• Ingen resultater fundet

539 Beretning fraStatens Husdyrbrugsforsøg

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "539 Beretning fraStatens Husdyrbrugsforsøg"

Copied!
129
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

539 Beretning fra

Statens Husdyrbrugsforsøg

B. Bech Andersen, Peter Løvendahl og Just Jensen Afdelingen for forsøg med kvæg og får

Sv. E. Sørensen, S. Klastrup og L. Buchter Slagteriernes Forskningsinstitut

Avlsstationerne for kødproduktion 1981/82

With English Summary and Subtitles

I kommission hos Landhusholdningsselskabets forlag, Rolighedsvej 26, 1958 København V.

Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri 1982

(2)

FORORD

Beretningen omfatter afprøvnings- og forsøgsresultater fra avlssta- tionerne "Egtved", "Aalestrup", "Stradebrogaard" og "Langagergaard"

for prøveåret 1/10-1981 til 30/9-1982.

Den daglige ledelse af forsøgs- og afprøvningsarbejdet forestås af Statens Husdyrbrugsforsøg, mens EGTVED's sekretariat varetager de driftsmæssige forhold. "Afkomsprøverne for kødproduktion" samt flere af de kombinerede avls- og fodringsforsøg gennemføres i samarbejde med Slagteriernes Forskningsinstitut, der er ansvarlige for slagte- og kødkvalitetsundersøgelserne.

Medarbejderne ved Slagteriernes Forskningsinstitut, Sv. E. Sørensen, Signe Klastrup og Lis Buchter, har deltaget i udarbejdelsen af be- retningens afsnit om afkomsprøverne. Udover beretningens forfattere har fra Statens Husdyrbrugsforsøg H. Refsgaard Andersen, Finn Struds- holm og J. Lykkeaa medvirket ved fodringsforsøgene og T. Liboriussen ved selektionsforsøgene.

Beregningerne er foretaget af Just Jensen, Karin Hansen og Peter Lø- vendahl, Statens Husdyrbrugsforsøg, og Christian Astrup, Slagterier- nes Forskningsinstitut. Børge Vesth har forestået individprøveresul- taternes udsendelse. På avlsstationerne har forsøgsassistenterne Niels Gade, J.Å. Justensen, Benny Isaksen, Peter Pagh, Tage M. Jen- sen, N.J. Jakobsen, Poul Bokær Hansen, Peter Johansen, Henrik H. Pe- dersen, Emil Sørensen og Hans Biel udført et stort arbejde i forbin- delse med dataregistrering og tilsyn. C. Daugaard har administreret dataindsamlingen.

Dyrlægerne Hans Philipsen og Kurt Myrup Pedersen, Landbohøjskolens Institut for Husdyrenes Reproduktion, har gennemført undersøgelserne vedrørende individprøvernes reproduktionsevne.

Datahulningen er gennemført af C. Petersen og L. Weil. Manuskriptet er renskrevet af Hanne Kvorning. Alle beregninger er gennemført på NEUCC i Lyngby.

Afprøvnings- og forsøgsarbejdet gennemføres i et snævert samarbejde med Kødbranchens Fællesråd, Institutionen EGTVED, Slagteriernes Forskningsinstitut, Landskontoret for kvæg, lokale kvægavlsforenin- ger og flere statsejede institutioner. Afdelingen vil benytte lejlig- heden til at takke alle for et godt samarbejde i det forløbne prøve-

å r" -TWbenhavn. november 1982 A. Neimann-Sørensen

(3)

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side INDLEDNING 5

EGTVED's bestyrelse. Opdrætnings- og Individprøveudvalget 6 SAMMENDRAG OG HOVEDRESULTATER FOR .EGTVED AKTIVITETERNE ... 7 ENGLISH SUMMARY 21 INDIVIDPRØVER FOR TYRE AF MALKE- OG KOMBINATIONSRACER 25 Individprøvernes gennemførelse 26 Betaling for prøverne 31 Resultater 32 Tilvækst, T-tal og foderudnyttelse 32 Muskelareal, U-tal og kropsmal 34 Individprøvernes anvendelse 35 Tyrefædrenes nedarvning 35 INDIVIDPRØVER FOR TYRE AF KØDRACE 43 Individprøvernes gennemførelse • . 44 Betaling for prøverne 46 Resultater , 47 AFKOMSPRØVER FOR KØDPRODUKTION '49 Afkomsprøvernes gennemførelse 50 Resultater 55 Sundhedstilstand 55 Racegennemsnit . 55 Beregninger vedrørende K-tallet 55 Holdgennemsnit 58 TABELVÆRK 63 Holdgennemsnit fra afkomsprøverne for kødproduktion 64 Foderforbrug 65 Tilvækst og foderudnyttelse 66 Kropsmal 68 Slagtekvalitet 70 Kødkvalitet 72 Enkeltresultater fra individprøverne (malke- og komb. racer) 74 Enkeltresultater fra individprøverne (kødracer) 118

i*

(4)

**£*•••*- *

^ ^ * mi m y *i

>%...««OlTWfiM

" E g t v e d "

A v l s s t a t i o n e n for k ø d p r o d u k t i o n

(5)

INDLEDNING

Avlsstationerne "Egtved", "Aalestrup", "Stradebrogaard" og "Lang- agergaard" ejes/forpagtes af institutionen EGTVED, der ledes af en bestyrelse med sekretariat i Kødbranchens Fællesråd. Stationernes oprettelse og drift finansieres af Kvægafgiftsfonden og Statens Husdyrbrugsforsøg. Afprøvnings- og forsøgsarbejdet forestås- af Statens Husdyrbrugsforsøg og Slagteriernes Forskningsinstitut. "Op- drætnings- og individprøveudvalget" er ansvarlig for individprøver- nes praktiske gennemførelse. Bestyrelsen og udvalgenes sammensæt- ning er anført på side 6.

Aktiviteterne under EGTVED er i de senere år udvidet til at omfat- te forskellige former for kombinerede avls- og fodringsforsøg. Her- ved opnås ikke alene en bedre udnyttelse af forsøgsfaciliteterne

(dyr, stalde, foder og mandskab), men som oftest også bedre forsøg.

Racer og afkomsgrupper afprøves under kontrollerede og forskellige fodringssystemer, og fodringsforsøgene gennemføres på et balance- ret og bredt spekter af genotyper.

På de følgende sider gives en samlet oversigt vedrørende aktivite- ter og hovedresultater på avlsstationerne i 1981/82.

(6)

BESTYRELSEN FOR "EGTVED"

Gdr. Johs. Schmidt, Bondeseje, 8544 Mørke.

Gdr. Ejler Iversen, Stengårdsminde, 5485 Skamby.

Eksportør Chr. Hesseldal, Kolding Eksportkompagni, 6000 Kolding.

Gdr. Jens Schultz, Aalunde, 6753 Agerbæk.

Gdr. Jacob Stensig, Sædding, 6900 Skjern.

Husmand Helge Larsen, Skovshøjrupvej 115, 5270 Næsby.

Tilforordnede :

Afdelingschef Lis Buchter, Slagteriernes Forskningsinstitut, 4000 Roskilde.

Chefkonsulent T. Petersen-Dalum, Landskontoret for kvæg, 8260 Viby J.

Prof., dr. med. vet. A. Neimann-Sørensen, Statens Husdyrbrugsforsøg, 1958 København V.

Suppleant: Forsøgsleder B. Bech Andersen, Statens Husdyrbrugsforsøg, 1958 København V.

Sekretær: Afdelingschef E. Franzen, Kødbranchens Fællesråd, 1620 København V.

OPDRÆTNINGS- OG INDIVIDPRØVEUDVALGET Gdr. Jacob Stensig, Sædding, 6900 Skjern.

Gdr. H.P. Hansen, Nørballe 8, Dybbøl, 6400 Sønderborg.

Gdr. Hans Nissen Conradsen, Folding, 6650 Brørup.

Prof., dr. med. vet. A. Neimann-Sørensen, Statens Husdyrbrugsforsøg, 1958 København V.

Forsøgsleder B. Bech Andersen, Statens Husdyrbrugsforsøg, 1958 København V.

Gdr. Kaj Ole Pedersen, Hirtshalsvej 15, 9881 Bindslev.

Gdr. H. Moritz Hansen, Pilegård, 5300 Kerteminde.

Gdr. M. Juhl Lassen, Nygårdstoft, 6700 Ribe.

Gdr. Svend Grønlund, Valsgård, 9500 Hobro.

Gdr. Erik Bonde, Gimle, Valse, 4840 Nr. Alslev.

Gdr. Børge Johansen, LI. Musse, 4990 Sakskøbing.

Tilforordnede:

Chefkonsulent T. Petersen-Dalum og landskonsulenterne Arne Nielsen, Folmer Lund, Mogens Stendal og Jørgen Andersen, Landskontoret for kvæg, 8260 Viby J.

Sekretær: Afdelingschef E. Franzen, Kødbranchens Fællesråd, 1620 København V.

(7)

SAMMENDRAG OG HOVEDRESULTATER FOR

EGTVED AKTIVITETERNE

Side 1. Individprøver for malke- og kombinationsracetyre 8 2. Individprøver for kødracetyre 9 3. Afkomsprøver for kødproduktion 10 4. Avlsforsøg med H-F og ABK ungtyre 11 5. Andre avlsforsøg 13 6. Forsøg med grovfodermidler 17 7. Forsøg med selen og E-vitamin 18 Nye aktiviteter prøveåret 1982/83 19

(8)

Prøverne gennemføres på "Aalestrup" (375 pladser), "Egtved" (100 pladser) og "Stradebrogaard" (75 pladser). Kalvene søges indsat ved en alder af ca. 4 uger og prøven omfatter aldersperioden fra \VZ til 11 måneder. Fodringen gennemføres med begrænsede mængder mælk og kraftfoder samt en grovfoderblanding efter ædelyst. Grovfoderblan- dingen er sammensat af ludet byghalm, roemelasse, hvedeklid og soja- skrå.

Racefordelingen på stationerne samt de vigtigste hovedresultater fremgår af følgende oversigt:

RDM SDM DRK

"Aalestrup"

"Egtved"

"Stradebrogaard"

Antal FE ialt

tilvækst (gr/dag) ultralydareal (cm2 ) Antal

FE ialt

tilvækst (gr/dag) ultralydareal (cm2 ) Antal

FE ialt

tilvækst (gr/dag) ultralydareal (cm2 )

150 1667 1239 61.9 32 1887 1334 61.7 40 1658 1166 61.2

221 1735 1288 59.5 66 1919 1335 57.8 31 1722 1259 60.7

6 1591 1309 64.4 - - - - - - - -

52 1249 893 -

18 1341 961 - 14 1209 870 - Forskellen mellem bedste og dårligste trediedel af de afprøvede tyre udgør for RDM 62 kg tilvækst, og for SDM 48 kg tilvækst, hvilket svarer til 800,- kr. på "Aalestrup" i betaling for foder og foderda- ge.

Kvægavlsforeningernes udnyttelse af afprøvningskapaciteten har gen- nem årene været jævnt stigende og udgjorde i 1981/82 ialt 443 tyre.

Ialt 18 foreninger har anvendt stationerne. ØSTDANSK Kvf. er med 76 tyre den forening, der har fået afprøvet flest tyre.

(9)

2. Individprøver af kødracetyre.

Afprøvningen gennemføres på "Langagergaard", hvor der er plads til ca. 80 tyre. Prøven omfatter aldersperioden fra 7 til 13 måneder.

Der fodres med en fuldfoderblanding efter ædelyst. Denne er sammen- sat af ludet byghalm, roemelasse, byg, sojaskrå og hvedeklid. Race- fordelingen samt årets hovedresultater fremgår af følgende oversigt:

CHAR HER LIM FORSØG SIM KORT BRUN ANG GUL

Antal tyre

27 16 10 9 7 3 2 2 1

Til- vækst

1480 1201 1314 1443 1405 1193 1309 945 1822

7 mdr.

vægt 323 266 267 310 333 268 287 227 358

13 mdr.

vægt 581 467 485 590 594 482 589 425 686

Ultralyd- areal 87.7 69.4 83.7 79.7 85.7 65.0 80.5 63.6 95.3 Fuldfoderblandingen indeholder som gennemsnit 0.78 FE og 70 gr. ford, råprotein pr. kg. Der gennemføres ikke individuel foderkontrol, men en opgørelse over stationens totale foderforbrug viser, at hver tyr i prøveperioden som gennemsnit har optaget 1600 FE grovfoderblanding.

Det svarer til ca.6.1 FE pr. kg tilvækst.

Der er konstateret meget betydelige tilvækstforskelle mellem tyre inden for de enkelte racer. Den skyldes såvel forskelle i appetit til grovfoderet som forskelle i evnen til at fordøje og omsætte fo- deret .

Individprøverne_er_detaljeret_omtalt_fra_side_43

(10)

3. Afkomsprøver for kødproduktion.

Afkomsprøverne gennemføres i stald I og stald II på stationen i Egt- ved. Der er her plads til 30 afkomsprøvehold å 10 ungtyre. Prøven omfatter perioden fra 4 uger til 360 kg levende vægt. Der fodres med mælk og hø efter alder og kraftfoder efter ædelyst fra automater.

Racefordelingen samt hovedresultaterne for 1981/82 fremgår af følgen- de oversigt:

Antal Daglig FE pr. Slagte- Klassi- Muskel- Kødkon- hold tilv. kg tilv. % ficering areal sistens RDM

SDM DRK JER

12 14 3 1

1167 1256 1168 873

4.27 4.08 4.08 4.60

53.1 52.9 54.2 49.7

5 6 7 3

.9 .7 .9 .4

58.6 55.2 59.3 47.3

6.5 6.6 5.9 5.0 Sundhedstilstanden blandt de afprøvede kalve har været dårligere end normalt for stationen. Det har medvirket til en lidt lavere tilvækst og foderudnyttelse end i de foregående år.

Det bedste RDM hold var efter FYN Arbru, som opnåede et K-tal på 114.

Tyren er tidligere individafprøvet med et I-tal på 111. Hos SDM er det bedste resultat opnået af NJY Burk med et K-tal på 110.

Afkomsprøverne er detaljeret omtalt fra side 49.

(11)

4. Avlsforsøg med H-F og ABK ungtyre (medd. nr. 364 og 427).

Forsøget gennemføres over en 5 årig periode på "Egtved" avlsstation.

Der er indsat kalve i efteråret 1978, 1979, 1980, 1981 og 1982 og de sidste forsøgsdyr forventes slagtet i sommeren 1984.

Det er forsøgets formål:

1. at fastlægge den økonomisk optimale slagtevægt for ungtyre med H-F (Holstein-Friesian) og ABK (Amerikansk Brunkvæg) af- stamning.

2. at undersøge om der er arvelig variation i foderudnyttelse, vedligeholdelsesbehov og appetit til kraftfoder og grovfoder samt dennes eventuelle sammenhæng til tyrenes R-tal.

3. at udforme en teknik til at inddrage disse egenskaber i in- dividprøve foranstaltningen.

I forsøget indgår ialt 21 afkomsgrupper efter H-F tyre anvendt på SDM køer og 9 afkomsgrupper efter ABK tyre anvendt på RDM køer. Hver afkomsgruppe består af 24 tyrekalve født i kvægbesætninger fordelt over hele landet. Umiddelbart efter fødslen hentes kalvene i EGTVED's lastvogne, og de starter i forsøget ved en alder af 4 uger. Slagtnin- gen finder sted ved en levende vægt på enten 340 kg, 470 kg eller 600 kg.

Resultaterne fra de to første årgange er offentliggjort i meddelel- serne nr. 364 og 427 fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

H-F indkrydsningen medfører en forbedret tilvækst og foderudnyttelse, men som det fremgår af følgende oversigt samtidig en forringelse af klassificering og slagteprocent på mere end 2 enheder. Det er en kva- litetsforskel, som er bekræftet i Holstein-Friesian forsøgene på for- søgsgårdene Moesgaard, Skølvad og Brøstrupgaard (meddelelse nr. 389 fra Statens Husdyrbrugsforsøg).

Vægt Slagte Klassi- gruppe (kg) % ficering Tidligere

H-F forsøg H-F forsøg H-F forsøg H-F forsøg

SDM res.

(78) (78) (79) (79)

470 470 600 470 600

55.9 54.0 55.9 53.1 54.9

8.5 6.2 7.1 6.5 7.1

14.9 15.9 18.6 16.8 19.0

4.15 4.05 4.36 3.8 4.0

(12)

Som det ses, kan der hos H-F ungtyrene opnås en relativt stor kvali- tetforbedring ved at øge slagtevægten fra 470 til 600 kg. Imidlertid medfører dette risiko for en uønsket høj fedningsgrad samt en uaccep- tabel stor stigning i foderforbruget (fra ca. 5.0 FE/kg til ca. 6.0 FE/kg).

Der fandtes en betydelig forskel mellem de forskellige tyrefædregrup- per i såvel tilvækst som salgtekvalitet.

Daglig tilvækst (200 kg-slagtning)

FE/kg Slagte- Klassi- Udbytte1' tilvækst procent ficering (kr/årstyr) Årgang 1978

GJO Oskar HV Ohio ADM Chief SDJ Haj SDJ Ali RGK New York Årgang 1979 Terry Revelation Neptune Arnold Merit Prints

1246 1243 1279 1208 1188 1239

1285 1247 1316 1260 1297 1162

4.83 4.93 4.73 4.91 4.97 4.86

4.96 5.21 5.04 5.20 5.08 5.56

53.9 53.7 53.2 53.6 53.8 52.5

53.3 53.4 52.4 53.4 52.0 53.4

6.5 6.4 5.6 6.6 6.2 6.3

6.9 6.4 6.5 6.4 5.6 6.2

1402 1355 1334 1289 1200 1192

1092 982 906 903 789 652 / -i-l dækning, af a/ibegde., n-JLALko, by.g.nLng.e.Æ og. f.o/it^e.ne./it&.

(13)

5. Andre avlsforsøg.

§ËiËi5Îi2DË2E.£!£Ë!È o r tilvækst og slagtekvalitet blev startet i 1974 med en forventet løbetid på 10 år. Det gennemføres på "Kalø Hoved- gård" og "Ammitsbøl Skovgård"; og på "Egtved" individafprøves en del af de fødte tyrekalve. Resultaterne af forsøget vil først kunne vise sig i de allersidste år af forsøget, men foreløbig tyder alt på, at selektionen for T-tal og U-tal har den forventede effekt.

ëëi§ËÏï}iiËf2rËËSi P a "Egtved" er der individafprøvet enkelte tyre- kalve fra den del af RDM selektionsforsøget, hvor der selekteres for henholdsvis h ø j - og lav smørfedtydelse. Licentiat Flemming Larsen har gennemført et "belastningsforsøg" med 10 ungtyre fra linie "høj smørfedt" og 6 ungtyre fra linie "lav smørfedt". Ved en alder af hen- holdsvis 4 mdr. og 7 mdr. blev tyrenes fodring i 5 døgn begrænset til halm og vand. Før, under og efter disse fasteperioder er der hver 6.

time udtaget blodprøver, som er analyseret for hormonerne insulin og tyroxin samt stofskifteprodukterne urinstof, frie fedtsyrer og glukose.

Hypotesen i forsøget er, at de to fasteperioder skulle kunne simulere samme type belastning, som den en ko udsættes for i den første del af laktationsperioden. Blodanalyserne skulle herefter kunne beskri- ve, hvor hurtigt de enkelte tyre formår at omstille organismen til den nye tilstand, samt hvor meget protein og energi de mobiliserer fra kropsreserverne. De hidtidige resultater viser, at op til 75%

af forskellen i tyrenes avlsværdi i smørfedtydelse kan beskrives ved en sådan belastningsprøve. Undersøgelserne vil blive fortsat i de kommende år med henblik på at indføre metoden som fast rutine ved individprøverne.

Fra 1984 samles selektionsforsøgene på Kalø Hovedgaard. Der fortsæt- tes med fire "åbne" linier, hvor der selekteres for 1) høj smørfedt- ydelse, 2) lav smørfedtydelse, 3) høj tilvækst og 4) stort muskela- real .

Analyse_af_syv_års_individprøvedata_ (^526 j__be retning!^

For individprøverne (som for alle andre avlsforanstaltninger) er det vigtigt med mellemrum at gennemføre en analyse af foranstaltningens

(14)

sikkerhed. På basis af 7 års individprøvedata er der foretaget en så- dan undersøgelse, og resultaterne er publiseret i 526. beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg. Hovedkonklusionerne fremgår af følgende oversigt. Materialet omfatter perioden fra 1/4-1974 til 30/4-1980

(overgang til ny fodring).

"Egtved"

"Aalestrup"

"Stradebrogaard"

RDM SDM DRK JER

Antal tyre

581 1508 128 914 1014 88 201

Tilvækst (gr/dag)

1158 1114 1140 1192 1252 1272 840

FE/kg 4.05 4.25 4.17 4.33 4.14 4.07 4.02

Muskelareal (cm2) 60.4 61.0 61.1 60.9 60.2 62.7 -

Heritabiliteten for tilvækst er beregnet til 0.53 og for muskelareal til 0.71. Sidstnævnte værdi er betydeligt højere end de 0.40-0.45, der hidtil har været anvendt. Forskellen skyldes i vid udstrækning importen fra Nordamerika, som har medført større arvelig variation hos både SDM og RDM.

De miljøfaktorer, som påvirker tilvæksten, er STATION, ÅRGANG, FØD- SELSMÅNED OG ANKOMSTALDER. T-tallet kan forbedres ved at anvende me- re avancerede statistiske metoder til beregning af de race- og sta- tionsgennemsnit, som de enkelte tyre skal sammenlignes med. Efter- hånden som anvendelsen af de enkelte tyrefædre koncentreres om et kortere og kortere tidsinterval, vil de kunne påvirke det aktuelle race- og stationsgennemsnit. Konsekvensen er, at hvis der i en perio- de f.eks. indsættes kalve efter en god tyrefader, så vil gennemsnit- tet stige og de enkelte tyres I-tal blive for lave. Derfor bør de aktuelle race- og stationsgennemsnit korrigeres til et konstant ge- netisk niveau.

Sikkerheden på det nuværende T-tal er 46 procent. Denne kan øges til 53 procent ved at anvende den mere avancerede metode til beregning af stationsgennemsnit, og til 58 procent ved yderligere at inddrage informationer om tyrens egen vægt ved 1% og 6 måneder.

(15)

e r Påvirket af miljøfaktorerne STATION, MÅLEDATO, MÅ- LEALDER OG VÆGT. Siden 1/10-1978 er der blevet korrigeret for disse faktorer (vægt dog først fra 1/4-1982). De gennemførte analyser har endvidere vist, at U-tallet kan forbedres ved at måle hver tyr 3 gan- ge i stedet for som nu 2 gange.

Den arvelige sammenhæng mellem tilvækst og muskelareal er beregnet til -rO.30. I det hidtidige I-tal forudsættes denne korrelation at være lig nul.

Følgende oversigt viser hvilken effekt der kan forventes ved selek- tion på henholdsvis T-tal, U-tal eller forskelligt sammensatte I-tal.

Selektion for:

Genetisk overlegenhed hos den bedste trediedel af tyrene.

T-tal U-tal I-tal I-tal I-tal

Vægt T 2.80

0 2.80 2.80 2.44

på:

U 0 29.4 29.4 22.7 29.4

Dæknings- bidrag

(kr) 65 39 107 105 107

Vægt ved 42 dage

(kr) 1.6 -2.1 -0.2 0.3 -0.5

Tilvækst 42-336 dg.

(gr/dag) 41.9 -21.9 25.3 31.8 21.1

Ultralyd- areal (cm2 ) -1.8

3.4 1.2 0.6 1.6

Hvis der selekteres for T-tallet alene, vil den bedste trediedel af tyrene have en genetisk overlegenhed på 65 kr., der kommer fra en fremgang i tilvækst på 41.9 gram (117 kr) samt en reduktion i mus- kelareal på 1.78 cm2 (-=-52 kr). Derudover vil der være en korreleret stigning i 6 ugers vægten. Selekteres der i stedet for på U-tallet alene, er situationen omvendt. Her opnås en fremgang i ultralydarea- let på 3,4 cm2 og en korreleret nedgang i daglig tilvækst på 21.9 gram. Den samlede økonomiske fremgang bliver 39 kr. Ved at selekte- re på I-tallet kan der opnås en fremgang i begge egenskaber, og den samlede økonomiske overlegenhed bliver på ialt 107 kr. for den bed- ste trediedel af tyrene. Desuden fastholdes den gennemsnitlige fød- selsvægt på sit nuværende niveau.

De sidste to linier i oversigten viser, at det inden for ret vide rammer er muligt at variere den økonomiske vægt på tilvækst og ul-

(16)

tralydmål, uden at det påvirker den samlede økonomiske overlegenhed i ungtyreproduktionen. Derimod har det stor betydning for fremgan- gens "placering" på de to egenskaber, og det er således i vid ud- strækning biologiske overvejelser (hvilken type dyr man ønsker), der skal afgøre, hvorledes I-tallet skal sammensættes.

Ultralydmåling af individprøvetyr på "Aalestrup"

(17)

6. Forsøg med grovfodermidler (medd. nr. 264, 326, 366 og 426).

På "Egtved" er der efterhånden gennemført en omfattende forsøgsserie vedrørende anvendelse af grovfoder til store ungtyre. I de to første årgange af H-F forsøget er der gennemført forsøg med majsensilage og byghelsædsensilage efter følgende plan:

M eller H 0 : Kraftfoder efter ædelyst + lidt hø

M eller H 25 : ca. 75% kraftfoder + ensilage efter ædelyst M eller H 50 : ca. 50% kraftfoder + ensilage efter ædelyst M eller H 75 : ca. 25% kraftfoder + ensilage efter ædelyst

For årgang 1978/79 blev der anvendt majsensilage (hold M) og i 1979/80 helsædsensilage (hold H ) . Forsøget omfattede perioden fra 200 kg og til slagtning ved enten 340 kg, 470 kg eller 600 kg.

Slut Forsøgsbehandling : Gens, dgl.

tilvækst (g) FE/kg tilvækst

% FE fra grov- foder Slagte- procent Klassi- ficering

væg 340 470 600 340 470 600 340 470 600 340 470 600 340 470 600 t

kg n

"

--

"

--

M ii

M

H H H

H H H

MO 1352 1295 1196 4.6 5.4 6.6 _ - - 51.1 53.4 56.4 6.2 6.1 7.4

HO 1406 1411 1247 4.4 5.2 6.1 _ - - 51.9 53.8 54.7 5.8 6.6 7.4

M25 1285 1346 1147 4.6 5.2 6.6 26 28 28 51.7 54.7 55.5 5.6 6.7 6.8

H25 1307 1260 1213 4.7 5.6 6.4 26 30 30 51.5 54.2 56.6 5.3 6.8 7.5

M50 1374 1258 1165 4.1 4.9 5.9 43 44 46 50.7 54.1 56.4 5.9 6.2 7.0

H50 1398 1255 1189 3.9 5.0 5.9 44 47 49 50.6 53.1 55.0 5.4 6.6 7.1

M75 1141 1125 1154 4.2 4.9 5.3 62 67 68 49.5 53.5 55.7 4.9 6.0 7.0

H75 1153 1152 1130 4.3 5.0 5.5 65 69 70 50.0 51.6 53.4 4.7 6.1 6.4

Forsøget viste, at der kan anvendes op til 50% majs- eller helsæds- ensilage i totalrationen uden større tab i tilvækst og slagtekvali- tet. Ved større mængder ensilage faldt energioptagelse og tilvækst ret stærkt. Tilvæksttabet var mindre for majs end for byghelsæd, ligesom det var mindst for de tungeste slagtevægtsgrupper.

(18)

7. Forsøg med selen og E-vitamin.

På afkomsprøvekalvene fra "Egtved") blev der i 1980 gennemført et for- søg med ekstra selentilskud til den anvendte kraftfoderblanding, som indeholdt 0,06 mg selen pr. kg tørstof. Kraftfoderblandingen var end- videre tilsat E-vitamin. To forsøgsblandinger blev tilsat enten na- triumselenit eller ekstraheret sildemel, således at de indeholdt hen- holdsvis 0.16 og 0.08 mg selen pr kg tørstof.

Resultaterne er publiseret i meddelelse nr. 363 fra Statens husdyr- brugsforsøg, og de viste sammenfattende, at under de givne betingel- ser havde en ekstra selentildeling ingen virkning på infektionsre- sistensen, men en negativ virkning på foderoptagelse og tilvækst.

Forsøget er gentaget på afkomsprøvekalvene i 1982, som blev inddelt på følgende 5 hold:

1) Hold M (mangel og intet E-vitamin tilskud) 2) Hold ME (mangel + E-vitamin)

3) Hold MS (mangel + natriumselenit)

4) Hold MSE (mangel + natriumselenit + E-vitamin)

5) Hold H (selenberiget byg og intet E-vitamin tilskud) Til de første fire hold blev der anvendt en kraftfoderblanding, hvor byg og sojaskrå havde et ekstraordinært lavt selenindhold. Til hold H blev der anvendt hjemmeavlet byg, som omkring skridningstidspunk- tet var sprøjtet med 10 g natriumselenit pr. ha.

E-vitamin tilskuddet til holdene ME og MSE blev givet seperat i form at et pelleteret præparat indeholdende 5 g ü-tokoferolacetat/kg.

Forsøget vil blive detaljeret omtalt i en særskilt meddelelse,men forelø- bige tilvæsktresultater er anført i følgende oversigt:

Foreløbige resultater fra selen/E-vitamin forsøget 1982.

Behandling Mangel Selen E-vitamin Selen + E-vit.

Sprøjtet byg

Antal kalve

55 51 53 50 53

Gens. dgl.

tilvækst (g) 1202 1214 1236 1198 1202

FE/kg tilvækst

4.08 4.20 4.07 4.13 4.32

FE/dag 4.87 5.05 4.98 4.91 5.15

(19)

8. Nye aktiviteter prøveåret 1982/83.

Til "Afkomsprøverne for kødproduktion" indsættes der i efteråret 1982 kalve efter følgende tyre:

RDM : ØDA Give, HV Gert, MRS Bøl, NOF Prima, RGK Lem, RGK Ebru, RGK (10) Punch, SDJ Ebru, KOL Øbru og FYN Linbru.

SDM : FYN Konwa, GJ Design, RGK Asta, RGK Apache, RGK Bonus, SDJ (18) Salto, SDJ Haj, JY Win, JY Arli, NJY Daniel, NJY Dior, NJY De-

troit, HMT Aso, HMT Peter, VE Also, ØJY Ideal, ØJY Horst og VE Sebas.

DRK : SAU Adel og SAU Stef.

( 2 ) .

På afkomsprøvekalvene gennemføres i 1983 et forsøg med forskellige mængder "Line" rapsskrå til ungtyre. Tidligere forsøg på "Egtved"

viste, at der af denne nye dobbeltlave rapssort kan anvendes op til 20% skrå i kraftfoderet uden at påvirke foderoptagelse, tilvækst el- ler slagtekvalitet i forhold til anvendelse af tilsvarende mængder protein fra sojaskrå. Imidlertid var der i dette forsøg problemer med afsmag i kød og talg, når der anvendtes 20% rapsskrå i blandin- gen. Formålet med det nye forsøg er at fastlægge grænsen for hvor store mængder Line rapsskrå der kan anvendes til kalve og ungtyre, uden at dette forringer smagen.

Kalvene er fordelt på følgende 5 hold:

Hold S SR R R-SR R-S

Antal kalve

60 60 60 60 60

fra 1 til 0 10 20 20 20

% rapsskrå i kraftfoderet

5 mdr. fra 5 mdr. til slagtning 0

10 20 10 0

Ligeledes på afkomsprøvekalvene 1983 gennemføres der en undersøgel- se af effekten af Biomax-tilskud (mælkesyrebakterier) på indkøbte kalves sundhedstilstand, tilvækst og foderudnyttelse. Endelig gen-

(20)

nemføres der en undersøgelse over de indkøbte kalves immunstatus.

Baggrunden er, at flere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem spædkalvenes immuniseringsgrad (gennem råmælksfodringen)og deres o- verlevelsesevne, sundhedstilstand m.v. . Spørgsmålet er, om man ved indkøb af 2-4 uger gamle kalve kan måle deres immunstatus og derigen- nem "frasortere" eller "behandle" kalve, der senere med stor sand- synlighed vil klare sig dårligt. En ny hurtigmetode til bestemmelse af immunstatus (Glutaraldehydmetoden) gør en sådan undersøgelse ak- tuel .

Til fjerde årgang af det "kombinerede avls- og fodringsforsøg" er der i efteråret 1981 indsat 72 tyrekalve af H-F x SDM kombinationen og 72 ABK x RDM krydsninger. Fra indsættelsen op til 200 kg anvendes tre forskellige foderstyrker og fra 200 kg til slagtning sammenlig- nes to forskellige fuldfoderfolandinger med henholdsvis 20 og 50% lu- det halm.

Til femte og sidste årgang af forsøget indsættes i efteråret 1982 144 ABK x RDM krydsninger. Kalvene deles på følgende 4 hold:

Forsøgsbehandling fra 200 kg til slagtning (slagtning ved enten 340, 470 eller 600 kg) Traditionel fodring med kraftfoder

Fuldfoder med 35% NaOH-halm

Fuldfoder med 35% NaOH-halm + urea Fuldfoder med 35% NH3-halm

Hold LHO LH35 LH35P NH„

Antal kalve 36 36 36 36

(21)

ENGIISH SUMMARY

B r e e d i n g s t a t i o n s f o r b e e f p r o d u c t i o n 1 9 8 1 / 8 2

T h i s r e p o r t i n c l u d e s r e s u l t s f r o m p r o g e n y t e s t s , p e r f o r m a n c e t e s t s a n d c o m b i n e d g e n o t y p e x n u t r i t t i o n e x p e r i m e n t s w i t h d a i r y b u l l s , d u a l p u r p o s e b u l l s a n d b e e f b u l l s .

1 . P e r f o r m a n c e t e s t s o f b u l l s o f d a i r y a n d d u a l p u r p o s e b r e e d s . T h e p e r f o r m a n c e t e s t s w e r e c a r r i e d o u t a t t h e s t a t i o n s " E g t v e d " ,

" A a l e s t r u p " a n d " S t r a d e b r o g a a r d " .

T h e b u l l s a r e t e s t e d t h r o u g h t h e p e r i o d f r o m 6 w e e k s t o 11 m t h s . D u r i n g t h e t e s t t h e b u l l s a r e f e d w i t h r e s t r i c t e d a m o u n t s o f mi 1k a n d c o n c e n t r a t e s , a n d a r o u g h a g e m i x t u r e a d l i b . ( S e e p a g e 3 0 - 3 1 ) .

T h e g r o w t h c a p a c i t y i s e x p r e s s e d b y t h e a v e r a g e o f d a i l y g a i n i n t h e t e s t p e r i o d , a n d t h e b r e e d i n g v a l u e o n t h e b u l l s f o r d a i l y g a i n b y a T - i n d e x :

T = h2 x ( Px - F ) + F , w h e r e h2 = c o e f f i c i e n t o f h e r i t a b i l i t y f o r d a i l y g a i n = 0 . 6 . P = a v e r a g e d a i l y g a i n f o r t h e b u l l i n p e r c e n t a g e o f

t h e b r e e d a v e r a g e a t1t h e . s t a t i o n . F = b r e e d a v e r a g e a t t h e s t a t i o n = 1 0 0 .

A t a n a g e o f 9 a n d 1 0 m t h s . t h e d e v e l o p m e n t o f t h e m u s c u l a t u r e i n b a c k a n d l o i n i s m e a s u r e d w i t h a D a n S c a n u l t r a s o n i c e q u i p m e n t , w h i c h g i v e s a n i n d i r e c t m e a s u r e o f t h e c a r c a s s q u a l i t y o f t h e b u l l s . T h e a r e a o f M . l o n g , d o r s i i s p r e s e n t e d i n c m2 a d j u s t e d t o c o n s t a n t l i v e - w e i g h t , a n d a s a n u l t r a s o n i c i n d e x c a l c u l a t e d a s :

U = h2 x ( Ux - U ) + U , w h e r e h2 = c o e f f i c i e n t o f h e r i t a b i l i t y f o r u l s t r a s o h i c m u s c l e

a r e a : 0 . 4 0 i n R D M a n d 0 . 4 5 i n S D M a n d D R K .

U = u l t r a s o n i c m u s c l e a r e a a d j u s t e d t o c o n s t a n t l i v e -

A

weight and in percentage of breed average at the stat i on.

U = breed average at the station = 100.

(22)

T h e n u m b e r o f t e s t e d b u l l s p e r b r e e d and b r e e d a v e r a g e f o r t h e m o s t i m p o r t a n t t r a i t s a r e s h o w n in f o l l o w i n g t a b l e . T h e r e s u l t s f o r t h e i n d i v i d u a l bul 1 s a r e p r e s e n t e d f r o m p a g e 7 4 to 1 1 7 .

" A a l e s t r u p "

" E g t v e d "

" S t r a d e b r o - g a a r d "

n u m b e r s d a i l y gai n, n u m b e r s d a i l y gai n, n u m b e r s d a i l y g a i n , m u s c l e a r e a 2 . P e r f o r m a n c e t e s t s of I

g

g

g , c m2

b u l l s

RDM 150 1239 32 1334 40 1166 61 .2 of beef

5DM 221 1288 59.5 66 1335 31 1259 60.7 breeds .

DRK 6 1309 -

-

Jersey 52 893

18 961

14 870

T h e p e r f o r m a n c e t e s t s w e r e c a r r i e d out at t h e s t a t i o n " L a n g a g e r - g a a r d " .

T h e t e s t p e r i o d is f r o m 7 - 1 3 m o n t h s . T h e b u l l s w e r e f e d w i t h a c o m p l e t e d i e t ad l i b . ( S e e p a g e 4 2 ) .

T h e g r o w t h c a p a c i t y is e x p r e s s e d by t h e a v e r a g e dai ly g a i n in t h e t e s t p e r i o d , and t h e b r e e d i n g v a l u e of t h e i n d i v i d u a l b u l l s f o r g r o w t h by a T - i n d e x :

T = hz ( ( 0 . 2 5 x WW + 0 . 7 5 x G A I N ) - F ) + F , w h e r e h2 = c o e f f i c i e n t of h e r i t a b i 1 i ti es f o r d a i l y g a i n = 0 . 5 . WW = 7 m o n t h s ' w e i g h t in p e r c e n t a g e of t h e b r e e d a v e r a g e

at. t h e stati on .

G A I N = A v e r a g e d a i l y g a i n f r o m 7 - 1 3 m o n t h s in p e r c e n t a g e o f t h e b r e e d a v e r a g e at t h e s t a t i o n .

F = b r e e d a v e r a g e = 1 0 0 .

At an a g e of 11 and 12J m o n t h s t h e d e v e l o p m e n t of t h e m u s c u l a t u r e in t h e loin and b a c k is m e a s u r e d by m e a n s of a D a n S c a n e q u i p m e n t . T h e u l t r a s o n i c a r e a of M . l o n g , d o r s i is w i t h i n b r e e d a d j u s t e d to a c o n - s t a n t l i v e w e i g h t and p r e s e n t e d as c m2, and u l t r a s o n i c i n d e x = u l t r a - s o n i c m u s c l e a r e a in p e r c e n t a g e o f b r e e d a v e r a g e .

(23)

T h e n u m b e r of t e s t e d b u l l s p e r b r e e d and t h e b r e e d a v e r a g e s f o r t h e m o s t i m p o r t a n t t r a i t s a r e s h o w n in t h e f o l l o w i n g t a b l e . R e s u l t s f o r t h e i n d i v i d u a l b u l l s a r e p r e s e n t e d f r o m p a g e 1 1 8 to 1 2 9 .

C H A R HER LIM

" S y n t h e t i c "

SIM S H O R T H B r . Swi ss A n g u s G e l b v . 3. P r o g e n y

N u m - b e r s 27 16 10 9 7 3 5 2 1 t e s t f o r

D a i l y gai n ( g r / d a y )

1 4 8 0 1201 1 3 1 4 1 4 4 3 1 4 0 5 1 1 9 3 1 3 0 9 945 1 8 2 2 b e e f p r o d u c t i o n .

W e i g h t 7 m t h s .

323 266 267 310 333 268 287 111 358

in kg at 13 m t h s .

590 482 503 570 585 482 522 397 686

M u s c l e a r e a ( c m2) 8 7 . 7 6 9 . 4 8 3 . 7 7 9 . 7 8 5 . 7 6 5 . 0 8 0 . 5 6 3 . 6 9 5 . 3

In 1 9 8 1 / 8 2 30 A . I . s i r e s w e r e p r o g e n y t e s t e d f o r b e e f p r o d u c t i o n t r a i t s at t h e t e s t s t a t i o n " E g t v e d " .

E a c h p r o g e n y g r o u p c o n s i s t s of 10 bull c a l v e s . T h e t e s t b e g i n s , w h e n t h e c a l v e s a r e 2 8 d a y s o l d , and t h e y a r e s l a u g h t e r e d at a l i v e - w e i g h t of 3 6 0 k g . D u r i n g t h e t e s t t h e c a l v e s a r e f e d c o n c e n t r a t e s ad l i b i t u m f r o m an i n d i v i d u a l f e e d h o p p e r and r e s t r i c t e d a m o u n t s of m i l k , hay and s t r a w ( s e e p a g e 5 2 ) .

T h e d a y b e f o r e s l a u g h t e r i n g som b o d y m e a s u r e m e n t s a r e t a k e n and a f t e r s l a u g h t e r t h e c a r c a s s e s are g r a d e d . M e a t q u a l i t y is e v a l u a t e d on s a m p l e s f r o m M . l o n g , d o r s i w i t h m e a s u r e m e n t s of s h e a r - f o r c e v a l u e , c o l o u r and p e r c e n t a g e of i n t r a m u s c u l a r f a t .

A m o n g t h e t r a i t s r e c o r d e d , t h e f o l l o w i n g a r e c o m b i n e d t o an i n - d e x ( K - i n d e x ) :

K = t^DG + b2F U + b3D % + b4G R + b g M A + bßT E N D , w h e r e DG = d a i l y g a i n GR = c a r c a s s g r a d i n g

FU = S c a n d . F U / k g g a i n MA = m u s c l e a r e a

D % = d r e s s i n g p e r c e n t a g e T E N D = s h e a r - f o r c e v a l u e .

(24)

The number of progeny groups per breed and the breed average are shown in following table:

Breeds Dani sh Danish White Dani sh White Jersey

Red (RDM) Black and (SDM)

Red and (DRK)

No. of groups

12 14 3 1

Daily gai n (g) 1167 1256 1168 873

Average SFU/

kg gain 4.27 4.08 4.08 4.60

Dress ing

%

53.1 52.9 54.2 49.7

in Carcass gradi ng

5.9 6.7 8.2 3.4

Muscle area (cm2) 58.6 55.2 59.3 47.3

Shear force (kg) 6.5 6.6 5.9 5.0

(25)

INDIVIDPRØVER FOR

TYRE AF MALKE- OG KOMBINATIONSRACER

("Egtved", "Aalestrup" og "Stradebrogaard")

Egenskaber som appetit, foderudnyttelse, holdbarhed og konstitu- tion får en stadig stigende betydning for produktionsøkonomi og arbejdsmiljø i såvel mælkeproduktionen som kødproduktionen.

På individprøvestationerne opdrættes de kommende avlstyre under ensartede, kontrollerede og let belastende ydre kår, således at den størst mulige del af de konstaterede forskelle i tilvækst, foderudnyttelse, muskelfylde og konstitution beror på arvelige forskelle tyrene imellem.

Ved at indsætte og afprøve et stort antal tyre hvert år samt ved at sortere stærkt på grundlag af de opnåede resultater kan indi- vidprøven medvirke til at fremavle produktive og robuste dyr, der er grundlaget for en god produktionsøkonomi.

Individprøveforanstaltningen har en stadig stigende tilslutning af kvægavlsforeninger og private opdrættere.

Avlsværdien for tilvækst udtrykkes ved et T-tal, der har en pro- duktionsøkonomisk værdi på ca. 35 kr. pr. enhed. Tilsvarende ud- trykkes avlsværdien for slagtekvalitet ved et U-tal, der har vær- dien 20 kr. pr. enhed.

(26)

INDIVIDPRØVERNES GENNEMFØRELSE

Ind.ividprøverne er gennemført på avlsstationerne i Egtved og Aale- strup samt på "Stradebrogaard" ved Holbæk. Der er afprøvet ialt 630 tyre med følgende fordeling på racer og stationer:

RDM SDM DRK Jersey Ialt

"Egtved"

"Aalestrup"

"Stradebrogaard"

32 150 40

66 221 31

18 52 14

116 429 85 Ialt 222 318 6 84 630 Prøven omfatter aldersperioden fra 1% til 11 måneder. Der er fodret med mælk og kraftfoder efter alder. Endvidere fodres der med en grov- foderblanding efter ædelyst. Den har følgende sammensætning:

52.5% ludet og snittet byghalm 30 % roemelasse

5 % hvedeklid 12 % sojaskrå

0.5% magnesiumoxyd

De anvendte fodermidler har som gennemsnit for 1981/82 haft følgende sammensætning:

"Egtved"

FE/kg g ford.

"Aalestrup"

FE/kg g ford.

råprotein/kg

råprotein/kg

"Stradebrogaard"

FE/kg

g ford. råprotein/kg

Skummet- mælk

0.15 -

0.14 -

0.16 _

Kraft- foder

0.91 112

0.91 121

0.90 111

0.46 57

0.39 59

0.40 50

Grovfoder- blanding

0.66 64

0.66 73

0.63 67 Fodringen gennemførtes som anført i følgende vejledende foderplan:

(27)

Tabel la.

Table la.

Alder i dage Age in days

15- 27 28- 41 42- 55 56- 69 70- 83 84- 97 98-111 112-125 126-139 140-153 154-167 168-181 182-195 196-209 210-237 238-265 266-293 294-321 322-365

Foderplan for individprøver af kombinationsracetyre.

Rations for performance tests (bulls Sødm.-1)

erst.

(kg) W. milk

subst.

(kg) 5 5 4 2 2

Skm.- mælk

(kg) Skim- milk

(kg) 2 3 5 7 7 8 8 8 6 4

Kraft- foder (kg) Concen- trates

(kg) 0.2 0.4 0.7 1.0 1.1 1.3 1.5 1.7 2.2 2.7 3.7 4.0 4.2 4.4 4.6 4.8 5.1 5.3 5.5

H ø2 )

(kg) Hay (kg) 0.1 0.2 0.3 0.4

of dual purpose breeds) Grovfoder-2) ;

blanding (kg) Roughage

mixture (kg)

_ - - 0.5 1.0 1.5 2.0 2.5 3.5 4.0 4.5 4.5 5.0 5.5 6.0 6.0 6.0 6.0

Ialt FE Total

FU 1.4 1.8 2.2 2.5 2.8 3.1 3.6 4.1 4.6 5.3 5.9 6.4 6.6 7.1 7.3 7.6 8.2 8.6 8.8 ' Sødmæ-lk^e-z-itatn-ina jLsiemAtLJ.-Le.4 af. 10 de.le. Ka-LvLtal + 90 de.J.e. vand.

2 ) —

/ LZde.le.4 &f.te.n. æde.J.y.4t, og. de. anfcøsite mæng.deA o./i

(28)

Tabel Ib. Foderplan for individprøver af Jersey tyre.

Table Ib.

Alder i dage Age in days

15- 27 28- 41 42- 55 56- 69 70- 83 84- 97 98-111 112-125 126-139 140-153 154-167 168-181 182-195 196-209 210-237 238-265 266-293 294-321 322-365

Rations Sødm.-1^ erst.

(kg) W. milk

subst.

(kg) 4 4 4 3 2

for performance tests (bulls Skm.-

mælk (kg) Skim- milk

(kg) 1 2 2 3 4 5 5 5 4 3

Kraft- foder (kg) Concen- trates

(kg) 0.1 0.3 0.5 0.7 0.8 1.0 1.1 1.2 1.5 1.8 2.5 2.7 2.8 3.0 3.2 3.3 3.5 3.6 3.7

2 )

(kg) Hay (kg) 0.1 0.1 0.2 0.3

of Jersey breed).

Grovfoder- '2) blanding

(kg) Roughage

mixture (kg)

_ - - - 0.5 1.0 1.5 2.0 2.0 2.5 2.5 3.0 3.0 3.5 3.5 3.5 4.0 4.0 4.0

lait FE Total

FU 1.0 1.3 1.5 1.7 2.0 2.3 2.7 3.1 3.2 3.6 3.8 4.2 4.4 4.9 5.1 5.2 5.6 5.7 5.8 f./iem^ti.ll.e/i af. 10 dele Ka-Lvttal + 90 dele vand.

2 ) — u

i LldeJLeA ef-ten. ædelyst, og de an/Lø/ite lnw.ag.den. ei vejledende.

De enkelte tyres foderudnyttelse beregnes som FE pr. kg tilvækst.

Tyrenes tilvækstevne udtrykkes ved den daglige tilvækst i prøveperio- den samt ved et T-tal, der angiver tyrenes avlsværdi for tilvækst i procent af racens gennemsnit. T-tallet beregnes som:

(29)

100 kç 3.00 2.00 5.00 10.00 40.00 36.57 1.00 1.00 0.80 0.40 0.23

\ indeholder

kg sojaskrå

" ekst. sildemel

11 hørfrøkager

" klidmelasse

" havre

" byg

" foderkridt

" dicalciumfosfat

" mikromineralblanding '3 )

" vitaminpræparat2 )

" vitamin E præparat Pr. kg kraftfoder

FE 3.

2.

5.

7.

34.

36.

0.

54 78 60 89 80 57

91

Kg ford, råprotein

1.18 1.25 1.41 0.95 3.20 2.74

0.108

g ca 8.7 70.0 17.5 12.5 32.0 14.6 380.0 260.0 124.8

9.2 g P 19 50 39 53 128 117 170 81

6 .5 .0 .5 .5 .0 .0 .0 .6

.6

I. enh.

A-vit.

1300

6600

1.600.000

16008

I. enh.

D-vit.

160.000

1.600

mg E-vit.

7.8 7.4 13.6 95.7 309.6 346.0

1600 5750 81

i

ID 1

1) 50% kve.de.klld

VLtamLnpnæpanat: k.000 J.e.nk. A-, 3)

O 0. e.nk. 0^-vLt og. k mg. 6,-vLt. pn..

60.00% dLcaA.cLum.fLo4fLat 38.00% natn.Lum.klon.Ld

1.00% man.gan.oxLd 0.60% kobbe.n.4ulf.at 0.20% kobolttulfat 0.18% ^LnkoxLd 0.02% kaLLwmjodLd

an,am.

S-vLtamLnpn.izpan.at: 25 mg €.-vLt pn.. g..

(30)

T = h2 x (Px - P) .+ P , hvor h2 = arvbarheden for tilvækst = 0.6.

P = tyrens tilvækst i procent af stationens racegennemsnit på opgørelsestidspunktet.

P = stationens racegennemsnit, som sættes lig 100.

Muskelfylden bestemmes på de levende dyr ved en ultralydmåling af lændemuskulaturen. Målingen gennemføres ved en alder af 9 og 10)£ må- neder, (fra efteråret 1982 ved en alder af 9, 9V2 og 10 mdr.). Her- ved fås et fotografi, der viser omridset af den lange rygmuskel og det talglag, der ligger mellem hud og muskel. Muskulaturens tvær- snitsareal er udtrykt dels i cm2 korrigeret til en levende vægt på 400 kg, dels ved et U-tal, der angiver den enkelte tyrs avlsværdi for muskelfylde i procent af racens gennemsnit. U-tallet beregnes som:

U = h2 x (R - R) + R

x hvor

h2 = arvbarheden for ultralydarealet = 0.40 for RDM og 0.45 for SDM og DRK.

R1 = tyrens vægtkorrigerede ultralydareal i procent af sta- tionens racegennemsnit.

R = stationens racegennemsnit, sættes = 100.

T-tal og U-tal samles herefter i et individprøveindex (I-tal), der beregnes som.

I = 100 + (T-100) + (U-100)

For RDM vejer tilvæksten med 60% og ultralydmålet med 40%, mens de to egenskaber vejer lige stærkt i de indextal, der beregnes for SDM og DRK.

Alle dyrlægebehandlede sygdomstilfælde registreres løbende, og de enkelte tyres sygdomsfrekvens tilsendes indsætteren sammen med slut- opgørelsen. Resultatet anføres som afvigelse fra racens og statio- nens gennemsnit på det aktuelle tidspunkt. Når der er indsamlet et tilstrækkeligt stort materiale, vil der blive gennemført en nærme- re analyse af disse resultaters arvelige variation og betydning i

(31)

avlsarbejdet.

Dyrlæger fra Landbohøjskolens Institut for Husdyrenes Reproduktion gennemfører en rutinemæssig undersøgelse af de afprøvede tyres in- dre og ydre kønsorganer. Når tyrene afleveres fra individprøvesta- tionerne, medfølger en kopi af undersøgelsesjournalen. Resultater- ne omtales endvidere i EGTVED-Nyt samt Årsberetningen for Institut for Sterilitetsforskning. Der gennemføres for nærværende en analy- se vedrørende sammenhængen mellem disse undersøgelser og tyrenes egen sædkvalitet og frugtbarhed samt eventuelle døtres frugtbarheds- resultater.

Stationerne "Aalestrup" og "Stradebrogaard" kan, når kvægavlsfore- ningerne øsnker det, udtage blodprøver og sædprøver til undersøgel- se for IPV, vibrio fetus og smitsom kalvekastning.

BETALING FOR PRØVERNE,

For individprøven betaler indsætteren en afprøvningspris, der bereg- nes på følgende måde:

Afprøvningspris = slagtenotering x (afgangsvægt - indgangsvægt).

Vægten angives i kg. Slagtenoteringen beregnes som et gennemsnit af topnoteringen ved KF's fællesnotering for ungtyre i en 6 mdr.'s pe- riode forud for den måned, hvor prøven afsluttes.

Eks.

Afgangsvægt = 430 kg Indgangsvægt = 60 kg Notering = 14.50 kr./kg

Afprøvningspris = 14.50 x (430 - 60) = 5.365 kr.

Afprøvningsprisen tjener til dækning af foder, pasning, eventuel sygdomsbehandling og staldomkostninger. Omkostninger ved prøveud- tagninger, blodtypebestemmelser og udstedelser af attester er EGT- VED uvedkommende.

Hvis indsætteren er en privat opdrætter, betales et afståelsesbeløb på 500 kr., som udbetales umiddelbart efter kalvens indsættelse.

Dyrene transporteres i EGTVED'S lastvogne, og indsætteren betaler 150 kr. for afhentning og 325 kr. for hjemtransport.

(32)

RESULTATER

Der har været en god sundhedstilstand på individprøvestationerne, hvilket har bidraget til en god tilvækst og en lav kalvedødelighed.

På "Egtved" er der døde 4 kalve,. (3.4%) på grund af forstørret milt (1454), bylder i lever og nyrer (2492), mavesår (3098) og lungebetæn- delse (3113). Endvidere er der udsat 2 tyre på grund af navlebrok (2449 og 2469).

På "Aalestrup" er der 6 døde kalve (1.4%) af følgende årsager: lunge- betændelse (2113, 2151, 2229, 3257 og 3262) samt hængning (2196).

Endvidere er der udsat 2 tyre på grund af andrologiske misdannelser (1911 og 1914), 1 med fordøjelseslidelse (2223) og 1 med navlebrok (2129) .

På "Stradebrogaard" er der 5 døde (5.9%) og årsagerne har været føl- gende: diarre (1192), tarmslyng (3028), bughindebetændelse (2099), hængning (1187) og influenza (3035). Endvidere er der udsat 3 med dårlige lemmer (1183, 1189 og 1196) og 1 med navlebrok (2971).

I de følgende afsnit gives en sammenfattende beskrivelse af de opnå- ede resultater, mens enkeltresultaterne for hver tyr er anført i ta- belværket fra siderne 74 til 117.

Tilvækst, T-tal, foderoptagelse og foderudnyttelse.

I tabellen side 33 er resultaterne sammenlignet med de nærmest to foregående år. Der har generelt vurderet været tale om en betydelig tilvækststigning, og det skyldes især ændringen til grovfoderblan- ding efter ædelyst.

(33)

Antal Tilvækst FE FE/kg Ultralyd- tyre (gr/dag) ialt tilvækst areal (cm2 ) RDM: 1980 37 1227 1556 4.32 61.2

"Egtved" 1981 36 1252 1817 4.95 59.0 1982 32 1334 1887 4^82 _ËiiZ RDM: 1980 136 1180 1528 4.42 62.3

"Aalestrup" 1981 135 1209 1633 4.61 61.6 1982 150 1239 1667 4^59 61 ^9 RDM: 1980 42 1193 1531 4.39 63.5

"Stradebro- 1981 40 1162 1654 4.86 60.5 _gaard^ 1982 40 1166 1658 fk§7 61^2 SDM: 1980 68 1278 1584 4.22 59.7

"Egtved" 1981 53 1360 1882 4.71 57.8 1982 66 1335 1919 4^90 57^8 SDM: 1980 197 1240 1548 4.26 59.9

"Aalestrup" 1981 155 1270 1726 4.64 59.2 1982 221 1288 1735 4^59 59^5 SDM: 1980 22 1235 1532 4.24 60.4

"Stradebro- 1981 15 1271 1691 4.55 59.6 _gaarcT 1982 31 1259 1722 4^67 6CK7 JER: 1980 17 848 1046 4.20

"Egtved" 1981 21 963 1337 4.73 - 1982 18 961 1341 4^76 - JER: 1980 41 794 1020 4.38

"Aalestrup" 1981 39 859 1220 4.85

1982 52 893 1249 4^77 - JER: 1980 3 765 987 4.39

"Stradebro- 1981 12 838 1131 4.61 gaard" 1982 14 870 1209 4.75

DRK: 1980 14 1268 1520 4.08 67.0

"Aalestrup" 1981 2 1334 1696 4.32 64.8 1982 6 1309 1591 4.14 64.4

(34)

Stigningen har været størst for Jersey tyrene, som har været i stand til at optage relativt store mængder grovfoder. Den store tilvækst- fremgang for RDM kan i nogen grad også tilskrives ABK importen.

Som illustration af den store variation, der eksisterer inden for de enkelte racer, er materialet for RDM og SDM på "Aalestrup" sorteret i tre grupper med henholdsvis højt, middel og lavt T-tal.

RDM - Aalestrup Dårligste trediedel Mellemste "

Bedste ^ SDM - Aalestrup

Dårligste trediedel 100 Mellemste " 63 Bedste " 58

Antal tyre 54 38 58

T-tal 96 101 107

Tilv.

g/dag 1132 1237 1340

V/2 m d r . 59 63 60

11 mdr.

391 427 454

FE ialt 1567 1692 1745

FE/kg tilv.

4.71 4.65 4.43 97 1222 61

101 1304 63 105 1385 65

420 1693 4.72 447 1743 4.55 472 1797 4.42 Mellem bedste og dårligste trediedel er der for RDM en tilvækstfor- skel på 62 kg og for SDM 48 kg, hvilket svarer til en forskel på 8- 900 kr i ekstra tilvækstværdi for den bedste trediedel. Forskellen i foderoptagelse udgør ca. 150 FE grovfoderblanding.

Der er i årets løb opnået mange høje tilvæksttal. På "Aalestrup"

havde en JY Chef søn således en tilvækst på 1548 gram (slutvægt 514 kg); på Egtved" opnåede en Improver søn en tilvækst på 1527 gram (slutvægt 520 kg) og på "Stradebrogaard" sluttede en SDJ Tema søn med en gennemsnitlig tilvækst på 1517 gram.

Race- og stationsgennemsnit for ultralydmålene er anført i yderste højre kolonne i tabellen side 33. .

Gennemsnitsniveauet er ret konstant fra år til år og fra station til station. Muskelarealet for DRK er ca. 5 cm2 større for RDM, der igen har ca. 2 cm2 større muskelareal end SDM. Alle mål er korrigeret til en konstant levende vægt på 400 kg.

(35)

Individprøvekapacitetens_anvendelse^

Af de 630 afprøvede tyre er 70% foreningsindsatte og resten af pri- vate. Af de 219 privatindsatte er 32 solgt til kvægavlsforeninger, 4 til eksport, 63 er solgt til andre private kvægbrugere, 48 direkte fra stationen til slagtning, medens de resterende 72 er taget hjem af opdrætteren.

Kvægavlsforeningernes brug af individprøverne er fortsat stigende som det fremgår af figuren side 37 . De enkelte kvægavlsforeningers tilslutning er vist i følgende oversigt.

Antal tyre afprøvet på: Ind- Forening

FYN

Han Herred Hjørring Hærvej Jyden/Midtj.

Kolding Morsø Nordjyden NØ Sjælland Ringkøbing SAU for DRK Sydj. Jersey Sønderjydsk Thy

"Egtved"

7 0 0 2 /Skive 3 14 0 0 0 0 0 10 37 0 Vesthimmerland 0 Vestjyden

Østdansk Østjyden

Tyrefædrenes

43 0 0 116 nedarvning.

"Aalestrup"

28 1 29 15 14 0 2 27 0 33 1 2 14 2 13 14 1 22 218

"Stradebrogaard"

0 0 0 0 0 0 0 0 2 0 0 0 0 0 0 0 75 0 77

købt 6 0 4 1 3 1 1 0 1 4 0 1 2 1 0 5 0 2 32

lait 41

1 33 18 20 15 3 27 3 37 1 13 53 3 13 62 76 24 443

I tabellerne side 39,40,41 ög 42 er der vist en opgørelse over en ræk- ke tyrefædres nedarvning af tilvækst og slagtekvalitet beregnet ud fra de individafprøvede sønners gennemsnitsresultater.

(36)

Listen omfatter de tyrefædre som over en 6-7 årig periode har fået afprøvet mindst 10 sønner, og den afslører en meget stor variation inden for de enkelte racer.

Der er tyrefædre, som repræsenterer den lille og meget muskuløse ty- pe. Andre tyrefædre forener gode anlæg for såvel tilvækst og slagte- kvalitet. En tredie type nedarver god tilvækst og størrelse, men sam- tidig også en ringe slagtekvalitet. Endelig er der tyrefædre, som er dårlige med hensyn til såvel tilvækst som slagtekvalitet.

RDM: Eksempler på tyrefædre med fortrinlig tilvækst og en tilfreds- stillende slagtekvalitet: Punch,Cadet, SVF Daka, Dorset, Im- prover, BH Pil, RGK Bjerg, Dun Rovin, Stretch, Hope Red, NVF Sak, Arbor, Cin-Cin Red og Star Red.

Eksempler på fortrinlig tilvækst, men utilfredsstillende slag- tekvalitet : Delegate og Topper Red.

Eksempler på middelgod tilvækst og fortrinlig slagtekvalitet:

RGK Jakob, RGK Top, MA Tito, ÅVF Kern, KOL Hip og SK Mors.

Eksempler på tyrefædre med såvel dårlig tilvækst som dårlig slagtekvalitet: KOL Klods, GIV Vital, Prince Red, NVF Ørn, NVF Elm og ØDA Cajus.

SDM: Eksempler på tyrefædre, der forener en fortrinlig tilvækst med en tilfredsstillende slagtekvalitet: SK Black, VAR Arli, SDJ Tema, ARL Chief, Telpabst og Corvette.

Eksempler på tyrefædre med en fortrinlig tilvækst, men util- fredsstillende slagtekvalitet: PC Star, Starchief og Ultimate.

Eksempler på middelgod tilvækst og fortrinlig slagtekvalitet:

MJY Black, MJY Frans, Herovina G 14 og GJO Blacki.

Eksempler på tyrefædre med såvel dårlig tilvækst som dårlig slagtekvalitet : Felix, AST Galaxy, AF Master og MR Design, Creek Bel, Kingway og Sheik.

I 1981/82 har der været afprøvet RDM kalve efter ialt 51 fædre, men med størst koncentration omkring følgende (antal afkom nævnt i pa-

rentes): Dorset (20), Improver (41), SYF Daka (13), Performer (17) og ØDA Cajus (10).

(37)

For SDM har der været anvendt 40 tyrefædre med størst koncentration om: SK Black (20), SDJ Tema (24), Roy Tempo (16), Starlite (13), AR Lester (44), WA Inka (15), Fair Be (26), AUD F Matt (10), Creek Bel

(20), Kingway Ev (16) og PS Sheik (38).

Der er for begge racer tale om en meget stor forskel i de anvendte tyrefædres avlsværdi for størrelse, tilvækst og muskelfylde, og der- med en manglende konsekvens ved tyrefædrevalget. Imidlertid dækker de anførte tyrefædregennemsnit over en meget stor variation inden for de enkelte sønnegrupper (se figurerne side 3 8 ) . I Sheik gruppen vil der således være 21% af sønnerne med I-tal på eller over 100. For Starlite vil 54% være over denne grænse, for SK Black 76% o.s.v. Det er altså muligt, at anvende også de mere malkeprægede tyrefædre uden af forringe SDM kødproduktionsegenskaber, blot der indsættes mange kalve til individprøve og sorteres stærkt for de opnåede resultater.

Og der skal selvfølgelig sorteres stærkere hos afkommet efter de ty- refædre, der har den dårligste avlsværdi for kødproduktion. Tilsva- rende billede tegner sig for RDM, og her er det især brunkvægskryds- ningerne, som ligger i den øverste ende af skalaen.

Antal foreningsejede tyre

400 - 350 - 300 _ 250 . 2 0 0 . 150 - 100 - 50 -

1974/75 1975/76 1976/77 1977/78 1978/79 1979/80 1980/81 1981/82

(38)

Sønners I-tal 110

105 -

100

95

90

1 SHEIK • 1 1 KINGWAY | | 1 LESTER 1 | STARLITE | | ROY TEMPO |

I fcDJ TEMA 1

-

| • SK BLACK I

21 27 45 54 58 66 76 sønner over 100

Sønners I-tal 110

105

100

95

90

CO D

. CAJ

< , p

— • pq O

1—j

RGK GEV

[T L

co

MER |RFOR

W

• —

DAKASYF— .

IMPROVER

EH

DORSE

21 34 42 50 58 73 79 % sønner over 100

(39)

navn RDM Punch RGK Bjerg Dorset Improver Cadet BH Pil SYF Daka NOF Sak Dun-Rovin Stretch Hope Red ØJY Gran Arbor Cincin Red Star Red MSJ Ritz RGK Top NOF Dysak HJ Elbo Bitz Banko NOF Dam Performer RGK Jacob NØ Stand M.A. Tito SK Mors ÅVF Kern CEN Jeff HH Bitz Delegate HRS Holm H A Bitz THY Prik

I-tal 119 113 112 112 112 112 110 110 109 108 108 107 106 106 105 105 105 104 104 104 103 102 102 101 101 101 101 100 100 99 99 99 98

T-tal 110 105 110 111 113 105 103 104 110 110 107 101 106 105 107 102 97 101 100 101 104 102 96 103 97 97 95 100 99 106 101 99 98

U-tal 109 108 102 101 99 107 107 106 99 98 101 106 100 101 98 103 108 103 104 103 99 100 106 98 104 104 106 100 101 93 98 100 100

sønner 23 33 23 41 11 58 32 14 17 11 12 44 13 13 19 15 19 21 39 21 27 18 20 10 17 17 21 51 25 13 14 11 10

tilv.

1260 1215 1329 1311 1295 1215 1251 1219 1258 1274 1250 1205 1238 1213 1229 1220 1160 1223 1185 1183 1224 1232 1179 1212 1173 1167 1164 1194 1182 1249 1198 1148 1182

kg tilv.

4.50 4.44 4.56 4.56 4.51 4.32 4.66 4.35 4.12 4.07 4.16 4.41 4.33 4.23 4.30 4.29 4.55 4.59 4.67 4.62 4.30 4.71 4.63 4.58 4.41 4.48 4.45 4.38 4.45 4.25 4.33 4.85 4.48

lydareal 63.8 63.2 63.6 61.8 59.7 63.2 62.4 64.5 62.6 60.0 60.9 63.8 60.0 63.1 60.9 62.8 63.9 61.1 61.5 61.7 59.9 61.7 63.3 59.9 63.1 62.8 63.6 61.0 61.3 59.6 60.5 59.8 60.7

mål 123 121 124 126 123 122 121 122 123 124 125 121 122 124 123 123 121 122 119 122 123 122 121 122 121 121 119 122 120 , 125 122 122 118

6 uger 63 59 62 62 65 62 63 59 62 69 69 63 62 67 65 64 58 62 62 58 64 58 60 64 59 61 61 62 60 66 64 58 60

11 mdr.

434 417 452 447 446 419 430 418 432 443 436 417 426 423 426 423 399 421 410 406 424 420 407 421 404 404 404 413 408 433 416 396 407 (fortsættes)

i CO CD 1

(40)

RDM (fortsat) ØJY Banko MA Nino HRS King KOL Klos KOL Hip NVF Elm M.A. Sten ØDA Cajus GIV Vital Prince Red NVF Ørn Topper Red

96 96 95 95 95 94 93 92 92 92 92 90

97 95 96 96 90 95 98 95 98 98 95 103

99 101 99 99 105 99 95 97 94 94 97 87

62 12 16 15 16 23 42 10 29 25 38 39

1171 1155 1176 1163 1102 1166 1172 1182 1176 1168 1162 1200

4.43 4.45 4.60 4.47 4.68 4.81 4.50 4.74 4.48 4.41 4.51 4.32

62.2 62.1 60.7 60.6 65.1 59.7 60.3 59.7 58.6 58.9 60.0 57.2

121 122 121 121 120 121 122 121 122 123 122 124

63 62 63 65 61 56 65 62 63 64 63 64

407 402 409 406 385 395 410 410 409 407 405 417 S DM

SK Black VAR Ar li ROY Tempo SDJ Tema Corvette Arli. Chief MJY Black Telpabst Rocket MJY Frans GJO Oskar Winfarm JY Apollo P Car Star Admiral NJY Pan Herov G 14

117 110 109 109 107 107 107 106 105 105 105 104 103 102 102 102 102

107 103 112 109 105 104 96 104 103 99 100 106 102 108 103 100 96

110 107 97 100 102 103 111 102 102 106 105 98 101 94 99 102 106

35 35 50 51 10 28 75 10 10 30 58 42 38 12 10 16 22

13301270 1341 1335 1306 1275 1221 1283 1284 1248 1236 1290 1264 1321 1263 1239 1209

4.594.42 4.56 4.45 4.45 4.09 4.30 4.25 4.11 4.17 4.23 4.10 4.20 3.98 4.18 4.22 4.25

63.062.6 58.7 59.6 60.8 62.7 63.6 60.4 61.7 63.4 63.3 60.2 58.1 56.0 59.7 60.9 63.1

123 121 127 123 126 124 121 123 125 122 123 122 122 127 126 121 122

66 69 65 63 70 66 64 64 64 66 65 66 66 68 66 64 63

457 443 459 456 454 441 423 442 441 433 428 445 438 456 437 428 419 (fortsættes)

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Tabel 3 viser tilvækstresultater og foderudnyttelse for de en- kelte tyre. Sammenlignet med sidste år er den gennemsnitlige dagli- ge tilvækst faldet med 4 til 5%, hvilket kan

På baggrund af nærværende forsøg og resultater fra litte- raturen kan det konkluderes, at et forhøjet proteinniveau i forbin- delse med en afbalanceret energiforsyning til

Sammendrag 61 English Summary 64 Litteraturoversigt 67 Hovedtabeller 68.. I Aarene 1920—25 fremkom der fra Udlandet en Række Un- dersøgelser, som viste, at Indholdet af Vitamin A

Cows in group H had a lower feed intake, shorter resting time as well as lower milk yield that the cows in group F suggesting indirectly that the cows in group N had difficulties

Totalt for de 6 generationer blev den daglige tilvækst på 38,8 g i E-linien og 38,4 g i LH-linien, hvilket er en så minimal forskel, at når det tages i betragtning,

Tyrenes tilvækstevne udtrykkes dels ved den gennemsnitlige, dag- lige tilvækst i prøveperioden, dels ved et T-tal, der angiver tyrens avlsværdi for tilvækst i forhold til

Beretningens afsnit 3 omfatter en beskrivelse af forsøg med appetit og foderudnyttelse hos ungtyre og lakterende køer, metoder til bereg- ning af T- og U-tal ved individprøve II

kalvs køer (ældre køer), hvilket skyldes det forhold, at ad libitum optagelsen af ensilage hos unge ikke fuldt udvoksede køer vil være lavere end hos ældre køer.. I tabel 3 og 4