Nye arbejdsløshedstal – september 2010
Nye arbejdsløshedstal – hver 3.
er langtidsledig
Bruttoledigheden steg med 2.500 fuldtidspersoner fra august til september 2010. Dermed udgør bruttoledig- heden nu samlet 168.300 fuldtidspersoner svarende til 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Selvom bruttoledigheden ikke er steget helt så meget som frygtet i løbet af krisen, er der ikke umiddelbart tegn på vending. Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst. Omkring 1/3 af de arbejdsløse er nu langtidsledige, og de historiske erfa- ringer peger på, at når først arbejdsløsheden er kommet op på et højt niveau, er den svær at bringe ned igen.
af arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted chefanalytiker Frederik I. Pedersen
& senioranalytiker Jes Vilhelmsen 29. oktober 2010
Analysens hovedkonklusioner
• Bruttoledigheden (den registrerede arbejdsløshed plus de aktiverede) er steget med 2.500 personer i september måned og udgør nu 168.300 fuldtidspersoner, svarende til 6,2 pct. af arbejdsstyrken.
• Situationen på arbejdsmarkedet er meget fastlåst. Der er nu næsten 11 arbejdsløse pr. ledig stilling – i april 2010 var det tal ca. 9, hvorfor det er svært at se, at situationen på arbejdsmarkedet skulle have for- bedret sig. Den fastlåste situation understreges også af, at bruttoledigheden siden årsskiftet ikke har flyttet sig meget og har svinget mellem 6 og 6,3 pct. af arbejdsstyrken.
• De historiske erfaringer viser da også, at når først arbejdsløsheden er kommet op på et højt niveau, er den svær at nedbringe igen. Samtidig vil vi sandsynligvis se en stigning i de varslede fyringer igen, bl.a.
som følge af fyringer i den offentlige sektor og i visse dele af industrien. Derfor kan fortsatte stigninger i arbejdsløsheden bestemt ikke udelukkes.
• De seneste tal for langtidsledigheden viser, at ca. hver 3. arbejdsløs i august måned var langtidsledig.
• I det lys virker regeringens finanslovsforslag, som lægger op til den strammeste finanspolitik siden kar- toffelkuren i 1986, ikke hensigtsmæssig.
Kontakt
Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted
Tlf. 33 55 77 15 Mobil 27 68 79 50
Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe
Tlf.: 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50
Bider arbejdsløsheden sig fast?
Bruttoledigheden steg med 2.500 personer den seneste måned (sæsonkorrigeret). Dermed er der nu 168.300 bruttoledige svarende til 6,2 pct. af arbejdsstyrken.
Den registrerede arbejdsløshed er den seneste måned steget med 3.500 fuldtidspersoner, og dermed var der 115.000 registrerede arbejdsløse fuldtidspersoner i september 2010, hvilket svarer til en ar- bejdsløshedsprocent på 4,2 pct.
Figur 1 viser den seneste udvikling i den registrerede ledighed og bruttoledigheden sammenholdt med AEs prognose fra september 2010. Som det fremgår af figuren, flugter vores prognose pænt med stig- ningen i både den registrerede ledighed og bruttoledighed. Vi forventer ikke, at styrken af opsvinget i 1.
og 2. kvartal holder, hvorfor ledigheden må forventes fortsat at stige.
Figur 1. Udviklingen i arbejdsløsheden sammenlignet med AE’s seneste prognose
Kilde: AE på baggrund af ADAM.
Siden årsskiftet er bruttoledigheden i gennemsnit steget med 1.000 fuldtidspersoner om måneden, hvilket er langt mindre end tidligere under krisen. Samtidig har bruttoledighedsprocenten ligget og svinget mellem 6 og 6,3 pct. Bruttoledigheden har med andre ord ikke flyttet sig så meget de sidste mange måneder.
Spørgsmålet er imidlertid ikke kun, hvor meget mere arbejdsløsheden stiger, men også om arbejdsløs- heden er ved at bide sig fast på et højere niveau. Arbejdsløshed har det med at bide sig selv i halen.
Når først arbejdsløsheden er kommet op på et højt niveau, er den svær at nedbringe igen. For perioden 1967-2009 kan man faktisk estimere, at ca. 90 pct. af arbejdsløsheden i et år viderearves til næste år.
Tallet er behæftet med nogen usikkerhed, men usikkerheden er dog ikke større, end at det bekræfter, at arbejdsløshed er svær at få bugt med igen, når den først er steget.
25 50 75 100 125 150 175 200 225
25 50 75 100 125 150 175 200 225
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11
1.000 fuldtidspers.
1.000 fuldtidspers.
Ledighed Bruttoledighed Seneste udvikling
Næsten hver 3. arbejdsløs er langtidsledig
En af årsagerne til, at arbejdsløsheden kan bide sig fast, er, at langtidsledigheden stiger. Den seneste opgørelse, der kan foretages, viser, at langtidsledigheden i august måned 2010 lå omkring 53.000 fuld- tidspersoner. Det svarer til, at omkring 1/3 af de bruttoarbejdsløse nu er langtidsledige.
Da krisen for alvor satte ind i efteråret 2008, var der ca. 16.000 langtidsledige. Langtidsledigheden er altså siden krisens udbrud mere end tredoblet.
Figur 2. Langtidsledigheden
Anm.: Antallet af langtidsledige er opgjort i fuldtidspersoner.
Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM.
Udover at langtidsledighed er et problem for dem, der rammes af langtidsledighed, udgør det stigende antal langtidsledige også et stadigt større samfundsøkonomisk problem. Al erfaring viser, at jo længere tid man er ledig, des sværere er det at komme tilbage i beskæftigelse igen.
Det betyder i realiteten, at arbejdsstyrken målt i effektive enheder bliver mindre, hvilket kan skade dansk økonomis vækstmuligheder og vores velstandsudvikling. Stigningen i langtidsledigheden er altså et tegn på, at krisen efterlader en skade på økonomien, som kan være svær at få bugt med igen.
Arbejdsmarkedet virker tilsandet
At arbejdsløsheden kan bide sig fast på et højt niveau understreges også af, at situationen på arbejds- markedet virker fastlåst i øjeblikket. Figur 3 viser, at der i øjeblikket er næsten 11 bruttoledige pr. ledig stilling. I foråret 2010 var der 9 bruttoledige pr. ledig stilling, hvorfor udviklingen på arbejdsmarkedet ud fra denne betragtning ikke virker forbedret. Der er rekord få ledige stillinger i økonomien, og hvis vi skal gøre os håb om en egentlig vending på arbejdsmarkedet, skal der slås flere stillinger op.
0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000
0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000
200810 200901 200904 200907 200910 201001 201004 201007 Antal Antal
Langtidsledige
Figur 3. Ledige stillinger pr. arbejdsløs
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og jobindsats.dk.
Flere arbejdsløshedsstigninger i vente?
De seneste tal fra Jobindsats peger på, at der er flere arbejdsløshedsstigninger på vej. Som det fremgår af figur 4, som viser de varslede fyringer, har der siden marts 2010 været en voksende tendens i antal- let af varslede fyringer. Af figuren fremgår det også, at der en pæn sammenvariation mellem de varsle- de fyringer og stigningen i arbejdsløsheden.
Figur 4. Månedlig arbejdsløshedsstigning og varslede fyringer
0 2 4 6 8 10 12
0 2 4 6 8 10 12
04 05 06 07 08 09 10
fuldtidsledige per ledigt job fuldtidsledige per
ledigt job
Antal arbejdsløse per ledigt job Antal bruttoledige pr. ledig stilling
0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500
-8 -6 -4 -2 0 2 4 6 8 10 12
2008 2009 2010
Varslede fyringer Ledighedsstigning
(1.000 pers.)
Bruttoledighed Fyringer
Niveauet for de varslede fyringer er nu oppe på et niveau, svarende til niveauet fra sommeren 2009, og det må forventes, at de flere fyringer vil give anledning til flere arbejdsløshedsstigninger.
Derudover kan de for et par dage siden annoncerede fyringer på Vestas – heraf 2.000 i Danmark - næppe undgå at sætte sine spor i arbejdsløshedsstatistikken, ligesom de proklamerede fyringer inden- for det offentlige område sandsynligvis også vil sætte sine spor den kommende tid.
Danmark bør føre neutral finanspolitik
Set i lyset af den meget usikre situation på arbejdsmarkedet, hvor fremtidige stigninger i arbejdsløshe- den ikke kan udelukkes, er der stor risiko for, at arbejdsløsheden bider sig fast på et højere niveau. I den helt nye prognose fra de økonomiske vismænd (offentliggjort tirsdag) forventes nedturen på arbejds- markedet at fortsætte i 2011, mens der for 2012 ikke forventes nogen nævneværdig fremgang (beskæf- tigelsen stiger med sølle 3.000 personer fra 2011 til 2012).
I det lys synes regeringens finanspolitik for 2011, som tegner til at blive strammere end kartoffelkuren i 1986, hvis overskridelsen af det offentlige forbrug i 2010 skal indhentes i 2011, ikke klog. Dertil kommer de europæiske spareplaner som suger vækst og beskæftigelse ud af dansk økonomi som følge af min- dre eksport. I 2011 koster de europæiske spareplaner ca. ½ pct. point på væksten samt knap 10.000 arbejdspladser - er opsvinget herhjemme virkelig så selvbærende, at vi kan modstå dette? De europæ- iske sparepakker er i hvert fald en ubehagelig joker, som meget nemt kan være indregnet forkert i prognoserne.
Endelig er udsigten til, at arbejdsløsheden bider sig fast på et højt niveau, ikke opløftende. Det øger ri- sikoen for flere langtidsledige, hvilket igen på lidt længere sigt kan skade vores vækstmuligheder, fordi den effektive arbejdsstyrke som følge heraf bliver mindre. Dermed bliver der også lagt en dæmper på vores velstandsudvikling fremadrettet.
AE anbefaler derfor fortsat en neutral finanspolitik i 2011, hvor niveauet i de offentlige investeringer fastholdes.
