Danish University Colleges
Aftagerundersøgelse
Ledende bioanalytikeres vurdering af professionsbachelorernes kompetenceprofil Sachs, Therese
Publication date:
2006
Document Version
Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Sachs, T. (2006). Aftagerundersøgelse: Ledende bioanalytikeres vurdering af professionsbachelorernes kompetenceprofil.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
AFTAGERUNDERSØGELSE
NOVEMBER 2006
Ledende bioanalytikeres vurdering af professionsbachelorernes kompetenceprofil
Therese Sachs, 20.november 2006
Om undersøgelsen
Baggrund for undersøgelsen
Nærværende aftagerundersøgelse skal ses som et led i bioanalytikeruddannelsens strate- gi for løbende kvalitetsudvikling af uddannelsen.
Strategien knytter an til Bologna-processen for ”etablering af et Europæisk uddannelses- område”, under hvilken der blandt andet er blevet vedtaget en række standarder og ret- ningslinjer for intern og ekstern kvalitetssikring af deltagerlandenes videregående uddan- nelser.
Aftagerundersøgelsen er startskuddet til de forskellige typer af undersøgelser, som
bioanalytikeruddannelsen vil lancere fremover, og hvor det samlede mål er at få en vifte af værktøjer til at kvalitetssikre og -udvikle bioanalytikeruddannelsen og til at opfange nye behov, som opstår i laboratorieverdenen
Undersøgelsens hovedresultater: Sammenfatning
Undersøgelsens fokus er en afdækning af, hvordan aftagerne – her defineret som de ledende bioanalytikere - vurderer professionsbachelorernes faglige fundament og niveauet for de kompetencer, som professionsbachelorerne i henhold til studieordningen skal have erhvervet sig gennem studiet.
Undersøgelsen viser, at der overvejende er tilfredshed med de nyuddannede professionsbachelorers faglige fundament, idet 74% af de ledende bioanalytikere vurderer det til at være ’middel’ (10%), ’godt’ (58 %) eller ’meget godt’ (6 %), mens kun 6 % vurderer det til at være direkte dårligt.
For så vidt angår niveauet for professionsbachelorernes kompetencer, er det generelle billede, at en væsentlig del af de ledende bioanalytikere har en positiv vurdering af kompetencerne set under et. Imidlertid ligger tyngden af positive vurderinger på de teoretiske og mere generelle akademiske kompetencer, medens især de praktiske kompetencer inden for det laboratoriemedicinske område vurderes negativt, idet over halvdelen af de adspurgte mener, at professionsbachelorernes kompetencer her er
’dårlige’.
Endelig ses en relativ stor forskel i besvarelser alt efter, hvilket speciale de pågældende respondenter arbejder indenfor.
Undersøgelsens metode
Undersøgelsen er lanceret pr. e-mail som et elektronisk spørgeskema med ni spørgsmål, heraf seks baggrundsspørgsmål (spørgsmål om faktiske forhold) og tre vurderingsspørg- smål med 18 underspørgsmål samt mulighed for kommentarer i fritekst.
Spørgeskemaet er sendt til samtlige ledende bioanalytikere1 ved sygehuse på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Disse ledende bioanalytikere udgør således respondent- gruppen.
1 og enkelte steder til chefbioanalytikeren hvor henvist til denne
Den geografiske afgrænsning er foretaget med henblik på alene at inkludere de sygehuse, der med størst sandsynlighed har modtaget dimittender fra bioanalytikeruddannelsen i København.
Navne og e-mails på de ledende bioanalytikere er fremskaffet via www.sundhed.dk under de enkelte sygehuse og afdelinger. Samtidig er der i introduktionen til undersøgelsen blevet opfordret til at melde tilbage, såfremt der var kolleger, som ikke figurerede på hjemmesiderne men rettelig burde indgå i undersøgelsen.
Det har ikke været nødvendigt at supplere respondentgruppen i løbet af undersøgelsen.
Undersøgelsens spørgsmål om kompetencevurdering er randomiserede. Det vil sige, at rækkefølgen af de kompetencer, der spørges til, er tilfældig og ikke den samme i alle ud- sendte spørgeskemaer. Ved randomisering minimeres risikoen for, at der i udformningen af skemaet ligger en (ubevidst) ranglistning af kompetencer.
Undersøgelsens forløb
Efter to tests blev undersøgelsen lanceret den 12.oktober 2006 til i alt 54 respondenter med svarfrist 1. november 2006
Første rykker udsendtes den 30. oktober til 33 respondenter
Anden rykker udsendtes den 3. november 2006 til 22 respondenter med endelig svarfrist den 8. november 2006.
Da lanceringen blev lukket den 8. november 2006 kl. 14 havde:
31 besvaret spørgeskemaet
5 besvaret henvendelsen og tilkendegivet at de ikke ønskede at deltage i undersøgelsen 17 ikke besvaret henvendelsen.
1 ikke fuldført undersøgelsen. Vedkommende blev slettet som respondent af hensyn til validiteten af kryds mellem de forskellige variable.
Svarprocenten var således på 68,5 % og procenten for fuldt besvarede spørgeskemaer 57,4.
De fuldt besvarede skemaer dækker ca. 125 ansatte professionsbachelorer.
Bortfaldsanalyse: Gruppen på 17, der ikke har svaret på henvendelsen, afviger ikke i repræsentativitet systematisk fra de, der har svaret, hvorfor bortfaldet ikke vurderes at have betydning for undersøgelsens validitet. Det forhold, at 6 ud af de 17 er fra Vestsjællands amt betyder imidlertid, at dette amt ikke indgår med den forholdsmæssige tyngde i besvarelserne, som man ellers ville kunne forvente. Da de manglende besvarelser angiveligt kan skyldes serverfejl, vil undersøgelsen eventuelt senere kunne relanceres til disse respondenter.
Analyse og drøftelse af undersøgelsens resultater
Bestyrelse: Undersøgelsens resultater vil blive forelagt bioanalytikeruddannelsens bestyrelse den 29. november 2006 med henblik på en drøftelse af, hvilke konklusioner, der kan drages af undersøgelsen og hvilke områder, der eventuelt ønskes yderligere belyst gennem fokusgruppesamtalerne (se nedenfor).
Fokusgrupper: ledende bioanalytikere fra hvert af de omhandlede specialer vil blive inviteret til en nærmere drøftelse af undersøgelsens resultater for de enkelte områder og af, hvilke konsekvenser der eventuelt vil skulle drages heraf i forhold til eksempelvis uddannelsens teoretiske og kliniske forløb, arbejdets organisering, modtagelse af nyansatte mv.
Endelig vil undersøgelsens resultater indgå i drøftelserne på bioanalytikeruddannelsen om videreudvikling af uddannelsen set i lyset af Undervisningsministeriets bebudede reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser.
Undersøgelsens hovedresultater:
Vurdering af professionsbachelorernes faglige fundament
For at få et overordnet blik på aftagernes tilfredshed med professionsbachelorernes faglige fundament efter endt uddannelse blev respondenterne bedt om at give en generel vurdering heraf i forhold til laboratoriernes krav.
Fig. 1
Total Generelt set - hvordan vurderer du
så, at professionsbachelorernes faglige fundament er i forhold til laboratoriernes krav?
Procent Antal
Meget godt 6% 2
Godt 58% 18
Middel 10% 3
Dårligt 6% 2
Meget varierende 13% 4
Ved ikke 6% 2
Total 100% 31
Som det fremgår, er det generelle billede forholdsvis positivt, idet 64 % af de ledende bioanalytikere mener, at professionsbachelorerne har et godt eller meget godt fagligt fundament.
Ved sammenligningen mellem specialerne i benchmarkingen nedenfor (fig.2) ses imidlertid en tydelig variation i besvarelserne, idet professionsbachelorernes faglige fundament vurderes højst i forhold til laboratoriernes krav af de respondenter, der er ledende bioanalytikere ved klinisk fysiologi og nuklearmedicin, mens de ledende bioanalytikere ved klinisk immunologi vurderer, at professionsbachelorernes fundament i gennemsnit kun ligger lige over middel. Nærmere bestemt vurderer 50 % af respondenterne fra klinisk immunologi at fundamentet er godt, 17 % at det er middel, mens 33 % vurderer, at det er dårligt (se bilag 2-6 for de samlede besvarelser fra de enkelte specialer)
Fig. 2
Generelt set - hvordan vurderer du så, at professionsbachelorernes faglige fundament er i forhold til laboratoriernes krav?
Benchmarking (Gennemsnit)
I denne benchmarking er svaralternativerne givet følgende værdi:
Meget godt=4, godt=3, middel=2, dårligt=1 mens svaralternativerne
’meget varierende’ og ’ved ikke’ er udtaget.
Klinisk biokemi 2,67
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin 3,33
Klinisk immunologi 2,17
Klinisk mikrobiologi 3,00
Patologi 3,00
Vurdering af professionsbachelorernes forskellige kompetencer.
De kompetencer, som respondenterne er bedt om at vurdere, udgør uddannelsens mål, således som de er beskrevet i studieordningens side 4.
Undersøgelsens resultat viser således aftagernes vurdering af niveauet for de kompetencer, som de uddannede professionsbachelorer har tilegnet sig gennem uddannelsens 3 ½ års forløb.
Populært sagt kan man ud af undersøgelsen drage konklusioner om, hvorvidt bioanalytikeruddannelsen leverer varen i forhold til de krav, der er stillet i studieordningen.
Om de enkelte kompetencer så modsvarer vurderingen af de enkelte afdelingers behov, er der givet mulighed for at udtrykke med svarkategorien ”ikke relevant for arbejdet”. En overvægt af svar i denne svarkategori for en eller flere kompetencer kan i givet fald forfølges nærmere f.eks. i forbindelse med en eventuel revision af studieordningen.
Fig. 3 nedenfor (s.8) viser, hvorledes professionsbachelorernes forskellige kompetencer vurderes af respondenterne i % af samlet antal svar (n=31). Samtidig vises antallet af svar inden for hver enkelt svarmulighed.
Det generelle billede er, at en væsentlig del af aftagerne vurderer professionsbachelorer- nes kompetencer som værende ”gode” eller ”meget gode”.
Dette gælder tilsyneladende også for de klient-relaterede kompetencer som ”professionelt møde med patienter og donorer”, såfremt disse alene ses i forhold til de specialeområder, hvor de angives at være relevante og dermed mulige at vurdere.
Det skal bemærkes, at kompetence til møde med patienter henholdsvis pårørende vurderes som ’dårlig’ af 13 henholdsvis 6 % af respondenterne, hvilket kan undre, hvis dette resultat holdes op mod vurderingerne af professionsbachelorernes etiske og kommunikative kompetencer. En afklaring heraf vil formentlig ske i forbindelse med fokusgruppedrøftelserne inden for de relevante specialer.
Mere entydig er vurderingerne af især de teoretiske kompetencer inden for det laboratoriemedicinske område, herunder også ’kvalitetsvurdering og kvalitetssikring’ samt de akademiske og generelle kompetencer som ’evne til tilegnelse af ny viden’ ,
’samarbejdsevne’, ’kommunikativ kompetence’, ’bevidsthed om eget udviklingspotentiale’
og ’faglig bredde, kreativitet og nysgerrighed’, idet niveauet for disse kompetencer vurderes meget positivt af langt hovedparten af aftagerne. Dog har nogle af kompetencerne tilsyneladende været vanskelige at forholde sig til, hvilket afspejles i en høj
”ved ikke” procenten.
På den anden side vurderes de ’praktiske kompetencer inden for det laboratoriemedicin- ske område’ kun til at være ’meget gode’ og ’gode’ af 13 aftagere (42 %), medens 16 (52 %) mener de er dårlige og 1 (3 %) mener, de er meget dårlige. En vurdering der gen- findes i vurderingen af professionsbachelorernes kompetence inden for ’praktisk problem- løsning’ og til dels i vurderingen af ’selvstændighed i arbejdet’.
Ved sammenligningen mellem respondenter fra forskellige specialer (benchmarking fig. 4) nedenfor (s.9) ses den mest positive vurdering inden for de to kritiske kompetenceområder fra de respondenter, der er ledende bioanalytikere ved klinisk mikrobiologi. Den mest negative vurdering af de ’praktiske kompetencer’ gives af de, der er ledende bioanalytikere
ved patologi og klinisk immunologi, for klinisk immunologis vedkommende gør dette sig også gældende på en stor del af de øvrige kompetenceområder.
Den ovenfor nævnte høje ”ved-ikke” procent på nogle af kompetenceområderne kan skyldes, at disse ikke er defineret tydeligt nok i studieordning/studieplaner og/eller i forhold til de ledende bioanalytikere. Især kompetencerne ’ faglig kreativitet’ ’etisk kompetence’ og
’tværfaglig kompetence’ springer i øjnene, hvorfor disse områder kalder på uddybning og forklaring.
Resultaterne fra de enkelte kompetenceområder er grafisk fremstillet i bilag
”hovedtabeller”, hvor der også er en sammenligning af vurderinger set i forhold til, om respondenterne selv har professionsbachelorer ansat eller ej. For sidstnævnte viser resultatet ikke de store forskelle bortset fra på områder som ’kommunikative kompetencer’
og ’kompetencer til møde med pårørende’ henholdsvis ’praktisk problemløsning’, hvor kompetencerne vurderes højere af de, der har professionsbachelorer ansat end af de, der ikke har. Det skal imidlertid bemærkes, at da der kun er 7 ud af 31 respondenter, der ikke har professionsbachelorer ansat, er tallene meget små og derfor vanskelige at konkludere på.
Bilag 2-6 giver et overblik over, hvordan de ledende bioanalytikere ved de enkelte specialer har svaret på undersøgelsens kompetencespørgsmål.
Resultater herfra vil blive nærmere gennemgået og drøftet i forbindelse med fokusgruppesamtalerne med de ledende bioanalytikere inden for hvert af de respektive specialer og konklusionerne indgå i det videre arbejde.
Fig. 3
Hvordan vurderer du
professionsbachelorernes forskellige kompetencer?
Meget god God Dårlig Meget dårlig
Ej relevant for
arbejdet
Ved ikke Teoretisk kompetence inden for det
laboratoriemedicinske område 29% 9 58% 18 6% 2 0% 0 0% 0 6% 2 Praktisk kompetence inden for det
laboratoriemedicinske område 10% 3 32% 10 52% 16 3% 1 0% 0 3% 1 Kompetence i forhold til
kvalitetsvurdering og kvalitetssikring 16% 5 58% 18 13% 4 0% 0 0% 0 13% 4
Faglig kreativitet 10% 3 52% 16 16% 5 0% 0 0% 0 23% 7
Faglig nysgerrighed 29% 9 58% 18 3% 1 0% 0 0% 0 10% 3
Evne til tilegnelse af ny viden 45% 14 48% 15 3% 1 0% 0 0% 0 3% 1
Etisk kompetence 13% 4 52% 16 10% 3 0% 0 3% 1 23% 7
Kommunikativ kompetence 23% 7 65% 20 3% 1 0% 0 3% 1 6% 2 Kompetence til et professionelt møde
med patienter 3% 1 26% 8 13% 4 0% 0 32% 10 26% 8
Kompetence til et professionelt møde
med pårørende 0% 0 13% 4 6% 2 0% 0 55% 17 26% 8
Kompetence til et professionelt møde
med donorer 0% 0 16% 5 3% 1 0% 0 55% 17 26% 8
Samarbejdsevne 29% 9 65% 20 0% 0 0% 0 0% 0 6% 2
Selvstændighed i arbejdet 13% 4 55% 17 19% 6 0% 0 0% 0 13% 4
Tværfaglig kompetence 3% 1 55% 17 6% 2 0% 0 0% 0 35% 11
Evne til praktisk problemløsning 13% 4 42% 13 32% 10 0% 0 0% 0 13% 4 Evne til teoretisk problemløsning 23% 7 58% 18 3% 1 0% 0 3% 1 13% 4 Faglig bredde (på tværs af specialer) 6% 2 61% 19 3% 1 0% 0 13% 4 16% 5 Bevidsthed om eget
udviklingspotentiale 16% 5 61% 19 6% 2 0% 0 0% 0 16% 5
Total 16% 49% 11% 0% 9% 15%
Fig. 4
I denne benchmarking er svaralternativerne givet følgende værdier: Meget god =4, God =3, Dårlig=2, Meget dårlig =1 mens svaralternativerne 'ved ikke' og 'ej relevant for arbejdet' er udtaget.
Benchmarking (Gennemsnit) Klinisk biokemi
Klinisk
fysiologi og nuklearmedicin
Klinisk immunologi
Klinisk
mikrobiologi Patologi
Teoretisk kompetence inden for det
laboratoriemedicinske område 3,30 3,40 3,00 3,17 3,00
Praktisk kompetence inden for det
laboratoriemedicinske område 2,36 2,80 2,33 2,83 2,17
Kompetence i forhold til kvalitetsvurdering og kvalitetssikring
3,00 3,50 3,00 3,00 2,80
Faglig kreativitet 2,88 3,33 2,60 3,00 2,83
Faglig nysgerrighed 3,50 3,20 3,00 3,17 3,33
Evne til tilegnelse af ny viden 3,55 3,40 3,17 3,67 3,17
Etisk kompetence 3,00 3,40 2,75 3,00 3,00
Kommunikativ kompetence 3,20 3,20 3,67 3,17 3,20
Kompetence til et professionelt
møde med patienter 2,63 3,00 2,67 3,00 0,00
Kompetence til et professionelt
møde med pårørende 2,67 2,67 3,00 3,00 0,00
Kompetence til et professionelt
møde med donorer 3,00 3,00 2,80 3,00 0,00
Samarbejdsevne 3,20 3,40 3,33 3,33 3,33
Selvstændighed i arbejdet 3,00 3,50 2,50 2,83 2,83
Tværfaglig kompetence 3,00 2,67 3,00 3,00 3,00
Evne til praktisk problemløsning 2,55 2,80 2,50 3,20 3,00 Evne til teoretisk problemløsning 3,44 3,25 2,83 3,20 3,17 Faglig bredde (på tværs af
specialer) 3,00 3,00 2,75 3,00 3,50
Bevidsthed om eget
udviklingspotentiale 3,00 3,25 3,00 3,00 3,33
Total 3,03 3,17 2,90 3,11 3,04
Ansættelse af professionsbachelorer
I undersøgelsen spørges til, hvilke forhold respondenten ville lægge vægt på ved ansættelse af en helt nyuddannet professionsbachelor. Spørgsmålet er ikke alene stillet til de, der rent faktisk har deltaget i ansættelser, men er bredt formuleret for at få et indtryk af, om der er dele af uddannelsens forløb, der vil blive tillagt særlig værdi, når spørgsmålet relateres til en konkret situation, hvor der – i hvert tilfælde i princippet – vil være en mulighed for at vælge blandt dimittender med forskellige resultater på de forskellige områder.
Undersøgelsesresultatet her skal primært bruges til fokusgruppedrøftelsen med de ledende bioanalytikere, hvor en hypotese til drøftelse eksempelvis kan være, at stor vægt på bachelorprojektets emne og karakter ved ansættelser også betyder stor vægt på anvendelse af akademiske kompetencer i arbejdets organisering og dermed måske også en særlig tilgang til vurderingen af disse kompetencer i forhold til uddannelsens mål.
Undersøgelsen viser, at eksamenskarakterer og bachelorprojektets emne vægtes højt af halvdelen af respondenterne, medens den anden halvdel ikke vil tillægge disse områder særlig megen vægt. Enkelte respondenter vil slet ikke tillægge bachelorprojektets emne vægt ved ansættelse af en professionsbachelor. Når det kommer til karakteren for bachelorprojektet tillægges denne mindre vægt hos flere af respondenterne end bachelorprojektets emne.
Til gengæld tillægger en overvejende del af respondenterne det stor vægt, hvor den nyuddannede har fået sin kliniske undervisning – her er der ingen respondenter, der ikke tillægger området vægt – og hvilke temaer og projekter, den nyuddannede har beskæftiget sig med på studiet.
Hvad synes du, der burde lægges vægt på ved ansættelse af helt nyuddannede
professionsbachelorer?
Meget stor vægt
Stor vægt
Mindre vægt
Ingen vægt Eksamenskarakterer i uddannelsen 3% 1 48% 15 45% 14 0% 0 Bachelorprojektets emne 10% 3 42% 13 39% 12 10% 3 Karakteren for bachelorprojektet 3% 1 32% 10 61% 19 3% 1 Hvor den studerende har fået sin
kliniske undervisning 32% 10 35% 11 32% 10 0% 0 De temaer og projekter den
nyuddannede har beskæftiget sig med på studiet
26% 8 52% 16 16% 5 6% 2
Total 15% 23 42% 65 39% 60 4% 6
Respondenternes erfaring med klinisk undervisning
I undersøgelsen er respondenterne blevet spurgt, om de har studerende i kliniske undervisning. Spørgsmålet er stillet ud fra en hypotese om, at respondenterne kunne have forskellige vurderinger af professionsbachelorernes kompetencer afhængig af, hvorvidt der blev modtaget studerende i klinisk undervisningen på afdelingen eller ej. Det har imidlertid
vist sig, at kun en enkelt af ikke modtager studerende, hvorfor spørgsmålet er irrelevant for analysen.
Respondenternes kommentarer
Der var i undersøgelsen givet mulighed for at komme med supplerende kommentarer. 14 respondenter benyttede sig af denne mulighed. En del af disse har givet udtryk for, at det var svært at afgive kompetencevurderingerne. Nogle angiver, at de ikke synes de har så mange erfaringer at trække på, og der peges også fra nogle på, at niveauet kan være meget svingende afhængig af den enkelte professionsbachelors personlighed og at svarene kan være at svare nuanceret på.
Med hensyn til de nyuddannede professionsbachelorer er kommentarerne, at:
• der skal bruges (mange) ressourcer på oplæring efter ansættelse
• der skal mindst ½ års oplæring til inden de nyuddannede kan gå i vagt
• de har meget lidt praktisk erfaring
• ”vi har ansat en del nyuddannede og har generelt gode erfaringer med dem”
• ”vi meget gode erfaringer med de få vi har været med til at uddanne”
• karaktererne betyder mindre, men ”jeg ville være betænkelig ved at ansætte nogle, der kun lige har bestået, da det ofte viser sig at det skyldes dårligt fremmøde”
• hvis ikke ”bioanalytikere har haft en lang periode i specialet, var den gamle uddannel- se langt at foretrække”
• ”en nyuddannet bachelor skal først uddannes inden for faget”
• ”..nogen har været utroligt ringe og en del gode rent fagligt. Afhængig af personen har de tilegnet sig en del kompetencer med tiden. Der er dog en del op til den gamle mesterlære. Vi fortvivler dog ikke, vi skal nok få dem lært det hele med tiden”
• der med generalistuddannelsen er grænser for hvilke forventninger man har og
• man kan være tilbøjelig til at ansætte personer, der har haft praktik i eget speciale
Bilag
Samtlige bilag kan hentes frem ved at følge/kopiere bilagets link. Hvis rapporterne printes ud skal dette ske med papirindstilling ”liggende”, da grafer og tabeller ellers ikke vil blive vist i fuld størrelse. Gråskala kan benyttes.
Bilag 1: Hovedtabeller (au 2006)
(https://system.enalyzer.com/redirect.asp?pubID=bic68r3g7d)
Bilag 2: Svar fra klinisk mikrobiologi
(https://system.enalyzer.com/redirect.asp?pubID=bud3h9t5tt)
Bilag 3: Svar fra Patologi
(https://system.enalyzer.com/redirect.asp?pubID=v8m6h2facu)
Bilag 4: Svar fra Klinisk Biokemi
(https://system.enalyzer.com/redirect.asp?pubID=b7s5bbiu6k)
Bilag 5: Svar fra Klinisk immunologi
(https://system.enalyzer.com/redirect.asp?pubID=mas5n8k4h6) Bilag 6: Svar fra Klinisk fysiologi og nuklearmedicin
(https://system.enalyzer.com/redirect.asp?pubID=b4k9ss5ug6)
