Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Energikrav til byggeri : kravspecifikation for energi

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

Energikrav til byggeri

Kravspecifikation for Energi

Juni 2011

(3)

Energikrav til byggeri

Udgivet af:

Universitets- og Bygningsstyrelsen

Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43

1260 København K

Telefon: 3395 1200 Fax: 3339 1300 E-post: ubst@ubst.dk

Publikationen er kun udgivet digitalt, og kan hentes på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside: www.ubst.dk

ISBN:

Internet udgave: 87-90797-59-0

>

(4)

Universitets- og Bygningsstyrelsen

Energikrav til byggeri

Kravspecifikation for Energi Juni 2011

>

(5)

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen >

>

(6)

>

Indhold

Forord 5

0. Overordnedemålsætninger 7

1. Nybyggeriogstørretilbygniger 8

2. Mindretilbygninger 9

3. Størreombygningerogrenoveringer 10 4. Mindreombygninger,vedligeholdelseog

udskiftninger 11

5. Andetudstyr 12

6. Bygnings-ogprocesenergi 13

Bilag1 Totaløkonomiogrentabilitet 14

Bilag2 Opdelingiproces-ogbygningsenergi 15

(7)

>

(8)

De politiske målsætninger både i Danmark og internationalt er at stoppe CO2-

udledningen fra fossile brændstoffer til energiforsyning af bygninger. Universitets- og Bygningsstyrelsen har derfor særlig fokus på energi og CO2 - både i vores konkrete byggesager og i forhold til vores samlede bygningsmasse.

Universitets- og Bygningsstyrelsens har beskrevet krav til styrelsens byggesager i en række kravspecifikationer, som tilsammen skal opfylde styrelsens overordnede bæredygtighedspolitik.

Energikrav til byggeri, juni 2011 (dette dokument) Indeklimakrav til byggeri, juni 2011

Miljøkrav til byggeri, juni 2011

Kravspecifikationerne er udarbejdet i samarbejde med universiteterne og med rådgiverbistand.

Specielt for laboratoriebyggerier er udarbejdet en række basiskrav.

UBST funktionelle basiskrav, laboratoriebyggeri, nybyggeri, version 02, d. 01-07- 2010

UBST funktionelle basiskrav, laboratoriebyggeri, renovering, version 02, d. 01-07- 2010

Kravspecifikationerne beskriver udelukkende krav ud over de lovgivningsmæssige.

Desuden er udarbejdet en standard for tilgængelighed, som præciserer og eksemplificerer bygningsreglementets krav.

Tilgængelighedsstandard, d. februar 2011

Uanset hvad der måtte stå i kravene, forudsættes Bygningsreglementets - og andre lovgivningsmæssige krav altid opfyldt, ligesom Universitets- og Bygningsstyrelsens publikationer skal håndteres samlet i den konkrete byggesag.

Hvis der i dokumenter for konkrete byggerier er angivet andre krav end i

kravspecifikationerne, er det disse, der er gældende. Det gælder f.eks. konkurrence- og byggeprogrammer.

Alle publikationen kan hentes på www.ubst.dk

•

• >

Forord

(9)

>

(10)

Målet med energikravene er at fremme udviklingen indenfor energieffektivisering af byggeri. Det sker ved at stille krav om følgende overordnede målsætninger:

Ønsket er at medvirke til opfyldelse af de politiske og miljømæssige mål om energieffektivisering af byggeriet og til ønsket om, at staten går foran i energieffektiviseringen. Kravene er udformet, så der opnås en totaløkonomisk optimering af energiøkonomien, under hensyn til både bygge- og driftsomkostninger.

Formålet med energikravene til byggeri er at opnå ekstra energieffektivt byggeri.

Energikravene skal opfyldes ved alt byggeri herunder nybyggeri og renovering. Ved ekstra energieffektivt byggeri forstås byggeri, som har et markant lavere energibehov uden at gå på kompromis med indeklimaet samt lavest muligt energiforbrug til andet udstyr under hensyn til udstyrets funktion og totaløkonomi.

På længere sigt er det målet at stramme kravene, således at alt nybyggeri bliver energineutralt eller plusenergibyggeri. Ifølge opdateret direktiv om Bygningers energimæssige ydelse fra EU skal alt offentligt nybyggeri være nær energineutralt senest 2018.

Formålet er desuden også at reducere bygningernes procesenergi. Procesenergien udgør en væsentlig del af det samlede energiforbrug. Procesenergi er f.eks. den energi, der er nødvendig for at drive ventilation, varme og køling ifm. laboratorieprocesserne.

Efterfølgende er angivet supplerende krav og vejledende tekster til specifikke opgavetyper samt krav til udstyr for alle typer af byggesager.

Emne Krav/Anbefaling

0.1 Nybyggeri og større tilbygninger

Alt nybyggeri og større tilbygninger skal udføres som Lavenergiklasse 2015.

0.2 Større ombygninger og renoveringer

At eksisterende byggeri i forbindelse med større ombygninger og renoveringer skal bringes længst muligt i retning af Lavenergibyggeri klasse 2015 under hensyn til bygningens funktion og totaløkonomi.

0.3 Mindre ombygninger, vedligeholdelse og udskiftninge

r

At alt eksisterende byggeri i forbindelse med ombygninger, vedligeholdelse og udskiftninger skal bringes længst muligt i retning af Lavenergibyggeri klasse 2015 under hensyn til bygningens funktion og totaløkonomi samt omfanget af ombygningen, vedligeholdelsen og udskiftningen

.

0.3 Udstyr At alt nyt energiforbrugende udstyr, som installeres eller anvendes i bygningerne, skal opfylde skrappest mulige krav til energieffektivitet under hensyn til udstyrets funktion og totaløkonomi.

>

0. Overordnedemålsætninger

(11)

Emne Krav/Anbefaling

1.a Energiramme Byggeriet skal mindst opfylde kravene til Lavenergibyggeri klasse 2015 i Bygningsreglement 2010.

1.b Bygningsdele De enkelte bygningsdele skal mindst varmeisoleres svarende til de direkte

isoleringskrav til tilbygninger i Bygningsreglementet. Dette er en skærpelse i forhold til de sædvanlige mindstekrav til isolering af bygningsdele i Bygningsreglementet.

1.c Klimaskærm og installationer

Klimaskærmen, vinduerne og installationer skal opfylde kravene i Bygningsreglementet. Hvor der er angivet krav for 2015, skal disse følges.

1.d Energimåling Der skal etableres energimålere og automatisk energiregistrering af delforbrug, svarende til opdelingen i energibehovsberegningen, herunder delforbrug af varme og el til rumopvarmning, varmt vand, ventilation, køling og almenbelysning. Desuden skal der tilsvarende etableres temperatur-, fugt og CO2-følere i repræsentative rum for at kunne registrere det opnåede indeklima i relation til vurdering af det faktiske energiforbrug.

1.e Ibrugtagning Ved ibrugtagning af bygningen skal der ske samordnet idriftsættelse, som inkluderer alle bygningens installationer (commissioning).

>

1. Nybyggeriogstørretilbygniger

Kravene til nybyggeri og større tilbygninger er de samme.

Ved større tilbygninger forstås tilbygninger på 300 m² eller mere. Større tilbygninger opføres altid i henhold til Bygningsreglementets energirammekrav.

Der skal således altid udføres energibehovsberegning i henhold til SBi-anvisning 213 - også selv om Bygningsreglementet åbner for andre muligheder.

For nybyggeri og større tilbygninger gælder følgende krav:

Kravene til nybyggeri gælder også ved ændret anvendelse af en bygning, helt svarende til at Bygningsreglementets krav til nybyggeri også gælder ved ændret anvendelse af en bygning, f.eks. hvor en fabriksbygning indrettes til undervisning. Kravet til varmeisolering kan dog fraviges for bygningsdele, som ikke ændres, eller som kun kan ændres i begrænset omfang, f.eks. hvor en facade skal bevares.

Det energieffektive byggeri skal primært opnås ved integreret projektering, hvor energieffektiv design af bygning, klimatiserings- og forsyningssystemer kombineres med energieffektive løsninger for de enkelte bygningsdele og installationer samt valg af energieffektivt udstyr.

Dokumentation

Bygningens energibehov skal dokumenteres gennem alle projekterings- og

udførelsesfaser startende med et eventuelt konkurrenceprojekt.

(12)

Emne Krav/Anbefaling

2.a Energiramme At eksisterende byggeri i forbindelse med mindre ombygninger og renoveringer skal bringes længst muligt i retning af Lavenergibyggeri klasse 2015 under hensyn til bygningens funktion og totaløkonomi.

2.d Varmetabsramme Hvis varmetabsrammen benyttes til at opnå større vinduesareal, skal det ske med udgangspunkt i, at de generelle krav er opfyldt. Et større vinduesareal skal således altid kompenseres med bedre isolering.

>

2. Mindretilbygninger

Ved mindre tilbygninger forstås tilbygninger på mindre end 300 m².

For mindre tilbygninger gælder følgende krav:

(13)

>

3. Størreombygningerogrenoveringer

Ved større ombygninger og renoveringer forstås ombygninger og renoveringer, som er omfattet af reglen i Bygningsreglementet om ændring af 25 % af klimaskærmens areal eller 25 % omkostning i forhold til bygningens værdi.

Omfanget af relevante tiltag udvides dog til at omfatte alle energisparetiltag, der er totaløkonomisk neutrale eller har gunstig totaløkonomi. Ved vurdering af totaløkonomien anvendes rentabilitetsfaktoren, se bilag 1.

Der skal altid udføres energibehovsberegning i henhold til SBi-anvisning 213 for større ombygninger og renoveringer - også selv om Bygningsreglementet åbner for andre muligheder.

For større ombygninger og renoveringer gælder følgende krav:

Kravene gælder også ved større ombygning eller renovering af en del af en

bygning f.eks. én fløj, én sektion, én etage eller kombinationer af disse. Hvor større ombygninger og renoveringer kombineres med tilbygninger, skal de enkelte områder hver for sig opfylde de stillede krav.

Inden en større ombygning eller renovering påbegyndes, skal det vurderes, om det bedre kan betale sig at afhænde bygningen eller rive bygningen ned og opføre en ny bygning. Muligheden for nedrivning er dog ikke relevant, hvis bygningen er fredet eller har andre tilsvarende kvaliteter.

Emne Krav/Anbefaling

3.a Energiramme At eksisterende byggeri i forbindelse med større ombygninger og renoveringer skal bringes længst muligt i retning af Lavenergibyggeri klasse 2015 under hensyn til bygningens funktion og totaløkonomi.

(14)

4. Mindreombygninger,vedligeholdelseog >

udskiftninger

Ved mindre ombygninger, vedligeholdelse og udskiftninger forstås ombygninger, vedligeholdelse og udskiftninger, som ikke falder ind under kravene til større ombygninger og renoveringer.

Ved start af mindre ombygninger skal det altid analyseres, om det vil være mere hensigtsmæssigt at gennemføre en større renovering frem for f.eks. at gennemføre flere mindre ombygninger og renoveringer over en periode. Hvis analysen viser, at det er mere energieffektivt at gennemføre en større renovering, bør en sådanne i stedet igangsættes.

I forbindelse med ombygninger, vedligeholdelse og udskiftning skal der udarbejdes en plan for efterfølgende energimæssig opdatering af resten af bygningen. Der skal i den forbindelse altid udføres energibehovsberegning i henhold til SBi-anvisning 213.

For mindre ombygninger, vedligeholdelse og udskiftninger gælder følgende krav:

4. Emne Krav/Anbefaling

4.a Energiramme At alt eksisterende byggeri i forbindelse med ombygninger, vedligeholdelse og udskiftninger skal bringes længst muligt i retning af Lavenergibyggeri klasse 2015 under hensyn til bygningens funktion og totaløkonomi samt omfanget af ombygningen, vedligeholdelsen og udskiftningen.

(15)

>

5. Andetudstyr

For andet udstyr, herunder også faste installationer, som Bygningsreglementet ikke stiller energikrav til, gælder, at nyt udstyr skal opfylde skrappest mulige krav til energieffektivitet under hensyn til udstyrets funktion og totaløkonomi. Udstyr, som Bygningsreglementet ikke stiller energikrav til, er f.eks. elevatorer, udebelysning, servere, pc’er og laboratorieudstyr.

Udstyr, som flyttes eller genanvendes, skal overvejes udskiftet med nyt udstyr med bedre energieffektivitet.

Bygningen og de faste installationer i relation til udstyret skal indrettes, så

energiforbruget ved udstyret bliver mindst muligt. Det vil ofte være en fordel at samle udstyr med ens brugstid et sted i bygningen.

Reglerne om totaløkonomi og rentabilitet gælder også for udstyr.

For alle typer byggesager gælder følgende krav:

Emne Krav/Anbefaling

5.a Energieffektivitet Andet nyt udstyr, som installeres eller anvendes i bygningen, skal opfylde skrappest mulige krav til energieffektivitet under hensyn til udstyrets funktion og totaløkonomi.

Bygningen og de faste installationer skal indrettes, så energiforbruget relateret til udstyret bliver mindst muligt.

5.b Måling Andet nyt udstyr skal forsynes med elmåler, hvis udstyrets el-forbrug må forventes at kunne overstige 10 MWh/år, eller udstyrets samlede optagne eleffekt overstiger 10 kW. Kravet gælder også for udstyr, som består af flere enkeltdele f.eks. en laboratorieopstilling, et edb serversystem eller et strømsystem til edb.

Kravet gælder i det omfang, det skønnes økonomisk rentabelt.

5.c Energimærkning For udstyr, hvor der findes en energimærkning, skal udstyret opfylde den bedste energiklasse.

5.d Energiforbrug Alt andet udstyr skal have lavest muligt energiforbrug under hensyn til dets funktion og økonomi.

(16)

>

6. Bygnings-ogprocesenergi

Laboratorier udgør en stor del af styrelsens byggerier, og det er derfor væsentligt også at fokusere på det energiforbrug, der knytter sig til ventilation, varme og køling ifm.

laboratorieprocesserne.

Forsknings- og undervisningsmiljøets særlige behov for stabil og tilstrækkelig procesenergi skal sikres. Samtidig skal byggeriet give mulighed for gennem et klart koncept for behovsstyring og energiledelse at optimere energibehovet og energiforbruget til disse aktiviteter uden at gå på kompromis med hverken aktiviteterne eller komfort i byggeriet.

Arealmæssig fordeling af energiforbrug i relevant laboratoriebyggeri.

Arealfordelingen vil typisk være som i søjlen til venstre, hvor kontorer mv. udgør ca.

60 % af totalarealet. El- og varmebehovet fordeler sig til gengæld ganske anderledes med stor overvægt på laboratoriearealerne. Disse behov har i realiteten ikke noget med selve bygningen at gøre og kan ikke umiddelbart reduceres ved almindelig optimering af byggeriet.

Universitets- og Bygningsstyrelsens målsætning er at reducere behovet for procesenergi med op til 50 %. Målsætningen gælder alle typer byggesager.

Til brug for opdeling i hhv. bygnings- og procesenergi skal oversigten i bilag 2

(17)

>

Bilag1 Totaløkonomiogrentabilitet

De enkelte bygningsdele og installationer skal opnå størst mulig energieffektivitet under hensyn til opnåelse af god totaløkonomi eller ultimativt neutral totaløkonomi. I den forbindelse er det væsentligt at vælge løsninger, hvor høj energieffektivitet kan opnås med mindst mulige omkostninger.

Ved bestemmelse af totaløkonomien anvendes rentabilitetsfaktoren beskrevet i Bygningsreglementet og de der definerede levetider for forskellige kategorier af

energibesparende tiltag. Tiltagene på de enkelte bygningsdele og installationer prioriteres ud fra rentabilitetsfaktoren.

Tiltag med en rentabilitetsfaktor på 1,0 er totaløkonomisk neutrale, og tiltag med en

rentabilitetsfaktor højere end 1,0 er totaløkonomisk gunstige. Tiltag med en rentabilitetsfaktor på 1,0 eller højere skal gennemføres. Tiltag med lavere rentabilitetsfaktor end 1,0 skal kun gennemføres i den udstrækning, det er nødvendigt for at opfylde gældende mindstekrav i Bygningsreglementet.

Ved beregning af rentabilitetsfaktoren anvendes aktuelle energipriser og anerkendte byggeomkostninger fra prisbøger, andet tilsvarende UBST byggeri og lignende. Det er kun marginal omkostningerne ved at gennemføre tiltaget, som indgår i beregningen af rentabilitetsfaktoren. Hvis tiltaget f.eks. består af mere isolering på en ydervæg, er det således kun omkostningerne ved den mere isolering, som skal indgå i beregningen af rentabilitetsfaktoren - ikke omkostningerne til selve klimaskærmen.

Rentabilitetsfaktoren skal dokumenteres for alle løsningsvarianter, både dem der anvendes i byggeriet slutteligt og for relevante alternativer.

Rentabilitetsfaktoren bestemmes som:

R = B x L / I ≥ 1,0 hvor:

R = rentabilitetsfaktoren B = årlig besparelse i kr./år L = levetiden i år

I = merinvesteringen i kr.

Rentabilitetsfaktoren benyttes ikke ved nybyggeri eller for nyt udstyr, som er energimærket.

Ved bestemmelse af rentabilitetsfaktoren anvendes levetider som angivet i Bygningsreglementet. For installationer og andet udstyr, som ikke er omfattet af Bygningsreglementets rentabilitetskrav, anvendes følgende levetider:

Installationerogudstyr: Levetidiår

Faste bygningsinstallationer f.eks. elevatorer 20

Laboratorieudstyr 10

Edb-udstyr 5

(18)