Folketællingerne er afskaffet

Dorte Haahr Carlsen:

F o lk e tæ llin g e r n e e r a f s k a f f e t

U n d e r d en n e overskrift k u n n e K risteligt D ag b lad i m aj 1975 m eddele, at m an n u h a r likvideret en af de vigtigste, læ ngere serier af k ilder til d en del af d an sk historie, som d irek te h an d ler om m ennesker.

D an m ark s S tatistik h a r derm ed fo retag et e t n y t frem stød u n d e r felttoget m od d an sk h isto risk og etnologisk forskning. H id til h a r m an h o ld t sig til konsekvent a t afvise selv m eget velm otiverede ansøgninger o m adgang til nyere folketæ llinger m ed h en b lik p å løsning af forskningsopgaver, og til at forlænge d en periode, hv o ri folketæ llingerne er utilgængelige, fra 5 0 til 80 år. D et e r sk et tro d s vid en om , a t m an i Sverige fin d er det acceptabelt m ed fuld offentlig adgang også til d en seneste tælling. N u tag er D an m ark s S tatistik altså sk rid tet fu ld t u d og afskaffer folketæ llingerne.

I disse år, h v o r historisk-dem ografiske undersøgelser h a r fået et vældigt opsving i den in tern atio n ale forskning, in d tag er d e skandinaviske lande ellers lidt af en sæ rstilling neto p i k ra ft af folketæ llingerne. D e r e r ikke særlig m ange an d re lande, d er så tidligt h a r få et et så forholdsvis pålideligt be­

folkningshistorisk kildem ateriale, et m ateriale hvis oplysninger tilm ed er så ensartede, a t d et er m uligt a t foretage sam m enligninger fo r sam m e enhed gennem en p erio d e p å næ sten 2 0 0 år. E n væ sentlig del af d en socialhistori­

ske forskning m å altså h e refter indstille sig p å a t o p erere m ed kunstige og lidt gam m elm odige afgræ nsninger som »indtil 1970« og »efter 1970«. D i­

rek te sam m enligninger h en over d ette m agiske å r vil væ re um ulige.

M en d et bliver væ rre endnu. I D an m ark s S tatistik deler m an nem lig den m enneskelige tilvæ relse op i sektorer, ad sk ilt af v andtæ tte skot. E en sektor h ed d e r befolkningstal og befolkningens fordeling p å alder, k ø n og civilstand.

E n an d en sek to r h e d d e r erhverv, en tred ie h ed d e r bolig. D e n tan k e, a t nogen k unne finde p å a t ville u ndersøge s a m m e n h æ n g e n m ellem d en en ­ kelte husstands sam m ensæ tning, erhverv og boligforhold, h a r tilsyneladende ik k e strejfet D a n m a rk s Statistik. D e t er ellers en tanke, som absolut ikke v ar frem m ed fo r en af institutionens første, og næ ppe ringeste, ledere, M a r­

cus R ubin.

D et er, ifølge artik len i K risteligt D agblad, tan k en , a t d e oplysninger, som m an hidtil h a r k u n n et finde i folketæ llingerne, m en som ik k e er m ed i C P R -registret, skal indsam les ved, a t m an spørger et »repræ sentativt« u d ­ snit af befolkningen. D et er en frem gangsm åde, som udelu k k en d e tilgodeser d e allerm est trad itio n elle sociologiske forskningsm etoder, som m åler alting i

»sam ples«, statistisk pålidelige u d sn it af befolkningen. D e n store fordel ved

de n u gam m eldags folketæ llinger var, at d e b å d e gav m ulighed fo r denne form fo r forskning o g fo r forskning, der som grundlæ ggende enhed ønskede k o n k re t m ateriale om d et enkelte m enneske eller den enkelte fam ilie eller husstand, i nøjagtig d en geografiske eller sociale afgrænsning, m an n u havde b ru g fo r til en given undersøgelse.

G ø r D a n m a rk s Statistik alvor af a t gå over til k u n at arb ejd e m ed sam ples, er histo rik eren i b edste fald henvist til at afgræ nse sine undersøgel­

ser til d e geografiske eller sociale enheder, som D a n m a rk s Statistik finder rim elige, i væ rste fald er d ø ren slået eftertrykkeligt i fo r geografisk af­

græ nsede undersøgelser, fo r lokalhistorien.

K o n to rch ef i D a n m a rk s Statistik, P o u l Jensens, forsikringer til K risteligt D ag b lad om , a t m an n u v ia C P R -reg isteret løbende k a n oplyse om befolk­

ningsudviklingen, a t m an h v e rt å r laver srikprøvetæ llinger af erhvervsm æ s­

sige forhold, og a t m an o v e r v e je r en løbende boligregistrering, er ikke nogen trø st i denne sam m enhæ ng. D e t vil fo r frem tiden tilsyneladende k u n være m uligt a t u d arb ejd e befolkningsstatistik p å en keltpersoner og fo r hele landet u n d er ét. Så læ nge C P R -reg isteret ikke er u d sty ret m ed »hukom m else«, men kim o p b ev a rer d e aktuelle oplysninger o m f. eks. bopæ l, vil d et heller ikke væ re m uligt at foretage selv den nødtørftigste befolkningsstatistiske status fo r en bestem t dato, svarende til folketæ llingernes, m ed m in d re m an beslut­

ter, a t d e sam m e oplysninger m ed visse faste m ellem rum skal træ kkes ud af registeret og opbevares, så m aterialet k a n benyttes retrospektivt.

Jeg ved ikke, om disse p ro b lem er h a r væ ret drø ftet m ed rigsarkivaren.

H vis de h ar, m å m an gå u d fra, a t hans h arm d irren d e p ro tester ik k e h a r h aft nogen virkning. M an k u n n e m åske heller ikke vente, a t rigsarkivarens ø n sk er skal væ re afgørende i sager som denne, m en d et k a n n o k u ndre, at ikke en eneste h isto rik er h a r så m eget som p ro testeret offentligt.

D et er naturligvis m it inderlige håb, at m an fra D an m ark s S tatistik vil k unne dæ m pe m in bekym ring og m eddele, hvorledes C P R -registeret og supplerende m ateriale vil k u n n e svare p å alle d e spørgsm ål, som folketæ l­

lingerne h a r k u n n et give svar på, ik k e b lo t i d et aktuelle øjeblik, m en også b agud i tid.

Skulle D a n m a rk s S tatistik i stedet svare, at det k a n m an ganske vist ikke, m en a t d et e r fo r d y rt m ed de store folketæ llinger h v ert fem te år, m å næ ste spørgsm ål jo så være, om ikke d er dog k unne blive rå d b lot hvert tien d e år?

H vis så vigtige sider af dansk historisk og etnologisk forskning k a n neg­

ligeres to talt af m yndighederne, b ø r d et vel i h v ert fald ikke ske u n d er stiltiende accept fra forskerne?

(Manuskript afleveret februar 1976) 25*

Hans Chr. Bjerg:

D e n m a r itim h is to r is k e f o r s k n in g i D a n m a r k

D et er vel ubestrideligt, a t D a n m a rk s geografiske p lacering som en sønation h a r spillet en afgørende rolle fo r lan d et og dets h istoriske udvikling. D a n ­ m arks m aritim e fo rtid h a r væ ret m ed til a t give lan d et dets historiske iden­

titet og m å sam tidigt anses fo r a t væ re forudsæ tningen fo r d en vigtige del af lan d ets næ ringsliv, som fo reg år ved, i forbindelse m ed, eller p å havet.

E jendom m eligt er d e t derfor, a t m an tit m å konstatere, h v o r lidt det m ari­

tim e asp ek t af D a n m a rk s h istorie og sam fundsforhold egentlig er opdyrket, og h v o r ringe v ilk år udforskningen af d ette h a r i alm indelighed. U n d e r ét k a n m an sam m enfatte d ette asp ek t i b eg reb et m a r itim h is to r ie . M ed dette begreb m en er m an således søfartshistorie, skibshistorie, orlogsm arinehistorie, søkrigshistorie, søtrad itio n sh isto rie og m aritim etnologi etc., k o rt sagt alt det, d er h a r a t g ø re m ed m enneskets k u lturelle relatio n til havet. U dtry k k en e m a r in h is to r ie og s ø h is to r ie ses også an v en d t som sam lede betegnelser for disse ting, m en m a r itim h is to r ie synes u n d er in d try k af in tern atio n al sprog­

b ru g a t have v u n d et alm indelig anerkendelse.

D e t e r jo m o d ern e a t p u k k e p å d e alm indelige historiske frem stillinger.

D e t ene øjeblik p åv iser m an således, hvorledes godsejerne om tales flere gange end bønderne, d e t næ ste øjeblik påvises d e t m ed kvantitative angivelser, at k u n m æ nd aldrig k vinder om tales i d e histo risk e læ rebøger. S ådanne o p fat­

telser e r u d try k fo r en ensidig o pfattelse af historie og historieskrivning. D en h istoriske virkelighed er m angesidig og m å opfattes som en lang ræ kke fa k ­ to rer, d e r v irk er sam tidigt m ed forskellig styrke og som gensidigt p åv ir­

k e r hin an d en . M an k a n i e n frem stilling lægge væ gt p å a t undersøge eller v u rd e re en eller flere af disse fa k to rer. D e rfo r vil d e t altid væ re um uligt at skrive en h elt såk ald t objektiv D anm arkshistorie. P rio riterin g en af fa k to ­ re rn e æ n d rer sig i ta k t m ed en teknisk, kulturel, ideologisk-politisk udvikling.

Som b e k e n d t h a r »hver ny g eneration skrevet s in D an m ark sh isto rie« .

D a n m a rk s h isto rie k a n f. eks. således ikke alene ses ud fra en m aritim ­ h istorisk synsvinkel, m en d et k a n u ndre, a t så få historikere, som tilfældet er, h a r o p erere t m ed det m aritim e asp e k t b lan d t d e h ø jstp rio ritered e fak ­ to rer, d e r h a r in d v irk et p å v o r histories gang.

D et vil i d en n e forbindelse i ta k t m ed tiden væ re en let sag a t påvise, h v o r lid t m aritim historie, d e r o p træ d er i de alm indelige historiske frem stil­

linger og i d e læ rebøger, d er bruges i skolen. Politikens D an m ark sh isto rie e r et b ru g b a rt eksem pel. I d ette få r m an n æ rm est in d try k k et af, a t skibsfart k u n v a r noget D a n m a rk h av d e i d en florissante handelsperiode. V æ rk et er

»vor generations D anm arkshistorie«! H istorie skulle nødigt skrives som et sam m ensurium af interesser, som n u tid en ø n sk er a t lægge vægt p å eller ønsker a t frem hæ ve, m en d et skal b lot m ed dette understreges h v o r ignoreret m aritim historien er i v or alm indelige historie-opfattelse. H istorielæ sning giver ofte in d try k af d an sk ern e som et folk af bønder, m en er d ette en k o rrek t og fuldgyldig k arak teristik ? N æ ppe nogen vil bestride, a t d et m aritim e as­

p e k t h ø re r til en af de væ sentlige fa k to rer i D an m ark s historie. D e rfo r er d et så m æ rkvæ rdigt, a t d ette aldrig rigtig kom m er frem i de relevante sam ­ m enhæ nge. D e r er - ligesom i an d re forbindelser af lignende a rt - næ ppe tale om bevidste forglem m elser hos de historikere, d er skriver oversigtsvæ r­

kerne. I m ange tilfælde er de undskyldt - og er d e t n o k også i tilfældet m ed m aritim historien. H istorikere, d er skriver oversigtsvæ rker m å nødven­

digvis stø tte sig til speciallitteratur, og sagen er jo d en enkle, at d er ikke eksisterer nogen m aritim forskningstradition i D an m ark , h v o rfo r d er heller ikke e r p u b liceret egentlig grundforskning inden fo r dette em neom råde i stø rre stil. D e t er vanskeligt a t finde litteratu r, som opfylder de krav, som en h isto rik er m å stille fo r at k u n n e bruge den som grundlag fo r en frem ­ stilling. D ette fo rh o ld er n o k den ene af hovedårsagerne til den m ang­

lende erkendelse af m aritim historien.

P å universiteterne h a r m an aldrig system atisk beskæ ftiget sig m ed m ari­

tim forskning såsom søfartshistorie eller m aritim etnologi. D e r h a r således aldrig eksisteret en læ restol i disse discipliner inden fo r universiteternes faste ram m er. M an u d d an n e r m arinbiologer og skibsbygningsingeniører, m en den kulturelle og historiske side af sagen h a r inden fo r den h ø jere forskning kun væ ret henvist til enkeltpersoners specielle interesser inden fo r ram m ern e af allerede veletablerede videnskaber. I m ange år h a r m an ved K øbenhavns U niversitet h a ft et lek to ra t m ed henblik p å landbohistorie. D ette b lo t være sagt som en ko n staterin g af, hvorledes d en vigtige agrarhistorie er blevet p rio riteret. U m id d elb art skulle m an tro, at den m aritim e forskning eller i det hele taget forskningen inden fo r landets m ange m aritim e relationer p riorite­

redes h ø jt og sam tidigt nød en vis p o p u laritet b lan d t forskere. M en dette synes ikke a t væ re tilfældet. O pm u n trin g og im puls m angler! D et synes v an­

skeligt at b ryde d en onde cirkel. U den forskere inden for disse em neom rå­

d er k o m m er d e r ingen nødvendig grundforskning og u den denne g rundforsk­

ning ko m m er d er sik k ert h eller ingen forskere. A f 483 historiske specialer skrevet ved K øbenhavns U niversitet inden fo r d e sidste 15 å r k an kun 11 eller ca. 3 °/o siges a t falde inden fo r det m aritim historiske forskningsom ­ rå d e (jfr. »B ibliografi over historiske specialer og konferensopgaver ved K bh. U niv. indtil 1974« udg. af 1 0 6 6 - T idsskrift fo r H istorisk Forskning).

D e n m aritim e k u lturforskning fo reg år i d ag sto rt set kun ved de få m ari-

tim e m useer, som vi h ar. D e forskere, som er k n y ttet til disse k a n im id­

lertid tælles p å én h ån d . I 1914 o prettedes H andels- og Søfartsm useet p å K ronborg, i 1958 begyndte u n d er tran g e fo rh o ld O rlogsm useets U dstilling i K ø b en h av n og i 1966 etableredes N ationalm useets S kibshistoriske L a b o ra ­ torium , d er n u er k n y ttet til V ikingeskibshallen i R oskilde. Isæ r d et sidst­

næ vntes m eget u d ad v e n d te aktivitet h a r til fulde afsløret, a t interessen fo r de m aritim e k u ltu rrela tio n er eksisterer i befolkningen i dag. K onsekvenserne af d en n e interesse er im idlertid k u n tag et eller indset af få.

E n anden hov ed årsag til d en m anglende m aritim historiske forskning i D a n m a rk er, a t m an h a r væ ret tilbøjelig til k u n a t tale om m aritim e aspek­

te r af forskellige em n eo m råd er i sted et fo r a t se d et m aritim e k u lturbegreb som en h elhed - så a t sige p å en an d en led end d en sædvanlige. S k ib s ­ b y g n in g f. eks. er blev et b etra g tet som en underdisciplin af teknisk viden­

skab - h v ad d et selvfølgelig o g s å er, m en sam tidigt e r d e t d a også en del af d en m aritim e videnskab. Skibsbygningen og dens tekniske udvikling h ar gennem tid ern e således stæ rkt in flueret p å sociale fo rh o ld i m aritim e m il­

jøer, ligesom d en h a r spillet en ro lle ved tilvejebringelsen af forudsæ tnin­

gerne fo r landets økonom iske forhold. F le re an d re lignende eksem pler kan nævnes. F o rm en tlig vil m an ved en såd an m aritim -k u ltu rel h elhedsbetragt­

ning, d an n e t af b etrag tn in g er g jo rt p å tvæ rs af d e eksisterende, traditionelle em neom råder, k u n n e få en stø rre erkendelse og viden om D an m ark s m ari­

tim e relatio n er - såvel i fo rtid som nutid.

D e t vil væ re næ rliggende til sam m enligning a t se p å, hvorledes de tilsva­

ren d e fo rh o ld e r i N o rg e og Sverige, specielt d a lan d en e sto rt set h a r sam m e geografiske og k u ltu relle forudsæ tninger i så h en seen d e som D an m ark . G e­

n erelt set h a r forholdene indtil fo r få å r siden væ ret som i D a n m ark . D er h a r ikke v ed svenske eller n o rsk e u n iversiteter eksisteret læ restole inden fo r m aritim e forskningsom råder. I begge lan d e spores d er n u e t gennem brud fo r d en m aritim historiske forskning.

M an skulle forvente, a t N orges sto re afhæ ngighed af sønæ ringen havde m ark e ret sig i p rio riterin g en af forskningsm ulighedem e i d ette land. M en h e r som i D a n m a rk h a r d en m aritim e forsk n in g strad itio n væ ret relativ t svag.

M aritim e artik ler i f. eks. historiske fagtidsskrifter h a r væ ret få. I visse kredse h a r b eh o v et fo r igangsæ ttelsen af en system atisk udfo rsk n in g af n o rsk sø­

fartsh isto rie væ ret fø lt stæ rkt. R esu ltatet af disse an strengelser blev at der i 1970 opretted es d e t såkaldte »N orsk S jøfartshistorisk F orskningsfond« ved en d o n atio n p å 3 mili. n .k r. form idlet gennem N orges R ed erfo rb u n d . F o n ­ dets form ål er a t frem m e arb ejd et m ed n o rsk søfartshistorie generelt og sam ­ tidigt tilrettelægge en kontinuerlig videreførelse af frem stillingen af norsk

søfartshistorie i m o d ern e tid. D ette søges bl. a. opnået gennem ansæ ttelsen af videnskabeligt p ersonale til forskning, ved a t indsam le søfartshistorisk kil­

dem ateriale, ved publicering af forskningsresultater og ved sam arbejde m ed andre videnskabelige institutioner. F o n d et er som sådan tillagt Bergens S jøfartsm useum , m en adm inistreres iøvrigt af en selvstændig bestyrelse.

Siden oprettelsen af dette forskningsfond er d er blevet lagt et sto rt arbejde i opbygningen af et k ild eark iv eller en d o kum entationscentral fo r n o rsk sø­

fartshistorie. D e t er i denne forbindelse tan k en system atisk a t indsam le i kopi k ildem ateriale til N orges søfartshistorie, som befinder sig i uden lan d ­ ske arkiver, noget d er selvsagt vil blive et godt udgangspunkt fo r en forsk­

ningsindsats inden fo r d ette om råde.

I Sverige h a r d er i senere å r væ ret en stigende interesse fo r d en m ari­

tim e historie- og sam fundsforskning. Isæ r h a r m aritim etnologerne g jo rt en vældig indsats m ed stu d iet af kystm iljøem e og søhandelens betydning p å det lokale plan. Statens S jöhistoriska M useum i Stockholm h a r n u efter et sto rt fo rarb ejd e fastlagt retningslinierne fo r en stø rre system atisk m aritim historisk forskning g ru p p eret om kring to hovedem ner. D els ø nsker m an inden fo r den geografiske ram m e af kystbygderne at undersøge og behandle m aritim t næ ­ rings- og sam fundsliv m ed henblik p å de økonom iske, sociale og kulturelle fa k to re r i d en historiske udvikling, dels vil m an i historisk perspektiv u n d er­

søge og b eh an d le svensk sø fart og svenske søfolks liv og arbejde om bord og i land. M an p åreg n er a t k u n n e gennem føre disse to p ro jek te r inden fo r en 10-års periode. P ro jek tern e udføres i S jöhistoriska M useets regi, m en m an agter at in ddrage u d efra kom m ende fo rsk ere m ed økonom isk-historisk, socialhistorisk og kulturgeografisk baggrund. T il n æ rm ere a t planlæ gge og skaffe finansiel dæ kning fo r pro jek tern e, d er ikke vil kunne klares ved de til rådighed stående m useum sressourcer, dannedes i 1 9 7 1 -7 2 d et såkaldte

» R åd et fö r M aritim H istorisk Forskning« i Sverige. D ette b estår af en m i­

nister, g eneraldirektøren fo r S jöfartsverket, en adm iral, to p ro fesso rer sam t to m useum sfolk. D e t er tanken, a t denne baggrunds- og finansieringsgruppe efterh ån d en skal udvikles og tage an d re opgaver op.

D e n h e r næ vnte udvikling, som h a r fu n d e t sted i vore nab o lan d e i de senere år, er naturligvis af m aritim historisk interesserede i D a n m a rk blevet fulgt nøje og blevet fø lt som en opm untring. D et v a r d erfo r naturligt, at M arin eh isto risk Selskab fo r et å r siden, d en 2 2 .-2 4 . m arts 1974, to g initia­

tivet til afholdelsen af den første m aritim historiske konference i D anm ark.

P å denne ville m an forsøge a t bringe m aritim forskere i D an m ark sam m en, at gøre status o v er d an sk m aritim historisk forskning sam t a t undersøge m u­

lighederne fo r et næ rm ere frem tidigt sam arbejde m ed udgangspunkt i d et nor-

ske og d et svenske initiativ. E n ra p p o rt over d en n e k o nference er u darbejdet.

U n d e r status over d en igangvæ rende m aritim historiske forskning m åtte m an konstatere, a t d er re n t fak tisk v a r m ange arb ejd er i gang ru n d t om ­ kring, m en a t d et neto p v a r k arakteristisk, at d e individuelle anstrengelser v a r m eget lid t ko o rd in eret, hvilket tydeligvis indebæ rer, a t stø rre system ati­

ske undersøgelser ikke blev igangsat. M anglen p å en egentlig grun d fo rsk ­ ning og et n ø jere ken d sk ab til alle de kildegrupper, d er eksisterer inden fo r disse em neom råder, v a r også tydelig. E n d v id ere v a r d er tilsyneladende store vanskeligheder m ed a t skaffe m id ler til a t publicere afsluttede u n ­ dersøgelser eller afhandlinger.

Som afslutning p å k onferencen dannedes et foreløbigt K o n ta k tu d v a l g f o r d a n s k m a r itim h is to r ie - o g s a m fu n d s fo r s k n in g . D ette k o m til a t b estå af 9 perso n er, som gennem deres arbejde eller interesser rep ræ sen terer forskel­

lige asp ek ter af d en m aritim e kulturforskning. K ontak tu d v alg et h a r bl. a. til opgave a t undersøge m ulighederne fo r en koo rd in erin g af d en m aritim e historie- og sam fundsforskning i D a n m a rk sam t a t arran g ere en ny m ari­

tim historisk konference.

K ontak tu d v alg et h a r n u eksisteret i e t å r og h a r tag et sk rid t til u d arb ej­

delsen af en f o r s k n in g s o v e r s ig t o v er igangvæ rende arb ejd er in d en fo r o m rå­

det, en g u id e til kild em aterialet til d en m aritim e forskning sam t til u d ­ sendelsen af en å r s b ib lio g r a f i (se s. 4 6 9 ). A t d e r e r b eh o v fo r disse tin g af­

slø rer p å h v ilket elem entæ rt stade forskningen in d en fo r disse o m råd e r b e­

fin d er sig. D et er nødvendigt a t sk ab e en m aritim fo rskningstradition h e r i lan d et så at sige fra g runden af. K o n tak tu d v alg et h a r m ø d t m egen positiv forståelse fo r sine in itiativer m ange steder, m en generelt set er d en m aritim ­ h istoriske fo rskning et om råde, som h a r behov fo r m æcener.

P å læ ngere sigt e r m ålet m ed K ontak tu d v alg ets arb ejd e fø rst og frem m est d annelsen af et halv-officielt r å d fo r d an sk m aritim h isto rie- og sam funds­

forskning, vel n æ rm est i retn in g af d e t svenske initiativ. D ernæ st m å ska­

belsen af e t forskningscenter eller en dokum en tatio n scen tral i lighed m ed d e t n o rsk e eksem pel sættes i gang. E n optim al løsning vil således kunne h e n te sine fo rbilleder b åd e i Sverige og i N orge. U n d e r alle om stæ ndig­

h e d e r m å etableringen af k o o rd in eren d e o rg an er af hvilken type de end vælges ikke in d eb æ rer en m onopolisering af forskningsom rådet. H o v ed o p ­ gaven m å væ re a t stim ulere interessen fo r D an m ark s såvel fortidige som n u ­ tidige m aritim e relatio n er i erkendelse af disses kulturelle betydning fo r landet, og a t sikre en b ed re udnyttelse af de begræ nsede ressourcer, d e r vil k u n n e stilles til rådighed b å d e fra p riv at som fra officiel side fo r denne forskning.

U dforskningen af D a n m a rk s m aritim e fo rtid h a r altid væ ret p rio riteret lavt.

E r d ette fo rtsa t rim eligt landets forudsæ tninger taget i betragtning? D et m a­

ritim e asp ek t m å bringes in d i et rim eligt og afb alan ceret forhold til de an ­ d re vigtige fa k to rer, d er h a r h a ft betydning fo r vores udvikling. E t nej til den m aritim e historie- og sam fundsforskning vil væ re a t benæ gte D anm arks geo-politiske situ atio n og d e historiske forudsæ tninger fo r v o rt sam fund i dag!

(Manuskript afleveret september 1975)