• Ingen resultater fundet

Beretning om Grundtvig-Selskabets virksomhed 1971—72

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Beretning om Grundtvig-Selskabets virksomhed 1971—72"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Beretning om Grundtvig-Selskabets virksomhed 1971-1972

Ved styrelsesmødet på Rødding Højskole i september 1970 nedsattes et arbejds­

udvalg bestående af selskabets formand og næstformand samt professor Gustav Albeck og mag. art. Hellmut Toftdahl. Udvalget optog straks forhandling med Det danske Sprog- og Litteraturselskab om en udgivelse af Grundtvigs breve og dagbøger. Resultatet blev, at Litteraturselskabet besluttede først at iværksætte en fuldstændig udgave af Grundtvigs dagbøger efter en af Grundtvig-Selskabet skitseret plan, udarbejdet af Gustav Albeck, som forestår udgivelsen. Arbejdet er godt igang, men planen om at udgivelsen skulle ske til 1 oo-års dagen for Grundtvigs død den 2. september 1972 har desværre ikke kunnet gennemføres.

Men det vigtigste er, at udgaven kommer, og på Grundtvig-Selskabets vegne takker jeg Det danske Sprog- og Litteraturselskab for genoptagelsen af det gode samarbejde, som tidligere har resulteret i den store udgivelse af Registrant over N. F. S. Grundtvigs papirer.

I løbet af 1971 kom vort selskab i økonomiske vanskeligheder. Udgivelsen først på året af ny brochure om selskabet, dets virksomhed og publikationer, i 1.750 eksemplarer, hvoraf 1.500 blev tilsendt danske præster - eksemplarer til interesserede kan stadig fåes ved henvendelse til selskabets kontor - betød en ekstra udgift på 2.251 kr. Hertil kom stigningen i trykningsomkostninger ved udsendelsen i efteråret af Grundtvig-Studier 1 9 7 1, som var et par ark større end foregående år og kostede 19.872 kr. (medens årgang 1970 kostede 14.760 kr.).

Disse øgede udgifter nødte selskabet til at stifte et mindre lån på 3.500 kr., og for at klare den betrængte situation vedtog forretningsudvalget i september 1971 dels at forhøje kontingentet til 25 kr. ( 1 5 kr. for studerende), på forventet ef­

terbevilling fra styrelsens og medlemmernes side, dels traf man med stor be­

klagelse den beslutning at aflyse årsmødet for 1971 for at spare de dermed forbundne udgifter. Meddelelsen om årsmødets aflysning og kontingent-forhø­

jelsen blev tilstillet medlemmerne samtidig med udgivelsen af Grundtvig- Studier 1 9 7 1, og det blev oplyst at hensigten også var at gøre det økonomisk muligt at afholde et udvidet årsmøde i 1972 i forbindelse med et Internationalt Seminar om »Grundtvig og vor tid« med særligt henblik på at belyse virkningen af Grundtvigs tanker uden for Danmark.

Det var oprindeligt tanken, at dette stævne - med 100-året for Grundtvigs dødsdag i minde - skulle holdes fra 30. august til 3. september 1 9 7 2. I decem­

ber besluttede forretningsudvalget imidlertid at indgå samarbejde med Det danske Selskab, som under ledelse af direktør Folmer Wisti havde planlagt et lignende seminar »A century after Grundtvig« på Den internationale Højskole

(2)

75

i Helsingør i midten af august. I gensidig erkendelse af det uheldige i næsten samtidig at afholde to internationale møder med til dels samme talere, beslut­

tede de to selskaber i forening at indbyde til internationalt Grundtvig-Seminar den 1 3. -19. august 19 7 2. Grundtvig-Selskabet kunne således ved i forbindelse med seminaret at afholde årsmødet, give dette et særlig indholdsrig program, som kan tjene til at markere, at selskabet i år fejrer 25-året for sin oprettelse.

Takket være dette samarbejde med Det danske Selskab kunne antallet af talere og mødedage udvides, og alle deltagere modtager Det danske Selskabs udgivelse af dr. theol. Kaj Thanings skrift på engelsk om Grundtvig. Som til­

skud til seminaret har selskabet med tak modtaget 15.000 kr. fra Undervis­

ningsministeriet og 10.000 kr. fra Kirkeministeriet. Endvidere har selskabet i 1 9 7 1, ligesom i 1970 - og påny i indeværende år - haft den glæde at modtage tilskud til driften på 4.000 kr. årligt fra Undervisningsministeriet og på 1.000 kr. årligt fra Carlsen-Langes Legatstiftelse.

Henning Høirup

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Efter aftensmåltidet den første dag bød formanden velkommen og beklagede, at professor Roar Skovmand, der skulle have talt om Grundtvig og Christian Flor, havde

Denne nye institution på det gamle Konghelle drives som bekendt af de nordiske regeringer i fællesskab, og mange af forkæmperne for akademiets oprettelse var

Selskabet har derfor med glæde modtaget forlagets gave, og tilbyder nu alle interesserede medlemmer værket til en pris af 15 kr.. ved ekspedition til

Idet redaktøren beder Grundtvig-Selskabets medlemmer undskylde den lange forsinkelse, kan det oplyses, at manuskriptet til Grundtvig-Studier 1969 synes at kunne

I anledning af professor, dr. juni 1966 udsendtes festskriftet Guldalder studier, under redaktion af biskop Henning Høi-.. Aage Jørgensen og professor Peter

V ed årsmødet i Århus 1949 holdt Balslev foredrag om Grundtvigs »Christenhedens Syvstjerne«, og hans kommenterede udgave af dette skrift (1955) blev leveret

Vi skylder ham stor tak både for hans virke som medlem af Grundtvig- Selskabets styrelse og for hans inspirerende betydning for yngre forskere af

Poul Andersen, der ikke ønskede genvalg til styrelsen, gav formanden udtryk for Selskabets taknemmelighed for hans værdi­.. fulde medvirken ved dets oprettelse,