1 0 5
Denbarokkelovi
KafkasProcessen
K a r e n - M a r g r e t h e S i m o n s e n
Det forekommer mig, …at der i to århundreder ikke har været en periode, i hvilken den kunstneriske følelse har
været tættere på den barokke litteratur i det 17.
århundrede end den tid, vi lever i nu med al dens søgen efter en egen stil. Inderst inde tom eller dybt kaotisk, udadtil optaget af formmæssige, tekniske problemer
VictorManheimer,19041
IKafkasforfatterskabsammenvævestomegetforskelligartedegrundforståelseraf
barokken.Pådenenesidedenlabyrintiske,legendeogornamentariske,pådenan- densidedenvertikaltstrukturerede,magtcentreredeogmetafysiske.
I den moderne æstetiske genopdagelse af barokken og ikke mindst i neoba- rokkenharmanprimærthæftetsigveddenførstedel,dvs.detlabyrintiske.Dette
gælder for eksempel for ‘postmoderne’ teoretikere som Omar Calabrese og Alejo
Carpentier,somfremhæverbarokkensvaloriseringafformer,dermanglerenhed
ogtotalitetogistedetudstillerpolydimensionalitet,instabilitetogforandring(Ca- labrese,XII),former,dererkarakteriseretafdereshorror vacui,ekspansiveenergi
ogdekorativeelementer,derudenenklarmidteraksefylderrummetheltudogge- nererernyecentre(Carpentier,93).MendetgælderogsåforWalterBenjamin,der
fremhæver, at ekspressionismens genbrug af barokken inkluderer dens voldsom- hed,menikkedenstropåabsolutismen(Benjamin1963,38),ligesomValdemar
Vedelisinbanebrydendeartikelfra1914“Dendigteriskestilomkringaar1600”,
underinspirationfrasamtidensekspressionistiskestrømninger,isærhylderbarok- kensstærkesanselighed:fartogflugtgennemrummet,fylde,overdådighedoglyst
tilleg,kunstogmaskerade(Vedel,17-21).
Ibeskrivelserafdenhistoriskebarok,bådeidesocialhistoriskefremstillinger,
sommanfinderhosf.eks.ArnoldHauseroghosJoséAntonioMaravallellerdelit-
Magt og labyrint
passage | 66 |vinter 2011
1 0 6
teraturhistoriske fremstillinger hos f.eks. Walter Benjamin selv, lægges der imid- lertid ofte vægt på at beskrive sammenhængen mellem den imposante barokke
stil og samtidens sociale, religiøse og politiske forandringer: modreformationen,
fødslenafdenabsolutistiskestat,opdagelsenafAmerika,samtsocioøkonomiske
konflikterietkrigshærgetEuropa.Tidensvoldsommeforandringerafspejlesilit- teraturen,f.eks.flyttesinteressenidetspanskebarokteaterframytologisketemaer
eftergræskforbilledetilhistoriskekonflikterogdiskussionerafpolitiskautoritet,
herunderprinsensdyderogsvagheder,diplomatiogpolitiskmanipulation.Derer
enforkærlighedikkebareforstærkemonarkerogprinser,mensamtidigfordetpo- tentielttotalesammenbrudafderesmagt,sådansommanserdetiværkeraff.eks.
CalderóndelaBarcaogLopedeVega.
Melankolien er barokkens grundmodus, men det er ikke en tilbageskuende,
dysterellerselvrefleksivmelankoli,menenkrisebetonetpessimisme,behersketaf
kaotiskuorden.JoseAntonioMaravallbeskriverdetsåledes:
Inthefirsthalfoftheseventeenthcentury,thesocialconsciousnessofcrisisweighing
uponhumanbeingsprovokedaworldviewwhereinthemindsoftheepochfeltover- whelmedbyaninnermostdisorder.(Maravall,149)
Modreformationensstilerprægetafdennedobbelthed:pådenenesideenbekræf- telseafautoritet,pådenandensideenomfattendedesillusion.Etandetkarakte- ristikumerdentættealliancemellemdensekulæremonarkogdenkristnekirke,
og desuden, hvilket er interessant i denne kontekst, en meget tæt sammenhæng
mellemteologiogjura.WalterBenjaminskriver:
Identeologisk-juridisketænkemåde,somersåkarakteristiskforårhundredet[det17.
årh.,red.]mærkermandeneffektaftranscendensensforsinkendeoverspændthed[ver- zögernde Überspannung],somliggerunderalledeprovokerendejordiskeaspekter[Dies- seitsakzenten]afbarokken.(Benjamin1963,36-37,minoversættelse)2
Hersamlesdetvoldsommefysiskeudtrykogdenteologisk-juridiskeimpulseller
transcendens.SommanfornemmerafBenjaminsord“overspændthed”,erderikke
taleomenlydefriforeningafdetjordiskeogdettranscendente,menikkedesto
mindreerderennødvendigsammenhængmellemdetoibarokken.
Spørgsmålet er, hvorfor den moderne litteraturhistoriske og litteraturkritiske
teoriharværetblindoverfordennesammenhæng,oghvorforBenjamin,derharøje
forsammenhængenidenhistoriskeepoke,ikkeserdeninogenmoderneværker,
herunderhellerikkeidentyskeekspressionismeelleriKafka.3Deter,somomden
historiskebaroks‘enhed’aflabyrintisksanselighedogåndeligogjuridisk-politisk
magttendentieltfalderfrahinandenireceptionenogdensenerelitteraturhistori- skegenoptagelseafbarokken.Dererformentligmangegrundetildette,herunder
ikkemindstdenmodernelitteratursoglitteraturkritiksønskeomatværeabsolu- ment moderne,ogatudskillebådedenteologiskeogpolitiskemagtfraenhversam- tidigæstetisksammenhæng.
Mangemodernelæsningeranerkendermåskenok,atderiKafkaslitterærevær-
“
“
Karen-Margrethe Simonsen | Den barokke lov i Kafkas Processen
1 0 7 kererreferencerbådetiletmagtfuldtpolitiskogjuridisksystem(detØstrig-Ungar-
skeRige,herunderdenØstrig-UngarskeLov,somKafkaselvvaruddanneti)4og
tilenlangjødiskogkristentradition,menatfremhæveabsolutismensogkirkens/
religionensstatusiKafkasværkervoldertilsyneladendeproblemer,nårmanønsker
atforståKafkaienmoderneoptik.5NedgennemreceptionenafKafkagårderen
relativtskarpskillelinjemellemreligiøseogikke-religiøselæsninger.
Kafka synes hverken at være helt moderne eller helt klassisk, hverken helt at
tilhøredeneksperimenterendemodernismeellerheltattilhøredennæstenheden- gangnecentraleuropæiske,jødisk-kristnetradition,ellersagtpåenandenmåde:
Hanerbådeabsolutmoderneogabsolutaltmodischpåéngang.
Detudfordrendespørgsmålbådetilenmodernerelanceringafbarokkenogtilen
moderneforståelseafKafkaer,hvordandentranscendenteåndelighedogabsolutis- menhosdennekanforståssominkorporeretienegentligornamentariskæstetik.
Hvilkenstatushardettranscendente,absolutistiskelagiProcessen, oghvordan
erdetrelaterettillovenogdenbarokkeæstetik?Detergrundspørgsmåletidenne
artikel.
Minpåstandherer,atenfornyetrefleksionoverdetbarokkeelementkangive
enbedreforståelseafdennødvendigesammenhængiKafkamellemdetotilsyne- ladendemodstridendeegenskabervedloven:denslabyrintiske,uforudsigeligeka- rakterogdenssuverænitetogtranscendens.Detteerogsåensammenhængmellem
detfysiske,forførendeogdegraderende,sanseligetrækogdetspirituelle,abstrakte,
utilgængelige.
Domkirken
IProcessenikapitel9erderenscene,sompåkaldersigsærligopmærksomhed.Det
erder,hvorfængselspræstenfraprædikestolenkalderpåJosefK.ogendelig,efter
atK.inæstentolvmånederharsvævetidetuvisseomsindomsudfald,synesat
fældedommenoverham.Idomkirkensnæstenuudholdeligemørketomrum,hvor
K.alleredelængeharventetpåenitalienskkollega,hørerK.pludseligenstemme.
Passagenlyder:
Nuhavdehan[JosefK.]alleredestolenesområdebagsigognærmedesigdetsidsteåbne
stykke som endnu skilte ham fra udgangen. Da var det han for første gang hørte den
gejstligesstemme–enmægtig,skoletrøst.Dentrængtemedlethedgennemdomkirken,
ogdetlødsomhelerummetkunhavdeventetpåden.(Kafka1977,171)6
Præstenråberikketilmenigheden,menråber,udenathansordertilatmisforstå
ogundfly:“JosefK”,hvilketfårK.tilatstandseop.Idennescenesynesheledetla- byrintiskevirvariromanenmedétatophøre:Magtentræderfremogudsigerdom- meniensublim,gotiskscene.Præstensstemmematcherrummetsstorladnepragt:
“detlødsomomhelerummetkunhavdeventetpåden.”
SomaltidhosKafkaerderheretuklartforholdmellemrumogmenneske.Men- neskenehandler,mendeter,somomdereshandlingerforegrebetafrummetselv.
Kirkerummetssublimemagttransporteresdirekteoveripræstensudråb.Hertaler
“
passage | 66 |vinter 2011
1 0 8
ikkekunensimpelfængselspræst,hertalerdenøverstemagtgennemfængselspræ- sten.Mensmagtentaler,erdenimidlertidalleredeisammesekundpåvejtilatblive
dekonstrueret.Menordetdekonstruktionerikkepræcist.Dererikketaleom,at
deleafmagtendestrueres,mensandreopretholdes,elleratmagtenundermineres
indefra.Magtensættesunderpresogforskydes,mendenopretholdesvedsidenaf
denstilsidesættelse.Detteerpræcistbarokkensfigur:Magtenopretholdesmaksi- maltsamtidigmed,atdenundermineresmaksimalt.
Detskerved,atmagtensrepræsentantudskillesframagten,ogdetskerkonti- nuerligtiromanen.Idennesceneskerdetved,atdenpræst,dersyntesatinkarnere
magtenvedatoptrædesomrummetsforlængelseogfældedomoverK,ogsåmå
indrømmesinlidenhed.Alleredepåprædikestolenmåhanheltkorporligtståbøjet,
fordererforlidtpladstilatståoprejst.Dahankommernedfraprædikestolen,
fortællerhanK.,athanersåsvag,athanmåttelåneprædikestolensmagt.Hanvar
bangeforatblivepåvirketafK.,såhanikkekunneråbemagtfuldtafhamogfor- tælleham,athanssagikkestodgodt.OgdaK.prøveratfindeudaf,hvadhanved,
viserdetsig,athaningentingved.Hanhar,somdeforudgåendeadvokater,kun
gisningeromK.’ssag.
Idennesceneblivergotikkenssublimevertikalitetoverlejretafbarokkenslo- gik,derinsistererpåtranscendensensbogstavelighed,omendaltidienforskudt
udgaveogdesudenpådenkorporligegroteskhed.AtK.bliverhenrettetikapitel10
synesatpegepå,atpræsten‘harret’:K.’ssagstodvirkeligdårligtogpræstenmåtte
havehaftenstærkforbindelsetillovenshøjeremagter,mensamtidigmed,athans
ophøjethedbekræftes,ydmygeshanfysisk,ogbogenspåpegningafhansmagtesløs- hedsynesherefterkunatværenødvendigforendeligtatforskydemagtenscentrum
tiletandetsted.7MagteniKafkaeringenting,hvisdenikkeerfysisk.SomGilles
Deleuzepræcistsiger,såopdagerK.,
atnårloveneruerkendbar,erdetikkefordidenhartrukketsigtilbagetilsintranscen- dens,menganskeenkeltfordidenerblottetforenhverinterioritet:deneraltidikontoret
vedsidenaf,ellerbagdøren…ienuendelighed[…].Deteraltsåikkeloven,derudsiges
ikraftafkravenefradenfalsketranscendens,detforholdersignæstenomvendt,deter
detudsagte,deterudsigelsen,derlaverlovunderpåberåbelseafenimmanentmagthos
den,derudsiger[…](Deleuze,84)
GillesDeleuzebrugerintetstedsordetbarok,menhankunnehavegjortdet,forhan
pegerpådendobbelthedafindbyggettomhedogmarkantmanifestation,somerså
karakteristiskforbarokken(jf.ogsåVictorManheimeriepigrammettildennearti- kel),ogpådetfaktum,atdenbarokkelov,somerpåspiliKafkatilsyneladendeer
totaltblottetfordyberemeningogindhold.FradennefornuftigeindsigttagerDe- leuzeimidlertidetmereeksplicitskridtvækfradenhistoriskebarok,idethanhæv- der,atlovenhosKafkasletingentranscendentstatushar.Magtensindholderdens
udsigelse.Deteraleneforatsandsynliggøreoglegitimeresinautoritet,atmagten
måhenvisetilenstørrebagvedliggendemagtogmening.Detteanti-metafysiske
skridteraltafgørendeforDeleuze,ogdeterogsågrundentil,atDeleuzeopponerer
kraftigtmodMaxBrodsplaceringafdomkirkekapitletsomkapitel9.
“
Karen-Margrethe Simonsen | Den barokke lov i Kafkas Processen
1 0 9
Processenerenuafsluttetroman,ogvedKafkasdødlåkunplaceringenafind- lednings-ogafslutningskapitlernefast.DeterMaxBrod,derblandtandetudfrasin
hukommelseomKafkasoplæsningerogudfrasinegenintuitionharbesluttetræk- kefølgenafkapitlerne.DeleuzefølgerimidlertidHermanUyttersprotsforslag,idet
hansiger,atdomkirkekapitletvilleværeplaceretmegetbedreumiddelbartforandet,
dernuerkapitel7ibogen:“Advokaten–fabrikanten–maleren”,dvs.førdenlange
udredningomrettenskorruption(advokaten),denstigendeinvasionafloveniK’s
privatliv(fabrikanten)ogmanglenpåmulighedforendeligfrifindelse(maleren).
Placeringenafdomkirkekapitletsomkapitel9giverkirkenenærespladsifor- holdtildommen,enstatus,somDeleuzeheltåbenlystikkebrydersigom:
DetremestirriterendetemaerimangefortolkningerafKafkaerlovenstranscendens,
skyldfølelsensinterioritetogudsigelsenssubjektivitet.Dehængersammenmedallede
dumheder,dererskrevetomallegorien,metaforenogsymbolismenhosKafka(Deleuze,
85).
Dererenusædvanligstorretoriskenergiiafvisningenafkapitel9’sbetydning,hvil- ketvidnerom,hvorvanskeligtenmodernelæsninghardetmeddetmetafysiske.
Deleuzegårenddaetskridtvidereogopponererogsåmodplaceringenafhenrettel- seskapitletsomdetafsluttendekapitel,enfejltagelse,derifølgeDeleuzeeratligne
meddenhistoriskefejltagelse,detvaratindlæggekapitletompestensomsidste
kapiteliLukretsbogOm tingenes natur.Selvmeddennuværendeoghævdvundne
placeringafkapitel10,såerdenendeligehenrettelseiDeleuze’sforståelseikkeen
endeligresolution,ellerAufhebung,menblotyderligereenforhaling.Henrettelsen
eksekveresiserialitetensnavn,ikkeiåbenbaringensnavn,ogromanenerprimært
enmaskine(enproces)ikke,kunnemansige,etmetafysisktårn.
Deleuze’slæsningindfangermegetafbarokkenssanseligedrivkraft.Problemet
er,athanharendogmegetvanskeligtvedatforklaredenjuridisk-teologiskemagt,
someriromanuniverset,ogsom,selvnårmanmedgiver,atdenermenneskeskabt,
kontinuerligttillæggesenhøjeremagtafdenstyrendepeniheleromanuniverset,
ogikkekunidomkirkekapitlet.Indenforromanuniverseterdennemagt,uanset
hvorgrotesk,begærsstyretogirrationeldenopførersig,heltuomtvisteligttilstede
somenmagt,derliggerhinsidesdetenkeltesubjektoghinsidesenhverfornuftig
forståelse.Hvilkenstatushardennemagt?
JacquesDerridaogdentalmudiskelov
DererhergrundtilatstoppeganskekortvarigtvedJacquesDerridaslæsningaf
“Foranloven”,dvs.denlillehistorie,somfængselspræstenfortællerK.,dahaner
trådtnedfraprædikestolen.Historienerudgivetselvstændigtsomnovelleogind- gårogsåikapitel9iProcessen.Denhandleromenmandfralandet,derkommertil
lovensdør,menafdørvogterenfåratvide,athanikkekankommeindendnu.Man- denventeriårevis.Dørenvogtesafendørvogter,somisigselverfrygtindgydende.
Hanfortæller,atderermangeflereogmægtigeredørvogterelængereinde.Man- denventerhelelivetogbrugerundervejsmangemidlerforatkommeind.Ligefør
“
passage | 66 |vinter 2011
1 1 0
handør,spørgerhanvogteren,hvorforderikkeerandre,derharforsøgtatkomme
indtilloven,nåralleefterstræberloven.Hanfårsvaret,atingenandrevillekunne
kommeindafdennedør,idetdenkunvarberegnettilham,ogdamandenervedat
dø,sigervogterentilsidst:“Nugårjeghenoglukkerden”.
Hvismanforalvorskalforståpræstensrolle,kanmanikkenøjesmedatsepå
situationenudefra.Manmånaturligvisogsåinddragedennelillefortælling.Der- ridaslæsningerisinegenbevidstsnublendeelegancealdelesfnugfri.Dengiver
doganledningtilmindsténanfægtelsehosundertegnede,somjegvilanføreher,
fordijegmener,atdenkangiveanledningtilenskærpelseaf,hvaddetbarokkehos
Kafkaegentligbeståri.IsinlæsningudforskerDerridablandtandetspørgsmålet
omlovensautoritetogtranscendens:loveneslov.IlighedmedDeleuzeharhanfati
spørgsmåletomlovensutilgængelighed,densforhaling,densusynlighed,menhans
formuleringeranderledes:
Whatremainsconcealedandinvisibleineachlawisthuspresumablythelawitself,that
whichmakeslawsoftheselaws,thebeing-lawoftheselaws.(Derrida,192)
Derridaerinteresseretilovenesvæsen.Hanerogsåoptagetaf,hvorformandeni
denlillehistorieikketørgåindafdørenindtilloven,elleridetmindstebeslutter
sigforatudskydebeslutningenomatgåind.Hanlæggervægtpådenførstevogters
udseende,ogkommentererpåbaggrundafenreferencetilFreudhansskarpenæse
ogtatariskeskæg(“thishairypromontory,beforethisabundanceofdarkforestsur- roundingaheadland,anasalpointorprotuberance”,Derrida,195),vedsynetaf
hvilketmandenfralandetmeddetsammebeslutteratudsættebeslutningen.Den- neeffekterifølgeDerridaunheimlich:Derernogetpåéngangvelkendtogtotalt
fremmedovervogterenseffekt.Alleforstårafskyenoverdettatariskeskæg,men
detteskægerdesudeninkarnationenafenmegetværreogutilgængeligmagtbag
vogteren.
Spørgsmåleterimidlertid,omKafkasvogterhervirkeligerunheimlichoghvil- kenstatus,denutilgængeligelovhar.PointeniDerridaslæsninger,atdetnetop
erlovensfravær,dergørskæggetsnærværunheimlich,menforatdennelogikskal
kunnefungere,erdetnødvendigtatinsisterepåenlogiskeksistensmulighedafden
transcendentelov.DeterproblemetiDerridasargumentation,hvilketbliverendnu
tydeligeresidstihanslæsning,hvorhanrelatererdenlillefortællingtildenstekstu- ellekontekstiDomkirkekapitletiProcessen.FængselspræstenernemligiDerridas
læsningsletikkeenalmindeligpræst,dereratlignemeddehåbløseadvokater,som
K.harmødtpåsinvejgennemlovenskorridorer.Hanbliverendirekteinkarnation
afjødisklov.Derridaskriver:
Thispriestisnotonlyanarrator,heissomeonewhocitesorwhotellsastory.Hecitesa
workwhichdoesnotbelongtothetextofthelawintheScriptures,but,hesays,to‘the
writingswhichprefacetheLaw.’[…]ThisentirechapterisaprodigioussceneofTalmu- dicexegesis,concerning“BeforetheLaw.”(Derrida,217)
“
“
Karen-Margrethe Simonsen | Den barokke lov i Kafkas Processen
1 1 1 SomDerridaforklarer,såsvarermandenfralandetsmødemeddørvogtereninden
ihistorien“Foranloven”tilK’smødemedfængselspræstenidomkirkeniProcessen,
hvilketigensvarertillæserensmødemedteksten.Helelov-/tekstsystemeterlige- sometgigantiskkinesiskæskesystem,hvormanhåbertilsidstatfindedeninderste
æskeogdermednøglentilmysteriet.Derridainsistererpå,at“Foranloven”eren
tekst, der kommer fraindledningen til loven og ikke fra loven selv. Men alligevel
sigerhan,atdialogenmellempræstenogJosefK.erentalmudiskdialog,hvorman
heletidensøgerogkommernærmerepåentranscendentsandhedoglov.Selvom
dennelovkunkaneksisteregennemfravær,såerDerridaskonstruktionafhængig
af,atdeneksisterersomet‘logisk’fikspunkt.Derforudfolderhelescenenikirken
sigogsåifølgeDerridaiet“quasi-tabernacularglow”(Derrida,219)ogikkebare,
sommanellerskunnefåindtrykketafibogen,iendårligbelysning.Derridakom- mentererikkedomkirkescenensgroteskhed,f.eks.detfaktum,atK.foratsefæng- selspræstenpåprædikestolenernødttilatsiddemedhovedethelttilbagelænetog
hankommentererikke,atdet,hankalderdentalmudiskedialogmellempræstenog
K.,ligesågodtkananalyseressomenparodipåfortolkninger,derønskeratfinde
fremtilmeningen.
Derridaenderparadoksaltmedatinsisterepåtranscendensensnødvendighed.
Selvomdetskeriennegeretform,såerdetteologiskemedtænktogkommermeget
tætpådet,somDeleuzevrængendekalder‘negativteologi’(Deleuze,82).Deleuze
understregerkonstantbegæretsnærvær,somlovensenesteindholdogunderstre- ger,atlovenstilsyneladendetranscendensereneffektafbegæretogikkeomvendt,
mensDerridapådenandensideinsistererpåattaleomloveneslov,dvs.dentran- scendente force de loi,somgårforudforalleandrelove.
Detteerenaltafgørendeforskel,fordeteriminoptikmedtilatnuancereforstå- elsenikkebareaflovensvirkemådeiKafka,menogsåafhansbarokkestil.
passage | 66 |vinter 2011
1 1 2
BarokkensdobbeltefigurogKafkasanti-sublimeæstetik
Hvis Derrida og Deleuze udgør yderpunkterne inden for et forholdsvis snævert
spektrumafmulighederforatrelateredetsanseligenærværogdentranscendente
bagvedliggendemagt,såkanmanspørge,omderfindesetmidterpunkt,sommå- skerammerKafkasbarokkestillidtbedre.Envisnaturligintuitionellercommon sense vilmåskesige,atDerridaiforhøjgradinsistererpådentranscendentelovs
logiskeeksistens(hvilketenderienformformysticisme),ligesommanpådenan- densidekanmene,atDeleuzeiforhøjgradtrækkerdettranscendenteheltnedi
detjordiskeogdermedannullererdentranscendentelov,selvsomlogiskmulighed,
ogderforblotinsistererpådetsanselige,detperversemv.isigselv.
Opstillingen,viljegmene,erintuitivtrigtig,menalligevellogiskforkert.Proble- meternetop,atmanidenneopstillingikkekanundgåatanskueforholdetmellem
dettranscendenteogdetjordiskesomenslagsfysiskellerideeltbegrebetafstand,
hvormankanværetætterepåellerlængerevækfradettranscendente,menpointen
ibarokken,somjegforstården,ernetop,atdenannullererensådantænkning.
DetlabyrintiskerumibarokkenogiKafkatjenertilatunderminereheleden
substantielleafstandstænkning,somkendesfradetmiddelalderligeuniversogsom
manifesteresidetgotiskekirkerum,ligesomdettjenertilatunderminereideenom
enmuligvejtilfrelseogforløsning.Ibarokkenskerfrelsekunviaautoritetensind- griben.Dereringenimmanenteudviklingsmulighederogingendirektevejtilfrelse
udenomdejordiskeautoriteter.Hvisautoritetenfremtræderilabyrintiskform,bli- verfrelsenderforsværatfinde.Dettebetyderikke,atmennesketikkesøgerefter
frelsen,denerblotikketilgængelig.Derforsigermanogså,atderibarokkeneren
uophørligbevægelse,meningenudvikling.Imodsætningtilensenereromantisk
tænkning,såerdetnetopdenkontinuerligeinsisterenpådenguddommeligemagt,
derhensættermennesketienjordisk,febrilskmelankoli.Dereringenanelsesfuld
fornemmelseafdethøjeste.Barokkenerkontinuerligtbevidstomdenuoverstige- ligeafstandmellemdethimmelskeogdetjordiskeudennogenmulighedformedi- eringogberøring.
Dettranscendenteogdetjordiskeerdermedpåénganguoverstigeligtfjernet
frahinandenogaltidsamtidig.Idetgotiskekirkeruminsisteresderpåselveopad- stigningensommulighed.Denlillemandimenighedenskalfornemme,hvordan
søjlernerejsersigfragulvetogformeligstigerherfradirektemoddethimmelske,
oghvordanpræsten,helliggjortafsinfunktionogrummetsguddommeligeaspi- rationer,hjælperdenmenigemandhenimoddenneopadstigning.Nårgotikkens
arkitektur,udentroenpådenteologiskeopbakning,overførestilenmodernetid,
transformeresdenoftetilsublimstorladenhedogdystermysticisme,sådansomdet
f.eks.kendesfradegotiskeromaner.
MenKafkasæstetiker,ligesomdenhistoriskebarokvardet,enkonstantunder- mineringafdetsublime.Detstorladne,frygtindgydendeoptræderkunigroteskens
formhosKafka,hvilketvisermennesketafstandentildettranscendente.Nårgotik- kentænkeropad,tænkerbarokkenindad.Nårgotikkenbrugerarkitekturentilat
pegepådetjordiskesopstigenmodentranscendentogguddommeligbetydning,så
traversererbarokkendennelogik,idetdenpåénganginsistererpådetguddomme- ligeseksistensogutilgængelighed.Barokkenmedførerbåderadikalskilsmisseog
Karen-Margrethe Simonsen | Den barokke lov i Kafkas Processen
1 1 3 kontinuerligtforsøgpåsamlivmellemdetguddommeligeogdetjordiske;etsamliv,
derudenadgangtildetguddommeligekunkanbliveensøllepromiskuitet,etele- ment,derermegettydeligtiKafka.
Derforkanmanvovedenpåstand,atdetspørgsmålomforholdetellerafstan- denmellemdetjordiskeogdettranscendente,somDeleuzeogDerridastiller,bedst
besvaresgennemenfornyetbarokoptik.Ifølgedettelidtskitseagtigeforsøgpåat
skildreensådanoptik,erderingennødvendigmodsætningmellematiscenesætte
absolutismen i et metafysisk skær og at være moderne. Men det rejser samtidig
spørgsmåletom,hvordandetbarokkeogdetmoderneegentlighængersammen.
Foratsvarepådette,viljeghertageenlilleomvejomkringdetfantastiske,formod- standenmoddetreligiøseerogsåenmodstandmoddetirrationelle,enmodstand,
dersynesdybtintegreretidetmoderne.
Denbarokkelovoglitteraturhistorien
IsinbogomDen fantastiske litteraturskriverTzvetanTodorov,atdetfantastiske
ophøreridet20.århundrede,ogdetophørernetopmedKafka.Detfantastiskeeri
Todorovsbeskrivelsetætpågotikken,idetdeterknyttettildenmuligetilstedevæ- relseafovernaturligekræfterienellersheltnaturligverden,entilstedeværelse,der
fårhovedpersonentilattøve,–forhvilkereglerkanderegentliggøresgældende,
nårderpludseligoptræderfeerogalfer,sendebudefradenguddommeligeorden,
ellersomiHistorien om den tredje tiggermunk,hovedpersonenpludseligmødesaf
enhest,derførerhamtilhimmels?Dissetilsyneladendeovernaturligehændelser
førerlæserenogoftehovedpersonenudienepistemologisktvivl.Detovernaturli- gesfunktionerifølgeTodorovførstogfremmestatbrydeallekendtelove:
Såledesserviendeligihvilkenhenseende,detovernaturligessocialeoglitterærefunkti- onfaldersammen:detdrejersigibeggetilfældeomenovertrædelseafloven.Hvadenten
deteridetsocialelivellerifortællingen,skaberdetovernaturligeselementsindgriben
etbrudisystemetafforudfastlagtereglerogfinderherisinberettigelse.(Todorov,147)
IfølgeTodoroverdenfantastiskegenreenmodernearvtagertildetgotiskeogerpri- mærtknyttettildet19.århundrede,ikkemindstromantikken,menogsådensenere
halvdelafårhundredet.Ikkeudenenvisironiskriverhan,atdenfantastiskelittera- turintetandeter“enddetpositivistiskenittendeårhundredesdårligesamvittighed”
(Todorov,149).Idet19.århundredeudvikledetroenpåenrationelverdensig,men
samtidigoverlevedeenrestaftroenpåenovernaturligorden,sompludseligkunne
fåellersrationellemenneskertilmedétattøve.JanPotocki,NervalogE.T.A.Hoff- mannervigtigeeksempler.
Idet19.århundredeerlovenogdetovernaturligeadskiltfrahinanden.Idet20.
århundrede, siger Todorov, dør det fantastiske, fordi denne dikotomi ødelægges.
Detovernaturligeogirrationalitetenforklaresafpsykoanalysenogdørdermedsom
undergravende magt, eller måske skulle man rettere sige, at den forskydes. Det,
deradskillerKafkasfortællingerfratidligerefantastiskefortællinger,erifølgeTo- dorov,atdenuhyggeligehændelseikkefølger“påenrækkeindirekteantydninger
“
passage | 66 |vinter 2011
1 1 4
somhøjdepunktetpåentrinvisstigning:denerindeholdtiallerførstesætning”(s.
151-152).IKafkasverdenkanmanvågneopogværeetinsekt.Dereringenanelses- fuldesuggestioner,derskerderimodendramatisknaturaliseringafdetfantastiske.
Detfantastiskerykkerindiselvesprogetiforresteplan,somnoget,derikkekan
udskilles.Mankunnesige:Detrykkerindilovenselv.Dererikketaleomensimpel
Verfremdungseffekt,fordeterikkemuligtatseellertænkesigfremtildennaturlige
lovbagfremmedgørelsen.
LoveniProcessenfølgerfraførstefærd,nemligK’sarrestationiførstekapitel,
unormalelogikker,somforlenerdenmedenovernaturligmagt.Denlov,somtil- lader,atmanudenbegrundelsekangåindientilfældigmandshjemogarrestere
ham,harsåsuverænenmagt,atdenfremtræderhinsidesalmindeligfornuft.Her
tilføresdenabsolutistiskemagtmednødvendighedetirrationeltguddommeligtlys,
påenganskekonkretmåde.Denstranscendentestatus,kanmanmedDeleuzesige,
affødes af dens suverænitet, men omvendt er lovens magt uomtvistelig og ubry- delig.Enblotsuverænmagtkantrodsuendeligmagtomstyrtes,entranscendent
magtkanikke,ogiKafkaerloven,uansethvadmanmåttemeneomdensreligiøse
karakter,grundlæggendeuomstyrtelig.
Kafkasværkererderforikkemoderneværker,hvoraltmodischeelementerover- leverienkryptiskform.Deterværker,dermodernisererdettealtmodische,idetde
rykkerdetegentligtirrationelledirekteindihverdagenskonkreteliv.Detlurerikke
imystiskekældreunderdegotiskeslotteellerkirker.Detoptræderpåhvertetgade- hjørneogbagenhverdør,pålofter,imodernelejlighederogiuslelejekaserner.
JegharidenneartikelprimærtargumenteretforatseKafkasomenbarokfor- fatterudfralovensogmagtensstrukturiromanuniverset.Enindvendingmodat
seKafkasomenbarokforfatterkunnevære,athansstiloverhovedetikkeerbarok.
Den er i sin nøgterne, neddæmpede tone langt fra den ekspressive voldsomhed,
somoftedominererdenhistoriskebarok.Denbrugernæsteningenmetaforereller
sammenligninger,somersåhyppigeibarokken,ogdenfremtrædersomenlangpa- rodipåbarokkenshovedfigur,nemligantitesen,somdengørnarafgennemfalske
modsætninger,uendeligegentagelserogserialitet.
OmKafkavillemannæstenkunnesigedetmodsatteaf,hvadBenjaminsigerom
denekspressionistiskegenoptagelseafbarokken:Kafkaovertagerbarokkenstropå
absolutismen,menikkedensekspressivevoldsomhed.
Ikke desto mindre kan man argumentere for, at hans stil låner visse barokke
træk.Vedatkonstruereenlabyrintiskprosamedlangesætningerudenpunktum- mer,vedatcirkleomsittemaudennogensindeatkommedetheltnær,vediover- førtforstandatskriveheltudtilkantenudenatladenogetståtomt,inkorporerer
tekstenbarokkensoverfladiske,ornamentarisketrækoghorror vacuiidetmindste
påindersidenafstilen.Deter,somomKafkasskrift,somDerridaantyderisinlæs- ning,selvbliverenbarokaltertavle,dermedsinviltrestilmereskjuleradgangentil
denindremeningendafslørerden.Ogafogtilblivermanogsåitvivl,omdererno- getbagved,elleromvierfordømttilatfortabesidentommelabyrint.Samtidiger
derentotalundermineringafetblottendentieltdybtsubjektafromantisk-moderne
karakter.
Ibegyndelsenafdenneartikelhævdedejeg,atKafkaoftefremstårabsolutmo-
Karen-Margrethe Simonsen | Den barokke lov i Kafkas Processen
1 1 5 derneogaltmodischpåéngang.Grundentildetteer,athanikkepasserindivores
forståelseraf,hvaddetmoderneer.Detmoderneharaltidgennemskrevettidligere
historiskeperioder,mendeterhyppigereatsedetmoderneidet20.århundrede
somengennemskrivningogforlængelseafromantiskefigurer,enddeteratsedet
somenforlængelseafpræromantiskefigurer.Detsynes,somnævnt,ofteatvære
spørgsmåletommetafysikkensogmagtensstatus,derharblokeretforatsedetmo- derneiKafkasgenoptagelseafbarokken,mendeterdenneartikelspåstand,atder
ikkeernogennødvendighediatsedenneoptagethedaflovenssamtidigeabsolutte
statusoglabyrintiskeformsomumoderne.Voresegentidharnuforlængstpasseret
postmodernismensbestræbelsepåatisoleredetlegendeoglabyrintiskefraenhver
magtstruktur,ogderformådetigenværeinteressantatsepå,hvordandetotingkan
sammentænkesietmoderneforfatterskab.Kafkasmodernitet,setfradet21.år- hundrede,består,somjegserdet,netopisammentænkningenafmagtoglabyrint.
Noter
1 VictorManheimeriDie Lyrik des Andreas Gryphius. Studien und Materialien.Berlin,1904,s.XIII,
herciteretefterWalterBenjamin,Ursprung des deutschen Trauerspiel,s.36-37
2 WalterBenjamin:“Indertheologisch-juristischenDenkwise,diesokennzeichnendfürdasJah- rhundertist,sprichtdieverzögerndeÜberspannungderTranszendenz,diealldenprovokatori- schenDiesseitsakzentendesBarockzugrundeliegt.“IUrsprung des deutschen Trauerspiels,s.48.
3 Benjaminsessay“FranzKafka”handlerisæromdengestiskebevægelsehosKafka,ogdernæv- neseninspirationfraelGreco,menderjævnføresikkemedlovensmagtiKafkasfortællinger.
4 Theodore Ziolkowski har i en særdeles detaljerig artikel argumenteret overbevisende for, at
KafkaiDer ProzessparodiererdenØstrig-Ungarskelov(1997).
5 IfølgeBenjaminerdenteologiskelæsningenaftofremherskendemåderatmisforståKafkapå.
Denandenerdenpsykoanalytiskelæsning.Hvadangårteologiskelæsninger,henviserBenjamin
tilH.J.Schoeps,BernhardRang,GoethuysenogWillyHaas.Benjamin:“FranzKafka”,1996,s.
106.
6 FranzKafka,Processen.“FasthatteerschondasGebietderBänkeverlassenundnähertesich
demfreienRaum,derzwischenihnenunddemAusganglag,alserzumerstenmaldieStimme
desGeistlichenhörte.EinemächtigegeübteStimme.WiedurchdrangsiedenzuihrerAufnahme
bereitenDom!”FranzKafka,Der Prozess,1998,s.216.
7 Forbløffendefålæsningerhæftersigveddetfaktum,atpræstenerfængselspræst:Hvorforer
detikkeenalmindeligpræst,mennetopenfængselspræst,derkanudsigedommen:Deter,som
omdomkirkescenenalleredeerhinsidesdommenogpåvejindistraffen,ogdenumiddelbare
overgangtilkapitel10’shenrettelsesynesatbekræftedette,hvilketermedtilatunderstregeret- tensuoverskueligeproces-karakter,idenforstand,atderermereprocesendprocedure.Fæng- selsassociationenkanimidlertidogsåinfluerepåforståelsenafkirkerummet:Detblivertilet
indelukke,ellermåskeenddaenfælde,somK.ikkekanslippeudaf:lægmærketil,hvormeget,
derergjortudafdetstykkeafgulvet,somadskillerK.fraudgangenogK.’sovervejelserover,
hvordanhanbedstkanslippeud.
passage | 66 |vinter 2011
1 1 6
Litteratur
Benjamin,Walter(1963):Ursprung des deutschen Trauerspiels,FrankfurtamMain:Suhrkamp.
Benjamin,Walter(1996):“FranzKafka.Tiltiårsdagenforhansdød”iFortælleren og andre essays,
oversatafPeterKierkegaard,København:Gyldendal,s.87-123.(Orig.skrevet1934,(trykt1977):
“FranzKafka,ZurzehntenWiederkehrseinesTodestages”inSchriftenII,2,s.409-438,Frankfurt
amMain:Suhrkamp).
Calabrese,Omar(1992):Neo-Baroque. A Sign of the Times,Princeton:PrincetonUniversityPress.
Carpentier,Alejo(1995):“TheBaroqueandtheMarvelousReal”iLoisParkinsonZamoraandWen- dyB.Faris(red.)Magical Realism. Theory, History, Community,DurhamandLondon:DukeUniver- sityPress,s.89-108(essayeterskreveti1975).
Deleuze, Gilles og Félix Guattari (1982):Kafka – for en mindre litteratur, Århus: Sjakalen (orig.
(1975):Pour une littérature mineure,Paris:Minuit).
Derrida, Jacques (1992): “Before the Law” i Derek Attridge, red.:Acts of Literature, New York &
London:Routledge,s.221-252.
Hauser, Arnold (1979):Kunstens og litteraturens socialhistorie, Bd. I, København: Rhodos, (orig.
1953:Die Sozialgeschichte der Kunst und Literatur,München:Beck).
Kafka,Franz(1977):Processen,oversatafH.C.Branner,Rødovre:J.H.SchulzForlag.
Kafka,Franz(1998):Der Prozess,FrankfurtamMain:Suhrkamp(orig.1925:Berlin:VerlagDieSch- miede).
Malmanger,Magne(1998):Barokkens verden,Oslo:Aschehoug.
Maravall,JoséAntonio(1986):Culture of the Baroque. Analysis of a Historical Structure,oversataf
TerryCochran,Manchester:ManchesterUniversityPress(orig.(1975,1980,1983):La cultura del Barroco,Madrid:Ariel).
Todorov,Tzvetan(1989):Den fantastiske litteratur – en indføring,oversatafJanGejel,Århus:Klim
(orig.(1970)Introduction a la Littérature fantastique,Paris:Seuil).
Vedel,Valdemar(1914):“Dendigteriskebarokstilomkringaar1600”iEdda,2,Oslo.
Ziolkowski,Theodore(1997):“TheModernCrisisofLaw”iThe Mirror of Justice. Literary Reflections of Legal Crises,Princeton:PrincetonUniversityPresss.215-240.