Ren i skind er ren i sind

Ren i skind er ren i sind

Af Gerd

»Bortfjern Ophobninger af Urenlighed, desinficerStedetog rensLuften,

ogdetbidrager tilatLandetbefries fra Sygdom. (...) UrenlighederSund¬

hedens, Lykkensogetlangt Livs Fjende.«

Såledesskriveretpopulært familieugeblad i 1885,ogcitatet^ertypisk for^sy¬

netpårenlighed i slutningen af1800-tallet. Tidenerkendetegnet vedstore landvindinger indenfordenmedicinske videnskab,storinteresse forrenlig¬

hed samten direktekobling mellem sundhedogrenlighed.

I denne artikel vil tidens renlighedsopfattelse blive belyst udfra sund- hedstidsskrifter _og etikettebøger, hvorigennem tidens sundhedsapostle forsøgteatsprede deres budskab. Således omhandler artiklen ikke renlighe¬

dens kulturhistorie, men denideelle renlighedsopfattelsesomblev forsøgt formidlet udtilbefolkningen omkring århundredeskiftet (1).

Sundhedsapostlenevaroftest læger eller lærere, hvoraf nogle vartilknyt¬

tetensærlig del af sundhedsbevægelsensomf. eks. vegetarerne.Husmødre udgjorde endvidereen gruppe, hvisargumenterfik tyngde af erfaring med arbejdet i hjemmet. De kunne således videregive autoriteternes anvisninger

tilbefolkningen på troværdig vis. Af sundhedslitteraturens indhold generelt

fornemmermanimidlertid,atmålgruppeningenlunde harværetden brede befolkning, men derimod byens borgerskab.

Sundhed,

hygiejne

renlighed

I dagervi vanttil at forbinde begrebet hygiejne med renlighed. Hygiejne

kommer imidlertid afHygieia, somi den græske mytologivarsundhedens gudinde. I Ordbogover Det DanskeSprog defineres hygiejne i 1919som:

»Læren om hvad dertjener til Sundhedens Bevarelse og Forebyggelse af Sygdomme«. Hygiejneersåledes lærenom, hvordanmanopnårogbevarer

sundhed.Selvomhygiejne altsåvarandetog mereend renlighed,udgjorde renligheden så vigtig en del af hygiejnens anvisninger, at renlighed blev

Dettestyrtebadsapparatfra

»Sanitas«^varblotet afen

mængde sindrige bade¬

anordninger, som kom på

markedet islutningen af

1800-tallet.

mereellermindresynonymtmedhygiejne.Bentsen,enlægesommegettid¬

ligt blevengageret i sundhedssagen skriver i 1867:

»Reenlighedeneren saavæsentlig Deel af Sundhedspleien, ogafsaaind¬

gribende Betydning for dennes practiske Anvendelse, at ved Iagttagelse

af denne Egenskab i fuld Udstrækning ville de fleste af de hygiejniske Grundprincipper komme til deres Ret.«

Ønsket om sundhed resulterede således i en fokusering på renlighed. En

skelnen mellem hygiejne ogrenlighed blev efterhånden vanskeligogdeto

begreberbliver idag brugt mereellermindresynonymt.Hygiejneerblevet

synonymmed renlighed,ogda de færreste ivortid eroptagetaf renlighed

foratbevare helbredet, stiller sundheden ikke længere direkte krav til hy¬

giejnen.Nårvibestræberospåatbevarevorsundhed ellerfindehelbredel¬

se, kalder vi det sjældent for at forbedre vor hygiejne. Vi tager medicin,

ændrerkostvaner, motionerer etc., hvilket i realitetenerdet samme!

Giftstoffer

luften

Førbakterierne blev»opdaget«i slutningen af 1800-tallet, blev luftenanset for at være det afgørende medie i udbredelsen af epidemier. Dette gav

ophavtil miasme-teorien: Ideenomatatmosfæriske giftstoffer-miasmer-

opstodspontanti luftenveduheldige samspil mellem variabler, såsomtem¬

peratur,vind, fugtighed, lokalitetjordbundosv.Teorien lagde altsåvægten påomgivelsernesspontanesygdomsfremkaldende virkning.

De voldsomme koleraepidemier i midten af1800-tallet havde givet en

indsigt i forholdet mellem udbredelsen af sygdommenogbyensslum. Der

var et direkte forhold mellem etboligområdes sanitære forhold i form af kloakering, vandforsyning, renovation m.m. ogantallet af døde somfølge

af denne epidemiske sygdom. Industrialiseringens urbanisering hjalp ikke påhygiejnestandarden i byens fysiskerum, ogmiasme-teoriensrumlige for¬

klaring på sygdommes årsager blev til sociale forklaringer: Det var ikke længereklimatiske forhold, der^varafgørende,^menforrådnelse,^somnetop

var et resultat af visse arbejderkvarterers kaotiske sammenblanding af mennesker, husdyr, affald, stinkende rendestene og latriner. Tidens »sa¬

nitærebevægelser«sattederfor ind foratudrydde årsagernetil dårlig luftog stank_ogarbejdede primært på bedre kloak-ogdrikkevandsforhold. 11875

beskriver^en lægeproblematikken således:

»DeterdestørreStædersBeboere,hvis Boliger ofteerebyggedepaa mo-

radsig Grund, omgivne af Uddunstninger fra skadelige Omgivelser,som

Slagtere, Garvere,Fiskeblødere, Lysestøbere; fra Værksteder hvor Metal¬

lerforarbeides; hvor Røgen fra Brænderier fordærve Luften; hvorurene Rendesteneforpesteden; hvor deoverordentlig højeogtætpaahveran¬

drebyggede Husegjøreenfrisk Lufts Tilstrømning umulig«(2).

Bakteriologien

Bakteriologiensærabegyndte i slutningen af 1800-tallet i takt med lægevi¬

denskabens»videnskabeliggørelse«. På baggrund af opdagelsen af bl.a. cel¬

len, narkosen, vaccinenog ikkemindst bakterierne. Herved vardet blevet

muligtatanvise denspecifikke årsag til sygdommene. Den^nyemedicinske disciplinblev læren om den specifikke årsagslære: Én sygdom, én årsag, i modsætning til den foregående sociale forklaring, hvor^manforestillede sig

merekomplicerede årsagssammenhænge. Bakteriologien anså smudsetfor

denlokalitet,hvorsygdomskimene levede,hvorformanmåtteforsvare sig

imod smudset. Altiomgivelserne blev suspekt; sygdomstruslen blev^snavs,

ogdensmetafor blev uorden. Bakterierne kunneværeindeholdt i alt, man komi kontakt med. Skulle mansåledes værepådensikre side, måtteman

udrydde altuordentligtogurent,hvorfor der sketeenidealisering af detste¬

rile. Depotentielt farlige sygdomskim fandtes i skidtog snavs, hvorforsy¬

netblev den vigtigste hygiejniskesans.

Men netopfordi selve det farlige ^var usynligtfor det blotte øje, resulte¬

rededet iensygelig frygt forsnavs, ensmudsideologiogrenhedsfanatisme,

somraktelangt udover,hvad dervarmedicinsk begrundet. Alt, hvad^man

mentekunne dræbebakterierne, blev inddraget. Lys, luftogrenlighed blev

det samledesloganfor socialhygiejnen fra slutningen af det 19. århundrede,

menmed renlighed somdet altdominerende middel. Der sketeen generel mobilisering mod alt det uordentlige,ogalt detuordentlige blev slået i hart¬

korn, selv om det måtte havevidt forskellige stamfædre.

Troels-Lund, som skrevmidt i dennenye tids fordømmelse af ældreti¬

dersmanglendeindsigt, præciserer projektet for dennyesundhedsideologi,

idet hangiver dette farverigeportrætaf senmiddelalderens Danmark:

»Kan man undresigover, at en Befolkning døde som Fluer,naardens

Flertal kun vaskede sig højt regnet en Gangom Ugen, gik aarevis med

sammeSæt Hoser_ogUndertøj, spiste med snavsede Hænder alleafsam¬

meFad,laai bunkevis isammedynefyldte Seng!... Selv i Frankrigs Slot¬

tebrugtes Kaminen somPissoir« (3).

Bakteriologien forklarede således de praktiskesuccesser, somreformbevæ¬

gelserne havde opnået, uden egentlige videnskabelige forklaringer. De to forskellige syn på renlighed stillede meget enslydende krav tilomgangen medrenlighed, hvorfor dette parløb^varrelativt uproblematisk. Denye me¬

dicinskelandvindingerogikke mindst forgængeres fejlslutninger mindedes

i 1908 ietpopulært sundhedsblad:

»Den klasseSmaavæsner,som manmed etFællesnavn benævner Bakte¬

rier^...varforethalvt Aarhundrede sidenganske ukendte. En eller anden Læge ellerVidenskabsmand havde vel allerede tidligere fremsat den For¬

modning, at Sygdomme og navnligt smitsomme Sygdomme skyldtes

smaalevende Væsnersomsvævedeomkring i Luften,og som paa eneller

anden Maade trængte ind i vore Legemer. Men det var en ren ogskær Formodning, thi ingen havde den Gang iagttaget disse smaa Væsner. I

voreDageernavnetBakterier kendtsaaatsige afEnhverogLægeviden¬

skaben har vedOpdagelsen af Bakterierne fejretenaf sinestørsteTrium¬

fer«.

Sundhedslitteraturen

»Desværre fødes vi Menneskernuengang ikke med Sansen for Renlig¬

hed,hos BørnogVilde Folkeslagerden kunsaarelidetudviklet.Renlig¬

hedmaamanopdrages til,ogjo højereenNationeller de enkelte Indivi¬

derstaaiHenseende til Civilisation,des mereerdenne Sans udviklet.«

Således skriver Emma Gad; én af tidens sundhedsapostle, som gennem

tidsskrifter, etikettebøgerogforedragomhygiejneogrenlighedsøgte at eta¬

blere det store opdragelsesprojekt og sprede budskabet til befolkningen.

Målet_var,athelebefolkningenskulleblivesundeogdermed både lykkelige

og arbejdsduelige. Det varprimært husmoderen, ^somskulle indgydes den

rette forståelse forhygiejnens krav.Hun skulle haveindarbejdetensygelig angst forsmuds, der fikhende til at vaske, skure, pudseogbone, alt sam¬

men var det led ien rationel medicinskbegrundet ekstermination afsyg¬

domskim.

Gennemdennemysofobi skete der efterhåndenenvulgarisering af bakte¬

riologiens rationelleerkendelsesamtidigmed,atdet komtilatdrejesigom

ordentlig opførsel i bredeste forstand. Det store opdragelsesprojektskulle introducere den generelle renlighed som ideal, og under henvisning til

ønsketombefolkningenssundhedgøredet til såvelenæstetisksom en mo¬

ralskkategori. Detgjaldt om at indarbejdeen ny sans, etinstinkt, nemlig

sansenforhygiejne. Med flittig inddragelse af medicinskeautoriteter kom tidens forskellige husholdningsskoler og tidsskrifter for husmoderen og

hjemmet tilatståfor den systematiske opdragelse af kvinden.Hendes»na¬

turlige« kald blevrollensomhustruogmoder,menhusførelsenkunneikke

overlades til hendeshidtidige instinkter.Hun skulleværeetproduktafan¬

dres videnomdenrigtigesansfor hygiejne. Selvomhunvari besiddelse af instinkter, der dikterede hende ^en interesse for at holde orden i sithjem,

havde hendes _opgaver ændret karakter i takt med tidens videnskabelige landvindinger, hvorfor grundig vejledning^varnødvendig. Gennemhusmo¬

derens tillærte forståelse for renlighedens betydning, sikredes et trygt og

lykkeligt familieliv.Dennytids husmoder skulle, bistået afsundhedsunder- visning i skolerne, indgyde børnene enhygiejneforståelse, somvilleholde

restenaflivet_ogblive ført videre tilkommendegenerationer.På den måde skulle hele nationens fremtid_ogfremgang sikres.

»Vejen

til

højere Moral

Badekarret«

foratdyrke renlighedvarnaturligvis, at skidtet i sig selv blevanset forat

være enfarlig smittekilde. Menved at gørerenlighedssansen tilet spørgs¬

mål^ommoral,fiksundhedsapostleneyderligereet argumenttil deres kam¬

pagne.

»Har Ureenligheden alvorlige Følger for en Befolknings physiske Vil- kaar, har den ikke mindre betydningsfulde for dens moralske Tilstand.

Idet Uorden er Ureenlighedens uadskillelige Ledsager, ligesom Orden følgerdensModsætning,vænnerden opvoxende Slægtsig til Egenskaber,

deri Fremtiden forringe dens Nytte for Samfundet, -ogforstyrre dens

egen Velvære« (Bentsen 1867) (5).

Atdet blevaf moralske_ogæstetiske grunde,man skullegørerent ogvaske sig, gjorde, at renlighedens sundhedsfremmende formål trådte i baggrun¬

den. Den overdrevneangstfor smuds fik frit spillerum ^ogdenmedicinske forklaring, som varvanskelig at formidle, fik hermed ^en effektiv afløser.

Urenlighed blev taget som tegnpå dårlig moral: En husmoder med sorte negleogstøvpåmøblerne kunnemanganske enkeltikke stole på. »Sjuske-

Dortherne« fik dermedenstordelafansvaret for familiers sociale deroute ognationers undergang.

»En _ung Pige, hvis Haar sidderuordentlig, hvis Kjole hænger skævt og

sjudsket, erligefremetmodbydeligt Syn...oghvis hun faarenMand,vil

detentenblive engodmodig Tosse, der hverken kan^seellergider^sehen¬

des Sjuskeri, - eller han vil ærgre sig ^over hende og blive ^en Værtshusgæst,hvis han da ikkeforetrækker med Magt atlære hende Or¬

den _og Renlighed« (Ugebladet. Meddelelser af Interesse for Hus og

Hjem, 1886)(6).

Mangel pårenlighed kunne altså resultere i både fysiskogmoralsk sygdom.

Omvendt varurenlighed en direkte konsekvens af dårlig moral, ligesom

moralen kunneopbyggesgennem en forståelse for nødvendigheden afren¬

ligheden.

»Den^som tror at

forbedre

ved Pudder

Sminke, lig¬

nerden, derprøver paa at

(...) forskjønne

med malede

Træer _og

Buske«

Dasundhed varumiddelbart tilataflæse afkroppensydre, blev desynlige

deleafkroppen, somf.eks. tænder, håroghænder,ofret storopmærksom-

Videnskabeligt fremstillet kunstigt forskønnelsesmiddel

blevfremsendtdiskret. Syge¬

kassernes Sundhedsblad 1910.

HAARFARVE

Haarfarven

„Glimax"

fremstillet af Kemikere,garan¬

teret giftfri og

■skadelig.

farrerHaaret naturligtblondt brunt og sort samt studser Haaraffald.

Talrige Anbefa¬

linger. Brags*

anvisning med- Wger. raasialle Parfumerier og Frisør-Saloner a 2 Kr. samttila.

löskrst_ogportofrit fra,,Th«h»irooIoring

eo."^rv*ng*#Z VI.Øfero869*KU2-X

hed. Om sundhedens leveregler blev fulgt foratopnåsundhed ellerforat opnåskønhed, gjorde ikke den storeforskel, da resultatetvardet samme.

»Densomikke afKærlighed til Sundhedens Love, vil pleje sit Legemeog leveefterHygiejnens Bud, burdegøredetaf Forfængelighed; thi kun det

sunde Legemeersmukt.« (Sundhedsbladet1915) (8).

Skønhed blev altsåbetragtet som ensikker bivirkning vedatfølge sundhe¬

densforskrifter. Nårlegemet blev holdtrent,betød detenhøj grad af sund¬

hed,og var mansund,var manogså smuk. Deraf følger,atdet uskønne blev

tolketsomusundt. Enmegetforenklet slutningsomimidlertid muliggjorde

en visgradaf »kunstig« forskønnelse, blot resultatet vardet eftertragtede

»naturlige« udseende. Selvom det naturlige ydre, også kunne fremkomme

vedbrug af diverse kunstige forskønnelsesmidler, forblev denne forenklede kobling mellem sundhed og naturlig skønhed tilsyneladende herskende i

mange sundhedskredse langt^op i dette århundrede.

Både dennære kobling mellem sundhedog skønhed ogfrygten for den

»kunstige« forskønnelse gjorde,atskønhedsmidlersomf.eks. hårfarve blev

fremsendt diskret. Desuden varskønhedstips ofte rubriceret under sund¬

hedspleje. En damefrisørsalon omkring århundredeskiftet kaldte sig således

»Klinik forSundhedspleje«ogkunne udover almindeligt hårarbejde tilby¬

de»MedicinskantiseptiskHovedbad«.

»Det erpaa

Tide,

faar

for dette Gardinmisbrug«

Boligens hovedbestemmelsevar,ifølge EmmaGad, atyde etbehageligtog bekvemt opholdssted frit for alle de skadelige indflydelser, der kunne

nedsættebefolkningens sundhedogarbejdsevne. Men forathjemmet kun¬

ne leve _op til denne beskytterfunktion, måtte det være korrekt indrettet.

Hovedreglenvar, atboligen skulle indrettes så den kunne udluftes ogtåle regelmæssig desinfektion. Else Kleen, enelevaf fru Elna Tennow (Sveriges

svarpå EmmaGad) opererede udelukkende med det»hygiejniske aksiom«

iboligindretningen:

»Virkelig elegance kan nemlig ikke findes med mindre hjemmet erprak¬

tisk oghygiejnisk indrettet ^ogvel holdt« (10).

Dervaringen problemer med at indretteen elegant boligej heller medat kombinere æstetik_oghygiejne. Som med legemlig skønhed opstod denrette bolig- og indretningsæstetik automatisk, når hygiejnens fordringer blev fulgt. Den kunne ikke diskuteres^ogafgjorde enerådendesmagen ogstileni boligindretningen.

»Individets private behov og trivsel fremfor konventionelle hensyn« hed sundhedsapostlenes boligindretningsideal. At se bort fra konventionelle hensynvarimidlertidetvanskeligt projekt. En typisk borgerlig klunkelejlig¬

hedvarkarakteriseret vedoverfyldterum og en voldsom brugaf tekstiler,

hvorfor det krævedestoreændringeratfå den tilatleveoptil denyebolig- hygiejneidealer. Den altdominerende brug af tekstiler blev anset for det

størstehygiejniske problem pga. den storemængde støv, draperede gardi¬

ner, portiereogpolstrede møbler kunne indeholde.

»Som Støvsamlere ere Gardiner noget af det værste, mankan have i et Hus...detykkeExtragardiner,^{som man nu}brugermere og mere og som

fuldstændig lukker forLyset,kunneikke vaskesog maaderfor nøjes med

entarvelig AfstøvningenGangimellem, hvorfor demaa anses somabso¬

lut forkastelige. Som virksomme Samlere af Urenlighed og Smitstoffer

maaligeledes de velstoppede Møbleranses.Naarmanofte kommer indi

etVærelse medtættilhyllede Vinduerogudstoppede Møbler,vilman er¬

fare,at etsaadant Værelse harsin Ejendommelige Lugt, det^ervedGardi¬

ner og Møbler denne Lugt hænger; for disse kunne ikke gjøres rene«

(Ugebladet. Meddelelser af Interesse for Husog Hjem) (11).

Ikke blotvardisse tekstiler isig selvstorestøvsamlere,ophængningens eller polstringensfolderogdraperinger gjorde problemet endnustørre.Netopde meget kunstneriske draperingervaret af klunketidens kendetegn, hvorfor

Sadelmager- &

Tapetserernes Gulvtæppe-Maskine

Dennemaskine tilrensningogudbankningafgulvtæpperereteksempel på,

hvordan sundhedsapostlenesanvisningerblev tilpasset tidens tekstildomine-

redeboligindretning. SygekassernesSundhedsblad1904.

detvar enmegetvanskelig gennemførlig ændring af boligindretningen. An¬

befalingerne om at minimere gardinerne har mødt yderligere stor mod¬

stand fordi gardinerne, udoverat værepyntelige, også har haft ^somfunk¬

tion, at forhindre solen i at blege stuernes kostbare indretning og at nedsætte trækfra vinduerne.

»Husfruerne ville hellere bevare Roserne_paaderesBrusseler-Tæppe end

paa deres Børns Kinder, hellere skaane de kostbare Gardiner end det endnu kostbarere Helbred, og derfor trækkes Persiennerne for selv i 20

Graders Varme. For Eders Helbreds _og Eders Skjønheds Skyld, mine

ærede Damer, saa lad Vinduerne være aabne og lad Solen skinne ind;

sparde nedrullede Persiennertil Salonenogdens elegante Møbler,men ladDagligstuenvære lysogsolbeskinnet« (Vort Hjem 1885) (12).

En vigtig opgave for sundhedsapostlene var at begrænse omfanget af gulvtæpper i hjemmene. Linoleum blev anset for en af bolighygiejnens

størstefremskridt_ogforatlette dets adgang til boligerne, blev detmegetbe¬

tegnende kaldt»linoleumstæppe«.Argumentationen kunne også have ka¬

rakterafenadvarsel, somkun de _megetmodige turde sidde overhørige.

Annonce iIllu¬

streret Tidende 1859. Således fremstodjern¬

sengeneideres

reneform.

Udsalg: Hjørnet af Vimmelskaftet og Hyskenstrxdet

1 Kjebenhavn.

»Den alleruheldigste Beklædning for GulveneerTæpper. Ser man gen¬

nem et Forstørrelsesglas paa saadant et tykt Tæppe, saa ligner det

nærmestenUrskov,ogdetenUrskov,somikkeerfri for vildeogfarlige Dyr.Thi mellem Træerne huses Millioner afmereeller mindreskadelige

Bakterier.«(Sygekassernes Sundhedsblad, 1908) (13-14).

I århundredets begyndelse gjordestøvsugeren imidlertid sin indmarch og

muliggjorde,sammenmedtæpperensemaskinerne,atde elskede støvsamle¬

rekunne beholdes. Selv efteratdisseopfindelservarintroduceretoghygiej¬

niske_ogrengøringslettende ændringervarindført i boligen, vedblevrengø¬

ringen atværeet megetomstændeligtog tidkrævende arbejde.

Selvomjernsengen havde eksisteret i mange år,blev den betragtetsomen stor hygiejnisk nyskabelse ogvandt storudbredelse specielt i børneværel¬

serne. Jernsengene havde fjedre og skulle forsynes med hårde, vendbare madrasser, små hårde puderogtæpperistedet for dyner. Selvomjernsen¬

genshygiejniske fordelevar ubestridelige, blev den ikke anset forat være

passendeiettypisk klunkehjem. Så denmåtte,somrestenaf boligen, tilpas¬

sestidensboligæstetik:

»Metalsengene enten af lakeret Jern, Messing eller Staal, ere en afvor Tidsmestpraktiske Opfindelser. Deererenligeog i Almindelighed ikke

kostbare.Imidlertid staade, med mindre de forsynes meden smuk Sen¬

gehimmelogetOmhæng forneden af Silke eller Kniplinger,næppetil Sti¬

leni denubrugelige, elegante Sovekammermøblementer. Man har derfor indførtTræsengeien nyStilart, somskalværeligesaadekorativesomde gammeldags, medens de ikke harnogen afderes Fejl« (Damernes Blad, 1900) (15).

Sol_ogfrisk luftvar somsagtvigtige for hygiejnen,ogalt skulle helst solesog

luftes; ogsåsengenesmadrasser, dynerogpuder. Ierkendelse afatikke alle

havde mulighed for dette, blev et særligt apparat opfundet. Opfindelsens

udbredelse harformodentligværetbeskeden.

»EtSengeudluftningsapparat,som ermegetpraktisk, hvor deterforbun¬

den med Vanskeligheder jævnligtatsole Sengeklæderne,eropfundenaf

KonradWeinberger i Niirnberg. Det bestaar af JernskinnerogTræstokke

ogkansammenfoldessom enHavestol,hvorefterApparatetkuntagerli¬

den Plads. Et andenApparatanvendestilathæve Madrassen, saaledesat ogsaadenudluftes« (Vort Hjem, 1885) (16).

Énmådeatundgå smuds,bakterierogdermed smittepåvar,udovergene¬

relrenlighed,atundgå andre menneskerogandre menneskers ting. Ogsåin¬

denfor hver enkelt familie skete derenfysisk opdeling mellem kønog gene¬

rationer; børn og forældre skulle have hver deres soveværelse. Dyne, tandbørste, kam, barberkniv, håndklæde m.m. blev privateje, da tingene

blevansetfor veritable smittekilder.

Resultatet afsundhedsapostlenes anstrengelser blev i første omgang et kompromis mellem tidens æstetik og den nye hygiejneideologi med den konsekvens, atrengøringen blev opprioriteret. Dagligt skulle derstøvesog vaskesaf,og som regeltogange omåret blev derforetaget hovedrengøring (17). Klunketidens stiltræk blevstort setbibeholdt påbekostning afetme¬

getomstændigt rengøringsprojekt. Der skete således ikkestoregennemgri¬

bendeændringer i tidens karakteristiske boligindretningsstil, blot blevnog¬

lematerialer udskiftet. Således vandt vaskbarebomuldsstoffer, ferniserede gulve,linoleum ogmaledevæggefrem på bekostning af uld, gulvtæpperog diverseformer forvægbeklædning.

Opgaven for sundhedsapostlene var at indgyde, specielt den borgerlige husmoder,et nyt hygiejnisk instinkt. Familiens sundhed afhang af husmo¬

derensforståelse forrenlighedens krav.Isundhedensnavnblev legemetog alt iomgivelserne derfor genstandfor desinfektion. Da de farlige bakterier

varusynlige, blev det såledesfaktisketspørgsmålomtro. Menvedatkæde renlighed sammen med moralogæstetik, fik argumentationen ekstrastyr¬

ke. Husmoderensjagt på smudsvarførst medicinsk begrundet, men blev

seneretilenvulgariseringaf^enrationel bakteriologisk erkendelse. Hele fa¬

milienssundhed, skønhedogrygte stodpåspil!Ét^erimidlertid teorietan¬

det erpraksis. Også med hensyn til de mange krav renligheden stillede i hverdagen, skete derentilpasning,ogresultatet blevkompromisformer. Ti¬

dens æstetik bestemtefarten, hvormeddemangeændringer, dikteretaf den

nyeindsigt i renlighedens betydning, kunne slå igennem. Få årtiersenere,i

dette århundrede, blev den funktionalistiske stilretning toneangivende.

Materialersomrustfritstål_ogfliser blev introduceret i køkkenogbadevæ¬

relse.Tekstiler, nipsgenstandeogandet»fyld« blev minimeret,ogfunktio¬

nalismengjorde det for alvor muligt, påsammetid,atbomoderigtigtoghy¬

giejnisk.Det varsåledes ikke længere nødvendigt med kompromisformer,

somdet vari slutningen af 1800-tallet.

1 Denne artikelbygger på mit upublicerede speciale: »Ren i skinder reni sind-enetnologisk analyseaf renlighedens begrundelsessammenhængeogfordringer i Danmark fraca. 1870 til 1920«, Institut for Euorpæisk Folkelivsforskning maj 1992. 2 Reymann, 1875, p.272.

3 Troels-Lund, 1900, p.267. 4 Sundhedsbladet, nr. 11, 1909, p.255. 5 Bentsen, 1867, p.25. 6 Ugebladet.MeddelelserafInteressefor HusogHjem,nr.19,1886, p.ll. 7 Ugebla¬

det. Meddelelseraf Interesse for Hus_ogHjem, nr.5, 1886, p.7. 8 Sundhedsbladet,nr. 8, 1915, p.188. 9 Ugebladet. Meddelelser af Interesse for Hus og Hjem, nr. 12, 1886, p.9.

10 Her citeret fraStavenow-Hedemark, 1970. 11 Ugebladet. Meddelelseraf Interesse for Hus_ogHjem,nr.12,1886, p.9. 12 Vort Hjem,nr.29,1885, p.225. 13 Sygekassernes Sund- hedsblad,nr.8,1908, p.4-6. 14 Nedenståendecitat fra 1875,ereteksempel på hvorhurtigt udviklingen indenfor bolighygiejnen gik. Bare 15 år eftervarvejledningen, som vi har set, ganske anderledes: »Foratholde Føddernevarme omVinterenereGulvtæpper nødvendige, (...) Tæpper af Straaerevel devarmeste,menaf uldent Tøjer ogsaaanbefalende. Brugerman

Voxdugsom erkjøligere endovennævnte,da bør der lægges Straamaatter eller Papiir under det«.Reyman, 1875, p.274. 15 DamernesBlad, 1900, p.5. 16 Vort Hjem,nr. 43, 1885, p.343. 17 Om dissehalvårlige rengøringsprojekter,sef.eks. Clemmensen, 1991.

Litteratur:

Bentsen, J.: OmReenlighedens NytteogBetydning for Befolkningens SundhedogVelvære.

Kjøbenhavn 1867.

Clemmensen,Tove:Nationalmuseets klunkehjem. København 1991.

Damernes Blad.1.nr.København 1898.

Dansk Sundhedstidende. 1.Aarg.København 1896.

Douglas, Mary:Purity and Danger. An analysis of theconceptsof pollution and taboo. Lon¬

don 1966.

Fataburen1970. Nordiskamuseetsoch Skansens årsbok. Stockholm 1970.

Frykman, JonasogOrvarLöfgren: Den kultiverade människan. Lund 1979.

Frykman, Jonasetal: Modärna tider. Vision och vardag i folkhemmet. Lund 1985.

Gad,Emma: VortHjem I-IV, København 1913.

Illustreret Tidende. 1.Aarg.København 1859.

Lassen, Hans:Renlighed i Klunketiden, København 1950.

Mellemgaard, Signe: Distriktslægen og Læsøboerne. København,Landbohistorisk Selskab 1992.

Møller,Ingeborg: Kunstenatværehuslig. København 1916.

Otto, Lene: Rask og lykkelig, Institut for Europæisk Folkelivsforskning 1991. Upubliceret mag.art-speciale.

Rasmussen,Holger:Urenlighed forbydes. Vore bedsteforældres tid. Nationalmuseet Køben¬

havn 1970.

Reymann, Wm:Sundheds-haandborg eller Sygdoms-ogHelbredelseslære for Enhver, Kjøben- Noter:

havn 1875.

Scheel, Esther(red.): Haandbog for Nutidshjem. Chr. Erichsens Forlag København 1938.

Schmidt, Lars-HenrikogJensErik Kristensen: Lys, luftogrenlighed.Den modernesocial¬

hygiejnes fødsel. Adademisk Forlag København 1986.

Sundhedsbladet^- Populært,Hygiejnisk Tidsskrift for Hjemmet. 1. Aarg. København 1881.

Sundhedsbogen. En almenfattelig Vejledning i Sundhedspleje. Kjøbenhavn 1895. Oversat fra tyskaf H.P. Ørum.

Sygekassernes Sundhedsblad.1.Aarg.København 1904.

Troels-Lund, T.F.:Sundhedsbegreber i Norden i det 16. aarhundrede. København 1900.

Troels-Lund, T.F.:Dagligliv i Norden i det sekstende Aarhundrede. 4. udgave, Kjøbenhavn 1903.

Ugebladet-Meddelelser af Interesse for HusogHjem.1. Aarg.København 1885.

VortHjem-Ugebladfor KvindensogHjemmetsInteresser. 1.Bind. København 1885-86.

Wright, Lawrence: Clean and decent. London 1960.

Summary

Cleanliness

of mind and

Attheturnof thecenturycleanlinessas acultural phenomenonwasclosely linkedtothecon- ceptof health. The assumption of the sanitary reformmovementsthatstench contained mias-

maand thesubsequentfocus of bacteriologistsonbacteria in dirt brought aboutaclearing of thephysicalspace.Bacteriologists considered cleanliness of the body and the environmentas the bestprotectionagainst the dangerous bacteria.This focusonbacteria evokedapathologi- cal fear of dirt that transcended all medicalreason.Whereas the searchfor the unknown and theinvisible in dirtwas medically definedatthe outset,it gradually evolved into aquasi- neurotic fear. The end resultwasthe easthetics of thesterile,andcleanlinessbecameamoral issue. Cleanlinesswas theparameterfor people's ethical standards. The environment of the home becamean areaclosely scrutinized by advocates of healthy living. Theoutside worldwas considereddangerous anddirty. The primary task of the homewasthereforeto protectandre¬

store.In ordertofulfill this function the habitat hadtobeclinically rid of all impurity and dis- order-the hearthof bacteria. This_was,however,no meantaskasthe interiör design of thepe¬

riodwas acrowdedsetting of upholstered furniture, lavish curtains, draped doorways andrugs

- all collectors of the devilish dust. The solutionwas acompromise. The style of this interiör design livedonfor decadesevenafter the connection between health and cleanliness had been established. However,certaintypesof furniture and materialswerereplaced with morehy- gienicones,cleaning of the homewasgiven higher priority, and the advent of thevacuum- cleaner andprofessional feather andcarpetcleaners enabled thehousewifetomaintain the characteristicdesign and still uphold the image of sovereign ruleover ahygienic home. Afew decades laterfunctionalism(funkis) broughtanewdesign that made it easiertolive inastylish

aswellashygienic home.