• Ingen resultater fundet

Den barokke lov i Kafkas Processen

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Den barokke lov i Kafkas Processen"

Copied!
12
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

1 0 5

Den­barokke­lov­i­­

Kafkas­Processen­

K a r e n - M a r g r e t h e ­ S i m o n s e n

Det forekommer mig, …at der i to århundreder ikke har været en periode, i hvilken den kunstneriske følelse har

været tættere på den barokke litteratur i det 17.

århundrede end den tid, vi lever i nu med al dens søgen efter en egen stil. Inderst inde tom eller dybt kaotisk, udadtil optaget af formmæssige, tekniske problemer

Victor­Manheimer,­19041

I­Kafkas­forfatterskab­sammenvæves­to­meget­forskelligartede­grundforståelser­af­

barokken.­På­den­ene­side­den­labyrintiske,­legende­og­ornamentariske,­på­den­an- den­side­den­vertikalt­strukturerede,­magtcentrerede­og­metafysiske.

­ I­ den­ moderne­ æstetiske­ genopdagelse­ af­ barokken­ og­ ikke­ mindst­ i­ neoba- rokken­har­man­primært­hæftet­sig­ved­den­første­del,­dvs.­det­labyrintiske.­Dette­

gælder­ for­ eksempel­ for­ ‘postmoderne’­ teoretikere­ som­ Omar­ Calabrese­ og­ Alejo­

Carpentier,­som­fremhæver­barokkens­valorisering­af­former,­der­mangler­enhed­

og­totalitet­og­i­stedet­udstiller­polydimensionalitet,­instabilitet­og­forandring­(Ca- labrese,­XII),­former,­der­er­karakteriseret­af­deres­horror vacui,­ekspansive­energi­

og­dekorative­elementer,­der­uden­en­klar­midterakse­fylder­rummet­helt­ud­og­ge- nererer­nye­centre­(Carpentier,­93).­Men­det­gælder­også­for­Walter­Benjamin,­der­

fremhæver,­ at­ ekspressionismens­ genbrug­ af­ barokken­ inkluderer­ dens­ voldsom- hed,­men­ikke­dens­tro­på­absolutismen­(Benjamin­1963,­38),­ligesom­Valdemar­

Vedel­i­sin­banebrydende­artikel­fra­1914­“Den­digteriske­stil­omkring­aar­1600”,­

under­inspiration­fra­samtidens­ekspressionistiske­strømninger,­især­hylder­barok- kens­stærke­sanselighed:­fart­og­flugt­gennem­rummet,­fylde,­overdådighed­og­lyst­

til­leg,­kunst­og­maskerade­(Vedel,­17-21).­

­ I­beskrivelser­af­den­historiske­barok,­både­i­de­socialhistoriske­fremstillinger,­

som­man­finder­hos­f.eks.­Arnold­Hauser­og­hos­José­Antonio­Maravall­eller­de­lit-

Magt og labyrint

(2)

passage | 66 |vinter 2011

1 0 6

teraturhistoriske­ fremstillinger­ hos­ f.eks.­ Walter­ Benjamin­ selv,­ lægges­ der­ imid- lertid­ ofte­ vægt­ på­ at­ beskrive­ sammenhængen­ mellem­ den­ imposante­ barokke­

stil­ og­ samtidens­ sociale,­ religiøse­ og­ politiske­ forandringer:­ modreformationen,­

fødslen­af­den­absolutistiske­stat,­opdagelsen­af­Amerika,­samt­socioøkonomiske­

konflikter­i­et­krigshærget­Europa.­Tidens­voldsomme­forandringer­afspejles­i­lit- teraturen,­f.eks.­flyttes­interessen­i­det­spanske­barokteater­fra­mytologiske­temaer­

efter­græsk­forbillede­til­historiske­konflikter­og­diskussioner­af­politisk­autoritet,­

herunder­prinsens­dyder­og­svagheder,­diplomati­og­politisk­manipulation.­Der­er­

en­forkærlighed­ikke­bare­for­stærke­monarker­og­prinser,­men­samtidig­for­det­po- tentielt­totale­sammenbrud­af­deres­magt,­sådan­som­man­ser­det­i­værker­af­f.eks.­

Calderón­de­la­Barca­og­Lope­de­Vega.

­ Melankolien­ er­ barokkens­ grundmodus,­ men­ det­ er­ ikke­ en­ tilbageskuende,­

dyster­eller­selvrefleksiv­melankoli,­men­en­krisebetonet­pessimisme,­behersket­af­

kaotisk­uorden.­Jose­Antonio­Maravall­beskriver­det­således:

In­the­first­half­of­the­seventeenth­century,­the­social­consciousness­of­crisis­weighing­

upon­human­beings­provoked­a­world­view­wherein­the­minds­of­the­epoch­felt­over- whelmed­by­an­innermost­disorder.­(Maravall,­149)

Modreformationens­stil­er­præget­af­denne­dobbelthed:­på­den­ene­side­en­bekræf- telse­af­autoritet,­på­den­anden­side­en­omfattende­desillusion.­Et­andet­karakte- ristikum­er­den­tætte­alliance­mellem­den­sekulære­monark­og­den­kristne­kirke,­

og­ desuden,­ hvilket­ er­ interessant­ i­ denne­ kontekst,­ en­ meget­ tæt­ sammenhæng­

mellem­teologi­og­jura.­Walter­Benjamin­skriver:

I­den­teologisk-juridiske­tænkemåde,­som­er­så­karakteristisk­for­århundredet­[det­17.­

årh.,­red.]­mærker­man­den­effekt­af­transcendensens­forsinkende­overspændthed­[ver- zögernde Überspannung],­som­ligger­under­alle­de­provokerende­jordiske­aspekter­[Dies- seitsakzenten]­af­barokken.­(Benjamin­1963,­36-37,­min­oversættelse)2­

Her­samles­det­voldsomme­fysiske­udtryk­og­den­teologisk-juridiske­impuls­eller­

transcendens.­Som­man­fornemmer­af­Benjamins­ord­“overspændthed”,­er­der­ikke­

tale­om­en­lydefri­forening­af­det­jordiske­og­det­transcendente,­men­ikke­desto­

mindre­er­der­en­nødvendig­sammenhæng­mellem­de­to­i­barokken.

­ Spørgsmålet­ er,­ hvorfor­ den­ moderne­ litteraturhistoriske­ og­ litteraturkritiske­

teori­har­været­blind­over­for­denne­sammenhæng,­og­hvorfor­Benjamin,­der­har­øje­

for­sammenhængen­i­den­historiske­epoke,­ikke­ser­den­i­nogen­moderne­værker,­

herunder­heller­ikke­i­den­tyske­ekspressionisme­eller­i­Kafka.3­Det­er,­som­om­den­

historiske­baroks­‘enhed’­af­labyrintisk­sanselighed­og­åndelig­og­juridisk-politisk­

magt­tendentielt­falder­fra­hinanden­i­receptionen­og­den­senere­litteraturhistori- ske­genoptagelse­af­barokken.­Der­er­formentlig­mange­grunde­til­dette,­herunder­

ikke­mindst­den­moderne­litteraturs­og­litteraturkritiks­ønske­om­at­være­absolu- ment moderne,­og­at­udskille­både­den­teologiske­og­politiske­magt­fra­enhver­sam- tidig­æstetisk­sammenhæng.

­ Mange­moderne­læsninger­anerkender­måske­nok,­at­der­i­Kafkas­litterære­vær-

(3)

Karen-Margrethe Simonsen | Den barokke lov i Kafkas Processen

1 0 7 ker­er­referencer­både­til­et­magtfuldt­politisk­og­juridisk­system­(det­Østrig-Ungar-

ske­Rige,­herunder­den­Østrig-Ungarske­Lov,­som­Kafka­selv­var­uddannet­i)4­og­

til­en­lang­jødisk­og­kristen­tradition,­men­at­fremhæve­absolutismens­og­kirkens/

religionens­status­i­Kafkas­værker­volder­tilsyneladende­problemer,­når­man­ønsker­

at­forstå­Kafka­i­en­moderne­optik.5­Ned­gennem­receptionen­af­Kafka­går­der­en­

relativt­skarp­skillelinje­mellem­religiøse­og­ikke-religiøse­læsninger.

­ Kafka­ synes­ hverken­ at­ være­ helt­ moderne­ eller­ helt­ klassisk,­ hverken­ helt­ at­

tilhøre­den­eksperimenterende­modernisme­eller­helt­at­tilhøre­den­næsten­heden- gangne­centraleuropæiske,­jødisk-kristne­tradition,­eller­sagt­på­en­anden­måde:­

Han­er­både­absolut­moderne­og­absolut­altmodisch­på­én­gang.

­ Det­udfordrende­spørgsmål­både­til­en­moderne­relancering­af­barokken­og­til­en­

moderne­forståelse­af­Kafka­er,­hvordan­den­transcendente­åndelighed­og­absolutis- men­hos­denne­kan­forstås­som­inkorporeret­i­en­egentlig­ornamentarisk­æstetik.­

­ Hvilken­status­har­det­transcendente,­absolutistiske­lag­i­Processen, og­hvordan­

er­det­relateret­til­loven­og­den­barokke­æstetik?­Det­er­grundspørgsmålet­i­denne­

artikel.

­ Min­påstand­her­er,­at­en­fornyet­refleksion­over­det­barokke­element­kan­give­

en­bedre­forståelse­af­den­nødvendige­sammenhæng­i­Kafka­mellem­de­to­tilsyne- ladende­modstridende­egenskaber­ved­loven:­dens­labyrintiske,­uforudsigelige­ka- rakter­og­dens­suverænitet­og­transcendens.­Dette­er­også­en­sammenhæng­mellem­

det­fysiske,­forførende­og­degraderende,­sanselige­træk­og­det­spirituelle,­abstrakte,­

utilgængelige.

Domkirken­ ­

I­Processen­i­kapitel­9­er­der­en­scene,­som­påkalder­sig­særlig­opmærksomhed.­Det­

er­der,­hvor­fængselspræsten­fra­prædikestolen­kalder­på­Josef­K.­og­endelig,­efter­

at­K.­i­næsten­tolv­måneder­har­svævet­i­det­uvisse­om­sin­doms­udfald,­synes­at­

fælde­dommen­over­ham.­I­domkirkens­næsten­uudholdelige­mørke­tomrum,­hvor­

K.­allerede­længe­har­ventet­på­en­italiensk­kollega,­hører­K.­pludselig­en­stemme.­

Passagen­lyder:

Nu­havde­han­[Josef­K.]­allerede­stolenes­område­bag­sig­og­nærmede­sig­det­sidste­åbne­

stykke­ som­ endnu­ skilte­ ham­ fra­ udgangen.­ Da­ var­ det­ han­ for­ første­ gang­ hørte­ den­

gejstliges­stemme­–­en­mægtig,­skolet­røst.­Den­trængte­med­lethed­gennem­domkirken,­

og­det­lød­som­hele­rummet­kun­havde­ventet­på­den.­(Kafka­1977,­171)6

Præsten­råber­ikke­til­menigheden,­men­råber,­uden­at­hans­ord­er­til­at­misforstå­

og­undfly:­“Josef­K”,­hvilket­får­K.­til­at­standse­op.­I­denne­scene­synes­hele­det­la- byrintiske­virvar­i­romanen­med­ét­at­ophøre:­Magten­træder­frem­og­udsiger­dom- men­i­en­sublim,­gotisk­scene.­Præstens­stemme­matcher­rummets­storladne­pragt:­

“det­lød­som­om­hele­rummet­kun­havde­ventet­på­den.”

­ Som­altid­hos­Kafka­er­der­her­et­uklart­forhold­mellem­rum­og­menneske.­Men- neskene­handler,­men­det­er,­som­om­deres­handling­er­foregrebet­af­rummet­selv.­

Kirkerummets­sublime­magt­transporteres­direkte­over­i­præstens­udråb.­Her­taler­

(4)

passage | 66 |vinter 2011

1 0 8

ikke­kun­en­simpel­fængselspræst,­her­taler­den­øverste­magt­gennem­fængselspræ- sten.­Mens­magten­taler,­er­den­imidlertid­allerede­i­samme­sekund­på­vej­til­at­blive­

dekonstrueret.­Men­ordet­dekonstruktion­er­ikke­præcist.­Der­er­ikke­tale­om,­at­

dele­af­magten­destrueres,­mens­andre­opretholdes,­eller­at­magten­undermineres­

indefra.­Magten­sættes­under­pres­og­forskydes,­men­den­opretholdes­ved­siden­af­

dens­tilsidesættelse.­Dette­er­præcist­barokkens­figur:­Magten­opretholdes­maksi- malt­samtidig­med,­at­den­undermineres­maksimalt.­

­ Det­sker­ved,­at­magtens­repræsentant­udskilles­fra­magten,­og­det­sker­konti- nuerligt­i­romanen.­I­denne­scene­sker­det­ved,­at­den­præst,­der­syntes­at­inkarnere­

magten­ved­at­optræde­som­rummets­forlængelse­og­fælde­dom­over­K,­også­må­

indrømme­sin­lidenhed.­Allerede­på­prædikestolen­må­han­helt­korporligt­stå­bøjet,­

for­der­er­for­lidt­plads­til­at­stå­oprejst.­Da­han­kommer­ned­fra­prædikestolen,­

fortæller­han­K.,­at­han­er­så­svag,­at­han­måtte­låne­prædikestolens­magt.­Han­var­

bange­for­at­blive­påvirket­af­K.,­så­han­ikke­kunne­råbe­magtfuldt­af­ham­og­for- tælle­ham,­at­hans­sag­ikke­stod­godt.­Og­da­K.­prøver­at­finde­ud­af,­hvad­han­ved,­

viser­det­sig,­at­han­ingenting­ved.­Han­har,­som­de­forudgående­advokater,­kun­

gisninger­om­K.’s­sag.

­ I­denne­scene­bliver­gotikkens­sublime­vertikalitet­overlejret­af­barokkens­lo- gik,­der­insisterer­på­transcendensens­bogstavelighed,­om­end­altid­i­en­forskudt­

udgave­og­desuden­på­den­korporlige­groteskhed.­At­K.­bliver­henrettet­i­kapitel­10­

synes­at­pege­på,­at­præsten­‘har­ret’:­K.’s­sag­stod­virkelig­dårligt­og­præsten­måtte­

have­haft­en­stærk­forbindelse­til­lovens­højere­magter,­men­samtidig­med,­at­hans­

ophøjethed­bekræftes,­ydmyges­han­fysisk,­og­bogens­påpegning­af­hans­magtesløs- hed­synes­herefter­kun­at­være­nødvendig­for­endeligt­at­forskyde­magtens­centrum­

til­et­andet­sted.7­Magten­i­Kafka­er­ingenting,­hvis­den­ikke­er­fysisk.­Som­Gilles­

Deleuze­præcist­siger,­så­opdager­K.,

at­når­loven­er­uerkendbar,­er­det­ikke­fordi­den­har­trukket­sig­tilbage­til­sin­transcen- dens,­men­ganske­enkelt­fordi­den­er­blottet­for­enhver­interioritet:­den­er­altid­i­kontoret­

ved­siden­af,­eller­bag­døren…­i­en­uendelighed­[…].­Det­er­altså­ikke­loven,­der­udsiges­

i­kraft­af­kravene­fra­den­falske­transcendens,­det­forholder­sig­næsten­omvendt,­det­er­

det­udsagte,­det­er­udsigelsen,­der­laver­lov­under­påberåbelse­af­en­immanent­magt­hos­

den,­der­udsiger­[…]­(Deleuze,­84)

Gilles­Deleuze­bruger­intetsteds­ordet­barok,­men­han­kunne­have­gjort­det,­for­han­

peger­på­den­dobbelthed­af­indbygget­tomhed­og­markant­manifestation,­som­er­så­

karakteristisk­for­barokken­(jf.­også­Victor­Manheimer­i­epigrammet­til­denne­arti- kel),­og­på­det­faktum,­at­den­barokke­lov,­som­er­på­spil­i­Kafka­tilsyneladende­er­

totalt­blottet­for­dybere­mening­og­indhold.­Fra­denne­fornuftige­indsigt­tager­De- leuze­imidlertid­et­mere­eksplicit­skridt­væk­fra­den­historiske­barok,­idet­han­hæv- der,­at­loven­hos­Kafka­slet­ingen­transcendent­status­har.­Magtens­indhold­er­dens­

udsigelse.­Det­er­alene­for­at­sandsynliggøre­og­legitimere­sin­autoritet,­at­magten­

må­henvise­til­en­større­bagvedliggende­magt­og­mening.­Dette­anti-metafysiske­

skridt­er­altafgørende­for­Deleuze,­og­det­er­også­grunden­til,­at­Deleuze­opponerer­

kraftigt­mod­Max­Brods­placering­af­domkirkekapitlet­som­kapitel­9.

(5)

Karen-Margrethe Simonsen | Den barokke lov i Kafkas Processen

1 0 9

­ Processen­er­en­uafsluttet­roman,­og­ved­Kafkas­død­lå­kun­placeringen­af­ind- lednings-­og­afslutningskapitlerne­fast.­Det­er­Max­Brod,­der­blandt­andet­ud­fra­sin­

hukommelse­om­Kafkas­oplæsninger­og­ud­fra­sin­egen­intuition­har­besluttet­ræk- kefølgen­af­kapitlerne.­Deleuze­følger­imidlertid­Herman­Uyttersprots­forslag,­idet­

han­siger,­at­domkirkekapitlet­ville­være­placeret­meget­bedre­umiddelbart­foran­det,­

der­nu­er­kapitel­7­i­bogen:­“Advokaten­–­fabrikanten­–­maleren”,­dvs.­før­den­lange­

udredning­om­rettens­korruption­(advokaten),­den­stigende­invasion­af­loven­i­K’s­

privatliv­(fabrikanten)­og­manglen­på­mulighed­for­endelig­frifindelse­(maleren).­

­ Placeringen­af­domkirkekapitlet­som­kapitel­9­giver­kirken­en­æresplads­i­for- hold­til­dommen,­en­status,­som­Deleuze­helt­åbenlyst­ikke­bryder­sig­om:

De­tre­mest­irriterende­temaer­i­mange­fortolkninger­af­Kafka­er­lovens­transcendens,­

skyldfølelsens­interioritet­og­udsigelsens­subjektivitet.­De­hænger­sammen­med­alle­de­

dumheder,­der­er­skrevet­om­allegorien,­metaforen­og­symbolismen­hos­Kafka­(Deleuze,­

85).­

Der­er­en­usædvanlig­stor­retorisk­energi­i­afvisningen­af­kapitel­9’s­betydning,­hvil- ket­vidner­om,­hvor­vanskeligt­en­moderne­læsning­har­det­med­det­metafysiske.­

Deleuze­går­endda­et­skridt­videre­og­opponerer­også­mod­placeringen­af­henrettel- seskapitlet­som­det­afsluttende­kapitel,­en­fejltagelse,­der­ifølge­Deleuze­er­at­ligne­

med­den­historiske­fejltagelse,­det­var­at­indlægge­kapitlet­om­pesten­som­sidste­

kapitel­i­Lukrets­bog­Om tingenes natur.­Selv­med­den­nuværende­og­hævdvundne­

placering­af­kapitel­10,­så­er­den­endelige­henrettelse­i­Deleuze’s­forståelse­ikke­en­

endelig­resolution,­eller­Aufhebung,­men­blot­yderligere­en­forhaling.­Henrettelsen­

eksekveres­i­serialitetens­navn,­ikke­i­åbenbaringens­navn,­og­romanen­er­primært­

en­maskine­(en­proces)­ikke,­kunne­man­sige,­et­metafysisk­tårn.

­ Deleuze’s­læsning­indfanger­meget­af­barokkens­sanselige­drivkraft.­Problemet­

er,­at­han­har­endog­meget­vanskeligt­ved­at­forklare­den­juridisk-teologiske­magt,­

som­er­i­romanuniverset,­og­som,­selv­når­man­medgiver,­at­den­er­menneskeskabt,­

kontinuerligt­tillægges­en­højere­magt­af­den­styrende­pen­i­hele­romanuniverset,­

og­ikke­kun­i­domkirkekapitlet.­Inden­for­romanuniverset­er­denne­magt,­uanset­

hvor­grotesk,­begærsstyret­og­irrationel­den­opfører­sig,­helt­uomtvisteligt­til­stede­

som­en­magt,­der­ligger­hinsides­det­enkelte­subjekt­og­hinsides­enhver­fornuftig­

forståelse.­Hvilken­status­har­denne­magt?­

Jacques­Derrida­og­den­talmudiske­lov

Der­er­her­grund­til­at­stoppe­ganske­kortvarigt­ved­Jacques­Derridas­læsning­af­

“Foran­loven”,­dvs.­den­lille­historie,­som­fængselspræsten­fortæller­K.,­da­han­er­

trådt­ned­fra­prædikestolen.­Historien­er­udgivet­selvstændigt­som­novelle­og­ind- går­også­i­kapitel­9­i­Processen.­Den­handler­om­en­mand­fra­landet,­der­kommer­til­

lovens­dør,­men­af­dørvogteren­får­at­vide,­at­han­ikke­kan­komme­ind­endnu.­Man- den­venter­i­årevis.­Døren­vogtes­af­en­dørvogter,­som­i­sig­selv­er­frygtindgydende.­

Han­fortæller,­at­der­er­mange­flere­og­mægtigere­dørvogtere­længere­inde.­Man- den­venter­hele­livet­og­bruger­undervejs­mange­midler­for­at­komme­ind.­Lige­før­

(6)

passage | 66 |vinter 2011

1 1 0

han­dør,­spørger­han­vogteren,­hvorfor­der­ikke­er­andre,­der­har­forsøgt­at­komme­

ind­til­loven,­når­alle­efterstræber­loven.­Han­får­svaret,­at­ingen­andre­ville­kunne­

komme­ind­af­denne­dør,­idet­den­kun­var­beregnet­til­ham,­og­da­manden­er­ved­at­

dø,­siger­vogteren­til­sidst:­“Nu­går­jeg­hen­og­lukker­den”.

­ Hvis­man­for­alvor­skal­forstå­præstens­rolle,­kan­man­ikke­nøjes­med­at­se­på­

situationen­udefra.­Man­må­naturligvis­også­inddrage­denne­lille­fortælling.­Der- ridas­læsning­er­i­sin­egen­bevidst­snublende­elegance­aldeles­fnugfri.­Den­giver­

dog­anledning­til­mindst­én­anfægtelse­hos­undertegnede,­som­jeg­vil­anføre­her,­

fordi­jeg­mener,­at­den­kan­give­anledning­til­en­skærpelse­af,­hvad­det­barokke­hos­

Kafka­egentlig­består­i.­I­sin­læsning­udforsker­Derrida­blandt­andet­spørgsmålet­

om­lovens­autoritet­og­transcendens:­lovenes­lov.­I­lighed­med­Deleuze­har­han­fat­i­

spørgsmålet­om­lovens­utilgængelighed,­dens­forhaling,­dens­usynlighed,­men­hans­

formulering­er­anderledes:

What­remains­concealed­and­invisible­in­each­law­is­thus­presumably­the­law­itself,­that­

which­makes­laws­of­these­laws,­the­being-law­of­these­laws.­(Derrida,­192)

Derrida­er­interesseret­i­lovenes­væsen.­Han­er­også­optaget­af,­hvorfor­manden­i­

den­lille­historie­ikke­tør­gå­ind­af­døren­indtil­loven,­eller­i­det­mindste­beslutter­

sig­for­at­udskyde­beslutningen­om­at­gå­ind.­Han­lægger­vægt­på­den­første­vogters­

udseende,­og­kommenterer­på­baggrund­af­en­reference­til­Freud­hans­skarpe­næse­

og­tatariske­skæg­(“this­hairy­promontory,­before­this­abundance­of­dark­forest­sur- rounding­a­headland,­a­nasal­point­or­protuberance”,­­Derrida,­195),­ved­synet­af­

hvilket­manden­fra­landet­med­det­samme­beslutter­at­udsætte­beslutningen.­Den- ne­effekt­er­ifølge­Derrida­unheimlich:­Der­er­noget­på­én­gang­velkendt­og­totalt­

fremmed­over­vogterens­effekt.­Alle­forstår­afskyen­over­det­tatariske­skæg,­men­

dette­skæg­er­desuden­inkarnationen­af­en­meget­værre­og­utilgængelig­magt­bag­

vogteren.

­ Spørgsmålet­er­imidlertid,­om­Kafkas­vogter­her­virkelig­er­unheimlich­og­hvil- ken­status,­den­utilgængelige­lov­har.­Pointen­i­Derridas­læsning­er,­at­det­netop­

er­lovens­fravær,­der­gør­skæggets­nærvær­unheimlich,­men­for­at­denne­logik­skal­

kunne­fungere,­er­det­nødvendigt­at­insistere­på­en­logisk­eksistensmulighed­af­den­

transcendente­lov.­Det­er­problemet­i­Derridas­argumentation,­hvilket­bliver­endnu­

tydeligere­sidst­i­hans­læsning,­hvor­han­relaterer­den­lille­fortælling­til­dens­tekstu- elle­kontekst­i­Domkirkekapitlet­i­Processen.­Fængselspræsten­er­nemlig­i­Derridas­

læsning­slet­ikke­en­almindelig­præst,­der­er­at­ligne­med­de­håbløse­advokater,­som­

K.­har­mødt­på­sin­vej­gennem­lovens­korridorer.­Han­bliver­en­direkte­inkarnation­

af­jødisk­lov.­Derrida­skriver:

This­priest­is­not­only­a­narrator,­he­is­someone­who­cites­or­who­tells­a­story.­He­cites­a­

work­which­does­not­belong­to­the­text­of­the­law­in­the­Scriptures,­but,­he­says,­to­‘the­

writings­which­preface­the­Law.’­[…]­This­entire­chapter­is­a­prodigious­scene­of­Talmu- dic­exegesis,­concerning­“Before­the­Law.”­(Derrida,­217)

(7)

Karen-Margrethe Simonsen | Den barokke lov i Kafkas Processen

1 1 1 Som­Derrida­forklarer,­så­svarer­manden­fra­landets­møde­med­dørvogteren­inden­

i­historien­“Foran­loven”­til­K’s­møde­med­fængselspræsten­i­domkirken­i­Processen,­

hvilket­igen­svarer­til­læserens­møde­med­teksten.­Hele­lov-/tekstsystemet­er­lige- som­et­gigantisk­kinesisk­æskesystem,­hvor­man­håber­til­sidst­at­finde­den­inderste­

æske­og­dermed­nøglen­til­mysteriet.­Derrida­insisterer­på,­at­“Foran­loven”­er­en­

tekst,­ der­ kommer­ fra­indledningen­ til­ loven­ og­ ikke­ fra­ loven­ selv.­ Men­ alligevel­

siger­han,­at­dialogen­mellem­præsten­og­Josef­K.­er­en­talmudisk­dialog,­hvor­man­

hele­tiden­søger­og­kommer­nærmere­på­en­transcendent­sandhed­og­lov.­Selv­om­

denne­lov­kun­kan­eksistere­gennem­fravær,­så­er­Derridas­konstruktion­afhængig­

af,­at­den­eksisterer­som­et­‘logisk’­fikspunkt.­Derfor­udfolder­hele­scenen­i­kirken­

sig­også­ifølge­Derrida­i­et­“quasi-tabernacular­glow”­(Derrida,­219)­og­ikke­bare,­

som­man­ellers­kunne­få­indtrykket­af­i­bogen,­i­en­dårlig­belysning.­Derrida­kom- menterer­ikke­domkirkescenens­groteskhed,­f.eks.­det­faktum,­at­K.­for­at­se­fæng- selspræsten­på­prædikestolen­er­nødt­til­at­sidde­med­hovedet­helt­tilbagelænet­og­

han­kommenterer­ikke,­at­det,­han­kalder­den­talmudiske­dialog­mellem­præsten­og­

K.,­lige­så­godt­kan­analyseres­som­en­parodi­på­fortolkninger,­der­ønsker­at­finde­

frem­til­meningen.­

­ Derrida­ender­paradoksalt­med­at­insistere­på­transcendensens­nødvendighed.­

Selv­om­det­sker­i­en­negeret­form,­så­er­det­teologiske­medtænkt­og­kommer­meget­

tæt­på­det,­som­Deleuze­vrængende­kalder­‘negativ­teologi’­(Deleuze,­82).­Deleuze­

understreger­konstant­begærets­nærvær,­som­lovens­eneste­indhold­og­understre- ger,­at­lovens­tilsyneladende­transcendens­er­en­effekt­af­begæret­og­ikke­omvendt,­

mens­Derrida­på­den­anden­side­insisterer­på­at­tale­om­lovenes­lov,­dvs.­den­tran- scendente force de loi,­som­går­forud­for­alle­andre­love.

­ Dette­er­en­altafgørende­forskel,­for­det­er­i­min­optik­med­til­at­nuancere­forstå- elsen­ikke­bare­af­lovens­virkemåde­i­Kafka,­men­også­af­hans­barokke­stil.

(8)

passage | 66 |vinter 2011

1 1 2

Barokkens­dobbelte­figur­og­Kafkas­anti-sublime­æstetik

Hvis­ Derrida­ og­ Deleuze­ udgør­ yderpunkterne­ inden­ for­ et­ forholdsvis­ snævert­

spektrum­af­muligheder­for­at­relatere­det­sanselige­nærvær­og­den­transcendente­

bagvedliggende­magt,­så­kan­man­spørge,­om­der­findes­et­midterpunkt,­som­må- ske­rammer­Kafkas­barokke­stil­lidt­bedre.­En­vis­naturlig­intuition­eller­common sense vil­måske­sige,­at­Derrida­i­for­høj­grad­insisterer­på­den­transcendente­lovs­

logiske­eksistens­(hvilket­ender­i­en­form­for­mysticisme),­ligesom­man­på­den­an- den­side­kan­mene,­at­Deleuze­i­for­høj­grad­trækker­det­transcendente­helt­ned­i­

det­jordiske­og­dermed­annullerer­den­transcendente­lov,­selv­som­logisk­mulighed,­

og­derfor­blot­insisterer­på­det­sanselige,­det­perverse­mv.­i­sig­selv.

­ Opstillingen,­vil­jeg­mene,­er­intuitivt­rigtig,­men­alligevel­logisk­forkert.­Proble- met­er­netop,­at­man­i­denne­opstilling­ikke­kan­undgå­at­anskue­forholdet­mellem­

det­transcendente­og­det­jordiske­som­en­slags­fysisk­eller­ideelt­begrebet­afstand,­

hvor­man­kan­være­tættere­på­eller­længere­væk­fra­det­transcendente,­men­pointen­

i­barokken,­som­jeg­forstår­den,­er­netop,­at­den­annullerer­en­sådan­tænkning.

­ Det­labyrintiske­rum­i­barokken­og­i­Kafka­tjener­til­at­underminere­hele­den­

substantielle­afstandstænkning,­som­kendes­fra­det­middelalderlige­univers­og­som­

manifesteres­i­det­gotiske­kirkerum,­ligesom­det­tjener­til­at­underminere­ideen­om­

en­mulig­vej­til­frelse­og­forløsning.­I­barokken­sker­frelse­kun­via­autoritetens­ind- griben.­Der­er­ingen­immanente­udviklingsmuligheder­og­ingen­direkte­vej­til­frelse­

uden­om­de­jordiske­autoriteter.­Hvis­autoriteten­fremtræder­i­labyrintisk­form,­bli- ver­frelsen­derfor­svær­at­finde.­Dette­betyder­ikke,­at­mennesket­ikke­søger­efter­

frelsen,­den­er­blot­ikke­tilgængelig.­Derfor­siger­man­også,­at­der­i­barokken­er­en­

uophørlig­bevægelse,­men­ingen­udvikling.­I­modsætning­til­en­senere­romantisk­

tænkning,­så­er­det­netop­den­kontinuerlige­insisteren­på­den­guddommelige­magt,­

der­hensætter­mennesket­i­en­jordisk,­febrilsk­melankoli.­Der­er­ingen­anelsesfuld­

fornemmelse­af­det­højeste.­Barokken­er­kontinuerligt­bevidst­om­den­uoverstige- lige­afstand­mellem­det­himmelske­og­det­jordiske­uden­nogen­mulighed­for­medi- ering­og­berøring.

­ Det­transcendente­og­det­jordiske­er­dermed­på­én­gang­uoverstigeligt­fjernet­

fra­hinanden­og­altid­samtidig.­I­det­gotiske­kirkerum­insisteres­der­på­selve­opad- stigningen­som­mulighed.­Den­lille­mand­i­menigheden­skal­fornemme,­hvordan­

søjlerne­rejser­sig­fra­gulvet­og­formelig­stiger­herfra­direkte­mod­det­himmelske,­

og­hvordan­præsten,­helliggjort­af­sin­funktion­og­rummets­guddommelige­aspi- rationer,­hjælper­den­menige­mand­henimod­denne­opadstigning.­Når­gotikkens­

arkitektur,­uden­troen­på­den­teologiske­opbakning,­overføres­til­en­moderne­tid,­

transformeres­den­ofte­til­sublim­storladenhed­og­dyster­mysticisme,­sådan­som­det­

f.eks.­kendes­fra­de­gotiske­romaner.

­ Men­Kafkas­æstetik­er,­ligesom­den­historiske­barok­var­det,­en­konstant­under- minering­af­det­sublime.­Det­storladne,­frygtindgydende­optræder­kun­i­groteskens­

form­hos­Kafka,­hvilket­viser­mennesket­afstanden­til­det­transcendente.­Når­gotik- ken­tænker­opad,­tænker­barokken­indad.­Når­gotikken­bruger­arkitekturen­til­at­

pege­på­det­jordiskes­opstigen­mod­en­transcendent­og­guddommelig­betydning,­så­

traverserer­barokken­denne­logik,­idet­den­på­én­gang­insisterer­på­det­guddomme- liges­eksistens­og­utilgængelighed.­Barokken­medfører­både­radikal­skilsmisse­og­

(9)

Karen-Margrethe Simonsen | Den barokke lov i Kafkas Processen

1 1 3 kontinuerligt­forsøg­på­samliv­mellem­det­guddommelige­og­det­jordiske;­et­samliv,­

der­uden­adgang­til­det­guddommelige­kun­kan­blive­en­sølle­promiskuitet,­et­ele- ment,­der­er­meget­tydeligt­i­Kafka.

­ Derfor­kan­man­vove­den­påstand,­at­det­spørgsmål­om­forholdet­eller­afstan- den­mellem­det­jordiske­og­det­transcendente,­som­Deleuze­og­Derrida­stiller,­bedst­

besvares­gennem­en­fornyet­barok­optik.­Ifølge­dette­lidt­skitseagtige­forsøg­på­at­

skildre­en­sådan­optik,­er­der­ingen­nødvendig­modsætning­mellem­at­iscenesætte­

absolutismen­ i­ et­ metafysisk­ skær­ og­ at­ være­ moderne.­ Men­ det­ rejser­ samtidig­

spørgsmålet­om,­hvordan­det­barokke­og­det­moderne­egentlig­hænger­sammen.­

For­at­svare­på­dette,­vil­jeg­her­tage­en­lille­omvej­omkring­det­fantastiske,­for­mod- standen­mod­det­religiøse­er­også­en­modstand­mod­det­irrationelle,­en­modstand,­

der­synes­dybt­integreret­i­det­moderne.

Den­barokke­lov­og­litteraturhistorien

I­sin­bog­om­Den fantastiske litteratur­skriver­Tzvetan­Todorov,­at­det­fantastiske­

ophører­i­det­20.­århundrede,­og­det­ophører­netop­med­Kafka.­Det­fantastiske­er­i­

Todorovs­beskrivelse­tæt­på­gotikken,­idet­det­er­knyttet­til­den­mulige­tilstedevæ- relse­af­overnaturlige­kræfter­i­en­ellers­helt­naturlig­verden,­en­tilstedeværelse,­der­

får­hovedpersonen­til­at­tøve,­–­for­hvilke­regler­kan­der­egentlig­gøres­gældende,­

når­der­pludselig­optræder­feer­og­alfer,­sendebude­fra­den­guddommelige­orden,­

eller­som­i­Historien om den tredje tiggermunk,­hovedpersonen­pludselig­mødes­af­

en­hest,­der­fører­ham­til­himmels?­Disse­tilsyneladende­overnaturlige­hændelser­

fører­læseren­og­ofte­hovedpersonen­ud­i­en­epistemologisk­tvivl.­Det­overnaturli- ges­funktion­er­ifølge­Todorov­først­og­fremmest­at­bryde­alle­kendte­love:

Således­ser­vi­endelig­i­hvilken­henseende,­det­overnaturliges­sociale­og­litterære­funkti- on­falder­sammen:­det­drejer­sig­i­begge­tilfælde­om­en­overtrædelse­af­loven.­Hvad­enten­

det­er­i­det­sociale­liv­eller­i­fortællingen,­skaber­det­overnaturliges­elements­indgriben­

et­brud­i­systemet­af­forud­fastlagte­regler­og­finder­heri­sin­berettigelse.­(Todorov,­147)

Ifølge­Todorov­er­den­fantastiske­genre­en­moderne­arvtager­til­det­gotiske­og­er­pri- mært­knyttet­til­det­19.­århundrede,­ikke­mindst­romantikken,­men­også­den­senere­

halvdel­af­århundredet.­Ikke­uden­en­vis­ironi­skriver­han,­at­den­fantastiske­littera- tur­intet­andet­er­“end­det­positivistiske­nittende­århundredes­dårlige­samvittighed”­

(Todorov,­149).­I­det­19.­århundrede­udviklede­troen­på­en­rationel­verden­sig,­men­

samtidig­overlevede­en­rest­af­troen­på­en­overnaturlig­orden,­som­pludselig­kunne­

få­ellers­rationelle­mennesker­til­med­ét­at­tøve.­Jan­Potocki,­Nerval­og­E.T.A.­Hoff- mann­er­vigtige­eksempler.­

­ I­det­19.­århundrede­er­loven­og­det­overnaturlige­adskilt­fra­hinanden.­I­det­20.­

århundrede,­ siger­ Todorov,­ dør­ det­ fantastiske,­ fordi­ denne­ dikotomi­ ødelægges.­

Det­overnaturlige­og­irrationaliteten­forklares­af­psykoanalysen­og­dør­dermed­som­

undergravende­ magt,­ eller­ måske­ skulle­ man­ rettere­ sige,­ at­ den­ forskydes.­ Det,­

der­adskiller­Kafkas­fortællinger­fra­tidligere­fantastiske­fortællinger,­er­ifølge­To- dorov,­at­den­uhyggelige­hændelse­ikke­følger­“på­en­række­indirekte­antydninger­

(10)

passage | 66 |vinter 2011

1 1 4

som­højdepunktet­på­en­trinvis­stigning:­den­er­indeholdt­i­allerførste­sætning”­(s.­

151-152).­I­Kafkas­verden­kan­man­vågne­op­og­være­et­insekt.­Der­er­ingen­anelses- fulde­suggestioner,­der­sker­derimod­en­dramatisk­naturalisering­af­det­fantastiske.­

Det­fantastiske­rykker­ind­i­selve­sproget­i­forreste­plan,­som­noget,­der­ikke­kan­

udskilles.­Man­kunne­sige:­Det­rykker­ind­i­loven­selv.­Der­er­ikke­tale­om­en­simpel­

Verfremdungseffekt,­for­det­er­ikke­muligt­at­se­eller­tænke­sig­frem­til­den­naturlige­

lov­bag­fremmedgørelsen.

­ Loven­i­Processen­følger­fra­første­færd,­nemlig­K’s­arrestation­i­første­kapitel,­

unormale­logikker,­som­forlener­den­med­en­overnaturlig­magt.­Den­lov,­som­til- lader,­at­man­uden­begrundelse­kan­gå­ind­i­en­tilfældig­mands­hjem­og­arrestere­

ham,­har­så­suveræn­en­magt,­at­den­fremtræder­hinsides­almindelig­fornuft.­Her­

tilføres­den­absolutistiske­magt­med­nødvendighed­et­irrationelt­guddommeligt­lys,­

på­en­ganske­konkret­måde.­Dens­transcendente­status,­kan­man­med­Deleuze­sige,­

affødes­ af­ dens­ suverænitet,­ men­ omvendt­ er­ lovens­ magt­ uomtvistelig­ og­ ubry- delig.­En­blot­suveræn­magt­kan­trods­uendelig­magt­omstyrtes,­en­transcendent­

magt­kan­ikke,­og­i­Kafka­er­loven,­uanset­hvad­man­måtte­mene­om­dens­religiøse­

karakter,­grundlæggende­uomstyrtelig.

­ Kafkas­værker­er­derfor­ikke­moderne­værker,­hvor­altmodische­elementer­over- lever­i­en­kryptisk­form.­Det­er­værker,­der­moderniserer­dette­altmodische,­idet­de­

rykker­det­egentligt­irrationelle­direkte­ind­i­hverdagens­konkrete­liv.­Det­lurer­ikke­

i­mystiske­kældre­under­de­gotiske­slotte­eller­kirker.­Det­optræder­på­hvert­et­gade- hjørne­og­bag­enhver­dør,­på­lofter,­i­moderne­lejligheder­og­i­usle­lejekaserner.

­ Jeg­har­i­denne­artikel­primært­argumenteret­for­at­se­Kafka­som­en­barok­for- fatter­ud­fra­lovens­og­magtens­struktur­i­romanuniverset.­En­indvending­mod­at­

se­Kafka­som­en­barok­forfatter­kunne­være,­at­hans­stil­overhovedet­ikke­er­barok.­

Den­ er­ i­ sin­ nøgterne,­ neddæmpede­ tone­ langt­ fra­ den­ ekspressive­ voldsomhed,­

som­ofte­dominerer­den­historiske­barok.­Den­bruger­næsten­ingen­metaforer­eller­

sammenligninger,­som­er­så­hyppige­i­barokken,­og­den­fremtræder­som­en­lang­pa- rodi­på­barokkens­hovedfigur,­nemlig­antitesen,­som­den­gør­nar­af­gennem­falske­

modsætninger,­uendelige­gentagelser­og­serialitet.

­ Om­Kafka­ville­man­næsten­kunne­sige­det­modsatte­af,­hvad­Benjamin­siger­om­

den­ekspressionistiske­genoptagelse­af­barokken:­Kafka­overtager­barokkens­tro­på­

absolutismen,­men­ikke­dens­ekspressive­voldsomhed.­

­ Ikke­ desto­ mindre­ kan­ man­ argumentere­ for,­ at­ hans­ stil­ låner­ visse­ barokke­

træk.­Ved­at­konstruere­en­labyrintisk­prosa­med­lange­sætninger­uden­punktum- mer,­ved­at­cirkle­om­sit­tema­uden­nogen­sinde­at­komme­det­helt­nær,­ved­i­over- ført­forstand­at­skrive­helt­ud­til­kanten­uden­at­lade­noget­stå­tomt,­inkorporerer­

teksten­barokkens­overfladiske,­ornamentariske­træk­og­horror vacui­i­det­mindste­

på­indersiden­af­stilen.­Det­er,­som­om­Kafkas­skrift,­som­Derrida­antyder­i­sin­læs- ning,­selv­bliver­en­barok­altertavle,­der­med­sin­viltre­stil­mere­skjuler­adgangen­til­

den­indre­mening­end­afslører­den.­Og­af­og­til­bliver­man­også­i­tvivl,­om­der­er­no- get­bagved,­eller­om­vi­er­fordømt­til­at­fortabes­i­den­tomme­labyrint.­Samtidig­er­

der­en­total­underminering­af­et­blot­tendentielt­dybt­subjekt­af­romantisk-moderne­

karakter.

­ I­begyndelsen­af­denne­artikel­hævdede­jeg,­at­Kafka­ofte­fremstår­absolut­mo-

(11)

Karen-Margrethe Simonsen | Den barokke lov i Kafkas Processen

1 1 5 derne­og­altmodisch­på­én­gang.­Grunden­til­dette­er,­at­han­ikke­passer­ind­i­vores­

forståelser­af,­hvad­det­moderne­er.­Det­moderne­har­altid­gennemskrevet­tidligere­

historiske­perioder,­men­det­er­hyppigere­at­se­det­moderne­i­det­20.­århundrede­

som­en­gennemskrivning­og­forlængelse­af­romantiske­figurer,­end­det­er­at­se­det­

som­en­forlængelse­af­præromantiske­figurer.­Det­synes,­som­nævnt,­ofte­at­være­

spørgsmålet­om­metafysikkens­og­magtens­status,­der­har­blokeret­for­at­se­det­mo- derne­i­Kafkas­genoptagelse­af­barokken,­men­det­er­denne­artikels­påstand,­at­der­

ikke­er­nogen­nødvendighed­i­at­se­denne­optagethed­af­lovens­samtidige­absolutte­

status­og­labyrintiske­form­som­umoderne.­Vores­egen­tid­har­nu­for­længst­passeret­

postmodernismens­bestræbelse­på­at­isolere­det­legende­og­labyrintiske­fra­enhver­

magtstruktur,­og­derfor­må­det­igen­være­interessant­at­se­på,­hvordan­de­to­ting­kan­

sammentænkes­i­et­moderne­forfatterskab.­Kafkas­modernitet,­set­fra­det­21.­år- hundrede,­består,­som­jeg­ser­det,­netop­i­sammentænkningen­af­magt­og­labyrint.

Noter

1 Victor­Manheimer­i­Die Lyrik des Andreas Gryphius. Studien und Materialien.­Berlin,­1904,­s.­XIII,­

her­citeret­efter­Walter­Benjamin,­Ursprung des deutschen Trauerspiel,­s.­36-37

2 Walter­Benjamin:­“In­der­theologisch-juristischen­Denkwise,­die­so­kennzeichnend­für­das­Jah- rhundert­ist,­spricht­die­verzögernde­Überspannung­der­Transzendenz,­die­all­den­provokatori- schen­Diesseitsakzenten­des­Barock­zugrunde­liegt.“­I­Ursprung des deutschen Trauerspiels,­s.­48.

3 Benjamins­essay­“Franz­Kafka”­handler­især­om­den­gestiske­bevægelse­hos­Kafka,­og­der­næv- nes­en­inspiration­fra­el­Greco,­men­der­jævnføres­ikke­med­lovens­magt­i­Kafkas­fortællinger.­

4 Theodore­ Ziolkowski­ har­ i­ en­ særdeles­ detaljerig­ artikel­ argumenteret­ overbevisende­ for,­ at­

Kafka­i­Der Prozess­parodierer­den­Østrig-Ungarske­lov­(1997).

5 Ifølge­Benjamin­er­den­teologiske­læsning­en­af­to­fremherskende­måder­at­misforstå­Kafka­på.­

Den­anden­er­den­psykoanalytiske­læsning.­Hvad­angår­teologiske­læsninger,­henviser­Benjamin­

til­H.­J.­Schoeps,­Bernhard­Rang,­Goethuysen­og­Willy­Haas.­Benjamin:­“Franz­Kafka”,­1996,­s.­

106.

6 Franz­Kafka,­Processen.­“Fast­hatte­er­schon­das­Gebiet­der­Bänke­verlassen­und­näherte­sich­

dem­freien­Raum,­der­zwischen­ihnen­und­dem­Ausgang­lag,­als­er­zum­erstenmal­die­Stimme­

des­Geistlichen­hörte.­Eine­mächtige­geübte­Stimme.­Wie­durchdrang­sie­den­zu­ihrer­Aufnahme­

bereiten­Dom!”­Franz­Kafka,­Der Prozess,­1998,­s.­216.

7 Forbløffende­få­læsninger­hæfter­sig­ved­det­faktum,­at­præsten­er­fængselspræst:­Hvorfor­er­

det­ikke­en­almindelig­præst,­men­netop­en­fængselspræst,­der­kan­udsige­dommen:­Det­er,­som­

om­domkirkescenen­allerede­er­hinsides­dommen­og­på­vej­ind­i­straffen,­og­den­umiddelbare­

overgang­til­kapitel­10’s­henrettelse­synes­at­bekræfte­dette,­hvilket­er­med­til­at­understrege­ret- tens­uoverskuelige­proces-karakter,­i­den­forstand,­at­der­er­mere­proces­end­procedure.­Fæng- selsassociationen­kan­imidlertid­også­influere­på­forståelsen­af­kirkerummet:­Det­bliver­til­et­

indelukke,­eller­måske­endda­en­fælde,­som­K.­ikke­kan­slippe­ud­af:­læg­mærke­til,­hvor­meget,­

der­er­gjort­ud­af­det­stykke­af­gulvet,­som­adskiller­K.­fra­udgangen­og­K.’s­overvejelser­over,­

hvordan­han­bedst­kan­slippe­ud.­

(12)

passage | 66 |vinter 2011

1 1 6

Litteratur

Benjamin,­Walter­(1963):­Ursprung des deutschen Trauerspiels,­Frankfurt­am­Main:­Suhrkamp.

Benjamin,­Walter­(1996):­“Franz­Kafka.­Til­tiårsdagen­for­hans­død”­i­Fortælleren og andre essays,­

oversat­af­Peter­Kierkegaard,­København:­Gyldendal,­s.­87-123.­(Orig.­skrevet­1934,­(trykt­1977):­

“Franz­Kafka,­Zur­zehnten­Wiederkehr­seines­Todestages”­in­Schriften­II,­2,­s.­409-438,­Frankfurt­

am­Main:­Suhrkamp).

Calabrese,­Omar­(1992):­Neo-Baroque. A Sign of the Times,­Princeton:­Princeton­University­Press.

Carpentier,­Alejo­(1995):­“The­Baroque­and­the­Marvelous­Real”­i­Lois­Parkinson­Zamora­and­Wen- dy­B.­Faris­(red.)­­Magical Realism. Theory, History, Community,­Durham­and­London:­Duke­Univer- sity­Press,­s.­89-108­(essayet­er­skrevet­i­1975).

Deleuze,­ Gilles­ og­ Félix­ Guattari­ (1982):­Kafka – for en mindre litteratur,­ Århus:­ Sjakalen­ (orig.­

(1975):­Pour une littérature mineure,­Paris:­Minuit).

Derrida,­ Jacques­ (1992):­ “Before­ the­ Law”­ i­ Derek­ Attridge,­ red.:­Acts of Literature,­ New­ York­ &­

London:­Routledge,­s.­221-252.­

Hauser,­ Arnold­ (1979):­Kunstens og litteraturens socialhistorie,­ Bd.­ I,­ København:­ Rhodos,­ (orig.­

1953:­Die Sozialgeschichte der Kunst und Literatur,­München:­Beck).

Kafka,­Franz­(1977):­Processen,­oversat­af­H.­C.­Branner,­Rødovre:­J.­H.­Schulz­Forlag.

Kafka,­Franz­(1998):­Der Prozess,­Frankfurt­am­Main:­Suhrkamp­(orig.­1925:­Berlin:­Verlag­Die­Sch- miede).

Malmanger,­Magne­(1998):­Barokkens verden,­Oslo:­Aschehoug.

Maravall,­José­Antonio­(1986):­Culture of the Baroque. Analysis of a Historical Structure,­oversat­af­

Terry­Cochran,­Manchester:­Manchester­University­Press­(orig.­(1975,­1980,­1983):­La cultura del Barroco,­Madrid:­Ariel).

Todorov,­Tzvetan(1989):­Den fantastiske litteratur – en indføring,­oversat­af­Jan­Gejel,­Århus:­Klim­

(orig.(1970)­Introduction a la Littérature fantastique,­Paris:­Seuil).

Vedel,­Valdemar­(1914):­“Den­digteriske­barokstil­omkring­aar­1600”­i­Edda,­2,­Oslo.

Ziolkowski,­Theodore­(1997):­“The­Modern­Crisis­of­Law”­i­The Mirror of Justice. Literary Reflections of Legal Crises,­Princeton:­Princeton­University­Press­s.­215-240.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Køns- og seksualitetsforestillinger som effektfuldt retorisk våben indgår også centralt i Desjardins Klemens-bidrag, som først og fremmest viser, hvordan den ideale Kristustilhænger

På motsvarande sätt har andra forskare som inte identifierar sin forskning som crip theo- ry eller crip studies bidragit med en teoriut- veckling som är gemensam för en stor

Hvorlænge Jens Nielsen har siddet ved fæstet ses ikke, i lensregnskaberne nævnes han første gang 1655 under ekstramandtal, han hørte til egnens møllerslægt og havde

For at styrke innovation og dynamik i sektoren skal der være bedre rammer for, at startups inden for grøn energi- og miljøteknologi kan udvikle sig og vokse sig store i Danmark..

Han kom altid, før det havde ringet anden Gang, for hans Karl skulde have ordentlig Tid til at spænde fra, saa han kunde være i Kirken i rette Tid.. Men en Dag sagde Moder til

Dette begreb betyder dog imidlertid ikke det, som man – hvis det da ellers overhovedet er blevet brugt indtil nu – normalt forstår, nemlig et udsagn om virkeligheden, hvorefter

Det har været almindeligt at tidsfæste den første realskole i Esbjerg til den skole som Rybner Petersen overtog i

Kun 6 uger efter, at Højesteret havde stadfæstet, at foreningen ikke skulle løse næringsbevis, besluttede byrådet.