Kvinder i offentlige institutioner
M A n n a T h e s tr u p
Langt ind i det 19. årh u n d re d e varetoges al offentlig forvaltning i D a n m a rk a f mænd. Det gjaldt både lokalforvaltningen og den cen
trale forvaltning. K vinder kunne nok være beskæftiget a f de offentlige myndigheder, men kun med arbejde, som ifølge tidens normer bedst eller udelukkende kunne varetages af kvinder. Det kunne være som jordem ødre ved Fødselsstiftelsen eller som sangerinder og danserinder ved Det kongelige Teater. Men som noget nyt ansattes kvinder til at varetage arbejde, som m ændene hidtil havde haft m o
nopol på. Det første om råde, hvor de lik m u lighed for at komme ind, var som telegrafi
ster. Telegrafen blev anlagt i 1850erne i D a n mark og blev fra starten udelukkende betjent a f mænd, men i 1864 blev en kvinde - M a t
hilde F i b i g e r - ansat som telegrafistinde. Hun lik følgeskab a f ganske få kvinder, men der skulle gå 15 år, inden den centrale offentlige forvaltning åbnede dørene for kvinder.
Den centrale offentlige forvaltning bestod dels a f ministerierne, dels a f relativt få institu
tioner i K øbenhavn, som varetog opgaver på landsplan. Blandt de sidstnævnte kom en å b ning i den ellers totalt dominerede mands- verden. Fra begyndelsesåret 1879 og indtil år 1900 ansatte to institutioner kvinder, nemlig Statistisk Bureau og Rigsarkivet. Vi skal efter århundredskiftet, inden der for alvor kom skred i ansættelse af kvinder i centralforvalt
ningen. Finansministeriet lik i 1901 den første kvinde inden for dørene, en cand.polit. Den første kvindelige ju rist blev færdig i 1905, og vi skal frem til 1911, før en kvindelig ju rist kom i centraladm inistrationen, nemlig J u stitsministeriet. Kultusministeriet fik sin før
ste kvindelige skriver i 1903.
Der var forskellige m åd er at være ansat på;
det laveste niveau var som løst ansat m ed
hjælper, lønnet a f e n medhjæ lpssum, som le
deren a f institutionen disponerede over. Den ansættelsesform gav ingen garanti for, hvor længe ansættelsen varede, og det var meget vanskeligt at opnå lønforhøjelse uanset pris
udviklingen i samfundet. D er v ar ingen ret til pension. Stillingsbetegnelserne kunne være forskellige, for eksempel skriver eller assi
stent.
Der var et stort spring fra medhjælper til ansættelse som bestillingsmand, der krævede dansk indfødsret. Det var en regulær stilling hvortil lønnen var bevilget på en lønningslov, og som derfor medførte et ansættelsesbrev, udstedt efter aftale med det ministerium, in
stitutionen hørte under. 1 ansættelsesbrevet var norm alt anført lønnen og arbejdstidens længde. Arbejdstiden var i reglen 4 - 5 timer om dagen, men lønnen var til gengæld næsten umulig at leve af. Der var mulighed for løn
forhøjelse, dels ved oprykning i bedre gage
rede stillinger, der blev ledige, dels på grund af inflation i samfundet, men ikke som en rettighed. Pension var oprindelig kun i form af myndighedernes krav om selvpensionering, altså reservering a f en vis andel af lønnen til en fremtidig pension, men i slutningen a f det
19. å rh u n d re d e blev det mere almindeligt, at bestillingsmændene opnåede ret til pension i forbindelse med nye lønningslove for de p å gældende institutioner. Som stillingsbeteg- nelse anvendtes ofte assistent.
Ansættelse som em b ed sm an d var det høj
este, der kunne opnås i dette hierarki. 'Fil gengæld krævedes foruden dansk indfødsret og uplettet vandel også, at m an var veder
hæftig, altså et økonomisk krav, for eksempel at m an ikke var gået konkurs. Endelig skulle m an ved hjælp a f en eksamen eller på anden m åde godtgøre sin duelighed. E m bedet gav
ret til løn og ifølge grundloven også til pen
sion, begge dele væsentlig højere end hvad bestillingsmanden kunne opnå. D er var pligt til at udføre embedets forretninger, hvilket indebærer, at der ikke var nogen fast arbejds
tid. En em b ed sm an d blev udnæ vnt a f kongen og skulle sværge troskabsed til kongen og på grundloven. E m b e d sm a n d e n skulle udvise troskab mod staten og skulle også ud over sit embede varetage statens interesser. At vold mod em b ed sm an d straffedes strengere end vold mod bestillingsmand, var et gode af mere formel karakter. Stillingen blev som ho
vedregel opslået, så enhver interesseret kunne søge; det gjaldt dog ikke militæret. Stillings
betegnelser var chef, ekspeditionschef eller fuldmægtig.
I princippet skulle en chef selv varetage embedets forretninger. N år de var for o m fattende til det, kunne han få bevilget penge til ansættelse a f bestillingsmænd. M en da selv en chef undertiden var fraværende eller m å ske ikke kunne overkomme at lede alle sag- om råder, fik han brug for én eller liere fuld
mægtige. Da de netop var ansvarlige - havde laet fuld magt - når chefen var fraværende, m åtte de også være em bedsm æ nd med de krav og goder, som fulgte heraf.
Der var ikke i forrige å rh u n d red e den op splitning i personalekategorier med forskellig uddannelse, som kendes i vore dage. Det al
mindelige var, at næsten alle i de her berørte institutioner var akademikere; sidestillet her
med var militæret og blandt andet Postvæs
net og Toldvæsnet, som havde sine egne u d dannelser. Ud over akademikerne fandtes måske en enkelt person, der varetog budtje
neste, fyrede i kakkelovnene og klarede andre praktiske opgaver; alle andre opgaver tog akadem ikerne sig af. De begyndte ofte som løst ansatte medhjælpere for så at la fast a n sættelse som bestillingsmand, når en sådan stilling blev ledig. Som bestillingsmand måtte m an varetage alle mulige sider a f arbejdet, som for eksempel betjene publikum, lægge dokum enter i orden, skrive breve, føre regn
skab og lave statistik. M a n m åtte regne med at være bestillingsmand i ca. 10 år, inden
muligheden for avancem ent til en stilling som em bedsm and kom inden for rækkevidde.1
Statistisk B u reau 1878-1880
I begyndelsen af 1878 fik Statistisk Bureau en ny chef, M arius Gad. H a n havde studeret m atem atik og sprog et par år, og da cand.po- lit.-studiet startede i 1848, gik han straks i gang med det. H an afsluttede sit studium i 1853 og var, med en kort afbrydelse, ansat i Krigsministeriet i 25 år, inden han overtog ledelsen a f Statistisk Bureau. I løbet af det første år orienterede han sig i bureauets a r bejde og dets muligheder; han tog b landt a n det på en studietur til de tilsvarende norske og svenske statistiske institutioner.2
Statistisk Bureau — forgængeren for D a n marks Statistik - havde norm alt en del m en nesker løst tilknyttet, som deltog i sortering, kontrol og bearbejdelse af tællingsskemaerne.
N år bureauet med ti års mellem rum afholdt folketællinger, var der liere løst ansatte end normalt. Det var indtil Gads tiltræden i 1878 formentlig altid mænd, men vi ved det ikke med sikkerhed, fordi bureauets arkiv er meget dårligt bevaret. D a b ureauet fra 1879 be
gyndte at ansatte kvinder i faste stillinger, ville det være naturligt at vælge b landt nogen, hvis arbejdsindsats man kendte, og det skete også i nogle tilfælde, men ikke a ltid .1
Statistisk Bureaus faste personale var ved Gads tiltræden en fuldmægtig og syv assi
stenter foruden de løse. G ad søgte om en udvidelse a f budgettet for finansåret 1879/80 1. Sal/nonsens Konversationsleksikon (K ø b en h av n ,
1915fT.), artiklerne: C e n tra la d m in is tra tio n , Be
stillingsm and, E m b ed sm an d . D a n sk B io g ra fisk L eksiko n, bd. 4 (K ø b en h av n , 1980), s. 390f. : M ath ild e Fibiger. H o f- og Statskalenderen 1 8 8 2 ff.:
afsnit ang. m in isterier m.v. Kvindelige A k a d e m i
kere 1875 -1 9 2 5, red. a f Eis Ja c o b s e n (K ø b e n havn, 1925), s. 2101T. N iels P etersen, K u ltu s m in i
steriet (K ø b en h av n , 1984), s. 142f. RA. S ta ti
stisk B ureau, kopibog 1879, 12. maj nr. 638.
2. S ta tistisk B ureaus H istorie (K ø b en h av n , 1899), s.
4611'., 139. S tat. B ureau, kopibog 1879 nr. 638, 31. maj nr. 661.
3. S tat. B ureau, In d tæ g te r og U d g ifter 1878/79—
1884/85 fol. 3. S tat. B ureau, In d tæ g ts- og U d- giftsbog 1885/86-1897/98 fol. 351T., 47f.
med 1.000 kroner, så bureauets assistentplad
ser kunne udvides fra syv til otte. Da be
villingen forelå, meddelte han Finansm iniste
riet, at hensigten var »at ansætte foreløbig én og senere ved ind trædende Ledighed i Assi
stentposterne fremdeles én K vinde som Assi
stenter, saaledes at a f Bureauets 8 Assistent
poster de 2 i Eftertiden besættes med K v in der.«. Dette er den første indstilling om fast ansættelse a f en kvinde inden for den statslige forvaltning, endog med positiv s æ rb eh an d ling a f kvinder. G ad oplyste senere, at finans
minister E strup gik ind på forslaget så villig, at han ingen vanskelighed havde med at få det gennemført. Finansministeriets godken
delse a f forslaget forelå i løbet a f 2-3 uger og er helt i traditionel stil, hvor lange passager i svaret er ordret gengivelse a f ansøgningen.4
G ad havde oplyst, at han »ifølge sit Kjend- skab til Arbejdsmaterialet, men tillige gen
nem Prøvearbejder h a r vundet den O verbe
visning, at kvindelig Arbejdskraft indenfor de nævnte G ræ ndser vil i flere Henseender være meget nyttig for Bureauet. M a n formener en
delig ogsaa at turde p aab eraab e sig Erfarin
ger fra de Kongelige statistiske C e n tra lb u reauer i vore 2 nordiske N abolande, Sverig og Norge, hvor m an allerede i flere A ar har be
skæftiget 3 å 4 K vinder i hvert a f Bureauerne og fundet sig vel tilfreds herm ed«.5
Senere uddybede G ad sit synspunkt: »Det statistiske Bureau kan vistnok blandt sit u n derordnede Personale bruge enkelte Kræfter, der ikke behøve at være i Besiddelse a f særlige Kvalifikationer, n a a r de ikkun ere paalide- lige, flittige og tænksomme Arbejdere ...«.
Problemet var, at Bureauet hidtil »til Assi
stenter har søgt unge M æ nd, der ifølge deres U ddannelse og K u n d sk ab er m aatte attraa om ikke altfor lang T id at op n aa en bedre Stilling«. Bureauet havde med andre ord brug for personale, som ikke forventede at opnå en bedre stilling, og hvem kunne bedre opfylde den betingelse end kvinder? Ingen!
De stillede ikke store forventninger til løn
4. S tat. B ureau, kopibog 1879 nr. 638. RA. Fi
nan sm in isteriet S ek retariatet, brevbog til jo u r
nal 1879 30. m aj nr. 809.
5. Stat. B ureau, kopibog 1879 nr. 638 og 661.
eller avancem ent, for de var ukendte med et arbejdsmarkeds vilkår, og de havde ingen el
ler næsten ingen formaliseret uddannelse.
G ad indstillede til Finansministeriet, at kvin
dernes »Begyndelsesløn antages passende at kunne sættes til 600 K roner aarlig, og som naturligvis aldrig kunne naa højere op end de bedre Assistentlønninger«.6 Kvinderne kunne efter Gads forslag altså ikke avancere til em- bedsmænd, og det skyldtes både, at de ikke havde den fornødne uddannelse, og at de var kvinder.
Den 30. maj 1879 godkendte F inansm ini
steriet som nævnt ansættelse a f kvinder i Sta
tistisk Bureau, og den 1. ju n i begyndte den første, A nna Sofie Gad, som var d a tte r af bureauets chef. D er er ingen tvivl om, at Gad havde haft hende i tankerne, da han tre uger tidligere søgte om tilladelse til at ansætte kvinder. H u n havde i foråret arbejdet i Bu
reauet, og G ad havde altså med nogle »Prø
vearbejder« sikret sig, at hun kunne udføre arbejdet tilfredsstillende. H a n havde taget brodden a f en eventuel kritik ved med det sam m e at oplyse, at han ønskede at ansættte to kvinder. Måske vidste G ad allerede i maj, at en stilling blev ledig fra den 1. august, så han kunne nybesætte den med en kvinde.7
A n n a Sofie G ad
A nna Sofie G ad var kun 20 år, da hun blev ansat i Statistisk Bureau, men havde allerede som 18-årig taget en uddannelse som lærerin
de fra Femmers kursus. U ddannelsen som lærerinde var én a f de få muligheder, kvinder havde, og den brugtes især i private skoler eller som privatlærerinde. A nna Sofie har m å ske undervist en tid uden at have lyst til det, 6. S tat. B ureau, kopibog 1879 nr. 638 og 9. juni
nr. 667. S tat. B ureau, jo u rn a lsa g e r 1880-89, P ersonal-S tatistik ved rø ren d e D et statistiske B ureau for A aret 1880.
7. I l o f og Statskalenderen, årg an g en e 1880-1889:
S tatistisk B ureau. S tat. B ureau, kopibog 1879 nr. 638 og 667. Stat. B ureau, In d tæ g te r og U d gifter 1878/79-1884/85 fol. 3, 1 .-31. m arts 1879.
S tat. B ureau, jo u rn a lsa g e r 1870-79, en oversigt over lønninger i fin an såret 1879-80 (dokum ent uden titel).
H er hygger N ico (t. venstre) og søsteren A n n a M argrethe Kornerup sig, omgivet a f alle de møbler og genstande, som om kring århundredskiftet hørte hjemme i borgerskabets dagligstue. M a n havde åbenbart sans f o r blomster i det hjem.
D et kgl. B ib lio tek, billedsam lingen.
og hun eller faderen har laet den idé, at Sta
tistisk B ureau kunne bruge hende. Faderen er vel kommet hjem og har fortalt, at der var kvinder ansat i både Norge og Sverige. Inden ansættelsen havde M arius G ad benyttet hende som ekstraarbejder, hvor hun i marts fik udbetalt 195 kroner for at have behandlet
»fire landkom m unale regnskaber og et høst
udbytte«. M eningen m å være regnskab fra fire am ters lan d k o m m u n er og et amts høstud
bytte. H u n h a r formentlig arbejdet mere end en måned, for da hun blev fast ansat, tjente hun kun 50 kroner om måneden. H un blev i Statistisk Bureau i knap 14 år - indtil foråret 1893. H u n fik en tragisk skæbne, for hun tilbragte resten a f sit liv - godt 40 år som patient på Set. H ans Hospital. Familien var
måske disponeret for sindssyge, for også en ældre broder var indlagt der i årtier.
To m ån ed er efter A nna Sofie Gads ansæ t
telse blev den næste kvinde ansat, Rosa Pav- line Jacobsen. H u n var kun 18 år, da hun begyndte og havde ingen former for forud-
8. Stat. B ureau, kopibog 1879 nr. 638, nr. 667.
Stat. B ureau, In d tæ g te r og U dgifter, 1878/79—
1884/85 fol. 3. S tat. B ureau In d tæ g ts- og Lld- giftsbog 1885/86-1897/98 fol. 19. S tat. B ureau, jo u rn a lsa g e r 1880—89, P ersonal-S tatistik v ed rø rende D et statistiske B ureau for A aret 1880.
I b id ., R egnskab over ... K o n to ru d g ifter ...
1.A pril 1888 til 31. M a rts 1889, H o n o ra re r for sæ rlige A rbejder. H o f- og Statskalenderen 1893og 1894: Stat. B ureau. U lf G ad, Præsteslægten G ad (K ø b en h av n , 1930), s. 64f. U lf G ad , Præsteslæg
ten G ad(K ø b en h av n , 1970), s. 64. M ariu s G ad, O plysninger om Efterkom m erne a f Præsten E lieser G ad (K ø b en h av n , 1899), s. 13.
gående uddannelse. H u n blev kun i bureauet indtil udgangen a f novem ber 1880.9
A n n a M a r g r e th e K o r n e r u p
Bureauet havde ved Rosa Jacobsens afgang hall tid til at gøre sine erfaringer med be
skæftigelse a f kvinder og kunne formelt tage stilling til, om m an ville fortsætte, men reelt var der ingen vej tilbage, for pengene kunne kun strække til at aflønne en kvinde. Det overskydende beløb var nemlig anvendt som løntillæg til mændene, og det ville de n a tu r ligvis ikke afstå. Del blev A nna M argrethe K ornerups chance. Der var fra marts 1879 - samtidig med at Gads d a tte r nævnes - be
skæftiget en person ved navn K ornerup, men fornavnet er ikke anført, og det betød i reglen, at det var en mand. Vi ved derfor ikke, om A nna M arg reth e K orn eru p havde været løst tilknyttet inden, eller om det var et familie
medlem, som skaffede hende ind. H un var en virkelig trofast arbejdskraft og blev i over 40 å r . 10
Faderen havde været proprietær, inden fa
milien flyttede fra Høje T aastrup til køben
havnsom rådet; i mange år boede den på Fre
deriksberg, først Frederiksberg Allé, senere i Allégade. I 1899 blev A nna M argrethe Kor- nerup gift og fortsatte med sit arbejde efter giftermålet, hvad telegrafistinderne ikke kunne få lov til. Finansministeriet blev til
syneladende ikke spurgt, om en gift kvinde kunne fortsætte med at arbejde." H un giftede sig med en kollega, Niels Christian C h risten sen, som var cand.pliil., men ikke havde taget en afsluttende eksamen. H an havde tidligere arbejdet som korrektør ved Politiken og hos Rubin ved K øbenhavns statistiske kontor. På trods a f den ufuldstændige uddannelse a v a n 9. S tat. B ureau, jo u rn alsag e r 1880-89, Personal-
Statistik ..1880.
10. S tat. B u reau , Jo u rn a ls a g e r 1880-89, Personal- S tatistik ..1880. S tat. Bu reau, In d tæ g ter og U dgifter 1878/79-1884/85 fol. 3, llf . H o f og Statskalenderen 1923: S tatistisk D ep artem en t.
1 1. Københavns Vejviser 1870, F rederiksberg Allé 55.
RA. Folketæ lling K ø b en h av n 1890 og 1895, A llégade 21, F rederiksberg. H o f og Statskalen
deren 1896 og 1899: S tatens stat. B ureau.
cerede han i løbet a f fa år til fuldmægtig, hvad A nna M argrethe K o rn e ru p ikke kunne blive.
H u n fortsætte som assistent indtil 1919, hvor hun fik en mere beskeden forfremmelse, og få år efter forlod hun Statistisk Bureau. Æ gte
parret fik ingen børn, men med to lønninger kunne de leje en villalejlighed på Frederiks
berg og holde husasasistent. Senere flyttede familien til C h a rlo tte n lu n d .12
M a riu s G ad
Gads udspil med en begyndelsesløn på 600 kroner om året for kvinder kan sammenlignes med, at en akademiker skulle have haft 1.000 kroner. Da lønnen til den ansatte kvinde var lavere end det ansøgte beløb, kunne det over
skydende bruges til at give løntillæg til andre ansatte. Det havde Gad formentlig allerede tænkt på, da han søgte pengene, og på den m åde havde han altså skaffet et par af de ansatte lønforhøjelse uden direkte at søge Fi
nansm inisteriet om det. H an havde over for Finansministeriet nævnt behovet for liere overordnede stillinger, men reelt kun søgt om bevilling a f en stilling i den billige ende af skalaen. I slutningen af maj 1879 meddelte han Finansministeriet, at han havde til hen
sigt at forelægge en ny organisationsplan for bureauet. Ministeriet opfordrede h am under hånden til at fremskynde forslaget, og i løbet a f et p ar uger leverede G ad 18 sider med en redegørelse for bureauets arbejde og sine ø n sker om ændringer. H a n var fra j a n u a r 1879 efter en pause igen medlem a f Folketinget, valgt a f Højre, så måske havde han en per
sonlig kontakt til finansminister E s tru p .13 G ad kom dels med en historik, dels en re
degørelse for ca. 30 forskellige opgaver, som 12. H o f og Statskalenderen 1923: S tat. D ep artem en t.
LA. K irkebog, F rederiksberg sogn, viede 1.1 1.1899. fo lk etæ llin g K ø b en h av n 1901, D ro n n in g O lgasvej 45. Københavns Vejviser 1911, Roligheds Sidevej 1 1, C h a rlo tte n lu n d . Marcus Rubins brevveksling 1870-1922, udgivet ved Lo
renz R erup, bd. 1 (K ø b en h av n , 1963), s. 284, bd. 4, s. 115, 354f.
13. V ictor L lberling, Rigsdagens Medlemmer gennem 100 A a r, bd. 1 (K ø b en h av n , 1949), s. 159f.
S tat. B ureau, kopibog 1879 nr. 638 og 661.
bureauet varetog, men der var også fremtids
visioner for bureauet, som ».. endnu ikke har beskæftiget sig med O pgaver, vedrørende Be
lysningen a f de sociale Forhold i dette O rds snævrere Betydning, at det hidtil aldeles har m aattet lade ligge Tanken om Forsøg med H ensyn til Tilvejebringelsen a f en Statistik om den indenrigske O m sæ tn in g og a f e n I n dustristatistik, at det selv med H ensyn til den udenlandske O m sæ tn in g h a r m aattet lade det bero med at foretage en Beregning a f Værdien ..., og endelig at der altid m aa paaregnes at opstaa nye Spørgsmaal, som trænge til sta
tistisk Bearbejdelse«. Det krævede selvfølge
lig personale. Efter Gads plan skulle han selv være direktør med en ikke ringe lønforhøjelse, og b ureauet skulle have en underdirektør og to fuldmægtige foruden de otte assistenter.
Forslaget betød en forøgelse a f lønudgifterne fra ca. 22.000 til 28.000 kroner eller omkring 30% , og her kunne G ad henvise til væsentlig større bevillinger i de nordiske nabolande.
Lønningsudvalget godkendte ikke forslaget, og han m åtte nøjes med et m indre engangsbe
løb."
Statistisk B u reau 1880-1900
Det danske samfund æ ndrede sig meget i 1870erne og -80erne; industrien voksede, ar- bejdsskaren ligeså, og landbruget undergik store ændringer. Samtidig havde Statistisk Bureau i hele 1880erne et fast personale på under ti personer. G ad var, som det fremgår ovenfor, ikke uden viden om, hvilke emner m an burd e tage op. Vi kan naturligvis ikke vide, hvordan det var gået, hvis G ad havde faet forøgede bevillinger, men i sine skrivelser lagde han stor vægt på lønninger, titler og adm inistrativ opbygning, m indre på det fag
lige indhold. I de sam m e år var den unge M arcus R ubin med meget stor dygtighed i gang med at opbygge en kommunalstatistik for K ø b e n h a v n .1 ’ Efterhånden blev det mere
14. S tat. B ureau, kopibog 1879 nr. 661 og 7. a u gust nr. 1267.
15. S tat. B u reau , kopibog 1879 nr. 661. D a n sk B io g ra fisk L eksikon, bd. 12 (K ø b en h av n , 1982), s.
4481T.: M arcu s R ubin.
og mere å benbart, hvor elendigt den statslige statistiske institution fungerede, langsomt og uden initiativ. Rigsdagen benyttede sig ved flere lejligheder a f de statistiske oplysninger, som M arcus R ubin publicerede, andre gange nedsattes særlige undersøgelseskommissio
ner, når m an havde brug for statistiske op
lysninger.16
I slutningen af 1880erne var Rigsdagen indstillet på en ændring, og i 1889 blev frem
lagt et lovforslag i Folketinget om udbygning af Statistisk Bureau. Ifølge forslaget ville det betyde en forhøjelse af bevillingen til lønnin
ger fra ca. 22.000 til 43.000 eller ca. 100%, hvilket ellers var en ganske uhørt forøgelse af en institutions budget. Lovforslaget var holdt i traditionel stil og handlede udelukkende om, hvor mange stillinger institutionen skulle be- m andes med og til hvilken løn. Det ledende personale bestod fortsat af G ad som chef og en fuldmægtig, men nu foreslog finansmini
steren i stedet en direktør, to kontorchefer og to fuldmægtige, altså én stilling mere, end Gad havde forsøgt at fa knap 10 år tidligere;
også assistenternes antal kunne forøges efter forslaget. I bemærkningerne til lovforslaget gjordes rede for den statistik, b ureauet hidtil havde udarbejdet og skitseredes de emner, bureauet burde tage op. Det fremgår a f be
mærkningerne, at »Den saakaldte sociale Sta
tistik er hidtil saa at sige ukjendt hos os.
Industristatistikken er aldeles ikke behandlet.
En M ængde Forhold, vedrørende O m s æ tn in gen, trænge til yderligere Oplysning og mere systematisk Bearbejdelse«. Det var kun på landsplan, at den sociale statistik var ukendt, for M arcus Rubin havde for K øbenhavns kom m une publiceret liere undersøgelser.1'
Lovforslaget om udvidelsen a f Statistisk Bureau nåede kun 1. behandling i samlingen 16. Rigsdagstidende 1 8 9 0 -9 1, Tillæ g B , sp. 17051T.:
B etæ nkning over Forslag til Lov om O rd n in g a f D et statistiske B ureau, 10. m arts 1891. E k
sem pler: K om m issionen ang. arbejdsulykker m ed betæ nkning al 23. sept. 1884 og K o m m is
sionen ang. sygekasser m ed betæ nkning a f 31.
okt. 1887. M arcu s R u b in , N ogle erindringer (K ø b en h av n , 1914), s. 1960.
17. R igsdagstidende 1 8 8 9 -9 0, Tillæ g A, sp. 137lfl.
D a n sk historisk B ib lio g ra fi,2. b ind (K ø b en h av n , 1925-27), s. 544: M arcus R ubin.
M eta Hansen var den første kvinde i D anm ark, som tog statsvidenskabelig eksamen; det skete i 1893. Hun blev ansat ved Statistisk Bureau og var desuden engageret i arbejde fo r kvinders ligestilling og valgret. Hendes politi
ske ståsted blev D et radikale Venstre.
Foto: Tage Ludvigsen.
1889/90 og blev fremsat på ny i samlingen 1890/91, hvor det blev henvist til udvalgsbe
handling. H er kom for første gang en udførlig redegørelse for, hvad m an forventede, at Sta
tistisk Bureau skulle udføre i fremtiden. Gad blev som folketingsmand medlem a f udvalget, og m an må formode, at hans sagkundskab h ar spillet en rolle ved formuleringen.18
I foråret 1889 var blevet vedtaget lønnings- love for Postvæsenet og for Telegrafvæsenet.
Resultatet var blevet, at »K vinder have lige Adgang med M æ nd til at oplæres og ansættes i Statens Tjeneste ved Postvæsenet« og det sam m e for Telegrafvæsenet. Noget tilsva
rende var der intet a f i lovforslaget om Sta
tistisk Bureau, og folketingsmand Fredrik Ba
je r stillede derfor forslag om en tilføjelse:
18. Rigsdags tidende 1890-91, Tillæg A , sp. 138711'.
Rigsdagstidende 1890-91 Tillæg B, sp. 1 705fT.
»K vinder have lige Adgang med M æ nd til de i denne Lov nævnte E m beder og Bestillin
ger«. Det viste sig, at udvalget havde drøftet,
»hvorvidt m an i Overensstemmelse med den i Postvæsenets og Telegrafvæsenets Lønnings- love optagne Bestemmelse skulde foreslaa indsat i dette Lovforslag en Æ n d rin g om Kvindernes Adgang til Ansættelse under Bu
reauet, men da det vides og billiges, at der allerede er givet Kvinder Adgang til saadan Ansættelse, har m an opgivet i denne meget specielle Lov at søge noget saadant indført om bemeldte Adgang«. Udvalget veg uden om kvinders ret til ansættelse, fordi man havde spurgt finansminister Estrup, og han var imod. Gad viste sig også at være imod forslaget med den begrundelse, at det var unødvendigt. H a n kunne rose sig af, at Sta
tistisk Bureau havde indlagt sig fortjeneste over for kvindesagen ved at åbne stillinger for kvinder: »Statistisk Bureau er det første og endnu det eneste i den store, almindelige A d ministration, som h a r antaget K vin d er« .1'1 O plysningen var ikke helt korrekt, for Anna H ude havde været ansat i Rigsarkivet i 1889 og 1890, men netop på dette tidspunkt var hun fratrådt. Det er forstemmende, at der efter 12 år ikke var sket mere med hensyn til kvinders ansættelse i den statslige ad m in i
stration. Inden for Postvæsenet og Telegraf
væsenet var det blevet til henholdsvis to og tretten ansatte kvinder.20
Bajer argum enterede dels med henvisnin
ger til Post- og Telegrafvæsenets love, dels at man burde give kvinderne ret til ansættelse og ikke lade det være en nådesag. Bajer havde sat sagen på spidsen ved formuleringen » E m beder og Bestillinger« fordi em beder betød overordnede stillinger og derm ed kongelig udnævnelse. Spørgsm ålet blev under for- 19. Lov nr. 49 af 12. april 1889 om lønninger ved
Telegrafvæsenet par. 1 afsnit 1) II. Lov nr. 50 afl2. april 1889 om lønninger for ... Postvæse
nets Embeds- og Bestillingsmænd par. 11.
Rigsdagstidende 1890-91, Folketinget, sp. 5236, 5238, 5247, 5274f. Rigsdagstidende 1890-91, T il
læg B , sp. 1710.
20. Se side 196. Emil Elberling: Kvindens Stilling i det offentlige Liv. Smaaskrifter udg. af Dansk Kvindesamfund, Nr. 2 (København, 1885) s.
5.
handlingerne i Folketinget kædet sammen med kvinders myndighed, hvor loven gav den ugifte kvinde myndighed, når hun fyldte 25 år, mens gifte kvinder var umyndige. M o d standere kunne ikke forestrlle sig en em beds
mand, som skulle have et overordnet ansvar, men ikke var personlig myndig. M an kan undre sig lidt over, hvorfor Bajer kom med forslaget, for en stilling som e m bedsm and i Statistisk Bureau forudsatte norm alt en uni
versitetsuddannelse, og der fandtes ingen kvinder med den fornødne uddannelse;
endnu var der kun kvindelige medicinere og hum anister. Bajer var formentlig klar over, at det var umuligt at lå forslaget igennem med den formulering og erklærede sig villig til at drøfte ændringer. Resultatet blev et kom pro
mis: »K vinder have lige A dgang med M æ nd til de i denne Lov nævnte Bestillinger«. Der
med fik kvinder mulighed for at besætte et ikke nærm ere bestemt antal assistentstillin
ger, ikke blot de to som G ad havde gennem ført i 1879. Med hensyn til avancem ent v a r d e dårligere stillet end før, for nu fremgik det af loven, at de ikke kunne blive em b ed sm æ n d .21
U n d e r behandlingen af forslaget i 1891 havde G ad koketteret med, at »Jeg kan jo ikke med Sikkerhed sige, hvorvidt det bliver mig, der kom m er til for Fremtiden at lede Bureauet«, og det lik han ret i. Lovforslaget blev led i et større forlig, og først i 1895 blev loven vedtaget. Men inden Rigsdagen nåede så langt, m åtte der ske et skifte pa chefposten i Statistisk Bureau. G ad var ikke i stand til at overbevise om, at han kunne udfylde de nye ra m m e r og blev i stedet leder a f et revisions- d e p a rte m e n t.22 Da loven blev vedtaget i de
cember 1895 havde regeringen ansat M arcus Rubin, som var den førende på om rådet in
den for landets grænser. Institutionen fik nav
neforandring til Statens statistiske* Bureau for klart at adskille den fra K øbenhavns statisti
21. R igsdagstidende 1890-91, Folketinget, sp. 5243f.
R igsdagstidende 1 8 9 0 -9 1, Tillæ g B , sp. 2579f.
R igsdagstidende 1 8 9 1 -9 2, Tillæ g A , sp. 14791’.
22. R igsdagstidende 1890-91, F olketinget, sp. 5246.
M arcu s R ubin, op. c it., s. 1961. Lov nr. 221 a f 16. decem b er 1895 om S taten s statistiske Bu
reau. N ationaløkonom isk T id ssk rift (K ø b en h av n , 1902), s. 608f.
ske kontor og derm ed vise, i hvilket regi M a r cus Rubin nu udsendte statistiske publikatio- ner.23
Den sidste tid under G ad blev én a f de to kvindeposter ledig, men G ad besatte den ikke, måske fordi Rigsdagen på det tidspunkt arbejdede med lovforslaget om Statistisk Bu
reau, måske fordi han håbede, at d atteren blev rask og kunne vende tilbage. Bureauet havde inden da knyttet den første kvindelige cand.polit. til sig. M on Fredrik Bajer i 1891 vidste, at M eta H ansen var i gang med polit.- studiet og kunne blive færdig i løbet a f et par år? Den nye lov øgede ikke assistenternes a n tal um iddelbart, men fra 1898 udvidedes fra otte til ni assistenter. Kort efter Rubins til
træden havde bureauet tre kvinder ansat, og inden århundredskiftet var der fire kvinder.24
M e ta H ansen
Meta H ansen var født i 1865, i Fredensborg, hvor faderen var m arketender og moderen var jordemoder. Senere var faderen dels kro
forpagter dels la ndm and. Hendes tidligste skolegang og uddannelse ved vi ikke noget om, men i 1888 tog hun studentereksam en fra Nathalie Zahles skole. H u n kom, som mange kvinder, senere i gang med at læse end m æ n dene, men derefter var hun hurtig. Året efter tog hun filosofikum, og i februar 1893 tog hun som den første kvinde statsvidenskabelig ek
samen - endda med første karakter; der var da kun gået lire og et halvt år efter studen
tereksamen. Fakultetet var endnu så uforbe
redt på kvindelige kandidater, at eksamens
protokollens trykte form ular oplyser, at
»M eta Kirstine Hansen efterat have besvaret de ham ...forelagte Spørgsmaal ...og ...a t føl- 23. M arcu s R ubin, op. cit., s. 196fT. M arcu s R u bin stillede sig uopfordret til råd ig h ed . R ig s
dagstidende 1895-96, F olketinget, sp. 666, 1881.
Rigsdagstidende 1895-96, Landstinget, sp. 543.
Lov nr. 221 a f 16. decem ber 1895 om S tatens statistiske B ureau.
24. D et statistiske Departem ent (Statens statistiske B u reau) 1896-1920 (K ø b en h av n , 1920), s. 141,
148. B ureauets navn æ ndredes i 1913 til D et statistiske D ep artem en t. H o f- og Statskalenderen 1897og 1900: S tatens statistiske B ureau.
gende C h arak terer bleve ham tilkjendte...«25 Måske fandt m an en anden løsning på hendes eget eksamensbevis.
M arius Gad fra Statistisk Bureau var cen
sor ved eksamen, og hun begyndte kort efter at arbejde dér som løst ansat, men det var ret almindeligt, at de færdige kandidater m åtte det. M eta H an sen fortsatte 2 — 3 år på den m åde og var blandt andet beskæftiget med kreaturtællinger. D a M arcus Rubin overtog ledelsen, blev hun ansat som assistent så h u r
tigt det lod sig gøre, og med det m åtte hun lade sig nøje i mange år. Igen i 1903—08 blev det i Rigsdagen forsøgt at gøre kvinder ligebe
rettigede med m æ nd med hensyn til embeder, men forgæves.26 Vi skal helt frem til 1918 før den første kvinde blev em bedsm and, ganske vist kun fungerende fuldmægtig, men allige
vel; det skete i Justitsministeriet. Det fik M eta H ansen til at gøre opm ærksom på, at ingen lov generelt forbød at udnævne kvinder til em bedsm ænd, kun i Statens statistiske B u
reau gjaldt, at »M ændene, ovenikøbet ved Lov, er beskyttede mod K onkurrence fra Kvindernes Side«. De følgende par år blev endnu et p ar udnævnelser af kvinder til em bedsmænd listet igennem, og i 1921 kom o m sider den lov, som ophævede denne forskels
behandling. M eta H ansen blev endelig u d nævnt til fuldmægtig efter 25 års fast ansæt
25. Studenterne f r a 1888. P ersonalhistoriske O p ly s
ninger ved L.F. la C o u r (K ø b en h av n , 1913), s.
186. Folketæ lling 1860 og 1870, Frederiksborg am t, L yn g e-K ro n b o rg herred, A sm inderød sogn, F redensborg by. RA. K ø b en h av n s U n i
versitet 32.08.16, M eta H ansen; 32.29.02, s.
194.
26. K ø b en h av n s U n iv ersitet 32.28.02, s. 122. S tu denterne f r a 1888 (K ø b en h av n , 1913), s. 186.
H o f- og Statskalenderen, div. å r sam m enholdt m ed S tat. B ureau, Indtæ gts- og U dgiftsbog 1885/86-1897/98 passim . H o f og Statskalende
ren 1894 og 1895: S tatistisk B ureau. R ig sd a g s
tidende 1903—04, Folketinget, sp. 2805. R ig sd a g s
tidende 1908-09, Folketinget,sp. 1536. D et s ta tisti
ske Departement (K ø b en h av n , 1920), s. 143, 148. A n n a T h e stru p , »H vilke S tatsem b ed er egne sig overhovedet til Besæ ttelse m ed K v in der?« Spor - arkiver os, historie (K øb en h av n ,
1987), s. 325ff.
telse. K n a p ti år senere forlod hun statstjene- sten.2/
Udnævnelserne var selvfølgelig eftertrag
tede, fordi de kvindelige akademikere dermed fik deres uddannelse anerkendt på lige fod med mændene. Det m å have været bittert at se den ene m and efter den anden avancere forbi, n å r grunden var noget, m an ingen chance havde for at ændre. De overordnede stillinger gav naturligvis prestige, og endelig gav de en højere løn.
M eta H an sen var aktiv for opnåelsen af valgret for kvinder og deltog i oprettelsen af Politisk Kvindeforening sam m en med A nna H ude i 1904. H u n var en central skikkelse ved kvindetoget til Kongen i 1915 med hyldest og tak for de opnåede rettigheder. H u n var m ed
lem a f bestyrelsen for Danske Kvinders N a tionalråd, og da valgretten var opnået, blev hun medlem a f bestyrelsen for Københavns radikale Venstreforening og blev opstillet til K øbenhavns borgerrepræsentation, dog uden at blive valgt. M eta H ansen var en meget aktiv og udadvendt personlighed.28
A n n e tte Vcdel
Den næste kvinde, som blev ansat i Statens statistiske Bureau var Annette Vedel. H un var født i K øbenhavn som datter af U denrigs
ministeriets direktør Peter Vedel og den svenskfødte Fanny Hebbe. H un er den eneste af kvinderne, som var hjem m ehørende i over
klassen. Hendes hjem lå på Ø sterbro, om givet a f embedsaristokrati og kunstnere. Også moderens familie havde et kunstnerisk islæt, men ellers var hjem m et præget a f rationelle og praktiske synspunkter, med en beskeden livsførelse i det daglige. Annette tog studen- 27. Lov nr. 161 a f 5. ju n i 1915 par. 30 (an v en d t
første gang 1918). Lov nr. 100 a f 4. m arts 1921. M inisteriernes M aanedshlad 1918 nr. 6, s.
108f. A. Falk-Jensen og H. H jorth-N ielsen, fu rister 1 736-1936, bd. 2 (K ø b en h av n , 1955), s.
110.
28. A. Falk-Jensen og H. H jorth-N ielsen, op. cit., s. 110. Kvinden og S am fundet 1904, s. 205, ibid.
1905,s. 17, 27. Sigurd R am b u sch , »F ørst valg
ret - så følger alt det andet«, K vinder p å Tinge (K ø b en h av n , 1990), s. 26f.
tereksamen i 1887, og året efter blev hun cand.phil. med højeste karakter.29 Derefter studerede hun m atem atik et par år, og det kan undre, at hun ikke gjorde en universitets
uddannelse færdig ligesom sine brødre. Det kan ikke være økonomiske problemer, der bremsede hende. M on opbakningen i et så frisindet hjem alligevel var ringere omkring en d a tte r end omkring sønnerne? Annette tog til Sverige og underviste i m atem atik et par år ved Stockholms Hogskola, hvilket svarer til et universitet. H un forelæste over eliptiske funk
tioner og deres anvendelse og var vejleder for de yngste studerende. Samtidig var hun selv deltager ved m atem atikundervisning samme sted. Fra Stockholm tog hun hjem til en a n sættelse på Statens statistiske Bureau, hvor hun begyndte i august 1896. Vi ved ikke, hvordan kontakten mellem Annette Vedel og direktør M arcus Rubin kom i stand, men R u
bin og Peter Vedel kendte hinanden. Vedel havde for eksempel bakket Rubins ansættelse op i 1895 over for ministeriet. Rubin var lidt m indre ydm yg end forgængeren, så han m ed
delte blot Finansministeriet, at han havde a n sat A nnette V edel.’"
E n gang imellem kan m an få et lille indblik i, hvad kvinderne lavede. I som m eren 1897 hører vi om Annette Vedel: » H un sidder i sin Alderdomsstøttelse, og har expederet Revi
sionen a f 2 A m ter ...«; hun arbejdede med 29. D a n sk biografisk H a a n d leksiko n, bd. 3 (K ø b en havn, 1926), s. 681f (P eter og V ald em a r V e
del). V ald em ar Vedel, » M in d er fra det gam le Rosenvæ nge«, M it H je m, 2. Å rgang (K ø b en havn, 1912), s. 4611 (V ald em ar Vedel var A n
nette V edels b ro d er). B rita H ebbe, IVendela. E n modern 1800-talskvinna (Stockholm , 1974), s.
4611., 26314. Studenterne f r a 1887. O p teg n elser sam l. a f G e rh a rd B ram m er (K ø b en h av n , 1887), s. 165. K ø b en h av n s U niversitet 35.18.04. Filosofikum 1888 hos H arald Holf- ding.
30. Brev fra R iksarkivet, Stockholm , J n r . F 854/86, 16. okt. 1986 (H ogskolestyrelsens pro- tokoll). In d en rig sm in isteriet 1. kt. 1901 jo u r nalsag nr. 719, an søgning fra A n n ette Vedel, 18. sept. 1901. M arcus R u b in s brevveksling 1870- 1922, bd. 2, s. 56f., fra R ubin til F d v ard B ran des, 6. okt. 1895. S tatens statistiske B ureau kopibog 1896 nr. 1762, 18. ju li. F in an sm in i
steriet S ek retariatet, brevbog 1896 II nr.
1189-90, 24. juli.
andre ord med en statistik over alderdoms- understøttelse. H u n blev kun i bureauet i få år, fordi hun i 1901 søgte og fik en stilling som fabrikinspektør. Der oprettedes flere stillinger og heraf skulle én besættes med en kvinde, som skulle inspicere på arbejdspladser med mange kvinder ansat, for eksempel i tekstil
industrien. H endes broder Henrik var ansat i Indenrigsministeriet og var sagsbehandler på sagen. K un få kvinder søgte stillingen, og hendes kvalifikationer var i orden, men det var jo ingen skade til at være orienteret om, at et jo b med kompetence og selvstændighed var under opsejling.31
Få m åneder efter at Annette Vedel fik a n sættelse i Statens statistiske Bureau, gik hun ind i bestyrelsen i Kvindelig Læseforening.
Hendes indsats dér viser hende dels som en dygtig kvinde, dels som en person, der stod fast på sine synspunkter og ikke bøjede af, selv om det kostede at stå fast. Annette blev efter nogle år kasserer og begyndte med at styrke kassererens position ved at få bestyrel
sens accept af, at tilskud fra K ultusm iniste
riet skulle gå direkte til kassereren, som fik ret til at kvittere for beløbet. H u n overtog et forældet regnskabssystem og lagde resolut sy
stemet om. Om lægningen var uden tvivl for
nuftig; hun lod for eksempel alle årskontin
genter løbe fra sam m e tidspunkt. Det resul
terede i, at regnskabsåret blev omlagt, og ge
neralforsamlinger llyttedes til et andet tids
punkt på året. Det gav sam m enstød med form anden, Sofie Alberti, som var en ret do minerende person, og som var fortørnet over ikke at være blevet spurgt, men Annette Ve
del fastholdt sin ret til som kasserer at træffe beslutninger om regnskabet. Sofie Alberti havde indtil da forelagt regnskabet på ge
neralforsamlinger, men m åtte kapitulere over for den ny kasserer. Annette Vedel kaldte på et bestyrelsesmøde ændringen for »en finesse«
og mente vel en bagatel eller en lille forbed
ring, men i referatet blev det til »en list« og så brød striden ud for alvor; hun krævede refera
tet ændret. Striden resulterede i, at Annette
31. M arcus R ubins brevveksling, bd. 2, s. 97, fra M i
chael K ofoed til R ubin, 26. aug. 1897. In d e n rigsm inisteriet 1. kt. 1901 jo u rn alsag nr. 719.
Vedel trådte ud a f bestyrelsen, selv om den bad hende blive valgperioden ud. H u n ind
vilgede i første om gang formelt, men reelt krævede hun, at en anden varetog hendes pligter. Det var vel et forsøg på at undgå skandale udadtil, at bestyrelsen bad Annette Vedel blive, men bun tog ikke på sagen med fløjlshandsker. Da hun gik, takkede hun på generalforsamlingen de kolleger, hun havde haft et godt sam arbejde m ed .32 Den replik var der næppe nogen, der misforstod. Set fra ef
tertiden synes det rimeligt, om bestyrelsen havde været orienteret om de regnskabsæn- dringer, hun foretog, så den for eksempel kunne besvare spørgsmål fra medlemmerne.
Teckla J u e l
Som den sidste inden århundredskiftet blev M argrethe Teckla J u e l fast ansat i Statens statistiske Bureau i 1898, efter at have været løst tilknyttet siden 1891. H u n var født i Al
borg, men kom som otteårig til K øbenhavn sam m en med sin familie. M oderen var for
fatterinde og derm ed selverhvervende, noget ret usædvanligt for den generation og det so
ciale miljø. H u n oversatte og skrev fortæl
linger og digte, skuespil og en børnebog, dels alene, dels sam m en med to søstre. Hendes produktion er ikke bemærkelsesværdig, men den er heller ikke ringere end meget af, hvad der blev trykt i tiden. To skuespil blev opført på F o lketeatret.”
Tecklas moder sendte i begyndelsen af 1880erne ansøgninger til K ultusministeriet om økonomisk støtte og beskrev her sikkert familiens forhold ret præcist. Forfattergernin
gen var der ikke megen tid til, fordi pasning af
32. Kgl. Bibliotek, H ån d sk riftsam lin g en , K v in d e
lig Læseforening, I A 2 M ødeprotokol 1887—
1903, O rd in æ r generalforsam ling 5. febr.
1903, s. 29011'., 316, 353. Ibid., I A 3 M ø d ep ro tokol 1903-07, s. 211. Foreningen havde 1903 ca. 2.500 m edlem m er.
33. S ta tistisk B ureaus H istorie(K ø b en h av n , 1899), s.
144. Folketæ lling 1880 K ø b en h av n , V iktoria- gade 9, 3. sal. Pil D ah leru p , D et moderne gennem bruds kvinder 1 - 2 (K ø b en h av n , 1983), s. 1301., 604.
hjem og børn krævede dagens timer. Faderen havde været adjunkt, men var gået på vente
penge. H a n h ar altså tolereret, at moderen udgav bøger - og derm ed tjente penge. H an h ar næppe ydet noget bidrag til hjemmets praktiske opretholdelse, men hans indtægt har naturligvis holdt familien oppe økono
misk. H jem m et var præget af beskedne in d tægter, men egentlig fattigt var det ikke. For at bedre økonomien havde m an i en periode en logerende boende, senere boede familien sam m en med m orm oderen og to af moderens søstre. I dette hjem fik to piger en opdragelse, der for søsterens vedkom m ende førte til en uddannelse som lærerinde, og for Teckla be
tød en studentereksam en fra Nathalie Zaliles skole i 1889, og året efter blev hun cand.phil.
H u n underviste derefter i sprog - den alm in
deligste beskæftigelse for borgerskabets døtre, hvis de ønskede at tjene penge.34 I begyndel
sen a f 1890erne nævnes de kvindelige eks
traarbejderes navne kun sjældent i regnska
bet; der anføres poster som »Holck og 6 D a mer for Febr. og M arts: 640 Kr« og tilsva
rende. Et p ar år senere nævnes kvinderne i reglen ved navn, og da Teckla ikke står der, kan hun kun have været beskæftiget spora
disk. Fra 1896 - efter Rubins tiltræden - var hendes arbejdsforhold stabile, og hun fik 75 kroner om måneden. 75 kroner var ingen d å r lig løn for en kvinde; det svarede nøjagtigt til, hvad Annette Vedel samtidig begyndte med som fast ansat. Antal assistentstillinger u d videdes under Rubin, men han begyndte med at besætte stillingen med en m and; først efter et par udskiftninger blev Teckla J u e l fast a n sat.33
I sin fritid var Teckla engageret i arbejde med børn og unge i søndagsskole og K.F.U .K . (Kristelig Forening for unge Kvin- 34. Ih . H au ch -F au sb ø ll, Studenterne 1889-1914
(K ø b en h av n , 1914), s. 123. Folketælling 1895 og 1901, K ø b en h av n , V esterbrogade 68, 2. sal.
K u ltu sm in isteriet 3. kt., 2869 A nsøgninger om un d erstø ttelse til forfattere ... 1848-1915, Te- kla V io lan ta Ju e l.
35. S tat. B ureau, Indtæ gts- og U dgiftsbog 1885/86 - 1897/98 fol. 24, 461f. S tatens stat.
B ureau, kopibog 1896, nr. 1762, 18. juli. H o f- og Statskalenderen 1897 og 1898: S tatens stat.
B ureau.
der). H un deltog også i arbejde for afholdssa
gen.36
Dc faste og de løse
Fra 1879 og indtil århundredskiftet var altså ialt seks kvinder fast ansat i Statistisk Bureau.
De tre første havde ikke nogen uddannelse, som gik i retning a f talbehandling, og egent
lige kontoruddannelser fandtes slet ikke. Så fulgte en cand.polit. og to cand.phil.er. Efter
hånden som nogle kvinder lik en stu denterek
samen og begyndte at studere, blev kravene for at lå fast ansættelse altså større.
Statistisk Bureau havde en særlig konto be
regnet til aflønning a flø s medhjælp, i en lang periode 6.000 kroner årligt. I den periode som fremstillingen behandler - 1879 til å r h u n dredskiftet — lik de fastansatte m æ nd en væ
sentlig del af medhjælpssum m en, der altså reelt fungerede som løntillæg. Der skulle for
mentlig arbejdes ud over normal arbejdstid for at lå andel i pengene, men da arbejdstiden lå på omkring fire og en halv time dagligt, var det heller ikke uoverkommeligt. De fastan
satte kvinder havde yderst sjældent eks
traindtægter. Den resterende del a f m ed
hjælpssummen kunne anvendes til aflønning al løst ansatte. Her var en lille kærne af perso
ner, som år efter år løste om trent de samme opgaver og derm ed havde en nogenlunde re
gelmæssig indtjening, og desuden nogle som var med i perioder med spidsbelastning. En folketælling krævede for eksempel flere eks
traarbejdere end normalt, og der blev be
vilget et ekstra beløb. I reglen var 15 - 20 mennesker løst ansat, fordelt med fem - seks kvinder og resten m æ n d . ’'
A rkivvæsenet
Rigsarkivet startede 10 år senere end S ta
tistisk Bureau med at ansætte kvinder. Arki
vet havde ikke som Statistisk Bureau løst a n satte, men Anna H ude havde benyttet arki
vets læsesal ved udgiverarbejder og havde derigennem gjort sig kendt og bevist sine kva
lifikationer. Formelt blev hun den eneste kvinde, som var fast ansat inden årh u n d red - skiltet, men desuden arbejdede historikeren N a n n a Lange i Provinsarkivet for Sjælland med fast arbejdstid og fast m ånedsløn fra 1893, dog fik hun først et ansættelsesbrev i 190 7.38
I begyndelsen af 1880erne fik de to tidligere arkivinstitutioner Geheimearkivet og K onge
rigets Arkiv fælles ledelse, og i 1889 fortsatte reformen med oprettelse af Hovedarkivet - i daglig tale kaldet Rigsarkivet - og tre provinsarkiver. Provinsarkiverne blev bygget i løbet al de følgende år, men reformen betød, at der straks blev bevilget tre nye stillinger som assistenter i Rigsarkivet.39 Alle tre skufle ansættes i den historiske afdeling, hvilket be
tød perioden før 1660, og kendskab til historie var derfor en selvfølge. O gså sprog og for den enes vedkom m ende militærhistorie blev der stillet krav om, da arkivalier vedrørende mili
tærvæsen var placeret i den historiske afde
ling uanset alder. A f 29 ansøgere havde over halvdelen en afsluttet universitetsuddannelse, var cand.phil. eller studerende, seks havde militære uddannelser og resten andre u d d a n nelser. Rigsarkivar A. D. Jørgensen fremhæ
vede i sin indstilling til ministeriet fire histori
kere, hvoraf kun to var færdiguddannede; de havde begge latin og engelsk som bifag, og begge havde m odtaget K øbenhavns Univer-
36. I h. H au ch -F au sb ø ll, op. c it., s. 123.
37. H o f- og Statskalenderen 1880-1889: Statistisk Bu
reau. Stat. B ureau, In d tæ g ter og U dgifter 1878/79-1884/85 passim . S tat. B ureau, 'i n d tægts- og U dgiftsbog 1885/86-1897/98 p as
sim. S tat. B ureau, Jo u rn a ls a g e r 1880—89, R egnskab over ... K o n to ru d g ifter ... 1/4 1883-31/3 1889.
38. K vindelige A kadem ikere, (K ø b en h av n , 1925), s.
21 Of. A rkivvæ senet. R igsarkivet 1889-1963 nr.
417 Personalesag:. N a n n a Lange.
39. Axel L invald, D a n sk A rkivva sen (K ø b en h av n , 1933), s. 33fT. A rkivvæ senet (A-v). RA. nr. 2 Bilag til rigsarkivarens brevbog I 1882-1903, brev a f 3. maj 1889.
sitets guldmedalje.40 Men så hørte ligheds
punkterne op, for den ene var nemlig en kvinde.
A n n a H u d e
Anna Sofie H ude var blevet færdig med sit studium i 1887 som den første kvinde inden for det filosofiske fakultet. H un havde vedlagt sin ansøgning meget fine udtalelser fra fagets tre professorer, og rigsarkivaren indstillede til ministeriet at ansætte hende og begrundede sin indstilling med, at »Af disse Ansøgere indtager Frøken A. H u d e utvivlsomt den før
ste Plads. H un er den ældste, baade i Alder og Studium, og den som efter Universitetets Vidnesbyrd har lagt de bedste K u ndskaber og den største videnskabelige M odenhed for Dagen. Ligeledes har hun i flere Aar arbejdet her i Arkivet og derved tilegnet sig en ikke ringe Færdighed i Læsning a f gamle Doku
menter, Excerpering o.l. Dertil kommer, at mens Arkivet vil have fortrinlig Brug for hen
des Arbejde, vil hun være udelukket fra saa godt som al anden Ansættelse i Statens Tjene
ste, samtidig med at hun paa G ru n d a f sine særlige Forhold endog vil have Vanskelighed ved at op n aa en Lærerindeplads. En Ansæt
telse i Arkivet vil altsaa om trent være den eneste Form, under hvilken hun vil kunne fastholdes for den Videnskab, som Staten hid
til ved sin Llnderstøttelse har givet hende Lej
lighed til at dyrke med saa afgjort Held. Jeg tillader mig derfor at indstille, at Frøken H ude ansættes som Assistent ...« ." N år rigs
arkivaren skrev, at hun var udelukket fra så godt som al anden ansættelse i staten, har han formentlig tænkt på Universitetet og høj
ere skoler, hvor hun som kvinde ikke kunne fa en stilling. N år han mente, at hun »paa G ru n d a f sine særlige Forhold« end ikke kunne få en lærerindeplads, hentydede han 40. A-v. RA. nr. 2 B ilag til rigsarkivarens brevbog,
29. m arts og 3. m aj 1889. NB: D er er to breve til K u ltu sm in isteriet, d a te re t 29. m arts. A-v.
RA. nr. 420 A nsøgninger om ansæ ttelse ved G ehejm e- og R igsarkivet 1884-1896, april
1889.
41. A-v. RA. nr. 2 Bilag til rigsarkivarens brevbog, 3. maj 1889.
til, at hun havde afsonet en fængselsdom. Det vidste m an udmærket i Kultusm inisteriet, men begge parter viste deres frisind; mini
steriet fulgte rigsarkivarens indstilling og u d nævnte A nna H ude som den første kvindelige akademiker i en stilling i en offentlig institu
tion. 12
Resultatet blev, at kun A nna H ude fik fast ansættelse mens den ene historiestuderende og en militærmand med statsvidenskabelig eksamen llk en løsere tilknytning; den færdig
uddannede historiker ønskede i virkeligheden at få en stilling i Viborg. Rigsarkivar A.D J ø r gensen havde tidligere lagt op til, at de tre stillinger skulle aflønnes med henholdsvis 1.200, 1.100 og 1.000 kroner årligt, men ved indstillingen foreslog han kun 1.000 kroner til Anna Hude, det sam m e til de to andre. Det virker som kønsdiskrimination, at hun star
tede med det lave beløb, når hun som den eneste fik en fast stilling. Samtidig ændrede Kultusministeriet hendes stillingsbetegnelse til medhjælper, selv om rigsarkivaren havde indstillet hende som assistent, den alm inde
lige betegnelse for de fastansatte.45
Anna H ude var da tte r af prokurator Valde
m ar H ude og hustru i Roskilde. H un var født i 1858 og tog som ganske ung den traditio
nelle boglige uddannelse, kvinder kunne lå, nemlig et kursus for lærerinder, og underviste en tid ved Roskilde Borgerskole. I foråret 1878 fik hun økonomiske muligheder for at læse med henblik på at tage studentereksa
men. Der var endnu ikke nogen skole for kvinder med eksamensret, men Nathalie Zahle havde året før oprettet et kursus, hvor kvinder kunne forberede sig, for derefter at tage studentereksam en ved en anden skole.
A nna H ude gik en tid på dette kursus hos Nathalie Zahle, men så styrtede hendes pri
vate verden sammen; hun følte sig seksuelt misbrugt a f sin læge og forsøgte et attentat mod ham. Hendes optræ den efter voldtægten
42. A-v. RA. nr. 416 Personalesag: A nna H ude.
Leo T a n d ru p , Ravn, bd. 2 (K ø b en h av n , 1979), s. 11311. A-v. RA. n r 2 Bilag til rigsarkivarens brevbog, 29. m arts og 3. maj 1889.
43. A-v. RA. nr. 2 Bilag til rigsarkivarens brevbog, 29. m arts og 3. maj 1889. K u ltu sm in isteriet 3.
kt. nr. 1164 brevbog 1889, nr. 2122-2124.
virker ret mærkelig. H u n opsøgte flere gange lægen for at tale med ham. H vad hun ville opnå med en sådan samtale, er svært at se;
det virker som om hun mente, at overgrebet kunne være ugjort, hvis han in drøm m ede sin skyld. Tanken om at dræ be ham kom mere end et år efter; hun var da blevet forlovet og blev klar over, at hendes forlovede formentlig ville bryde med hende, da hun fortalte ham om hændelsen. Købet a f en revolver og for
søget på at ra m m e lægen var helt dilettantisk.
Lægen begik selvmord inden en egentlig af
høring, og retten betvivlede ikke hendes ver
sion a f begivenhedsforløbet."
Attentatet resulterede naturligvis i en rets
sag, men hun Hk både menneskelig og økono
misk opbakning fra flere sider. Politikeren og pædagogen H e rm a n IVier støttede hende, og mens retssagen stod på, modtog hun fortsat understøttelse fra Kultusm inisteriet til sine studier. Dansk K vindesam fund stillede dog sin støtte i bero, indtil bestyrelsen fik oplyst, om hun kunne fortsætte sine studier under et fængselsophold, og om hun ville få tilladelse til at studere ved Universitetet, selv om hun fik en dom. H un blev idømt en fængselsstraf på et år, som hun dog afsonede under h u m ane form er.1’
Et håb om at kunne tage studentereksamen i 1881 glippede, fordi retssagen og fængsels
opholdet forsinkede hende, og hun m åtte u d sætte det til j a n u a r 1882. Derefter blev hun indskrevet ved K øbenhavns Universitet og begyndte at studere. Snart efter aftalte hun med professorerne, at hun kunne opholde sig i Ribe og studere på egen hånd. Sladderen om 44. Indhydelsesskrift til K jøbenhavns U niversitets A a rs-
fe s t 8. april 1893(K ø b en h av n , 1893), s. 71 f. Leo T a n d ru p , op. cit., bd. 2, s. 11314. N a tio n a lti
dende, 6. nov. 1880, aftenudgaven, s. 2f. N . Z a h les skole. A rk iv reg istratu r udg. a f L a n d s
arkivet for Sjæ lland m.v. (K ø b en h av n , 1984), s. 29.
45. RA. P riv atark iv nr. 6456 H erm an Trier, A .I.2.
Brev fra A nna H udes fader Valcl. H ude til H e rm a n Trier, 1880. P riv atin stitu tio n nr.
10.153 D ansk K v in d esam fu n d , F o rh an d lin g s
protokol 1876-1884 s. 41, 51, 65. NB: P ro
tokollen er ført i D ansk K vin d esam fu n d s kø
benhavnskreds. K u ltu sm in isteriet 3. kt. 2967 U n d e rstø tte lse r til stu d eren d e: A n n a H ude
1878-1887.
hendes private forhold og fængselsstraffen var sikkert mere, end hun kunne klare. Nogle m åneder senere vendte hun tilbage til K ø b e n havn, og i j a n u a r 1887 tog hun em bedsek
samen. H un var derm ed den første kvinde, som tog eksamen inden for det humanistiske område; tidligere havde to kvinder bestået eksamen inden for medicin, henholdsvis i 1885 og 1886, og de to næste - også medici
nere — blev færdige samme år som A nna Hude. Året efter modtog hun Universitetets guldmedalje for en afhandling om lensvæse- nets oprindelse; også her var hun den første kvinde. Både under sit studium og som k an didat arbejdede hun sam m en med professor Erslev med u dgiverarbejder.1,1
Anna H ude var en kvalificeret ansøger, da Rigsarkivet i 1889 opslog assistentstillinger.
Udtalelserne fra Universitetets professorer vi
ser, at hun betragtedes som en lovende for
sker. H u n skrev senere, at hun var så glad og taknemlig for ansættelsen, men allerede året efter sagde hun sin stilling op, begrundet med nervøsitet. Rigsarkivar A.D. Jørgensen mente, at det var en forhastet beslutning og opfordrede hende til at tage orlov i stedet;
han tilbød derfor at lade stillingen stå åben et års tid, men det tilbud gjorde hun ikke brug af. H an gik endog så meget ind i hendes privatliv, at han anm odede hende om at skalle udtalelser angående sygdommen fra nogen, der kendte hende personligt. H u n fik sin værtinde og en meget god veninde til at bekræfte sygdommen, og de bakkede hende op med hensyn til ansøgningen om afsked;
den ene skrev afskedsansøgningen for hende.
Rigsarkivaren tilbød hende så, at hun kunne blive ansat igen, hvis hendes helbred blev bedre. Rigsarkivaren skrev til K ultusm iniste
riet, at »hendes (mig ubekendte) G ru n d til at søge sin Afsked ikke staar i Forbindelse med nogen forbigaaende Sygelighed eller overho
væd vil kunne ljærnes ...«. Hvis han ikke kendte grunden, kunne han vel ikke vide, om den kunne fjernes; han var næppe helt uvi- 46. K u ltu sm in . 3. kt. 2967 U n d erstø ttelser: A n n a
H ude. K vindelige A kadem ikere (K ø b en h av n , 1925), s. 201 og 210. Leo T a n d ru p , op. cit., bd.
2, s. 89f. A-v. RA. nr. 2 Bilag til rigsarkivarens brevbog, 3. maj 1889.
