SLÆGTEN FALCK

TH. THAULOW

EN DANSK-NORSK SLÆGT

FALCK

VILHELM TRYDES BOGHANDEL

KØBENHAVN 1931

Nærværende Slægtshistorie er udarbejdet efter An modning af min gode Ven, Direktør, cand. polyt. Jørgen Falck, som ogsaa har bekostet Udgivelsen. I hans Familie forelaa en Del efterladte Breve og opskrevne Familie- meddelelser vedrørende den københavnske Linie i det 19' Aarhundrede. For de norske Liniers Vedkommende havde Hr. Konsul H. J. Ørsted-Falck i Tønsberg i flere Aar indsamlet Materiale, og med sin store Interesse for Slægten lod Konsulen paang foretage supplerende Un­

dersøgelser i de norske Arkiver og stillede Resultaterne af disse til min Raadighed. Jeg tillader mig al bringe ham min hjertelige Tak herfor, ligesom jeg ogsaa skylder Chefen for del danske Ordenskapitul, Kammerherre, Greve H. Knuth, Tak for den Beredvillighed, hvormed han gav mig Adgang til de i Kapitulet opbevarede Selvbiografier af de Medlemmer af Slægten, som havde været benaadel med Ridderkorset og Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

København, i Maj 1931.

TH. THAULOW.

Delte Eksemplar har Nr.

SLÆGTEN FALCK

D

deligt og forekommer i det 14. Aarhundrede som Efternavn tor den sjællandske Adelsslægt. Denne uddøde i det 15. Aar­

hundrede, men Navnet levede videre som Fornavn, bl. a. i Slæg­

ten Gøye, som paa Spindesiden nedstammede fra Falkerne.

Navnet var ingenlunde forbeholdt denne Adelsæt. Urgamle Adelsnavne træffes ofte lige saa hyppigt i uadelige Slægter, gan­

ske naturligt fordi de eksisterede længe, inden der var Tale om Udskillelsen af nogen priviligeret Stand. Som Fornavne eller Tilnavne brugtes de Mand og Mand imellem. Særlig var En- slavelsesnavne i Yndest. Senere begyndte de at gaa i Arv baade paa Mands- og Spindesiden for hen i det 15. eller 16. Aarhun­

drede at blive Slægtsnavne, først i de adelige Slægter og derefter i de borgerlige.

Det er da lorstaaeligt, at Falk-Navnet træffes saa hyppigt baade som Fornavn og som en Slags Efternavn langt ned i Ti den, ogsaa i ikke adelige Kredse. En Bonde, Mads Falk, vidner saaledes 1423 i Sunds Herred paa Fyn. Elline Gøye nævner i sin Jordebog fra det 16. Aarhundrede adskillige Bønder af dette Navn, og i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede møder man for Eks. i Hillerød Bonden Peder Falk og med det samme Navn be- nævnes Christian den Fjerdes kendte Underarkelimester.

.lo mere Jordebøgerne kommer frem, jo hyppigere møder man Falkenavnet, særlig paa Øerne. I Byerne ser man det i Skattemandtallene, og ved Universitet immatriculeres unge Stu­

denter af Navnet Falckius fra de forskelligste Egne af Landet og med de forskelligste Sønnenavne.

Nogen enkelt borgerlig Slægt Falck kan der saaledes heller ikke være Tale om. Dertil har Navnet været for almindeligt baade i Danmark og Norge.

Den tyske Stavemaade med ck eller ch kan selvfølgelig be­

tyde, at Slægten stammer fra Holsten eller Tyskland, men kan lige saa godt være taget op af de danske Byfamilier. I det 17.

Aarhundrede og et Stykke op i det 18. Aarhundrede var det for­

nemt og derfor ogsaa attraaværdigt at have et tyskklingende Navn. Stavemaaden giver altsaa ingen Anvisning paa Afstam­

ningen, og Forskellen paa ch og ck betød intet i ældre Tid. Man tog det ikke saa nøje dengang og stavede i Flæng. Først op i det 18. Aarhundrede begynder Navnene at antage mere faste, vedtagne Former. Indenfor den Københavnske Linie gaar der et ældre Forlydende om, at Slægten tidligere havde slavet Nav­

net med ch, og at man var gaaet over til ck, fordi det lød mere dansk. Saa langt, som det er muligt at se tilbage, har Stave­

maaden dog altid været med ck, hvor Slægtens Medlemmer selv har underskrevet sig. Af andre kan Navnet derimod ofte være stavet med ch, baade i Skrivelser og paa Tryk, men den Slags Fejltagelse er vel heller ikke ualmindelige i vore Dage.

Ældre Optegnelser denne Slægt vedrørende forekommer kun sparsomt og er ikke alle paalidelige. 1 nogle Optegnelser1) om Præsten Wilhelm Falck paa Nøtterø af Kaptajn .Jacob Falck Dessen siges der saaledes, at dennes Farbrors Søn var Prøsten Isak Falck i Tjæreby. Lad os se lidt nærmere paa del.

Nede i Vordingborg boede i Slutningen at det 17. Aarhun­

drede Farveren Isak Falck2). Fornavne som Isak. Jacob og Abra­

ham var ikke ualmindelige dengang og betyder altsaa ikke, at paagældende var Jøde eller havde Tilknytning til den jødiske Race. Om han kom fra Norge eller andre Steder, aner man ikke. Han nævnes ikke i Skattemandtallet for 1685 og formo­

dentlig er han flyttet til Byen samme Aar eller Aaret forud. Han boede da i Færgemandens Hus, holdt 1 Pige og havde 1 Ildsted.

Snart efter blev han tillige Postmester og synes efterhaanden at være bleven en ret velstaaende Mand. I al Fald ejede han en Snes Aar efter en Gaard i Byen med 10 Fag, udstyret med et stort og rigt Indbo.

Han var gift med Elisabet Laursdatter, der begravedes den 30. Januar 1730 med Fuldsang og Klang (Klokkeringning).

7 Deres Børn var:

1. Inger Isaksdatter, gift 15. Aug. 1706 med Skibsbygger Peder Hansen.

2. Birgitte Isaksdatter, døbt 6. Decbr. 1689, gift 1719 med Sko­

mager Hans Jensen Nygaard.

3. Anne eller Aane Kirstine Isaksdatter Falck, døbt 5. Maj 1693, gift den 25. Aug. 1719 med Byfogeden i Vordingborg Peder Holgersen Giønge. Hun døde før 1730 og efterlod sig en Søn.

4. Abraham Isaksen Falck, født 1694.

5. Jacob Isaksen Falck, døbt 21. Decbr. 1701. Han blev Farver i Vordingborg efter sin Far og tillige 01- og Brændevins­

brænder, men døde allerede 1749 (begr. 24. Maj) i Vording­

borg.

6. Cathrine Elisabet Isaksdatter Falck, født 1703, død 18. Marts 1749, gift med Skoleholder og Klokker i Skelskør Peder Ol­

sen Wording (1705—1749), der var Student fra Vordingborg og havde været Hører først i Stege og siden i Vordingborg.

7. Isak Isaksen Falck, født 25. Jan. 1706.

Af Isak Falcks Sønner gik Abraham Falck i Farens Fod­

spor og blev Farver. Den 11. Marts 1720 fik han Bevilling paa at være eneste Farver i Vordingborg, naar hans Far døde. Da Farveren Mads Jensen i Stege imidlertid nogle Aar efter flyttede til København, søgte og fik han med Anbefaling af Stiftamt­

manden3). Kammerherre Rudolf Gersdorff. den 8. Februar 1724 kongeligt Brev paa Farveriet i Stege. Den 22. Februar samme Aar fik han Borgerskab i denne By. I Stedet for fik Broren Jacob i 1730 Bevilling paa at blive Farens Efterfølger i Vor­

dingborg.

Abraham Falck var en virksom Mand, og Forretningen gik godt. I 1743 holdt han 4 Tjenestefolk og havde to Heste4). Han havde da giftet sig ind i Byens velstaaende Borgerskab. Hans første Kone, Sara Margrete Sørensdatter Blangsted, døde 1740, 52 Aar, 4 Maaneder og 2 Uger gammel. Hun var altsaa en Del ældre end Abraham Falck og har maaske været Enke med Mid­

ler. Aaret efter giftede Abraham Falck sig igen efter kgl. Til­

ladelse af 19. Juni s. A. med Dorothea Magdalene Krey. Hun

døde 1759 (begr. 15. Juni), og Abraham Falck fulgte hende i Graven 10 Aar efter (begr. 27. Novbr. 1769).

I Stege boede noget senere en anden Farver af Navnet Falck, nemlig Johan Falck, maaske en Brorsøn til Abraham Falck.

I Skifteprotokollen 1779 skrives følgende om ham: Hans For­

ældre døde tidligt uden at efterlade sig noget, og Venner skaf­

fede ham da til Møen, hvor han blev Forpagter af Farveriet, som ved kgl. Majestæts allernaadigste Resolution er henlagt til det Mønske Tugt- og Manufacturhus. Han har været her i 9 Aar, svarede sin Afgift rettidigt og giftede sig. Heller ikke hun ar­

vede noget, og han maatte tillige opholde sin Kones Moder. De er endnu i Middelalderen, uden Børn, og anmoder om, at den længstlevende maa hensidde i uskiftet Bo.

For blot at vise, hvor hyppigt Navnet Falck fandtes ogsaa i Stege, skal blot nævnes, at der her i 1796 gik en Jøde fallit ved Navn Ahron Falck. Ligeledes blev i Januar 1773 en Nicolaj Falcks Enke begravet i Fattig jord.

Af 1. Ægteskab havde Abraham Falck to Sønner, Isak Falck, vistnok født 1725, og Abraham Falck, født 1. Oktbr. 1726, samt Datteren Sara Cathrine Falck, som var ugift i 1775, da hun var Fadder ved sin Brordatter, Helena Marias Daab i Tjæreby. Abra­

ham Falck vides der intet om. Han kan næppe være identisk med den senere Etatsraad Abraham Falck i København, da denne var født 1712. En anden Abraham Falck var Underkon­

stabel i Artilleriet og blev straffet for at have mishandlet en Menig af 3. jyske Rgmt. Hans Far, ved man, var Borger i København og hed Andreas Falck, thi i Decbr. 1747 søgte han om at faa sin Søns Straf formildet5).

Isak Falck blev Student 1744 fra Vordingborg Skole, stude­

rede Teologi og kaldtes 1765 til Sognepræst for Tjæreby af Ejeren af Basnæs, Justitsraad Hans Hofmann, den senere Kon- ferensraad og Amtmand over Koldinghus. Falck giftede sig med Lorenze Christiane Brysting, f. c. 1745, Datter af en vel- staaende Købmandsfamilie i Stege. Isak Falck blev 1788 Provst over Vester Flakkebjerg Herred, men overdrog 12 Aar efter Provstiet til Sognepræsten i Egitslevmagle. Hans Svigerfar, Claus Brysting, ombyggede Præstegaardens Stuehus, og til Minde her­

om sidder endnu en Plade over Indgangsdøren.

9

Isak Falck døde 9. Maj 1812. hans Hustru den 17. April 1814.

De havde kun 1 Datter.

Isak Falck var altsaa den Mand, som i Følge de norske Op­

tegnelser skulde være en Son af Pastor Wilhelm Falcks Farbror.

Undersøgelsen har ikke bekræftet det. Heller ikke paa anden Maade er det lykkedes at konstatere nogen Slægtsskabsforbin- delse. hvad jo dog ikke udelukker en saadan Mulighed. Mor­

somt nok var Isak Falcks Forgænger i Embedet, Hans Frederik Hegelund, i 1758 kommen til Tjæreby fra Nøtterø. Grunden hertil er dog ganske simpelt den, at den daværende Ejer af Tjæreby Kirke og Herregaarden Basnæs, Grev Frederik Chri­

stian Otto Wedell (1718—76), tillige var Ejer af Jarlsberg ved Tønsberg og saaledes ogsaa havde Kaldsret til Nøtterø Kirke.

Af 2. .Egteskab havde Abraham Falck Sønnen Knud Falck, født 1744, der blev Farver og Forligskommisær i Ringsted, hvor han døde 1809 (begr. 1. Novbr.). Han blev 25. Maj 1770 gift med Else Kirstine Freiesleben, døbt i Ringsted 22. Febr. 1747, Datter af Købmand og Kirkeforslander i Ringsted Peter Han­

sen Freiesleben (1719—86) og Hustru Johanne Kirstine, født Anthon. Fru Else Kirstine blev begravet den 2. Febr. 1810.

Deres Søn, Abraham Falck, født 1772. succederede 1805 sin Far­

bror i Tjæreby. Han var gift med Cathrine Helene Schartou, født 1771, død i København 25. Maj 1835. 1833 fik Abraham Falck det bedre Kald Høje Taastrup, men døde her to Aar efter den 12. Novbr. 1835. De havde 1 Søn. Paa en Visitats 1807 i Tjæreby skrev Biskop N. E. Balle følgende6): Den unge Sogne­

præst Hr. Abraham Falck, som har afløst sin ærværdige Far­

bror, den ædle og gode Olding Hr. Isak Falck, efter de maure Aars ufortrøden Møje, har allerede i sin korte Tid virket meget ved sin Aarvaagenhed og Flid til forøget Oplysning.

1 Følge Sognepræst Schiørns efterladte Optegnelser7) skal Præ­

sten i Nørup i Jylland Alexander Jacobsen Falck være Grand­

onkel til Pastor Wilhelm Falck paa Nøtterø. Alexander Jacob­

sen maa altsaa efter dette enten være Bror til Tiendeskriver Jacob Rasmussen Falck i Drammen eller — hvis Slægtskabet med

Købmand Jacob Lauritsen Falck kan bevises (se senere) — en Bror til Laurits, Abraham og Hans Jacobsen Falck fra Larvig.

Alexander Jacobsen Falck er født 1643 og blev Student 1665 fra Frederiksborg Skole, men kaldes da Alexander Jacobi Carte- mundamus (Kierteminde), hvad efter almindelig Skik og Brug kan betyde, at han er født i Kierteminde. En anden Student af Navnet Nicolaus Severini Cartemundamus var afgaaet fra sam­

me Skole fire Aar i Forvejen.

Det maa dog synes ret paafaldende, at en ung Mand i de Ti­

der sendtes fra Kierteminde i Skole i Frederiksborg. Snarere maa man tro, al Kierteminde var hans virkelige Navn, og at Falck, som han først senere gør Brug af, er noget adopteret, for Eks. efter Moren.

Kierteminde var jo et ikke ukendt Navn i Datiden. For Eks.

levede i sidste Halvdel af det 17. Aarhundrede en Feltskærer Johan Petersen Kierteminde. Søn af Equipagemester Per Kierte­

minde. En Søn af Feltskæreren og Hustru, Christine Blauen- feldt, der 2. Gang giftede sig med den bekendte General Andreas Fuchs, var Frederik Wilhelm Kierteminde, der blev nederlandsk Læge og i 1717 vistnok forgæves søgte om at komme i dansk Tjeneste. Ogsaa træffer man Pastor Jacob Hansen Kierteminde i Magleby paa Langeland, men han døde allerede omkring 1637 og kan saaledes næppe være Far til Pastor Alexander Jacobsen Falck.

Efter Skattemandtallet i Kierteminde fra 1674 fandtes der vel flere velstaaende Borgere af Fornavnet Jacob i Byen. men de kaldes ikke Falck. Dette betyder for saa vidt intet, da man sjældent ser den Slags Navne paa de kommunale Lister i den Tid. Da Kirkebøgerne imidlertid ikke findes fra Kierteminde før fra 1677, og da ingen Jacob Falck nævnes i den ældste Skifte­

protokol fra 1650—1710 eller i Tingbøgerne, vil en nøjere Under­

søgelse næppe give større Resultat.

Som nævnt, er det iøvrigt ogsaa sandsynligst, at Pastor Alex­

ander Jacobsen Falck har taget sit Efternavn efter sin Mor, hvis han overhovedet da er i Slægt med Nøtterøfamilien. Efter hans egen Beretning i en gammel Kirkebog8) kom han ved Mikkelsdag 1679 til Nørup. Han nævner intet om, hvorfra han kom, eller hvor han er født. I faa Ord fortæller han om, at Sognet var

11

ganske øde ved hans Ankomst, og saaledes havde det henligget siden Polakkernes Felttog op i Jylland 1659.

Han blev gift første Gang den 7. April 1681 med Else Johans- datter Viegrefve, som var født i Lund i Skaane ea. 1647, og som døde den 3. Dechr. 1685 i Barselsseng efter deres førstefødte Dat­

ters Fødsel. 2. Gang giftede Falck sig den 6. April 1688 med Karen Pedersdatter. Han døde den 26. Septbr. 1724, 81 Aar gammel.

Hans eneste Søn. Falck Alexandersen Falck, født i Nørup Præstegaard den 21. April 1691, blev 1722 adjungeret Faren som Kapellan og succederede ham som Sognepræst den 15. Marts 1725. Han giftede sig med Karen Baltzarsdatter, men døde alle­

rede 1730 (begr. 6. Dechr.), efterladende sig en Søn. Alexander, døbt den 5. Aug. 1727.

Pastor Schiørn meddeler ligeledes, at Pastor Melchior Jacob­

sen Falch i Hittern var en Bror til Pastor Wilhelm Falcks Far­

far, og at Pastor Jonas Pettersen Falch i Alstadhoug var Søn af en anden Bror til Wilhelm Falcks Farfars Farfar. Melchior Jacobsens Bedstefar. Peder Ibsen"), var Herredsfoged i Vammen i Jylland. Dennes Søn, Jacob Petersen, f. 1536 i Jylland, stod i Tjeneste hos forskellige Adelsmænd og fik som Belønning først Bestyrelsen af Giske Gods og Fogderiet paa Søndmøre, senere Trondhjerns Laugstol. Han blev gift 1587 med Margrete Pe- tersdatter (1556—24. Novbr. 1622), Datter af Peter Adriansen Falkener (død 1570) og Gunhild Sivorsdatter. Hun fik 14 Børn, hvoraf de tre døde før 1633. Jacob Petersen døde i Trondhjem den 3. Septbr. 1633, Margrete Petersdatter den 12. Decbr. 1622, 66 Aar gammel.

Sønnen Pastor Melchior Falch tog Navn efter Moren. Han var Præst i Hittern 1619, thi ved hans Bryllup var det, at Biskop Anders Christensen Arrebo i Trondhjem skal have udvist letfær­

dig Omgang med Damerne og herfor dømtes til at have sit Em­

bede forbrudt (se dansk biog. Lex.). Han boede i Hevne, hvor han ejede en Del Jordegods, og holdt personel Kapellan i Hittern.

Han druknede paa en Tur til Vinje Annexkirke i Røvandet i

Hevne den 16. Maj 1639. Enken. Mille Christensdatler. levede endnu i 1642.

De havde to Born, Datteren Gunhild, født 6. Novbr. 1628, død 23. Fehr. 1662. gift 1653 med den rige Asessor Eiler Gaspar- sen Sehøller, der ejede meget Gods i Ilevne. og Sønnen Mikkel Melchiorsen.

Denne ordineredes den 28. Novbr. 1659 til personel Kapellan i Melhus, og da Sognepræsten, Anders Mogensen, døde Aaret ef­

ter. fik han Kaldet og giftede sig med Pastor Mogensens Datter Helle. Mikkel Falch døde ca. 1(561. I Melhus Kirke hænger endnu hans Portræt.

Af deres Børn ordineredes Melchior Mikkelsen Falch 1682 ti i Sognepræst paa Søndmør. Han giftede sig med Birgitte Meldal, Datter af Sognepræst Sten Evensen Meldal i Meldalen, og fik 5 Børn. Hans Søster. Mille Falch. blev gift med Sognepræsten i il Melhus Peder Mentzen Darre.

En Bror til Melchior Falch var Fogden paa Helgeland Petter Jacobsen. Ogsaa han antog Navnet Falch og ejede den store Gaard Nord Herø i Alstahoug. Hans Hustru hed Anne .løns- datter. Deres Søn, Jonas Pettersen Falch, blev Kapellan til Al­

stahoug, men satte Livet til paa en Kirkerejse 1G71 i del om­

liggende Farvand. Hans Bror, Lauritz Pettersen Falch, født 1637 paa Tjotøen, blev derefter Kapellan for Alstahoug og se­

nere Sognepræst til Fosnæs. Han døde den 30. Jan. 1705. Med sin Kone, Helene Belther, fik han Sønnen Andreas, der ordinere­

des 1702 til Kapellan hos Faren, men døde allerede i Marts 1706 paa en Rejse fra Trondhjem.

En anden Bror til Melchior Falch, Jacob Petersen Falch10), søgte i 1714 om at blive kvit for 118 Rdl., som han skyldte Tjotø Kirke. Hans Gaard var brændt i 1707, og han havde lidt megen Søskade, hvorfor han nu var fattig. Han var gift med Katharina Angell, død 1752.

Laugmand Jacob Petersens fuldstændige Stamtavle er aftrykt i A. E. Erichsens Udgave af Petter Dass’s Digte. Samtlige 14 Børn er nævnte og de fleste af Sønnesønnerne, men alligevel er det umuligt at finde Bekræftelse paa Pastor Schiørns Oplysning

13

om, at Melchior Falch skulde være Farfars Farfar og Jonas Falch Farfars Farfars Søn til Pastor Wilhelm Falck paa Nøtterø.

Meddelelserne om den ældste Slægt lader sig altsaa ikke be­

kræfte. Senere Undersøgelser kan maaske bringe nyt frem, men indtil da maa Tiendeskriver Jacob Rasmussen danne det første, sikre Grundlag for Familiens Genealogi. De, der virkelig søger, har ofte den Glæde mere eller mindre tilfældigt at finde Oplys­

ninger, som løser de vanskeligste Knuder. Saafremt et Medlem af Slægten derfor engang maatte faa Lyst til at prøve paa at føre dens Historie videre tilbage og saavidt muligt at knytte de mange løsrevne Familier sammen, vil Arbejdet mulig ikke være for­

gæves. Det vil kræve Tid, men vil ikke være uinteressant og ikke uden Glæde, saa sandt som Falck’erne altid har hørt til de Slæg­

ter, hvis Færd ikke behøver at skjules.

Som en sandsynlig Mulighed foreligger først og fremmest den, at Tiendeskriver Jacob Rasmussen Falck, Slægtens tørste Mand, er en Søn af den Rasmus Jacobsen (Falck?). Denne var født ca.

1630 og var i al Fald fra 1668 Fuldmægtig hos Fogeden Jacob Povelsen Riis, Ejer af Oddenes Kongsgaard, til dennes Død i 167911). Han blev derefter Fuldmægtig hos Byskriveren i Ghri- stianssand Johan Worm, og da denne afskediges i 168012) paa Grund af grove Forseelser, udnævntes Rasmus Jacobsen den 19.

Februar s. A. til hans Efterfølger. Han omtales i 16911*) som Told­

skriver Hans Jensen Schaanings salig Morbror, og maa altsaa paa det Tidspunkt være afgaaet ved Døden. Denne Mand var Søn af Skipper Jens Schaaning paa kgl. Majestæts Skib »Den flyvende Hjort«, og var vistnok Stamfar til den senere saa blomstrende Familie Schaaning i Christianssand14). 1736 nævnes der for Eks.

ogsaa en Mons. Rasmus Schaaning der i Byen. Skipper Jens Schaaning var gift med en Søster til Rasmus Jacobsen (Falck?), og ved et Skifte 173315) efter en anden af dennes Sønner, Søren Jensen Schaaning, nævnes en Datter ved Navn Dorthe Falck Hans- datter. Mulig er hun opkaldt efter sin Farmor, som altsaa maa have heddet Dorthe Falck, hvilket atter vil sige, at Rasmus Ja­

cobsen virkelig har heddet Falck.

Ved Ildebranden i Kristianssand 1734 brændte ogsaa de der­

værende Arkiver. Nogen nærmere Undersøgelse bliver derfor

vanskelig. I 1745 forekommer imidlertid i samme By en Ole Falck, der for saa vidt godt kan være en Bror til Jacob Ras­

mussen Falck.

Ole Falck var vistnok Far til:

1. Rasmus Falck, gift 18. Marts 1745 med Tone Sørensdatter Abel. Deres Børn var Søren, døbt 15. Novbr. 1746, og Berthe Carin, f. 27. Marts 1750 (døbt 30. Marts).

2. Henrik Falck, død før 1758, gift med Martha Nilsdatter, vist­

nok fra Mandal og død i Kristianssand 13. Juni 1758 (begr.

17. Juni). Deres Børn var Frederik, døbt i Mandal 13. Juni 1729, og Niels, f. ca. 1723, Glasmester i Kristianssand, gift 2. Decbr. 1751 efter kgl. Bevilling i Huset med Mademoiselle Anna Lisbeth Berg, Datter af Ole Berg og Anna Knudsdatter Holst. De havde atter Børnene Henrik Olaus, f. 16. Decbr.

1752, Ole, f. 8. Marts 1756, og Anna Mathea, f. 28. Febr. 1758.

1 Larvik levede den hovedrige Købmand Jacob Lauritsen, vist­

nok Søn af Laurits Christoffersen i Sem i Sandeherred og Bror til de velstaaende Købmænd Isak Falck (1601—69) i Risør, Am­

biørn og Christoffer Falck i Tønsberg16). Jacob Lauritsen var alle­

rede i 1662 en driftig Trælasthandler og blev gift med Kirsten Aachesdatter Benichmann. Selv efter den skaanske Krigs Ud­

sugninger havde Jacob Lauritsen Raad til i 1683 at holde baade Ride- og Køreheste og til at have 6 mandlige og kvindelige Tyen­

der foruden 2 Drenge17). Man har antaget, at han var Far til By­

skriver Rasmus Jacobsen, men mod Antagelsen taler rigtignok dennes tilsyneladende beskedne Kaar18) ved Siden af Jacob Lau- ritsens og de tre nævnte Brødres Velstand.

Af Jacob Lauritsens Børn kendes med Sikkerhed:

1) Else Falck, gift med Lars Oluf sen Scherven, der døde 1698 som Borgmester i Larvig, Søn af Sognepræsten til Laurdal Oluf Olufsen Scherven.

2) Laurits Jacobsen, født i Larvig 16.., død i Bragernæs 1686.

Han var gift med Mette Sofie Jørgensdatter. Først var han Foged i Buskerud, men den 13. Septbr. 1670 udnævntes han til Raadmand i Oslo, den 6. Febr. 1672 til Vicepræsident og

15

endelig den 23. April 1680 til Præsident samt til Asessor i Admiralitetskollegiet og i Overhofretten med Rang lig med Landsdommere i Danmark. Tillige drev han en meget be­

tydelig Trælasthandel og ejede store Ejendomme omkring Drammen.

3) Abraham Jacobsen Falck, født i Larvig ca. 1628, død paa Strømsø 17. .. Han var Skibsfører, Købmand og senere Skibs- maaler og var gift med Anne Pedersdatter. Hans Sønner var Købmand paa Strømsø Peder Abrabamsen Falck (ca. 1660—

ca. 1727) og Præsten til Ramnes Jacob Abrahamsen Falck (1663—1739). Den første blev gift 1705 eller 1706 med Marie Trønner, Enke efter Magister Lauritz Bagge, Sognepræst til Vaale, født i København 1665, død i Stokke 1733, Datter af Raadmand Strange Trønner i København. Den anden var gift med Bodil Andersdatter Schierven. Hans Børn nævnes i Skiftet 1739. Sønnerne var Abraham, paa det Tidspunkt gift og boende paa Gaarden Nordre Ramnes, og Anders, 21 Aar.

4) Hans Jacobsen Falck, født i Larvik 1637, død paa Brekke ved Skien 1696. Han var Tømmerhandler og udnævntes til Raad­

mand i Skien den 23. Aug. 1670. Hvem hans første Kone var, vides ikke, men den 10. Juni 1665 blev en Søn, Jacob, 44 Uger gammel, begravet i Skien. 1667 giftede han sig paany, denne Gang med Else Pedersdatter Green, der var Enke efter Raadmand Jørgen Henriksen Groil og Datter af den velstaaende Trælasthandler og Gaardejer Peder Thøger- sen i Larvig og Helvig Michelsdatter. Else Pedersdatter døde den 1. December 1681. De havde flere Børn, der alle døde smaa med Undtagelse af Datteren Kirstine, der 1696 blev gift med Jens Pedersen Baar i Larvik19).

Mulig er en fjerde Søn den tidligere omtalte Alexander Jacob­

sen Falck, Sognepræst til Nørup i Jylland. Herom vides dog intet. Lykkes det derimod at fastslaa Tiendeskriver Jacob Ras­

mussens Afstamning fra Jacob Lauritsen, har vi, som nævnt, samtidig Forbindelsen med den store, rige Slægt Falck fra Tøns- berg og Risør. I Følge Pastor Jensens Grønbecks Stambog20) kom disse Falck’er øjensynlig meget sammen med Tiendeskriver Ja­

cob Falck, men om noget Slægtskabsforhold tales der ikke.

Arkivar S. H. Finne-Grøn siger endvidere i sin »Arendals Gejstlighed«, at ovennævnte Hans Jacobsen var en Slægtning af Skibsrederen Abraham Olufsen Falck i Risør, født 1. Jan. 1634 begr. 11. Maj 1634. Dennes Søn var Ole Abrahamsen Falck, født i Risør 1676, begr. 2. Oktbr. 1756 i Arendal. Ogsaa han var Skibsfører og Skibsreder og blev gift 1. Gang 12. Jan. 1707 i Strømsø med en Niece af Tiendeskriver Grønbeck, Anne Marie Grønbeck, født 2. Novbr. 1684 paa Strømsø, død 19. Juli 1712 i Arendal, Datter af Toldforvalter Hans Hansen Grønbeck og Boel Johansdatter Has.

I Strømsø boede tillige en Anders Falck (1600—50). som var Far til Rebslager smstds. Søren Falck (1635—80). Dennes Søn, Anders Sørensen Falck (ca. 1675—1724) Tortsatte Farens Reb­

slagervirksomhed.

Nærmere Undersøgelse af Familieforholdet mellem alle disse Falck’er vil næppe kunne gennemføres uden ad tilfældig Vej.

Rigsarkivet i Oslo bar ingen Oplysninger, og Kirkebøgerne for Risør begynder først 1718, for Arendal 1703. Man bør dog lægge Mærke til det Fællesskab med Fornavnene Abraham, Isak og Jacob, som der findes mellem disse Grene og den tidligere om­

talte Slægt fra Vordingborg og Stege.

Endelig levede der i København en uensartet Mængde Familier Falck eller Falcb. Af sidstnævnte er den kendte Patricierfamilie, som den Københavnske Linie i Generationer bar ment sig i Slægt med, og hvis Førstemand var Etatsraad, Viceborgmester Abraham Falcb (1712—76). Hvor ban er født, eller hvem han stammer fra vides ikke, men ved Dygtighed og Energi hævede han sig og sine Børn op i Byens mest kultiverede Lag, og baade hans Søn og Sønnedatter giftede sig ind i den rige Suhrske Familie21).

Af Familier med ck træffer man adskillige Smaahaandværkere og Smaakøbmænd, hvis Herkomst ikke kendes. København var jo dengang som nu Maalet for de farende Svende baade fra Dan­

mark og Norge.

Skikken at føre Vaaben har aldrig været noget Privilegium for Adelsslægter. Helt tilbage i Middelalderen benyttede de bor-

17

gerlige Slægter Vaabenskikken med samme Ret som Adelen. Hel­

ler ikke i den nyere Tid har nogen kgl. Resolution ændret dette Forhold. Enhver Familie har Ret til at have sit Samlingsmærke, en naturlig Sammenknytning indenfor Slægter, hvor Samfølelsen er stærk.

Igennem Aarhundreder forstod Adelen langt bedre end de borgerlige at værne om dette Mærke. Man skejede ikke ud fra det engang vedtagne og gjorde ikke Forsøg paa at ændre efter Forgodtbefindende. Fader, Søn, Sønnesøn o. s. v. tog Vaabnet op, som det forelaa og nøjedes kun med at personificere i Teg­

ningens Udførelse. Heraldikkens uskrevne Love skete Fyldest.

Desværre var Tilfældet ikke det samme hos de borgerlige Fa­

milier. Man ligesom forstod ikke Betydningen af det hævdvundne, men tillod sig Forandringer, som ganske berøvede det ældste Vaa- ben Karakteren af at være Slægtsmærke. Følgen heraf er da den, at kun meget faa borgerlige Familier har bevaret et ufor­

andret Vaaben gennem Tiderne, et Vaaben, hvor de heraldiske Mærker er de samme i Dag som for 200 Aar siden.

Forholdet er ikke anderledes hos Slægten Falck. 1 det dan­

ske Rigsarkivs Sigillesamling findes to Segl fra Aarene 1678 og 1708. De er kun forklarede med Navnet Falck, men ikke med nogen Henvisning til, hvorfra Seglene stammer, eller Oplysning om, hvilke disse Falck’er har været. De er lidt forskellige i Teg­

ning og Udstyr, men begge fører de i Skjoldet en Falk, som sid­

der paa en Fjeldtop med Vingerne ud fra Kroppen, klar til at lette. Som Hjelmtegn føres den samme Falk.

Paa Nøtterø Skolefundats af 1781 findes Præsten Wilhelm Falcks Vaaben. Det viser ganske det samme Skjoldemærke, men Hjelmtegnet er ændret til en uskøn Tegning med en springende Bombe.

Et gammelt Signet med en Tegning ganske lig ovennævnte Vaaben ejes nu af Direktør Gustav Falck i København. Lighe­

den er saa stor, at Signetet mulig er det samme som det, Præsten har anvendt paa Skolefundatsen. Af dennes Brødre benyttede Premierløjtnant Jacob Falck 1762 det samme Vaaben med sam­

me Hjelmtegn. Et noget lignende Vaaben, blot lidt kraftigere i Tegningen, findes paa en Bilagsskrivelse til refereret Sag af 19.

2

Aug. 1712, § 1222). Vaabnet tilhører Oberstløjtnant Otto Wilhelm Falck, der havde tjent ved Bataillonen Oldenborg i eng.-holl.

Sold i Braband, senere ved den danske General, Hertug Kristian Ulrik af Wiirtemberg — Oels Dragoner. I August 1712 fik han sin Afsked, men i November s. A. søgte og fik han Stillingen som Kommandant i Bremen. Han nævner i sin Ansøgning, at hans Fader var død i dansk Tjeneste. Formodentlig tilhører han dog snarere den tyske Slægt, hvoraf Tammo Falck til Oosterburg, Søn af Otto Vilhelm Falck til Marienweber, var født 16. April 1621 og døde 1697 som dansk Oberstløjtnant og Kommandant i Delmenhorst23).

Det Vaaben, som Krigsraadens Søn, Oberst Frederik Otto Falck, førte, kendes ikke med Sikkerhed, men et Signet, som Direktør, Konsul Ørsted-Falck i Tønsberg fik for Aar tilbage af Byfoged Falck Ytter, menes at have tilhørt ham. Det har et noget ændret Vaaben, idet Falken i Skjoldet og paa Hjelmen har Vingerne foldede sammen, saaledes som vi ogsaa finder det hos en svensk Familie Falck. Af denne faldt nemlig en Kaptajn Pe­

ter Falck i dansk Fangenskab ved Wismars Erobring 1675, men søgte og fik senere Ansættelse som Major i det danske Artilleri.

Et Signet med den samme Skjoldfigur ejes af Ingeniør Erik Falck i København og har været anvendt af hans Fader. Over Hjelmen sidder derimod Falken med de udfoldede Vinger som i de ældre Vaaben, men her flankeret af to Dannebrogsflag. Hos andre Medlemmer af den københavnske Linie findes ældre Sig­

neter med tilsvarende Hjelmprydelser. Skjoldene er imidlertid todelte ved en vandret Linie. I øverste Felt ses to korslagte Sab­

ler, et afgjort militært Mærke, og i nederste Felt den siddende Falk med de sammenfoldede Vinger. Disse Signeter maa altsaa antages at have tilhørt Slægtens militære Medlemmer. Et Vaa­

ben med et lignende Skjoldemærke, altsaa den siddende Falk med de sammenfoldede Vinger, førtes ogsaa af en Falck, som ikke kan henføres til Slægten, nemlig af Fogeden paa Kronborg, Kancelliforvalter Christian Falck (død 1691)24). Paa Hjelmen fø­

rer han derimod en Soldat med en brændende Bombe i Haan­

den. Ligeledes fører Efterkommerne efter føromtalte Etatsraad Abraham Falch i København et Vaaben med den siddende Falk med de sammenfoldede Vinger baade i Skjold og paa Hjelm26).

19

SLÆGTSVAABEN

Tilhørt Prmlt. Jacob Falck.

Skrivelse af 13/l0 1759.

\ istnok tilhørt Oberst Vistnok tilhørt Pastor Frederik Otto Falck < 1739-1815).

Wilhelm Falck (1734—1814). Ejes nu af Ejes nu af Direktør G. Falck. Konsul Ørsted-Falck.

Ældre Signet, tilhørende Direktør, cand. polyt. J. Falck som Arv efter

Kontorchef Wilhelm Falck.

Ældre Signet, tilhørende Fru E. E. M. Falck. f. Kaufmann, Enke

efter Overretssagfører Einar Falck.

F og 2’ Side af et :eldre Dobbeltsignet, tilhørende Ingeniør, cand. polyt. Erik Falck som Arv efter hans Far.

9*

Fuglen vender dog her begge Steder til heraldisk venstre i Mod­

sætning til de andre Falke-Vaaben.

Interessen samler sig dog uden Tvivl om det Signet, som ejes af Direktør Gustav Falck i Sammenligning med de to ældste Si- giller fra omkring 1700. Ganske sikkert staar vi her overfor Slægtens oprindelige Mærke, og Signetet tyder ogsaa paa at være ca. 200 Aar gammelt. Dette Mærke er da ogsaa nu genoptaget af Familien, hvis Vaaben altsaa er en gylden Falk, siddende paa en graa Fjeldtop med Vingerne halvt udfoldede. Skjoldets Bund­

farve er rødt. og Slægtens Vaabenfarver er følgelig gult (gyldent) og rødt.

STAMLINIE

JACOB RASMUSSEN FALCK

TIENDESKRIVER

f

talt, men noget Bevis herfor haves ikke (jvfr. Side 13).

Det første, som vi med Sikkerhed ved om ham, er, at han sidst i det 17. Aarhundrede var Tiendeskriver i Strømsø, en Bydel af Drammen. Denne var paa denne Tid en af Norges vigtigste Udførselspladser for Trælast. Af Tømmeret betaltes der Tiende til Kongens Kasse, og det var Tiendeskriverens Sag at opkræve og indbetale disse Penge i Toldkassen. Jacob Rasmussen Falck nævnes første Gang som Tiendeskriver i 169826) og 170327), da hans Kone, Ingeborg Dop, arvede en Gaardpart i Skoger efter sin Tante, Else Dop, der var gift med Forvalteren over Laur vig Grev­

skab Claus Røyem. Gaardparten solgte han atter til Ole To- resen.

Store var hans personlige Indtægter øjensynlig ikke. I en Selvangivelse til Skat i 17112S) skriver han: »Mig selv, som er en fattig Indwohner her paa Stedet, bærer Peruque. Min Hustru bruger til sin Kirkegang og deslige Fornødenheder een liden gemeen sort Top. Den gunstige Øfrighed er bekiendt, at jeg formedelst adtskillige uleckelige Tilfald, baade ved Tyfvehaand og udi andre Maader, er fordybet udi saa stoer een Gieid, at alt det, jeg her i Verden ejer, icke kand betale min Schade: derfor formodis, at saadant gunstigt blifver considererit«. Tillige angi­

ver han, at han holder en Tjenestepige, der i Løn faar to Rdl.

halvaarlig.

Kongen skulde jo skaffe Penge til de store Krige, og efter

naafcigfre ubgangne Hororbnmg of

lom iilholVcc enhver/ uf hvub © tant) og condition bunb monne væve/

at levere tilSHobmefhrnf rigtige 2lngivelfer paa bvi$ De efter (amme alletnaubt^fleSpaabuD bør betale/

oilbe enbverbet berpaa Specialisér tilPiencegive og unberfTrive/om be felv/iaaog hvor mange aff bereS 93ørn ber barer Peruqver, Fontanger eller anbre opfatte ©atter eller iPPe; ^ligcmaabe b®or man*

ge ‘iicneftefolP aff 9)fonb& og QvinbeS perlonet / og bvab enbvet giviS til £011 for b’Jcc bulne Slat/ faa og be fom baver Carorter,chaifcr og berige/ QJogner mcb 2)ePfe over/famt Carioler ocfcpft*

^aabe eller ©pil»3flgtct/ meb |>alv gorbat angives een? nemlig:

3ng(i>er jeg unberftrevnt/

åg,

3. SDrengebørn effec lige veb ternbolbe#/ -•»- I ti '7. ■-

i. Støig ©elv/ fom et

3. SDrengebørn effec lige veb tern bolbe#/ <♦<-«.

4. ‘pigebørn eller lige veb bem boloeS/^X 5. $ienctfe goltf fom bare Peruqver faafw

1 .forvaltere. ' x.gogb«..

j. gulbmagtlfl«^/*-

4. ©Pciver#5Tarle.

5. Gammet,tienere.

6. Præceptores

10. £anbtver! ©venne uben Unbcrfre^^^^/-*-

. , - z ■ 7

f k t'-»- , -«-c.

é. 'iienifie‘piget fom bate poppet ellerbøt? ©atter/v 7. #?anb?,per|onec fom icg giver bver bal»« 21 ac OWr.

8. QvinbeS perfoner/ fom |eg iligemaabcr giver tøfl/ - ^UbhK ug, <,

9. Silminegen oc £uieS $icnefte/Carofler,chaifcr. z? Z-

eller besiige Q)ogne meb 2)ePPc oveij. -

10. Carjollcr...- - - » * - - - • 11. Cpil^aabe eder ©pibfagter meb^atvgo^

8t forfTtevne Slngivelfe faalebtéfom (eg bet ber ubi ffriftligen bat angiven/ og ftg faalebeS rigtig be<

finbet/bet vil ieg alle Sibct tiiflaac/ og beemeb bthefte mcb min £aanb$ cgenUnbetlTcivcltc.

7M-

Jacob Rasmussen Falcks Selvangivelse til Skat i 1711.

23

Forordningen af 21. Februar 1711 søgte man at ramme den al­

mindelige Luksus. Hertil hørte Parykker, og Falck maatte i Skat for sin Kones Top og sin egen Paryk betale ialt 2 Rdl. For Tjenestepigen betalte han 2 Mark og 16 Skilling.

Hans Hustru hed Ingeborg Dop29), hvis Far var Sognepræsten i Løiten Willum Dop. Efter Fornavnet at dømme er hendes Mor mulig Præstens første Kone. Michol Michelsdatter Bra­

sen, hvis Mor nemlig hed Ingeborg Nielsdatter Thune30). I sin Dag­

bog31) skriver Tiendeskriver Hans Jensen Grønbeck, at Fru Michol altid havde været som en Søster mod ham, og dette Venskab sy­

nes senere at have fortsat sig mellem Ingeborg Dop og Jacob Falck. I 1704 stod saaledes dennes Søn Peders Bryllup i deres Hus.

Ingeborg Dop havde været gift tidligere, thi den 21. Juli 1688 fik hun Tilladelse til at ægte sin Slægtning i tredie Led, Hans Michael Berg, der var født i Skien og var Søn af Kaptajn Claus Henrik Berg32). Han havde indtil 1685 staaet ved det oplandske Regiment, men forsattes derefter til Tjeneste ved Fæstningen Fre- derikssten, hvor han var Kommandant først paa Overbjerget og senere i det store Taarn. I dette Ægteskab havde hun Sønnen Christian Berg, der 1733 levede i Giern i Jylland og i 1726 var bleven gift med Margrete Jensdatter. Hans Berg maa dog være død ret lidligt, og Ingeborg Dop giftede sig derefter med Jacob Falck.

Hun døde 1725 og blev begravet den 22. Januar s. A. paa Strømsø Kirkegaard paa Kirkens søndre Side. Den 22. Maj 1725 udstedtes Proclama efter hende. Jacob Falck døde i 1730 og blev begravet den 22. Aug. s. A. sammesteds.

Børn:

1. Vilhelm Falck, født 1697, Krigsraad, Regimentskvartermester.

Se Side 24.

2. Ole Falck33). Han var Skibsfører og boede først paa Strømsø, flyttede ca. 1735 til Frederikshald, men kom senere atter til­

bage til Strømsø. Han ejede her et Hus, som efter hans Død solgtes paa Auktion til Klokkeren Søren Palludan for 110 Rdl.34). Han kaldes Skipper der paa Stedet, men man har in­

gen Oplysning om Skibets Størrelse. Hans Hustru hed Hedvig Sofie, vistnok en Datter af Toldkontrollør Henrik Tønning.

Hun døde 17435’) og begravedes d. 30. Febr. s. A. paa Slrømsø Kirkegaard. Ole Falck døde vistnok 1734, det Aar hans Sterv- bogaard blev solgt paa Auktion5'1).

Hørn: a. Ingeborg Falck, døbt paa Strømsø den 14. Septbr. 1726, konfirmeret smstds. 1741.

b. Gousina Falck, født paa Frederikshald, konfirmeret paa Strømsø 1744. Hun blev gift efter Kongebrev i Vor Frelsers Kirke i Oslo den 23. April 1749 til Borger og Købmand Niels Golling.

c. Karen Falck, født paa Frederikshald57), konfirmeret paa Strømsø 1746, gift efter Kongebrev i Vor Frelsers Kirke i Oslo den 25. Maj 1753 til Stolemagersvend Paul Johansen Jerkel.

d. Henrik Falck, døbt paa Strømsø den 1. Decbr. 1732, begravet den 24. Febr. 1733.

e. Jacob Falck, døbt paa Strømsø den 17. Febr. 1734, begravet den 21. Oktbr. s. A.

WILHELM FALCK

1697-1759

Bl£(iIAlI£NTSKVABTLRMLSTLB, KBIGSBAAI) Side 23

Wilhelm Falck er født 1697. Om hans første Ungdom vides ikke noget, men hans senere Dygtighed i Regning tyder paa, at han har nydt en god Skoleundervisning.

1725 blev Regimentskvartermester Lars Falster ved det søn- denfjeldske Infanteriregiment greben i Underslæb i Regiments­

kassen58). Han blev arresteret og Wilhelm Falck konstitueret i hans Sted. Retssagen trak imidlertid ud, og i 1728 søgte Regi­

mentschefen Kongen om, at Falck maatte faa Successionsret efter Lars Falster paa Betingelse af, at han deponerede den sædvanlige Kaution59). Han havde i de fire Aar, han havde fungeret, vist sig capabel og habil til Stillingen. Kongen tilstod det.

Da Lars Falster omsider fik sin Dom og blev sat paa Bre- merholm, fik Falck fast Ansættelse den 15. November 172940).

Hans Fader og hans Broder Ole tegnede den forlangte Kaution paa ialt 800 Rdl.

25

Regimentet laa i Frederiksstad og i Oslo. Dets Chef var Oberst F. O. Rappe og Oberst Rømeling dets Næstkommande­

rende. Falcks Garnison var Oslo.

Som Regimentskvartermester havde han Officersrang, og hans Virksomhed var Regimentets Regnskabsføring og Indkvar­

tering. Ved Paapasselighed og Dygtighed vandt han snart saa megen Anseelse, at hans Chef i 1731 skrev om ham, at han kunde regnes blandt de bedste i Regning og Bogholderi i Norge41).

1 1740 faar vi en fyldigere Bedømmelse af ham. Der skrives da, at han er maadelig af Statur og Exterieur, er skikkelig i Opførsel og Levemaade, af godt Begreb, er rigtig og flittig i sin Charge, forretter den nuhavende Charge vel og kunde forestaa højere Embeder. Han havde ingen videnskabelige Interesser, men sknw og regnede godt42).

Den 12. Juni 1733 fik han Karakter som Krigsraad og den 14.

Aug. 1739 Rang med Major.

Den 15. September 1728 blev han gift (efter Kongebrev) i Vor Frelsers Kirke i Oslo med Anne Margrethe Olufsdatter, Datter af Borgmester Oluf Christensen og Hustru. Marie Jensdatter, døbt i Oslo den 27. Jan. 1703.

Hun døde den 24. Aug. 1742 i Oslo (begr. 29. Aug.), og den paafølgende Maaned søgte og fik Wilhelm Falck Tilladelse43) til al sidde i uskiftet Bo efter sin Kone med sine 7 umyndige Børn.

Naar han senere fik til Sinds at skifte med dem, tillodes det ham, at det da maatte ske ved Samfrænder.

Wilhelm Falck var en anset Mand. Stadig anvendtes han af den danske Regering som Kommisær i Forligs- og Skiftesa­

ger44), for Eks. den 14. Marts 1749 sammen med Generalauditør Lorents Fleischer som Skiftekommisær efter forrige Stadsmajor i Oslo, afgangne Anthon Midler, og den 20. Aug. 1756 sammen med nævnte Generalauditør som Kommissærer at handle i en Tvistighed mellem Regimentskvartermester Balthasar Garben paa Kammerherre, Generalmajor Wedell-Jarlsbergs Vegne og Kap­

tajn Jacob Kræfting m. fl. paa afdøde Krigsraad og Regiments­

kvartermester Kræftings Vegne. Inde i Oslo ejede han en Gaard i Kongens Gade (Bygrundsnummer 318), hvor der var fire Kak­

kelovne. Allerede dette giver et Indtryk af Velstand, og lader man Auktionsprotokollen45) aabne os et lille Kik ind Krigsraa- dens Stuer, forstaar man, at han virkelig var en Mand af Stand

og Fornemhed. Der er imidlertid ikke Plads her til at nævne alt hans tunge Sølvtøj og alle hans svære Møbler. Vi nøjes med et hastigt Blik ind i et Par af Stuerne. I Storstuen fandtes saa- ledes 12 gyldenlæders Stole og to ditto Lænestole, 1 firkantet Egebord, 1 Dragkiste, 1 malet Skab paa Fod og med to Døre, et Speil med Glasramme (venetiansk?). I Dagligstuen fandtes bl.

and. 4 Skilderier (Slægtsbilleder?), som Sønnen Jacob sikrede sig paa Auktionen. I Soveværelset stod en grønmalet Himmel­

seng med grønt markiseret Omhæng. Af Sølvtøj nævnes for Eks. 1 Thekedel med Lampe paa 85 Lod, en Kaffekande, 58 Lod, Thekande med Fad, 28 Lod, 1 Bakke, 36 Lod, 1 Mælkekande, 31 Lod o. s. v. I al Fald i 1733 holdtes mindst to Tjenestepiger.

Selve Ejendommen solgtes paa Auktionen for 1124 Rdl. Ude i Aggers Sogn ejede Falck endvidere en mindre Lystejendom, Gaarden Munkerud, med 4 Heste, 12 Køer og 12 Geder og Faar.

Ogsaa denne var vel møbleret, men Sølvtøjet er her erstattet med store Mængder af Tin-, Kobber- og Messingtøj, saaledes som Skik­

ken var paa Landet. Ejendommen var vurderet til 1000 Rdl.

Det var hans Ønske paa sine gamle Dage at kunne trække sig tilbage hertil. Dette Ønske fik han imidlertid ikke opfyldt. Un­

der de urolige Forhold i Europa besluttede Regeringen at samle et større Korps i Holsten. Det søndenfjeldske Regiment blev bl.

and. beordret herned, og den 5. Maj 1759 døde Falck i Pinne- berg i Holsten i Apotheker Brauns Hus.

Den 9. Juni afholdtes Auktion hernede over hans efterladte Feltgarderobe og øvrige Sager. Foruden 2 Sæt Uniformer med­

førte han en russisk Pels, to Parykker, et rød! Klædesskabrak (Ridedækken) broderet med Silke foruden anden Rideudrust­

ning, et Telt med Stænger, to smaa Pistoler, en dansk Salmebog og det nye Testament, et Guldlommeur, Knæ- og Skospænder af Sølv, en sølvforgyldt Snustobaksdaase, en Sølvthekande, enkelte Sølvskeer og Gafler m. m.

Hele hans Skifte i Pinneberg og i Oslo var afsluttet i 1760 og gav en Underbalance paa 23 Rdl.46). Det var ganske vist ikke noget stort Deficit, men man forbavses unægtelig over at erfare, at den Mand, som hele Livet havde været anset for velstaaende, nu ved sin Død i Virkeligheden var insolvent. Det synes, som Wilhelm Falck maa have levet over Evne. Man aner, at hans Maal har været at hæve sig og sin Familie op i Standspersoner-

27

nes fornemme Kreds. Det lykkedes ham for saa vidt ogsaa, men desværre for hans Børn paa Bekostning af alt, hvad han ejede.

Efter hans Død maatte hans Børn klare sig, som de formaaede.

Sønnen Frederik Otto, der ved Farens Død var Sergent ved samme Regiment som han, og som var til Stede ved Auktionen i Pinneberg, evnede kun af alle Faderens Efterladenskaber at

Ingeborg Fyhn. f. Falck.

Efter Maleri i norsk Folkemuseum paa Bygdo.

malet c 1785 af Jac. Lindcgaard.

sikre sig hans sølvforgyldte Snustobaksdaase, hans 5 Natskjorter og 6 Manchetskjorter.

Børn:

1. Ingeborg Falck, døbt i Vor Frelsers Kirke i Oslo den 25. Juni 1729, død den 7. April 1791 (begr. i Akershus Siotsmenighed 19. April s. A.). Hun blev gift den 16. Juli 1751 med Ju- stitsraad Jørgen Andreas Fyhn, Politimester i Oslo, død her den 23. Marts 1778, 52 Aar gammel (begr. fra Vor Frelsers Kirke den 3. April s. A.). Han var Søn af Proviantforvalter Rasmus Hansen Fyhn og Hustru Maren Christiansdatter Hoff.

(Om ham se Paul Holmsen: Christiania Politis Historie, Oslo 1884, S. 59ff.). De havde tre Børn. hvoraf 1 overlevede dem.

2. Jacob Falck, døbt i Vor Frelsers Kirke i Oslo den 28. Juni 1730. Premierløjtnant. Han blev som ung ansat som Kon­

stabel ved det norske Artillerikorps. Den 4. Juli 1748 fik han Karakter som Fyr værker paa Frederiksstad og den 4. Decbr.

s. A. blev han virkelig Fyrværker paa Frederikssten. En lille Affaire i Oslo synes derefter at have sinket hans videre Avan­

cement. Natten den 20. Septbr. 1750 havde Falck Vagt i Byen47). Ude paa Toldboden havde Toldvæsenet konfiskeret noget Tobak, tilhørende en Borger, Morten Barbye, og Falck lokkede nu denne hen til et Sted, hvor Toldbetjentene op­

holdt sig. Paa disses Forlangende arresterede han Barbye og satte ham i Hovedvagten. Ved Garnisonskrigsretten idømtes han til at bøde 2 Maaneders Gage, 30 Rdl. i Procesomkostnin­

ger og 10 Rdl. til Protokollen, en Dom, som Barbye ikke var tilfreds med, hvorfor han søgte om, at Sagen inaatte blive taget op paany. Omsider den 22. Novbr. 1755 fik Falck dog Karakter som Styk junker, og den 22. Decbr. 1756 blev han virkelig Styk junker. I Maj 1758 søgte han om at faa Karak­

ter som Løjtnant48). Regimentschefen skriver49), at han er en god Officer, og at han intet har derimod. Ansøgningen bevilgedes, og den 28. Juni s. A. ansattes han som Løjtnant ved Artilleriet i Bergen. Den 30. Jan. 1759 blev han virkelig Løjtnant.

I nogle Aar havde han været forelsket i en ung Pige, Barbra Kirstine Kiøbing, Plejedatter af Kaptajn Peter Kiøbing ved Artilleriet paa Akershus. Tilsidst besvangrede han hen­

de og søgte derfor i August 1757 om Tilladelse til at ægte hende50). Hans Far nægtede at give sit Samtykke, da Pigens virkelige Far var Skræder, og hans Søn vilde blive ganske ruineret derved. Regimentschefen finder heller ikke Partiet fordelagtig. Hun kan dog haabe paa lidt Midler efter sin Mor, og han indrømmer, at Billighed kræver, at han faar Ægteskabstilladelsen.

I sidste Øjeblik søgte en anden Pige, Inger Marie Copie, at lægge Hindringer i Vejen for Partiet og selv at blive gift med Jacob Falck. Han skriver i den Anledning selv til Overkrigs- sekretairen og beder om Fritagelse for at skulle ægle Inger

29

Copie. Det er kun ildcsindcdc Mennesker, som har sat tiende op til at forlange Ægteskab med sig. .Han bryder sig ikke om Pigen, og det Barn, ban bar faaet med hende, er nu død. Frk.

Kiøbings rigtige Far \ar tilmed en bemidlet og reputerlig Bor­

ger i Oslo, hvorfor han kan skaffe fornødent Bevis.

Det synes, som Overkrigssekretairen tog sig personligt af Sagen. Han svarede, at Kongen alt havde givet ham Tilla­

delse til at gifte sig med den, ban ønskede at gifte sig med, og dermed var den Sag afgjort. Falck holdt derefter sit Bryl­

lup paa Trods af sin Fars Ønske.

Med Interesse gik ban op i sin Gerning og udarbejdede og indsendte et Projekt til Forøgelse af det norske Artillerikorps.

I Marts søger ban om. at hans Projekt, saalremt det ikke ap­

proberes’1). i saa Fald ikke publiceredes. 1 Februar 1763 søgte 2) ban om Kaptajns Karakter i Korpset og bad gentagne Gange i dette Aar om Tilladelse til at rejse en Maaned til Kø­

benhavn. Hans Ansøgninger blev ikke bevilgede, og ved Re­

duktionen af Korpset fik ban den 29. Febr. 1764 sin Afsked 3).

Kort Tid efter rejste han til Rusland og ansattes her som Kaptajn. Opholdet herovre varede dog vist nok ikke længe, men da ban atter kom tilbage til Danmark og søgte Ansættelse i Hæren, blev dette nægtet barn.

Han søgte og fik derpaa Ansættelse i det asiatiske Kom­

pagni i København og rejste i dettes Tjeneste til Ostindien.

I Aaret 1756 havde Kompagniet taget Xicobarøerne i Besid­

delse til Kolonisering under Navn af Frederiksøerne. Fra den største at disse sendtes Expeditioner ud til de omkringliggen­

de. mindre Øer. Disse havde dog ikke hidtil haft Held med sig, dels paa Grund af det usunde Klima og dels paa Grund af de indfødtes Modstand. 1768 udsendtes en ny Expedition til Øen Non-Couver. Jacob Falck valgtes til Chef for denne.

Foruden en Læge fik ban 1 Assistent, 2 Underofficerer, 6 Sol­

dater og en Del Missionærer, de saakaldte mäbriske Brødre, med sig. Allerede det følgende Aar døde adskillige af Expe­

ditionen. Jacob Falck fik tilsidste selv Hovedpine og stærke Opkastninger. Han maatte gaa i Seng og døde den 3. No­

vember 1769.

Hans Enkt‘ sendte i 1778 en Ansøgning54) om Pension til Kongen. Hun skrev heri. at hendes Mand i 22 Aar havde

tjent i det norske Artillerikorps og var her ved Duelighed og god Konduite avanceret til virkelig Premierløjtnant i Bergen.

Efter sin Afsked var han søgt udenlands for at skaffe sig flere Kundskaber og forsøge Lykken samt for at skaffe Brødet til sig og sine.

Jacob Falck havde Sønnen Wilhelm Falck’5), døbt i Akers- hus Slotskapel den 11. Oktbr. 1757. Om dennes videre Skæbne kendes imidlertid intet.

I det danske Rigsarkiv findes fra 17625G) et Brev fra Jacob Falck. Paa Brevet sidder hans Segl, hvori der i Skjoldet vises en siddende Falk med udbredte Vinger.

3. Ole Falck, døbt i Oslo den 8. Septbr. 1731, begravet den 18.

Decbr. s. A.

4. Ole Falck, døbt i Oslo den 20. Aug. 1732, begravet den 31.

Marts 1733.

5. Christian Frederik Falck, født i Oslo den 16. Oktbr. 1733, Major. Se Side 31.

6. Wilhelm Falck, født i Oslo den 24. Oktbr. 1734, Sognepræst.

Se Nøtterogrenen.

7. Ole Falck, døbt i Akershus Slotskapel den 10. Fehr. 1736, kon­

firmeret den 9. April 1752. Hans videre Skæbne er ukendt.

8. Frederik Otto Falck, døbt i Oslo 21. Maj 1737, begr. 14. Juni 1738.

9. Maria Dorothea Falck, Hjemmedaal) stadfæstet i Oslo 30.

Oktbr. 1738, død 22. Juli 1765, gift i Oslo 16. Maj 1760 med Peter Nicolaj Storch, Løjtnant, senere Kontrollør ved Tolden i Drammen, f. i Trondhjem i Juli 1729, død 18. Oktbr. 1799, begr. paa Tangen under Strømsø 26. s. M. Efter Maria Doro- theas Død giftede han sig igen i Tinn 29. Decbr. 1767 med Margrete Elisabet Bang. Af første Ægteskab 3 Børn.

10. Frederik Otto Falck, døbt i Oslo 12. Decbr. 1739, Oberst, se 2. norske Linie.

11. Baltzer Falck, døbt i Oslo 5. Maj 1741, begr. 28. Novbr. s. A.

KØBENHAVNSKE LINIE

CHRISTIAN FREDERIK FALCK

1733—1800 MAJOR I NORGE

Side 29

(

å Hans Far sad paa det Tidspunkt i gode Kaar, og ved hans Daab den 11. Oktbr. s. A. nævnes som hans Faddere Fru Stadthol- derinde Elconora Hedvig Rantzau, f. de Piessen, Fru Oberstinde Rappe, Frk. Kaas, Excellencen Hr. Stadtholder Grev Christian Rantzau (efter hvem han sikkert er opkaldt) og Oberst Rappe.

Saa fornemme Faddere tyder paa, at hans Far var en fortjent Mand. som stod sig godt med de styrende i Norge.

16 Aar gammel indtraadte han i Tjenesten ved søndenfjeldske Dragonregiment, men da 3. søndenfjeldske Regiment oprettedes 1750, kom han hertil.

Nogen Tid efter den første Uddannelse avancerede han til Vagtmester, og da den norske Officersskole, kaldet den matema­

tiske Skole, oprettedes i Oslo i Efteraaret 1750, søgte han derind.

Undervisningen tog sin Begyndelse i Foraaret 1751 med 35 Ele­

ver. Endnu havde Skolen ikke sit eget Hus, men Kongen tillod, at »siette og tiende Penge, som fra den Tid af maatte falde ved de militære Stervboer, skulde være destinerede og anvendes til at købe et Hus« til Skolen. Det følgende Efteraar var den saa vel­

havende, at den for 1200 Rdl. købte sin egen Bygning. Eleverne boede ude i Byen, hvorfor de maatte have Hjælp hjemmefra.

Christian Falck boede dog sikkert hos sin Far57).

Undervisningen gik sin Gang og har vel nok været ret streng, siden kun 16 af de først antagne Elever gennemførte den. I Marts 1753 indsendtes til Kongen som en Slags Prøve fra Skolen en Del

af Elevernes Tegninger i Fortification og Artilleri, og Kongen ud- Irykte sin Tilfredshed med dem. Sidst paa Aaret 1754 holdtes Eksamen i Overværelse af den norske Feltmarskal Arnold i Ma­

tematik, Fortification og den borgerlige Bygningskunst, hvorefter Eleverne afgik til videre Uddannelse ved Regimenterne.

Gentagne Gange ansøgte Christian Falck om Fændriks Karak­

ter, men desværre for ham var der allerede alt for mange Fændriks reformes ved Regimentet. Omsider i Februar 1756 bevilgedes hans Ansøgning til Trods for, at der endnu var for mange Fændrikker, men Krigskanceliet anbefalede hans Ansøgning, fordi han nu havde tjent i 7 Aar og havde gode Attestata fra Krigsskolen5*).

Han ansattes ved 3. søndenfjeldske Regiment eller, som det hyp­

pigere kaldtes, det oplandske Dragonregiment, et Navn som først blev stadfæstet i 1783. Uniformen var rød Kjole med chamois Besætning, og Regimentet laa indkvarteret paa Ryttergaardene paa Højsletten Thoten, ikke langt fra Oslo.

I Efteraaret 1758 indgav han Ansøgning 59) om Giltermaalstil- ladelse med Gertrud Christina Selmer, f. paa Eker 22. Jan 1724, Datter af den norske Kaptajn Frederik Selmer ved 1. akershus’- ske Regiment og dennes første Hustru Alhed Klæbo. Regiments­

chefen havde intet at erindre mod Partiet. Han skriver i et Brev til Overkrigssekretairen, at hun har den Skavank, som flere brave Officersbørn, hvis Forældre tidlig dør fra dem. at hun ikke efter sin Far eller sin Mor har arvet noget, som kunde sætte hende i bedre Omstændigheder. Hun er et meget skikkelig og husraadig Menneske, der efter hans Tanke og den Apparence, hun giør, kommer længere med en Rixdaler i Henseende til Subsistance end visse andre Officerskoner med fem Rixdaler. Om Fændrik Falck maa han tilstaa, at han er en ædruelig og sparsommelig Officer. De to unge har med en sand og oprigtig Enighed for­

bundet sig sammen at leve og dø60).

Tilladelsen blev da ogsaa givet dem, og den 27. Decbr. 1758 holdt de Bryllup paa Thoten. I Aarene 1758—63 laa Regimentet i Holsten, og 1761 anmoder han i en Ansøgning, dateret Haderslev, om at maatte blive Sekondløjtnant, da han var den ældste Fæn­

drik ved Regimentet. Regimentschefen, Oberst J. F. Sehestedt, udtaler, at der intet er at udsætte paa hans Konduite, og han havde gode Testimonia fra den matematiske Skole i Oslo. Des­

værre havde han giftet sig meget tidligt og sad nu i stor Fat-

33

tigdom, hvad der ikke fortnede lians videre Studier61). Den 18.

Novbr. 1761 udnævntes han til Sekondløjtnant med Anciennitet fra den 28. April s. A. Atter i Septbr. 1763 søgte han forgæves om Premierløjtnants Karakter.

Da Regimentet ophævedes den 1. Juli 1767, forsattes han til 1. søndenfjeldske Regiment, men da hans gamle Regiment atter oprettedes 1. Maj 1769, kom han tilbage til det som Premierløjt­

nant. I lang Tid forbleve de nu i Ro, og det opgives, at de i 1767 boede paa Thoten og havde et Barn. Den 5. Septbr. 1781 karakteriseredes han som Kaptajn, blev Kaptajnløjtnant 14. Juli 1786 og virkelig Kaptajn 28. Decbr. 1787. Godt et Aar efter, den 30. Jan. 1789, blev han Secondmajor og den 8. Jan. 1791 Pre­

miermajor med fuld Gage fra den 1. Novbr. 179 1 62). Han døde den 27. Febr. 1800 paa Hage i Faaberg. Hans Kone overlevede ham, men hendes Dødsaar kendes ikke.

Børn:

a. Wilhelm Frederik Falck,, f. paa Thoten 28. Jan. 1767. Oberst.

Se nedenfor.

b. Alette Margrethe Falck, døbt paa Thoten 11. Novbr. 1768, død 1806 (eller 1811), gift i Faaberg 1. Maj 1789 med Ritme­

ster ved oplandske Dragonregiment Christopher Joachim Riis, f. i Nannestad 27. April 1757, Søn af Løjtnant Christopher Boye Riis til Nedre Engelstad og dennes 1. Hustru Ingeborg Wolfgangsdatter Meidell. Han døde paa Øvre Alm i Rings­

aker 4. Novbr. 1832.

De havde to Børn.

WILHELM FREDERIK FALCK

1767—1832 OBERST I DANMARK

Se ovenfor.

Wilhelm Frederik Falck blev født den 28. Jan. 1767 oppe paa Højsletten Thoten Vest for Mjøsen, hvor hans Far dengang var Løjtnant ved 3. søndenfjeldske Dragonregiment. Fra hans tid­

ligste Ungdom havde saaledes de norske Dragoner været hans Underholdning, og hans Ønsker var da ogsaa at fortsætte i det Spor, som hans Far og hans Farfar var gaaet i.

13 Aar gammel satte Faren ham i Korporalsnummer ved sit Regiment, og to Aar efter, den 1. Jan. 1783, traadte han ind i Tjenesten som Kadet. Kort Tid efter er han vist nok blevet Vagt­

mester. Allerede den 10. April forlod han Regimentet, som i No­

vember s. A. forandrede Navn til Oplandske Dragonregiment, og indtraadte som Elev i den matematiske Skole i Oslo. Hans Op­

førsel her var mønsterværdig, og da han gik derfra i 1786, fik han følgende Vidnesbyrd63):

Vagtmester Wilhelm Frederik Falck af det oplandske Dragon- regiment har i 2 Aar og 11 Maaneder frekventeret den herværende kgl. militære, matematiske Skole, og imidlertid med en rosværdig Application og meget god Fremgang lært Aritmetik, Geometrien, den plane og sphæriske Trigonometri, Fortification, Artilleri, den civile Architectur og de første Grunde til Mechanikken; han har tillige beflittet sig paa Geografien og gjort en god Fremgang i det franske Sprog, saa og lært vel at tegne og vel at danse. Hans Opførsel har stedse været ordentlig, velanstændig og fornuftig, hvorfor han til Præmium er tilkendt den af Hans Kongelige Maje­

stæt ved denne Stiftelse allernaadigst anordnede Medaille »For Dyd og Flittighed«, som skal blive ham tilsendt, hvilket herved ved hans Afgang fra dette Institut vedbørlig har skullet attesteres.

Christiania d. 23. Maj 1786.

Medaillen fik han tildelt som Nr. 3 af de 9 bedste Elever61).

Straks efter Prøven i April Maaned afleveredes Eleverne til det nordenfjeldske Infanteriregiment i Oslo, hvor de fik den videre praktiske Uddannelse.

Ved Afgangen fra Skolen karakteriseredes han som Fændrik, og kort efter forsattes 5 af Eleverne til danske Regimenter65), hvor de sattes i Underofficers Nummer.med Underofficers »Trac- tement«. Falck var blandt disse fem, formodentlig efter eget Ønske, og ansattes ved Kronprinsens Regiment (nuv. 5. Batl.).

Næst efter Livgarden og Kongens Regiment var dette Regiment det fornemste i København og stod direkte under Kronprins Fre­

deriks Kommando. En Fjerdedel af dets Mandskab var paa det Tidspunkt hvervede Folk, medens Resten var udskrevne Karle fra Vest- og Nordsjælland. Fra 1800 fik det fynsk Mandskab.

Uniformen var rød Kjole med lyseblaa Rabatter.

Den 15. Decbr. 1786 udnævntes han til virkelig Fændrik og den 15. Febr. 1788 til Secondløjtnant. Den 23. Juni 1791 fik han Ka-

35

rakter som Premierløjtnant, og den 25. April 1794 udnævntes han til virkelig Premierløjtnant. Kort Tid efter ansattes han som Adjutant ved Regimentet.

Indtægterne var smaa, men han havde dog nu en Stilling, som han kunde stifte Hjem paa. I November indsendte han An­

søgning om Ægteskabstilladelse. Regimentet indberettede, at hans Svigerfar havde forpligtet sig til at understøtte ham med 180 Rdl. aarligt, og dennes Reberbane var vurderet til 4000 Rdl.68) Den 9. Decbr. 1796 fik Falck den ønskede Ægteskabstilladelse, og den 25. Marts 1797 holdt han Bryllup med Margrethe Magdalene Alstrup. Hun var født den 9. April 1774 og var Datter af Reb­

slagermester paa Holmen, Kammerraad Hans Alstrup og Hustru Helene, f. Winther. Hvorledes han havde lært sin Kone at kende, er ikke vanskeligt at gætte. Thi en Søster til Kammerraaden var gift med den senere Generalmajor, Rigsgreve Heinrich Ludvig v.

Platen Hallermund. Denne var Officer, fra 1807 Bataillonschef i Kronprinsens Regiment, hvor tillige en af hans Sønner senere gennemgik alle Officersgraderne til Stabskaptajn.

Hæderligt og flittigt sled Wilhelm Falck sig igennem, fik Ka­

rakter som Kaptajn den 13. Marts 1801 og udnævntes den 19.

Maj 1801 til Stabskaptajn (Kaptajn af 2. Klasse) og den 14. April 1802 til Kompagnichef ved Regimentet.

Endnu havde den danske Landhær ikke mærket synderligt til den store Krig. Kronprinsens Regiment var sammen med Kø­

benhavns øvrige Garnison indkvarteret i Citadellet, og i Vinteren 1800—1801 forøgedes Mandskabsstyrken med de hvervede Styr­

ker og Frifolkene. I Marts 1801 bragtes Hæren paa Krigsfod, København sattes i Forsvarsstand, og Regimenterne fik tildelt de­

res Pladser paa Voldene. Under Slaget paa Reden stod et Par Kompagnier af Kronprinsens Regiment paa Søfortet Trekroner, og en Del mindre Styrker var afgivet til Krigsskibene.

I 1803 deltog Regimentet i Troppesamlingen i Holsten og var indkvarteret i Rendsborg. Samme Efteraar var det paany i Kø­

benhavn, men atter i Efteraaret 1805 transporteredes det paa Or­

logsskibet »Sejeren« til Kiel og forblev i Holsten til November 1807. Det kom derefter tilbage til Sjælland, hvor Kronprinsen gentagne Gange ved Revuer udtalte sin Anerkendelse for dets gode Aand og dets Dygtighed.

:r

Da Kronprins Carl Johan (Bernadotte) i 1813 trængte op i Holsten, overførtes Regimentet sammen med en Del andre Afde-

Oberst Wil bel in Frederik Falck.

Efter Maleri, vistnok af J. G. E. Baruel.

linger til Fyn og laa i og om Middelfart. Efter Freden drog det tilbage til København.

Den 17. April 1810 var Falck udnævnt til Sekondmajor og den 22. Novbr. 1813 til Premiermajor. Den 1. Febr. 1816 ud­

nævntes han til Bataillonscbef, den 28. Oktbr. 1817 til Oberst­

løjtnant, den 1. Novbr. 1830 til Oberst og den 20. Marts 1830

37

overtog han Chefsposten for sil Regiment. Efter Christian den Syvendes Død blev Kronprins Frederik Konge, og Regimentet

Margrethe Magdalene Falck, f. Alstrup.

Efter Maleri.

kaldtes derefter fra 17. Marts 1808 for Kongens Regiment.

Oberst Falck var utvivlsomt en støt og helt igennem flittig og interesseret Officer. Konduitelisterne fra denne Tid giver ikke nogen Oplysning om ham, thi med Undtagelse af to har alle Officererne ganske enslydende Bedømmelse baade for god Van­

del og udmærket Duelighed. Stræbsom og yderst nøjsom maa

vi tænke os ham. Videre Formue havde hverken han eller hans Kone, og paa Grund af Tidens yderst trykkende Finanstilstand og Pengenes dalende Værdi forslog de smaa Gager kun lidt. Gang paa Gang maatte Kongen forstrække Hærens Officerer med Ek- stratillæg, hvad han iøvrigt gerne gjorde, fordi han holdt af sine Officerer. I 1817 boede Familien i Adelgade Nr. 295 (nuv. Nr.

31), men i 1838 er den flyttet hen i Gothersgade 139 (nuv. Nr.

109).

Et Indtryk af ham faar man gennem et Brev, dateret Odense 6. Jan. 1814, til Sønnen, da denne gik paa Academiet. Det lyder:

Tak skal du have for dit Brev; det var ganske godt skrevet og skriv mig flittigt til og lad mig vide, hvordan det gaar paa Aca­

demiet. Lad mig se, du husker paa mine Formaninger og er flittig og sædelig, at du kan vinde dine Foresattes Yndest og Kær­

lighed. Løb ikke for meget i Gaarden og fordriv Tiden med unyttig Leg, thi Tiden er kostbar og der er meget at lære for at blive en duelig og retskaffen Officer. Vær artig i din Adfærd og lydig og føjelig mod din gode og ømme Moder samt mod din Søster, som elsker dig, naar du er artig mod hende.

Ret længe kom Oberst Falck imidlertid ikke til at staa som Chef for Regimentet. Efter »5 Maaneders Sjælesmerter og heraf følgende Tæring«07) døde han den 4. Novbr. 1832. Dødsanmeldel­

sen slutter: »Retsindet og gudhengiven var hans Færd her i Livet, derfor var ogsaa hans Dødsstund rolig. Ve den rænkefulde!

Han døde ej saadan Død«. Han begravedes 8. Novbr. paa Gar­

nisons Kirkegaard.

I omtrent 14 Aar sad Oberstinde Falck som Enke. Hun døde den 15. Maj 1846 og begravedes den 19. Maj.

Børn:

a. Christiane Helene Falck. 1. 27. Juli 1860. død 20. Decbr. 1820.

Hun var forlovet den 23. Jan. 1819 med cand. jur., Auditør Frederik Christian Nørregaard, f. 3. Maj 1795, der var bleven Kandidat Aaret i Forvejen, og som døde i 1875 som forh.

Kancellisekretair.

b. Christian Frederik Falck, f. 25. Juni 1804, Kaptajn og Told- inspecteur. Se Side 39.

39

CHRISTIAN FREDERIK FALCK

1804—1865

JUSTITSRAAD, KAPTAJN, TOLDINSPECTEUR

Side 38.

Christian Frederik Falck blev født den 25. Juni 1804. Faa Dage efter Fødselen indskreves han til Landkadetakademiet, saa- ledes som det dengang var Skik for de Drenge, som bestemtes til at gaa den militære Vej. 9 Aar gammel optoges han i Juni 1812 paa Akademiet som Volontær, d. v. s. i en Forberedelsesklasse.

I sin Selvbiografi skriver han: Jeg bestemte mig hurtig til den militære Bane, dels af Tilbøjelighed, dels fordi jeg havde For­

kærlighed for en Stand, blandt hvis Medlemmer jeg daglig fær­

dedes. I en Alder af 9 Aar blev jeg optaget som Volontær paa Landkadetakademiet, men lige saa farlige som heftige Børnesyg­

domme havde for en Tid nedbrudt den stærke Konstitution, som Forsynet havde givet mig, og jeg lærte derfor fra en saare ung Alder at kæmpe imod Livets Genvordigheder.

Den 1. Jan. 1815 udnævntes han til Landkadet og begyndte dermed det strenge og nøjsomme Liv ude paa Akademiet. Det sidste Aar var Eleverne Kadetunderofficerer, som det senere kald­

tes, og de gjorde da Pagetjeneste ved de kgl. Tafler. Falck ud­

nævntes den 11. Jan. 1820 til Page. Det følgende Aar tog han Officerseksamen og fik hertil 96 gode, 26 temmelig gode og 6 slette Karakterer, tilsammen bedste Karakter. Den 28. Decbr.

1820 udnævntes han til Secondløjtnant med Anciennitet fra 17.

Juni s. A. og ansattes ved det samme Regiment, hvor hans Fader da var Bataillonschef, altsaa ved Kongens Regiment.

Ved Flid og Dygtighed udmærkede han sig, saa han beordre­

des som Lærer paa Exercerskolen, hvorved han blev betroet de unge Rekrutters første Uddannelse. Allerede den 6. Juli 1826 udnævntes han til Premierløjtnant og ansattes ved Regimentets Jægerkompagni, d. v. s. et Kompagni, som uddannedes særligt i Skydning og i den lette, men mere anstrengende Tirailleurtje- neste. Tilfældige Omstændigheder bevirkede, at han den meste Tid var Kompagniets Kommandeur.

Jæger tjenestens strabadserende Liv var imidlertid mere, end hans Konstitution kunde taale. Sygdommen fra hans Barndom brød frem igen, og han ansaa det for sin Pligt at tage sin Af-