Danish University Colleges
Unge selvbyggeres opleves af hjælp og afvisning af hjælp i overgangen til at bo.
afrapportering af forskningsprojekt
Løvstad, Charlotte Vange; Harbo, Lotte Junker
Publication date:
2021
Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Løvstad, C. V., & Harbo, L. J. (2021). Unge selvbyggeres opleves af hjælp og afvisning af hjælp i overgangen til at bo. afrapportering af forskningsprojekt. (s. 1-15).
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Download date: 05. Jul. 2022
Unge selvbyggeres opleves af hjælp og afvisning af hjælp i overgangen til at bo.
RESUME
Afrapportering af forskningsprojekt ”Oplevelser af hjælp”, som har løbet i perioden 2020-2021 og finansieret af Frascatimidler, VIA FLOS.
Lotte Junker Harbo, lektor og ph.d. &
Charlotte Vange Løvstad, lektor i Socialt Arbejde| VIA
1
Indhold
Indledning ... 2
Kort indflyvning til projektet ... 3
Problemfelt ... 3
Forskningsspørgsmål ... 4
Projektets teoretiske grundlag ... 5
Projektets metoder... 7
Etiske aspekter ... 8
Projektets delresultater ... 8
Tærskelfigur ... 9
Praksisforskning med unge ... 9
Praksisforskning med studerende ... 10
Projektets formidlingsaktiviteter ... 11
Hvad så nu ... 11
Referenceramme ... 12
2
Indledning
Lotte Junker Harbo, lektor i socialpædagogik og ph.d. og Charlotte Vange Løvstad, lektor i socialt arbejde, begge EVU, VIA har i perioden 2020-2021 gennemført et forskningsprojekt under
forskningsprogrammet ”Arbejdsmarked og Udsathed”. Denne afsluttende rapport samler op på og præsenterer projektets del-resultater. Rapporten er på den måde indramningen om en lang række andre formidlingsaktiviteter, herunder workshops, forskningens døgn, key-note oplæg, konference oplæg, -workshops og symposium. De præsenteres kort til sidst. Når vi understreger at nærværende rapport fremskriver del-resultater er det under forventning om mulighed for at publicere 2-3 artikler der alle udspringer af arbejdet i år 20-21.
Vi vil meget eksplicit rette en stor tak til de mennesker, som velvilligt har stillet deres indsigt og oplevelser til rådighed og samtidigt lystigt har diskuteret vores blikke, forståelser, fortolkninger af deres oplevelser – det har i den grad kvalificeret vores arbejde. Samtidigt vil vi også eksplicit takke de mennesker, som har stillet deres viden til rådighed for os undervejs i vores forskning omkring selvbyggerprojektet. Derudover vil vi gerne takke de studerende, som hen over de det sidste 1½ år aktivt har deltaget i processen med at udforske, udvikle og kvalificere vores analytiske blik i processen og på den måde bidraget til at udvikle og kvalificere vores arbejde.
God fornøjelse.
3
Kort indflyvning til projektet
En mindre dansk ngo har for primært EU-midler drevet et projekt, hvor hjemløse borgere skal bygge deres egne små huse, som de skal flytte ind i. Husene får de til personligt eje og det er flytbare huse, som kan flyttes hen, hvor der er plads. Selvbyggerprojektet har til formål at understøtte beboerne i at lære at bo selv og på sigt fastholde deres hus som en permanent base.
Projektet havde opstart i 2016 og er ved udgangen af 2020 overdraget til Aarhus Kommune.
Selvbyggerprojektet består af 6 tiny houses, som hvert har te-køkkenfaciliteter og ellers er indrettet efter den enkelte beboers egne ønsker. I projektet er tilknyttet 2 socialarbejdere frem til udgangen af 2020. De er ansat i ngo´en og primært finansieret af projektmidler. Ved projektopstart er projektet placeret på en midlertidig grund i udkanten af byen og tæt ved en stor sø og i foråret 2020 flyttes de færdige huse til en grund centralt i byen, hvor de i første omgang kan stå til udgangen af 2020.
Perioden forlænges i forbindelse med at kommunen overtager forpligtelserne ved årsskiftet 20-21:
her frakobles ngo’en og projektet kobles på kommunens opsøgende indsatser.
Vi (CHVL & LJH) etablerer en aftale med ngo´en i foråret 2020 om at undersøge oplevelser af hjælp blandt selvbyggerne. Vores feltarbejde starter i maj 2020. Da vi indtræder i
selvbyggerprojektet bor der 5 beboere da en beboer netop er flyttet ud. Det ledige hus - det gule hus.
– får vi lov at bruge i perioden maj – december 2020 hvor vi etablerer vores empiriske materiale. I den periode er vi således i det gule hus 3 timer hver mandag.
Problemfelt
Hjemløshed er et problem, som har store omkostninger både samfundsmæssigt og for det enkelte menneske, der ender i hjemløshed (Nørreløkke 2018). Danmark har siden 2009 arbejdet målrettet med at nedbringe antallet af hjemløse blandt andet gennem Nationale hjemløsestrategier og -handleplaner med udgangspunkt i Housing First tilgangen og tilhørende evidensbaserede
bostøttemetoder (socialministeriet.dk). På trods af dette målrettede arbejde, er hjemløsheden blandt unge steget med 104% siden 2009 med tendenser til stagnation inden for det sidste års tid
(hjemtilalle.dk). Udviklingen i Danmark står i kontrast til vores nordiske nabolande, som i højere grad er lykkes med at nedbringe antallet eller stoppe den opadgående kurve af unge hjemløse (Kraka 2018; Dyb 2017). Her er varigheden af perioder som hjemløs også kortere end i Danmark (Kraka 2018; Munthe-Kaas, Berg & Blaasvær 2016).
4 Den danske forskning indikerer at Housing First-tilgangen, kombineret med evidensbaserede
bostøttemetoder som CTI, ICM & ACT kan virke befordrende i forhold til at sikre overgangen fra hjemløshed til bolig (Benjaminsen m.fl. 2017). Forskning fra Norge viser samme tendenser (Munthe-Kaas, Berg & Blaasvær 2016).
Når vi ser på de unge i hjemløshed, betragtes de som en relativ hetegron gruppe karakterisieret ved ustabile boligsituationer, anbringelseserfaringer, svag tilknytning til arbejde / uddannelse, psykisk sårbarhed, svagt netværk, kriminalitet, problematisk rusmiddelforbrug / misbrug (Benjaminsen, 2015; Benjaminsen et alt., 2018; Benjaminsen, 2020; Curry et. Alt., 2017; Dyb, 2020; Hail-Jares et.
Alt., 2021; Hjem til Alle Alliancen, 2021; McLoughlin, 2013).
Der er dog en gruppe af unge i risiko for eller allerede endt i hjemløshed, som vi ikke ved meget om; de unge, der sofasurfer (Larsen, Poortinga & Hurdle, 2004, s. 578). Sofasurfing forstår vi her som unge der ”overnatter hos familie, venner eller tilfældige bekendtskaber, ofte som følge af en akut opstået situation” (www.socialstyrelsen.dk). Særligt den internationale forskning antyder dog, at de sociale problemer de unge står i, ligner de problemer som mennesker, der indgår i
hjælpesystemet og som kategoriseres som hjemløse, står i (Benjaminsen et alt., 2018; Benjaminsen, 2020; Curry et. Alt., 2017; Dyb, 2020; Hail-Jares et. Alt., 2021; Hjem til Alle Alliancen, 2021;
McLoughlin, 2013).
Det er dog tydeligt, at de unges egne perspektiver ofte er fraværende og de efterlyses, både i den mere offentlige debat og i forskningssammenhænge (Benjaminsen m.fl. 2015; Katznelson m.fl.
2015; Munthe-Kaas, Berg & Blaasvær 2016; SPUK 2014; Svendsen et. Alt., 2018). Den
eksisterende viden hentes primært fra erfaringsbaserede, politiske og forskningsmæssige kilder, som ved mindre om, hvordan det opleves at være unge og hjemløs og at være del af en målgruppe der altovervejende betragtes som heterogen.
Med baggrund i ovenstående stiller nærværende projekt skarpt på de unges forskellige perspektiver og forståelse af egen situation og den hjælp, de tilbydes. Samtidigt har projektet også vist et
mønster i hvad der sker op til at unge ender med at afvise hjælpen.
Forskningsspørgsmål
Hvordan oplever beboere i et selvbyggerprojekt hjælp og hvad leder frem til afvisninger af hjælpen?
5
Projektets teoretiske grundlag
Projektet hviler på sensitiv sociologi (Jacobsen, Jørgensen & Svendsen-Tune 2002) og placerer sig i en abduktiv praksisforskningstilgang med afsæt i Lars Uggerhøjs forståelse af praksisforskning (Uggerhøj, 2011; Uggerhøj, 2019).
Sensitiv kan her forstås på flere måder (Jacobsen, Jørgensen & Svendsen-Tune 2002):
- At forskerne selv oplever sig udsat i indsamlingen af data i uforudsigelige eller uvante steder eller med gruppe af udstødte eller marginaliserede borgere
- At informanten bliver bedt om at bidrage med følsomme eller traumatiske erfaringer. Eller bliver placeret i situationer eller på steder, hvor de ikke føler sig trygge.
- En særlig opmærksomhed på steder, fornemmelser i kroppen og sanseindtryk.
Det er også en pointe i både konstruktion af det empiriske materiale og i behandlingen af det at forskeren forholder sig sensitivt til beboernes hverdagsliv og til møderne med beboerne i både det relationelle og i deres fortællinger om et anderledes hverdagsliv. Formålet er at få adgang til netop deres fortællinger, forståelser og fortolkninger af betydninger og praksisser (Jacobsen, Jørgensen &
Svendsen-Thune, 2002, s. 248).
I sensitiv sociologi findes begrebet om standardhistorier. Det kan forstås som mere rutineprægede fortællinger, som mennesket i udsatte positioner ofte fortæller forskellige velfærdsprofessionelle i mødet (Jacobsen, Jørgensen & Svendsen-Thune, 2002, s. 249). Fortællingerne har umiddelbart et andet formål end de har i sensitiv sociologi. I mødet med de velfærdsprofessionelle er de målet for borgernes standardhistorier. I sensitiv sociologi handler standardhistorierne om at teste forskeren ved at undersøge, hvorvidt vedkommende kan rumme de anderledes fortællinger fra mennesker som lever i udsathed. De har ofte erfaringer med at normalbefolkningen tager afstand, når de fortæller om deres hverdagsliv og denne velkendte reaktion på standardhistorierne yder et element af tryghed til fortælleren (Jacobsen, Jørgensen & Svendsen-Thune, 2002, s. 249). I mødet med forskeren kan det skabe utryghed hvis forskeren møder standardfortællingerne – som jo kan have til funktion at holde velfærdssamfundet på afstand – med sensitivitet i stedet for afstandtagen. Det kalder så igen på sensitivitet fra forskerens side i forhold til det andet menneskes reaktioner og oplevelser i situationen. Med afsæt i disse pointer har det i vores projekt været centralt for os at forholde os så sensitivt som muligt til beboerne, både i fraværet af kontakt og når der var kontakt. De første 2-3
6 måneder af vores feltarbejde i Selvbyggerfællesskabet ønskede beboerne ikke kontakt med os. Her blev sensitiviteten et vigtigt greb i at være undersøgende på, hvorfor de undgik kontakt med os. Den hjalp os både til at fastholde nysgerrigheden og være opsøgende på sensitive måder: det ledte efter over tid til kontakt og efterfølgende mange og lange dialoger med beboerne.
Som nævnt hviler projektet også på Uggerhøjs praksisforskningsforståelse (2011; 2019). Kernen i denne form for praksisforskning er, at både borgere og professionelle skal hjælpe med
dataindsamlingen i forskningsprojektet. Der kan være mange veje at gå i dataindsamlingen, men både borgere og professionelle er med til at udvælge, hvilke data der skal indsamles (Uggerhøj, 2011). Det er vigtige kriterier i praksisforskningen, at det organiseres lokalt båret af nysgerrighed (Uggerhøj, 2011). Målet ”… er at undersøge / identificere gode og lovende veje til at hjælpe mennesker (vores oversættelse)” (Uggerhøj, 2011, s. 49). Det sker blandt andet ved at kaste et kritisk blik på den praksis, som opleves problematisk og målet er i forlængelse heraf at udvikle nye ideer med baggrund i de erfaringer, som både borgere og professionelle har med sig (Uggerhøj, 2011). Det afgørende er at vi lærer af hinanden og med hinanden (Uggerhøj, 2011). Videre er praksisforskning en inkluderende tilgang med øje for kompleksiteten i det sociale arbejde og hvor empowerment og det at øge den sociale retfærdighed er centrale formål (Uggerhøj, 2011; Uggerhøj, 2019).
Hvad gælder forskerrollen er den anderledes fra fx praktikerrollen eller den unges rolle i denne form for praksisforskning. Uggerhøj taler overordnet om to forskellige tilgange i praksisforskning, hvor dette projekt hviler på approach A (Uggerhøj, 2011, s. 49). Her er der fokus på det gensidigt forpligtende samarbejde, som skal ”… skabe baggrund for kvalificering af forskningens forskellige elementer og processer” (Uggerhøj, 2019, s. 35). Borgere og praktikere indgår primært som
informanter, mens ejerskabet over forskningsprocessen er tydeligt placeret hos forskeren (Uggerhøj, 2029). Samarbejdet handler specifikt og konkret om at kvalificere egen forståelse af socialt arbejde i mødet med informanterne og derved også kvalificere både baggrundsforståelser og
forskningsspørgsmål, som igen påvirker teori- og metodevalg (Uggerhøj, 2019). På den måde er informanternes bidrag til forskningsprojektet tydeligt og slår igennem i det konkrete
forskningsarbejde.
7
Projektets metoder
Projektet trækker på deltagerobservation i feltarbejdet. Vi var som tilstede 3 timer en gang ugentligt fra maj til december 2020. Deltagerobservationer indebærer, at forskeren deltager i eller observerer forskellige praksisser, hvorved forskeren både kan have en mere aktiv eller mere passiv rolle i etableringen af det empiriske materiale (Szulevicz, 2015). Uanset om forskeren er aktiv eller passiv, er forskeren med til at producere data, da alene forskerens blotte tilstedeværelse indgår i
samhandlingerne (Järvinen & Mik-Meyer, 2005). Derved er det ikke muligt, at observere virkeligheden, som den er, men i stedet observeres samhandlinger mellem menneskerne og de kontekster, de indgår i (Järvinen & Mik-Meyer, 2005). I praksis har vi vekslet mellem en mere passiv rolle, hvor vi har været observerende og til stede og en mere aktiv rolle, hvor vi har indgået i både dialoger, kaffedrikning, praktisk hjælp og gåture. I deltagerobservationer indgår som oftest også feltnoter, som er forskerens dokumentationsværktøj, hvor der nedfældes overvejelser om sociale praksisser, konkrete episoder, tanker og refleksioner. Ofte spiller de en vigtig rolle i både at fastholde detaljer omkring situationer, de tanker og oplevelser, som fulgte med og vi har i projektet her skabt et fælles dokument som danner ramme om alle vores noter.
Derudover har vi interviewet de professionelle tilknyttet projektet. Vi har interviewet lederen af projektet og de to socialarbejdere tilknyttet selvbyggerprojektet. Derudover har vi interviewet ngo’ens stifter og tidligere bestyrelsesmedlem fordi vedkommende var med til at etablere selvbyggerprojektet tilbage i 2016.
Det kvalitative interview har dannet ramme om interviewene. Det anvendes ofte til at etablere kvalitativt materiale om menneskets subjektive opfattelse af et givent fænomen (Tanggaard &
Brinkmann, 2015). Gennem interviewet forsøger forskeren at undersøge, at udfolde mening og så at sige ”afdække deres livsverden” før de videnskabelige forklaringer tager over (Kvale &
Brinkmann, 2009, s. 17). Vi har anvendt det semistrukturerede interview med en tilhørende
interviewguide med en række overordnede temaer som har karakter af en ”tjekliste” (Andreasen et.
Alt., 2018, s. 135). Tjeklisten skal sikre, at intervieweren kommer hele vejen rundt omkring de relevante temaer og samtidigt give en frihed i interviewet, så interviewet kommer omkring temaerne i en mere naturlig rækkefølge (Andreasen et. Alt., 2018). Det kvalitative interview er en ”samtale med et særligt formål” (Kvale, 2001, s. 31; Andreasen et. Alt., 2018, s. 135), som også kalder på en mere afdæmpet og tilbagelænet interviewer, som også her bærer en sensitivitet med sig. Risikoen
8 ved det kvalitative interview kan være, at det føles så velkendt at det glider over i en almindelig samtale, hvorfor en tydelig rammesætning er afgørende. Vi har derfor indledningsvist ridset
interviewets formål og de mere formelle aftaler omkring frivillighed og tavshedspligt op ligesom vi klart har markeret interviewets afslutning ved at slukke for optageren.
Etiske aspekter
I forskellige grene af sociologien tales ofte om fare i forbindelse med feltarbejde. Fare som kan dække over et væld af forskellige farer, som fx at bringe sig selv eller andre mennesker i fare både fysisk og følelsesmæssigt eller at være vidne til at mennesker bringer sig selv eller andre i fare (Jacobsen & Kristiansen, 2001). Jacobsen og Kristiansen (2001) skelner mellem 7 grundlæggende variationer over farlighed i feltarbejde, hvor vi i relation til dette projekt inddrager overvejelser om
”Subjekt-Lebenswelt” (Jacobsen & Kristiansen, 2001, s. 59). Det indebærer overvejelser over, hvordan forskere både studerer, analyserer, fortolker og formidler det afvigende, det anderledes, det fremmede. Jacobsen og Kristiansen bestemmer dette som forskermagt og de peger på, at denne magt kan medføre en risiko for, at man definerer andres virkelighed på måder, som de ikke er enige i. Herved opstår en risiko for magtmisbrug (Jacobsen & Kristiansen, 2001, s. 59).
Den tillid, der kan opstå når forskere følger deltagere over tid, kan sløre forskermagten og måske bevæge sig mod noget, der ligner et nedbrud af forskermagten. Men netop i bevægelse mod nedbrud af forskermagten opstår en anden tvivl; risikoen for at definere deltagernes virkelighed på måder, som de ikke observerer (Jacobsen & Kristiansen, 2001). Altså en risiko for at forskere utilsigtet forulemper deltagerne gennem fortolkningen af deres udsagn, måske i situationer hvor de ikke selv har sprog for oplevelserne, således at noget, deltagerne ikke nødvendigvis har fundet problematisk, pludseligt problematiseres (Jacobsen & Kristiansen, 2001). Således kan det, der opleves som tillid og nedbrud af forskermagten i et udenforstående perspektiv, på paradoksal vis fra indersiden forstås som manifestation af forskermagten. Faren ligger her i, at misforståelser og mistolkninger i værste fald kan medvirke til en yderligere stigmatisering af de menneskers liv som man studerer (Jacobsen & Kristiansen, 2001).
Projektets delresultater
I det følgende præsenteres projektets delresultater. Først præsenterer vi den hjælpefigur vi har udviklet på baggrund af det empiriske materiale. Herefter fremskrives de processer hvor vi med
9 henholdsvis de unge og så studerende ved diplomuddannelserne, har arbejdet med at udvikle og kvalificere fund i projektet.
Tærskelfigur
(Harbo & Løvstad, 2021)
Den horisontale akse markerer kronologisk tid – og de vertikale bølgende, kortere markeringer er enkeltstående hændelser: de kædes ikke sammen, men betragtes netop som enkeltstående og uafhængige begivenheder. Den længere, vertikale, bølgende markering er det, vi med reference til Luhmann kan markere som en tærskeloplevelse som leder til at tillid slår om i mistillid (Luhmann, 1999:128-129).
Tærskelfiguren er udviklet på baggrund af analyserne af vores empiriske materiale, hvor vi kan identificere en række konkrete eksempler på forløbene. Vi har så yderligere kvalificeret figuren også i dialoger med selvbyggerne.
Praksisforskning med unge
Kernen i den her valgte form for praksisforskning er som nævnt at både borgere og professionelle skal hjælpe med at konstruere det empiriske materiale (Uggerhøj, 2011). I projektet her ses dette element fx i de drøftelser om de første tendenser eller ’fund’ som løbende har haft i både vores forskningsteam og med deltagerne i forskningsprojektet. Vi har lagt vores overvejelser frem og indgået i drøftelser om, hvordan de kan ses fra forskellige perspektiver. I selvbyggerfællesskabet
10 har vi udarbejdet første udkast til hjælpefiguren ud fra en tidslinje som vi lavede sammen med beboerne. Her bestemte vi tærskeloplevelsen og forløbet op til. Det er her beboerne, som har både beskrevet forløb og været med til at tale om ”tærskeloplevelser” eller den berømte dråbe. Vi har i samarbejdet med beboerne arbejdet på at illustrere, hvordan et sådan forløb kunne se ud og på baggrund af den proces, har vi udviklet hjælpefiguren ovenfor.
Billeder af processen (Harbo & Løvstad, 2020)
Praksisforskning med studerende
Et af projektets delresultater har været arbejdet med praksisforskningen i undervisningsrummet med studerende på moduler på den sociale diplomuddannelse. Studerende som kommer fra det felt, der arbejder med unge / voksne i udsatte positioner. Det har bidraget til både at udvikle de analytiske pointer og til at udvikle praksisforskningstilgangen i socialt arbejde ind i en EVU-kontekst.
Processen har både være tilbageskuende omkring de etablerede fund og fremadskuende med fokus på at udforme de kommende undersøgelsesspørgsmål og undersøgelsesfeltet (Uggerhøj, 2019, s.
51): disse identificerer vi særligt i udviklingen af hjælpefiguren, som nu favner kompleksiteten i et givet tidsforløb og som samtidigt kan bruges generisk til at analysere hjælp og afvisning af hjælp i forskellige kontekster.
11
Projektets formidlingsaktiviteter
Der har været en lang række af formidlingsaktiviteter i projektet, hvor særligt foredrag / oplæg har været gennemgående. De er alle registreret i uc viden. Vi har blandt andet deltaget i forskningens døgn 2021 med 5 oplæg for forskellige praktikere, som arbejder med unge / voksne i udsatte positioner, særligt i risiko for eller allerede endt i hjemløshed. Derudover har vi holdt 2 key-note oplæg på internationale konferencer, hhv. Social Pedagogy International Association og Social Pedagogy Professional Association. Vi har deltaget i NUVO og NUBU-konferencerne i 2021 med forskningsworkshops og derudover er projektets resultater løbende inddraget i undervisningen på relevante diplommoduler omkring unge / voksne i udsatte positioner fx for Kirkens Korshær og på et modul for forsorgsmedarbejdere.
Derudover har vi både deltaget i planlægningen af og lavet oplæg på en konference omkring marginalisering og hvordan mennesker kan beholde retten til eget liv i mødet med hjælpen arrangeret af Steen Brandt, foreningen Hjemmelighed. Her deltog mennesker, som har mødt hjælpen, VIVE forsker Lars Benjaminsens viden om effekter af hjælpens tiltag og et
professionsperspektiv ved Lotte og Charlotte.
Der er ikke afrapporteret i artikelform, eftersom der ikke har været ressourcer til det. I 2022 afrapporteres for projektets medarbejdere i en workshop / arbejdsdag omkring projektet.
Hvad så nu
Projektet afsluttes med udgangen af 2021 og betragtes i udgangspunkt som færdigt. Der arbejdes på at finde ressourcer til at udgive artikler om projektets resultater. Dette afklares i forbindelse med de kommende FoU aktiviteter 2022-2023.
12
Referenceramme
Andreasen, K., Rasmussen, P., Rasmussen, A., Jensen, A.A., Ydesen, C. & Ravn, O., 2018: At undersøge læring. Frederiksberg C.: Samfundslitteratur
Benjaminsen, L. (2014). The Effect of Family Background on the Risk of Homelessness in a Cohort of Danish Adolescents. Presentation 9th European Research Conference Homelessness in Times of Crisis
Benjaminsen, L. (2015): The variation in family background amongst young homeless shelter users in Denmark. Journal of Youth Studies, Routledge, 2015. Volume 19 Issue 1, p55-73
Benjaminsen, L. (2017): Hjemløshed i Danmark 2017. National kortlægning. Kbh.: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Benjaminsen, L. & Enemark, M.H. (2017). Veje ind og ud af hjemløshed: En undersøgelse af hjemløsheden forløb og dynamik. Kbh.: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Benjaminsen, L., Grønfeldt, S.T, Bom, L.H., Fynbo, L. & Schmidt, A. (2018): Hjemløshed blandt kvinder i Danmark En kvalitativ interviewundersøgelse. Kbh.: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Benjaminsen, L. (2019). Hjemløshed i Danmark 2019. National kortlægning. Kbh.: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Benjaminsen, L., Enemark, M.H. & Jeppesen, T. (2020): Hjemløshed i ungdommen. En
registerbaseret undersøgelse af unges forløb før og efter en hjemløshedssituation. Kbh: VIVE – Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Brinkmann, S. & Tanggard, L., 2015: Kvalitative metoder. En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag.
Brisson, D., Covert, J. (2015): Housing Instability Risk among Subsidized Housing Recipients:
Characteristics Associated with Late or Nonpayment of Rent. Social Work Research, Vol. 39, No. 2 (June 2015), pp. 119-128
13 Curry, S. R.; Morton, M.; Matjasko, J. L.; Dworsky, A.; Samuels, G. M.; Schlueter, D. (2017):
Youth Homelessness and Vulnerability: How Does Couch Surfing Fit? American Journal of Community Psychology. Sep2017, Vol. 60 Issue 1/2, p17-24.
Curry, S. R.; Van Meeter, M.; Tully, B. A.; Ault, S.; Garst, N.; Adam, K.; Nesmith, A.; White, J.
(2021): Beyond a Bed: Supportive Connections Forged Between Youth Who Are Couch Hopping and Adult Hosts. Child & Adolescent Social Work Journal. 2021, Vol. 38 Issue 1, p13-26
Dahler-Larsen, P. (2005): Dokumenter som objektiveret social virkelighed. I: Järvinen, M. & Mik- Meyer, N.: Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Interview, observationer og dokumenter. København: Hans Reitzels Forlag.
Dyb, E. (2017): Counting Homelessness and Politics: The Case of Norway. European Journal of Homelessness _ Volume 11, No. 2, December 2017
Dyb, E. (2020): Bostedsløs. Politikk og praksis. Oslo: Gyldendal. Lokaliseret på https://podtail.com/podcast/fagbokpodden/bostedslos/
Giddens, A. 2003: Modernitetens konsekvenser. København: Hans Reitzels Forlag.
Hail-Jares, K.; Vichta-Ohlsen, R.; Nash, C. (2021): Safer inside? Comparing the experiences and risks faced by young people who couch-surf and sleep rough. Journal of Youth Studies. Apr2021, Vol. 24 Issue 3, p305-322
Harbo, L. J. (2019). Socialpædagogik i forskellige former i lyset af Luhmanns teori om sociale systemer. En empirisk undersøgelse af, hvad der sker i situationer, hvor den evidensbaserede manual ikke følges. Aalborg Universitet.
Harbo, L. J. & Løvstad, C. V. (2020): Oplevelser af hjælp i Selvbyggerprojekt. VIA University College, www.ucviden.dk
Heather Munthe-Kaas, Heather, Berg & Blaasvær 2016: Effectiveness of interventions to reduce Homelessness. Systematic review. Oslo: Folkehelseinstituttet
Hjem til Alle Alliancen (2021): Stop Hjemløshed. Unges erfaringer. Kbh.: Hjem til Alle Alliancen
14 Jacobsen, M.H. (2007): Indledning. At trænge ind i samfundets sprækker – om normalitet og
afvigelse i det moderne hverdagsliv. I: Jacobsen, M.H. (red.): I samfundets sprækker – studier i upassende sociologi II. Aalborg, Aalborg Universitetsforlag, p. 11 – 54.
Jacobsen, M. H. & Kristiansen, S. (2001): Farligt feltarbejde – etik og etnografi i sociologien.
Aalborg: Aalborg Universitetsforlag
Jacobsen, M. H. & Kristiansen, S. (2006): Goffmans metaforer – om den genbeskrivende og rekontekstualiserende metode hos Erving Goffman. Sosiologik i dag Vol 36 Nr 1 (2006).
Jacobsen, M. H. & Kristiansen, S. (2018): Social afvigelse. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (2004): At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag.
Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (2005): Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv.
Interview, observationer og dokumenter. København: Hans Reitzels Forlag
Katznelson, Noemi; Jørgensen, Helene Elisabeth Dam; Sørensen Niels Ulrik 2015: Hvem er de unge på kanten. Aalborg Universitet, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitetsforlag Larsen, L.; Poortinga, E. & Hurdle, D.E. (2004): SLEEPING ROUGH. Exploring the Differences Between Shelter–Using and Non-Shelter–Using Homeless Individuals. In: Sagepub 36(4), 578-591 Luhmann, N. (1999): Tillid – en mekanisme til reduktion af social kompleksitet. København K, Hans Reitzels Forlag.
McLoughlin, P. J. (2013): Couch surfing on the margins: the reliance on temporary living arrangements as a form of homelessness amongst school-aged home leavers. Journal of Youth Studies. Jun2013, Vol. 16 Issue 4, p521-545. 25p
Mik-Meyer, N. & Villadsen, K.: (2007): Magtens former. København: Hans Reitzels Forlag Nielsen, K. Aa. (2004): Aktionsforskningens videnskabsteori. Forskning som forandring. I: P.B.
Olsen og L. Fuglsang (red.): ”Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne: På tværs af fagkulturer og paradigmer”. Roskilde Universitetsforlag
15 Schirmer, Werner, & Michailakis, D. (2019). Functions and latent problems, systemic criticism, and social work as reflection theory. In Systems Theory for Social Work and the Helping Professions (pp. 123–146). New York: Routledge.
Schmitz, C. L.; Wagner, Janet D.; Menke, Edna M. (2001): The Interconnection of Childhood Poverty and Homelessness: Negative Impact/Points of Access. Families in Society: Journal of Contemporary Social Services. Jan/Feb2001, Vol. 82 Issue 1, p69-77.
SPUK 2014: Review: indsatser i forhold til unge med hjemløseproblematikker. SPUKs egen udgivelse
Svendsen, Christian B., Ramsbøl, Hanne & Løvstad, Charlotte V. (2018): Spørg mig. En photovoice undersøgelse af hjemløse unges erfaringer med hjem, hjemmelighed og hjemløshed. VIA University College. www.ucviden.dk
Szulevicz, T. 2015: Deltagerobservation. I: Brinkmann, S. & Tanggaard, L.: Kvalitative metoder.
En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag.
Terui, Sachiko; Hsieh, Elaine (2016): "Not Homeless Yet. I'm Kind of Couch Surfing": Finding Identities for People at a Homeless Shelter. Social Work in Public Health. Nov/Dec2016, Vol. 31 Issue 7, p688-699
Uggerhøj, Lars (2011): “What is Practice research in Social Work: Definitions, Barriers and Possibilities” In: Social Work and Society, vol. 9, nr. 1, 04.2011, s.45-59
Uggerhøj, Lars (2019): Praksisforskning – når forskning, kundskabsproduktion og faglig udvikling forenes. I: Tidsskrift for professionsstudier, Årg. 15 nr. 29.
