Manifest fra
Tænketank om
fremtidens boliger
til mennesker
med handicap
Hvem skal bestemme, hvor mennesker med handicap skal bo?
Hvem mennesker med handicap skal bo sammen med?
Og hvordan mennesker med handicap skal leve deres liv?
Det skal de naturligvis selv.
Officielt er institutioner for mennesker med handicap nedlagt. Reelt hænger vaner og tankegange fra de store institutioners tid ved.
Tiden er inde til en ny vision for fremtidens boliger til mennesker med handicap.
Danmark tiltrådte FN’s konvention om rettig- heder for mennesker med handicap i august 2009. Konventionen bygger på grundlæggende principper om lige muligheder, værdighed og selvbestemmelse. I konventionen står, at mennesker med handicap skal have mulighed for selv at vælge, hvordan, hvor og med hvem de ønsker at bo – på lige vilkår med andre.
Alle menneskers valgmuligheder er begræn- sede af konkrete forhold i livet. Dette gælder også for mennesker med handicap. Men alle skal have lige muligheder for at skabe et hjem, på baggrund af egne ønsker og behov – uanset handicap:
- Mennesker med handicap skal have mulighed for et hjem, hvor man kan være tryg, hvor man selv kan bestemme, og hvor man kan leve et værdigt liv.
- Mennesker med handicap skal kunne flytte til en anden bolig eller flytte til den anden ende af landet på lige vilkår med andre.
- M ennesker med handicap skal kunne flytte sammen med en kæreste eller ægtefælle.
- Mennesker med handicap skal have mulighed for selv at vælge, om han eller hun vil bo alene, i en selvstændig bolig eller sammen med andre.
- Mennesker med handicap skal have ret til at definere, hvad han eller hun gerne vil have støtte til i sit hjem.
Støtten skal gives på en måde, som giver mulighed for at udfolde sig i livet.
- Mennesker med handicap, der har svært ved at kommu- nikere eller træffe egne beslutninger, skal have hjælp til så vidt muligt at træffe egne valg om bolig og hjem.
Mennesker er forskellige, og handicap er forskellige.
Ønsker, behov og muligheder for selv at træffe valg er derfor forskellige.
Det bærende princip for samfundets indsats skal altid være respekten for det enkelte menneskes
værdighed, udvikling og ret til at have et hjem.
Tiden er inde til forandring.
Der er brug for strukturer, som understøtter et friere boligvalg. Der er brug for at udvikle et mangfoldigt boligmarked. Der er brug for at sikre et højt niveau af viden og etik.
Manifestets løfter og retningslinjer bør være fundamentet for arbejdet med fremtidens boliger for mennesker med handicap.
Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap, september 2010
Fra vision til virkelighed
Boligen er
ramme om livet
En bolig er først og fremmest et hjem og ramme for et liv på egne betingelser.
Principperne i FN’s handicap- konvention hylder respekt for menneskets naturlige værdighed og personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg.
Mennesker er forskellige, og forskelligheden skal respekteres.
Det er den enkeltes ønsker og behov, der skal styre indsatsen, når der ydes støtte i hjemmet.
Individuelle hensyn skal i højsædet.
Derfor:
- Boligen skal give mulighed for et værdigt liv.
- Boligen skal respekteres som et menneskes hjem. Det gælder, uanset om boligen er selvstændig eller del af en kollektiv boform.
- H verdagen skal tilrettelægges, så personen kan leve et liv på egne betingelser – uanset handicappets karakter og omfang. Boligen kan også være en arbejdsplads for støtte- personer, men deres behov og arbejdsrutiner må ikke styre hverdagen.
- F ormålet med indsatsen er altid at understøtte det enkelte menneskes mulighed for at udfolde sig i livet.
”Enhver person
med handicap har
ret til respekt for sin
fysiske og psykiske
integritet på lige
fod med andre [...] ”
(artikel 17)
Man skal selv kunne vælge sin bolig
Det er en menneskeret at vælge sin egen bolig.
Mennesker med handicap skal have mulighed for selv at vælge, hvor og med hvem man vil bo.
Det står i handicapkonventionens artikel 19. Den økonomiske og administrative struktur skal der- for fremme, at alle mennesker med handicap har mulighed for at vælge den boform, som passer til personens egne behov og ønsker.
Derfor:
- M ennesker med handicap skal kunne vælge mellem forskel- lige boliger og have mulighed for at flytte – på lige vilkår med alle andre.
- Mennesker med handicap skal have valgmuligheder, både når det drejer sig om selvstændige boliger og om kollektive
boformer.
- N ogle mennesker med handicap behøver hjælp for at kunne vælge bolig. De skal have støtte til at træffe beslutninger om bolig og hjem.
- D er er brug for viden om sam- spillet mellem kommunernes økonomi og borgerens mulighed for valg af bolig. Kommuner og regioner skal have tilskyndelse til at sikre adgang til valg af bolig og bopælskommune.
”Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i sam- fundet med samme valgmuligheder som andre [...] ” (artikel 19)
Boligen og støtten skal være adskilt
Mennesker med handicap skal have den nødvendige støtte – uanset hvordan han eller hun bor.
I loven er begrebet ”institution”
afskaffet. Det betyder, at bolig- forhold er adskilt fra den støtte, der skal gives. Kommunen skal vurdere den enkelte borgers individuelle behov for støtte – uanset hvordan han eller hun bor. Det er ikke altid det, der sker i praksis.
Derfor:
Kommunen skal tildele service- ydelser uafhængigt af bolig- forhold.
Den praktiske og specialiserede støtte skal som hovedregel følge personen. Støtten skal gives ud fra individuelle behov.
K ommunerne skal have retnings- linjer for, hvordan man adskiller boliger og ydelser i praksis, i sagsbehandlingen og i forvalt- ningen.
-
-
-
”Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap har adgang til
et udvalg af støttetilbud i hjemmet og på boligområdet […] herunder
den nødvendige personlige bistand for at kunne leve og være inkluderet
i samfundet [...] ” (artikel 19)
Boligmarkedet skal være inkluderende og tilgængeligt
Mennesker med handicap skal have mulighed for at bo som alle andre – blandt alle andre.
Handicapkonventionens artikel 19 slår fast, at mennesker med handicap har ret til et selvstæn- digt liv og til at være en del af samfundet. Det forudsætter et mangfoldigt boligmarked, der tilgodeser de forskellige behov, mennesker med handicap har.
Derfor:
- Kommuner, almene boligorga- nisationer og private skal have incitament til og mulighed for at bygge gode, rummelige og tidssvarende boliger, som kan betales af mennesker med handicap.
- Nyt byggeri bør efterleve prin- cipperne om universelt design og tilgængelighed. Det vil sige, at boligens indretning og faci- liteter er fleksible og tager højde for, at alle mennesker er forskellige og har forskellige behov gennem livet.
- Kollektive boformer skal ligesom alle andre boliger være tidssvarende med gode faciliteter og skal findes i tilstrækkeligt omfang overalt i landet.
- Der skal etableres en lands- dækkende oversigt over boliger.
Oversigten skal indeholde alle nødvendige informationer for personer med handicap.
”Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmulig- heder som andre [...] ” (artikel 19)
Medarbejderne skal have høj faglighed
At arbejde med mennesker med handicap kræver viden, høj faglighed og etik.
Medarbejdere, som yder støtte til mennesker med handicap, skal have en høj faglighed og løbende have mulighed for at dygtiggøre sig. Handicapkonventionen sæt- ter særligt fokus på uddannelse af fagfolk i de rettigheder, der anerkendes i konventionen. Rele- vante uddannelsestilbud med et højt fagligt niveau er nødvendige.
Derfor:
- Etisk refleksion skal inddrages på alle niveauer i pædagogiske, sociale og sundhedsfaglige ud- dannelser, da alt omsorgs- og støttearbejde hviler på et etisk værdigrundlag.
- Alle medarbejdere skal have ret og pligt til relevant efteruddan- nelse. Det gælder også ufag- lærte medarbejdere.
- Målrettet uddannelse skal støtte ledernes kompetencer.
Ledere skal mestre at lede medarbejdere, der yder støtte til mennesker i personens eget hjem.
- Studerende på pædagoguddan- nelsen skal have mulighed for at specialisere sig, for eksem- pel i hvordan man yder støtte til mennesker med udviklings- hæmning.
”Deltagerstaterne forpligter sig til at fremme uddannelse af fagfolk og perso- nale beskæftiget med personer med handicap i de rettig- heder, der anerkendes i denne konvention, således at de bedre kan yde den bistand og give de tilbud, som sikres ved disse rettigheder”
(artikel 4)
Et udviklingscenter skal følge og støtte arbejdet
Der skal skub i udviklingen, hvis
”Mit hjem – mit valg” skal blive til virkelighed.
Den viden, der findes om boliger og støtte til mennesker med han- dicap, er spredt og utilstrækkelig.
Der skal være et samlet fokus på at afvikle institutionelle rammer og sikre den enkeltes valg af bolig og livsform.
Derfor:
- Tænketanken anbefaler, at der oprettes et udviklingscenter,
som skal drive udviklingen frem. Udviklingscentret kan være en konkret fysisk enhed eller netværksbaseret.
Udviklingscentrets indsats- område skal omfatte både bolig og støtte.
Udviklingscentrets opgave er at overvåge og fremme afvikling af institutionelle rammer og tankegange.
Formålet er at beskytte den enkeltes ret til et hjem – uanset handicap.
-
-
"Deltagerstaterne forpligter sig til at sikre og fremme den fuldstændige virkeliggørelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle personer med handicap uden nogen form for diskrimination på grund af handicap" (artikel 4)
For mere information kontakt
dch@dch.dk eller se www.dch.dk
Christian F. W. Dalsdorf, arkitekt, partner i Force4 A
rchitects.
Ole Hartling, overlæge, Vejle Sygehus. Tidligere formand for Etisk Råd.
Per Holm, direktør for Socialt Udviklingscenter (SUS).
Nikolaj Jensen, chef for Kontorområdet i Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Erik Kaastrup-Hansen, direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Århus Kommune.
Sytter Kristensen, formand for Landsforeningen LEV.
Anette Laigaard, adm.
direktør i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.
Ester Larsen, formand for Det Centrale Handicapråd.
Tidligere sundhedsminister.
Ole Lauth, forstander for Egmont Højskolen.
Jan Lindhardt, teolog og skribent. Tidligere biskop over Roskilde Stift.
Bent Madsen, adm. direktør i Boligselskabernes
Landsforening.
Jesper Nygård, adm. direktør i KAB.
Rose Olsen, forstander for bo- og aktivitetstilbuddene Vestereng og Ryttervej.
Susanne Olsen, landsformand i Dansk Handicap Forbund (DHF).
Ib Poulsen, direktør for Socialt Leder Forum.
Camilla Ryhl, arkitekt og seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut.
Bente Schaadt, overlæge, Gentofte Hospital.
Tove Svendsen, psykolog, ejer af Center for Udviklings- hæmning og Psykisk
Velvære (CEUD).
Mogens Wiederholt, direktør for Spastiker- foreningen.
Tænketanken har m odtaget økonomisk støtte fra
Trygfonden, Vanførefonden og Helsefonden.
