffer dine Dyder;

Hvad Lon jeg for min Elffov nyder, Det maa beroe paa dig.

Phyllis.

Hvad Lsn forlanger Damon da?

Damon.

EL anden Lon, end jeg fortiener,

At

-HM- -5^- 79 At du din Haand med min foreener,

Og giver mig dit Ja!

PhlMs.

Jeg kan ei ncegte dig med Ret, Hvad du med Billighed tilkommer, Mit eget Hierte er den Dommer,

Som siger: Du bor have det.

(Hun gir ham sin Haand).

Damon.

Jeg fast af Sorg fo^tvivled' nys, Men nu af Glcede henrykt bliver, Tillad mig dog at jeg dig giver Til Troffabs Pant et Kys.

Melisse

(kommer, og taler med stsrste Forbittrelse:) Trolofe Celadon! hvis Mund

Kan siige glatte Lofter give, Som Troffab ei kan underffrive, Hvad er dit Hjertes Grund?

Al Falffheds Hiemmefted, En stinkende og bundlos Hule, Utroskabs Boe og Roverkule, Et Tonder til Fortred.

Nu l«rte jeg dog det.

Som jeg desverre! ikke troede,

At

8O

At Falffhed i dit Hierte boede, Den Mmmelige Plet,

Du til din egen Skiendsel bcer, Den Smitte, som ei kan astvcetteS, Den Udyd, som ei kan oprettes, Som viser, hvad du er,

Al Dyds og Wrligheds Uven, Trolose Hyrde, gaae kun hen.

(Hun flaaer sig for Brystet)»

Viig falffe Elffov af min Barm, Man sover, naar du smigrer, Men vogner, som med Tigrec

Og Lover i sin Arm. .

Melicerte.

Jeg mcerker du forbittret er Paa Celadon, men hor Melisse?

Er du forsikrer om til visse, Han har en anden kier ?

Melisse.

Ak Melicerte! ak for vist, Thi mine ^Arne felv, desverre!

Et alt for sikkert Vidne ere Om denne Hyrdes List,

I Gaar svor han mig Kierlighed, Og derpaa gik; jeg listed' efter,