www.mm.dk Innovation by Communication
TILLÆG
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed diam nonummy nibh euismod tincid- unt ut laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis nisl ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis autem vel eum iriure dolor in hendrerit in vulputate velit esse molestie consequat, vel illum dolore eu feugiat nulla faci.
Annonce
XX. xxxxxx 20XX
En opskrift på moderne filantropi
Fonde kan
forny Danmark
TILLÆG
21. maj 2012
På sporet af det nye samfund
www.mm.dkInnovation by Communication
Mulighederne har aldrig været større
Bag de dystre økonomiske udsigter skjuler sig store uudnyttede muligheder for at skabe ny vækst og fremgang. Det er konklusionen på de analyser, som Mandag Morgen har gennemført inden for de sidste 100 dage. De står i skærende kontrast til den selvsvingspessimisme, der har grebet nationen, og til en politisk debat domineret af personsager og bitre opgør. At forløse mulighederne kræver helt nye samarbejdsmønstre og nedbrydning af gamle fag- og sektor- grænser.
2 12
9. januar 2012
MM01
www.mm.dkInnovation by Communication
Politikerne har netop nu enestående muligheder for at gøre Danmark til et globalt foregangs- land, der satser på bæredygtig vækst, innovative virksomheder og engagerede velfærdsarkitek- ter. I torsdags mødtes mere end 1.100 offentlige og private ledere til Velfærdens Innovations- dag, hvor de efterlyste langt mere innovation og risikovilje i det danske samfund – og især et opgør med et tiltagende bureaukrati og regeltyranni. Mandag Morgen præsenterer i denne uge en række konkrete eksempler på, hvordan Danmark i de kommende år kan sikre en række markante nybrud. Rapporten, ”Less Energy – More Growth”, der følger med dette ugebrev, illustrerer perspektivet.
Danmarks
nødvendige nybrud
23. januar 2012
MM03
Next stop Sustainia
En kreds af førende danske og internationale virksomheder og institutioner har sat sig for at bygge en ny model for et bæredygtigt samfund og skabe en positiv vision for klodens fremtid. Mandag Morgen står bag det ambitiøse projekt, Sustainia, der skal vise, at det er muligt at løse en af verdens største udfordringer på ti år. De første resultater præsenteres på FNs bæredygtighedstopmøde i Rio til juni. "Vi vil skabe en grøn revolution nedefra,” siger Arnold Schwarzenegger, formand for Sustainias Award Committee.
www.mm.dkInnovation by Communication 12. marts 2012
MM10
Innovation by Communication mm1630. april 2012
NYE MULIGHEDER ANALYSE VÆXTFAKTOR STRATEGISK ANALYSE
Ny kommission skal knække produktivitetskoden. Det kræver en helt ny tænkning.
Det rationelle menneske er afgået ved døden – hvem bliver arvtageren?
Handelstallene lyver. Et nyt kort vil ændre billedet af verdensøkonomien.
Hvem er Danmarks største væksttalent? Mandag Morgen præsenterer de første kandidater. 288 19 14
De sorte huller i økonomien
Hvorfor vi mangler svar på de største udfordringer
www.mm.dkInnovation by Communication
Høje priser presser job ud af Danmark
- Danmark er på syvende år Europas dyreste land at leve i, og de høje priser får virksomhederne til at flytte arbejdspladser til udlandet. Sådan lyder advarslen fra en række fremtrædende økonomer, der opfordrer politikerne og arbejdsmarkedets organisationer til at tage fat om problemet i de kommende trepartsforhandlinger. En dansk gennemsnitsfamilie, der flytter til Tyskland, kan spare op til 120.000 kr. om året efter skat, viser Mandag Morgens strategiske analyse. Den kortlægger mulighederne for at lave en større omkostningsreform, der nedbringer priserne på boliger, fødevarer, transport, tand- lægebesøg og en række andre serviceydelser. ”Det kan godt være at politikerne lukker øjnene for problemerne lige nu, men så bliver de nødt til at tage hårdt fat om nogle år,” siger professor Svend Hylleberg fra Aarhus Business School.
13. februar 2012
MM06
www.mm.dkInnovation by Communication
Kampen for verdensklasse
Globaliseringen er gået ind i en ny fase, hvor den vestlige verdens tabere bliver stadigt mere synlige.
De helt almindelige lønmodtagere i specielt fremstillingsindustrien er hårdt ramt af krisen, de presses på lønnen, og der bliver færre og færre job at slås om. Herhjemme opruster den danske industrigigant Danish Crown i den stadig hårdere globale konkurrence. Imens er en stribe små sjællandske produktionsvirksomheder gået sammen om et projekt, der skal sikre fremtidens arbejdspladser.
Kompetencekravet til medarbejdere på alle niveauer er simpelt: verdensklasse. Side 4, 8, 14 og 26.
30. januar 2012
MM04
www.mm.dkInnovation by Communication
Hvad kan Danmark få for 200 milliarder kr?
operaer (2,3 mia. kr./stk.)
nye Danmarks akvarier (630 mio. kr./stk.) Metro cityringe (18 mia. kr./stk.)
top-moderne skoler(Sydhavnsskolen, pris 440 mio. kr./stk.)
nye laboratorietårne på Københavns Universitet (1,1 mia. kr./stk.)
solcelleanlæg til danske bygninger (200.000 kr./stk. – 4000 kWh/år)
Danske fonde kan blive en af de vigtigste drivkræfter til en fornyelse af Danmark. Ved blot at udlodde 5 pct. af deres egenkapital – på linje med amerikanske fonde – kan de inden for de næste ti år investere op imod 200 milliarder kr. i nye projekter inden for forskning, byfornyelse, miljø, sundhed, sociale projekter og kultur. Det viser en stor strategisk analyse af de filantropiske fonde.
Mandag Morgen har bedt 10 førende eksperter give konkrete og innovative forslag til, hvordan fondene og det danske samfund kan få mest mulig for pengene.
86 317 11 454 181 6
2.000 1.000.000
fiberoptiske netværk til alle danske husstande (33 mia. kr./stk.) kr./stk.)
iværksætterhaller (10 års drift = 100 mio. kr./stk.)tk.)
27. februar 2012
MM08
Væxtfaktor 2012
Jagten på Danmarks største væksttalenter er indledt
Innovation by Communication mm1523, april 2012
NYE MULIGHEDER TOPLEDEREN STRATEGISK ANALYSE
Vindindustriens næste revolution: Fleksible og simple møller, der kan sænke energiprisen.
NYE MULIGHEDERRegeringen vender vækstpolitikken på hovedet. Open source og vækstteams skal genrejse væksten.
Sandhedens time for LO-formand Harald Børsting: Trepartsforhandlinger afgør fagbevægelsens fremtid.
Ny undersøgelse viser dramatisk ændring i medievanerne. Danske aviser må genopfinde sig selv.25 20 14 8 www.mm.dkInnovation by Communication
Europas kreative vækstløsning
En ny strategisk analyse af de kreative industrier viser, at de har et vækstpotentiale i milliardklassen, hvis der skabes tætte partnerskaber mellem kunstnere, designere, softwareudviklere og innovative virksomheder i Europa. ”Kulturen og de kreative industrier kan hjælpe Europa ud af den økonomiske krise,” siger kulturminister Uffe Elbæk. I dag tager han initiativ til at danne en europæisk taskforce på 12 eksperter og kulturpersonligheder, der skal finde nye innovative veje til menneskelig og økonomisk vækst.
20. februar 2012
MM07
Velkommen til den nye ressourceøkonomi
��13 10. ����� 2012 NYE RISICI Store subprimelån på ressourcer truer konkurrenceevnen. Virksomheder udfordres af økonomiens nye spilleregler NYE MULIGHEDER Danmark brænder mest affald af i Europa. Miljøminister klar med ny strategi, der gør affald til ressourcer STRATEGISK ANALYSE Nordsøens store søslag. Efter 50 år som olienation har Danmark stadig ikke udnyttet gevinsterne INTELLIGENCE Der bli'r et yndigt land. Nyt fremtidsscenarie viser, hvordan vi kan blive verdens grønneste nation i 2050 I��������� �� C������������
Kunsten at få mere ud af mindre
8 16 24 63
Eldrup fik nej til global vækstplan
En ambitiøs vækststrategi skulle bringe DONG op i den globale elite og sikre nye milliardindtægter til selskabet og staten. Anders Eldrup havde en plan om at udskille DONGs succesfulde vindaktivi- teter og etablere et nyt selskab med danske pensionskasser og internationale investorer som aktio- nærer. Men planen stødte på modstand i bestyrelsen og i Finansministeriet, og det var efter alt at dømme en væsentlig årsag til hans fyring. Mandag Morgen afdækker strategien og kortlægger de begivenheder, der på 14 dage har forvandlet en erhvervssucces med et stærkt vækstpotentiale til et selskab, folk spytter på. Side 21 til 25.
www.mm.dkInnovation by Communication 26. marts 2012
MM12
Innovation by Communication mm18 14. maj 2012
NYE MULIGHEDER NYE MULIGHEDER ANALYSE STRATEGISK ANALYSE
Grøn omstilling bliver kernen i ny vækstpagt for EU, som Hollande og Merkel drøfter i denne uge Bæredygtig mode kan blive et dansk væksteventyr. Industrien skal gøre op med kemikalier Regeringens 2020-plan vil sætte Danmark i arbejde, men væksten er usikker. Planen savner flere scenarier
En ny vision for oplevelsesdrevet vækst giver danske turistattraktioner nøglerolle. 24 siders tillæg302118
Farvel til forbryderfabrikkerne
Forebyggelse af kriminalitet kan spare samfundet for milliarder
Mandag Morgen har i årets første måneder præsenteret en række historier, analyser og innovative forslag, der fortæller, hvordan Danmark kan bryde krisemuren og udvikle et nyt bæredygtigt vækstspor. Hver uge og hver måned byder vi på nye overraskende vinkler, oversete løsninger og strategisk viden for Danmarks beslutningstagere.
Bliv medlem af Mandag Morgen og få fuld adgang til alle analyser, publikationer og øvrigt indhold på mm.dk. Kontakt os på 3393 9323 og få et tilbud til alle eller et udvalg af medarbejdere i din virksomhed eller organisation.
MM.dk – nem adgang til en verden af strategisk viden
Fonde til debat
Hvilken rolle spiller fondene i fremti- dens samfund? Mandag Morgen har spurgt nøgleaktører og interessen- ter fra den danske fondsverden.
Hvordan kan fondene i højere grad blive drivere af innovation og ny- tænkning af samfundet? 11
Skal politiske initiativer tvinge fon- dene til at øge deres årlige investe- ringer i samfundet? 21
Skal fondene være mere synlige og åbne om deres aktiviteter? 27
Hvordan kan fondene blive bedre til at dokumentere deres almennyttige værdiskabelse i samfundet? 32
Hvad kan gøre fondene til strategi- ske partnere? 38
Bør fondene indtage en mere aktiv rolle i udviklingen af fremtidens samfund? 44
Indhold
Fondene kan forny Danmark
De danske fonde kan komme til at spille en nøglerolle i den største danske samfundstransfor- mation siden Anden Verdenskrig. Men det forudsætter, at de tænker strategisk, koordinerer deres indsats og tager et mere aktivt ansvar for at løse samfundets udfordringer. 4
Fra filantroper til forandringsagenter
De filantropiske fonde kunne spille en langt mere aktiv rolle i det danske samfund. Med samlede formuer på over 400 milliarder kr. har fondene styrken til at drive den innovation, der kan skabe varige forandringer af det danske samfund. 7
Hvad kan man få for 200 milliarder?
I USA er filantropiske fonde forpligtet til at donere mindst 5 pct. af deres formuer hvert år. Hvis de danske fonde uddelte samme andel, ville det svare til 200 milliarder på ti år. Ti eksperter giver deres bud på, hvordan dét beløb kunne investeres i det danske samfund. 13
Lukkethed kan koste dyrt
Mange filantropiske fonde er lukkede om deres aktiviteter og optræder sjældent i medierne. Luk- ketheden er en farlig strategi, der kan koste indflydelse og politisk goodwill. 23
Kan almennytte måles?
Omverdenen har stigende forventninger om, at fondene dokumenterer den samfundsmæssige værdi af deres uddelinger. Også fondene selv interesserer sig i stigende grad for, hvad de får ud af deres investeringer. Men evalueringer og effektmålinger er stadig på forsøgsstadiet. 29
Partnerskaber styrker forandringskraen
Strategisk samarbejde med virksomheder, myndigheder og organisationer kan løfte fondenes indsats op på et niveau, hvor den skaber mere varige samfundsforandringer. Men partnerskaberne stiller også nye krav til fondenes rolle, selvforståelse og kompetencer. 34
En ny vinderopskri
Mandag Morgen identificerer de fire centrale forandringsområder, som er afgørende, hvis fon- dene skal indfri deres fulde potentiale som udviklere af det danske samfund. 40
DE ER UAFHÆNGIGE af politiske in- teresser og kan operere på tværs af alle skel.
De arbejder som regel langsigtet og kan tillade sig at eksperimentere.
De er dybt engageret i at skabe værdi for samfundet.
De repræsenterer en betydelig ka- pitalkraft og har styrke til at skabe forandringer.
De opfylder kort sagt alle de krav, man kan stille til nationale foran- dringsagenter – institutioner, som kan initiere og bidrage til store forny- elsesprocesser i samfundet.
Det drejer sig om de danske fonde, erhvervsdrivende som filantropiske.
Danmark tæller i dag 14.000 almen- nyttige fonde med en imponerende kapitalstyrke. Der foreligger ingen præcis kortlægning af deres formue, men den vurderes at ligge over 400 milliarder kr. De ti største uddeler hvert år for knap 6 milliarder kr., men beløbet kunne udvides ganske bety- deligt, såfremt fondene ønskede det.
Problemet er blot, at de opererer meget spredt og er udpræget auto- nome. De er ofte sparsomme med oplysninger om deres aktiviteter, og mange af dem foretrækker at leve det stille, tilbagetrukne liv.
Mandag Morgen har igennem flere måneder analyseret fondenes rolle og betydning i det danske samfund, især med fokus på den opgave, fondene kunne løse, hvis de arbejdede tættere sammen og koncentrerede deres ind- sats om Danmarks store aktuelle ud- fordringer.
I denne publikation bringer vi ana- lyserne i samlet form og aktualiserer spørgsmålet om fondenes mulighe- der for at spille en langt mere aktiv rolle i fornyelsen af Danmark. Trods deres mange uddelinger er der ingen tvivl om, at de fortsat repræsenterer en stor uforløst innovationskraft.
En nødvendig transformation Interessen for fondenes adfærd og uddelinger skal ses i lyset af den om- stilling, Danmark er nødt til at gen- nemføre de kommende år. På linje med mange andre nationer må vi nødvendigvis nytænke vores vækst- og velfærdsmodeller for at håndtere det voldsomme krydspres, vi kon- fronteres med inden for det næste årti. Vi skal skabe ny vækst med færre ressourcer og bedre velfærd for færre penge. Vi skal som minimum tilbage til efterkrigstiden for at finde en relevant sammenligning, nemlig
springet fra et krigshærget land til en moderne velfærds- og industrina- tion. Den proces klares ikke med struktur-, velfærds-, arbejdsmar- keds-, efterløns- eller skattereformer – hvor nødvendig denne løbende fornyelse af de økonomiske instru- menter end måtte være. Der er behov for en egentlig samfundstransforma- tion, der på ganske få år omstiller hele samfundet til fundamentalt æn- drede vilkår.
Uanset hvad man måtte mene om regeringens 2020-plan, er den kun en del af svaret på Danmarks udfordrin- ger. Det er der bl.a. tre grunde til:
• For det første er forudsætningerne i planen meget usikre og føl- somme. De kan hurtigt blive æn- dret så markant, at planen skal re-
Fondene kan forny Danmark
ERIK RASMUSSEN
UDGIVER OG ADM. DIREKTØR, MANDAG MORGEN
De danske fonde kan spille en vigtig rolle i den største danske samfundstransformation siden Anden Verdenskrig.
“
I realiteten mangler Danmark et koordine- ret og ambitiøst svar på de vilkår, der vil dominere vores frem- tid.
videres. Den er derfor bare et af flere mulige scenarier for Dan- marks udvikling.
• For det andet forholder den sig ikke konkret til de udfordringer, der i en nær fremtid knytter sig til manglen på basale naturressour- cer, og som isoleret set vil ændre de økonomiske spilleregler funda- mentalt. Det bliver ikke prisen og den eventuelle mangel på arbejds- kraft, der afgør konkurrenceevnen, men prisen og manglen på vigtige råstoffer.
• For det tredje er staten løbet tør for den kapitalkraft, der skal sikre, at transformationen får den nødven- dige effekt tilstrækkeligt hurtigt.
De beløb, der i 2020-planen er afsat til en fornyelse af Danmarks grønne infrastruktur m.v., udløser ingen spring fremad – slet ikke i forhold til hvad andre nationer sat- ser.
I realiteten mangler Danmark et ko- ordineret og ambitiøst svar på de vil- kår, der vil dominere vores fremtid.
Den opgave kan fondene selvsagt ikke løse. Men de kan levere et stærkt og konstruktivt bidrag. Og de kan med nogen ret hævde, at de allerede gør det.
Deres indsats kan anskues i to di- mensioner:
Som erhvervsdrivende fonde vare- tager de ejerskabet i en række af Dan- marks største og mest succesrige pri- vate virksomheder. Herigennem yder de deres stærke bidrag til Danmarks konkurrenceevne og økonomiske vækst.
Som filantropiske og almennyttige
fonde donerer de hvert år et pænt milliardbeløb til en række samfunds- gavnlige formål. F.eks. når Novo Nordisk Fonden bevilger 885 millio- ner kr. til forskning i livsstilssyg- domme på Københavns Universitet eller op imod en milliard kr. til DTUs bioteknologiske satsninger. Når VELUX Fondene uddeler store mil- lionbeløb til at analysere Danmarks muligheder i en bæredygtig øko- nomi. Eller når Realdania stiller sig i spidsen for en fornyelse af den dan- ske bygnings- og boligmasse samt udvikling af bæredygtige bymiljøer.
Blot for at nævne enkelte spredte ek- sempler.
Men med al respekt for fondenes hidtidige indsats på begge områder befinder Danmark sig p.t. i en situa- tion, hvor alle centrale samfundsin- stitutioner må nytænke deres rolle og ansvar. Det gælder også fondene.
En global tendens
Den øgede interesse for fondenes indsats er ikke blot et dansk fæno- men. Også internationalt er der et ge- nerelt pres på fondene for at påtage sig et større og mere aktivt samfunds- ansvar. Det gælder især de filantropi- ske fonde. Det indebærer en stærkere professionalisering af fondenes ar- bejde og et mere bevidst fokus på strategisk filantropi og filantropisk kapitalisme. I USA er det især fonds- mæcener som Bill Gates og Warren Buffett, der fører an i en udvikling, hvor donationerne kombineres med langsigtede strategiske satsninger.
Der er naturligvis forskelle på fonde- nes rolle i USA og i Danmark. Men ifølge Matthew Bishop, medforfatter til bogen “Philantrocapitalism” og er- hvervsredaktør på The Economist, er
der tale om en tendens, der vil brede sig globalt – især ud fra den erken- delse, at de forestående samfunds- transformationer kræver brede part- nerskaber og inddragelse af kapital- ressourcer, der kan kompensere for den statslige kapitaltørke.
Den tid er for længst forbi, hvor re- geringer og stater alene kunne hånd- tere de store samfundsudfordringer.
De er så komplekse og forbundne, at de kun kan løses i tætte tværgående partnerskaber, hvor de vigtigste ak- tører påtager sig forpligtende roller. I denne tid varmes op til trepartsfor- handlinger på det danske arbejds- marked. Om få år er de måske afløst af fem- eller sekspartsforhandlinger, hvor alle centrale aktører sætter sig omkring forhandlingsbordet og ud- tænker fælles løsninger på de fælles problemer. Det kunne f.eks. være re- geringen, repræsentanter for det pri- vate og offentlige arbejdsmarked, ci- vilsamfundet i form af borgere og græsrødder, uddannelses- og forsk- ningsinstitutionerne samt de fonde, der kan bidrage med kapital- og in- novationskraft. Det gælder ikke kun de filantropiske fonde, men også de store pensionsfonde. Det kan lyde bureaukratisk og planøkonomisk, men bliver det kun, hvis det ender i det sædvanlige spil om sorteper. I et optimistisk scenarie kunne man for- vente og håbe, at den fælles udfor- drings omfang ville tvinge alle parter til den nødvendige nytænkning. I den situation kunne det blive et me- get effektivt våben til en rettidig om- stilling.
Dermed er der to væsentlige grunde til, at danske filantropiske fonde bør nytænke deres bidrag til fornyelsen af Danmark:
AT STYRKE DERES HJEMMEMARKED
• Fondene har i forvejen udvist stor interesse for udviklingen i samfun- det igennem deres mange, men spredte donationer. Det har været fint for sin tid, men nu er der brug for en større og mere koordineret indsats for at stabilisere situationen på fondenes eget hjemmemarked.
Så det handler om at aflæse de nye vilkår og demonstrere rettidig omhu – og herved også sikre opti- malt afkast af fondsmidlerne.
AT KOMME INDGREB I FORKØBET
• Selv om der ikke her og nu er var- slet politiske indgreb i fondenes rettigheder og bevægelsesfrihed, kan situationen hurtigt vende. Det netop etablerede fondsudvalg er blot starten på en stigende offentlig interesse for fondenes rolle og mu- ligheder – herunder stadigt flere kritiske indslag i medierne om fon- dene og især deres lukkethed.
Begge dele kan være et tidligt for- varsel om strammere lovgivning.
Dette blot for at understrege, at fondsdanmark har en indlysende egeninteresse i at handle proaktivt.
De kan ikke i længden forsvare sig med henvisning til fortidens bedrif- ter, behovet for at kunne agere uaf- hængigt af andre interesser end deres egne, fordelene ved at leve stille og godt etc. Vi lever i en verden, hvor in- gen er uafhængige. Vi er alle afhæn- gige af hinanden. Jo før det erkendes og efterleves, jo større er chancen for, at alle opnår de gensidige fordele.
En ny samfundsalliance
Et første skridt kunne være, at de store fonde, der arbejder med samme
målsætning – at støtte udviklingen i samfundet – mødtes og drøftede, hvordan de i fællesskab kunne vare- tage både deres egne og samfundets interesser under dramatisk ændrede vilkår. De har ikke tradition for at ko- ordinere deres indsats, men situatio- nen udfordrer den holdning og kunne i positivt fald føre til, at både de og samfundet vandt. Med i kred- sen kunne man eventuelt invitere nogle af pensionsfondene. Nok arbej- der de ud fra andre spilleregler, men de har samme interesse i at sikre, at Danmark udvikler den stærkest mu- lige omstillingsevne hurtigst muligt.
Fondene har midlerne til at skabe forandring. Og de har i en række sammenhænge bevist, at de også be- sidder innovationsevnen.
Perspektivet er stort og lovende. Et enkelt udtryk for, hvad en heldig gen- nemført omstilling til en ny bæredyg- tig økonomi kunne føre til, beskrives i fremtidsscenariet “Det bli´r et yn- digt land”, som Realdania og Mandag Morgen præsenterede i april. På basis af en lang række analyser, ekspertin- terview, workshops m.v. med delta- gelse af flere hundrede nøglepersoner tegnes profilen af Danmark, som det kunne tage sig ud om fire årtier. Selv om scenariet er en form for tankeeks- periment, illustrerer det alligevel,
hvor meget vi er tvunget til at ny- tænke vores samfundsmodel, hvor- dan vi skal planlægge og prioritere vores ressourcer, og hvorfor vi må tage et opgør med økonomiske mo- deller, som har været styrende for vo- res økonomiske tænkning igennem flere årtier. Dermed illustrerer det også, hvorfor regeringens 2020-plan ikke kan stå alene.
Danmark har store potentialer for at komme godt igennem den forestå- ende transformation og blive en rol- lemodel for fremtidens bæredygtige samfund. Men det forudsætter, at vi gentager succesen fra etableringen af andelsbevægelsen og opbygningen af det moderne velfærdssamfund: Vi må koordinere vores ressourcer, de- monstrere vilje til gå nye veje og ud- vise mod til at eksperimentere med nye løsninger. Så bliver Danmark også et yndigt land i 2050.
.
“
Fondene har midlerne til at skabe forandring.
Og de har i en række sammenhænge bevist, at de også besidder in- novationsevnen.
ET NYT FORSKNINGSCENTER ved Det Sundhedsviden- skabelige Fakultet på Københavns Universitet. En topmo- derne diagnoseafdeling på Hvidovre Hospital. Hjertestar- tere over hele landet. Et eksperimentelt laboratorium for ny nordisk mad. En arkitektkonkurrence om fremtidens danske forstæder. En ny grøn skattereform til Danmark.
Operaen på Holmen. Og et nyt Danmarks Akvarium ved Kastrup Havn. Det er blot nogle enkelte eksempler på, hvordan de filantropiske fonde allerede i dag bidrager til at skabe udvikling i det danske samfund.
Men fondenes potentiale som samfundsudviklere er endnu større. Med en samlet formue på over 400 milliarder kr. repræsenterer de et veritabelt guldæg, når det kommer til udvikling af løsninger på de nationale og globale udfor- dringer, vi i dag konfronteres med. I regeringen ser man da også store muligheder i at inddrage fondene mere aktivt som partner i udviklingen af samfundet og give dem et større ansvar for at bidrage til den nytænkning, der er af- gørende for Danmarks fremtidige placering i det interna- tionale samfund.
“Det ville være af stor værdi, hvis fondene i højere grad kom med i udviklingen, men også i den efterfølgende re- alisering af innovationsstrategien,” siger uddannelsesmini- ster Morten Østergaard.
Det vil dog ikke ske af sig selv. En nærliggende risiko er, at fondene, hæmmet af gamle dogmer og manglende om- stillingsevne, forpasser deres mulighed for at blive samfun- dets fremmeste innovationsdrivere. Skal omstillingen lyk- kes, kræver det en gennemgribende nytænkning af de al- mennyttige fondes kultur, perspektiv og position.
“I en tid hvor velfærdssamfundet er under voksende pres, er der mere end nogensinde før brug for, at fondene påtager sig et større samfundsansvar. Det er der store mu-
ligheder for, hvis fondene formår at geare sig til at spille en mere aktiv og synlig rolle. Men det stiller krav til nytænk- ning og udvikling af fondene, som vi kender dem i dag”, si- ger Anker Brink Lund, professor ved CBS og medforfatter til bogen “Civilsamfundets ABC”, som udkom sidste år.
Den tredje mulighed
De massive udfordringer, som det danske samfund i dag står over for, har både skabt et behov for og en forventning om, at fondene i fremtiden indtager en endnu mere central rolle i udviklingen af samfundet og i endnu højere grad på- tager sig ansvaret for at løfte nogle af de opgaver, som det offentlige og erhvervslivet ikke magter.
“Fondene har fået flere penge. Derfor kommer de auto- matisk til at få større betydning,” siger Steen Thomsen, pro- fessor ved CBS.
Det er direktør i Realdania, Flemming Borreskov, enig i.
Han mener, at fondenes rolle og betydning som den tredje mulighed er voksende.
“Jeg tror, at vi i de kommende år vil se, at de filantropiske fonde og foreninger kommer til at spille en mere aktiv og synlig rolle som en tredje mulighed i balancen ved siden af det offentlige på den ene side og erhvervslivet på den an- den. Fondene er en attraktiv partner for det både private og det offentlige. De har et kæmpe potentiale for i endnu højere grad at påtage sig rollen som samfundsudviklere.”
Den udvikling er allerede i fuld gang – både nationalt og globalt. I Danmark er antallet af almennyttige fonde i løbet af de sidste 20 år vokset fra ca. 10.000 til omkring 14.000.
På internationalt plan ses samme tendens. I USA er an- tallet af fonde steget fra 22.000 i begyndelsen af 1980’erne til mere end 120.000 i 2010. Og i Tyskland er antallet af nye fonde vokset fra gennemsnitligt 200 om året i 1990’erne til
Filantropiske fonde kan blive Danmarks vækstdrivere
HOVEDPUNKTER
• De filantropiske fonde sidder på over 400 milliarder kr., der kunne spille en mere aktiv rolle i det danske samfund
• Fondene kunne indtage rollen som drivere af den udvikling og in- novation, som er nødvendig for at løse en række af de store ud- fordringer, som Danmark står over for
• Skal potentialet indfris, vil det kræve en mere aktiv fondssektor, der er mere bevidst og mere åben om sin rolle i samfundet
8-900 om året de seneste ti år. The Economist har således i flere analyser beskrevet 90’erne og 00’erne som en ’golden age’ for filantropi.
Dertil kommer, at mange af de store danske fonde alle- rede ser sig selv som samfundets tredje ben – og dermed som et væsentligt supplement til både den offentlige og private sektor. Ifølge frivillighedsundersøgelsen, som blev gennemført tilbage i 2002, erklærer godt halvdelen af fon- dene sig enige i, at “en af fondenes roller er at fremme mål og aktiviteter, som markedet og det offentlige ikke tilgo- deser godt nok”. Og hele 75 pct. er helt eller delvist enige i, at “en af fondenes roller er at udfylde huller i velfærds- samfundet”. Kun 2 pct. er uenige i det udsagn.
Novo Nordisk Fondens massive støtte til forskning og TrygFondens støtte til livreddertårne er blot to konkrete eksempler på, at fondene aktivt påtager sig nogle af de op- gaver, som ellers traditionelt ligger i det skattefinansierede system.
“De, der har penge, må opfordres til at gøre noget nu.
Det er nødvendigt for at kunne bevare den velstand i Dan- mark, som vi har været vant til. Her spiller fondene en af- gørende rolle, fordi de i kraft af deres særlige konstellation kan skabe helt særlige projekter, gå nye veje og frem for alt tænke langsigtet – gerne 10-20 år frem i tiden. Det er vig- tigt, at vi som fonde påtager os medansvar – og tiden er nu,” siger Birgitte Nauntofte, Direktør for Novo Nordisk Fonden.
Ikke alle i fondsverdenen er dog enige i, at fondene skal være mere synlige og aktive.
“Man skal have respekt for fondenes forskellighed og selvstændighed og derfor passe på ikke at lægge for mange direkte ønsker og forventninger ned over den rolle, som de skal spille i samfundet. Flere af de danske fonde opere- rer i diskretion, på eget initiativ og ønsker ikke en mere fremtrædende rolle,” siger Povl Krogsgaard-Larsen, besty- relsesformand for Carlsbergfondet.
Det splittede fondsdanmark
På trods af deres stigende betydning og voksende sam- fundsansvar, er der dog stadig betydelig uklarhed om, hvil- ken rolle fondene kan og vil spille i samfundet.
“Fondene træder i disse år ind på ukendt territorium og melder sig på banen som aktive spillere i selve udformnin- gen af samfundet. Der er enkelte fonde, som går foran i denne udvikling, mens en stor del af fondsdanmark stadig ikke helt er fulgt med. Det skaber i dag en vis splittelse blandt de filantropiske fonde – man er ikke helt enige om, hvilken vej fondene skal gå, og hvad fondenes opgave er”, siger Markus Bjørn Kraft, administrerende direktør for Kraft & Partners, som hvert år udgiver en stor analyse af de danske almene fonde.
Et konkret eksempel: Der er enorm forskel på, hvor ak- tive de store fonde er i deres filantropiske aktiviteter – sam- let set gav de 10 største fonde 3 pct. af deres egenkapital til filantropiske formål i 2010, men dette tal dækker over en variation i uddelingen fra 0,6 pct. til 9,62 pct. – med Novo
Nordisk Fonden som den helt store undtagelse. Se figur 1.
Set over de sidste fem år er det Realdania, der som den mest gavmilde har uddelt næsten fire gange så meget som nummer fire og fem på top-fem-listen. Se figur 2.
Men det er ikke kun på spørgsmålet om uddelingernes størrelse, at fondene adskiller sig fra hinanden. Fondene har også meget forskellige missioner og uddelingsstrate- gier. Ser man på de ti største fonde i 2010, er der groft sagt tale om to overordnede tendenser: En bred og en smal ud- delingsstrategi.
Den brede uddelingsstrategi tilgodeser flere forskellige områder og sektorer. Et eksempel er Augustinus Fonden, som i 2010 fordelte de 210 millioner kr. på otte vidt for- skellige områder – fra miljø og natur til musikinstrumen- ter. Nordea-fonden er et andet eksempel. I 2010 blev de 160 millioner kr. fordelt på sundhed, natur, kultur, motion og anden velgørenhed.
Den smalle uddelingsstrategi kendetegnes ved, at fonden har et hovedfokus, som strukturerer dens uddelinger. Et eksempel er Novo Nordisk Fonden, som i 2010 gav 99,9 pct. af uddelingerne til fondens kerneområder, som er forskning med relation til menneskers sundhed og velfærd samt bioteknologi. Også TrygFonden støtter særligt tre områder ud fra et overordnet hovedfokus om at skabe mere tryghed i Danmark. Ca. halvdelen af fondens midler går til sundhed, mens resten fordeler sig næsten ligeligt mellem sikkerhed og trivsel.
De to tendenser er ifølge Anker Brink Lund et udtryk for, at de filantropiske fonde er præget af deres meget for- skellige traditioner for, hvordan de skal agere.
“Der er stor forskel på de filantropiske fonde og deres måde at arbejde på, som kan spores tilbage til deres almen- nyttige fundatser defineret af deres oprindelige stiftere. Det skaber i dag et noget opdelt og usammenhængende fonds-
Figur 1: Der er stor forskel på de 10 største filantropiske fondes villighed til at uddele penge.
Fondenes kapital og uddelingsprocent, 2010
Stor forskel i fondenes uddelingsvillighed
Note1: Når uddelingerne kan overstige egenkapitalen, skyldes det, at begge er opgjort ved regnskabsårets afslutning. Dvs. Novo Nordisk Fondens egenkapital er 1,7 mia. kr. efter årets uddelinger på 2,2 mia. kr.
Kilde: Anker Brink Lund
Novo Nordisk Fonden1 2.179 1.743 125,01
Realdania 903 21.214 4,26
A.P. Møllers Fond 881 78.818 1,12
TrygFonden 451 18.842 2,39
Lundbeckfonden 383 20.953 1,83
Villum Fonden (Velux) 291 3.986 7,30 Det Obelske Familiefond 226 2.350 9,62
Augustinus Fonden 215 12.234 1,76
Carlsbergfondet 167 28.086 0,59
Nordea-fonden 160 5.769 2,77
Total 5.856 193.995 3,02
Uddelinger,
mio. kr. Egenkapital,
mio. kr. Pct. uddelt af egen-
kapital
danmark – på godt og ondt,” vurderer han.
Dette understøttes yderligere af, at der ikke eksisterer nogen samlende overordnet fondsinstans eller officielt samarbejde fondene imellem. Der er heller ikke hverken fælles retningslinjer for fondenes filantropiske aktiviteter eller en fællesbeskrivelse af mål, etik, resultater og effekt.
En række af fondene, heriblandt Realdania, Becket-fonden, Dreyers Fond m.fl. har dog forpligtet sig til at efterleve syv principper for god fondspraksis, heriblandt et princip om åbenhed, kommunikation og information. Men langt ho- vedparten af de store fonde har valgt at stå uden for ko- dekset. Ud af de 10 største filantropiske fonde i Danmark er Realdania den eneste fond, som er med.
Samfundets innovationsdrivere
I takt med at pressede budgetter, nedskæringer og effekti- viseringer er blevet hverdag både for den offentlige og pri- vate sektor, er innovation i høj grad kommet på dagsorde- nen – udråbt som vejen ud af krisen. Den nye regering fremlagde allerede i oktober planen om en national inno- vationsstrategi, som skal hjælpe Danmark tilbage i eliten af innovative nationer.
Men kan der ikke skaffes risikovillig offentlig eller privat kapital til at finansiere en iværksættelse af eksperimenter og innovative løsninger, kan det blive dyrt for udviklingen af fremtidens Danmark. Derfor er det et område, hvor fon- dene har en klar og vigtig rolle, vurderer professor i vel- færdsstatsforskning ved Syddansk Universitet, Jon Kvist:
“Fondene kan med fordel løfte nogle af de opgaver, som velfærdssamfundet i dag har svært ved at løfte. Men det er vigtigt, at deres opgave ikke bliver for stor, så vi bliver af- hængige af dem – derfor skal de ikke løfte kerneopgaver såsom at drive hospitaler. Deres rolle skal i højere grad være at fremme den innovation og udvikling, som er nød- vendig for at skabe en bæredygtig velfærdssektor i fremti- den,” siger han.
Jon Kvist mener, at fondene har en helt særlig forudsæt- ning for at kunne løfte rollen som drivere af innovative projekter og eksperimenter. De har en unik mulighed for tage en risiko, fordi de hverken skal stå til politisk ansvar over for vælgerne eller skal agere på markedsvilkår. Se figur 3.
“Fondene har en særlig grad af frihed til at igangsætte eksperimenter, som det offentlige og private ikke kan.
F.eks. har de modsat de folkevalgte ikke en forpligtelse til en fordelingspolitik, der er lige for alle, og kan derfor legi- timt igangsætte forsøgsprojekter, som ikke i første omgang kommer alle til gode. Og så har de modsat den private sek- tor det økonomiske råderum til at lave investeringer, som først giver afkast på den lange bane,” siger Jon Kvist.
Påtog fondene sig den rolle, kunne det blive en stor ge- vinst for både den offentlige og private sektor. F.eks. kunne man forestille sig, at fondenes uddelinger gik til at afprøve nye projekter, ideer og teknologier, hvor effekterne endnu er ukendte. Især inden for områder, hvor det offentlige på grund af stramme økonomiske rammer ikke har mulighe-
den for en bred implementering. Et eksempel herpå er den redningshelikopter, som TrygFonden i 2010 donerede til Region Sjælland, og som nu på det offentliges regning bli- ver udbredt til hele landet. Et andet eksempel er Realdanias støtte til udviklingen af et koncept for fremtidens hospice.
For den private sektor kunne fordelen være, at fondene har mulighed for at fokusere langsigtet på potentielle vækst områder og -markeder. Det kunne skabe ny vækst inden for kendte eller nye industriområder.
“Fondene har tålmodige penge og har derfor mulighe- den for at lave investeringer i både forskning og udvikling og i konkrete virksomheder inden for særlige områder, som måske er i sin vorden eller mangler innovation og ud- vikling. Begge dele kan skabe ny vækst og nye arbejdsplad- ser,” siger Stine Bosse, bestyrelsesmedlem i flere virksom- heder i indland og udland.
Dette bakkes op af uddannelsesminister Morten Øster- gaard, som ser et stort potentiale i, at fondene fokuserer mere på innovation og udvikling.
“Det vil give stor værdi til samfundet, hvis fondene i endnu højere grad fokuserer på innovation og udvikling.
De har en helt særlig rolle og fleksibilitet, som gør, at de kan drive projekter, som det offentlige og det private ikke kan magte – det kan virkelig styrke Danmarks innovative muskelkraft. “
Mere transparens og dokumentation
Var det en opgave, som fondene ville tage på sig, ville det formentlig også bremse den massive kritik, som fondene har været udsat for i de seneste år.
Figur 2: Samlet set har de ti mest gavmilde fonde givet mere end 20 mia. kr.
over de sidste fem år. Forskellen i gavmildheden er til at tage at føle på. Der er over 4 mia. kr. mellem Realdania, som er den klart mest gavmilde fond, og TrygFonden og Lundbeck-fonden, som placerer sig på en 4.- og 5.-plads, og mere end 5,5 mia. fra Realdania ned til den 10. mest gavmilde fond.
De 10 største filantropiske fondes uddelinger 2006-2010, mio. kr.
De ti mest gavmilde fonde
Kilde: Anker Brink Lund.
0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000
Obelske Familie
fond Augustinu
s
Fonden Carlsbe
rg- fond
et Nordea- fond
en Villum Fonde
n Lundbeck-
fond enTrygFonde
n Novo Nordisk
Fonden A.P. Mølle
rs
Fond Realdania
Hovedpunktet i kritikken handler om, at vi i dag ganske enkelt ikke aner, om fondene skaber en værdi for samfun- det, der er større end det tab, som er en følge af, at fondene ikke betaler skat.
Dette skyldes i høj grad en manglende kontrol fra statslig side. Siden staten lukkede Fondsregistret i 1991, har fon- dene ikke været systematisk registreret i Danmark, og der- for er det ikke muligt at følge fondenes samlede aktiviteter.
Dertil kommer, at der heller ikke fra statens side er hverken krav eller rammer til, hvordan de filantropiske fonde skal forvalte deres uddelinger.
Manglen på kontrol forstærkes yderligere af, at fonds- verdenen nærmest er et lukket kredsløb, som offentlighe- den ikke kan få adgang til. Langtfra alle fonde og forenin- ger har således ajourførte hjemmesider, og af de almennyt- tige fonde, der har hjemmesider, er det kun hver fjerde, der fremlægger gældende vedtægter eller fundsats. Kun 18 pct.
har et årsregnskab, som er tilgængeligt for offentligheden på deres hjemmesider, og færre end hver femte offentliggør, hvem de begunstiger, og med hvilke beløb.
Ifølge Fondsundersøgelsen 2011, der er udarbejdet af rådgivningsvirksomheden Kraft & Partners, er lukkethe- den et stigende problem for fondenes legitimitet. I deres anbefalinger nævner de større åbenhed og gennemsigtig- hed om fondenes prioriteringer og uddelinger, som et vok- sende krav fra eksperter, medier, myndigheder og politi- kere. De peger på, at det kun kan skabes, ved at fondene har klare kriterier for ansøgninger, transparente udvælgel- sesprocedurer og begrundede afslag.
Den manglende kontrol og åbenhed er ikke bare et pro- blem for offentligheden, men i høj grad også for fondene selv. Anker Brink Lund advarer om, at den manglende åbenhed truer de danske fonde med en legitimitetskrise, som kan presse politikere og stat til at indføre mere stats- regulering og dermed fører til en begrænsning af fondenes muligheder:
“For at undgå en legitimitetskrise og truslen om mere kontrol, er der behov for at sikre, at danske fonde i fremti- den bliver bedre til at dokumentere over for offentligheden, hvad de er til gavn for, og hvad de bidrager med – ikke kun den finansielle del, men også den brede værdiskabelse i form af viden, velfærd, ekspertise m.v. Således er det nød- vendigt for fondene selv at initiere en åbningsproces. Sær- ligt hvis de vil opnå et folkeligt mandat til at kunne indtage en mere central rolle i fremtiden,” siger han.
Dette understøttes af Markus Kraft Bjørn. Han mener, at netop lukketheden er en barriere for, at de filantropiske fonde kan udnytte deres potentiale til at skabe positiv ud- vikling af samfundet:
“De filantropiske fonde sidder med en unik mulighed for at kunne skabe endnu mere almennyttig værdi af deres aktiviteter. Men med øget indflydelse følger også et krav om mere åbenhed. Det bliver fondene nødt til at tage til ef- terretning i højere grad, end tilfældet er i dag – i hvert fald hvis de ønsker at søge indflydelsen,” understreger han.
I fondsverdenen er der også en voksende erkendelse af, at fondenes øgede samfundsrolle også øger behovet for større transparens og mere aktiv dialog med offentlighe- den. Dette fremhæver Birgitte Nauntofte, som en af de væ- sentligste erfaringer, hun som direktør gjorde sig, da Novo Nordisk Fonden i 2010 kom ud i en mindre mediestorm i forbindelse med deres milliarddonation til Københavns Universitet.
“Jeg forstår godt offentlighedens kritik, for vi var ikke gode nok til at kommunikere, hvad vi ville, og hvad vi rent faktisk gav penge til. Derfor fokuserer vi i dag på en mere tydelig og åben kommunikation, så vi kan undgå misfor- ståelser. Derfor har vi nu formuleret et konkret værdisæt for vores uddelinger og lagt vores bevillingsskrivelser ud til offentligheden – så offentligheden kan se, hvad vi står for.”
Heller ikke dette er der dog fodslag om i fondsverdenen.
Povl Krogsgaard-Larsen mener f.eks. ikke, at øget transpa- rens og åbenhed er vejen frem.
“Jeg mener, at man skal have stor respekt for fondenes frihed og selvstændighed, og at de mennesker, der sidder i bestyrelserne, er fint i stand til at vurdere, hvad fondenes penge skal gå til, og i hvilken grad de ønsker at oplyse of- fentligheden om det. Hvis man går ind og stiller krav om større åbenhed, risikerer man at pille ved fondenes selvop- fattelse og arbejdsmetoder – og dermed at fjerne en væ- sentlig del af deres uafhængighed.”
Anna Eriksen Fenger afe@mm.dk Figur 3: Fonde har pga. deres selvstændighed, langsigtede
fokus og kapital en bedre mulighed for at skabe innovation.
Den offentlige sektor er vælgerafhængig og sårbar over for skiftende vælgersympatier og politiske drillerier. Den private sektor har et kortsigtet fokus i sine investeringer og er afhængig af markedets op- og nedture.
De filantropiske fonde kan drive innovation
Kilde: Mandag Morgen.
Fonde
Fleksible Hurtige Langsigtede Risikovillige
Den private sektor
Markeds- og profitafhængig Begrænsede økonomiske midler Kortsigtet fokus
Den offentlige sektor
Vælger- afhængig Bureaukratisk Fattes penge Innovations-
projekt
F O N D E T IL D E B A T
Flemming Borreskov
administrerende direktør i Realdania
DEN AKTUELLE VÆKSTKRISE er som de fleste andre kriser: Den giver uro og usikkerhed, men den skaber også nye muligheder og indsigter. Jeg forudser, at det for filantropisamfun- det kommer til at bestå i en tydeligere erkendelse af, at filantropisk arbejde indeholder en forpligtelse til at være en drivkraft for udvikling og foran- dring.
Det hører med til filantropiens hi- storie både herhjemme og ude i ver- den, at den har været båret af et godt hjerte og et ønske om at gøre det gode. Hvad vi især kan lære af de store internationale fonde, er imidler- tid, at den gode vilje når længst og skaber mest af det gode, hvis den sup- pleres med evnen og viljen til at tænke strategisk og langsigtet.
I hvert fald hvis filantropien skal bære frugter, der også mætter, når den aktuelle krise er passeret – for det gør den jo.
Kernen er, at en privat nonprofit- virksomhed som f.eks. Realdania kan noget, som staten og de kommercielle virksomheder ikke kan. Vi kan gå ind i langsigtede problemstillinger, fordi vi som filantroper kan arbejde med en tidshorisont, der rækker ud over et kommercielt kvartalsregnskab eller en fireårig valgperiode. Deri ligger så også vores forpligtelse.
Diskussionen om, hvilke sam- fundsopgaver der skal ligge hos hen- holdsvis stat, marked og civilsam- fund, bliver aktualiseret i en krisetid som den nuværende. Og det er en vigtig pointe, at filantropisamfundet skal spille en stigende rolle. Såvel når det handler om velfærdsydelser, som når det handler om forskning og ud-
vikling af potentielle erhvervseventyr.
Vi bliver nødt til at finde på andre måder at organisere opgaverne på.
Da efterspørgslen på gratisydelser er på grænsen til det uendelige, må vi finde på løsninger, der styrer dæknin- gen af efterspørgslen på en begavet måde. Her har filantropisamfundet en ny bane at spille på.
Vi må eksperimentere og turde no- get mere. I praksis handler det om, at vi skal turde stikke næsen frem og
være med til at give konkrete bud på bæredygtige forandringer. Vi må stille os frem i første række. Filantro- pisamfundet har efter min mening været for tilbageholdende med at se sig som en del af større løsninger.
Kilden til at skabe bæredygtige for- andringer er viden, vilje og evne til af og til at gå forrest i en udviklingspro- ces.
I Realdania lægger vi meget vægt på, at vores projekter giver ny viden – at de er demonstrationsprojekter, der betyder, at andre, der efterføl- gende skal lave noget lignende, har nogle best practice-erfaringer at bygge videre på.
Vi laver modelprogrammer, og vi har oprettet flere videncentre og tæn- ketanke, hvis opgave er at lave analy- ser og visionsoplæg. På den måde for- ener de det, vi ved nu. med det, vi hå-
ber fremtiden kan bringe.
Dét er grundlaget for at kunne ar- bejde strategisk og effektivt, og det er på det grundlag, at eksperimenterne skal bygges. Udfordringen for filan- tropisamfundet er, at det kræver, at vi går i direkte clinch med det omgi- vende samfund, når det kommer til at eksperimentere. Vi er nødt til at del- tage aktivt i debatten om samfundets udvikling for at få en reel mulighed for at bidrage til at skabe løsninger.
Hvis filantropisamfundet ønsker at være med til at skabe bæredygtig vækst – og hvorfor skulle vi ikke det?
– så kan vi ikke samtidig have berø- ringsangst over for den offentlige in- teresse, der følger med.
En forudsætning for, at filantro- pien kan bidrage positivt til samfun- dets udvikling, er derfor både, at vi proaktivt sætter projekter i søen, som skaber viden og debat, og at vi derud- over har viljen til efterfølgende at del- tage i debatten og fortælle om de gode – og mindre gode – erfaringer.
Vi må stille os frem i første række
“
Kernen er, at en privat nonprofit-virksomhed som f.eks.
Realdania kan noget, som staten og de kommercielle virksomheder ikke kan.
HVAD KAN DANMARK få for 200 milliarder kroner? Sådan indleder Mandag Morgen temaet om Fremti- dens fonde. Det store milliardbeløb kommer af beregninger, som viser, at hvis de danske fonde uddelte en lige så stor del af deres formue som de amerikanske fonde, ville de på ti år bidrage med 200 milliarder kr. til ud- viklingen af Danmark.
Det er naturligvis en besnærende tanke at øge de danske fondes udde- linger i den størrelsesorden. Jeg vil dog gerne kvittere for, at de danske fonde allerede nu bidrager betydeligt til udviklingen. Vi har på mange må- der gavn og glæde af, at så mange store virksomheder er ejet af fonde, der ønsker at bidrage med at udvikle vores samfund.
I de seneste år har enkelte fonde in- vesteret massivt i forskningsområder, hvor dansk forskning er førende i ver- den. Jeg ser gerne, at fondene bidra- ger endnu mere, og det er også min opfattelse, at fondene er klar til at øge investeringerne. Fondene arbejder med lange tidshorisonter og deler så- ledes regeringens opfattelse af, at in- vesteringer i udvikling af viden er den bedste måde at fremtidssikre det dan- ske samfund på.
Det er dog ikke kun et spørgsmål om at bidrage med flere midler, men også at sikre, at hver bevilliget krone gør størst mulig gavn. På den måde minder de private fonde og det of- fentlige bevillingssystem meget om hinanden. Vi arbejder begge på at le- vere størst mulig værdiskabelse.
Derfor tror jeg også, at vi vil kunne drage fordel af mere samarbejde.
Fondenes bevillinger til forskning,
uddannelse og innovation ventes at stige i de kommende år, og regerin- gen bestræber sig også på at øge in- vesteringerne i området.
Helt konkret ser jeg muligheder for øget samarbejde på tre områder:
• For det første håber jeg, at fondene vil spille en central rolle i udviklin- gen af Danmarks første innova- tionsstrategi. Strategien skal gøre os bedre til at konkurrere inden for områder, hvor vi har unikke styr- ker internationalt. Det skal ske ved at sikre en bedre kobling mellem investeringer i forskning, innova- tion og uddannelse samt vækst og jobskabelse i dansk erhvervsliv.
Herfra skal lyde en åben invitation til fondene om at deltage i arbejdet.
• For det andet ønsker jeg, at fon- dene vil deltage mere aktivt på ud- dannelsesområdet. De bedste for- skere skal samtidig med deres forskning bidrage til at løfte under- visningsniveauet. Det er en opgave, jeg håber, at fondene vil være med til at løfte. Det kunne også være in- teressant, hvis fondene vil bidrage mere direkte til at øge undervis- ningskvaliteten, f.eks. gennem etablering af partnerskaber mellem fonde, universiteter og ministeriet.
• Endelig mener jeg, at fonde, viden- institutioner og staten kan samar- bejde om at sikre, at danske for- skere har adgang til den nyeste forskningsinfrastruktur. Det er en dyr investering at etablere den rig- tige infrastruktur og at drive den.
Men det er vigtigt for at hæve kva-
liteten af den udførte forskning og en forudsætning for at opnå viden- skabelige gennembrud. Adgang til den rigtige infrastruktur er samti- dig afgørende for at tiltrække frem- ragende forskere og talenter.
De private fondes bevillinger gør i dag stor gavn. De styrker et stærkt fundament af gode uddannelser, kompetente forskere og et innovativt erhvervsliv. Men fondspenge kan gøre endnu mere gavn, hvis samar- bejdet med det offentlige system styr- kes og udbygges.
Da Mandag Morgen lancerede te- maet om Fremtidens fonde, var forsi- den af ugebrevet illustreret med for- skellige ting, man kunne købe for 200 milliarder kroner. 317 nye Danmarks Akvarier var et af billederne på, hvor mange penge der er tale om.
Men det er samtidig et godt billede på, hvad der ikke må ske. Ikke fordi jeg har noget imod eksotiske fisk og Danmarks Akvarium. Men vi har ikke brug for 317 af dem. Der er be- hov for koordination og sammen- tænkning. Størst mulig værdiskabelse får vi kun, hvis vi taler sammen. Jeg har allerede etableret en god kontakt med fondene, og jeg ser frem til den videre dialog.
Fondene kan blive vigtige innovationspartnere
Morten Østergaard
minister for forskning, innovation og videregående uddannelser
DANSKE FONDE har været ude i en veritabel mediestorm.
De er blevet kritiseret for ikke at betale nok i skat, for at være for lukkede og at udbetale for høje bestyrelseshono- rarer. Både erhvervsministeren og skatteministeren har bebudet undersøgelser af de omkring 14.000 erhvervsdri- vende og almennyttige fonde og foreninger.
Spørgsmålet er bl.a. om de danske fonde reelt udfylder den rolle som filantroper, som fondsloven lægger op til.
For nok udbetaler danske fonde hvert år milliarder af kro- ner til velgørende formål såsom forskning, byfornyelse, naturbevarelse, sociale projekter, forebyggelse og kultur.
Men fondene, der sidder på en samlet formue på omkring 400 milliarder kr., udbetaler langtfra lige så mange penge som de filantropiske fonde i f.eks. USA.
I Danmark uddeler de filantropiske fonde i gennemsnit kun omkring 2 pct. af deres formue årligt, men i USA ud- deler de tilsvarende fonde hvert år 5 pct. af deres formuer.
I 2010 år gav danske fonde op imod 8 milliarder kr., og fondenes filantroper yder uden tvivl et betydeligt bidrag til at forny det danske samfund og sætte projekter i gang, der måske ellers ikke ville blive til noget. Men fulgte de danske fonde forbilledet fra de amerikanske fonde, ville det løfte deres investering i Danmark til et helt andet ni- veau – op mod ca. 20 milliarder kr. om året.
Hvis det filantropiske fondsdanmark forpligtede sig til at spille en mere aktiv rolle i samfundsudviklingen og følge eksemplet fra USA ved årligt at give minimum 5 pct. af deres egenkapital over de næste 10 år, ville de kunne in- vestere op imod 200 milliarder kr. i udviklende projekter og fornyelse af det danske samfund. Se også MM37, 2011.
Det er ikke småpenge. 200 milliarder kr. svarer til fem gange det samlede budget for historiens største offentlige byggeprojekt – de 40 milliarder kroner, som skal bruges
til byggeriet af de nye supersygehuse, der skal danne ram- men for Danmarks fremtidige hospitalssektor.
At bruge USA som forbillede aktualiseres af den stats- lige kapitaltørke, som i en årrække vil begrænse det of- fentliges mulighed for at investere i en nødvendig forny- else af samfundet. Selv om det er op til den enkelte fond at bestemme, hvad og hvem de vil uddele midler til, kunne alle parter have en egeninteresse i at nytænke prak- sis for fremtidige udbetalinger. Set under ét kunne de dan- ske fonde blive en meget offensiv og innovativ drivkraft i
Hvad kan man få for 200 milliarder?
HOVEDPUNKTER
• Gav danske fonde lige så meget som f.eks. amerikanske, ville de på ti år kunne give 200 milliarder kr. til udvikling af Danmark
• Brugt rigtigt vil det kunne skabe en enorm dynamik og styrke Dan- marks skrantende konkurrenceevne
• Ti velfærdsinnovatører giver et bud på, hvordan pengene ville gøre mest nytte
Mandag Morgen har bedt ti personer med stor erfaring i at skabe nye løsnin- ger på samfundsproblemer om at lægge en plan for, hvordan de filantropiske fonde kan blive en afgørende positiv faktor i de kommende ti års samfunds- udvikling. Oplægget er, at fondene hæver deres udbetalinger til samme ni- veau, som fonde i USA. Det vil give 200 milliarder kr., som panelet har priori- teret.
De ti samfundsinnovatører er:
• Christian Motzfeldt, direktør for Vækstfonden
• Jørgen Ørstrøm Møller, adjungeret professor og Visiting Senior Research Fellow på Institute for Southeast Asian Studies, Singapore
• Jørgen Rosted, tidligere udviklingsdirektør for FORA, Erhvervs- og Byggesty- relsen
• Lars Kolind, professor og erhvervsmand
• Stine Bosse, erhvervskvinde og tidligere direktør for Tryg
• Birgitte Sloth, prodekan, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Køben- havns Universitet
• Torben Tranæs, forskningschef for Rockwool Fonden
• Thomas Færgeman, direktør for den grønne tænketank Concito
• Bente Sorgenfrey, formand for FTF
• Torben Möger Pedersen, direktør for PensionDanmark
Ti samfundsinnovatører
omstillingen af Danmark til fremtidens globale vilkår.
“200 milliarder kr. kan skabe grundlaget for en række investeringer, som kan udfordre og udvikle samfundet på nye og eksperimenterende måder – det kan dermed bane vejen for en nytænkning og innovation af vores sam- fundsmodel, som vi har hårdt brug for i dag”, siger Jørgen Rosted, tidligere departementschef og direktør for Er- hvervsministeriets forsknings og analyseenhed FORA.
Nytænkning af fondsbevillingerne
Rosted er en af ti eksperter, som Mandag Morgen har bedt om at prioritere de 200 mulige milliarder fra fondene ef- ter, hvordan de kan gøre bedst nytte i forhold Danmarks største udfordringer.
Skal det fulde innovative og udviklingsmæssige poten- tiale af denne finansielle saltvandsindsprøjtning indfries, vil det ifølge eksperterne kræve, at fondene ikke blot giver mere, men i højere grad går sammen om en række mål- rettede og strategiske investeringer, som kvalificeret fo- kuserer på at skabe størst mulig samfundsnytte.
De har identificeret 4 hovedområder, som de mener bør være fokus for fondenes milliardinvestering over de næste 10 år (se figur 1):
1. KICKSTART AF DEN DANSKE VÆKSTMODEL
• Fondene skal investere i udviklingen af en ny vækstmo- del, som kan skabe basis for innovation, iværksætteri og økonomisk udvikling, hvilket dansk erhvervsliv i dag har hårdt brug for.
2. OPBYGNING AF DEN DANSKE VIDENSKOMPETENCE
• Fondene skal i endnu højere grad end i dag investere i forskning, innovation og udvikling, som kan hjælpe til at styrke Danmark som videnssamfund.
3. UDVIKLING AF FREMTIDENS VELFÆRDSMODEL
• Fondene skal medfinansiere en gennemgribende ny- tænkning af den offentlige finansieringsmodel og på den måde være medvirkende til at danne en offentlig sektor, der både er bedre end i dag og økonomisk bæ- redygtig.
4. SUNDHEDENS SILICON VALLEY
• Fondene skal hjælpe til nytænkning af den danske sundhedsmodel – særligt med fokus på udvikling af et sammenhængende sundhedsvæsen og styrkelse af fo- rebyggelsesområdet.
Idéen vækker genklang i fondsverdenen. Flemming Bor- reskov, direktør i Realdania, der er en af landets absolut største almennyttige fonde, kan udmærket se fondene i en langt mere aktiv samfundsændrende rolle:
“Fondene er en attraktiv partner for både det private og det offentlige, og har et kæmpe potentiale for i endnu hø- jere grad at påtage sig rollen som samfundsudvikler,” siger Flemming Borreskov.
Den danske model i krise
Behovet for nytænkning er da også åbenlyst. For få år si- den blev både den danske velfærdsmodel, med en høj grad af skattebetalte velfærdsydelser, og vores arbejdsmarkeds- model, der kombinerer sikkerhed og fleksibilitet, fremhæ- vet som eksempler til international efterfølgelse. Men reelt er de i dag i dyb krise. Skatterne kan ikke betale for vel- færdsydelserne og ser ikke ud til at kunne gøre det inden for forudseelig fremtid. Samtidig viser Konkurrenceevne- redegørelsen, som blev offentliggjort i september, at blandt OECD-landene har kun Italien haft en ringere vel- standsudvikling end Danmark gennem de seneste 10 år.
Alle øvrige OECD-lande giver Danmark baghjul, hvad an- går vækst i BNP pr. indbygger samt vækst i produktivitet.
Se figur 2.
Dertil kommer, at Danmark inden for det seneste årti er styrtdykket fra en 9.-plads til en 16.-plads på OECD- landenes uddannelsesrangliste. Se figur 3.
Set i denne kontekst er det i følge de ti adspurgte sam- fundsinnovatører afgørende, at fondenes milliardinveste- ring overordnet øremærkes til en genrejsning af den dan- ske model. Men investeringerne må ikke gå til blot mid- lertidigt at udfylde hullerne i statens budgetter. Skal fon- denes investeringer i Danmark bære frugt, skal de skubbe til en udvikling af en ny bæredygtig samfundsmodel, der kan få Danmark tilbage i den globale frontlinje som et land, andre kigger til og henter inspiration fra. Det kræver innovative investeringer.
“Vi har ikke selv formået at skabe en udvikling og en nytænkning af vores samfundsmodel. Denne type inve- stering kan yde et væsentligt bidrag til at skabe de inno- vative løsninger, som er afgørende for at få Danmark til- bage i den globale førertrøje, når det kommer til vores samfundsmodel”, siger Stine Bosse, formand for og med- Figur 1: Fondenes milliardinvestering skal målrettes initiativer og projekter
inden for fire samfundsudfordringer, vurderer Mandag Morgens ekspertpanel.
Områderne er: viden, velfærd, vækst og sundhed.
200 mia. øremærket til fire samfundsudfordringer
Kilde: MM.
200 mia. fra de filantropiske fonde
Teste løsninger, der kan forme fremtidens velfærdssystem Styrke Danmarks
videnskapital
Hjælpe til at finde svaret på Danmarks vækstproblem
Nytænkning af den danske sundhedsmodel
