CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter
Dato
Godkendt dato: 10/12 2010 Revisions dato: 10/5 2013 Ophørs dato: 10/12 2013
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 1
Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter
Søgeord
Hoved søgeord: Respiration og cirkulation
Andre søgeord: temperaturmåling, kropskernetemperatur
Arbejdsgruppe
Klinisk sygeplejespecialist cand scient san, ph.d. studerende Henriette Vind Thaysen, Klinisk sygeplejespecialist, MPH, ph.d. Annette de Thurah
Kontaktperson: Annette de Thurah, annthu@rm.dk, Tlf. 89494223
Godkendelse
Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. (www.kliniskeretningslinjer.dk/godkendelsesprocedurer)
Dato
Godkendt dato: 10.december 2010 Revisions dato: 10.maj 2013 Ophørs dato: 10.december 2013
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Bedømt af
Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet
på: www.kliniskeretningslinjer.dk
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 3
Målgruppe
Denne kliniske retningslinje er primært rettet mod ansatte i sygehusverdenen, særligt læger og sygeplejersker, men også andre faggrupper inden for hospitalsverdenen, der foretager temperaturmåling på voksne sygehuspatienter.
Resumé
Her følger et kort resumé af baggrund, formål, anbefalinger og indikatorer. Resumé er ligeledes vedlagt som Bilag 1.
Resumé Baggrund
Invasiv temperaturmåling, der præcist kan afspejle kropskernetemperaturen, er kun mulig hos intensive patienter og almindeligvis måles temperaturen derfor ved hjælp af non- invasive målemetoder med øre-, oral-, rektal- eller aksiltermometre. Alle disse metoder hævder at afspejle kropskernetemperaturen, og der er således behov for at vurdere den tilgængelige litteratur på området med henblik på udarbejdelse anbefalinger med
anvisninger for god klinisk praksis vedrørende non-invasive temperatur-målemetoder.
Patientgruppe: Voksne indlagte patienter (19+ år).
Resumé Formål
At anbefale hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab der bør anvendes i daglig klinisk praksis hos voksne indlagte hospitalspatienter med henblik på mest akkurat og præcist at måle kropskernetemperaturen.
Resumé Anbefalinger
Rektal temperaturmåling er den non-invasive temperaturmålemetode, der mest akkurat og præcist afspejler kropskernetemperaturen. Hvor rektal- temperaturmåling ikke er mulig, anbefales oral temperaturmåling (1-7). C (III)
På grund af for stor spredning af resultatet ved gentagne målinger kan brugen af øre- og aksil termometre ikke anbefales (4;5;8-19). C (III)
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Resumé Indikatorer
Indikatorer og standarder (%) Indikator: Hos voksne indlagte patienter hvor
kropstemperaturen måles non-invasivt skal denne være målt med enten elektronisk rektal – eller oralt termometer.
Standard: Hos 95 % af de voksne indlagte patienter, hvor kropstemperaturen måles non- invasivt, skal denne være målt med enten elektronisk rektal – eller oralttermometer.
Monitorering foretages ved hjælp af: Spørgeskema vedrørende temperaturmålemetode på danske hospitalsafdelinger (20)
Baggrund
Ændringer i kropstemperaturen er en vigtig indikator for sundhed og sygdom, og temperaturmåling er en basal observation i daglig klinisk praksis (1;2). Kroppens
kernetemperatur reguleres i hypothalamus, der registrerer ændringer i blodets temperatur (2). På denne måde reguleres temperaturen i de vitale organer til mellem 36-38°C (1).
Feber defineres som en kropskernetemperatur > 38° C eller som to konsekutive temperaturstigninger målt til 38.3°C (2;3). Normaltemperaturen varierer imidlertid hos raske personer, og forskellige feberdefinitioner anses derfor som værende acceptable (4).
Kropskernetemperaturen måles mest præcist invasivt i arterie pulmonalis (AP). Endvidere har invasive målinger i såvel oesophagus som i blæren vist god korrelation med
temperaturmåling i AP (1;3).
Imidlertid er invasiv temperaturmåling kun mulig hos intensive patienter, og almindeligvis måles temperaturen derfor ved hjælp af non-invasive målemetoder med øre-, oral- rektal- eller aksiltermometre. Alle disse metoder hævder at afspejle kropskernetemperaturen, og der er således behov for, at vurdere den tilgængelige litteratur på området med henblik på udarbejdelse af anbefalinger med anvisninger for god klinisk praksis vedrørende non- invasive temperaturmålemetoder.
Patientgruppe
Voksne indlagte patienter (19+ år).
Definition af begreber
Rektaltemperatur (R) Den normale temperatur i rectum ligger mellem 34,4-
er ofte få tiendedele grader over kropskernetemperaturen (3). Ligeledes er det velkendt, at temperaturen i rectum har en forsinket respons i forhold til kernetemperaturen (op til 20
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 5
min.) (1). I forbindelse med shock, hvor de perifere kar trækker sig sammen, kan der være et forsinket respons i forhold til den reelle kropskernetemperatur (1). I litteraturen har R været mistænkt for at forårsage spredning af patogene tarmbakterier, som f.eks Clostridium Difficile (CD) (3). Et systematisk review vedr. forekomsten af CD viser imidlertid, at høj alder (+65), ophold på intensiv afdeling, samt langvarig brug af antibiotika er de alvorligste risikofaktorer for spredning af denne bakterie (5).
Undersøgelsen fremhæver således ikke i sig selv R som en risikofaktor, men det er oplagt, at anvendelsen af R kræver overholdelse af relevante hygiejniske forskrifter for at undgå kontaminering. R anses for at afspejle kroppens kernetemperatur og opfattes af mange som værende guld standarden blandt non-invasive temperaturmålingsmetoder.
Oraltemperatur (O) afspejler temperaturen i hypotalamus, fordi temperaturen i den sublinguale lomme reflekterer temperaturen i arteria carotis externa, der forsyner det temperaturegulerende center, hypothalamus, med blod (1). O ligger gennemsnitlig 0,5°C lavere end kropskernetemperaturen (1). O anses i almindelighed for at være en sikker og bekvem temperaturmålemetode, i de tilfælde hvor patienten er i stand til at samarbejde (3;6), idet præcisionen af målingen er afhængig af forhold vedrørende termometrets placering, samt føde- og væskeindtag.
Øretemperatur (Ø) måler temperaturen fra den infrarøde stråling, der afgives fra ørets trommehinde (1;3). Den basale ide med at måle temperaturen i øret er, at temperaturen i trommehinden og det temperaturregulerende center, hypothalamus, begge forsynes med blod fra såvel arteria carotis interna og externa (1;3;6). Imidlertid er Ø en omdiskuteret temperaturmålingsmetode, blandt andet fordi man mistænker, at termometret måler temperaturen i selve øregangen og ikke strålingsvarmen fra trommehinden (1;3).
Aksiltemperatur (Ax) måler temperaturen i huden (1). Stedet er let tilgængeligt, men anses for at være det mest upræcise sted for måling af non-invasiv temperatur. I Danmark anvendes Ax således kun på få børneafdelinger (7;8)
Patientperspektiv
Den ideelle temperaturmålingsmetode skal helst kunne afspejle kropskernetemperaturen på en måde, der er både sikker og bekvem for patienterne. Særligt i den amerikanske litteratur fremhæves R målingen ofte som værende ubehagelig for patienterne(3).
Udsagnene er imidlertid udokumenterede, idet ingen studier reelt har belyst patienternes oplevelse af at få målt temperaturen rektalt. Da målgruppen for denne kliniske
retningslinje er voksne syghusindlagte patienter, er fokus naturligt rettet mod målingens nøjagtighed.
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Formål
At anbefale hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab der bør anvendes i daglig klinisk praksis hos voksne indlagte hospitalspatienter med henblik på mest akkurat og præcist at måle kropskernetemperaturen.
Metode
Fokuseret spørgsmål
Hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab afspejler akkurat (med en høj grad af pålidelighed) og præcist (med en lille spredning af resultatet) voksne (19+ år)
hospitalsindlagte patienters kropskernetemperatur.
Litteratursøgning
Den primære litteratursøgning omfatter perioden 1. januar 1990 – 31.maj 2002.
Søgningen er gentaget i januar 2006 for perioden 1. juni 2002 – 31.december 2005 og atter gentaget i forbindelse seneste opdatering i juni 2010 for perioden 1.januar 2006 til 1.
maj 2010. Der er søgt litteratur i følgende databaser: PubMed (Medline), EMBASE, CINAHL, The Cochrane Library, Bibliotek. Dk (Artikelbasen) – dansk, NORART – norsk, SveMed+ - nordisk medicin, Web of Science, Guideline.gov/index.asp. Ved opdateringen 2010 har der ligeledes været søgt efter evidensbaserede kliniske retningslinjer i Trip database.
I litteratursøgningen har følgende søgeord været anvendt: Body temperature, kombineret med thermometers og methods. I The Cochrane Library, PubMed og Cinahl har disse været anvendt som MESH-ord. Der er søgt på artikler på engelsk, tysk, norsk, svensk og dansk. Følgende Limits har været anvendt: Human og all adult+19 years.
Udvælgelse af litteratur In- og eksklusionskriterier
Som materiale til denne undersøgelse er anvendt publicerede undersøgelser
omhandlende målemetoder til bestemmelse af kropstemperatur hos voksne indlagte patienter. Non-invasiv R måling (såvel elektronisk som kviksølv) samt invasive målinger (AP, oesophagus- og blære målinger) er anvendt som referencestandard.
Artikler som beskriver ikke relevante målemetoder for klinikken, diskussions artikler, samt artikler der ikke anvender en reference standard er ekskluderet. Kun studier der som
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 7
minimum anvender Limits of Agreement, som beskrevet af Bland and Altman(9;10), inkluderes. Således er studier, der alene anvender korrelationsanalyser ekskluderet.
Litteraturen er uafhængigt vurderet af AdT og HVT og udvælgelsen af artikler er sket på baggrund af det fokuserede spørgsmål og de opstillede in- og eksklusionskriterier.
Artiklerne blev læst, kvalitetsvurderet og sammenfattet ved hjælp af Tjekliste for
Diagnostiske tests udarbejdet af Sekretariatet for Referencestandard, Sundhedsstyrelsen (11). Ved tvivl/uenighed i forhold til tolkningerne er denne diskuteret, artiklen atter
gennemgået, og enighed er opnået.
I forbindelse med den første litteratursøgning (1990-2002) blev der i alt fundet 310 artikler. Af disse blev 93 artikler fundet relevante. Efter gennemlæsning inkluderedes 15 artikler i den endelige litteraturgennemgang (12-26). Ved anden opdatering (2002-2006) fandtes 440 abstrakts, hvoraf 18 blev fundet relevante og i alt 2 artikler inkluderedes i den endelige undersøgelse (27;28). Ved tredje og sidste opdatering (2006-2010) fandtes 436 artikler, hvoraf 26 fandtes relevante og i alt 4 studier indgik i undersøgelsen (29- 32).
Litteratur gennemgang
Øretermometre
Blandt de 21 studier konkluderer kun to uforbeholdent at Ø er anvendeligt i daglig praksis (20;33) (III). Det ene af studierne baserer dog anbefalingen på et meget sparsomt
patientmateriale (19 patienter) (20) (III).
I fire studier indgik beregning af sensitivitet og specificitet og prædiktive værdier i
analysen af Ø’s pålidelighed (12;14;15;32) (III). I disse studier blev rektal måling anvendt som referencestandard. Undersøgelserne antyder, at pålideligheden af Ø’s svækkes ved temperatur over 38◦C (12;14) (III). Resultaterne fremgår af Tabel 1.
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Som det fremgår, fandtes Ø kun at kunne identificere mellem 30-64 % af de patienter, der havde feber målt rektalt. Specificiteten i studierne var gennemgående høj, hvilket betyder at kun en lille andel af de patienter, der fik identificeret feber ved øremåling, ikke havde feber, når temperaturen blev målt rektalt. I to af studierne kunne beregnes henholdsvis positive og negative prædiktive værdier til mellem 53-100 %. Det vil sige, at i det ene studie kunne man stole 100 % på, at Ø kunne prædiktere feber målt rektal og i det andet studie, var sandsynligheden omkring 50 %. Tolv studier konkluderede, at Ø ikke burde anvendes, hvis et præcist mål var ønsket, på grund af for stor variation i målingen (16- 19;21;24;25;29-32) (III).
Oral termometre
I flere sammenligninger af temperaturmålemetoder indgik orale målemetoder, der fandtes mere præcis end måling med Ø, når AP var referencestandard (24;25;31) (III). Rektal målinger indgik ikke i nogen af disse studier. I et blindet studie, hvor rektal
kviksølvstermometer anvendtes som referencestandard, fandt Jensen et al, at den rektale elektroniske måling var mere præcis end både oral, axil og øremålinger (23) (IIb).
Axil termometre
Fem undersøgelser inddrog Ax i sammenligningerne (13;23;27;28;31) (III) (22) (IIb). Alle undersøgelser fandt en stor spredning på resultatet ved gentagne målinger og kunne ikke anbefale Ax.
Konklusion
Alle de inkluderede studier var tværsnitsstudier. Studierne var karakteriseret ved at være små (n=15-200) og ved at inkludere relativt få personer med feber. Mangelfuld blinding af operatører og mangelfuld beskrivelse af hvordan målingerne var gennemført (herunder angivelse af tid mellem målingerne) bidrog til en vis grad af usikkerhed på resultaterne.
Alligevel peger resultaterne i den samme retning, hvilket betyder, at hvad angår såvel
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 9
præcisionen som reproducerbarheden af målingerne, er der ikke nogen non- invasiv temperatur målemetode, der overgår R. Anbefalingen af brug af O i flere undersøgelser skal ses i lyset af, at sammenligninger med R ikke indgår i disse studier. Således
konkluderes, at kropskernetemperaturen mest præcist måles non-invasivt med R, efterfulgt af O. Ø og Ax bør ikke anvendes.
Valg af temperaturmålingsredskab må derfor baseres på en konkret klinisk afvejning af fordele og ulemper ved anvendelse af hhv. R eller O termometre.
Anbefalinger
Rektal temperaturmåling er den non-invasive temperaturmålemetode, der mest akkurat og præcist afspejler kropskernetemperaturen. Hvor rektal- temperaturmåling ikke er mulig, anbefales oral temperaturmåling(22- 25;28;31;32). C (III)
På grund af for stor spredning af resultatet ved gentagne målinger kan brugen af øre- og aksil termometre ikke anbefales (12;15-20;26;27;29-32) C (III)
Monitorering
Indikator: Hos voksne indlagte patienter, hvor kropskernetemperaturen måles non- invasivt, skal denne være målt med enten et elektronisk rektal – eller oralt termometer.
Standard: Hos 95% af de voksne indlagte patienter, hvor kropskernetemperaturen måles non-invasivt skal denne være målt med enten elektronisk rektal – eller oraltermometer.
Monitorering foretages ved hjælp af: Spørgeskema vedrørende temperaturmålemetode på danske hospitalsafdelinger (8)
Redaktionel uafhængighed
Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidragydende organisations synspunkter eller interesser, har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger.
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Interessekonflikt
Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje.
Arbejdsgruppen, der udarbejdede 1. udgave af retningslinjen i 2003, bestod desuden af:
Forskningssygeplejerske Doris Christensen, Neurologisk Afdeling F, Klinisk Sygeplejespecialist Birtha Hansen, Medicinsk Afdeling M, Klinisk sygeplejespecialist, Leanne Langhorn,
Neurokirurgisk Afdeling GS, Århus Universiteshospital, Århus Sygehus, samt Klinisk
sygeplejespecialist, Pia Winstrup Nielsen, Afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus Den oprindelige udgave fra 2003 blev eksternt bedømt af: Johannes Gaub, Cheflæge, Vejle Sygehus, Bjarne S Thomsen, ledende overlæge, Afdeling U, Århus Universitetshospital, samt overlæge dr. med Anders Tøttrup, Afdeling P, Århus Universitetshospital.
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 11
Referencer
(1) Mackowiak P. Fever: Basic mechanisms and management. Phiadelpia: Lippincott Publishers; 1999.
(2) Hooper VD, Andrews JO. Accuracy of noninvasive core temperature measurement in acutely ill adults: the state of the science. Biol Res Nurs 2006 Jul;8(1):24-34.
(3) O'Grady NP, Barie PS, Bartlett JG, Bleck T, Carroll K, Kalil AC, et al. Guidelines for evaluation of new fever in critically ill adult patients: 2008 update from the
American College of Critical Care Medicine and the Infectious Diseases Society of America. Crit Care Med 2008 Apr;36(4):1330-49.
(4) Sund-Levander M, Forsberg C, Wahren LK. Normal oral, rectal, tympanic and axillary body temperature in adult men and women: a systematic literature review.
Scand J Caring Sci 2002 Jun;16(2):122-8.
(5) Barbut F, Petit JC. Epidemiology of Clostridium difficile-associated infections. Clin Microbiol Infect 2001 Aug;7(8):405-10.
(6) Sund-Levander M, Grodzinsky E. Time for a change to assess and evaluate body temperature in clinical practice. Int J Nurs Pract 2009 Aug;15(4):241-9.
(7) Smith R, Woldike PM, Linneberg A. [Methods of first-choice for clinical temperature measurement in Danish hospital wards]. Ugeskr Laeger 2008 May
26;170(22):1930-3.
(8) Woldike PM, Smith R, Linneberg A. [Temperature measurement]. Ugeskr Laeger 2008 Mar 10;170(11):938-9.
(9) Bland JM, Altman GG. Measuring agreement in method comparison studies.
Statistical Methods in Medical Research 1999 Jun;8(2):135- 60.
(10) Bland JM, Altman DG. Statistical-Methods for Assessing Agreement Between 2 Methods of Clinical Measurement. Lancet 1986 Feb 8;1(8476):307-10.
(11) Sekretariatet for Referenceprogrammer: Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer SfR 2002. .
(12) Stavem K, Saxholm H, Smith-Erichsen N. Accuracy of infrared ear thermometry in adult patients. Intensive Care Med 1997 Jan;23(1):100-5.
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
(13) Erickson RS, Meyer LT. Accuracy of infrared ear thermometry and other temperature methods in adults. Am J Crit Care 1994 Jan;3(1):40-54.
(14) Smitz S, Giagoultsis T, Dewe W, Albert A. Comparison of rectal and infrared ear temperatures in older hospital inpatients. Journal of the American Geriatrics Society 2000 Jan;48(1):63-6.
(15) Valle P, Kildahl-Andersen O, Steinvoll K. Infrarød tympanisk termometri
sammenliknet med bruk av kvikksølvtermometer. Tidsskrift Nordisk Lægeforening 2000;120(1):15-7.
(16) Gimbel HM, Philipsen JP. [Measurement of the ear temperature at a department of surgery]. Ugeskr Laeger 1996 Jan 8;158(2):168-71.
(17) Weiss ME, Sitzer V, Clarke M, Richards M, Sanches A. A Comparison of Temperature Measurements Using Three Ear Thermometers. Applied Nursing Research 1998 Nov;11(4):158-66.
(18) Nierman DM. Core Temperature-Measurement in the Intensive-Care Unit. Critical Care Medicine 1991 Jun;19(6):818-23.
(19) Christensen H, Boysen G. Acceptable agreement between tympanic and rectal temperature in acute stroke patients. Int J Clin Pract 2002 Mar;56(2):82-4.
(20) White N, Baird S, Anderson DL. A Comparison of Tympanic Thermometer Readings to Pulmonary Artery Catheter Core Temperature Recordings. Applied Nursing Research 1994 Nov;7(4):165-9.
(21) Rotello LC, Crawford L, Terndrup TE. Comparison of infrared ear thermometer derived and equilibrated rectal temperatures in estimating pulmonary artery temperatures. Crit Care Med 1996 Sep;24(9):1501-6.
(22) Jensen BN, Jeppesen LJ, Mortensen BB, Kjaergaard B, Andreasen H, Glavind K.
The superiority of rectal thermometry to oral thermometry with regard to accuracy.
J Adv Nurs 1994 Oct;20(4):660-5.
(23) Jensen NB, Jensen FS, Madsen SN, Løssl K. Accuracy of Digital Tympanic, Orla, Axillary, and Rectal Thermometers Compared With Standard Rectal Mercury Thermometers. European Journal of Surgery 2000;166:848-51.
(24) Giuliano KK, Giuliano AJ, Scott SS, MacLachlan E, Pysznik E, Elliot S, et al.
Temperature measurement in critically ill adults: a comparison of tympanic and oral methods. Am J Crit Care 2000 Jul;9(4):254-61.
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 13
(25) Giuliano KK, Scott SS, Elliot S, Giuliano AJ. Temperature measurement in critically ill orally intubated adults: a comparison of pulmonary artery core, tympanic, and oral methods. Crit Care Med 1999 Oct;27(10):2188-93.
(26) Erickson RS, Kirklin SK. Comparison of Ear-Based, Bladder, Oral, and Axillary Methods for Core Temperature-Measurement. Critical Care Medicine 1993 Oct;21(10):1528-34.
(27) Smith LS. Temperature measurement in critical care adults: a comparison of thermometry and measurement routes. Biol Res Nurs 2004 Oct;6(2):117-25.
(28) Lefrant JY, Muller L, de La Coussaye JE, Benbabaali M, Lebris C, Zeitoun N, et al. Temperature measurement in intensive care patients: comparison of urinary bladder, oesophageal, rectal, axillary, and inguinal methods versus pulmonary artery core method. Intensive Care Med 2003 Mar;29(3):414-8.
(29) Farnell S, Maxwell L, Tan S, Rhodes A, Philips B. Temperature measurement:
comparison of non-invasive methods used in adult critical care. J Clin Nurs 2005 May;14(5):632-9.
(30) Moran JL, Peter JV, Solomon PJ, Grealy B, Smith T, Ashforth W, et al. Tympanic temperature measurements: are they reliable in the critically ill? A clinical study of measures of agreement. Crit Care Med 2007 Jan;35(1):155-64.
(31) Lawson L, Bridges EJ, Ballou I, Eraker R, Greco S, Shively J, et al. Accuracy and precision of noninvasive temperature measurement in adult intensive care
patients. Am J Crit Care 2007 Sep;16(5):485- 96.
(32) Duberg T, Lundholm C, Holmberg H. [Ear thermometer not an adequate alternative to rectal thermometer. A comparative study shows big temperature discrepancies of ear temperature measurements ]. Lakartidningen 2007 May 9;104(19):1479-82.
(33) Klein D, Mitchell C, Corn A, Monroe M. A comparison of pulmonary artery, rectal, and tympanic membrane temperature measurement in the ICU. Heart and Lung 1993;22(3):435-41.
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Bilag
Bilag 1: Resume
Bilag 2: Litteratur oversigt
Bilag 3: Monitoreringsredskab
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 15
BILAG 1 RESUME
Non-invasiv temperaturmåling hos voksne (19+ år) indlagte patienter
Arbejdsgruppe
Klinisk sygeplejespecialist cand scient san, ph.d. studerende Henriette Vind Thaysen, Klinisk sygeplejespecialist, MPH, ph.d. Annette de Thurah
Godkendt af
Godkendt af Center for Kliniske retningslinjer, den 10.12.10 Dato for revision: 10.05.13
Ophørs dato: 10.12.13
Baggrund
Invasiv temperaturmåling, der præcist kan afspejle kropskernetemperaturen, er kun mulig hos intensive patienter og almindeligvis måles temperaturen derfor ved hjælp af non- invasive målemetoder med øre-, oral-, rektal- eller aksiltermometre. Alle disse metoder hævder at afspejle kropskernetemperaturen, og der er således behov for at vurdere den tilgængelige litteratur på området med henblik på udarbejdelse anbefalinger med
anvisninger for god klinisk praksis vedrørende non-invasive temperatur- målemetoder.
Patientgruppe: Voksne indlagte patienter (19+ år).
Formål
At anbefale hvilket non-invasivt temperaturmålingsredskab der bør anvendes i daglig klinisk praksis hos voksne indlagte hospitalspatienter med henblik på mest akkurat og præcist at måle kropskernetemperaturen.
Anbefalinger
Rektal temperaturmåling er den non-invasive temperaturmålemetode, der mest akkurat og præcist afspejler kropskernetemperaturen. Hvor rektal- temperaturmåling ikke er mulig, anbefales oral temperaturmåling (1-7). C (III)
På grund af for stor spredning af resultatet ved gentagne målinger kan
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
brugen af øre- og aksil termometre ikke anbefales (4;5;8-19). C (III)
Monitorering
Indikatorer og standarder (%) Indikator: Hos voksne indlagte patienter hvor
kropstemperaturen måles non-invasivt skal denne være målt med enten elektronisk rektal – eller oralt termometer.
Standard: Hos 95 % af de voksne indlagte patienter, hvor kropstemperaturen måles non- invasivt, skal denne være målt med enten elektronisk rektal – eller oralttermometer.
Monitorering foretages ved hjælp af: Spørgeskema vedrørende temperaturmålemetode på danske hospitalsafdelinger (20)
Referencer
Referenceliste for anbefalingerne
(1) Jensen BN, Jeppesen LJ, Mortensen BB, Kjaergaard B, Andreasen H, Glavind K.
The superiority of rectal thermometry to oral thermometry with regard to accuracy.
J Adv Nurs 1994 Oct;20(4):660-5.
(2) Jensen NB, Jensen FS, Madsen SN, Løssl K. Accuracy of Digital Tympanic, Orla, Axillary, and Rectal Thermometers Compared With Standard Rectal Mercury Thermometers. European Journal of Surgery 2000;166:848-51.
(3) Lefrant JY, Muller L, de La Coussaye JE, Benbabaali M, Lebris C, Zeitoun N, et al.
Temperature measurement in intensive care patients: comparison of urinary bladder, oesophageal, rectal, axillary, and inguinal methods versus pulmonary artery core method. Intensive Care Med 2003 Mar;29(3):414-8.
(4) Lawson L, Bridges EJ, Ballou I, Eraker R, Greco S, Shively J, et al. Accuracy and precision of noninvasive temperature measurement in adult intensive care patients. Am J Crit Care 2007 Sep;16(5):485-96.
(5) Duberg T, Lundholm C, Holmberg H. [Ear thermometer not an adequate alternative to rectal thermometer. A comparative study shows big temperature discrepancies of ear temperature measurements ]. Lakartidningen 2007 May 9;104(19):1479-82.
(6) Giuliano KK, Giuliano AJ, Scott SS, MacLachlan E, Pysznik E, Elliot S, et al.
Temperature measurement in critically ill adults: a comparison of tympanic and oral methods. Am J Crit Care 2000 Jul;9(4):254-61.
(7) Giuliano KK, Scott SS, Elliot S, Giuliano AJ. Temperature measurement in critically ill orally intubated adults: a comparison of pulmonary artery core, tympanic, and
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 17
oral methods. Crit Care Med 1999 Oct;27(10):2188-93.
(8) Stavem K, Saxholm H, Smith-Erichsen N. Accuracy of infrared ear thermometry in adult patients. Intensive Care Med 1997 Jan;23(1):100-5.
(9) Valle P, Kildahl-Andersen O, Steinvoll K. Infrarød tympanisk termometri sammenliknet med bruk av kvikksølvtermometer. Tidsskrift Nordisk Lægeforening 2000;120(1):15-7.
(10) Gimbel HM, Philipsen JP. [Measurement of the ear temperature at a department of surgery]. Ugeskr Laeger 1996 Jan 8;158(2):168-71.
(11) Smith LS. Temperature measurement in critical care adults: a comparison of thermometry and measurement routes. Biol Res Nurs 2004 Oct;6(2):117- 25.
(12) Farnell S, Maxwell L, Tan S, Rhodes A, Philips B. Temperature measurement:
comparison of non-invasive methods used in adult critical care. J Clin Nurs 2005 May;14(5):632-9.
(13) Moran JL, Peter JV, Solomon PJ, Grealy B, Smith T, Ashforth W, et al. Tympanic temperature measurements: are they reliable in the critically ill? A clinical study of measures of agreement. Crit Care Med 2007 Jan;35(1):155- 64.
(14) Erickson RS, Meyer LT. Accuracy of infrared ear thermometry and other temperature methods in adults. Am J Crit Care 1994 Jan;3(1):40-54.
(15) Weiss ME, Sitzer V, Clarke M, Richards M, Sanches A. A Comparison of Temperature Measurements Using Three Ear Thermometers. Applied Nursing Research 1998 Nov;11(4):158-66.
(16) Nierman DM. Core Temperature-Measurement in the Intensive-Care Unit. Critical Care Medicine 1991 Jun;19(6):818-23.
(17) Christensen H, Boysen G. Acceptable agreement between tympanic and rectal temperature in acute stroke patients. Int J Clin Pract 2002 Mar;56(2):82-4.
(18) White N, Baird S, Anderson DL. A Comparison of Tympanic Thermometer Readings to Pulmonary Artery Catheter Core Temperature Recordings. Applied Nursing Research 1994 Nov;7(4):165-9.
(19) Erickson RS, Kirklin SK. Comparison of Ear-Based, Bladder, Oral, and Axillary Methods for Core Temperature-Measurement. Critical Care Medicine 1993 Oct;21(10):1528-34.
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
(20) Woldike PM, Smith R, Linneberg A. [Temperature measurement]. Ugeskr Laeger 2008 Mar 10;170(11):938-9.
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 19
BILAG 2
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 21
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
- CLEARINGHOUSE
Side 23
BILAG 3
