Fugtigheden i Motorrugere Fors øgslaboratoriet 165de Beretning

(1)

F o r s

165de Beretning

fra

ø g s l a b o r a t o r i e t

Beretning om orienterende Undersøgelser vedrørende

Fugtigheden i Motorrugere

Ved

J o r n H ø g s b r o

Udgivet af Den kgl. Veterinær- og Landbo- højskoles landøkonomiske Forsøgslaboratorium

K ø b e n h a v n ,

i Hovedkommission hos fh. August Bangs Forlag, Ejvind Christensen.

Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri, Howitzvej 49.

1935.

(2)

Statens Husdyrbrugsudvalg:

P o r s t a n d e r H. J. Rasmussen, Stubbekøbing, Udvalgets F o r m a n d , G a a r d e j e r M. K. Gram, Københoved, Skodborg.

valgte af De s a m v i r k e n d e danske L a n d b o f o r e n i n g e r . G a a r d e j e r H. P. Nielsen, D a n e h ø j , Store-Heddinge.

P a r c e l l i s t H. J. Hansen, Taulov,

valgte af De s a m v i r k e n d e d a n s k e H u s m a n d s f o r e n i n g e r . G a a r d e j e r N. Nielsen, F a r e n d l ø s e , Udvalgets N æ s t f o r m a n d ,

valgt af Det kgl. danske L a n d h u s h o l d n i n g s s e l s k a b . G a a r d e j e r M. Byriel, Lyngby v. S p o r u p ,

valgt af L a n d s u d v a l g e t f o r Svineavlens Ledelse.

S t a t s k o n s u l e n t MV. A. Kock, K ø b e n h a v n , valgt af S t a t e n s F j e r k r æ u d v a l g .

Leder af K o n t o r e t og Sekretær for S t a t e n s H u s d y r b r u g s u d v a l g F o r s t a n d e r , cand. polyt. A. C. Andersen.

Dyrefysiologisk Afdeling:

F o r s t a n d e r : P r o f e s s o r Holger Møllgaard, Forsøgsleder: L a n d b r u g s k a n d i d a t Aage Lund, Forsøgsleder: c a n d . polyt. A. K. A. Græsholm.

Husdyrbrugsafdelingen:

a. K v æ g f o r s ø g e n e :

F o r s t a n d e r : P r o f e s s o r L. Hansen Larsen,

F o r s ø g s l e d e r : L a n d b r u g s k a n d i d a t H. Wenzel Eskedal, F o r s ø g s l e d e r : L a n d b r u g s k a n d i d a t V. Steensberg, B e r e g n e r : L a n d b r u g s k a n d i d a t P. S. Østergaard.

b. F o r s ø g e n e m e d S v i n , H ø n s o g H e s t e : F o r s t a n d e r : P r o f e s s o r Johs. Jespersen,

F o r s ø g s l e d e r : L a n d b r u g s k a n d i d a t Fr. Haagen Petersen, F o r s ø g s l e d e r : L a n d b r u g s k a n d i d a t Dr. Hjalmar Clausen, Assistent: L a n d b r u g s k a n d i d a t J. Bælum.

Kemisk Afdeling (herunder Foderstofkontrollen):

F o r s t a n d e r : c a n d . polyt. A. C. Andersen, Afdelingsleder: cand. polyt. J. E. Winther,

I n s p e k t ø r ved F o d e r s t o f k o n t r o l l e n : cand. polyt. J. Gredsted Andersen.

Forsøgslaboratoriets, Udvalgets og Afdelingernes Adresse er:

Rolighedsvej 25, K ø b e n h a v n V.

(3)

Til

Statens Husdyrbrugsudvalg.

P a a F o r a n l e d n i n g af d a v æ r e n d e F o r s t a n d e r f o r F o r s ø g s l a b o r a t o - riet, cand. m a g . N. 0. Hofman-Bang, begyndte u n d e r t e g n e d e i F o r - a a r e t 1934 nogle Undersøgelser vedrørende F u g t i g h e d e n i M o t o r r u g e r e .

Idet jeg herved f r e m s e n d e r B e r e t n i n g e n om disse o r i e n t e r e n d e U n - dersøgelser, der n u er afsluttede, f o r e s p ø r g e r jeg, om Udvalget k a n tiltræde, at den u d s e n d e s som B e r e t n i n g f r a F o r s ø g s l a b o r a t o r i e t .

K ø b e n h a v n , December 1935.

Jorn Høgsbro.

N æ r v æ r e n d e B e r e t n i n g h a r været forelagt S t a t e n s H u s d y r b r u g s - udvalg og er godkendt til Offentliggørelse.

N æ s g a a r d , December 1935.

H. J. Rasmussen, F o r m a n d .

(4)

S i d e

Indledning 5 Maaling af Fugtighedsgraden 5

Forsøgsmetode 7 Regulering af Fugtighedsgraden 9

Forsøgsrugningerne 12 Fugtig eller tør Rugemaskine? 19

Rugning i Maskiner uden særlig Klækker 28 Kontrolmaaling af Fugtighedsgraden . . 27

Sammenligning mellem Rugemaskiner med og uden særskilt Klækker . . 29

Orienterende Forsøg med Udrugning af Andeæg 31 Engelsk Resumé • • • 33

Justitsministeriets Bekendtgørelse om Anvendelse af Rugemaskiner og

Kyllingemødre (13. Marts 1935) 35 Oversigt over de fra Forsøgslaboratoriet udsendte Beretninger 39

(5)

Forsøg med Fugtighed i Motorrugere.

E r f a r i n g e n h a r lært os, at det er muligt at u d r u g e Æ g i Ruge- maskiner ved vidt forskellige Fugtighedsgrader — om end ikke med lige godt Resultat ved alle.

F o r Hønseæg angives efter udenlandske Undersøgelser, at m a n f a a r de bedste Resultater ved en Fugtighed p a a ca. 60—62 Procent.

I Overensstemmelse hermed angiver de fleste danske Rugemaskine- fabrikanter, at Fugtighedsgraden bør ligge omkring 60 pCt. u n d e r Rugningen. Under Klækningen anbefales som Regel en Fugtigheds- grad omkring 80 pCt. eller om muligt endnu højere. Til Grund h e r - for ligger den Anskuelse, at en h ø j Fugtighedsgrad gør det lettere for Kyllingerne at bryde Skallen og slippe ud af Æggene — en An- skuelse, der ikke h a r fundet Bekræftelse ved de her foreliggende Un- dersøgelser (Tabel VI).

Maaling af Fugtighedsgraden.

N a a r m a n taler om Luftens Fugtighed, skelner m a n mellem dens absolute Fugtighed og dens relative Fugtighed. Ved den første for- staar man den Vægtmængde Vanddamp (i Gram), der findes i en Luftblanding, indeholdende 1 kg tør Luft. Ved Luftens relative F u g - tighed f o r s t a a r m a n Forholdet mellem Luftens absolute Vandindhold i den forhaandenværende Tilstand og den maximale Vandmængde, Luften er i Stand til at optage ved samme Temperatur og Barometer- stand. Den maximale Vandmængde, Luften er i Stand til at optage ved et givet Barometertryk, stiger stærkt med stigende Temperatur (Tabel I I ) . N a a r vi taler om Luftens Fugtighedsgrad i Forbindelse med Rugemaskiner, er det den relative Fugtighed, det drejer sig om.

Til Maaling af den relative Fugtighed h a r m a n forskellige I n -

(6)

s t r u m e n t e r . Mest almindelig er det s a a k a l d t e H a a r h y g r o m e t e r , d e r anvendes i de fleste g a n g b a r e d a n s k e R u g e m a s k i n e r . Dette er en F u g t i g h e d s m a a l e r , hvis F u n k t i o n er baseret p a a , at et B u n d t a f f e d - tede M e n n e s k e h a a r er u n d e r k a s t e t visse lovbundne L æ n g d e æ n d r i n g e r , n a a r det u d s æ t t e s f o r v a r i e r e n d e relativ F u g t i g h e d . A p p a r a t e r af d e n n e Type er dog ikke paalidelige i det lange Løb. De m a a h y p p i g t justeres, om m a n vil være sikker p a a , at de viser nogenlunde rigtigt.

N a a r de er a n b r a g t i en R u g e m a s k i n e , m a a de tillige holdes f r i f o r Støv, der dels nedsætter deres Følsomhed, dels k a n være medvirkende til, at der sker en F o r t æ t n i n g af F u g t i g h e d i selve I n s t r u m e n t e t , der p a a den M a a d e kommer til at vise f o r h ø j t . Ligeledes m a a de Dele af I n s t r u m e n t e t , der p a a v i r k e s direkte af R u g e r u m m e t s T e m p e r a t u r - forhold, beskyttes mod Afkøling, f. Eks. ved A f d æ k n i n g med et G a r - din bestaaende af 2—3 Lag uldent Stof.

Overholder m a n ikke nøje de h e r givne Regler f o r Benyttelse af H a a r h y g r o m e t r e t , vil I n s t r u m e n t e t angive en væsentlig h ø j e r e F u g - tighed, end der virkelig findes i Maskinen. Dette f r e m g a a r tydeligt af Tabel I, der angiver Resultatet af nogle K o n t r o l m a a l i n g e r f o r e - taget i 8 forskellige R u g e m a s k i n e r i Løbet af F o r a a r e t 1934. M a n vil lægge M æ r k e til den særlig store Afvigelse ved M a s k i n e r n e 2 og 3, hvor H y g r o m e t r e t — g r u n d e t p a a K l æ k n i n g i M a s k i n e r n e — v a r delvis fyldt med de f i n e H a a r f r a Kyllingerne.

Tabel I.

Maskine Hygrometret Kontrolmaaling Hygrometrets Nr. viste Procent Procent Fejlvisning

1 70 39 + 31

2 88 36 + 52

3 97 51 + 46

4 70 43 + 27

5 60 .36 + 24

6 61 36 + 25

7 53 33 + 20

8 66 27 + 39

Middel: 70,6 37,6 + 33,0

Samtlige undersøgte H y g r o m e t r e a n g a v en h ø j e r e Fugtighed, end der virkelig f a n d t e s i Maskinerne. E f t e r disse og m a n g e senere M a a -

(7)

7

linger at dømme er der derfor al mulig Grund til at antage, at m a n gennemgaaende ruger ved en væsentlig lavere Fugtighed end ønske- ligt — sandsynligvis omkring 40 pCt. eller endnu lavere i Stedet f o r ved de ca. 60 pCt., der efter udenlandske Undersøgelser skal give de bedste Resultater.

Mere paalideligt end H a a r h y g r o m e t r e n e er Psychrometret. Ved dette beregner m a n Fugtighedsgraden ud f r a Temperaturforskellen mellem et vaadt og et tørt Termometer. Grundet p a a F o r d a m p n i n g e n f r a det vaade Termometer vil dette altid vise en noget lavere Tempe- r a t u r end det tørre, n a a r Fugtighedsgraden er mindre end 100 pCt.

Da m a n som Regel ruger ved en ganske bestemt Temperatur — ca.

100 ° F. i Motorrugere, 103 ° F. i Fladrugere — kan m a n udføre det vaade Termometer med en Skala inddelt efter Fugtighedsgraden. S a a - d a n n e Termometre h a r været p a a Markedet i en Aarrække, men beregnet til Fladrugere. Deres J u s t e r i n g gælder ikke for Motorrugere.

Hvorledes m a n kan anvende et almindeligt Termometer til en nogenlunde nøjagtig Bestemmelse af Fugtighedsgraden er angivet Side 27.

Til Rugemaskiner h a r m a n en tredie Type Fugtighedsmaalere, beregnet p a a F o r d a m p n i n g af Vand. Man fylder Vand i et lille Glas, d e r sættes ind i Maskinen. E n Skala p a a Glasset angiver da den F o r - dampning, der skal finde Sted f r a Dag til Dag, n a a r der er den rette Fugtighedsgrad. Prøver med s a a d a n n e Glas —• f r a F a b r i k k e n

»Grand Danois« —• anbragt i en »Primula« Motorruger p a a Trol- lesminde viste, at F o r d a m p n i n g e n svarede til Justeringen, n a a r F u g - tigheden i Maskinen var ca. 60 pCt.

F o r at f a a afgjort, om den almindeligt benyttede lavere Fugtig- hedsgrad h a r nogen væsentlig Indflydelse p a a Rugeresultatet, p a a - tog Laboratoriet sig at f a a gennemført nogle Rugninger med kontrol- lerede Fugtighedsforhold saavel i selve Rugeperioden — 18 første Dage

—• som u n d e r den paafølgende Klækning.

Forsøgsmetode.

Som bedst egnede til Forsøgsrugninger med Klarlæggelse af F u g - tighedsforholdenes Indflydelse for Øje, maatte Laboratoriet anse s a a - d a n n e Rugeanlæg, hvor R u g n i n g og Klækning f o r e g a a r i særskilte Enheder. Det er ved disse Anlæg muligt at holde een Fugtighed under Rugningen og en anden under Æggenes Klækning.

(8)

De til Forsøgene nødvendige M a s k i n e r og Æ g stilledes velvilligst til R a a d i g h e d f o r Laboratoriet af F a b r i k a n t Aksel Løkke, R u g e m a s k i n e - f a b r i k k e n »Primula«, Bøvlingbjerg. E n orienterende R u g n i n g gen- nemførtes i J u n i 1934, t r e a n d r e i Løbet af Sæsonen 1935. Yderligere g e n n e m f ø r t e s i J u l i — A u g u s t 1935 et orienterende F o r s ø g med Andeæg.

Fig. 1. Klækker til ca. 1000 Æg.

(Den tilsvarende Rugemaskine er indrettet som Maskinen paa Fig. 3 Side 24.

Klækkeskufferne, der ses i den Maskines nederste Del — lige over Vand- bakkerne — mangler dog.)

Til F o r s ø g e n e anvendtes een v a a d og een tør R u g e m a s k i n e og ligeledes een v a a d og een tør Klækker. Æ g g e n e deltes ved hvert Forsøg- omtrent ligeligt mellem de to R u g e m a s k i n e r . E f t e r 18. Dags Lysning:

fordeltes de tilbageværende Æ g f r a hver af de to R u g e m a s k i n e r ligeligt mellem de to Klækkere. Der f r e m k o m p a a denne Maade følgende f i r e K o m b i n a t i o n e r af F u g t i g h e d s f o r h o l d e n e u n d e r R u g n i n g og u n d e r K l æ k n i n g :

I. Vaad R u g e m a s k i n e i Forbindelse med tør K l æ k k e r I I . » » » » » v a a d » I I I . Tør » » » » tør »

IV. » » » » » v a a d »

(9)

9

I den f u g t i g e R u g e m a s k i n e søgtes opretholdt en F u g t i g h e d s g r a d p a a 60—65 pCt., i den t ø r r e o m k r i n g 45—50 pCt. I K l æ k k e r n e hold- tes F u g t i g h e d e n henholdsvis p a a 70—80 pCt. og p a a 45—50 pCt.

F o r ikke at p a a f ø r e F o r s ø g s v æ r t e n unødige Tab blev der ikke benyttet s t ø r r e F o r s k e l mellem den v a a d e og den t ø r r e R u g e m a s k i n e , løvrigt k a n m a n g a a u d f r a , at en eventuel Forskel, der k a n p a a - vises ved de h e r a n v e n d t e F u g t i g h e d s g r a d e r , vil uddybes, n a a r der anvendes e n d n u lavere F u g t i g h e d i den t ø r r e R u g e m a s k i n e .

F u g t i g h e d s g r a d e n i R u g e m a s k i n e r n e a f l æ s t e s u n d e r F o r s ø g e n e hver Morgen og Aften. Til M a a l i n g af F u g t i g h e d e n a n v e n d t e s dels et Assmann's Aspirationspsychrometer, dels de p a a M a s k i n e r n e m o n t e - rede H a a r h y g r o m e t r e , e f t e r at disse v a r omhyggeligt justerede ved H j æ l p af P s y c h r o m e t r e t .

Regulering af Fugtighedsgraden.

Til Regulering af F u g t i g h e d s g r a d e n f a n d t e s i F o r s ø g s m a s k i n e r n e 2 Vandbakker. Det viste sig h u r t i g t , at disse ikke v a r tilstrækkelige til a t bringe F u g t i g h e d e n op p a a den ønskede H ø j d e i de v a a d e Maski- ner, h v o r f o r der i disse M a s k i n e r s M i d t e r r u m i n d s a t t e s en tredie Bakke. Selv med t r e V a n d b a k k e r viste det sig vanskeligt at n a a op p a a mere end 60 pCt. F u g t i g h e d i M a s k i n e r n e i køligt Vejr. F o r a t n a a op p a a 80 pCt. i K l æ k k e r e n v a r det d e r f o r nødvendigt at i n d s æ t t e en særlig F o r d a m p e r . Denne bestod af en isoleret V a n d b a k k e med

Huller i Laaget. I denne V a n d b a k k e a n b r a g t e s en elektrisk Dyppe- koger med et m a x i m a l t E n e r g i f o r b r u g p a a 250 W a t t , m e n iøvrigt i n d - stillelig til 125 eller 63 W a t t efter Ønske.

H v o r meget Vand, der skal f o r d a m p e s i en R u g e m a s k i n e , er a f h æ n - gig a f :

1. Den ønskede F u g t i g h e d s g r a d i Maskinen.

2. Den absolute F u g t i g h e d i R u g e r u m m e t . 3. Maskinens Ventilation.

E n h ø j F u g t i g h e d s g r a d i M a s k i n e n k r æ v e r større F o r d a m p n i n g end en lavere. E r L u f t e n i R u g e r u m m e t — eller u d e n f o r dette, hvis Maskinen er indrettet til a t suge L u f t i n d direkte f r a det F r i — Rærlig tør, m a a der o g s a a f o r d a m p e m e r e Vand i R u g e m a s k i n e n , end n a a r den indsugede L u f t er fugtig. Som Regel vil L u f t e n h a v e et l a -

(10)

vere V a n d i n d h o l d i et koldt R u g e r u m end i et v a r m t , ligesom L u f t e n indeholder m i n d r e Vand i Vinter- og F o r a a r s m a a n e d e r n e end i S o m - m e r m a a n e d e r n e . L u f t e n s E v n e til at optage V a n d d a m p e og holde p a a disse stiger nemlig meget stærkt med T e m p e r a t u r e n . Dette f r e m g a a r af Tabel I I , der viser, hvorledes den m a x i m a l e Vandmængde, L u f t ved almindelig B a r o m e t e r s t a n d (760 m m ) k a n optage, stiger f r a 1,6 g p r . kg tør L u f t ved -i- 10 0 C til 43,6 g p r . kg tør L u f t ved 38 ° G — almindelig R u g e t e m p e r a t u r .

Tabel II.

T e m p e r a t u r i ° G . . . . -4- 10 0 10 20 30 38 g V a n d / k g tør L u f t . . . 1,6 3,8 7,6 14,7 27,2 43,6 Diagram over Fordampning ved Rugetemperatur 38 ° C. og henholdsvis

45, 60 og 80 °/o relativ Fugtighed i Maskinen, 60 og 80 °/o i Rugerum.

Indsugede Lufts Temperatur 0 G.

Indsugede Lufts Fugtighed 80 %

» » » 6 0 % Fig. 2.

(11)

11

I Tabel I I I angives f o r en R u g e t e m p e r a t u r p a a 38 ° G de totale V a n d m æ n g d e r (i G r a m ) , der m a a f o r d a m p e s f o r hvert kg tør L u f t , der p a s s e r e r gennem Maskinen. Den nødvendige F o r d a m p n i n g e r beregnet saavel f o r forskellige F u g t i g h e d s f o r h o l d i M a s k i n e og R u g e - r u m som f o r v a r i e r e n d e T e m p e r a t u r i R u g e r u m m e t . E n g r a f i s k F r e m s t i l l i n g af de s a m m e F o r h o l d er vist p a a F i g . 2.

Tabel III.

Rugemaskinens Fugtighedsgrad

45 60 80

Rugerummets

Fugtighed 60 80 60 80 60 80

8 10° C 1 0 »

® i a + 10 » S + 20 »

18,6 17,3 15,0 10,8

18,3 16,6 13,5 7,9

25,2 23,9 21,6 17,4

24,9 23,2 20,1 14,5

33,9 32,6 30,3 26,1

33,6 31,9 28,8 23,2 E n m i n d r e Del af den V a n d m æ n g d e , der i M a s k i n e n t i l f ø r e s L u f - ten, f o r d a m p e s f r a Æ g g e n e — m e n langt den største Del m a a som Regel tilføres gennem F o r d a m p n i n g f r a de dertil beregnede V a n d - bakker. Den Mængde Vand, der u n d e r givne T e m p e r a t u r - og F u g t i g - hedsforhold skal f o r d a m p e s f r a V a n d b a k k e r n e p r . kg t ø r Luft, er d e r f o r k u n i r i n g e Grad a f h æ n g i g af M a s k i n e n s Ventilation, n a a r denne v a r i e r e r i n d e n f o r de i P r a k s i s almindelig a n v e n d t e G r æ n s e r . Der er d e r f o r ogsaa et nøje S a m m e n h æ n g mellem Ventilationens S t ø r - relse og den V a n d m æ n g d e , m a n ved H j æ l p af V a n d b a k k e r n e m a a til- f ø r e M a s k i n e n f o r at opretholde ønskede F u g t i g h e d s f o r h o l d .

I Maskiner, der er s t æ r k t ventilerede, vil det være vanskeligt at s k a f f e en tilstrækkelig h ø j F u g t i g h e d s g r a d , n a a r den indsugede L u f t s absolute F u g t i g h e d er lille (i V i n t e r m a a n e d e r n e ) — selv med alle Vandbakkerne fyldt. M a n vil i s a a d a n n e Tilfælde k u n n e s k a f f e bedre F u g t i g h e d s f o r h o l d i M a s k i n e n ved at f o r m i n d s k e Ventilationen. Dette kan ske ved at f o r m i n d s k e det Areal, h v o r i g e n n e m den f r i s k e L u f t suges ind i M a s k i n e n . M a n k a n f o r den Sags Skyld ogsaa f o r m i n d - ske de Ventilationshuller, h v o r i g e n n e m der blæses b r u g t L u f t u d af Maskinen, men f r a et teknisk S y n s p u n k t er den f ø r s t e F r e m g a n g s - m a a d e bedst.

(12)

Forsøgsrugningerne.

Med H ø n s e æ g er der i disse F o r s ø g g e n n e m f ø r t ialt f i r e R u g n i n - ger med Æ g f r a t r e forskellige B e s æ t n i n g e r (alle hvide I t a l i e n e r e ) , der h e r betegnes med Bogstaverne X, Y og Z. Da Æ g g e n e f r a de f o r - skellige B e s æ t n i n g e r i en Del af F o r s ø g s r u g n i n g e r n e er holdt adskilt, h a r vi ialt f a a e t 8 Hold Æ g med i Forsøgene. Tidspunktet f o r de enkelte R u g n i n g e r s Gennemførelse og hvilke Æ g , der er anvendt til de enkelte Hold, f r e m g a a r af n e d e n s t a a e n d e Oversigt. Da der k a n være G r u n d til at antage, at Æ g g e n e ikke r e a g e r e r p a a s a m m e M a a d e ved U d r u g n i n g p a a de forskellige A a r s t i d e r , er F o r s ø g s r e s u l t a t e r n e f r a R u g n i n g I og IV taget i een G r u p p e ( S o m m e r r u g n i n g e r , G r u p p e A), m e d e n s R e s u l t a t e r n e f r a R u g n i n g e r n e I I og I I I er sat i en a n d e n G r u p p e (Vinter- og F o r a a r s r u g n i n g , G r u p p e B) ved den endelige Op- gørelse i Tabel V—IX.

Oversigt over Forsøgsrugningerne.

I. 8/6—30/6—1934 med Æ g f r a B e s æ t n i n g Y og Z.

I I a. 20/2—15/3—1935 » » » » Y » Z.

I I b. » » » » » » » X.

I I I a. 13/3— 5/4—1935 » » » » X.

I I I b. » » » » » » » Y.

I I I c. » » » » » » » Z.

IV a. 7/5—30/5—1935 » » » » X.

IV b. » » » » » » » Z.

Tabel IV.

I. F o r s ø g s r u g n i n g 8/6—30/6 1934.

°/o F u g t i g h e d i R u g e m a s k i n e . . 62,5 44,4 I n d l a g t A n t a l Æ g 1008 1176 F r a l y s t 6. D a g 139 178

°/o b e f r u g t e d e Æ g 86,2 84,8 F r a l y s t 18. D a g 40 35 Rest til K l æ k n i n g 829 963 do. do. °/o af totale Antal Æ g . . 82,2 81,9 do. do. °/o af b e f r u g t e d e Æ g . . 95,4 96,5

(13)

1 3

°/o Fugtighed i Klækker 45,5 79,9 45,5 79,9

Æ g lagt i Klækker 421 408 545 418

Levedygtige Kyllinger 358 346 411 324

do. do. °/o af Æ g i Klækker ... 85,0 84,8 75,4 77,5 do. do. °/o af totale Antal Æ g . . 69,9 69,7 61,7 63,5 do. do. % af befrugtede Æ g . . 81,1 80,9 72,8 74,8

Svage og døde Kyllinger 6 5 9 6

Æ g tilbage i Klækker 57 57 125 88

do. do. °/o af Æ g i Klækker . . 13,5 14,0 22,9 21,0 do. do. °/o af totale Antal Æ g . . 11,1 11,5 18,6 17,2

Æggene stammede f r a to Besætninger (Y og Z). Hønsene havde Adgang til Løbegaarde og Græs.

I I . Forsøgsrugning 20/2—15/3 1935.

a) Æ g f r a Besætningerne Y.og Z.

°/o Fugtighed i Rugemaskine . 62 46

Indlagt Antal Æ g 627 623

Fralyst 6. Dag 126 138

°/o befrugtede Æ g 79,9 77,8

Rest til Klækning 429 390

do. do. °/o af totale Antal Æ g . . 68,4 62,6 do. do. °/o af befrugtede Æ g . . 85,6 80,4

°/o Fugtighed i Klækker 50 76 50 76

do. do. °/o af Æ g i Klækker . . 78,7 71,4 73,6 77,8 do. do. °/o af totale Antal Æ g . . 53,8 48,8 46,1 48,7 do. do. °/o af befrugtede Æ g . . 67,4 61,1 59,2 62,5

do. do. °/o af Æ g i Klækker . . 19,0 23,1 23,9 20,1 do. do. %> af totale Antal Æ g . . 13,0 15,8 15,0 12,6

Hønsene h a r gaaet inde hele Vinteren, men h a r faaet Tilskud af Grønkaal og Levertran.

(14)

b) Æ g f r a Besætning X.

°/o Fugtighed i Rugemaskine . . 62 46

°/o befrugtede Æ g 90,5 90,0

Disse H ø n s h a r i godt Vejr h a f t Adgang til Løbegaard med ganske lidt Græs. Derudover h a r de faaet rigeligt Tilskud af Grønkaal.

I I I . Forsøgsrugning 13/3—5/4 1935.

a) Æ g f r a Besætning X.

% Fugtighed i Rugemaskine . . 64 4-5 Indlagt Antal Æ g 690 676 Fralyst 6. Dag 57 66

°/o befrugtede Æ g 91,8 90,2 Fralyst 18. Dag 30 64 Rest til Klækning 603 546 do. do. °/o af totale Antal Æ g . . 87,4 80,8 do. do. °/o af befrugtede Æ g . . 95,2 89,5

(15)

15

%> Fugtighed i Klækker 45 69 45 69

do. do. °/o af Æ g i Klækker . . 86,1 79,5 84,4 76,1 do. do. %> af totale Antal Æ g . . 75,3 69,5 68,2 61,5 do. do. %> af befrugtede Æ g . . 82,0 75,7 75,5 68,1

Hønsene h a r i godt Vejr h a f t Adgang til Løbegaard med lidt Græs samt faaet Tilskud af Grønkaal.

b) Æ g f r a Besætning Y.

°/o befrugtede Æ g . . 75,8 74,6

Hønsene h a r gaaet inde men faaet Tilskud af Grønkaal, lidt spiret H a v r e og Levertran.

(16)

c) Æ g f r a Besætning Z.

%> befrugtede Æ g 90,6 87,9

do. do. %> af Æ g i Klækker . . 78,2 76,3 80,0 81,8 do. do. °/o af totale Antal Æg. . 68,4 66,7 65,2 66,7 do. do. °/o af befrugtede Æ g . . 75,5 73,6 74,3 75,9

Hønsene h a r h a f t Adgang til Løbegaarde med Græs og faaet Til- skud af Grønkaal.

IV. Forsøgsrugning 7/5—30/5 1935.

a) Æ g f r a Besætning X.

°/o Fugtighed i Rugemaskine . . 58,5 45

%> befrugtede Æ g 88,4 88,1

(17)

17

°/o F u g t i g h e d i K l æ k k e r 45 71 45 71 Æ g lagt i K l æ k k e r 264 264 263 264

do. do. °/o af Æ g i K l æ k k e r . . 86,4 87,1 87,4 90,9 do. do. °/o af totale Antal Æ g . . 72,4 73,0 73,2 75,3 do. do. °/o af b e f r u g t e d e Æ g . . 81,9 82,6 82,9 86,2

Æ g tilbage i K l æ k k e r 29(11) 26(10) 29(8) 21(8)*) do. do. °/o af Æ g i K l æ k k e r . . 11,0 9,9 11,0 8,0 do. do. °/o af totale A n t a l Æ g . . 9,2 8,3 9,2 6,7

H ø n s e n e h a r h a f t A d g a n g til Løbegaard.

b) Æ g f r a B e s æ t n i n g Z.

o/o F u g t i g h e d i R u g e m a s k i n e . . 58,5 45

I n d l a g t A n t a l Æ g 248 247

F r a l y s t 6. D a g 33 32

o/o b e f r u g t e d e Æ g 86,7 87,0

F r a l y s t 18. D a g 7 7

R e s t til K l æ k n i n g 208 208

do. do. °/o af totale Antal Æ g . . 83,9 84,2 do. do. °/o af b e f r u g t e d e Æ g . . 96,7 96,7 o/o F u g t i g h e d i K l æ k k e r 45 71 45 71

Æ g lagt i K l æ k k e r 120 88 88 120

do. do. °/o af Æ g i K l æ k k e r . . 91,7 86,4 93,2 92,5 do. do. °/o af totale Antal Æ g : . 77,0 72,5 78,5 77,9 do. do. °/o af b e f r u g t e d e Æ g . . 88,7 83,5 90,1 89,5

Æ g tilbage i K l æ k k e r 10(1) 8(2) 4(1) 8(1)*) do. do. °/o af Æ g i K l æ k k e r . . 9,1 ,9,1 4,5 6,7 do. do. °/o af totale Antal Æ g . . 7,6 7,6 3,8 5,6

H ø n s e n e h a r h a f t A d g a n g til Løbegaard.

*) Tallene indenfor Parantes angiver Antallet af »spraaede« Æg.

(18)

Resultaterne f r a Forsøgsrugningerne findes samlet i Tabel IV, hvor der er gjort Rede for hver enkelt Rugnings Forløb. Forsøgene viser, at ganske vist h a r de her omhandlede Fugtighedsforhold en ikke ube- tydelig Indflydelse p a a Rugningernes Resultat, men af langt større Betydning er det dog, at de anvendte Æ g er egnede til Rugning, hvad enten dette skyldes arvelige Forhold, Hønsenes Fodring og Adgang til Lys og Luft eller muligvis helt a n d r e Faktorer. H e r spiller Ægge- nes Opbevaring før Rugningen sikkert ogsaa en Rolle.

Besætningens Indflydelse f r e m g a a r meget tydeligt af Materialet i Tabel IV. Særlig er det værd at lægge Mærke til, at Æggene f r a Besætningen X, der selv i Vintermaanederne under gunstige Vejrfor- hold h a r h a f t Adgang til Løbegaardene, giver omtrent lige m a n g e Kyllinger af de indlagte Æ g uanset Aarstiden, medens Æggene f r a Besætningen Z, der h a r gaaet indespærret hele Vinteren og først er kommet ud efter, at Æggene til Rugning I I I er lagt, h a r givet yderst daarlige Resultater i Rugningerne under Gruppe B. (Disse Besætnin- ger stammer f r a samme Moderbesætning.)

Ved Opgørelse af Forsøgene er »befrugtede Æg« beregnet som indlagte Æ g med F r a d r a g af de den 6. Dag fralyste Æg. I Virkelighe- den er Antallet af befrugtede Æ g større, idet alle de Æg, i hvilke Kimene er døde før den 6. Dag, p a a denne Maade regnes for ube- frugtede.

Lysningen af Æggene er saavel 6. som 18. Dag gennemført med en af de sædvanlige s m a a Æglysere, der anvendes til Motorrugere, og der er fulgt den i P r a k s i s almindelig anvendte F r e m g a n g s m a a d e , hvor Æggene bliver staaende i Bakkerne. Denne Lysning er ikke til- strækkelig effektiv til, at de Æg, i hvilke Fosteret er dødt umiddelbart før Lysningen, kan frasorteres. E n mere omhyggelig udført Lys- ning vil uden Tvivl medføre, at der lyses flere Æ g f r a baade den 6. og den 18. Dag. Derved vil det Antal Æg, der bliver tilbage i Skuf- ferne efter Klækningen, blive formindsket.

(19)

19

Fugtig eller tør Rugemaskine?

I Tabel V f i n d e s en Oversigt over Antallet af Æg, der h a r be- staaet Lysningen den 6. og den 18. Dag. Medens der ikke f o r G r u p p e

A's Vedkommende h a r været nogen væsentlig F o r s k e l mellem den tørre og den v a a d e R u g e m a s k i n e , s a a er der et betydeligt Udslag til Fordel for den v a a d e Maskine ved Forsøgene u n d e r G r u p p e B. Tal- lene f o r d e n n e G r u p p e viser, at der allerede i Løbet af de seks f ø r s t e Dage h a r været en lidt større Dødelighed i den t ø r r e end i den v a a d e R u g e m a s k i n e — idet den virkelige B e f r u g t n i n g s p r o c e n t m a a a n t a g e s at have været ens f o r Æ g g e n e i de to M a s k i n e r . Den s t ø r r e Dødelig- hed i den t ø r r e M a s k i n e f o r t s æ t t e s i den følgende Del af R u g e p e r i o - den og giver ved Lysningen den 18. Dag det Resultat, at der a n v e n - des ca. 78 pCt. af de indlagte Æ g f r a den v a a d e M a s k i n e til K l æ k - ning, men k u n godt 71 pCt. f r a den t ø r r e Maskine.

Tabel V. Procent Æg tilbage efter Lysning 6. og 18. Dag.

Gruppe A. Sommerrugning.

Rugning Nr. 6. Dags Lysning. 18. Dags Lysning.

Rugemaskine Rugemaskine

Vaad Tør Vaad Tør

I . . . . 86,2 84,8 82,2 81,9

IV a . . . . 88,4 88,1 83,8 83,7

IV b. . . . . 86,7 87,0 83,9 84,2

Middel for G r u p p e A . . . . 87,10 86,63 83,30 83,27 Gruppe B. Vinter- og Foraarsrugning.

I I a 79,9 77,8 68,4 62,6

I I b 90,5 90,0 84,4 79,8

I I I a 91,8 90,2 87,4 80,8

I I I b. . 75,8 74,6 63,1 52,0

I I I c 90,6 87,9 87,4 81,6

Middel f o r G r u p p e B 85,72 84,10 78,14 71,36 Middel for samtlige R u g n i n g e r 86,24 85,05 80,08 75,83

(20)

Tabel VI. Procent levedygtige Kyllinger af Æg lagt i Klækkeren.

Gruppe A.

Rugning Nr. Fugtig Rugemaskine Tør Rugemaskine

Klækker Klækker Tør Vaad Tør Vaad I 85,0 84,8 75,4 77,5 IV a 86,4 87,1 87,4 90,9 IV b 91,7 86,4 93,2 92,5 Middel f o r G r u p p e A 87,70 86,10 85,33 86,97

Gruppe B.

I I a 78,7 71,4 73,6 77,8 I I b 85,5 86,3 87,3 88,5 I I I a 86,1 79,5 84,4 76,1 I I I b 71,3 77,2 67,5 64,7 I I I c 78,2 76,3 80,0 81,8 Middel f o r G r u p p e B 79,96 78,14 78,56 77,78 Middel for samtlige R u g n i n g e r 82,86 81,13 81,10 81,23

Tabel VII. Procent Kyllinger af totale Antal Æg.

Gruppe A.

Antal Klækker Klækker Æg Tør Vaad Tør Vaad I 2184 69,9 69,7 61,7 63,5 IV a 1260 72,4 73,0 73,2 75,3 IV b 495 77,0 72,5 78,5 77,9 Middel f o r G r u p p e A. 3939 73,10 71,73 71,13 72,23

7 2 , Ü 71^68 Gruppe B.

I I a 1250 53,8 48,8 46,1 48,7 I I b 1260 72,2 72,8 69,6 70,6 I I I a 1366 75,3 69,5 68,2 61,5 I I I b 504 45,0 48,7 35,1 33,6 I I I c 397 68,4 66,7 65,2 66,7 Middel f o r G r u p p e B. 4777 62,94 61,30 56,84 56,22

62,12 56^53 Middel f o r samtlige R u g n i n g e r 66,75 65,21 62,20 62,23

(21)

21

Tabel VIII. Æg tilbage i Klækker beregnet i Procent af Æg lagt i Klækker.

Gruppe A.

Klækker Klækker Tør Vaad Tør Vaad I 13,5 14,0 22,9 21,0 IV a 11,0 9,9 11,0 8,0 IV b. . 9,1 9,1 4,5 6,7 Middel f o r G r u p p e A 11,20 11,00 12,80 11,90

Tr,io "Ti, 35

Gruppe B.

I I a . . . . 19,0 23,1 23,9 20,1 I I b 13,0 11,8 9,6 13,6 I I I a 9,3 13,5 11,0 16,5 I I I b 26,2 20,3 28,8 31,4 I I I c 16,1 15,0 16,3 18,6 Middel for G r u p p e B 16,72 16,74 17,92 19,04

16/73 18^48 Middel f o r samtlige R u g n i n g e r 14,66 14,58 16,00 16,36 Tabel IX. Æg tilbage i Klækker beregnet i Procent af totale Antal Æg.

Gruppe A.

Klækker Klækker Tør Vaad Tør Vaad I 11,1 11,5 18,6 17,2 IV a 9,2 8,3 9,2 6,7 IV b 7,6 7,6 3,8 5,6 Middel f o r G r u p p e A 9,30 9,13 10,53 9,83

Gruppe B.

I I a 13,0 15,8 15,0 12,6 I I b 11,0 10,0 7,7 10,8 I I I a 8,1 11,8 9,3 13,3 I I I b 16,5 12,8 15,0 16,3 I I I c. . . . 14,1 13,1 13,3 11,1 Middel for G r u p p e B 12,54 12,70 12,06 12,82 Middel f o r samtlige R u g n i n g e r 11,33 11,36 11,49 11,70

(22)

Allerede Tallene i Tabel V peger i R e t n i n g af, at den f u g t i g e R u g e m a s k i n e i Vinter- og F o r a a r s m a a n e d e r n e giver de bedste Resul- tater, idet der ved Forsøgene k u n d e lægges ca. 10 pCt. flere Æ g i K l æ k k e r n e f r a denne Maskine end f r a den tørre. At vi ogsaa h a r f a a e t flere Kyllinger af Æggene, der er lagt i den v a a d e Rugemar- skine, f r e m g a a r af Tabel VI og VII.

I Tabel VI f i n d e r m a n Antallet af levedygtige Kyllinger beregnet i Procent af Æg lagt i Klækkeren. H v e r k e n f o r Æ g g e n e i G r u p p e A eller i G r u p p e B synes K l æ k k e r e n s F u g t i g h e d at h a v e spillet nogen n æ v n e v æ r d i g Rolle. Det skal dog f r e m h æ v e s , at Middeltallene i d e n n e Tabel i 3 af de 4 Tilfælde er lidt s t ø r r e f o r K o m b i n a t i o n e r n e m e d den t ø r r e K l æ k k e r . Der h a r a l t s a a ikke i F o r s ø g e n e vist sig nogen B e g r u n d e l s e f o r den udbredte Antagelse, at Æ g g e n e skulde klækkes bedre ved relativ h ø j F u g t i g h e d .

I Tabel V I I findes en Oversigt over de forskellige R u g n i n g e r s R e - sultat u d t r y k t ved Antallet af levedygtige Kyllinger p r . 100 Æ g lagt i Rugemaskinerne. Middeltallene f o r G r u p p e B viser en væsentlig F o r s k e l mellem R e s u l t a t e r n e f r a den t ø r r e og f r a den vaade R u g e - m a s k i n e til F o r d e l for den sidste. Om Æ g g e n e efter den egentlige Rugeperiode er klækket i en tør eller v a a d Klækker, h a r derimod — som det allerede fremgik af Tabel VI — ikke h a f t nogen væsentlig Indflydelse p a a Antallet af Kyllinger.

Det t a l m æ s s i g e Udslag til F o r d e l f o r den vaade R u g e m a s k i n e af Æ g g e n e i G r u p p e B, Tabel VII, h a r været

62,12 56,53 = 5,6 Kyllinger p r . 100 Æ g . Udtrykt i P r o c e n t h a r den fugtige R u g e m a s k i n e givet

5 59

— • 100 = 9,9 pCt. flere Kyllinger end den t ø r r e Rugemaskine.

56,53

I Tabel V I I I er a n f ø r t , hvor m a n g e Æ g , der er blevet tilbage i K l æ k k e r e n e f t e r K l æ k n i n g e n s Gennemførelse. Tallene er beregnet som pCt. af det i K l æ k k e r e n indlagte A n t a l Æ g . Ogsaa ved denne Op- gørelse viser det sig, at K l æ k k e r e n s F u g t i g h e d h a r været uden I n d f l y - delse p a a Resultatet, medens Tallene iøvrigt er til Fordel for den f u g - tige R u g e m a s k i n e .

I Tabel I X er det s a m m e Materiale opstillet, men beregnet i pCt.

af Æg lagt i Rugemaskinerne. Middeltallene for samtlige R u g n i n g e r

(23)

2 3

e r bemærkelsesværdig ensartede. De viser, at i godt 11 pGt. af s a m t - lige Æ g er K y l l i n g e r n e døde i Skallen i T i d s r u m m e t f r a ca. 17.—18.

Døgn til ca. 23. Døgn. Det skal bemærkes, a t Kyllinger, der ikke ved egen H j æ l p h a r k u n n e t komme ud af Skallen, er medregnet blandt

»døde« Kyllinger.

Ser vi p a a de to G r u p p e r i Tabel V I I I og I X , er der en væsent- lig F o r s k e l mellem Vinter- og F o r a a r s r u g n i n g e r n e s a m m e n l i g n e t med S o m m e r r u g n i n g e r n e . Tallene i Tabel I X viser saaledes, a t der h a r v æ r e t 29 pGt. flere Æ g tilbage i K l æ k k e r e n f o r G r u p p e B taget u n d e r eet, end f o r G r u p p e A.

Rugning i Maskiner uden særskilt Klækker.

De hidtil omtalte Undersøgelser er alle foretaget m e d R u g e a n l æ g , hvor R u g n i n g og K l æ k n i n g foregik i særskilte Maskiner. E n d n u er imidlertid de fleste R u g e a n l æ g indrettet saaledes, at K l æ k n i n g e n f o r e - g a a r p a a særlige B a k k e r a n b r a g t i s a m m e Maskine, i hvilken R u g - n i n g e n foretages. Da det er den s a m m e L u f t , der cirkuleres gennem hele Maskinen, er det ikke muligt ved disse M a s k i n e r at holde een bestemt F u g t i g h e d f o r Æ g g e n e i hele R u g e p e r i o d e n og, en d e r f r a f o r - skellig F u g t i g h e d u n d e r K l æ k n i n g e n . I P r a k s i s h a r m a n h i d t i l i de

fleste Tilfælde a r b e j d e t med disse M a s k i n e r p a a den Maade, at m a n h a r søgt at holde en F u g t i g h e d o m k r i n g 50—60 pCt. — a f l æ s t p a a H y g r o m e t r e t — n a a r der ikke klækkedes, m e d e n s m a n i de Dage, hvor der klækkedes, h a r søgt at f a a F u g t i g h e d e n s a a h ø j t op som muligt.

P a a F o r s ø g s s t a t i o n e n i B o r r i s h a r Assistent N. Klitgaard i S æ - sonen 1935 g e n n e m f ø r t R u g n i n g i to ens M a s k i n e r u d e n særskilt K l æ k k e r u n d e r forskellige F u g t i g h e d s f o r h o l d . I den v a a d e Maskine søgte m a n at v a r i e r e F u g t i g h e d e n f r a 60—65 pCt. u n d e r R u g n i n g alene til 80 pGt. u n d e r K l æ k n i n g . I den t ø r r e M a s k i n e v a r de til- s v a r e n d e V æ r d i e r henholdsvis 45—50 pCt. og 70—80 pCt.

Resultatet af disse Undersøgelser er a n f ø r t i Tabel X. Den t ø r r e R u g e m a s k i n e h a r h e r givet det bedste Resultat. Med de anvendte F u g t i g h e d s f o r h o l d er dette i god Overensstemmelse m e d de u d e n l a n d - ske Undersøgelser og s u p p l e r e r F o r s ø g e n e i Bøvlingbjerg. Middel- fugtigheden h a r i den t ø r r e Maskine ligget o m k r i n g 60 pCt. — d. v. s.

(24)

Fig. 3. Rugemaskine med Klækkeskuffer.

n æ r det gunstigst mulige — m e d e n s den i den f u g t i g e Maskine h a r ligget n æ r 70 pCt.

Ved F o r s ø g e n e i Bøvlingbjerg fik m a n ved R u g n i n g o m k r i n g 50 pCt. F u g t i g h e d ca. 5,6 f æ r r e Kyllinger p r . 100 indlagte Æ g (Grup- pe B), end n a a r tilsvarende Æ g u d r u g e d e s ved ca. 60 pCt. F u g t i g - hed. Ved F o r s ø g e n e i B o r r i s gav R u g n i n g o m k r i n g 70 pCt. F u g t i g - hed 3,6 f æ r r e Kyllinger p r . 100 indlagte Æ g end R u g n i n g ved ca.

60 pCt.s F u g t i g h e d .

Det synes a l t s a a gennem disse Undersøgelser bekræftet, at en Mid- delfugtighed o m k r i n g 60 pCt. — som angivet efter u d e n l a n d s k e Un- dersøgelser — giver de bedste Resultater. Om m a n muligt ved at variere F u g t i g h e d e n efter bestemte Regler u n d e r R u g n i n g e n k a n f a a bedre Resultater, er ikke undersøgt og vil kræve meget o m f a t t e n d e F o r s ø g f o r at give et nogenlunde paalideligt Resultat.

H v a d F u g t i g h e d e n i K l æ k k e r e n a n g a a r , er der intet i de forelig-

(25)

Tør Rugning i

tf* O«J n] s] s] «J 00 l Cl CD 00 00 CO O O h o n ta to h o c -J OS <1 Ol <1 H P to H Ql K) 00 Ol O CO Ol O c ^D 31 89,9 1 93,3 90.7 87.8 91,1 90,8 Ol Ol Ol Ol Ol os os i^- co oo o -o CD tf» 00 tO

83,9 83.8 86.5 85.9 80,7 82.6 84,0

92,6 93,3 92,7 94,7 91,9 90,6 92,5 Ol hfa- tf» Ol tf» Ol i—. co os oi -j o O W ^ H 9 O

63,8 62.4 67,7 69.5 55,2 62,7 65.6

70,4 69,5 72.5 76.6 62,9 68,9 72,3

75,2 74.4 78,3 80,9 68.5 71,0 78,2 — l-i H K hi OI 00 !D IS ^ H CD vi u a

L1—k. h-J. h->• H->• M Hi tf» tf» _CO ^ OS pi £ Vj "!->• oi "o Ins tO tO tf» OS CO CO as co tf» tf» oi Ol >£« OS CD tf» CD ca W Ol !(>• Cn Oi oi ~co "tf» oo "os Vi o oi co H^- 61,3 60,1 59,0 57,6 54,8 55,8

Under Rugning 45—50 %.

Under Klækning 70 %•

Vaad Rugning

Som Hiddel

o S S ^co ife ^ M CO Rugning begyndt Dato 1935 4571

os oo <i os <i <i CD -J <1 00 CO tf» H «J <D æ M Indlagte Æg OS OS -J os to eo © to i->- co Oi 00 to CD 00 tf» Befrugtede Æg CD Vi 93.3 90,6 91.4 90,1 91,0 90,4

Do. do. i % af indlagte Æg Ol -J Ol Ol Ol Ol Ol tf» OS O Ol Ol <1 H- Ol o tf» o Æg lagt i Klækkeskuffer

00 »f« "to 87.4 83,8 87,2 81,6 84.5 80.6 Do. do. i % af indlagte Æg

92,4 93,7 92.5 95,4 90.6 92,9 89,1

Do. do. i % af befrugtede Æg Ol tf» i£« Oi tf» M M H H O O) 00 tf» Cl 00 00 CO Antal levedygtige Kyllinger

60,2 62,2 64,1 60,0 53,4 59.8 61.9 Do. do. i % af indlagte Æg

65,7 64,3 70,7 65,7 59,2 65,7 68,5 Do. do. i % af befrugtede Æg

71,4 71,2 76,5 68,8 65,4 70,7 76,0

Do. do. i % af Æg lagt i Klækker h— !->• Hi Hi l-i CD OS OS Ol to tf» tf» CO Cl v] © Æg tilbage i Maskinen efter Klækning I-»-

00 tf»

19,0 15.2 22,8 21.3 18,6 13,6

Do. do. i % af indlagte Æg to OS tf» OS 00 CO 00 Ol Ol O O Svage Kyllinger !-»• h-k Hi to CO CO O OS Oi Døde Kyllinger OI Ol Ol Ol _tf» tf» pi o "to o tf* bi to Døde og svage i % af indlagte Æg

69,2

ci æ es vi vi vi Ol vi 00 O JNS o "to oo os tf» bi Gennemsnits- fugtighed § ej g & o p Op o PJ ! PJ o~ 2 os 2 ** o< ^ W s æ ° . W 3 2. g- ¡3 0Q oq 9Z Fugtighed

(26)

gende F o r s ø g s r e s u l t a t e r , der taler f o r Bibeholdelse af den h ø j e F u g - tighed, som m a n hidtil h a r anset f o r nødvendig u n d e r K l æ k n i n g e n . Tværtimod peger Forsøgene i R e t n i n g af, at m a n f a a r mindst lige s a a m a n g e K y l l i n g e r ved den relativt t ø r r e K l æ k k e r (45—50 pCt.) som ved den fugtige. Til F o r d e l f o r den t ø r r e K l æ k k e r taler yderligere, at K y l l i n g e r n e f r a denne g e n n e m g a a e n d e ser bedre ud, d a de lettere holder sig rene i de t o — t r e Dage, de opholder sig i Maskinen.

Dette er sikkert ikke u d e n B e t y d n i n g f o r K y l l i n g e r n e s Afsætning.

Fugtighedens Indflydelse paa Kyllingernes Vægt.

Ved et af F o r s ø g e n e i Bøvlingbjerg foretoges Vejning af alle levedygtige Kyllinger. K y l l i n g e r n e vejedes ikke enkeltvis, men i Hold p a a 15 Stk. Den gennemsnitlige Vægt og Middelfejlen p a a denne f i n - des i Tabel X I .

Tabel XI.

Fugtig Rugemaskine Klækker

°/o levedygtige Kyllinger af Æ g lagt i Ruge- m a s k i n e

Gnst.vægt i G r a m af Hold p a a 15 Kyllinger Middelfejl p a a Gnst.vægt G r a m Kyllinger p r . 100

Æ g lagt i R u g e m a s k i -

n e n (Kuldvægten) . . . 2500 Tør

69,9 537

± 2,55

Vaad

69,7 540

± 2,54

2510

Tør Rugemaskine Klækker Tør

61,7 517

± 4,18

2130

Vaad

63,5 527

± 4,54

2230 Af Tallene i Tabel X I f r e m g a a r det, at Kyllingernes Vægt h a r væ- ret m i n d r e f r a den t ø r r e R u g e m a s k i n e end f r a den vaade, og ligeledes m i n d r e f r a den t ø r r e K l æ k k e r end f r a den vaade. Endvidere k a n det p a a p e g e s , at Kyllingerne h a r været m e r e ensartede f r a den fugtige R u g e m a s k i n e end f r a den tørre, hvilket f r e m g a a r af de i Ta- bellen a n f ø r t e Middelfejl.

(27)

27

Kontrolmaaling af Fugtighedsgraden.

Som det fremgik af Indledningen (Tabel I), kan m a n som Regel ikke gøre Regning paa, at de p a a Maskinerne anbragte Fugtigheds- maalere viser blot nogenlunde rigtigt, hvis de ikke jævnlig justeres.

Men ved de fleste Motorrugere er det muligt for enhver med enkle og billige Hjælpemidler at foretage tilstrækkelig nøjagtige Maalin- ger til Kontrol af Fugtighedsgraden.

Til s a a d a n n e Kontrolmaalinger behøver m a n blot et paalideligt Termometer. Et helst ikke for tykt. Termometer inddelt i V2 eller Vs Grad Celsius er særlig velegnet, men et godt Ostetermometer er brug- bart. Om Kvægsølvbeholderen bindes et lille Stykke blødt Lærred eller Tricotstof. Stoffet, der m a a dække Kvægsølvbeholderen helt, fastgøres ved at sammenbindes over og u n d e r Beholderen med Sytraad eller tyndt Sejlgarn (Fig. 4).

Fig. 4.

Umiddelbart før m a n vil foretage en Kontrolmaaling overbeviser m a n sig om, at Maskinens egne Termometre angiver den normale Rugetemperatur — 100 0 F. eller 37,8 0 G. Derefter fugter m a n Stof- fet omkring Beholderen grundigt med koldt Vand — helst kogt. Det vaade Termometer fører m a n ned i Maskinen gennem et af Ventilations- hullerne p a a dennes Overside. Det er af Betydning, at Termometret kommer helt ned i Maskinen, da det i modsat F a l d vil bevirke en Formindskning af Maskinens Ventilation og dermed følgende stigende Fugtighed u n d e r Maalingen.

E f t e r 3—5 Minutters Forløb vil Termometret som Regel være kommet i Ligevægt (længst Tid ved Termometre med kugleformede Be- holdere). At Termometret virkelig angiver den til Maskinens Fugtig- hedsgrad svarende Temperatur, overbeviser m a n sig om ved at foretage gentagne Aflæsninger med korte Mellemrum. Den p a a det f u g - tige Termometer aflæste Temperatur vil grundet p a a F o r d a m p n i n g e n f r a det fugtige Stof være noget lavere end den virkelige Temperatur i Maskinen — desto lavere jo mere tør Maskinen er. Fugtighedsgraden i Maskinen kan m a n beregne ved H j æ l p af den p a a det vaade Termo- meter aflæste Temperatur. Hertil benytter m a n Tabel X I I , der er beregnet for en Rugetemperatur p a a 100 0 F. eller 37,8 0 C.

(28)

Tabel XII.

Vaadt Termometer . . 26 27 28 29 30 31 32 33 34 F u g t i g h e d s g r a d % . . 39,3 43,4 ~47,7 52,1 56,7 61,6 66,5 71,7 77,2

I nogle M a s k i n t y p e r —• f. Eks. H ø r v e — er L u f t h u l l e r n e f o r Ud- blæsning af den f o r b r u g t e L u f t a n b r a g t s a a d a n , at den h e r beskrev- ne F r e m g a n g s m a a d e ikke k a n a n v e n d e s direkte. Det s a m m e k a n f o r Re- sten ogsaa gøre sig gældende ved a n d r e Maskintyper, n a a r disse er a n b r a g t i særlig lavloftede R u m . M a n m a a p a a s a a d a n n e M a s k i n e r bore et særligt H u l med F u g t i g h e d s m a a l i n g f o r Øje p a a et dertil eg- net Sted af Maskinen. Dette H u l m a a a n b r i n g e s p a a et Sted, hvor der i Maskinen h e r s k e r et Overtryk i F o r h o l d til den omgivende L u f t . Yderligere m a a m a n paase, at det bliver a n b r a g t saaledes, a t L u f t e n k a n s t r ø m m e f r i t o m k r i n g Termometret.

F o r at o p n a a de bedste R e s u l t a t e r skal det v a a d e Termometer i H e n h o l d til de h e r foreliggende F o r s ø g ved n o r m a l R u g e t e m p e r a t u r vise ca. 31 ° G. Viser det væsentlig lavere, m a a m a n tilføre M a s k i n e n m e r e F u g t i g h e d eller m i n d s k e Ventilationen, om denne er r e g u l e r b a r . Viser det v a a d e Termometer derimod en væsentlig h ø j e r e T e m p e r a t u r , m a a m a n tage en Vandbakke ud eller forøge Ventilationen.

Ved K l æ k n i n g i særlig K l æ k k e r vil F u g t i g h e d e n være t i l s t r æ k - kelig, n a a r det v a a d e Termometer viser ca. 2 8 ° G., s t a d i g u n d e r F o r - u d s æ t n i n g af en R u g e t e m p e r a t u r p a a 100 ° F .

Der skal udtrykkelig gøres o p m æ r k s o m p a a , at disse Regler ikke gælder F l a d r u g e r e .

H a r m a n p a a den h e r a n g i v n e M a a d e bestemt F u g t i g h e d e n i R u g e - m a s k i n e n , k a n m a n benytte sig af Resultatet til at korrigere H y g r o - metrets Indstilling. E r det lykkedes at f a a I n s t r u m e n t e t til at vise nogenlunde rigtigt, er dette bekvemt a t benytte ved det daglige Til- syn af M a s k i n e n . Holder m a n det omhyggelig r e n t og beskytter det mod Træk, k a n m a n nøjes med at kontrollere det en Gang hver 8—14 Dage. Mod T r æ k beskytter m a n det bedst ved at dække det med et G a r d i n af 2—3 Lag uldent Stof, Størrelse ca. 35 X 35 cm. Støvet, der s a m l e r sig , i I n s t r u m e n t e t , k a n som Regel blæses ud, s a a det er ikke nødvendigt at skille det f o r at f a a det renset. F o r en m i n d r e F e j l v i s n i n g k o r r i g e r e r m a n f ø r s t F u g t i g h e d s m a a l e r e n , n a a r m a n ved flere gentagne Maalinger —• helst fordelt over nogle Dage — h a r kon- stateret, at I n s t r u m e n t e t virkelig viser forkert.

(29)

29

Sammenligning mellem Rugemaskiner med og uden særskilt Klækker.

P a a et Hønseri, hvor der fandtes to »Primula« Rugeanlæg, det ene med særskilt Klækker, det andet med Klækkeskuffer i Rugema- skinens Bund, kontrolleredes i Sæsonen 1935 en Del Rugninger for at f a a en Sammenligning mellem de to Maskintypers Effektivitet.

Resultatet af disse Undersøgelser, der er gjort op i Tabel X I I I , viser, at de to Maskiner er h i n a n d e n nogenlunde jævnbyrdige med Hensyn til Rugeevne. Der er altsaa ikke af Hensyn til denne nogen Grund til at holde fast ved den ældre kombinerede Type, hvor m a n h a r B r u g for tilstrækkelig store Anlæg til, at Rugeanlæg med særlig Klækker ikke bliver for dyrt i Anskaffelse. Anvendelsen af den sær- lige Klækkemaskine byder p a a væsentlige Fordele i Retning af Ma- skinernes Renholdelse. Men herudover er det af Betydning, at m a n netop i Anlæg af denne Type er i Stand til at udnytte Resultaterne af de her offentliggjorte Fugtighedsundersøgelser fuldtud. Det volder som Regel ingen Vanskelighed at opretholde den relativt høje F u g - tighed i en svagt ventileret Rugemaskine, og i Klækkeren er det m u - ligt at give rigelig Luftfornyelse, da vi ved, at der ikke kræves sær- lig h ø j Fugtighed i denne. Vi k a n derfor byde de netop udklækkede Kyllinger de bedst mulige Livsbetingelser.

Da baade Vand- og Varmeafgivelsen f r a Æ g og Kyllinger varierer stærkt i Løbet af Klækkeperioden, er det hensigtsmæssigt at indrette Klækkeren saaledes, at Ventilationen kan varieres i Overensstemmelse med de øjeblikkelige Krav, eventuelt automatisk under P a a v i r k n i n g af en Æterkapsel.

(30)

3276 Ægs »Primula« Rugemaskine med særskilt Klækker. 3578 Ægs »Primula« Rugemaskine uden særskilt Klækker.

Rugning begyndt Dato 1935 Indlagte Æg Befrugtede Æg Do. do. i % af indlagte Æg Æg lagt i Klække- skuffer 18. Dag Do. do. i % af indlagte Æg Do. do. i o/o af befrugtede Æg Antal levedygtige Kyllinger

«4-1 CÖ o bo S W>

f eå fi.s Do. do. i % af befrugtede Æg

fH O)

¿4 JA

«4-1 CÖ CO - O « o

•S* • M

• bo

Indlagte Æg I Befrugtede Æg Do. do. i % af befrugtede Æg Æg lagt i Klække- skuffer 18. Dag Do. do. i % af indlagte Æg Do. do. i % af befrugtede Æg Antal levedygtige Kyllinger

«4-1 ØS .o bo

. ® -2 "So

^ ai

o . S Do. do. i % af befrugtede Æg Do. do. i % af Æg lagt i Klækker

iS/2 1008 898 .89,0 820 81,3 91,3 739 73,3 82,3 90,1 1008 893 88,6 812 80,5 90,9 704 69,8 78,8 86,7 7* 1134 1021 90,0 964 85,0 94,4 857 75,5 83,9 88,9 1134 1015 89,6 950 83,8 93,6 793 69,9 78,1 83,5

18/s 1134 1025 90,3 963 85,0 93,8 814 71,8 79,4 84,5 1134 1039 91,7 957 84,4 92,1 833 73,5 80,1 87,1

24/S 986 893 90,6 826 83,8 92,5 705 71,5 79,0 85,3 1134 1026 90,5 966 85,2 94,1 866 76,4 84,4 89,6 7* 1257 1157 92,0 1102 87,7 95,2 976 77,6 84,3 88,5 1260 1153 91,5 1096 87,0 95,1 857 68,0 74,3 78,1

6/4 1134 987 87,0 917 80,9 92,9 689 60,7 69,8 75,1 1134 1022 90,1 962 84,8 94,1 761 67,1 74,4 79,1

l1/4 1000 891 89,1 812 81,2 91,1 617 61,7 69,2 76,0 1132 989 88,3 887 78,4 89,7 712 62,9 72,0 80,3

2% 1260 1136 90,2 1087 86,3 95,7 936 74,3 82,3 86,1 1260 1136 90,2 1067 84,7 93,9 833 66,1 73,3 78,1 76 1008 904 89,7 865 85,8 95,7 756 75,0 83,6 87,4 1008 910 90,2 865 85,8 95,0 741 73,9 81,4 86,6 Sum

Middel 9921 8912 89,8 8356 84,1 93,6 7089 71,3 79,3 84,6 10204 9183 90,1 8562 83,9 93,2 7100 69,7 77,4 83,2

(31)

31

Orienterende Forsøg med Udrugning af Andeæg.

F r a den 11. Juli til den 9. August 1935 gennemførtes et mindre, orienterende Forsøg med Andeæg. Antagelig p a a Grund af det f r e m - rykkede Tidspunkt p a a Sæsonen var de anvendte Æ g af en meget daarlig Kvalitet.

Tabel XIV. Rugeforsøg med Andeæg.

11/7—9/8—1935.

°/o Fugtighed i Rugemaskine . Indlagte Æ g

Fralyst den 6. Dag Befrugtede Æ g

do. do. °/o af indlagte Æ g . . . Fralyst 23. Dag

Rest til Klækning

do. do. °/o af indlagte Æ g do. do. °/o af befrugtede Æ g .

63 548 144 404 73,7 64 340 62,0 84,2

50 566 148 418 73.8 63 355 62,7 84.9

°/o Fugtighed i Klækker Æ g lagt i Klækker Levedygtige Ællinger

do. do. %> af Æ g i Klækker . do. do. °/o af indlagte Æ g . . . do. do. °/o af befrugtede Æ g . Svage og døde Ællinger Æ g tilbage i Klækker

do. do. %> af Æ g i Klækker . do. do. °/o af indlagte Æ g . . .

50 70 50 70

168 172 179 176

93 75 59 60

55,4 43,6 33,0 34,1 34,4 27,0 20,7 21,4 46,6 36,7 28,0 29,0

8 8 5 5

67 89 115 111

39,9 51,7 64,3 63,1 24,7 32,0 40,3 39,6

Forsøget blev gennemført efter s a m m e Retningslinier som F o r - søgene med Hønseæg. Som det fremgaar af Tabel XIV, er de f u n d n e Resultater i god Overensstemmelse med Forsøgsrugningerne med H ø n - seæg. Det bedste Resultat opnaaedes ogsaa her med en fugtig R u g e - maskine i Forbindelse med en tør Klækker.

(32)

Selv om der kun ligger et enkelt Forsøg til Grund for disse Tal, er de dog ret sikre. Ser vi paa de enkelte Skuffer i Klækkerne er Resultatet helt igennem saa ensartet, at de fundne Tal maa betegnes s o m forsøgsmæssigt betydningsfulde. For hver Kombination var der i Klækkerne 5 Skuffer med Æg. Idet Skufferne i hver Etage gives K a - raktererne I — I V i Forhold til Antal Ællinger pr. 100 indlagte Æg, faar m a n nedenstaaende Fordeling i de forskellige Etager (Tabel XV).

Tabel XV.

Rugemaskine: Vaad Vaad Tør Tør

Klækker: Tør Vaad Tør Vaad

1. Række Skuffer I II I I I IV

2. » I II IV I I I

3. » » I II IV I I I

4. » » I II I I I IV

5. » I II IV I I I

Gennemsnit af %> levedygtige Æl-

linger af indlagte Æ g 34,4 27,0 20,7 21,4 Hvorvidt det er nødvendigt at følge den i P r a k s i s hyppigt a n - vendte Fremgangsmaade, hvor Andeæggene luftes og afkøles daglig i en kortere eller længere Periode samt eventuelt oversprøjtes med Vand, skal ikke her gøres til Genstand for nærmere Omtale. Dette kan kun belyses gennem særlige med dette Formaal for Øje tilrettelagte F o r - søg.

(33)

3 3

Summary.

Testing the relative humidity of eight mammoth incubators i n t h e spring of 1934 the author found a mean relative humidity of only 37,6 per cent in stead of about 60 °/o, which humidity generally is considered giving the best results.

The deviation was due to incorrect adjusting of the hygrometers, lengthening of the hair bundles in these instruments and the cooling effect of the air streams upon the glass and brass surface of the instruments.

To get some information regarding the detrimental effect of the low humidity on the number of chickens obtained per 100 eggs laid in the machines four incubations under controlled humidity conditions were planed and carried out during 1934—35.

. The following combinations of humidity in incubator and hatcher were tried:

Per cent relative humidity Incubator Hatcher

I 60—65 45—50

II 60—65 70—80

I I I 45—50 45—50

IV 45—50 70—80

During the winter and spring months the incubator with the higher humidity gave considerably better results than the low humidity incubator. For the tests during the summer months no differences were found.

Contrary to the general opinion the humidity of the hatcher had no essential influence on the hatching. But the chickens from the dry hatcher were cleaner than those from the wet hatcher.

The weight of the chickens from the dry machines were a little lower than the weight of the chickens from the wet machines. The chickens from the humidity combinations I and II were more u n i f o r m than those from the combinations I I I and IV.

(34)

The author tells how to use a reliable thermometer for testing the humidity of the air in the machine. The bulb of the thermometer is wrapped in a wet cloth and the thermometer lowered into the m a - chine through one of the ventilation openings on the top of the ma- chine. At normal incubator temperature (100 degr. Fah.) the wet bulb temperature ought to be about 88 degr. Fah. (31 ° G.)

A single test with duck's eggs gave results similar to the test with hen's eggs.

(35)

35

Bekendtgørelse om Anvendelse af Rugemaskiner og Kyllingemødre.

I Medfør af § 60 i Lov Nr. 174 af 31. Marts 1926 om B r a n d - politiet p a a Landet og det nærmest dermed i Forbindelse staaende B y g - ningsvæsen fastsætter Justitsministeriet herved følgende Bestemmelser angaaende Anvendelse af Rugemaskiner og Kyllingemødre:

§ 1.

For Apparater, der opvarmes ved brandfarlige Vædsker, gælder følgende Bestemmelser:

Til Opvarmning m a a ikke anvendes Benzin eller andre Vædsker, der er lettere antændelige end Petroleum.

løvrigt finder følgende Regler Anvendelse:

I. Vedrørende Indretningen:

a. Den vædskefyldte Del af Apparatet, herunder Brænderpartiet, skal anbringes i en tilstrækkelig stor, med opbøjet Kant forsynet, tæt, svejset eller haardtloddet Jernbakke, der kan rumme hele den Mæng- de Vædske, som Apparatet kan indeholde. Bakken skal have en s a a - dan Størrelse, at den vædskefyldte Del af Apparatet ikke kan vælte udenfor Bakken.

Beholderen skal kunne rumme mindst et Døgns Forbrug af Væd- ske og m a a kun paafyldes ved Dagslys eller elektrisk Lys. Den skal holdes i en saadan Afstand fra Brænderen eller beskyttes saaledes mod Varme fra denne, at Antændelse af Vædsken herfra er udelukket.

b. Den i Brug værende Lampe skal have P l a d s i et Metalhylster.

Der skal være truffet Foranstaltninger til Sikring af, at Lampen altid er anbragt midt i Hylsteret, og at den ikke ved tilfældigt Stød kan bringes til at vælte. Lampeglas maa ikke anvendes.

Lamper af anden Type end almindelig Vægelampe med sædvanlig P a a f y l d n i n g af Vædsken maa ikke anvendes, medmindre det paagæl- dende Fabrikat er godkendt af Justitsministeriet.

c. Ved Isolering eller p a a anden Maade skal det sikres, at Over- flader af Træ eller andre brændbare Dele ikke faar en Temperatur af over 80 Gr. G.

(36)

d. Indtil 0,5 m fra Brænderen m a a der kun anvendes brandfri Strøelse, og dette skal ved en Metalkant eller anden tilstrækkelig A f - grænsning være adskilt fra brandbar Strøelse.

II. Vedrørende Anbringelsen.

Apparaterne maa kun anbringes paa de nedenfor nævnte Steder og p a a de for disse angivne særlige Vilkaar:

a. I haardttækte 1-etages Bygninger, som udelukkende anvendes til Hønseri og som er fjernede mindst 5 m fra grundmurede, haardt- tækte Bygninger og 15 m fra andre Bygninger eller brandfarlige Op- lag. Bygningen kan opføres med Bræddevægge, saafremt dens Flade- maal ikke overstiger et Areal af 30 m2, og den, Taget iberegnet, ikke er over 3 m høj.

b. I haardttækte Stuehuse, naar Anbringelse sker i Rum med mu- rede eller pudsede Vægge og brandfrit Loft eller pudset eller jern- beklædt Træloft.

Apparatet skal holdes saa langt som muligt fra pudset Trævæg og m a a ikke komme pudset eller jernbeklædt Træloft nærmere end 1,25 m, hvilken Afstand for Rugemaskiners Vedkommende regnes fra Lamperummets Overside.

Medens Apparatet er i Brug, m a a Rummet ikke anvendes til andet Formaal, og der m a a navnlig ikke forefindes letantændelige Gen- stande eller Stoffer i Rummet, eller fra dette være Adgang til Rum, der anvendes til Opbevaring af Foder, H a l m eller andre ligesaa let- antændelige Stoffer.

c. I andre Bygninger end de under a. og b. nævnte, naar A n - bringelse sker i Rum med Sten- eller Jordgulv, med Vægge af mindst

Vi Stens Mur og med Loft af ikke ringere Beskaffenhed end Brædder beklædt med 3 cm tykt Monierpuds. Rummets Døre og Vinduer skal vende mod det fri. Døre og Karme skal indvendig beklædes med Jern, og Vinduerne skal være forsynet med Jernrammer og — saafremt Bygningen er tækket med Straa eller Spaan — med Monierglas uden Oplukke.

§ 2.

For Apparater, der opvarmes ved Ovn, hvori der fyres med fast Brændsel (Kul, Koks, Briketter, Træ, Tørv m. v.), gælder følgende Bestemmelser:

(37)

37

a. Ovnens Yderside m a a ikke komme Træværk nærmere end 25 cm. Ovnens B u n d skal være fjernet mindst 12 cm fra Trægulv, og dette skal beklædes med Jernplade under Ovnen samt 30 cm foran og 15 cm til hver Side af Indfyringsdøren.

Saafremt I n d f y r i n g og Askeudtagning kun sker fra Aabning i Ov- nens Overside, kan Jernbeklædning af Trægulv dog undlades, naar Ovnens Bund er fjernet mindst 25 cm f r a Gulvet.

b. Aftræksrør skal være af Jern og skal holdes mindst 22 cm fra Træværk, skal føres irid i en muret Skorsten og m a a ikke passere Rum, hvori letantændelige Stoffer findes, eller Rum, som ikke er under stadigt Tilsyn.

c. For saa vidt Ovnen er anbragt i en af de i § 1 II. a. nævnte Bygninger, og denne ikke har Loftsrum, kan muret Skorsten dog er- stattes med et Rør af Støbejern eller mindst 1 m m tyk, galvaniseret Jernplade, naar Røret holdes i 22 cm's Afstand fra Træ og føres mindst 50 cm over Tagrygningen.

d. løvrigt gælder de i Brandpolitilovens §§ 8 og 9 indeholdte Be- stemmelser om Anbringelse af Ovne og Aftræksrør fra disse.

e. Indtil 0,5 m fra Ovnen maa der kun anvendes brandfri Strøelse, og dette skal ved en Metalkant eller anden tilstrækkelig Afgrænsning være adskilt fra brændbar Strøelse.

f. Apparaterne m a a ikke anbringes i R u m med Loft af ringere Beskaffenhed end sammenpløjede Brædder, i Tagrum under Straatag eller i Stalde, Lader eller andre Rum, hvori der opbevares Foder, H a l m eller andre ligesaa letantændelige Stoffer, eller i Rum, hvor- fra der er Adgang til overliggende Rum, som findes under Straatag eller anvendes til den nævnte Opbevaring; anbringes de i Rum, der støder op til saadanne Rum, skal Skillevæggen mindst være K Stens Mur uden Aabninger.

§ 3.

For Apparater, der opvarmes ved Elektricitet, gælder følgende B e - stemmelser:

Installationen skal være udført i Overensstemmelse med det til enhver Tid gældende Stærkstrømsreglement; sammensnoede Dobbelt- ledninger m a a ikke benyttes, og som Tilslutning m a a ikke anvendes ringere Materiale end Haandlampekabel. Elektriske Varmeregulatorer skal være saaledes indrettede, at Strømmen brydes uden Gnist eller

(38)

Lysbuedannelse. Elektriske Varmelegemer skal holdes i en saadan A f - stand eller isoleres saaledes fra Træ eller andre brændbare Dele, at disse ikke kan f a a en Temperatur af over 80 Gr. G.

§ 4. "

For Apparater, der opvarmes ved Damp eller varmt Vand, gælder følgende Bestemmelser:

Ledninger og Varmelegemer skal holdes mindst 1 cm f r a Træværk, medmindre Temperaturen overstiger 120 Gr. G., i hvilket Tilfælde A f - standen skal være mindst 3 cm; dog kan disse Afstande formindskes, hvor m a n ved Isolering eller p a a anden Maade har sikret, at Over- flader af Træ eller andre brændbare Dele ikke faar en Temperatur af over 80 Gr. G.

For Kedel og Indfyringsrum for saadanne Apparater gælder B e - stemmelserne i Brandpolitilovens § 8.

§ 5.

Denne Bekendtgørelse træder straks i Kraft.

F o r Anlæg, der allerede er i Brug, træder Bekendtgørelsen dog først i Kraft den 1. Januar 1936, for saa vidt Anlæget efter Omstæn- dighederne kan anses for forsvarligt i brandmæssig Henseende.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Justitsministeriet, den 13. Marts 1935.

ZAHLE

Robert Hove.