6-7/14
JUNI-JULI
Fra EUD til Sling 291
Skov- og naturtekniker læser videre til Sling.
Månedens naturhistorie 297
Strandkål, svaler flyver højt, sankt- hansorm.
Junckers 2013 298
Årsregnskab for Junckers – under- skud på 27 mio. kr.
Kort nyt
Nye jagtregler 281
Naturfond for Vordingborg 281
Stillinger nedlægges i NST 300 Færre skovarbejdere i NST 300
Den vildeste maskine 301
Skovkirkegård i Silkeborg 301
Vejret forår 2014 302
Klimastatistik 303
INDHOLD - SKOVEN 6-7 2014
Økonomien skal øverst 266
Reportage fra Skovforeningens ge- neralforsamling 27. maj. Økonomien går forud for alt andet, sagde for- eningens formand, Niels Reventlow.
Der var livlig debat og mange indlæg på generalforsamlingen.
Tilskudsordning 272
Tilskudsordningen til genplantning efter stormfaldene i 2013 er endelig på plads. De fleste regler er ikke æn- dret i forhold til 2005.
Skovens Dag i fint vejr 275 Fotokonkurrence 280
Der var Skovens Dag i 51 private og kommunale skove. Der var gennem- gående stor tilfredshed med arran- gementet. (Fotos fra Hvidkilde gods og fra Hammer Bakker). Der var fo- tokonkurrence med temaet ”Skovens Folk – vi viser vinderne.
Skov & Teknik 14 282 Droner i skovbruget 288
Den store maskinudstilling for skov- bruget blev afholdt på Langesø. Der var nyheder inden for bl.a. hegnsop- sætning, skovningsaggregater, træ- stubhøvl, tilretning af juletræer og gødningsspreder. Den største nyhed var brug af droner til kortlægning.
Naturnær drift og vildt 292 Skovene i Brandenburg 296
Besøg i stor tysk privatskov syd for Berlin. Ejeren ønskede at lægge om til naturnær drift, og det krævede at vildtbestanden blev nedbragt. Nu forynger skoven sig overalt, og vildt- bestanden holdes under kontrol.
Skovene i delstaten Brandenbrug er domineret af skovfyr, og der er store hugstmuligheder.
Skoven. Juni- juli 2014. 46. årgang.
ISSN 0106-8539.
Udkommer 11 gange om året, omkring d. 20.- 25. i hver måned, bortset fra juli. Abonnenter på Skoven modtager desuden nyhedsbrevet Skoven-nyt ca. 2-3 gange om måneden.
Udgiver: Dansk Skovforening, Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C, tlf. 33 24 42 66, fax 33 24 02 42.
Postgiro 9 00 19 64.
E-mail: info@skovforeningen.dk Hjemmeside: www.skovforeningen.dk Redaktion: Søren Fodgaard, ansvh.
Liselotte Nissen, annoncer og abonnementer.
E-mail: sf@skovforeningen.dk, hhv.
lln@skovforeningen.dk Direkte indvalg:
Tlf. 33 78 52 16 (Søren Fodgaard), Tlf. 33 78 52 15 (Liselotte Nissen).
Abonnement: Pris 620 kr. inkl. moms (2014). Medlemmer af foreningen modtager bladet som en del af med lemsskabet.
Skovejende medlemmer af foreningen kan tegne abonnementer til medarbej- dere mv. til en pris af 540 kr. Studerende og elever kan tegne abonnement på særlige vilkår. Kontakt redaktionen for nærmere oplysninger.
Udland: Abonnement kan tegnes over- alt i verden. Kontakt redaktionen for nærmere oplysninger.
Annoncer: Rekvirér vores media- brochure med oplysninger om priser, formater, oplag, indstik mv.
Indlevering: Artikler til Skovens august nummer skal indle veres inden 29. juli.
Annoncer bør indleveres inden 1. august.
Eftertryk med kildeangivelse (Skoven nr. XX) tilladt. Ved artikler af navngivne forfattere skal forfatteren give accept af eftertryk.
Kontrolleret oplag for perioden 1/7 2012 - 30/6 2013: 3349.
Medlem af Danske Specialmedier.
Tryk: www.graphicco.dk
Fra Skovens Dag på Bregent- ved.
SKOVEN 6-7 2014 / PERSONALIA
UDGIVET AF DANSK SKOVFORENING
6-7/14
JUNI-JULI
Skovforeningen
Generalforsamling
Skovforeningen holdt generalforsam- ling d. 27. maj i Silkeborg.
På valg var Niels I. Reventlow, Peter Arnold Busck, Marie Louise Friderichsen og Jens Kristian Poulsen.
Der var ikke opstillet modkandidater, og alle blev genvalgt.
Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen uden æn- dringer og består herefter af:
Niels Iuel Reventlow, ejer af Hver- ringe skove (formand)
Niels Otto Lundstedt, godsforvalter på Dønnerup Gods (næstformand) Peter Arnold Busck, ejer af Rye
Nørskov, 3. medlem af forret- ningsudvalget
Torben Bille-Brahe, ejer af Fraugde- gaard (udpeget af Skovdyrkerne) Marie-Louise Friderichsen, ejer af
Allingkloster Skov
Glud, skovbrugschef i HedeDanmark Niels Peter Dalsgård Jensen, ejer af
Kogleskoven, skovrider
Ditlev Berner, ejer af Holstenshuus Martin Petersen (udpeget af Danske
Juletræer)
Jens Kristian Poulsen, direktør i Stif- telsen Sorø Akademi
Bo Jellesmark Thorsen, professor, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Danske Juletræer
Generalforsamling
Danske Juletræer holdt generalfor- samling d. 20. maj.
Bernt Johan Collet var på valg og trådte ud af bestyrelsen, og han blev erstattet af Christian Bruun, Løndal. Klaus Jørgensen, Svendborg, og Svend Christensen, Skovdyr- kerne, var på valg, og begge blev genvalgt.
Mads Christian Skov blev erstattet af Lars K. Lassen som 1. suppleant, og Peter Ladegaard Jensen fortsatte som 2. suppleant.
Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen uden æn- dringer og består herefter af:
Driftschef Martin Petersen (formand) Gårdejer Jørgen Westergaard, We-
stergårds Plantage (næstformand) Skovfoged Torben Ravn, Plantnings-
selskabet Sønderjylland Skovfoged Klaus Jørgensen
Sekretariatschef Svend J. Christensen, Skovdyrkerne
Godsejer Christian Bruun, Løndal Skovbrug
Godsforvalter Niels Lundstedt, Døn- nerup A/S (udpeget af Dansk Skovforening)
Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen, Geovidenskab og Naturforvalt- ning, KU (observatør)
Juletræsproducent Lars K. Lassen, Lassen Juletræer I/S (1. suppleant) Planteskoleejer Peter Ladegaard
Jensen, Johansens Planteskole ApS (2. suppleant)
Københavns Universitet
Erhvervspris for biomasse
Professor Claus Felby fra Institut for Geovidenskab og Naturforvalt- ning har som den første modtaget SCIENCE Erhvervspris 2014, som uddeles af Det Natur- og Bioviden- skabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Claus Felby er 49 år og får prisen for sin evne til at omsætte viden- skabeligt arbejde indenfor bl.a.
biomasse-udvikling til praktisk an- vendelse i industrien.
Direktøren for Novozymes Per Falholt, som har været med i be- dømmelsesudvalget, siger:
- Claus Felby er en ægte pioner indenfor forståelse og anvendelse af biomasse. Det arbejde, som Claus og hans forskergruppe står for, har bevirket, at Danmark er ledende på verdensplan inden for effektiv udnyttelse af cellulose til en lang række formål.
- Hans evne til at kombinere teoretisk arbejde og praktisk anven- delse i industriel skala er enestående.
Hans indsats gennem mange år har gjort det muligt for dansk industri at være dominerende ved udviklin- gen af ny biomasse.
Claus Felby har i forbindelse med sin forskning samarbejdet med en række virksomheder såsom DONG, DSE Test Solutions, Novozymes, Haldor Topsøe og Maersk. Han har tidligere været ansat i bl.a. Novo- zymes og har derved fået indsigt i erhvervslivets behov for udvikling af nye produkter.
Han er en velanskrevet underviser af folk i erhvervslivet. Han har des- uden udviklet flere patenter, som er solgt til bl.a. DONG og Novozymes – men rettighederne er gratis overladt til Københavns Universitetet.
Claus Felby modtog prisen tirs- dag den 13. maj. Med prisen følger 75.000 kr. til faglige formål.
L E D E R
EU betaler biodiversitet hvis Regeringen vil
Danmarks pligt til biodiversitet
Vi antager at Regeringen gerne vil leve op til de biodiversitetsmål som Danmark har forpligtet sig til og de mål regeringen har i sit regeringsgrundlag.
Forpligtelserne er blandt andet:
• Nagoya-målsætningerne: Tabet af alle naturlige habitater inklusive skov skal mindst halveres.
Forarmning og fragmentering skal reduceres væsentligt. 17 % af landarealet inklusive fersk- vandsområder, som er særlig vigtige for den biologiske mangfoldighed og økosystemtjene- ster, skal være beskyttet.
• Natura 2000: Sikring af habitater og arter.
• Kommende EU-forordning om håndtering af invasive arter og deres spredningsveje.
• Vandrammedirektivet.
Forskere og økonomer er enige om at biodiversi- teten generelt sikres bedst og billigst i skov.
Danmarks mulighed for at få EU til at betale
Vi konstaterer at det er politisk bestemt at Land- distriktsprogrammet skal være eneste kilde til finansiering af disse opgaver. Danmark har ikke afsat nationale puljer til formålet. Landdistrikts- programmet er valgt for at sikre medfinansiering fra EU. Det får pengene til at række lidt længere.
I det kommende landdistriktsprogram 2015-2021 er midlerne færre, selvom opgaverne er store.
Inden august skal Regeringen beslutte hvordan EUs penge til jordbruget skal fordeles i Danmark i den kommende periode. Danmark kan lægge op til 15 % i Landdistriktsprogrammet hvor pengene bør arbejde aktivt for at løse de bundne opgaver for naturbeskyttelse og biodiversitet og ikke skal suppleres med danske skattekroner.
Kære Regering
Grib chancen for at få EU-penge til at løse de obli- gatoriske opgaver.
Hvor skulle pengene ellers komme fra?
Niels Reventlow / Jan Søndergaard Danmark har en række forpligtelser til at beskytte biodiversiteten i bl.a. skovene. Og hvis
regeringen vil kan EU betale en del af regningen. (Foto fra privatskov ved Sorø)
Af Martin Einfeldt, Dansk Skovforening
Dansk Skovforening holdt generalforsamling 27. maj.
Denne artikel rummer et uddrag af formand Niels Reventlows beretning og den efterfølgende lange og livlige debat.
- I marts holdt Skovforeningen fire velbesøgte skovkredsmøder om det kommende nationale skovprogram.
På alle fire møder sagde medlem- merne nøjagtig samme sætning til Naturstyrelsen: «I skal sætte økono- mien øverst».
- Økonomi går forud for alt andet, fordi økonomi er forudsætningen for alt det vi gerne vil med vores skove, uanset om det er at skabe natur eller glæde i lokalsamfundet, eller om det er glæden ved at producere træ.
- Økonomi er det nødvendige middel, ikke et mål. Skovbruget må sætte økonomien øverst, fordi det er os der har ansvaret for skovene.
Ingen andre sætter skovenes øko- nomi øverst, for ingen andre har det økonomiske, juridiske og praktiske ansvar for skovene.
- Derfor er Skovforeningen nødvendig for skovbruget. Kun Skovforeningen sætter skovenes økonomi øverst over for politikere, myndigheder, organisationer, for- skere og journalister.
Nyt nationalt skovprogram
- På papiret satte det gamle natio- nale skovprogram fra 2002 også skovbrugets økonomi højt. Det var en af de 6 hovedmålsætninger. Men
siden fulgte 10 års afvikling af skov- politikken og ignorering af skov- programmet og senere af anbefalin- gerne fra Skovpolitisk Udvalg.
- Så der er i høj grad brug for at få genoplivet skovpolitikken. Det kommende nationale skovprogram er forhåbentlig kun det første skridt.
Bagefter skal vi sikre at det bliver respekteret og fulgt af regeringen selv og af hele Folketinget.
- Det helt store skovpolitiske problem er nemlig den manglende sammenhæng og konsekvens.
Danmarks reelle skovpolitik føres ofte uden for Miljøministeriet – fx i Fødevareministeriet, Klima-, Energi-
og Bygningsministeriet, Skattemi- nisteriet, Indenrigsministeriet og Finansministeriet. Ofte uden tanke på skovene og skovbruget, men med mærkbare konsekvenser for os.
- Skovforeningen ser skovpro- grammet som en chance for at der måske vil blive ført reel og sammen- hængende skovpolitik i Danmark.
- Med skovbrugets økonomi og konkurrenceevne øverst.
- Med en reel satsning på produk- tion og forbrug af træ som middel til grøn omstilling og en fossilfri fremtid. Både i byggeriet, i energi- sektoren, alle vegne.
- Med betalingsordninger der gør det attraktivt og ubureaukratisk for skovene at producere mere af de andre værdier som samfundet vil have, fx biodiversitet.
- Med en reel satsning på frivillighed og på at opbygge skovejernes tillid, motivation og samarbejde om at skabe biodiversitet, andre naturvær- dier og oplevelser for friluftslivet.
- Med initiativer til at fremme skovbrugets forskning, uddannelser og rådgivning til skovejere. Blandt andet om skovenes sundhed og pro- duktion under klimaforandringer.
- Til juni holder Skovforeningen et debatarrangement om sagen på Folkemødet på Bornholm. Den nye skovminister Kirsten Brosbøl del- tager. Hun vil svare på hvilken reel forskel skovprogrammet skal gøre i Folketinget og i skovene efter det er blevet trykt om et halvt års tid.
Godt samarbejde med Naturstyrelsen
- En vigtig medvirkende årsag til ørkenvandringen i dansk skovpoli- tik i 00’erne var at ledelsen af den daværende Skov- og Naturstyrelse reelt meldte statsskovene ud af skovbruget. Den koncentrerede sig GENERALFORSAMLING
Økonomien
skal øverst
- Økonomi er forudsætningen for alt det vi gerne vil med vores skove, uanset om det er at skabe natur el- ler glæden ved at producere træ.
Det sagde Skovforeningens formand, Niels Iuel Reventlow, på foreningens generalforsamling d. 27. maj.
om at promovere sig selv og skif- tende ministre i medierne.
- Da Naturstyrelsen kom til for 3 år siden med en ny ledelse, begyndte
et glimrende samarbejde med det øvrige skovbrug og med Skovfor- eningen som vi ikke havde det de foregående 10 år.
- Vores klare fornemmelse er at den nuværende Naturstyrelse reelt forstår både nødvendigheden af at sætte økonomien øverst og ser alle de goder det kan give, både i egne skove og i hele skovbruget.
- Vores opgave er at hjælpe Sty- relsen i territoriekampen imod alle de andre ministerier som ikke er optagede af, endsige tager ansvar for, skovenes økonomi. Denne ter- ritoriekamp mellem ministerierne om magten til at bestemme over skovene, skal vi også bruge det na- tionale skovprogram til.
Medlemssituationen
- Skovforeningen har nu næsten 700 skovejende medlemmer. Det er mere end nogensinde, og det er meget opmuntrende. Velkommen til alle vores nye medlemmer.
- Vi har dog stadig langt fra med- lemmer nok til at betale for alle de opgaver vi bør løse for Danmarks skovbrug. Så vi har fortsat brug for medlemmernes hjælp til at hverve nye medlemmer.
GENERALFORSAMLING
Ny adgangsdebat på vej
Niels Reventlow:
- Friluftsrådet vil nu arbejde for be- grænsninger i retten til at tage bru- gerbetaling for aktiviteter i naturen.
- Det får Skovforeningen på bar- rikaderne. Selvfølgelig skal skovene kunne have en indtægt fra friluftsliv ligesom alle andre udlejere af facili- teter kan.
- Vores anbefalinger til skovejerne om brugerbetaling er fortsat: Når der tages betaling, så forklar hvor- for, fx at betalingen skal dække løn, administration og ejendomsskat.
- Tag ikke betaling fra skoler, spej- dere, vandrere og andre bløde grup- per så længe de ikke kræver særlige ydelser fra skoven. Og fortæl til alle at der aldrig nogensinde kommer brugerbetaling for familieskovturen.
Thomas Harttung, Barritskov:
- Ønskerne om nye adgangsregler dukker jævnligt op fra organisationer.
Det er elitebrugere der har det dår- ligt med at skulle bede om lov. De skubber så befolkningen foran sig.
Kunne man udvikle et særprodukt der tager luften af ballonen for elite- brugernes klager?
Niels Reventlow:
- Det er helt rigtigt at nogle, fx mountainbikere, føler sig som en del af en elite der ikke vil spørge.
Hvordan håndterer vi de mange forskellige brugere? Dén diskussion skal vi have med Friluftsrådet, Natur- fredningsforeningen, Naturstyrelsen og politikerne. Vi skal have helt anderledes konkret debat. Også
om at betaling kan give produkt- udvikling.
Marie Kock-Jensen, Friluftsrådet:
- Bekymringen er hvem der så skal betale - brugere, kommunen? Det er vigtigt at vi lytter og videndeler for at løse problemerne derude. Frilufts- rådets bestyrelse skal lave en afgø- relse på det her i den kommende tid.
Der var mødt 150 medlemmer op til Skovforeningens generalforsamling på Hotel Scandic i Silkeborg.
Thomas Harttung, Barritskov. Marie Kock-Jensen, Friluftsrådet.
GENERALFORSAMLING
Naturbeskyttelse og biodiversitet
Niels Reventlow:
- Regeringen og Folketinget har fortsat den internationalt bundne opgave at sikre Danmarks biodiver- sitet. Og Regeringen viser stadig ingen tegn til at ville bruge penge på opgaven.
- Det kan give nervøse trækninger i skovbruget. Man kan frygte hovsa- løsninger og indgreb i skovdriften uden betaling. Det har givet noget polemik i medierne mellem nogle skovbrugere og nogle forskere.
- Skovforeningen går ikke ind i den ideologiske diskussion om hvor meget biodiversitet Danmark bør have. Det overlader vi til de skov- ejere der har ansvaret for de en- kelte skove - og til de politikere der skal finde pengene til eventuel mere biodiversitet.
- Skovforeningen sætter økonomi øverst, også i denne sag, så det bliver bæredygtigt: En betaling der i størrelse motiverer ejerne til at pro- ducere mere biodiversitet. Og på en måde der bygger på frivillighed og sikrer ejernes samarbejde, motiva- tion og engagement.
- Et reelt løft af skovenes biodi- versitet og fortsat stimulering af skov- og naturejerne til at skabe
yderligere naturværdier kan kun ske gennem frivillige aftaler med betaling. Mange års skovhistorie i Danmark viser at frivillige aftaler med skovbruget virker og giver mest og bedst natur for pengene.
Gertrud Knudsen, Naturstyrelsen:
- Omsider er en tilskudsordning om Natura 2000 på plads. Men der er in- gen kø til den. Brug Skovforeningen der kan rådgive og give vejledning om at søge. Naturstyrelsen betaler.
Frederik Lüttichau, 12-mandssektionen:
- Naturordninger uden overhead bliver ikke brugt af ejerne. Og sæt
mål på biodiversiteten, politikken skal være faktabaseret.
Niels Reventlow:
- Ja, vi skal have faglighed ind. Vi støtter forskernes anbefaling af at der udarbejdes et katalog over virke- midler til øget biodiversitet og hvad det koster.
Peter Tillisch, Rosenfeldt:
- Ros til Naturstyrelsen for at komme tættere på ejerne. Kom ud og tal med os. Natura 2000 har vi på vor jord, men vi ved intet om det. Vi skal uddannes.
Brændeafgift
Niels Reventlow:
- Brændeafgiften var måske den største økonomiske trussel nogen- sinde imod skovbruget. Med en fordobling af prisen på brænde og et mareridt af bureaukrati kunne brændemarkedet forsvinde – og dermed en årlig omsætning på 150 millioner kr. og grundlaget for bære- dygtig drift af løvskove i Danmark.
- Men ingen andre forstod eller in- teresserede sig for alvor for brænde- afgiftens katastrofale konsekvenser for skovenes økonomi og dermed for skovene.
- Vores folkelige gennembrud i kampen mod brændeafgiften kom da vi fortalte om brændeafgift på raftehegn.
- Uden Skovforeningens gigantiske og mesterlige indsats var katastrofen sket for Danmarks skove.
- Det er fantastisk at sagen blev vundet, at brændeafgiften blev und- gået, at skovbruget fik over 50.000 facebookbrugere i direkte tale – og at skovbrugets produktion af ved-
varende, fossilfri, forsyningssikker- hed og lokal energi blev mere synlig end nogensinde tidligere i den of- fentlige debat.
- Men sagen peger også på det mest uhyggelige perspektiv: Risi- koen for at hovsa-beslutninger fra helt andre politikområder rammer skovbruget utilsigtet og urimeligt hårdt. Samtidig vil ingen politikere tage sig af problemet bagefter fordi skovbruget er for småt og usynligt til at være politisk interessant.
- Derfor er Skovforeningens aller- vigtigste opgave at sikre skovbruget så meget politisk opmærksomhed at hovsakatastrofer som brændeafgiften – og alt hvad der ellers kan ske af politiske katastrofer i fremtiden – ikke kommer til at ske.
Lars Hvidtfeldt, Landbrug og Fødevarer:
- Afgiften lærte os hvor vanskelig politik er: En enkelt skovejer eller landmand med våde øjne flytter ikke noget politisk. Det er folket der skal mobiliseres, og det viste Skovforeningen ved at mobilisere Silvan-folket.
Gertrud Knudsen, Naturstyrelsen. Frederik Lüttichau, 12-mandssektionen.
Lars Hvidtfeldt, Landbrug og Fødevarer.
GENERALFORSAMLING
Arveafgift
Niels Reventlow:
- Synlighed er afgørende for alle er- hverv, også skovbruget. Hvis ikke vi er synlige i medierne, vil ingen poli- tiker interessere sig for skovbrugets vilkår, muligheder og problemer.
- Nogle af vores vigtigste sager – fx skat på jord og arv – kan vi dog kun gøre synlige i medierne hvis der er skovbrugere som viser de negative konsekvenser i skovene og naturen af disse afgifter og ikke blot at det er synd for ejerne. Hvis der er nogle til stede i dag der vil stille op til sådan en medieomtale, så kom endelig frem.
- Arveafgift er nok mere skadelig i skovbruget end i noget andet er- hverv. Afgiften ødelægger langsigtet værdiopbygning og er et lige så stort problem for samfundet som for ejerne. Hvis vi kan få fokus på dét i medierne, har vi en chance for også at få politikernes interesse for sagen. Ellers må skovbruget satse på en generel lempelse af arveaf- giften for danske virksomheder.
Peter Vagn-Jensen, Selchausdal:
- Ser Skovforeningen forgældelsen som følge af generationsskifte?
Lars Hvidtfeldt, Landbrug og Fødevarer:
- Pengene til en lempelse af generati- onsskifteafgiften er reserveret til en blå regering. Nu skal vi blot holde fingrene i rillen, løbet er ikke kørt
endnu. Vi skal fortælle hvorfor dette er vigtigt.
Anne Sophie Gamborg, Danske Godser og Herregårde:
- Dejligt at arveafgiften bliver nævnt. Vi skal alle have det på dags- ordenen. Det kan blive et problem at Venstre får en ny formand og at aftalerne med den gamle så måske ikke holder. Tal om det ude på landet.
Niels Reventlow:
- Vi samarbejder både med land- bruget og andre erhverv om genera- tionsskifter. Det skal være økonomi, der skal investeres. Det er vigtigt at politikerne forstår at det ikke bare er skovejere der er irriterede. Nøglen er dosering og timing af budska- berne, de skal tilpasses de politiske muligheder.
I må gøre noget selv
Peter Tillisch, Rosenfeldt:
- I bliver sgu nødt til at gøre noget selv - Niels kan ikke løse det hele, kom i gang. I kan ikke bare blive ude i skovene og passe jer selv. To eksempler:
- Skovens Dag: 50 arrangementer er 10 pr. skovkreds hvert år. Så må folk tage sig sammen. Hjælp hinanden.
Vi bliver nødt til at stå i skovene og tale med folk.
- Grønne råd i kommunerne: De er så vigtige, dér skal I også være. I møder byrådsmedlemmer, embeds- mænd, organisationer, det er dér det sker.
Marie Louise Friderichsen, Allingkloster:
- Vi skal diskutere adgang derude.
Og frivillighed. Der sidder borger- grupper på spring til at lave akti-
viteter på vores jord og kommuner der gerne vil give det gratis. Vær
med fra starten så det ikke er et tag-selv-bord på vores jord.
Peter Vagn-Jensen, Selchausdal. Anne Sophie Gamborg, Danske Godser og Herregårde.
Peter Tillisch, Rosenfeldt. Marie-Louise Friderichsen, Allingkloster.
GENERALFORSAMLING
Skovbrugsuddannelserne
Niels Reventlow:
- Skovforeningen, HedeDanmark og Skovdyrkerne samarbejder godt med Skovskolen og Skov & Land- skab på Københavns Universitet om at sikre fagligt stærke medarbejdere og ledere til skovbruget i fremtiden.
- Der er etableret en mentorord- ning for at fremme kontakten mellem de studerende og skovbruget. Ord- ningen har været en succes, og flere mentorer har meldt sig. Vi opfordrer alle skovfolk til at tale med os om muligheden for at blive mentor for studerende.
- Vi fortsætter arbejdet for at styrke det skovbrugsfaglige indhold i uddannelsen og de studerendes erhvervsparathed på skov- og land- skabsingeniørstudiet. Især i disse år kommer mange nye initiativer i skovdyrkningen. Der er brug for viden og uddannelse til at udvikle skovbruget og til at rådgive om indholdet og konsekvenserne for skovene.
Henrik Bach, Danske Skov- og Landskabsingeniører:
- Vi ser meget gerne flere mentorer.
Ordningen er afgørende for udvik-
lingen af de studerendes interesse for uddannelsen. Skovskolens skov- uddannelser er små, de risikerer at blive slået sammen med helt andre uddannelser.
Ulve i Danmark
Inge Kronborg, Kjellerup Plantage:
- Hvad mener Skovforeningen om ulve i Danmark?
Peter Busck, Rye Nørskov, som deltog for Skovforeningen i Vildtfor-
valtningsrådets ulvegruppe i 2013, svarede:
- Ulven er EU-beskyttet, det er der intet at gøre ved. Nu har vi gjort alt for få en operationel forvaltnings- plan der kan håndtere problemerne.
Naturstyrelsen har ansvaret som myndighed, så henvend jer til dem hvis der er mistanke om ulv.
Stop for skovskilte
Dorte Howard Grøn, Randbøldal Skov:
- Hvor bliver skovskiltene af – de grønne skilte der viser adgangsreg- lerne ved skovens indgang? Skiltene kan bestilles i Skovforeningen, men der er stop for leveringen i øjeblikket.
Direktør Jan Søndergaard, Dansk Skovforening:
- Naturstyrelsen betaler produktion og forsendelse af skiltene. Budgettet plejer at passe til efterspørgslen, men styrelsens aftale med en ny skilte- leverandør i 2013 indebærer meget dyrere transport. Derfor er budgettet brugt, og leveringen er stoppet indtil der kommer penge igen.
- Skovforeningen sætter alle be- stillinger på venteliste og maser på overfor Naturstyrelsen for nye bevilinger til at sende skiltene ud til skovene.
Kommuner der ejer skov
Henrik Bach, Danske Skov- og Landskabsingeniører:
- Er der opbakning til Skovforenin- gens ERFA-gruppe for kommuner der ejer skov?
Jan Søndergaard, Dansk Skovforening:
- Ja, ERFA-gruppen fungerer godt og holder to møder om året med suc- ces. Flere kommuner har meldt sig ind i Skovforeningen, og vi håber på endnu flere. Vi tilbyder en særlig ra- bat på kontingentet for kommuner.
Inge Kronborg, Kjellerup Plantage.
Henrik Steffensen Bach, Danske Skov- og Landskabsingeniører.
Dorte Howard Grøn, Randbøldal.
AHWI GRENKNUSERE og RODFRÆSERE
Effektive – også i juletræskulturer
Grenknuser type FM500-2000 Rodfræser type RFL700-2000
• Knusning af skrottræer i spor
• Knusning af enkelte rækker
• Knusning af stubbe i kørespor
• Knusning af hele stykker
• Effektiv ved omlægning til ny kultur eller tilbage til landbrugsjord
• Sønderdeler stubbe op til 30 cm i én arbejdsgang
• Arbejdsdybde op til 30 cm i én arbejdsgang
Wirtgen A/S · Taulov Kirkevej 28 · 7000 Fredericia Tlf. 75 56 33 22 · Fax 75 56 46 33 · e-mail: wirtgen@wirtgen.dk
For nærmere oplysninger kontakt:
Begge maskiner fås i forskellige
arbejds bredder og størrelser, og til traktorer med en ydelse fra ca. 100 HK op til 400 HK.
12th International Key Trade Fair for Forestry and Forest Technology with Scientifi c Conferences and Special Shows
July 16–20, 2014 Messe München Munich, Germany
Yardstick for Forest and Technology
Contact:
ExpoService ApS info@exposervice.dk Tel. +45 6166 0098
Buy your ticket online.
Save up to 35%.
www.interforst.com/en/tickets
Af seniorkonsulent Hans M.
Hedegaard, Dansk Skovforening
Tilskudsordningen til gen- plantning efter de to storm- fald i 2013 er nu klar.
Der er ikke større ændrin- ger i indholdet i forhold til reglerne ved 2005-stormfal- det.
Der er dog visse ændrin- ger i sammensætningen og størrelsen af tilskuddet.
Efter stormfaldet den 28. oktober besluttede Stormrådet, at der ikke var sket et stormfald i lovens for- stand. Først efter et nyt stormfald den 5. december traf Stormrådet beslutning om, at der nu var sket et stormfald i lovens forstand. Herefter
kunne begge stormfald indgå i an- meldelserne.
Efter mange genvordigheder blev tilskudsordningen til genplantning efter stormfaldene i 2013 aktiveret.
Det var forventet, at dette skulle ske efter en ny bekendtgørelse, der havde været i høring. Alligevel besluttede Stormrådet, at bekendt- gørelsen fra 2005-stormfaldet også skulle anvendes ved 2013 stormfal- dene.
Tilskudsordningen
efter stormfaldene i 2013
Det er nu muligt at få tilskud til genetablering efter fladefald, såvel til gentilplantning, såning og ekstensiv kultur. (Foto af Kobbermølleskoven ved Kruså der blev ramt i oktober 2013).
Forløbet viste klare problemer med at definere, hvad der i loven menes med, at der inden for en landsdel skal være væltet træer, der svarer til et års normalhugst inden for området. Forløbet viste også, at der ved fremtidige stormfald skal findes andre, mere effektive og hur- tige metoder til at opgøre størrelsen af stormfaldet.
Hovedpunkter
Der kan som hidtil ydes tilskud til oprydning og genplantning til stormfaldsramte skove, der har tegnet en basisforsikring.
Arealer
Tilskud ydes som sidste gang til fladefaldsarealer samt til selvforyn- gelse efter spredt fald – dog fortsat ikke i træarterne rødgran og sitka- gran. I spredt fald er det et krav, at mindst 1/3 af vedmassen er væltet, og at bevoksningen efter stormen består af mindst 50% robuste træer.
Arealkravene er også uændrede.
Det enkelte stormfaldsareal skal således være mindst 0,2 ha, og stormfaldet på en ejendom skal være mindst 0,5 ha. Der ydes ikke tilskud til et areal svarende til 1/60 af skovens bevoksede areal før stormfaldet.
Skoven som helhed
Der gælder i øvrigt følgende krav til skoven som helhed:
• Skovens løvtræareal før stormfal- det skal fastholdes eller øges.
• Indtil sidste rate af tilskuddet er udbetalt, må eksisterende robuste bevoksninger ikke udskiftes med mindre robuste bevoksningstyper.
• Indtil sidste rate af tilskuddet er udbetalt, skal eksisterende løv- træbevoksninger bevares som løv.
• I skove, hvor løvtræprocenten før stormfaldet var mindre end 10%
skal mindst 10% af det areal, der gives tilskud til genplantes med løvtræbevoksninger.
• Genplantningen af de stormfæl- dede arealer skal medvirke til at skabe en mere robust skov.
Det er muligt at opdele ansøgningen i etaper.
Tilskudssatser
Tilskudssatserne og kombinationer af tilskudselementerne er ændrede i forhold til tidligere stormfald.
Tilskud til oprydning er dog
STORMFALD
Kombinationsmuligheder for tilskud under ordningen for genetablering af skov.
Fladefald Spredt fald
Gentilplantning (B1) Såning & ekstensiv kultur (B2)
Selvforyngelse (B2)
Tillæg Grundtilskud til
gentilplantning med 50 % robuste arter
Grundtilskud til gentilplantning med 25 % robuste arter
Grundtilskud til ekstensiv
kultur
Grundtilskud til såning
Grundtilskud til foryngelse
Anvendelse af mindst 80%
robuste arter
x Anvendelse af mindst 80%
robuste løvtræsarter
x
Tilplantningsplan x x x x x
Kulturhegn x x x x x
Anvendelse af mindst 500 ammetræer pr. ha.
x x x x
Pesticidfri anlæg og skån- som jordbehandling
x x x x x
Bevaring af op til 5 stående robuste træer pr. hektar
x x x x
Hensyn til fortidsminder x x x x x
Lokalitetskortlægning x x x x x
Stormfaldsordningens fremtid
Skovforeningen ser behov for en ændring af såvel stormfaldsloven som bekendtgørelserne om forsikring og genplantning.
På et åbent samråd den 17. december 2013 medgav den nyudnævnte erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, at der kunne være behov for at se på lovens definitioner af stormfald. Herunder kunne der især være behov for at se på afgrænsningen af det område hvor der skal være sket et stormfald.
Skovforeningen ønsker ved samme lejlighed, at forbuddet mod at nu- værende skovejere kan tegne en forsikring, der giver adgang til genplant- ningstilskud ophæves. Vi mener at muligheden for at tegne forsikring ikke kun skal gælde i en periode efter et ejerskifte (generationsskifte m.m.
undtaget).
Herudover ønsker vi en ensretning af reglerne i forsikringsordningen og i genplantningsordningen. Fx ønsker vi det ulogiske 1/60 fradrag i til- skudsordningen fjernet.
uændret. Det er for fladefald 10.000 kr/ha og for arealer med spredt fald 5.000 kr/ha. Det er en betin- gelse, at der rent faktisk foretages en oprydning på arealerne.
Tilskud til oprydning ydes kun til arealer der genkultiveres med til- skud samt til arealer, der udlægges til naturlig tilgroning eller som åbne arealer.
Skemaet viser hvilke former for tillæg, der kan ydes til grundtilskud- dene og de forskellige kombinati- onsmuligheder for tilskud under genplantningsordningen.
Der er udarbejdet en vejledning som viser satserne for de nævnte
elementer. Det skal bemærkes, at til- skud til genplantning med kun 25%
robuste arter i udgangspunktet kun kan ydes til de magre jorder.
Levende planter
Der er ligeledes fastsat krav til an- tallet af levende planter i de enkelte kulturer. Kravet skal nu opfyldes på tidspunktet for indberetningen, der kan ske lige efter plantningens gennemførelse og ikke på et senere kontroltidspunkt.
Luftfotos
Luftfotografier foretaget efter storm- faldene forventes at være tilgængelige sidst på sommeren. Luftfotografierne kan være en stor hjælp i forbindelse med opgørelsen til ansøgningen om tilskud og til dokumentation af stormfaldsarealerne.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen for tilskud er 1.
december 2014.
STORMFALD
Vejledning
Der er udarbejdet en vejledning i til- skud til genplantning. Den vil kunne findes på www.stormraadet.dk og www.nst.dk (Ved redaktionens slutning var den dog endnu ikke lagt ud).
INTERNATIONAL SOCIETY OF ARBORICULTUR1924 PRESERVATIONRESEARCHSCIENCE E
Alle skoventreprenøropgaver udføres
Besøg os på www.jjskovservice.dk
JJ Skovservice
v/Jens Johansen . Vadet 2 DK 4660 St. Heddinge
tlf. +45 56 50 32 02 fax +45 56 50 32 03 mobil +45 20 45 82 02
Data:
Bredde: 215 cm Længde: 200 cm Vægt: 850 kg Højde m. kran: 240 cm Arbejdsbredde: 24-28 m
Spreder ca. 3.000 kg/t Kapacitet: 1.500-2.800 kg Kraftbehov: 50 HK
Standardudstyr:
ł 6SUHGHURSWLOP ł 7ULQO¡VP QJGHUHJXOHULQJ ł $IEO QGLQJWLOKHQKROGVYLV
højre og venstre ł 372RPGUHMQLQJHU Optioner:
ł .UDQWLOSnI\OGQLQJDIJ¡GQLQJ fra big bags m.m.
ł JHWNDSDFLWHWSnRSWLONJ ł .¡UVHOVDIK QJLJGRVHULQJ Fordele:
ł 6WRUNDSDFLWHW
ł (IIHNWLYVDPWSU FLVGRVHULQJ ł ,QJHQJ¡GVNQLQJDIN¡UHVSRUHW Team-Service ApS
Bjergagervej 3 6NnUXS)\Q 7 (PDLOPDLO#WHDPVHUYLFHGN www.team-service.dk 6WRUNDSDFLWHWRJSU FLVLRQNHQGHWHJQHUGHQQHOXIWJ¡GQLQJVVSUHGHU'HQHUPnOUHWWHW
IUHPVWLOOHWWLOMXOHWU HURJDQGUHU NNHNXOWXUHU76$LU0DWLFVSUHGHUYLQNHOUHWDI J¡GQLQJVUHWQLQJHQ P WLO EHJJH VLGHU DI PDVNLQHQ XGHQ DW J¡GVNH N¡UHVSRUHW 7DQNHQUXPPHUVRPVWDQGDUGRSWLOFDNJPHGPXOLJKHGIRUXGYLGHOVHWLOHQVDPOHW NDSDFLWLHWSnRSWLONJ76$LU0DWLFVSUHGHURSWLONJWRJVSUHGHUHQ KDUWULQO¡VP QJGHUHJXOHULQJPHGK\GUDXOLVNVQHJO'HUHUPXOLJKHGIRUN¡UVHOVDIK QJLJ GRVHULQJVDPWJHQVLGLJXDIK QJLJDIEO QGLQJSnEHJJHVLGHU
T
eam -S
erv iceTS 1500 Air Matic
Af skovbrugsstuderende Sofie Walseth, Dansk Skovforening
Skovens Dag blev afholdt i 51 private og kommunale skove d. 4. maj. Der var 8.500 deltagere på en solrig dag.
Der var gennemgående stor tilfredshed med arran- gementet og deltagelsen.
Traditionen tro blev Skovens Dag afviklet den første søndag i maj. Det var en flot forårsdag med masser
af solskin. For andet år i træk var det kun de private og kommunale skove, der deltog; statsskovene var ikke med.
Dagen bød på 51 forskellige ar- rangementer rundt om i landet.
Skovforeningen har fået tilbagemel- dinger fra 45 skove med i alt 7.497 deltagere. På den baggrund skønnes det samlede deltagertal til 8.500.
Arrangørerne blev bedt om at be- svare følgende spørgsmål:
- Hvad var de vigtigste aktiviteter på dagen, og forløb de som du forventede?
- Hvor mange gæster havde du, og var det flere eller færre end du forventede?
- Hvordan vurderede du gæsternes oplevelse, og var det hvad du havde håbet på?
- Hvad fik du alt i alt ud af dagen, og var det bedre eller dårligere end du forventede?
- Hvor meget tid og hvor mange penge brugte du på arrangementet?
Nedenfor bringer vi uddrag af nogle af de mange tilbagemeldinger, som indeholder gode ideer til næste års Skovens Dag.
Fløng Folkeskov
(2640 Hedehusene)
Fløng Folkeskov ligger lige nord for Fløng by. Borgerne har kunnet give økonomiske bidrag til anlæg af 4 ha
Skovens Dag 2014 i fint vejr
Skovning af den store bøg samlede store og små (Hvidkilde).
skov gennem Growing Trees Net- work. De sidste træer blev plantet på Skovens Dag af 250 fremmødte, EU’s Klimakommissær Connie Hede- gaard og Høje-Taastrup’s borgmester Michael Ziegler.
Mange borgere har nu et klister- mærke på bilen som bevis på, at de har købt 21 træer for 399 kr.
Dermed får de over nogle år gjort deres bilkørsel CO2-neutral. Samti-
dig værner de om fremtidens lokale drikkevand og producerer ilt.
Hele skoven er på 11 ha. De sid- ste 7 ha er plantet af Banestyrelsen som erstatningsskov i forbindelse med anlæg af den nye jernbane til Ringsted. Skoven er starten på et større skovområde der vil brede sig nordover. Området har i en årrække været afgræsset for at beskytte vandforsyningen til Fløng Vandværk.
Kærehave Skov
(4100 Ringsted)
De vigtigste aktiviteter på dagen var skovture, skattejagt, svævebane, træklatring, fangst af vandhulsdyr, orienteringsløb – samt servering af popcorn, pandekager, kaffe, safte- vand og kage i to bålhytter.
Der var 400 deltagere til arran- gementet, som alle var glade og til- fredse. Desuden har der været god PR i forhold til kommunen.
Haslev Orned
(4690 Haslev)
Skovfoged Jesper Jørgensen på Bregentved lavede to vandreture på Skovens Dag, først i Grevindeskoven og senere i Haslev Orned. Redaktio- nen var med på den sidste med 30 deltagere.
Deltagerne fik et papir med et skovkort og en kort præsentation af skovdistriktet. Og så gik det ellers i rask tempo ud i skoven. Der blev fortalt om de forskellige træarter, især om dyrkningsmodellen for eg med hovedtræer og opkvistning, men også bøg, ask, spidsløn, rød- gran og lærk.
Vi passerede flere renafdrifter hvor vi fik at vide hvad der bliver plantet bagefter. Der blev vist flere klippebevoksninger, en kåret frø- SKOVENS DAG
Borgmesteren og EU’s klimakommissær plantede et træ i Fløng Folkeskov.
Små og store med håndsav (Brøndbyskoven). Servering af urtefrikadeller med bl.a. brændenælder (Brøndbyskoven).
avlsbevoksning af bøg og asketræer der var ved at gå ud.
Der blev fortalt om flere special- produkter fra skoven - thuja hvor tæerne var bevaret efter ønske fra køberen, hegnspæle af cypres samt egekævler der skulle bruges til Steinway flygler.
En højspændingsledning der har gået tværs gennem skoven er netop blevet gravet ned, og der er nu an- lagt vildtager og skovbevoksninger på området. Til sidst kom grup- pen forbi en brændestak hvor det blev fortalt hvordan man kan købe brænde.
Det var tydeligt at de fleste del- tagere var fra lokalområdet. De er kommet i skoven i mange år og ken- der den ud og ind. Gennem skovturen fik de så generelle informationer om skovdriften og baggrunden for en række af de ændringer der var sket i skoven.
Der var stor spørgelyst, så turen kom til at vare næsten en halv time mere end planlagt.
Faksinge Skov
(4720 Præstø)
De vigtigste aktiviteter på dagen var to guidede havørneture med stor
tilslutning til begge ture. Deltagerne fik set havørnene ved reden på den anden side af Even Sø. En lokal fugle- guide fortalte om havørnene på Syd- sjælland og om havørnenes biologi og levevis.
Skovejer Gerner Wolf-Sneedorf fortalte om glæder og udfordringer ved at være skovejer.
Der var også stor tilslutning til spejdernes aktiviteter ved bålpladsen, og det var godt at have en base i skoven, hvor folk kunne samles og være i længere tid. Spejderne hjalp med snobrødsbagning, pandekager over bål med urter fra skoven og snitteaktiviteter.
Der kom i alt 75 gæster i løbet af dagen. Det var bedre end forventet, og det var en stor succes at delta- gerne fik oplevet havørnene.
Folkeskoven Tappernøje
(4733 Tappernøje)
Der kom mellem 130 og 200. Det er svært at plukke enkelte aktiviteter ud, da de alle sammen kørte godt og trak forskellige målgrupper til dagen.
Vi havde Byg en fuglekasse, Søens Liv, Åbning af ridesti og ponyture, klovn der optrådte og salg af pande- kager fra bålet. Arrangementet hvilede i sig selv og gav nok lidt overskud til at vedligeholde faciliteter i skoven.
Den lokale Fakta havde sponso- reret drikkevarer, og der blev solgt
SKOVENS DAG
Nyudsprungen bøgeskov (Haslev Orned).
Helen Holm ser hvad der blev fundet i søen (Folkeskoven Tappernøje).
Træklatring (Laadenbjerg).
temmelig mange pandekager. Akti- viteterne kostede ikke noget – Klov- nen var sponsoreret af Næstved Kommunes kulturpulje, fuglekas- serne blev lavet af afskær af lærke- brædder, og de resterende aktivite- ter krævede ikke materialer.
Dagen var en stor anerkendelse til den lille gruppe der arrangerede den.
Wedellsborg Gods
(5592 Ejby)
Godset slog dørene op og inviterede alle interesserede til en spændende eftermiddag i naturen. Vi havde for- ventet omkring 70 deltagere – men blev overrasket af 350 gæster!
Turen blev indledt af en lokal historiker, der berettede om godset og slægtens historie. Herefter viste professsionelle skovfolk fra Wedells- borg Skovbrug hvordan man på sik- ker vis med moderne maskiner, der som en dinosaur med enorme skål- kæber, kan fælde et stort bøgetræ så let som ingenting.
Programmet gik over al forvent- ning, og der var stor tilfredshed med arrangementet – både hos pub- likum og os!
Hvidkilde Gods
(5700 Svendborg)
Der kom hele 265 deltagere. Der
blev bl.a. fremvist tre forskellige skovmaskiner.
Skovning af den store bøg sam- lede store og især små; og interes- sant nok blev der især spurgt om, hvad træet skulle bruges til, og hvad det var værd.
Da træet skal leveres til Y-stolen var sagen jo god; men gæsterne var ganske forbløffede over træprisernes betydning og udsving – altså ganske godt for forståelsen af markedsvilkå- rene for en skovejer.
Næsten samtlige 265 deltagere kom hen og gav hånd og meddelte at de gerne kom igen, når jeg holdt næste skovtur.
Skovning med stor skovningsmaskine (Wedellsborg).
Det hobitte savværk (Hammer Bakker).
Savning med håndsav (Egsmark Plantage).
SKOVENS DAG
Laadenbjerg Plantage
(5985 Søby)
Skovens dag på Ærø forløb over al forventning. Vi talte 54 gæster, som bagte 83 fladbrød på pander over bål.
Vi havde planlagt forskellige ak- tiviteter, bl.a. rundvisning ved Laa- denbjerg fonden. Dette tiltrak 20-30 primært ældre mennesker. Herefter var der fri mulighed for træklatring, gps-løb, ophold ved bålet med bag- ning af fladbrød, bueskydning samt at undersøge livet ved søen bl.a.
med en levende snog. Dette tiltrak primært børnefamilier.
Træklatring og bueskydning samt bålet var mest populært. Vi havde planlagt at tappe birkesaft, men det var for sent, så vi endte med at lave brændenældesuppe i stedet for serveret i plastickrus. Det var en stor succes!
Egsmark Plantage
(8400 Ebeltoft)
De guidede ture og jagt- & natur- stien trak mange deltagere. Lige- ledes var der stor interesse for de- monstrationen af træfældning med motorsav og den dertil knyttede konkurrence om træets højde.
Jagthundeopvisningerne var populære, det samme var bue- og luftbøsseskydningen, og de grillede vildtpølser blev rost af alle. Mange børn syntes også, at det var spæn- dende at save med hånd-skovsav og at kløve træ med en flækøkse.
Der kom mellem 150 og 200 per- soner - færre, end vi havde håbet, men flere end vi havde frygtet.
Markedsføringen havde så godt som totalt svigtet, og derfor blev der i sidste øjeblik udsendt ca. 200 mails til forskellige naturinteres- serede personer med vedhæftet an- nonce og pressemeddelelse. Og det gav jo trods alt et vist resultat.
Hammer Bakker
(9380 Vestbjerg)
Alle aktiviteter forløb over al for- ventning. Vi skønner, der har været 400-450 besøgende (efter antallet af biler), det var lige så overvældende som sidste år. Alle, vi talte med, var glade for arrangementet.
Skovens Dag faldt sammen med vores årlige forårsmarked, hvor der er mange aktiviteter som fx ”Det Hobitte Savværk”, trædrejning, bue- skydning med gammeldags og mo- derne buer, guidet tur med Ornitolo- gisk Forening, bål og snobrødsbag- ning samt diverse boder med salg af bl.a. honning, pileflet, norsk husflid i
træ, træskærearbejde, fuglehuse og mejsekasser.
Desuden var Ideon skovcafe, ba- geri og skovbutik åben, og kaffen og lagkagen kunne nydes i den dejlige skovhave.
Uhrehøje Plantage
(9640 Farsø)
Arrangørerne var meget positive, da der kom 400 - 150 flere end sidste år.
Det vigtigste ved dagen var alle de mange glade besøgende og at alle skovens brugere deltog med hver deres aktivitet. Der kom nye medlemmer til de deltagende for- eningers aktiviteter.
Bøgsted
(9800 Hjørring)
Vejret var enestående - køligt og sol- rigt. 60 gæster, 3 børn og to hunde mødte op; en interesse vi aldrig har oplevet før.
Vores skovfoged, Jens Hillligsøe fra HedeDanmark, ledte en rundgang og foredrog fornemt og instruktivt over emnet Skoven og dens Folk.
Forskellige skovparter og deres særegenhed og behov blev belyst.
Deltagerne udviste stor interesse og spørgelyst.
Turen sluttede ved en af vore mange søer, hvor der blev serveret vand og kage doneret af HedeDan- mark. Konklusionen må være at Skovens Dag er en fremragende ide for at informere lokalbefolkningen om alle de fascinerende, økonomiske og alvorlige krav, som følger med at have en skov.
Alle deltagere på Skovens Dag 2014
opstillet efter postnummer:
2605 Brøndbyskoven 2640 Fløngskoven 2840 Frederikslund Skov
2880 Lyngby Åmose og Frederiks- dal
2970 Jagt- og Skovbrugsmuseet, Hørsholm
3460 Rude Skov 3720 Almindingen
4000 Boserupgård Naturcenter 4060 Strandskoven ved Munke-
holmbroen 4100 Kærehave 4180 Kongskilde 4220 Korsør Lystskov 4300 Ladegårdsskovene 4682 Grevindeskoven 4690 Haslev Orned 4720 Faksinge Skov
4733 Folkeskoven Tappernøje 4760 Rosenfeldt
5500 Kongebroskoven Middelfart 5592 Wedellsborg Gods
5683 Skovdyrkerne Fyn 5700 Hvidkilde Gods 5900 Konabbe Skov 5985 Laadenbjerg Plantage 6000 Houens Odde
6100 Haderslev Østerskov 6300 Gottes Grue
6682 Klelund Dyrehave 6800 Sdr. Plantage, Varde 7000 Trelde Næs
7100 Nørreskoven ved Vejle 7260 Sdr. Omme Plantage 7500 Skovlund Plantage 7900 Legind Skov
8300 Rathlousdal Skovdistrikt 8400 Egsmark Plantage 8450 Frijsenborg Skovbrug 8680 Rye Nørskov Gods 8700 Oens Vandværksskov 8700 Ulvedalen
8752 Skov ved Yding Skovhøje 8930 Nordre Fælled, Randers 8963 Løvenholm/Skovskolen El-
drupgård
8981 Høgshøj Folkeskov i Spen- strup
9280 Høstemark Skov 9330 Dronninglund Storskov 9380 Hammer Bakker 9560 Tofte Skov
9574 Bælum Sønderskov, Rebild Kommune
9640 Uhrehøje Plantage 9800 Bøgsted
^ŬŽǀĂĚŵŝŶŝƐƚƌĂƚŝŽŶ
ͲĞŶƚŝůůŝĚƐƐĂŐ ƐŬŽǀƌŝĚĞƌ&ƌĂŶŬ>čƌŬĞ
^<KsƌĂĂĚŐŝǀŶŝŶŐĞŶ důĨ͗͘ϯϬϮϮϳϮϱϱ
ͲŵĂŝů͗ĨƌĂŶŬůĂĞƌŬĞΛŵĂŝů͘ĚŬ
ǁǁǁ͘ƐŬŽǀƌĂĂĚŐŝǀŶŝŶŐĞŶ͘ĚŬ
Af Martin Einfeldt, Dansk Skovforening
Temaet var ”Skovens Folk”.
Alle deltagere ved Skovens Dag kunne deltage i en fotokonkurrence.
Der blev i alt indsendt 207 fotos til konkurrencen som havde temaet
”Skovens Folk”.
Fældning af bøg
1. præmien gik til Karoline Lindquist Galsgaard. Hun har taget et billede af fældning af en gammel bøg på Wedellsborg, Vestfyn.
Et par sekunder inden billedet er taget har skovarbejderen skåret det sidste fældesnit. Træet er fanget i det øjeblik hvor det er på vej ned mod jorden.
Skovarbejderen træder væk fra træet, skråt baglæns i forhold til faldretningen. Det er lige efter bo- gen og sikkerhedsforskrifterne.
Godt humør
2. præmien gik til Anders H. Peter- sen. Hans billede er taget på Trelde Næs ved Fredericia.
Det er et billede man bliver i godt humør af at se på. Og det viser hvor godt humør alle folk bliver af at komme i skoven. Uanset alder.
Blomster
3. præmien gik til Mette Mens Ras- mussen. Hun har taget det i Bose- rup skov ved Roskilde.
Dette foto repræsenterer alle de mange gode fotos der er sendt ind til konkurrencen, uden at de nød- vendigvis viser noget om skovens folk. Billedet viser en af de meget almindelige urter i skoven – Stor Fladstjerne – og hvor smuk skoven er, også når man går tæt på de små detaljer.
Arrangører
Skovens Dag arrangeres af Dansk Skovforening og private og kommu- nale skove. Skovens Dag støttes af Nordea-fonden og G. B. Hartmanns Forskningsfond. Præmierne i foto-
konkurrencen er 3 flotte kameraer som er doneret af Olympus.
Se alle de indsendte billeder og præmierne på www.skovensdag.dk >
Fotokonkurrence SKOVENS DAG
Vinderne af fotokonkurrencen
ved Skovens Dag 2014
KORT NYT
info@orbicon.dk www.orbicon.dk
Grøn projektleder med erfaring
Det lyder måske som en modsætning, men hvis du har erfaring med arealplanlæg- ning og registrering af grønne områder, så er det dig, vi leder efter.
Du er uddannet landskabsarkitekt, skov- og landskabsingeniør, forstkandidat, jordbrugs teknolog eller lignende og har minimum fem års erfaring.
Dit nye job bliver i landets mest spændende rådgivervirksomhed, der løser en bred vifte af opgaver og udfordringer inden for natur, miljø, forsyning og byggeri.
Dit skrivebord står klar på Klostermarken 12 i Viborg.
Se hele opslaget på orbicon.dk/job
Nye jagtregler
Nye jagttider for 12 fuglearter
Miljøministeren har indført nye jagt- tider, som gælder allerede i denne jagtsæson.
Fasanhønen kan nu jages fra 1.
oktober og ikke først fra midten af oktober. Desuden kan grågås, blis- gås og kortnæbbet gås nu jages på land i januar.
Jagttiderne afskaffes på bl.a. stor og toppet skallesluger, og sølvmåge.
Sølvmågen er i nogle byer til gene, og derfor kan kommuner nu få til- ladelse til at regulere sølvmåger i et helt boligområde.
Ræve kan fremover kun reguleres i yngleperioden med tilladelse fra Naturstyrelsen. Derimod må man stadig regulere flere andre arter året rundt uden tilladelse: mink, mårhund, vildkanin, muflonvædder, ilder og vildsvin.
Nye ændringer om fire år
Jagttiderne ændres først igen om fire år - før skete det hvert tredje år. Vildtforvaltningsrådet skønner at det er lettere at se virkningen af nye jagttider når der er gået fire år siden en ændring.
Lyddæmpere nu tilladt
Det er nu tilladt at bruge lyddæm- pere på rifler. Lyddæmpere betyder at jægerne får færre høreskader.
Desuden er der et mindre rekyl, og det vil give større træfsikkerhed.
Ny naturfond
i Vordingborg
Lokale repræsentanter for en række organisationer har grundlagt en na- turfond for Vordingborg Kommune.
Fonden blev præsenteret på Rosen- feldt Gods d. 14. maj under overvæ- relse af 40 mennesker.
Formålet med fonden er dels at opkøbe og sikre naturområder på Sydsjælland og Møn, dels at bevare en rig natur med sjældne arter – og dermed også sikre grundvand, bi- drage til reduktion af CO2 og regn- vand mv. Læs mere på
www.vornaturfond.dk
Bestyrelsen for fonden består af Peter Ferdinand (formand), Danmarks Naturfredningsforening;
Torben Nielsen, Dansk Landbrug;
Henrik Dahl, Dansk Ornitologisk Forening; og Peter Tillisch, Dansk Skovforening.
Skovbrugets maskinudstilling blev afholdt på Langesø 22.
maj i flot vejr.
Der var nyheder indenfor kortlægning med droner, opsætning af hegn, fælde- udstyr, basismaskine og flere håndredskaber og juletræsudstyr.
Langesø er hvert år rammen om ud- styr til juletræer og klippegrønt. Og hvert fjerde år afholdes en messe for udstyr til den vedproducerende del af skovbruget.
Men selvom det var fint sommer- vejr var det tydeligt at besøgstallet var en del lavere end det plejer at være på Langesømessen.
En årsag kan være konkurrence fra de udenlandske messer, især Elmia. Men der er også behov for en dansk messe med års mellemrum.
Nogle produkter retter sig primært mod dansk skovbrug, og mange dan- ske firmaer vil ikke udstille på store messer hvor de kun møder meget få potentielle kunder.
En løsning kunne være at Lange- sømessen med nogle års mellemrum
blev udvidet med en særlig afdeling for skovmaskiner.
sf Den mest spektakulære nyhed var droner til kortlægning og opmåling.
De omtales i en særskilt artikel.
DRIFTSTEKNIK
Skov & Teknik 14
– maskinudstilling for skovbruget
Udslæbningskegle
Hvis man vil slæbe stokke ud med spil eller ATV skal der ikke meget til før stokken sætter sig fast i jorden eller i et stød.
Det kan undgås hvis stokkene trækkes ind i denne udslæbnings- kegle. Når man trækker i rebet for en- den af keglen glider den hen over for- hindringerne. Den har især været vel- egnet ved oparbejdning af stormfald, men er også god i fugtige områder.
Denne udgave er lavet i plastic til 1500 kr, men den fås også i 2,5 mm stålplade til 1821. kr.
www.dansk-skovkontor.dk
Ny skovspade
Den velkendte DSI Skovspade laves nu af Fiskars. Den har skiftet navn til Fiskars Classic og er nu rød.
www.dansk-skovkontor.dk
DRIFTSTEKNIK
Hegnsopsætter og –nedtager
Asitek er et nyt firma fra Vejen som præsenterede nye maskiner til op- sætning og nedtagning af hegn.
Maskinen til opsætning af hegn monterer både pæl og hegn på én gang. Maskinen har som standard monteret en hammer som banker pælen ned, men et boreaggregat
kan også fås. Den kan fås med flere størrelser hammer der kan klare pæle med diameter på 10-16 cm.
Den kræver ikke voldsomt meget kraft – 35-60 l olie – som antydet med den ret lille basismaskine den blev vist med.
Stolpebankeren koster 88.000 kr, og hegnsudrulleren 18.000. Fjern- betjening koster 14.000 kr oveni.
Asitek har også lavet en maskine som kan rulle hegnet sammen i lod- ret position, og en maskine som kan trække pælene op igen. Prisen er 11.500 kr hhv. 21.000 kr.
www.asitek.dk
Tilbehør til juletræsfolket
Hvis fuglene har lyst til at sidde i toppen af juletræerne må man mon- tere en fuglepind for at undgå at toppen brækker.
Men ved et stort fugletryk og ved store træer er én pind ikke nok.
Mange avlere har derfor monteret
op til 3 klemmer med 3 pinde.
Det må kunne forenkles. Derfor har HD2412 - Skovudstyr udviklet Premium klemme som har plads til tre beskyttelsespinde der er place- ret i en krans omkring topskuddet.
Det er især høje træer der er udsatte, og for at gøre det lettere at sætte klemmen på har man udviklet en særlig topklemmetang. Man an- bringer klemmen i tangen og åbner den så meget at den kan sættes fast på topskuddet. På den måde kan man klare træer op mod 3 m højde.
Tangen minder om den tang som man bruger i parker til at samle af- fald op fra græsplæner med.
Hvis man vil gøre fuglepinden mere attraktiv for fuglene kan man montere et T-landeplads – et plastic- stykke – på toppen af pinden.
Premium klemmen kan også bru- ges til korrektion af skuddene i den øverste grenkrans, for der er huller til at montere vandrette pinde.
Det første parti Premium klem- mer var på 20.000 stk, og på et par uger blev der solgt 15.000 – så nu er der bestilt et parti mere.
Klemmen koster 3,65 kr, pinden 40 øre, T-landeplads 2,10 kr og tangen 835 kr.
www.hd2412.dk
DRIFTSTEKNIK
Akkumulerende aggregater
Der var flere skovningsaggregater som kan opsamle 2-4 træer ad gangen.
R-Top fra Daugbjerg Maskiner fælder træerne med kniv. Der er 6 modeller som klarer stammer fra 15 til 50 cm, og de monteres på fx gravemaskiner mellem 5 ton og 30 ton. Priserne starter ved 80.000 kr.
Aggregatet er lavet af stærkt stål og vejer derfor kun 500 kg, godt det halve af andre tilsvarende fabrikater.
Sawo viste to modeller. Fældegriber 600 (blå) betegnes som markedets absolut stærkeste. Den har lav højde, så det er let at fælde mellem grenkransene, og saven er placeret så lavt at der kan sættes et meget lavt stød. Fældediameter op til 60 cm.
Den kræver 150 l olie/minut og 250 bar, og vægten er 475 kg. Der
kan også fås akkumuleringsgrab.
Fældegriberen kan monteres meka- nisk på en kranarm på et halvt minut (hertil kommer slangerne).
Fældebunkelægger 450 (gul) er ved at blive udviklet sammen med skoventreprenør Per Kjær. Den blev vist med kniv til at fælde træerne, men kan også forsynes med sav.
Den kræver 220 liter olie og 250 bar, og vægten er 575 kg. Der er ind- bygget akkumulering.
www.daugbjergmaskiner.com www.sawo.dk
Fældning og læsning
Træer der blot skal fældes men ikke afkvistes – fx til energiformål – kan håndteres af et ret enkelt aggregat. I forhold til et traditionelt skovningsaggregat er det lettere at manøvrere, enklere at vedligeholde og billigere. Der var flere forskellige løsninger.
Mecanil SG 220 fra Skovmek klarer stammer op til 45 cm. Den er også velegnet til topkapning eller beskæring af træer fx ud til en vej.
Den kræver 50-80 liter olie/minut og 200-220 bar. Pris 138.000 kr.
Mecanil har andre modeller til mindre træer og med grab til ak- kumulerende drift. Den viste model er med sav, men den kan også fås med kniv.
BioJack klo fra ABM Stål kan bruges til flere formål. Den kan bruges til fældning af træer op til 20 cm, og den kan skære små stammer
over til brænde. Hvis kniven træk- kes ind i holderen kan den bruges som læssegrab.
Den kræver 35-60 l olie /minut ved et tryk på 180-220 bar. Den
installeres nemt på rotatoren på en kran. Fås også med kvasklo eller afgreningsknive
www.skovmek.dk www.abmstaal.dk
Skovmaskiner
Der var flere af de store skovmaski- ner med. Helms TMT Centeret viste Komatsu 845 udkørselsmaskine som blev vist som prototype på Elmia sidste år.
Nu så vi den første serieproduce- rede maskine som hele foråret kører rundt i Europa og bliver vist frem på forskellige messer. Den laster 12 ton og er egnet til de fleste tyndings- opgaver.
Den er velegnet i krævende terræn fordi frihøjden er stor og chassisets
underside letter fremkommeligheden.
Transimissionssystemet tilpasser sig hurtigt når belastningen ændres som følge af terræn, hældning eller kranlast.
Det fleksible frontgitter (Flex- Gate) kan fjedre både op og ned hvis kranen kommer til at støde ind i gitteret. Kæpstokkene er desuden fleksible både i bredde og højde og kan dermed tilpasses sporbredde og stokkenes rumvægt eller længde.
Der blev også vist Komatsu 901TX.1 skovningsmaskinen som
kan bruges fra første tynding frem til lettere afdrifter. Kran og fører- kabine er monteret sammen på en nivellerende og roterende platform.
Det giver føreren optimalt udsyn til aggregatet og god komfort.
901TX.1 skal køre for Svanninge Skovservice og er Svanninges 2.
Komatsu skovningsmaskine. Den har et C93 aggregat med Multi Tree akkumulering så den kan håndtere flere træer ad gangen.
www.helmstmt.com
DRIFTSTEKNIK
Pistemaskine i skoven
Fra alpine løjper i Centraleuropa til moser i Danmark. Det er skæbnen for PistenBully maskinen.
Med de brede, gummibelagte bæl- ter kan den bruges til naturpleje og skovning på såvel blødbund som på stejle skråninger.
Der er kraftoverføring både for og bag, så der kan monteres mange for- skellige redskaber. Det kan være en slagleklipper eller grenknuser til at slå græs og træagtig opvækst. Eller en flishugger med flistank bagpå så den kan fjerne træer og buske – fx hvis en askemose skal omdannes til en skoveng.
Den maskine der blev vist på messen havde en stor køler (den sorte kasse bag førerkabinen). Køle- ren optager ikke særlig stort areal, men den betød at der skal laves en special tank hvis man vil bruge den til flishugning eller udkørsel. I givet fald må køleren kunne monteres på en anden måde.
Den viste maskine yder 330 hk, og den vejer 8,5 ton. Den koster som brugt, totalrenoveret med ga-
ranti 1,2 mio. kr, og som ny 2,5 mio.
kr. Der laves flere andre modeller som er såvel større som mindre end denne.
Der kører 5 maskiner herhjemme – 3 ældre maskiner og 2 nyrenove- rede. Den forhandles af Engbakken
som også selv er entreprenør med maskinen.
www.engbakken.dk www.pistenbully.com
Keglekløver
Mange kløvemaskiner har svært ved at kløve meget store stammer.
Her er en keglekløver et enkelt og godt valg, og der blev vist flere fa- brikater.
Keglekløveren er lavet af hærdet stål og med en skarpkantet skrue- gang. Den monteres i en kranarm.
Herefter arbejder den sig støt og roligt ned i en stamme.
På R-tops hjemmeside ser man videoer hvor stammer på 30-50 cm flækkes på 10-15 sekunder.
Lasco opgiver en kapacitet på 20-35 m3f/time. De fleste modeller har flere hydraulikmotorer, og nor- malt bruges en motor med et højt omdrejningstal. Hvis modstanden er for stor tilkobles automatisk flere motorer, og omdrejningstallet sæn- kes så kraften øges.
Lasco har et stort udvalg af model- ler som kræver lige fra 30 l til 600 l olie/minut. Arbejdstrykket ligger for alle modeller omkring 200 bar. De mindste klarer stammer på 90 cm i diameter og 2 m længde – de største op til 3,3 m diameter og 10 m længde.
R-top: www.daugbjergmaskiner.dk (www.stumpplaner.com) Lasco: www.skovmek.dk (www.lasco.at)
