Grindsteds første engvandings¬
kanaler 1868-1869
AfHans Erik Eriksen
Engvanding
Engvanding vil sige kunstig vanding afengemeddet formålatforøgeproduktionenaf
græs oghø.Vandettagesfraeksisterendevandløb. Ved atbygge "stemmeværk" på
tværsi bækkeogåer tvingesvandet ud til siderne, hvor detgennemrender, grøfterog kanaler fordeles udoversåstort etarealsommuligt.
Veddevestjyske åer medstortfaldvardermulighed foratopnå særlig gode resultater.
Vedatlede vandet ind i kanaler med mindre fald kunnemankommemegetlangt udi landskabetogvande ikke blotenge, menogsåager oghedejord.
Eng føder ager, hedderet gammelt mundheld. Mere konkret udtrykkes det i Dan¬
marksstatistik, 1885. Hvertønde landmerevandet betødså meget størrekreaturhold
ogsåmegetmerestaldgødning,atder kunne holdes fem tønder land nyopdyrket hede
irimeliggødningskraft. Detsatteskub ihedeopdyrkningen påettidspunkt, hvor bru¬
genafmergelogkunstgødning endnu ikkevarslået igennem.1
Enrico Mylius Dalgas (1828-1894), Detdan¬
ske Hedeselskabs meget virksomme stifter
og førstemand, planlagde efter selskabets
starti1866,udgivelsenafen»Hedegeografi«,
et værk, der skulle rumme alle oplysninger
omhedensnaturligeogbefolkningsmæssige
tilstand. Han havde allerede skrevetto min¬
dre bøger om engvanding og om træplant¬
ning, nugjaldt det om atvise mulighederne
forvirkeliggørelse af disse programskrifters anvisninger.
Grundlaget for denne hedegeografi var Dalgas'egnerejserogiagttagelser. 11867 ud¬
kom første hefte af »Geographiske Billeder
fra Heden«, der omfattede området mellem
Viborg og Herning og vestpå. Andet hefte,
der udkom vinteren 1868, beskæftigede sig medegnenvestogsyd for Herning. Et tredie hefte, der skulle beskrive Ribe amt, blev til- sidstopgivet. Andreopgaver ansås for vigti¬
gere. Alligevel regnes det udkomne for
hørende til dansktopografisk litteraturs klas¬
siske værker.
Sydpå nåede Dalgas kun til Svollibjerg
nord forSønderomme, hvorfra dervarudsyn
over den store hedeslette, som han kaldte Sønderomme-fladen. Han skrev: »...Fra dette Bjerg, der hæver sig 1000 FodoverMidten af
denstoreFlade overskuermandenne i sin Hel¬
hed,naarman harstaaether,ogpaaeengang
DalgasogGrindsteds første Engvandingskanaler 1868-1869 seet ud over 15'AoMiil af sit Fædreland, Alt fladtsom etStuegulv. Næsten Altsortogøde,
saa harmanseetDanmarkssørgeligste Hede¬
egn, saaharmanseetenahlførendeHedeslette i heledensfrygtelige Tomhed.«2 Detfortælles,
atDalgas skulle haveudtalt,athanvanskelig
kunne tænke sigmennesker bo i denne ør¬
ken (se omslagets forsideog s.341).
Sydligst på Sønderomme-fladen ligger
Grindsted sogn, og enkendsgerning erdet,
atnetop dette område i første omgangikke
varmed i Hedeselskabetsplanlægning.Men nårredaktør Har. Skodshøj (1903-1989), der
har skrevet flerebøger omDalgas, ietfore¬
dragpåGrindsted biblioteki 1981kunnegive det udseendeaf, atDalgas ikke havdeinter¬
esseretsig forGrindsted-egnen, daerdeten sandhed med modifikationer.3
Allerede året efter hint udsyn fra Svolli- bjerg gik han helt ind for de første afvan¬
dingskanaler i Grindsted. Det skal dog tilføjes, at initiativet da allerede var taget af folki Grindsted.
Derom skulle denne artikel handle.
Forhistorien
Besynderligt om ikke Dalgas skulle have
mærket sig, hvad farbroderen Carl Dalgas (1827-1883), landvæsenskommissær i Vejle
amt, skrevomGrindsted-Grene sogniamts- beskrivelsen: RibeAmt, 1830. Han skrev: »...
ImidlertidhavedissetoSogne dogenDeel god Engbund langs med den store Aae, der løber
herforbi, oghøistroesværdigerden Flid, med hvilken mansøgerafforøge Høeproduktionen.
Hiin Aae meddertilstødendeEnge, derere om¬
givne af velbyggede Gaarde og af opdyrkede
Markerfrembydeet retbehageligtSyn,somik¬
ke lidetformilder det Indtryk destore Heder,
man harpasseret, have efterladt sig. Men En¬
gene eredesværre ikke afsaadan Betydenhed,
atdesynderlig kunne ophjælpe denmagreJord¬
bund, deromgiver dem; thi Engstrimmelen er smal. Til deopdyrkede Marker langs Aaen eller Engene slutte sig destoreHeder, hvorpaadisse
ogtilgrænsende Sogneere saarige«.4
Detskaltilføjes,atDalgassatte storpris på sin farbroder, både som menneske og som
faglig rådgiver.
Igennemårhundreder har derligget gårde langs de vestjyske åer, ogtakketvære enge¬
ne, hvormannæstenaltid kunne forventeen sikkergræs- oghøafgrøde, har derværetmu¬
lighedforatopretholdeenrimelig eksistens.
Såledesogsåved Grindstedå. Ogsåher-og
forøvrigt ihele sognetvedmindrevandløb- søgte man at »forbedre« engeneved atlave
»stivninger« i åen ogderved lede vandet ud
overde tilstødendeenge.Såtidligtsomi 1802 findesi»Andst- Slaugs Herreders Skjøde og
Pantebog«en»Contract-oprettetimellemos, Christen Pedersen iSynderbyogMorten Pe¬
dersen i Dahl, angåendeenVandstemning i Aaen imellemvoreEnge....« Sammekontrakt indeholdt tillige - hvilketikke var ualminde¬
ligt-bestemmelseromudnyttelsen afetåle- fang indrettet sammesteds. Skøderoggamle
kortviser,atder efterhånden harværetikke så få afsådanneanlæg. Var de i begyndelsen
retprimitive, så har der fundeten hastig ud¬
vikling sted. Bl.a. som resultat af de mange
oplysningsbestræbelser, der i disse år også nåede udpåheden.Nævnes kanenbog: »Vej¬
ledning ved en Gaards Drift i Hedeegne«
skrevetafsognepræstKnud Aagaard i 18115 på opfordring af »Det kongelige Danske Landhusholdningsselskab«. Denne bog var
tilgængelig iegnenslånebogsamlinger.
Udsnitafkortet »Vestjyllands Midterparti« udgivet afDet Danske Hedeselskab ved E.Dal¬
gas1868.Målestok i1:160.000 (Alen). På autoriserede kort be¬
nævnesSønderommefladen i dagGrindsted hedeslette (jvf.
Geologiske kortoverDanmark.
Kortbladet Bække. 1925,side 93).
Endnu i 1830 nævnte Carl Dalgas ikke
større engvandingsanlæg, men derefter er detgået raskfremad. Ved udnyttelsen af de
størrevandløbs stærke fald kunne man,ved
atlave »stemmeværker«oglede vandetudi grøfter med mindre fald, ikke alene nå udi højereliggendeenge, menogså ud iager- og hedejord.Detlød godt,meni praksisvardet
forbundet medmangeproblemer, hvoraf det
størstenokvargrøfterne. Jolængeremanvil¬
le nå ud,jo flere lodsejere kom det til atbe¬
røre. Hergjaldt detførstogfremmestomat indgå overenskomster lodsejerne imellem.
Etandetstortproblemvarfordelingen afvan¬
det fragrøfterne. Ingen måttefølesig forfor¬
deltHerkrævedesbetydelig teknisk indsigt
Etstortskridtpå vejenmod enløsning af
disseproblemer blevtagetden20. Maj 1852, hvor syvlodsejere øst forGrindsted stiftede
enforeningmedengvandingsomformål: »Vi
underskrevneBeboere haveanlagt en Vands¬
tivning iEskild Eskildsens EngpaadeneneSi¬
deogHans Peder Hansenspaa den anden Si¬
de, begge heraf Hinnurn By, Grindsted Sogn.
Denne Vandstivning,someranlagtogbetalt af
osAlle bliverfor Fremtiden atvedligeholde af
osAlle uden Hensyn til Engloddernes størrel¬
se...»
Herefterfulgtebeskrivelser af, hvilke grøf¬
terder skulleudgå fra stivningensamtregler
forvandetsfordelingogbenyttelse.
Dervarflere tilløb til foreninger med det
DalgasogGrindsteds første Engvandingskanaler 1868-1869 overordnede formål atfinde frem til etnød¬
vendigt,rimeligtsamarbejde,mendet voldte
fremdeles store vanskelighederat blive eni¬
ge.Ogvarmanendelignået såvidt, kneb det
ofte med den renttekniske kunnen vedpro¬
jekteringen og anlæggelsen. Og så kunne
manbegyndeforfra.
Tilbelysningafheledenne periode afeng¬
vandingens historie findes et stort, men for
en stordeluoverskueligtmateriale i form af kontrakter og indførelser i skøder samt i Landvæsenskommissionens arkiver i Lands¬
arkivetiViborg.
Landvæsenskommissionenvar en amtslig institution, der iforlængelse aflandborefor¬
merne skulle træffe afgørelser i sager ved¬
rørende udskiftning, udstykning, vandløb, hegnm.v.
Grindsted å rummede større muligheder endlodsejerne kunnemagte.Tidenvarinde
tilatgånyeveje.
DetdanskeHedeselskab
Den28 marts1866stiftedes Det danske He¬
deselskab med det formålatfremme heder¬
nes frugtbargøreise i retning af plantning, engvandingogmosekulturer.Ibestræbelser¬
nepåatudbrede kendskab til virksomheden udnævntes »forretningsførere« (tillidsmænd
ville manvel sige idag). For RibeAmt blev det landvæsenskommissær N. C. Simonsen (1827- 1883),Trøllundgaard, Hejnsvig. Med
et brev fra Dalgas, dateret d. 8. Maj 1868, modtog han 30 eksemplarer af Hedeselska¬
betsårsberetningfor 1867. Den indeholdtgo¬
de beskrivelser af selskabetsengvandingsfo- retagender,specielt vedKarup å.
I embeds medfør var Simonsen blevet kendt med mange vandingsinteresserede
lodsejere i Grindsted sogn, med en enkelt, sognefoged og gårdejer Jens Ander¬
sen,(1815- 1879) Morsbøl, var han desuden personligven,såhereruden tvivl talt Hedes¬
elskab i defølgendeuger.
Deltager i debatten hargivetvis ogsåværet A. Chr. Andersen, (1825-1920), der nylig var
flyttet til GrindstedsognfraVorgod, hvor He¬
deselskabet allerede var langt fremme med
etengvandingsprojekt. A Chr. Andersen blev
senerevalgttilbestyrelsen. Forhandlingerne
endte med, atman ved en skriftlig overens¬
komst stiftede et interessentskab med det formålatudnytte Grindsted ås vand sågodt
sommuligtogatsøgeHedeselskabetsstøtte hertil.
Denne skriftlige overenskomst eksisterer
næppemere.Detgørtil gengæld hele den ef¬
terfølgende brevveksling mellem Hedesel¬
skabetogGrindsted. (Brevkopibøgerogind¬
gåede breve
i^ Hedeselskabets arkiv. Er-
hvervsarkivetiÅrhus)
I skrivelse dateret4.Juni 1868anmodede N.C.Simonsen på sognefoged og gårdejer JensAndersen, Morsbølogkroejeroggård¬
mand Thomas Poulsen, Grindsted, samt 18 andre beboeres vegne Hedeselskabet om støtte til et engvandingsprojekt ved Grind¬
sted å ilighed med anlægget ved Karup å.
Dette brev gengives i sin helhed, da det, forudenatvære engod situationsbeskrivelse, ogsåer etaktstykke, der betegner en mile¬
pæli hedeopdyrkningens historie på Grind¬
stedegnen.
»DaSognefogden for Grindsted Sogn, Gaard- ejer Jens Andersen af Morsbøl og Gaard- og Kroejer Th. Poulsen i Grindstedsamt18andre Lodsejere i detteSogn medenskriftlig Overens¬
komsthave dannetetInteressentskab med det
vigtige Formaalatgjøre, hvad derstaari deres Magtfor snarest muligtatfaa deres vedHo¬
vedvandløbet i GrindstedAa beliggende Enge frugtbargjorte vedpaaenhensigtsmæssig Maa-
deatbenytte dette Vandløb til Engvanding, og da dette Interessentskab tillige er bygget paa den sikreForhaabning, atdetdanske Hedesel¬
skab vilstøttedette medBistandogVejledning i Lighed med hvad derersketandetsteds,saatil¬
laderjegmig, ifølge Anmodning, i denne An¬
ledning ærbødigstatudtaleFølgende: Naar der
ihosfølgende Andragendefor bemeldte Interes¬
sentskab anføres, at Agerbruget i Grindsted Sogni dette sidste halveAarhundredesnarere har været iAftagende end i Tiltagende da er
dettevist nokfuldkommen sandt, ogRigtighe¬
denherafbestyrkes derved,atFolkemængden i
detteSogn ikke ervæsentligforøget i dettean¬
førteTidsrum. Visterdeti alt Fald,atman ik¬
ke ser SporafdetteFremskridt i Agerbruget,
som derimod er saa øjensynlig i det øvrige
Land.Hovedgrunden hertilerdels saavel Mul¬
djordenssom Undergrundens storeSandholdig-
hed baadepaaAger-ogHedelandet,ogdelsdet¬
te, atdenflade Slette som Grindsted Sogn og den størsteDelaf Grene Sogn indtager, mang¬
ler aldelesMergelogLeer. Danude herværen¬
deVeies længdeogøvrigeBeskaffenhed forhin¬
drer GrindstedsognsBeboere i atforbedre og udvide deresAgerland ved at købe Mergel og Kalkjord iNabosognene, saalængeenJernbane fra Vejletil Varde ikke eksisterer,saa erdetna¬
turligt,atdenuforAlvorsøgehen til denHjælp
som Grindsted Aaesfrugtbare Vand kan yde
dem. Denne rige Hjælpekilde har, skjønt den bestandigflød forbi deres Dør, doghidtilværet utilgængelig for disse Beboere, delsfordi den første Bekostning ved et hensigtmæssigt Eng- vandingsanlæg syntes dem uoverkommelig,
Vildvanding i Sdr. Omme påGrindstedmuseumseng- vandingsdag 1977. (Foto:Dorte HaahrCarlsen)
delsfordiEnighedom enfælleslovligBenyttel¬
seafVandet ikke kunnetilvejebringes.
Nu erdet endelig lykkedes nogle energiske
Mændattilvejebringeensaadan Enighed be¬
grundet paa haabet om det danske Hedesel¬
skabs velvillige og virksomme Understøttelse.
ManernemligenigeommedSelskabetsHjælp
at ville optage Vandet af Grindsted Aa i en
længdeaf8.300AlenafdensLøbfraGrindsted Bymodvest,og man haaberatbliveenigeom atoptage etligesaalangtStykkeafAaen umid¬
delbartnedenforEegBysJorder.
DalgasogGrindsteds første Engvanditigskanaler 1868-1869 Under mit Tilsyn med den aarlige Oprens¬
ning af dette Vandløbharjeg, i Betragtning af
dette Vands Frugtbarhed og dette raske Fald forbi destore, men lidetbærendeEngstræknin¬
ger,ofte tilskyndetde mødte Lodsejereatdanne slige Engvandingsforeninger.
Determig derforogsaa enkærpligtatanbe¬
faleherfølgendeAndragendepaa det allerbed¬
stetil det danske HedeselskabsgunstigeImøde¬
kommen ogvirksommeHjælp, saa atdet dels stillersig i Spidsen for Ordningen afhele dette Foretagendeogsnarestmuligt hertil foretager
etforberedendeSkridtogstraks foranstalterat
eti Forhold til OmfangogEgnens Fattigdom passende Pengetilskud, nemlig af det Classen- ske Fideicommisfond maatteblive anvendt til Foretagendet i Lighed med hvad derf.Aa. blev ydet til Interessenterne i Kanalanlæget ved Karup Aa«.
Trøllund den 4.Juni1868. N.C. Simonsen.
Tillidsmandfor Ribe Amts Hovedvandløbsdi- strikt.
Hvordan anmodningen fra Grindsted om støtteerforhandlet, kan ikke siges,da Hede¬
selskabets ældste forhandlingsprotokoller åbenbart ikke findesmere, mensvaretlod ik¬
keventepå sig.Allerede den12.junimeddel¬
teDalgas,atder fra Hedeselskabets side ville blive sendt en teknisk kyndig mand, som i løbet af sommerenville projektere kanalan¬
lægget på Hedeselskabets bekostningpåden betingelse, at Interessentskabet ville stille nødvendigt mandskabogbefordring til rådig¬
hed. Endvidere badDalgasomatmåtte fåop¬
givetnavnenepåtokontaktpersoner,somHe¬
deselskabets mand kunne henvendesigtil.
Også dette brevgengives i sinhelhed, da
det er et interessant eksempel på, hvordan
Hedeselskabet reagerer på en henvendelse
fra et interessentskab, det ikke selv havde ståetfadder til.
»IAnledning afDeres ærede Skrivelse af 4.
Juni og vedlagte Andragende fra og Overens¬
komst imellem en del Beboerelangs Grindsted
Aaangaaende Engvandingskanalerved Hede¬
selskabets Medvirken undladervi undertegne¬
deBestyrereaf Hedeselskabet ikkeatmeddele,
atderherfra skal blive sendtenteknisk kyndig Mand,somi løbet afdenne Sommer vil projek¬
tereKanalanlægget saaledes, atudgifterne ved Projektetsaffattelse vil blive afholdt afHedesel¬
skabet, mendogpaaden Betingelse,atInteres¬
senterne i Kanalanlægget leverer de fornødne Daglejere til Nivellering og Opmaaling og præstereden nødvendige Kjørsel,somProjecte- ringsarbejdet giver Anledning til. Ligeledesud¬
bederviosopgivet tvende aflnter-essenternetil
hvem vedkommende Ingeniør kan henvende sig medRekvisition af Mandskab og Vogn, og
som tillige kunne være Mellemmand mellem
SelskabetsBestyrelseogde øvrige Interessenter navnlig i anledning af de endelige Overens¬
komstersAffattelseogGeneralforsamlingers Af¬
holdelse. SaasnartProjectet erfuldført og en OverenskomstaffattetpaaBasis heraf, vil Pro¬
jektetog denne Overenskomst blive fremsendt
til Indenrigsministeriet, der harDispositions¬
ret, det Classenske Fideicommisfonds, og der skal dafra Selskabets Side blivegjort Indstil¬
lingometpassendeTilskud til Kanalanlægget.
Deres æredeSvarpaaomBeboerne villegaa indpaaatlevere MandskabogBefordringved Projektets Affattelse udbedes. Forsaavidt Ma¬
trikelskort havesoverdeEjendomme, derville
blive berørteaf Kanalanlægget, bedes de sna¬
restmuligt sendte til Hovedkontoreti Aarhus«.
FMourier-Petersen,E.M. Dalgas.G.Morville
Grindsted1876 setfranu¬
værendeVestergade mod
øst.Midt i billedet kroen ogkredslægeboligenfra
1840'erne-idag Grind¬
steds ældste hus indrettet tilmuseum.
Hr. GaardejerN.C.Simonsen, Trøllund,pr.
Heinsvig/pr. Kolding
N.C.Simonsenkunne den22junisvare,atin¬
teressentskabetvar villig til at gå indpå de
stillede betingelser. Til mellemmænd blev udpeget sognefogedoggårdejerJensAnder¬
sen, Morsbøl og kromand og gårdejer Th.
Poulsen, Grindsted.
Projektet
Foruden det tekniskeengvandingsprojekt fik
Hedeselskabets folk tillige til opgave sam¬
men med interessenterne at udarbejde for¬
slag tilkontraktfor Interessentskabet Dette arbejde tilligemed forslag tilerstatninger,ud¬
giftsfordelingerm.v. blev afsluttet 26august ogunderskrevetaf 24 interessenter sendt til herredsfogeden, justitsråd Saxild med an¬
modningomgodkendelse påetlandvæsens- kommissionsmøde. Enighed om disse ind¬
stillinger blev afmange betegnet som intet
mindre endenbedrift-langtstørreend den
tekniskeprojektering.
Den 16. September rykkede Dalgas for
indkaldelse til dette møde ogunderstregede
»...atdeterafVigtighedfor Interessenternei Kanalanlægget, atMødetafholdes saasnart
sommuligt.«
Herredsfogeden, justitsråd Saxild, indkald¬
te saa i skrivelse af 14. Oktober 1868 ... en¬
hversomharnogensomhelst Interesse i det paatænkteogprojekteredeKanalanlæg...»til
Landvæsenskommissionsmøde tirsdag den
6. November1868,Formiddag kl. 11i Grind¬
sted Kro«.
Jens Andersen, der blev Interessentska¬
betstalsmand, lå heller ikke pådenlade side.
I etbrev til Dalgas dateret den 20. oktober,
altså inden projektet var godkendt, oplyste han, at arbejdet med kanalgravningen var
»bortliciteret underHaanden,ogDebehøver altsåikke sende de omtalte Conditioner... Ka¬
nalgravningen er flere steder i fuld Gang«
DalgasogGrindsteds første Engvandingskanaler 1868-1869
Grindsted skole. Opført 1835.Her holdt Det dan¬
ske Hedeselskab sit4.års¬
møde i 1869.
skrev hanvidere, »oghvis Vinteren vil blive nogenlundeerder Haabom,atAnlægget kan
blive færdig tilJuni næste Aar. Dogtrorjeg
det ville fremmeArbejdet betydeligt dersom
Hedeselskabet kunne findeenkyndig Mand
tilathave detnødvendigeOpsyn.«
IetbrevtilLandvæsenkommissionenoply¬
steJens Andersenatindkaldelse til mødetvar
bekendtgjort på kirkestævne ved Grindsted kirke den23. oktoberog1.november.
Kommissionsmødet
Detmedspændingogforventning imødesete
landvæsenskommissionsmøde fandt så sted
som indvarslet den 6. november 1868under
herredsfoged justitsråd G. Saxilds forsæde.
Punkt1påden iøvrigtmegetlangeog om¬
stændelige dagsorden, som der ikke er
grund til atgå i detaljer med her, angavfor¬
målet med mødet »BedømmelseogAfgørel¬
seafalleTvivlsspørgsmål, dermuligenmaat-
terejse sig i Anledning afetpaatænkt Kanal¬
anlæg til Vanding afArealer ved Grindsted
Aa.«
Punkt 5 på dagsordenen var: »Forslag til Kontrakt med de Beboere, som lide Skade vedKanalanlægget...«
Syvlodsejere »...erklærer herved,atvi tilla¬
deAnlæggetafovennævnteKanalstrækning
gennem vorEjendom mod aterholdeErstat¬
ning for den derved tilføjede Skade, hvilken Erstatning, forsaavidt almindelig Overens¬
komst ikke kan opnaas,vilværeatfastsætte
paa lovlig Maade ved Taxationsmænd ud¬
meldt af Retten«.
Fire lodsejere »som lide Skade ved Op- stemning afVandet bag begge Stemmevær¬
ker« forbeholdtsig,atInteressentskabetsør¬
gede forbortledning afdet skadelige vand.
Derudover var der flere mindre betydende
sager.
Udsnitafmålebordsblad U8 Grindsted/V8Eg. Målt1870.1:20.000(alen). 1.Øverste stemmeværk ved Vester¬
brogade. 2: Nederste stemmeværk, hvoråenstøder til nuværendeEngsø.
Punkt6drejedesigomgodkendelseaf for¬
slag tilkontrakt mellem interessenterne. Det
lød iuddrag:
»ViundertegnedeGrundejereiGrindsted Sogn,Slaugs Herred Ribe Amt, erklærer her¬
ved,atvipaaegenBekostning ville udføreog i Fremtiden vedligeholde de af Hedeselska¬
betprojekterede fireVandingskanaler langs
Grindsted Aa mellem Præstegaardens Jord
ogGaardmand Chr. Jacobsens Jord, ogallei ForeningdanneetVandingsinteressentskab,
dog saaledes,atUdgifterne til de tvende Ka¬
nalanlæg Nord for Aaen savel ved deres An¬
lægsomved den fremtidigeVedligeholdelse
fordelespaa Interessenter der erholde Van¬
ding Nord forAaen, ogUdgifternetil Kana¬
lerne Syd for Aaen fordeles paa Interessen¬
terneSyd for samme. Udgifterne een Gang for alleogiFremtiden ved detoprojekterede
Stemmeværker fordeles mellem Interessen¬
terneNordogSydfor Aaen isammeForhold
somVandet
DalgasogGrindsteds første Engvandingskanaler 1868-1869
tomme=3,137cm.
Vandfordelingen udføres i Forhold til Van- dingsarealetsaaledes, athver Tønde Land af Vandingsarealet erholder lige meget Vand.
Denne Vandfordeling udføres ved Hjælp af Tude, som er anskaffet for egen Regning,
men somnedlæggesfor fælles.
Vi Interessenter sammenkaldes en gang
omAaret tilenGeneralforsamlingogvælger
hvert tredie Aaren Bestyrelse....
Bestyrelsen vælges ved simpel Majoritets- beslutningogskal bestaa aftre,hvorafenkan
være uden for Interessentskabet. Bestyrel¬
senvælgersinegenFormand. En trediedel af Interessenterne eller fler er berettiget til at
forlangeenextraordinær Generalforsamling
sammenkaldt Bestyrelsen bemyndiges til ifølge dennevorUnderskrift, efter deres bed¬
ste Skjøn, at lade det af Hedeselskabetpro¬
jekterede Anlæg udføre paa vorRegning ef¬
ter Omstændighederne ved licitation eller Bortlicitering eller Bortakkordering under- haanden, saaatKanalerne kunneværefuld¬
ført1.MajogStemmeværkerneinden 1. Juni
1869.TilDækningafde hertilhørteUdgifter forpligte vi os til at indbetale Halvparten af
vorAnpart iAnlægsudgifterneinden 31 De¬
cember dette Aar og resten inden 1. Maj 1869,medmindre det skullelykkes Bestyrel¬
senattilvejebringeetLaan, i hvilket Tilfælde Bestyrelsen bemyndigestil efter bedste Tyk¬
keatformindskevorIndbetaling.
Vibemyndiger dernæstBestyrelsen tilpaa vore Vegne at tilvejebringe flere Laan, hvis samlede Størrelse dog ikke maa overstige
Stemmeværk underbygningøstfor Grindsted. Foto 1913. Fremgangsmåder densamme somi 1869
2.500Rigsdalerogforpligteviostilatudste¬
de Obligationer, hvorved viAlle for Een og
Eenfor Alle indestaar for LaanetsTilbagebe¬
taling indentoAarfra 11 DecemberTermin dette Aaratregnemod4indtil5%iRente.
Endelig bemyndige vi Bestyrelsen til for Ribe AmtatbegjæreenLandvæsenskommis-
sionnedsat tilAfgørelseafalle Stridsspørgs-
maal iAnledning af Kanalernes Anlæg lige¬
som vi bemyndiger Bestyrelsen paa vore
Vegneatafslutteretsgyldige Forlig ved Land-
væsenskommissionsmødet«
Underskrevet af 24 lodsejere Grindsted d.
26.august1868.
Tilsidst hedder detiprotokollenfor mødet
»Paa HedeselskabetsVegnemødteIngeniør¬
kaptajn Dalgas, Landvæsenskommissær Si¬
monsen,Trøllund ogRequirenterne. Pastor Schierne mødte paa Præsteembedets Veg¬
ne....«
»løvrigt meldte Ingen sig som havde Ind¬
vendinger at gjøre imod Udførelsen af det
omhandledeKanalanlæg.
Efteråt Kommissionens Medlemmer hav¬
degjortsig bekjendt med de fremlagte Pla¬
ner, Kontracterog Kort,og efterathave be¬
set de stedlige Forhold, saavidt fornødent gjordes, samt selv Intet havde at erindre
DalgasogGrindsteds første Engvandingskanaler 1868-1869
Detfærdige stemmeværk-Etstigbord mindre end på tegningen.
imod det hele Anlæg, fandt Kommissionen ingen Betænkelighed ved, især da ingen in¬
denfor Interessentskabet staaende Lodsejer har fremsat nogen Indvending, at meddele
sin Stadfæstelsepaadet hele Anlæg«.
Thieragtes:DetomhandledeKanalanlæg,
saaledes som det betegnes i de fremlagte Kontrakter,ArbejdsplanerogKortbør nyde Fremme.«
Saxild, H. Adolph,Styrup/ Dalgas, N.C.Si¬
monsen, Jens Andersen, Chr. Jacobsen, AChr. Andersen.
Sidst udbad Dalgas sig paa Hedeselskabets
vegnede fremlagte kortogtegninger.
En fuldstændig afskrift af mødereferatet i Slaugs Herreds Landvæsenskommissions- protokol indleder forhandlingsprotokollen forSønderby, Horsbøl, GrindstedogModvig Engvandingskanaler, der findes iLokalhisto¬
riskArkiv, Grindsted bibliotek.
Sønderby kanal. Et stykke udgør i dag kanalen, der le¬
der vand ud til GrindstedEngsø.
Virkeliggørelsen
Efter Landvæsenkommissionens anbefaling af projektet forestod nu virkeliggørelsen.
Men snart opstod økonomiske problemer,
somden 15. november 1868 fikJensAnder¬
sentil, påbestyrelsensvegneatminde Hede¬
selskabetom dettilskud,man havde stillet i udsigt fra Det ClassenskeFideicommis.
Forventningerneomdette tilskudvarihøj grad medvirkende til enighed om starten af
interessentskabet.
Uden dennestøttevilleudgifterne til kanal¬
anlægget blive endog meget byrdefulde for lodsejerne, ikke mindst når man tog i be¬
tragtning, at årets høstudbytte havde været usædvanlig ringe.
Igen den 15. november skrev Jens Ander¬
sentilHedeselskabetNumedetandragende
omøkonomiskhjælp-til trods for,atder alle¬
redevaropnåethenstandmed betaling forar¬
bejdet til 1.april 1869. De fire broeroverka¬
nalerne undersognevejen fra Lofttil Morsbøl
varblevetmegetdyrereend beregnet,ogbe¬
boerne havdeintet,de kunnesælge. Til sidst
badJensAndersenom en udskrift af Hedes¬
elskabets udgiftsberegning af jordarbejdet,
foratfåetbedre overblikoversituationen.
På dette svarede Dalgas meget kort den
24.november: »denforlangte Liste følger her¬
med.AndragendetomStøtte skalenaf Dage¬
neafgaatilMinisteren.«
Derfindes ingen samlede regnskaber be¬
varet fra projektets udførelse. Til gengæld
findes de meget udførlige arbejdsbeskrivel¬
ser forsynede med detaljerede prisoverslag,
som devarfremlagt ved kommissionsmødet den 6. november. Disse, der er indført i de
nævnte forhandlingsprotokoller, giver gode mulighederforindsigtidentekniske side af anlægget.
Selveprojektet bestodaftoafsnit Stemme¬
værkerne, der skulle »stemme«vandetopså det løb ud i dehøjereliggende kanaler,ogka¬
nalerne,som skulle lede vandet videre til in¬
teressenterne.
Stemmeværkerne
Stemmeværkerne byggesfrabred til bred i åløbet medetbundstykke aftræog en over¬
liggerligeledes aftræmedengangbro, hvor¬
fra man kunne håndtere »stigbordene«, der skullesættesi åen. Disse må ikkeværebre¬
dere, end atde selv under hårdtpres kunne betjenes med håndkraft (ses.347ff).
Detøverstestemmeværk, der skullebetje¬
ne Sønderby og Grindsted kanaler, skulle bygges i Grindsted (ca 20 meter øst fornu¬
værende Vesterbrogade). Overslagsbereg¬
ningerne viste, atder skulle bruges materia¬
ler for230Rigsdaler,ogatarbejdslønnen ville
beløbesigtil50Rigsdaler, i alt 280 Rigsdaler.
Det nederste stemmeværk skulle bygges
vedModvig (hvor Grindsted å i dag støder til
Engsøen) ogforsyne HorsbølogModvig ka¬
naler.Detteville koste 300Rigsdaler.
o
Kanalernesyd for Aen
Sønderby kanalskullegåfraøverste stemme¬
værk tilJensAndersensgård i Morsbøl (nu Museumsgården Karensminde)
Længde: 6.107 alen.
Bredde:Fra 4'Afodtil1fodog8tommer.
Dybde:Fra 2fod til1fodog8tommer.
Fald: Fra1:3.000til 1:1.500.
Vandføring. 24Kubikfod i sekundetfrabe¬
gyndelsen.
Vandingsareal: 71 tdr.landeng og ager.
Overslagsberegning: 633 Rigsdaler og 24 Skilling.
1 1870blev dergraveten nykanal medmin¬
dre fald. Derved forøgedes vandingsarealet
med 21 tdr. land.
Horsbøl kanalskullegåfra nederstestem¬
meværkligeledes tilJensAndersens gård.
Længde:3.407alen.
Bredde: fra4fodog3tommertil 1 fodog8
tommer.
Dybde:Fra 2fodog2tommertil1fodog8
tommer.
Renderaftræmåtte oftetagesi brug ved overførsel af vandfraenparcel tilenanden. Evt. ogsåoveråensom vistpå billedet.
DalgasogGrindsteds første Engvandingskanaler 1868-1869
Tud tilvandfordelingtegnetaf ingeniør Brønsted. Ved vandingflyttes skodden hen i kassen tilvenstre,så vandet ikke løberlige igennem,menovenud.
Fald:Fra 1:2.500til1:1.600.
Vandføring: 14 kubikfod i sekundet Vandingsareal: 34 tdr. land eng og ager.
Skal ikke vande de første 5-600 alen, daen¬
gen her skal vandes fra øvre kanal. Vandet føresovernedre kanal i trærendersomlodse¬
jerne selv skal bekoste ogvedligeholde (se billedes.351.
Overslagsberegning: 366 rigsdaler og 32 skilling.
Kanalerne nord foråen
Grindsted kanal fra øverste stemmeværk tiljerrig
Længde: 6.575 alen.
Bredde:Fra 7fodog6tommertil 1 fod.
Dybde:Fra 2fodog4tommertil1fodog8
tommer.
Fald:Fra 1:3.000til1:1.500.
Vandføring:21kubikfodisekundet.
Vandingsareal:53tdr. landeng og ager.
Overslagsberegning:964rigsdaler.
Modvig (Møvig) kanal fra nederste stem¬
meværk til forbiJerrig Længde:3.400alen.
Bredde: Fra4fodog6tommertil 3 fodog 3tommer.
Dybde: Fra 2 fodog2tommertil 1 fodog8
tommer.
Tud konstrueretafingeniør Brønsted. Har i følge stadsingeniør Kai Jacobsen stået vedÅd¬
alen1,Grindsted. Fotoca. 1915.
Fald: Fra 1:2.500 til 1:1.600.
Vandføring: 14kubikfodisekundet.
Vandingsareal: 46 tdr. landeng og ager.
Overslagsberegning: 567 rigsdaler og 64 skilling.
Grindsted ås fald fraøverstestemmeværk til Egbroeri dag1:930ellernetop10meterpå
de 9,3 kilometer. Menneskelig aktivitet har ødelagtdet naturlige fald på de første kilome¬
ter,menfor 130 år siden har deøverstekana¬
ler ved opstemning allerede efter den første
kilometerligget 1,5 meter over åens vands¬
pejlogdermedpå vej udidetomgivneland.
TilsammenligningerfaldetfraMorsbøl bro
tilEgbro1:913.6
Denævnteoverslagsberegninger byggede på »tabeller« inddelt i »stationer«, hvor der
forhver kanal alen for alen blevgivet instruk¬
tionervedrørendeanlæggelsen. Foruden sel¬
vejordarbejdet tunneller, sluser, broerogek¬
sisterendegamle anlæg,somder skulletages hensyn til,menikke tuder.
Tunnellerne skulle ledetværgående, min¬
dre vandløb under kanalen ud i åen. Grind¬
stedvariden henseende megetheldigt stil¬
let,idet der i heleprojektet kunvarfåubety¬
deligetilløbtil åen.Udløbssluserneskulle vir¬
ke delssomsikkerhedsventil under voldsom¬
me regnskyl, dels muliggøre kanalens tøm¬
ningvedrensningeller udbedringafskader.
Forgravning af grøftertil tunnellerogud-
løbssluser blevberegnetettillægpå 68rigsd¬
alerog32skillingforkanalerne nordfor åen
og46 rigsdaler og 40 skilling for kanalerne syd foråen.Stemmeværker, kanalerogdertil
hørendegrøfterskullesomnævnt,bekostes
af interessenterneselviforhold tilvandingsa-
realet.
Jordarbejdet blev for størstedelen udført af lodsejernes egne folk. Nogle daglejere var der dog. Således skrev Peter Kristensen (1848-1937) i sindagbog 1868: »Da jegkom hjem til November kom Far ogjeg til atar¬
bejde i Vandingskanalerne først i Horsbøl og derefter iSønderby.Vifik kun24Skillingfor
1kubikfavnJordatopgrave.Detkneb medat tjenetil Føden.«7
DalgasogGrindstedsførste Engvandingskanaler1868-1869
tilledninqsrende
n ii ii II ii ii ii li li ii ii ii ii ii ii ii
>1
Il • —
i"
tværsnit
0 11
r
n ***
H n ii o
|!ii _
ii ii ii n II ii ii
•
2om ::f: :,siere
fangre C
~
pf
ii ii ii ii
«-♦ ii
ii ii ii ii ii
li
i"
nder nder
Tegning afdel aftildannetrygan¬
læg. Fra rislerenderne løberover- skudsvand til destiplede fangren- derogderfra videre til andrean¬
læg eller til åen. Efter Søren Ras¬
mussen:StoreSkjernå kanal.
1985.
Tuderne
Tuderne, der skulle fordele vandet fra kana¬
lerne ud tillodsejerne,varforegenregning.
Ikke destomindrevardetder, heleanlægget
skulleståsinprøve. Derskulleværevand til alle-ingen måtteføle sig forfordelt,ogderfor
varHedeselskabet altidbehjælpeligmed råd
ogkontrol. Tilatbegynde medblev der eks¬
perimenteret en del med disse tuder på Grindstedegnen, men omsider blev en kon¬
struktion udviklet afingeniør Brønsted,ansat ved Hedeselskabet fra 1869, den almindelig¬
ste. Og den30. maj 1874vedtogInteressent¬
skabet daogså,atalle tuder skulle omdannes
og nedlægges under Brønsteds vejledning,
ogforde»Interessentersomikke har Tuder¬
ne istandgjort til den 20juni er Bestyrelsen berettiget tilatlade demgøreiStandpåVed¬
kommendesRegning...«.
Det nye var, at vandet skulle strømme ovenud aftuden, som vargravetnedikanal¬
dæmningen. Senere foretrak Brønsted en konstruktion med lige gennemløb, beretter
tømrer Kjær Olesen (1888-1976), der i en menneskealder var manden, der tog sig af Grindstedegnens stemmeværker og tuder,
menikanalerneøstfor Grindsted holdtman
længe fastved den hervistekonstruktion8 (se
s.352ff).
VandforbrugogVanding
Vandet (Vandføringen pr. sekund) fordeltes
melleminteressenterne iforhold til detareal, der skulle vandes. Bredden af tuden skulle
være proportional med den vandmængde,
der skulle ledes igennem. 1 (vand)part = 1 kubikfod vand (ca. 30 liter) krævede en 12
tommerbred tud.
Ved at dividere kanalens vandføring med
det samlede beregnede vandingsareal fik
mandet kvantumvand, sominteressenterne havderettil pr.tdr. land. Ved atgangedette
Vandingsanlæg iengenvedGrindsted. Foto fra 1930'erne. Iforgrunden Grindstedfriluftsbad.
fordelingstal med det areal, der skulle van¬
des, fikman den enkeltelodsejersvandpart.
Man regnede med, at 1 kubikfod vand i se¬
kundet kunne vande4tdr. land-engjord lidt
mere,ageijord lidt mindre.Detervanskeligt
atsigenogethelt konkretomvandforbruget,
især på grund af jordbundsforholdene. På sandjord kunne udsivning betyde et stort
vandtab.
Forskere fraGeologiskinstitut,
Århus
uni¬versitet, har ved Store Skjernå kanal fundet
udaf,atvanding af4tdr. land med1kubikfod
vandisekundetisammenlagt2døgn svarer tilennedbørsmængdepå 85mm.Det giveret svindpå 50%.9
Selvevandingenmåtte interessenterne i de
førsteårselv finde ud af. Hedeselskabets folk
varfuldtoptagetafatmedvirke vedanlægaf kanaler, men man kunne altid få råd ogvej¬
ledning. Forøvrigt udgav Dalgas i 1877 en håndbog på 160 sider »Om Engvanding«.
Foruden praktiske anvisningeropholdt han sigendel ved vandets gødningsværdi.Etom¬
råde, det ville have ført alt for vidtatkomme indpåher.
Såvidt det har kunnet fastslås, ervandin¬
genlige fra begyndelsen foretagetsom over¬
risling. Førstsom»vildvanding«.Detvil sige,
man gravede eller pløjede render i jorden, idet manstadig sørgede for, atvandet fiket
DalgasogGrindsteds første Engvandingskanaler 1868-1869
Vandingsanlæg vedLoft-Morsbølvejen. Foto fraca. 1930.Tilvenstrei billedet museumsgården Karensminde.
naturligtfald. Ændringer kunnemanlet fore¬
tagevedmedenskovlat stoppeenrendeog grave en ny.Denneform for vanding kræve¬
dedog stadig overvågning (ses. 342).
Denovervejendevandingsmåde ved de fi¬
rekanaler har dog uden tvivl været»rygan¬
læg«.Detvilsige,atarealetvarreguleret, så det dannedetagformede bede.Itoppenafdis¬
se bede lavede man så rislerender, hvorfra vandet kunne løbe til begge sider ned i af¬
løbsrender ogvidere til andre bede eller til
åen (ses.354ff).
Vandingsarealetvar somregel deltiparcel¬
ler,somblev vandet påskiftivækstperioden
med undtagelse afnogle uger ijuli måned,
hvor høhøsten fandt sted.
Fordelingen af vandet fraen enkelt tud til anlægoverflere tdr. land kunne voldeproble¬
mer. Detkrævedeplanlægning afettil tider megetindvikletsystem af grøfter ogrender.
Ryganlæg havde den højeste udnyttelses¬
grad af vandet, men til gengæld var an¬
læggelses- og vedligeholdelsesarbejdet me¬
get stort.
På engenenordformuseumsgårdenKarens¬
minde kan endnusesretvelbevarederygan¬
læg.
Repræsentantskabsmøde i Grindsted
Dethar ikkeværetmuligtatfinde udaf,hvil¬
kendato,vandingenerpåbegyndt,mensand¬
synligviserde fastsatte terminer overholdt Derimod vedvi,atHedeselskabet har fulgt arbejdet med storinteresse. Allerede på sel¬
skabets 3. repræsentantskabsmøde i Her¬
ning den 2. juli 1868besluttede man athen¬
lægge næste årsrepræsentantskabsmøde til Grindsted forat se,hvadmanhavde nået. Og den17.marts1869skrevDalgas til Simonsen
iTrøllund foratbede hamværeselskabet be¬
hjælpelig medatarrangeredette møde.
Højstærede Hr. Simonsen. Trøllund
Tørjegbede Dem vise Hedeselskabet en ikke ubetydelig Tjeneste. Bestyrelsen kunne meget ønskeatholdeRepræsentantskabsmødet iaari Grindsted. Vi har tænkt atafholde det i Juni (først i Måneden), atbruge den første Dag til Forhandlingerne ogtil Besigtelse af Kanalan¬
læggene, ogpå den næsteDagat tageovertil Hovborg (hvor Plantagen beses) til Holsted (Alykke Planteskole, Lindknud, Hundsbæk- krat)
Spørgsmaalet er nu, om denne Plan ogsaa ladersig realisere, ogdette tagerjeg mig den
Frihedatbede Dem besvare.
Repræsentanternes Antalermed Bestyrelsen
23. Heraf plejerat møde Halvdelen; af tilrej¬
sende Medlemmerplejer at komme en Snes Stykker. Tror De,at Grindstedkan huse forto Nætterca. 30Mennesker. Kromanden kanjo nokforsyneosmed Spisning,saaatderforsaa-
vidtingenVanskelighederer.
Nogle Senge kan velfaaes i Kroen. Lokaler
tilForhandlingerne kan vel erholdes i Skolen.
Dernæst ville detværeønskeligt,omBeboer¬
nekunnestillederesBefordring til Disposition
MindestenforE. M. Dalgas med portrætmedaljon af billedhuggeren A. Bundgaard. Rejst ved Grindstedba¬
negård i 1919i 50-året for de første vandingskanaler.
Ingenafsløring på grund afuenighed iindsamlingsko¬
miteen. 11953placeret ved VestreBoulevard i Grind¬
sted medfin udsigtover»de blomstrendeenge«.11992 flyttet ud på enhede vedomfartsvejen vestfor Grind¬
sted.
paa den anden Dag,foratføre Forsamlingen
til Hovborg og Holsted. En del Befordringer medtager deRejsende vel nok,mennogle kom¬
merjo medPosten, ogjegantager, atdermaa gøres Udveje for Syv til Otte Vogne. Endeliger det et Spørgsmaal, om de Rejsende kunne i
Holsted delsfaaLogiforenNat, delsfaa Befor¬
dringtil Kolding eller Vardem. m. Skulle det ik¬
ke være muligtatarrangeresig meden Vogn¬
mandsaaledes,athanpaadeneneDaghavde
trea'fire Befordringerdisponible i Holstedfor,
