Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skolele-dere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 2017 Skolevægring

(1)

Skolevægring

Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skolele- dere på danske folkeskoler og specialskoler

Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder

juli 2017

(2)

Indledning

Udsendelse af spørgeskema

Undersøgelsen er udført ved hjælp af et elektronisk spørgeskema, der blev sendt ud i perioden 15. april til 15. maj til alle skoleledere af folkeskoler og specialskoler. Spørgeskemaet er adresseret direkte til skolelederen på den enkelte skole, i det omfang det har været muligt at indhente skolelederens e- mailadresse på skolens hjemmeside. Når kun skolelederens navn har været tilgæn- geligt, har vi sendt spørgeskemaet til skolens e-mailadresse. Vi vurderer, at dette er tilfældet for omkring 20 pct. af skolerne.

Inden det elektroniske spørgeskema blev sendt, modtog skolelederne et brev fra Institut for Menneskerettigheder, der orienterede omkring undersøgelsens formål og indhold. Det meste herfra – blandt andet en definition af begrebet skolevægring – blev gentaget som introduktion i det elektroniske spørgeskema.

I de tilfælde, hvor flere skoler er lagt sammen og optræder som afdelinger, er der sendt spørgeskema til afdelingslederne frem for den overordnede distriktsle- der. Dette gælder dog ikke når der er tale om afdelinger for indskoling, mel- lemtrin og udskoling.

Der er sendt spørgeskemaer ud til 1370 skoleledere. Af dem har der været en automatisk tilbagemelding om, at vedkommende er fratrådt stillingen permanent eller midlertidigt i 13 tilfælde, som oftest pga. pension. Bortset fra dem er alle regnet med i beregningen af svarprocenten – også dem, der har været på ferie i perioden – dvs. en population på 1357.

Af dem svarede 354 skoleledere på hele spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 26. Delvise besvarelser af spørgeskemaet indgår ikke i undersøgelsen.

Analyse & Tal har stået for indhentning af spørgeskemabesvarelser og al efter- følgende databehandling. Afsenderen på spørgeskemaet og på varslingsbrevet var Signe Stensgaard Sørensen fra Institut for Menneskerettigheder og på det tids- punkt leder på projektet.

Respondenter versus populationen

De skoleledere, der har svaret på spørgeskemaet, ligner nogenlunde populationen i forhold til de tre parametre, vi vurderer kan have indflydelse på, hvordan man svarer på spørgeskemaet – nemlig om man er skoleleder på en specialskole eller folkeskole, antallet af elever på skolen og skolens geografiske placering.

Antallet af specialskoler er en smule overrepræsenteret, 17 pct. blandt respondenter mod 10 pct. i hele populationen.

(3)

Skoletyper

(i procent) Respondenter Population

Folkeskole 83 90

Specialskole 17 10

Antallet af store skoler med over 200 elever er en smule underrepræsenteret, 34 pct. blandt respondenter mod 43 pct. i populationen. Dette kan blandt andet skyldes, at vi har inddelt flere af de store skoler i deres underafdelinger for at få fat i de skoleledere, der havde tættere kontakt til eleverne. Når man zoomer ind på størrelse af henholdsvis specialskoler og folkeskoler er fordelingen mellem respondenter fra forskellige skolestørrelser nogenlunde lig fordelingen i populationen.

Antal elever (i pro- cent)

Folkeskoler - Respondenter

Folkeskoler - populationen

Specialskoler - respondenter

Specialskoler - Population

I alt - Respondenter

I alt - Populationen

Under

100 5 6 79 75 13 17

100-200 15 15 19 19 16 16

200-500 31 38 2 7 28 33

Over 500 48 41 0 0 43 34

De skoleledere, der har svaret på undersøgelsen er fordelt rundt i landet. Region Hovedstaden er lettere underrepræsenteret, 17 pct. blandt respondenter og 22 pct.

i hele populationen. Derudover er Region Syddanmark lettere overrepræsenteret, 26 pct. blandt respondenter mod 22 pct. i populationen.

(4)

Geografisk fordeling (i procent)

Fordeling af

respondenter Fordeling af skolerne i Danmark

Region Hovedstaden 17,2 21,5

Region Midtjylland 26,3 25,1

Region Nordjylland 12,1 12,6

Region Sjælland 18,1 18,6

Region Syddanmark 26,3 22,3

De små afvigelser i relevante karakteristika mellem respondenterne og population betyder, at der kan være mindre forskelle på fordelingen af besvarelser blandt respondenterne og i den fulde population. Da afvigelserne dog befinder sig i den lavere ende, bør undersøgelsen stadig give et værdifuldt indblik i oplevelser og holdninger hos landets skoleledere. Vi har af samme årsag valgt ikke at vægte tallene, men præsenterer de faktiske besvarelser med forbehold for, at de kan afvige en smule fra, hvad der var fremkommet, hvis alle skoleledere havde besvaret det udsendte skema.

Resultaterne for spørgeskemabesvarelserne vil ofte blive præsenteret opdelt på disse tre kategorier. Det mest interessante er en skelnen mellem folkeskoler og specialskoler, men ledere for begge skoletyper har sin egen kategori for ikke at mudre billedet af de to skoletyper.

(5)

Problemets omfang

Der er bevidst ikke spurgt direkte ind til, hvor mange elever, der lider af skolevægring på de enkelte skoler, da elever med skolevægring af forskellige grunde ikke nødvendigvis registreres af skolelederne. Derfor vil deres angivelse af antallet ikke give et validt billede af antallet af elever med skolevægring.

Vi har derimod spurgt, hvor mange elever med skolevægring, de kender til. Det giver en fornemmelse af problemets omfang og medvirker til, at skoleledere uden kendskab til skolevægring blandt eleverne kan sorteres fra ved en række af spørgsmålene. Besvarelsen til det spørgsmål ses her:

”Ca. hvor mange elever har du kendskab til, der inden for de seneste 6 måneder har haft skolevægring (dvs. ikke magter at være i skole)?”

0 elever 1-2 elever 3-5 elever 6-10 elever 10-20 elever

Flere end 20 elever

12% 38% 34% 13% 2% 1%

12 pct. svarer, at de ikke kender til elever med skolevægring inden for det seneste halvår. Stort set alle andre svarer 1-2, 3-5 eller 6-10 elever. Ud fra skoleledernes kendskab at dømme, er skolevægring altså et problem, man kender til på langt de fleste skoler, om end det gælder en mindre håndfuld elever.

Ved de spørgsmål, der omhandler elevernes baggrund for skolevægring, er skolelederne, der ikke har kendskab til elever med skolevægring inden for de sidste seks måneder, ikke taget med.

(6)

Baggrund for problemer med skolevægring

Den første gruppe af figurer omhandler problemer, der ifølge skolelederne er medvirkende til de tilfælde af skolevægring, de kender til på deres skole. Vi har bedt dem vurdere omfanget af problemer med:

• Elevens psykiske handicap (fx angst, autisme eller ADHD)

• Elevens fysiske handicap

• Manglende forældreopbakning

• Manglende mulighed for støtte af eleven i klassen – fx i form af 2-lærerordning eller lignende

• Udfordringer i klassen med fx mobning

Den første figur viser den procentvise fordeling af hver enkelt kategori for alle skolelederne, der har kendskab til elever med skolevægring inden for de sidste 6 måneder.

Figur 1: ”I hvilket omfang har et eller flere af følgende problemer været medvirkende til skolevægring inden for de sidste 6 måneder?” (procent)

Antal besvarelser:

312 Det problem, der oftest medvirker til skolevægring, er elevens psykiske handicap.

20 pct. af skolelederne svarer, at det altid gør sig gældende, og yderligere 48 pct. svarer, at det ofte er et problem. Manglende forældreopbakning udgør også et problem mange steder, mens fysiske handicap, manglende mulighed for støtte i klassen og mobning udgør mindre problemer, når det gælder baggrunden for skole- vægring.

I det følgende ses besvarelserne opdelt efter, om skolelederne er ledere på en folkeskole, en specialskole eller begge dele.

1 2 5

20

1 5 3

28

48

12 21 7

38

18

50 30 19

14 6

37 41 69

15 6

Udfordringer i klassen fx med mobning Manglende mulighed for støtte til eleven i klassen

Elevens fysiske handicap Manglende forældreopbakning Elevens psykiske handicap

Altid Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ved ikke

(7)

Figur 2: Udfordringer i klassen er medvirkende til skolevægring - fordelt på skoletype (procent)

Note: Forskellen mellem skoletypernes svarfordeling er statistisk signifikant ved et 95 pct. signifikansniveau.

Antal besvarelser:

312 For en god ordens skyld skal det noteres, at der er statistisk forskel imellem skoletyperne på, hvorvidt udfordringer i klassen vurderes som et problem for skolevægring. Det er dog næsten kun andelen af besvarelser på hhv. ’sjældent’ og

’aldrig’, der varierer imellem skoletype, så der synes ikke at være nogen tendens til, at udfordringer i klassen er et problem på én type skole, men ikke den anden.

Figur 3: Elevens fysiske handicap er medvirkende til skolevægring - fordelt på skoletype (procent)

Note: Forskellen mellem skoletypernes svarfordeling er ikke statistisk signifikant ved et 95 pct. signifikans- niveau.

Antal besvarelser:

312

Elevers fysiske handicap udgør sjældent et problem for skolevægring, og det gør ingen forskel om det gælder folkeskoler eller specialskoler.

9 10 13

68 33

49

19 56

37

Begge dele Specialskole Folkeskole

2 2

2 4 2

8 2

8

11 25

19

77 67 68

2 1

(8)

Figur 4: Elevens psykiske handicap er medvirkende til skolevægring - fordelt på skoletype (procent)

Note: Forskellen mellem skoletypernes svarfordeling er

statistisk signifikant ved et 95 pct. signifikansniveau. Antal besvarelser:

312 Der er signifikant forskel imellem skoletyperne på, om elevers psykiske problemer er medvirkende til skolevægring. Ikke overraskende anses dette altid for at være gældende blandt 42 pct. af skolelederne på specialskolerne, der netop har mange elever med udfordringer af psykisk karakter. Selvom der er signifikant færre ledere på folkeskoler, der altid mener det er medvirkende, er det dog et kendt problem, idet halvdelen svarer, at psykiske handicap ofte er medvirkende til skolevægring.

Figur 5: Manglende mulighed for støtte i klassen - fordelt på skoletype (pro- cent)

312 Manglende mulighed for støtte i klassen – fx i form af en 2-lærerordning – er ikke et udbredt problem i relation til skolevægring – i hvert fald ikke på

11

42 17

51

44 49

26

10 18

8 2 6

4 2 8 2

1

4 4 5

23 4

24

38 13

31

32 75

35

4 4 3

(9)

specialskoler. Ser man alene på folkeskoler, er der en fjerdedel af skolelederne, der af og til oplever det som et problem, som kan medvirke til skolevægring. 6 pct. mener, at det ofte eller altid er et problem. Omtrent den samme svarfordeling gælder for dem, der både er leder for specialskoler og folkeskoler, mens der hos specialskoleledere er ganske få i disse kategorier.

Figur 6: Manglende forældreopbakning - fordelt på skoletype (procent)

312 Manglende forældreopbakning er den faktor, der, næst efter elevens psykiske handicap, bliver anset for at være medvirkende til skolevægring af flest skoleledere.

Blandt folkeskoleledere er der signifikant flere, der anser det som et problem i relation til skolevægring. Her mener 7 pct. at manglende forældreopbakning altid er medvirkende til skolevægring og 26 pct. at det ofte er det, mod hhv. 0 og 21 pct. på specialskolerne.

Ud af de muligheder, vi har spurgt til, mener lederne på specialskoler først og fremmest, at det er elevernes psykiske problemer, der medvirker til skolevægring.

På almindelige folkeskoler er denne faktor også det hyppigst angivne problem i relation til skolevægring, men her vurderes manglende forældreopbakning og manglende muligheder for støtte i klassen også som et problem af en betydelig andel skoleledere.

Når fravær kræver handling

Vi har spurgt lederne om, hvornår en elevs fravær anses for at være af en sådan karakter, at det kræver handling. Det må formodes at variere, hvis ikke skolerne opererer med en entydig definition af, hvornår de skal sætte ind over for en elevs fravær. Målet er således at blive klogere på skolernes praksis og omfanget af skoler, der har en klar definition af bekymrende fravær.

2 7

43 21

26

32 38

40

13 15

14

9 27

13

(10)

I figuren nedenfor ses skoleledernes besvarelser på en række forskellige muligheder. De vandrette søjler angiver andelen af skoledere fra hhv. folkeskoler specialskoler og begge dele, der har svaret ’ja’ til den enkelte kategori.

Figur 7: ”Hvornår anses en elevs fravær at være så bekymrende, at det kræver handling?” (procent)

Note: * markerer, at forskellen mellem skoletyperne er statistisk signifikant ved et 95 pct. signifikansniveau.

Antal besvarelser:

354 Lærernes samlede vurdering er den mest udbredte metode til at identificere bekymrende fravær på skolerne. Hhv. 78 og 71 pct. af skolelederne angiver dette på folkeskolerne og specialskolerne.

Der er dog også omkring en tredjedel af lederne, der har svaret ja til de øvrige kategorier – herunder forældres bekymringer og niveauet af fravær. Det peger imod, at bekymrende fravær ikke er et entydigt og klart afgrænset fænomen, men noget skolerne forsøger at håndtere fra elev til elev. Dette understøttes af, at kun 30 pct. af folkeskolerne og 19 pct. af specialskolerne har en klar definition af bekymrende fravær.

31 24

49 67 26

27

20 19

37

71 44 19

39 35

45

78 42

30

Ved et bestemt niveau af sygefravær * Ved et bestemt niveau af ulovligt

fravær *

Ved et bestemt niveau af samlet fravær

Ved lærernes samlede vurdering Når forældrene anser det for

bekymrende

Vi har en klar definition af bekymrende fravær

Folkeskole Specialskole Begge dele

(11)

Procedure for håndtering af skolevægring

Håndtering af skolevægring foregår heller ikke nødvendigvis efter en afgrænset procedure. Her er dog flere, der har skrevet ned, hvordan skolen skal agere.

Figur 8: “Har I en nedskrevet procedure for, hvordan I håndterer bekymrende fravær?” fordelt på skoletype (procent)

Antal besvarelser:

354

Omkring halvdelen af skolelederne svarer, at de har en nedskrevet procedure for, hvordan bekymrende fravær håndteres på skolen. Der er en tendens til, at dette oftere gælder for folkeskoler end for specialskoler (61 mod 44 pct.), men denne tendens er ikke statistisk signifikant. Tilsammen har 59 pct. af skolerne en nedskrevet procedure (indgår ikke i figuren).

For dem, der har svaret, at de har en nedskrevet procedure, har vi spurgt ind til indholdet af denne. Besvarelserne fremgår af nedenstående figur.

64 44

61

36 56

38

Ja Nej Ved ikke

(12)

Figur 9: Indhold i skolernes procedurer (procent)

Note: Forskellene er ikke testet for signifikans pga.

flere celler med under 5 observationer. Antal besvarelser:

207 Fælles for stort set alle de nedskrevne procedurer er, at skolen inddrager for- ældrene og går i dialog med eleven. I mere end tre ud af fire af skolernes nedskrevne procedurer indgår desuden, at skolen involverer PPR og kommunen i øvrigt. I omkring to tredjedele indgår foranstaltninger i klassen, mens det for lidt over en tredjedel er fastlagt, at der skal igangsættes hjemmeundervisning.

Udover de fastlagte svarkategorier svarede flere ledere i et åbent svarfelt, at de inddrog sundhedsplejersker og forskellige typer af fagkonsulenter, og nogle nævnte hjemmeundervisning ved hjælp af robotter.

Der findes altså ikke én gennemgående procedure på skolerne, men mange forskellige måder at håndtere skolevægring. Der er dog tydelige fællesnævnere, som figuren ovenfor angiver.

51

77 89 69

94 100

35

69 77

85 92 92

40

64

79 79

90 100

Igangsætte hjemmeundervisning Foretage foranstaltninger i klassen Involvere PPR Involvere kommunen i øvrigt Forsøge løsninger gennem dialog Inddrage forældrene

Folkeskole Specialskole Begge dele

(13)

Handling

I det følgende præsenterer vi besvarelserne til en række spørgsmål om, hvad skolerne rent faktisk gør ift. skolevægring, ifølge skoleledernes eget udsagn.

Figur 10: ”Hvor tit har I gjort følgende?” (procent)

Antal besvarelser:

312 På linje med de nedskrevne procedurer, så handler skolerne først og fremmest ved at gå i dialog med forældrene og eleven. Omkring tre ud af fire skoler foretager altid eller ofte tiltag i klassen, og lidt færre involverer PPR og kommunen i øvrigt. Hjemmeundervisning bliver for 4 pct. af skolerne altid igangsat, 8 pct.

gør det ofte, mens halvdelen sjældent eller aldrig gør det.

I det næste undersøger vi, om der er forskel på skolernes handling (ifølge deres eget udsagn), alt efter om de har en procedure for netop disse tiltag. Hypotesen er, at en nedskrevet procedure vil øge hyppigheden af de enkelte tiltag.

Figur 11: Indsatser ved skolevægring – fordelt på, om de har en nedskrevet procedure for netop den indsats (procent)

4 26

31 43

79 91

9

42 46

41

14 8

38

26 19

13 5

37

6 3 2

10 Igangsat hjemmeundervisning

Involveret kommunen i øvrigt Involveret PPR Foretaget pædagogiske tiltag i klassen Forsøgt løsninger gennem dialog med eleven Forsøgt løsninger gennem dialog med

forældrene

Altid Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ubesvaret

(14)

Note: * markerer, at svarfordelingerne er signifikant

forskellige ved et 95 pct. signifikansniveau Antal besvarelser:

354 Figuren viser, at der ikke er nogen klar forskel på, hvordan skoler hhv. med og uden nedskrevne procedurer reagerer på elever med skolevægring. Det kunne se ud til, at skolerne med de pågældende procedurer en smule oftere igangsætter forskellige tiltag, men denne tendens ikke er statistisk signifikant.

89 93

9 7

2 0 1 Har ikke procedure for dette

Har procedure for dette

Har forsøgt løsninger gennem dialog med forældrene

75 81

14 15

8 3 21 Har ikke procedure for dette

Har forsøgt løsninger gennem dialog med eleven

40 47

42 40

14 12

312 Har ikke procedure for dette

Har foretaget pædagogiske tiltag i klassen

34 28

42 51

19 20 Har ikke procedure for dette 4 11

Har procedure for dette Har involveret PPR

21 30

39 45

27 24 Har ikke procedure for dette 11 1

Har procedure for dette Har involveret kommunen i øvrigt

4 4

8 11

34 48

38

35 13

3 Har ikke procedure for dette 2

Har procedure for dette Har igangsat hjemmeundervisning

(15)

Skolernes oplevede udfordringer med skolevægring

Det sidste afsnit handler om, hvorvidt skolelederne oplever skolevægring som en udfordring, og hvad, de mener, er årsag til dette.

Figur 12: ”Oplever I udfordringer med at håndtere elever med skolevægring?” - fordelt på skoletype (procent)

Antal besvarelser:

354 Omkring halvdelen af skolelederne oplever i høj grad eller i nogen grad udfordringer ved håndtering af skolevægring – det gælder både folkeskoler og specialskoler. Under 10 pct. af skolelederne oplever ikke udfordringer ved skolevægring på deres skole.

Der er ikke nogen signifikant forskel på andelen, der anser skolevægring som en udfordring at håndtere, hvad enten skolen har en procedure for håndtering eller ej.

Figur 13: ”Oplever I udfordringer med at håndtere elever med skolevægring?”

fordelt på, om man har en nedskrevet procedure omkring skolevægring (procent)

Antal besvarelser:

354 9

14 10

47 31

41

38 41

37

2 7

10

4 3 1

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

5 15

41 40

42 35

10 7

2 1 Vi har ikke en nedskrevet procedure

Vi har en nedskrevet procedure

(16)

Derimod er der forskel i skoleledernes vurdering af udfordringen alt efter hvor stor en skole, de er leder for.

Figur 14: ”Oplever I udfordringer med at håndtere elever med skolevægring?”

fordelt på antallet af elever (procent)

Antal besvarelser:

354 Ledere på de store og mellemstore skoler – hhv. 501-2000 elever og 201-500 elever – mener i langt højere grad end de andre, at de har udfordringer med håndtering af skolevægring. Omkring dobbelt så mange ledere på disse skoler mener, at det i høj grad eller i nogen grad er en udfordring. På de store skoler med over 500 elever er der stort set ingen (1 pct.), der slet ikke anser håndteringen af skolevægring som en udfordring.

I det følgende ses ledernes vurdering af, hvad der er årsag til deres udfordringer med skolevægring. Her er lederne, der svarede, at de slet ikke oplever udfordringer med håndteringen af elever med skolevægring, ikke spurgt og indgår således ikke.

10 7

10 13

24 24

51 48

41 45

33 36

18 21

5

3 3 1-100 elever

101-200 elever 201-500 elever 501-2000 elever

(17)

Figur 15: ”I hvor høj eller lav grad vurderer du, at følgende faktorer er årsag til jeres udfordringer med at håndtere skolevægring?” (procent)

Antal besvarelser:

313 Blandt de ledere der mener, at skolevægring er en udfordring, er der flest der angiver utilstrækkelig støtte fra forældrene som årsag. 18 pct. mener, at dette i høj grad er en årsag til udfordringerne, og 49 pct. mener at det i nogen grad er det. Også mangel på økonomiske ressourcer og elevens handicap angives af halvdelen af lederne i høj grad eller nogen grad som årsag. For de resterende muligheder er der relativt få, der vurderer dem som udfordringer.

Der er væsentlig forskel i disse besvarelser alt efter, om man er leder på en folkeskole eller privatskole. Derfor præsenteres hver enkelt faktor fordelt på skoletype i det følgende.

2 2

11 13

18

22 8

28 19

34 33

49

56 42

45 51

29 36

25

20 47

24 26 22

16 7

3 3 2 1 4

2 1

Skolen har ikke tilstrækkelig viden om, hvilken støtte eleven har behov for Skolen har ikke tilstrækkelig viden om,

hvilken støtte eleven har krav på Eleven er ikke korrekt placeret på skolen

(bør visiteres til andet skoletilbud) Lærerne er ikke uddannet til at håndtere

elever med skolevægring

Elevens handicap vanskeliggør tilbagevenden til skolen Skolen har ikke de økonomiske ressourcer

til at støtte eleven tilstrækkeligt Forældrene støtter ikke eleven

tilstrækkeligt

(18)

Figur 16: Forældrene støtter ikke eleven tilstrækkeligt - fordelt på skoletype (procent)

Antal besvarelser:

313 Manglende støtte fra forældrene er oftere et problem på folkeskoler end på specialskoler.

Figur 17: Elevens handicap vanskeliggør tilbagevenden til skolen – fordelt på skoletype (procent)

Antal besvarelser:

313

Der er flere ledere, der vurderer elevens handicap som et problem for tilbagevenden til skolen på specialskoler end på folkeskoler. Der vil i sagens natur også være flere elever på specialskoler, som har handicap, da mange netop går på specialskoler på grund af disse handicap.

27 8

19

54 40

50

17 30

26

2 22

4

15 28 6

33

40 33

27

22 31

21 10 25

4 0 5

(19)

Figur 18: Skolen har ikke de økonomiske ressourcer til at støtte eleven til- strækkeligt - fordelt på skoletype (procent)

Antal besvarelser:

313

Der er relativt stor forskel på, hvorvidt lederne vurderer, at de har for få ressourcer til at støtte elever med skolevægring. Halvdelen af lederne på folkeskolerne mener, at det i høj eller nogen grad er en årsag til udfordringerne, mens dette kun gælder for en femtedel af skolelederne på specialskolerne.

Figur 19: Skolen har ikke tilstrækkelig viden om, hvilken støtte eleven har behov for – fordelt på skoletype (procent)

Antal besvarelser:

313 10

6 16

44 14

35

31 38

36

14 42

10 2

23 2

27

62 52

55

14 46

15

2 2

(20)

Ligeledes er manglende viden om, hvilken støtte der skal til, et større problem på folkeskoler, skønt der generelt er færre, der ser det som en årsag til deres udfordringer.

Figur 20: Skolen har ikke tilstrækkelig viden om, hvilken støtte eleven har krav på – fordelt på skoletype (procent)

Antal besvarelser:

313 Der er ingen statistisk signifikant forskel mellem skoletyper på, hvorvidt skolerne har tilstrækkelig viden om den støtte, eleven har krav på. Det er desuden også en faktor, som i meget lille grad angives som en udfordring.

Figur 21: Eleven er ikke korrekt placeret på skolen (bør visiteres til andet skoletilbud) – fordelt på skoletype (procent)

313 4

2 10

50 30

42

40 66

45

6 2 1

2 4 1

23 12

32

46 28

48

27 54

17

2 2 1

(21)

De fleste skoleledere vurderer, at elevens placering på skolen i mindre grad eller slet ikke udgør en årsag til deres udfordringer med skolevægring. Der er dog signifikant flere ledere på folkeskolerne end på specialskolerne, der i nogen grad ser dette som en udfordring.