Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske
Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og
personalhistorie.
Støt Slægtsforskernes Bibliotek – Bliv sponsor
Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://slaegtsbibliotek.dk/sponsorat
Ophavsret
Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for
husstanden er ulovlig.
Links
Slægtsforskernes Bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk
'<•.; - < *,j-
Mads Jørgensen' s Optegnelser om sin Slægt.
H_j allcse-
Slægten : Udgang ved Aar ca.1620 og delt i to Hovedgrene. Optegnelserne om første Hovedgren "Stormly’' Slægten slutter med Peter Andersen,Laagegaard.
Anden Hovedgren "Hestehave" Slægten, hvortil jeg hører,er den,hvorom det har været muligt at samle flest Op
lysninger, og mange Slægtsgrene er ført helt cp til Nutiden.
Freltofte-
Slægten r Udgang ved Aar 1736,men det er kun lykkedes at indhente sparsomme Op
lysninger om denno min Faders Slægt.
Mols-
Slægten : Optegnelserne omfatter den Del af Slægten,som omkring Aar 1800 - 1810 grundlagdes i Jelling, og hvorfra min første Hustru stammer.
Ulkjær-
Slægten : Udgang ved Aar 1750•Optegnelserne omfatter kun den Linie, hvor fra min anden Hustru stammer.
I disse Optegnelser er nævnt næsten ^CO Personnavne.
"Mindet lader som ingenting er dog et lønligt Kildespring."
I Sommeren 1920 gjorde jeg en Rejse til Provinsarkivet i Odense, hvor jeg med Bistand af For
fatter, Ridder af Dannebrog, Evald Tang Kristensen, bo
ende i Mølholm ved Vejle, tog Udskrifter af de gamle Kirkebøger i den Hensigt at skaffe Kendskab til min Slægt, og disse Udskrifter har jeg nu sammenarbejdet og nedskrevet til Opbevaring for Efterkommere i Slægt en. Tillige har jeg søgt at give et Billede af Slægts
byen, Folkene og Sæder og Skikke i svunden Tid.
"Aalykke, Grejsdalen ved Vejle Efteraaret 1927.
Mads Jørgensen Gartner.
Slægten kan følges saa langt tiltage som til Ca.Aar 1620, omkring hvilket Aarstal det efter den gamle Kirkebog i Dalum maa fermodes, at Gaardmand i Hjallese Peter Andersen blev født. Slægtsgaarden er den, som Dalum Kommune i 1926
købte til Alderdomshjem. Hans Hustrus Navn kendes ikke, men han havde Sønner
Anders Knudsen Pedersen (føde 1655) hvis Børn var:
Karen Åndersdatter Cf.1706), Mette Andersdatter (f.1708) Karen Andersdatter (f.1712) Peter Andersen (f.1715)
Mads Andersen (f.1718) og Maren Andersdatter (f.1722).
"S t o r m 1 y " Slægten dannes af Peter Andersen, der i
Ægteskab med Johanne Nielsdatter havde Børnene: Ane Peders- datter (f.1740) og Anders Pedersen (f.1741). Med sin Hustru Karen Mortensdatter fik"Anders Pedersen Børnene : Peder Andersen (f.1788) Ane Andersdatter (f.1791) Karen Anders- datter ff«1793) Maren Andersdatter (f.1794) Morten Andersen
(f.1798).- Maren Andersdatter blev gift med Gaardmand
Ånders Knudsen i Hjallese, og da de ingen Børn havde, blev min Meder Karen Madsdatter og hendes Broder Lars Madsen
opdraget der. Lars fik Gaarden, som blev flyttet ud paa Marken og fik Navnet "Godhedsninde", medens min Moder fik den gamle Gaardsplads og Toften (ca, 4 Tdr.Land)- Tildels af de gamle Materialer opførte min Bader deres Hus.-
Karen Andersdatter blev gift med sit Næstsøskendebarn Mads Andersen (f.1779).
Peder Andersen (f.22/6 1788) blev gift med
Åne Pedersdatter fra Torup. Deres Børn er : Anders Pedersen (f.25/> 1828) Karen Pe Tersdatter (f.21/3 183oJ~ Peder Peder
sen (f. 6/3 1832) Lars Chr.Pedersen (f.16/4 1834 d.1925) Hans Pedersen ff.4/3 1838). (Karen Pedersdatter bar mig til Daaben den 24/10 185-).
Den ældste Søn Anders Pedersen giftede sig med Marie Ras- musdatter fra Dømmestrup. I 1892 blev Slægtsgaarden solgt
og omdannet til Drankerhjem, hvorefter dette som førnævnt i 1920 overgik som Alderdomshjem for Dalum Kommune.-
Sønnen Peder Andersen købte i 1892 Hovedgaarden "Laage" i Sindbjerg Sogn ved 7ejle, Han giftede sig med Ingeborg Rosendal (Datter af Højskoleforstander H.Rosendal.)
"Hestehave "Slægten
dannes af Mads Andersen (f.1718), hvis Hustrus Navn ikke kendes. De havde en af de Gaarde, der blev flyttet til Hjallese Hestehave,- Sønnen
Anders Pedersen Madsen (f.1743 Mortensdatter fik Børnene:
Mads Andersen.
Karen Andersdatter /2 Hans Andersen
/2 Jens Andersen
d.2/7 1814) gift med Maren f.
f.
f.-p•
9/5 1779 1781 17831786
Mads_^An d e r s e n (f.1779) giftede sig med sit Næstsøskende - barn Karen Åndersdatter (f.1793) og bosatte sig først i
Trøstrup-Korup men flyttede senere til Odense, hvor de drev Brændevinsbrænderi ved den gamle Vesterport. De var Søskendebørn paa mødrene Side, idet Karen og Maren Mor- tensdatter var Søsrre. Deres 10 Børn var :
/ AnJ ers Mad s en /2 Karen Madsdatrer /2 Lars Madsen
.. '2. p 3 d e r Ma d s e n Hans Madsen
/2 Kirstine Madsdarter An e Mad s d ut i e r
/2 Maren Madsdatter
/2 Karen Msrie Madsdatter /3 Huns Kristian Madsen
f.1805 f. 1807
2
Hans Andersen (f.1783) fik Gaarden efter Faderen og gif
tede sig"med Maren Hansdatter (f.1790)* Efter hendes Død den 11/7 1816 blev han gift med Søsteren Ane Hansdatter
(f.1791) og havde med hende Børnene
1/ Maren Hansdatter f.1817 Ane Kirstine Hansdatter f.1818
Anders Hansen f.1820
Kirsten Hansdatter Hans Hansen
Lars "
Karen Hansdatter Marie "
Dorthe "
(Kendskabet til denne Slægtsgren slutter her.) Jens Andersen (f.1786) blev Godsforvalter paa Korse- litze. Hustruens Navn kendes ikke. Deres Børn:
1/ Caroline Jensdatter f.1816 /2 Christian Andersen f.1818
Karen Madsdatter (f.5/4 18o7 d.8/1 1879), som blev op draget hos Anders Knudsen i Hjallese, blev 184-0 gift med Tømrer Jørgen Rasmussen fra Freltofte (f.25/1 1809 d.22/5 1886). Anders Knudsens Gaard blev flyttet ud paa Marken, og Karens Broder Lars fik denne. Paa Gaardspladsen og Toften opførte min Fader,Jørgen Rasmussen, tildels af de gamle Materialer mit Fødehjem i Hjallese.-
Børnene var:
1/3 Karen Marie Jørgensen /3 Maren "
/3 Ane Kirstine "
/3 Ane- "
/3 Mads " •
f. 3/1 1841 f. 12/9 1843 f. 12/9 1843 f..i5/7 1846 f. 5/9 1851
Lars Madsen (f,18o8) fik som ovenfor nævnt Anders Knud- sëns Gaard i Hjalleso, som efter Udflytningen fik Navnet
"Godhedsminde". Han blev gift i 1839, og hans Kone hed Maren.- Deres Søn Anders Christian Larsen (f.1840) og hans Kone Stine havde ingen Børn,
Peder Madsens Kone hed Mary, og deres Børn var:
17 Trine Madsen f. 1842
/3 Marie Karoline Amalie Madsen f.18/11846
Ida Madsen f. 1849
Anna ” f. 1853
Kirstine Madsdatter gift med Skræddermester Belsohner i Odonse
1/4 Carl Belschner
Line 11 ■ . laara " }
Maren Madsdatter gift med Skipper Anderskou
1/ Carl Anderskcv f. oa.1845
Villa " f. ca.1847 Karan. Marie Madsdatter gift
Jensen Jensen
II
Kirstine Maren
Simon Mads Maren
Hans Peder Anna Marie
med Jens Simonsen i Hjallese 1842
1844 1847 185n I854 1859 J ensen
II II
f.
f.29/9 f. 17/8 f. oa.
f.11/ln f.23/4
Hans Kristian Madsen (Stabstrompeter, Dannebrogsmand) Odense, gift"med Johanne Huus, havde Børnene:
1/4 Jane Madsen
Christian Madsen}
Carl ” ) om disse
Laura " ) kendes intet Gustav ” )
Johanne " ■ j
Christian Andersen (f.1818) fra Korselitze blev Godsfor
valter paa Ôvx'egàard. I 1870 købte han Agerskilde ved Nykøbing F.
2/4 Maren Mariane Andersen.
Karen Marie Jørgensen (f.3/1 1841) i Bredbjerg. "
2/ Karen )
Kamilla ) alle døde Jørgen )
Jens )
gift med Lars Larsen
Maren Jørgensen (f.12/9 1843) blev (f.1839 i Vigerslev) Odense.
2/5 Kathrine Nielsen Jørgen Peter Nielsen /5 Sofie "
A Laurits Andreas"
A Hans Carl Frederik A Johannes Nielsen.
A Mar ie "
gift med f.
f.24/2 f.lo/1 f.27/6 f.28/9 f-25Ai f.18/11
Niels 1868 1891 1876 1872 1878 1882 1886
Justesen
Ane Kirstine Jørgensen (f.12/9 Öle Andersen i Hjallese.
Johanne Caroline Aiuia Jørgine Kathrine
Anders Jørgen
Karen Oline Kirstine Vilhelmine 30/8 Karen Ingeborg
Hans ine Mar ie Gartner
2Ä /5 A
? /6
1843 d.1926) Andersen
» n II
I!
Ane_Jørgensen (f.15/7 1846 d.1915) blev
blev gift med f.13/9
f. 4/10 f. 2/11
1866 1868
død 18^2 f.A/5 18811877 f.25/3 1886 Petersen fra Ågerup.
2/6 Peter Petersen f.22/6 Jørgen "
/6 Hans Christian" f.22/2 /6 Marie Kathinka " f. 6/2
Niels " f.
Ingeborg Emilie" f. 18/12
gift med Niels 1867
Død.Ingen Børn 1872
I874 1885 1887
feds. Jørgensen (f.5/9 1851) Gartner i Grejsdalen ægtede 2/10 1884 Mette Kirstine Jensen Mols (f.21/12 1855 d.19/6 1890) fra Jelling. Blev den 1/10 1892 gift med Mette Marie Petersen (f.28/4 1850). Børn af første ægteskab or:
2/6 Georg Jørgensen f.29/7 1886
Karen " f. 1887)
Jens ” f. 1889) døde spæde
Karen " f. 1890)
ferie Caroline Amalie Madsen (f.18/1 1845) gift med For mer Johansen, Odense "...
2/6 Gustav Marius Peter Jacob Johansen f.5/11 1864
4.
Carl Belschner, Odense, g i ft Stabstrompeter Håns Kristian 2/ Âne Marie Bolschner
Valdemar I!
Enen 11
Otto II
med Jane Madsen (Datter af Madsen Side 3)
f. 14/11 1872 f. 23/1O 1874 f. 14/11 1878 f. 27/11 1880
Maren Jensen (f.1842) gift med Jens Larsen, Odense (f. 9/1 1837 i Stokkemarke)
2/6 Hans Peter Larson f. 25/10 1865
Simon Jonsen (f.29/9 1844 i Hjallese d,19o2 i Odense, hvor
; ' --- - (f.1843)
han var Snedker) gift med Marie Louiso Jonsen
II 11 II II 11
2/6 /6
/7
Jens ine Christine Thorvald Simon Karen Kirstine Jens Frederik Anna Dorthea Hans Peter
f.
f.
f.
f.
f.
f.
Hansen 1869 1871 1873 1§75 1878 1883 Mads Jensen (f.17/8 1847
gift med 2/7
/1
___,_____ _ __ , Hjallese) Juveler Ane Dorthea Nielsen (f. 1/1 1847)
Maren Kristine Jensen Karen Marie Nielsine Jens Simon Jensen Anna Elisabeth "
Martha "
i Amerika, f. 14/11
f. 24/9 f. 21/12 f. 29/1 f. 27/5
i860 1878 1882 1888 1894 i
Hjallese) gift med Karen Kirstine Jensen (f.ca.18^0 _i ______ , o___ ____
Johan Poul Schwartz Pjedsted Spanggaard (f.22/1 1817 d.
19/3 1899)
2/7 Johan Poul Schwartz /7 Louise Jensine "
Fritz Vilhelm /7 Adeline Mario
f. 3/5 1878 f. 25/7 1880
død mindreaarig f. 26/8 1893
Hans Peter Jensen (f.11/10 1854 i Hjallese "Lundekærhuset") gift i FredericTa" 26/10 1883 med Anna Marie Frederikke
Karoline Petersen (f.20/8 1859 i Fredericia og d.19/3 1916 i Horsens)
2/ Ragnhild Jensen Olga Sofie Kirstine /7 Aage Simon
Richard Henry Paulo Anna Marie /8 Carl Frederik
Rigmor Marentze Edith
f. 7/7 1884 død i Horsens f. 9/7 1885
f. 12/5 1887
f. 1889 11 n ti f. 1891 11 il li f. 10/3 1894
f. 12/5 1896
f. 27/9 1897 Telegrafist f. 1899 død
Anna Marje_Je nsen (f.23/4 1859 i Hjallese) gift med Snedker Hans Ra.smussen ( f.1859) København.
2/8 Johanne Rasmine Marie Rasmussen f.1882 Edvard Simon " f.1885 /8 Fritz August " f.1889
- M-'.riane Åndersen, Datter af Godsforvalter Christian Andersen, Ovregaard og senere Ejer af Agerskilde ved Nykbg.
F. gift med Proprietær Jessen, "Christiansminde" v.Nykbg. F.
3/ Elisabeth Jessen Carl
Alfred "
Emma "
Julie "
Christian "
Maren Kathrine Nielsen (f.2^/2 1868) gift med Kristoffer Hansen Tf/li/lO 186o7..
3/ Marius Hansen Olga Kirstine Svend Harry Verner Helmut
Gudrun Rigmor Ragnhild Katinka
f. 6/3 f. 10/11
6/2 9/1 f.
f.
f. 20/9 f. 17/10
1886 1888 1890 lpoo 1902 1904 Kamilla Sofie Josefine Nielsen (f. lo/l 1876) gift med
Lorens Hansen Skipper ff.2^/10 1876 d’.29/4 1915).
3/8 Mary Kirstine Justesen Skipper f. 12/^9 1901 Carla Johanne
/8 Else Magdalene Karl Peter
II 11 II
II I!
II
f. 7/12 1902 f.30/9 1904 f. 5/6 1908
/8
Laurits Andreas Nielsen (f.29/6 1872) ved Odense; og gift med Marie Kathrine 1871). ,
1/, Maren Kirstine Nielsen
Jacob ti
/8 Valdemar II
Svend Aage 11 Gudrun Othilia II
Oscar II
Karl Georg II
bosat i Bellinge Nielsen (f.2/12
f.16/7 1897 f.16/6 1899 f.22/6 1901 f.23/5 1904 f.lo/4 1907 f.17/1 I9I0 f.15/10 1914
Hans Carl Frederik Nielsen (f.28/9 1878) Gartner i Farum og gift med Mette Kirstine Thomsen (f.14/8 1878) Datter af Peter Thomsen i Stouby,
3/ Magna Ragnhild Nielsen f. 4/4 1908 Johannes Nielsen (f.29/11 1882) Gartner i Farum og gift med Inger Petersen (f.13/1 1881) Datter af Skovfoged Peter
sen, Farum.
3/ Erna Tove Nielsen f. lO/l 1919 Johanne Caroline Andersen (f.13/9 1866 d.4/9 1919) gift med Bergelius Kromand (f.2^/6 1864) Sognefoged i Villersø ved Grenaa
3/8 Agnes Kromand Olga "
Bernhard"
J ohannes"
Carl "
f.21/5 1891 i Allelev f. 3/11 1892
f. 24/10 1895 f.17/11 1897 f.24/^ I9OO
AQNa...Jø.£g.ine Åndersen ( f.4/1 o 1868) gift med Jørgen Chri stian Jørgensen (f.2o/lo 1866), Graver ved Dalum Kirke.
1895 18971902 1906 I9I0 3/8 Sofus Johannes Jørgensen
Jens Olaf
Marius Christian Otto Georg
Peter Verner
II II II II
f. 8/7 f. 3/8 f.12/5 f. 19/5 f. 28/9 Anders..Jørgen Andersen (f.2/11 1872) Gartner paa "Krogsminde", gift med Margrethe Knudsen fra Lund ved Horsens.
3/9 Olga Kirstine Andersen f.2o/lo
og nu Bestyrer (f.16/12 1866) 1900
Sgir.§..n. 01ine Kirstine Vilhelmine Andersen (f.20/8 1877) 3/ Oldfrue paa Vemmetofte Kloster.
Karen Ingeborg Andersen Hans Ingvardsen ( f. 9/12
strup ved. Grenaa,
3/ Jacob Ingvarâs Olaf ”
Arne "
(f.5/5 1881) gift 2/4 1909 med 1879 Plynder Mølle) Lærer i Aa- en f. 15/1 1910
f.18/3 1917 f.18/3 1917 Hansine Marie Andersen (f.25/3 1886) gift
paa Glorup Olaf Christian Nielsen (f.26/9 3/ Niels Olaf Georg Nielsen f.14/1
Holger " f.2o/8
1907 med Tjener 1879).
1908 19IO
3/ Peter Petersen (f.22/6 1867) Brødkusk i København.
Hans Christian Petersen (f.22/2 1872 d,19O5) Gartner, gift og bosat i London.
3/ Edith Arkie
Marie Kathinka Petersen (f.6/2 1874) gift med Overpostbud Niels Jørgensen i Odense
3/ Andreas Jørgensen f,22/2 1902 (Postass.i Kbhvn.) Georg Jørgensen (f.29/7 1886) Frøhandler i Grejsdalen.Gift 29/7 1910 med Johanne Bodil Sørensen (f. lo/ll 1885 d.4/6 1917) fra Vejle. Blev 9/8 1918 gift med Ane Christensen fra Elmshøj,Langskov. Børn af første Ægteskab:
3/ Max Jørgensen f. 8/9 19H Ellen Margrethe f.24/11 1912
Gustav Marius Peter Jacob Johe.nsen (f. 5/11 1864 i Odense) gift med. Anna Jørgensen (f.lS/l 18^0),bosat i Vejle
3/ Severin Johansen *.
Anders "
Hans .Peter Larsen (f.25/10 1865 i Odense) Købmand i Ejby ved Odense, gift med Karen Kirstine /ensen.
4/ Jens Martin Larson Marie Kirstine Poter Oluf
Johannes Valdemar
II
f.11/7 f. 5/9 f.21/1 f. 6/8
1895 1896 1898 1903 Jensine Christine Jonsen (f.1869) gift
4/9 Frederik Simon Jensen f.
med Edvard Jonsen 1892
Th.Q-rv.ald..Simon Jensen (f.1871 i Odense) gift med Hanne Fallesen (f.1872), bosat i København.
4/ Albert Jensen Otto "
■Lens_ Freder~A'- Jenson ( f. 1875 i Odense ) Hansen (f.1875) ~
4/ Leo Jensen f.
gift med Kristine 1916
Anna Dorthea Jensen (f.1878 i Odense) gift med Jørgen Jensen CTT--- -
4/ ingen Børn
Hans Peter Jensen (f.1883 i Odense) gift med Marie Jørgen
sen T i. 18 8'4).
4/ Valther Jensen f. 1919 Inger " f. 1921
Maren Kristine Jensen (f.14/11 1869 i Amerika) gift den 7/7 1888 med Robert Robertson
4/9 Anna Caroline Robertson f*. c/5 1889
^nldie Marie Sofie " f. 9/12 1894 /9 Harrild " f. 15/2 1896 /9 Clara Louise " f. 4/1 1902 Anna Caroline Robertson f. c/5 1889
’’-oldie Marie Sofie " f. 9/12 1894
Harrild II f. 15/2 1896
Clara Louise II f. 4/1 1902 Mona Kristine II f. 26/3 1906
Karen Marie Nielsine Jensen (f.24/9 1878 i Amerika) gift med Melvin H.Porter
4/9 Nevmann Levy Porter Georg Oliver II Dorothy Eth ilde II Me Iva Louise II James Oliver II Hilma Kathlyn II
f. 6/8 1897
f. 28/5 1898 død f. 16/8 1902
f. 30/6 1904 f. lo/5 1906 f. 17/4 1910
Jens Simon Jensen (f. 21/12 1882 i Amerika) gift den 29/6 19o4 med Anina Hanson
4/ Lila Ruth Jensen f. 1906 Milred Ester " f. I9I0
Ann.a_Elisabeth Jensen (f.29/1 1888 i Amerika) gift den 3/4 19o7 rr.ed Fred.Elmer Hugnart.
4/ Thyrsia Labon Hughart f. 28/12 1907 Elna Kathlyn " f. 6/11 1909
4/ Martha Jensen (f.27/5 1894 i Amerika) gift den 15/3 1922 med Marinus Christensen.
JQh.^n.JPbUl...._S_cheartz ( f. 3 /5 1878 Pjedsted Spanggaard) gift 26/1 1912 med Othine Karoline Christensen fra Tversted,
(Forældre: Gaardejer Søren Christensen og Karen Margrethe Christensen).
4/ Karen Kirstine Schwartz Johan Poul ” Elly Agnethe "
Louise Jensine Schwartz (f.25/7 188o Pjedsted Spanggaard) gift 25/7 19ojT"méd Gaardejer i Stoustrup Jeppe Jepsen,
(Forældre: L.P.Jepsen og Maren Jepsen).
4/. Maren Jepsen Poula "
M£line..iÆar..ie.S.chvfartz (f.26/8 1893 Pjedsted Spanggaard) gift 15/1 1916 med Gaardejer1 1 Smidstrup Sogn Peter Thy- gesen (Forældre: Gaardejer i Velling Hans Thygesen og Else Thygesen).
4/ Richard Thygesen Poul "
.A^g.e..„SimQn....J.SflS_2.n... ( f. 12/5 1887 i Fredericia) Købmand, gift 28/7 1912 i Svendborg med Andrea Gudme.
4/ Svend Aage Jensen Else "
Grethe "
hans Peter ” Børge "
8
Carl Frederik Jensen (f.12/5 1896 i Horsens) Gartner,gift 9/7 1921 i Frederikshavn med Agnes Winther
4/ Knud Jensen f. 21/4 1922
Johanne..Rasmine Marie Rasmussen (f.1882 i Fredericia) gift med Grosserer i København Niels Peter Marius Nielsen.
4/ Eva Nielsen f. 19°7
Fritz August Rasmussen (f.1889 i Fredericia) Godsforvalter paa Glorup, gift med Misse Olsen (f.1887).
4/ Fritz Arne Rasmussen f. I9I0 i Gudme.
Olge Kirstine Hansen (f.lo/11 1888) gift med Holm 5/ Edel Gurli Holm f.13/2 1916
Sonja Ima " f,22/7 1§26
Svend_Harry Hansen (f.6/2 1886) gift med Ingeborg Suzze Tf’."875'"19'o31 ...
5/ Holger Hansen f. 1924
(f.9/1 19oo) gift med Sigrid Nielsen (f.6/4 1902)
5/ Aage Hansen f.I0/7 1923 Bodil " f. 21/lo 1926
,(b<ldruh_Rignw.r_Jia.ns.e.n.. (f.2o/9 19o2) gift med Henry Lud- vigsen, Mekaniker (f. 5/6 19oo)
5/ Grethe Ludvigsen f. 5/4 1921 Mogens " f.31/12 1925
5/ Ragnhild Kathinka Hansen (f.17/10 19o4) gift 17/5 1925 med Tjener Hans Sørensen ff.'7/ll 1900).
Mary,._Ki,r.S.ti.ne...Jus t..egen_.SkiPpex (f.12/9 I90I) gift med Sofus Herman Knudsen (f.19/10 1895)
5/ Poul Lorens Skipper Knudsen f. lo/2 1923 Tove Julie " " f. 12/7 1924 Else Magdalene Justesen Skipper (f.3o/9 19 °4) gift med Chauffør Peter Holger Kristensen (f.27/5 1899)«
5/ Ingrid Vibeke Kristensen f. 3/5 1924 5/ Jacob Nielsen (f.16/6 1899 i Bellinge) Mejerist i Hjallese, ‘ gift med Edith Petersen (f. I0/8 1906)
5/ Yaliemar Nielsen (f.22/6 I90I i Bellinge) Snedker i Hjallese, gift med Ellen Petersen (f. 16/7 X9o5).
Agnes_KrOTiand_ (f.21/5 1891 i Allelev) gift 8/4 1913 med Axel Thorup, Dalstrup.
Niels Thorup f. 19/4 1915
Viggo If f. 16/4 1916
J ohanne s 11 f. 5/4 1918 J ohanne II f. 17/6 1919
Svend 1! f. 27/5 1921
(f.8/7 1895 i Hjallese) Lærer paa Samsø, gift med Ester Poulsen fra Odense.
5/ Poul Jørgensen Inger Marie "
Jørgen Bendt"
Sogn) gift 16/8 1927 med Poul Andersen Brink (f.17/2 19o2) Søn af Skræddermester Brink, Fredericia.
Frederik Simon Jensen (f.1892 i ) gift med Asta Barsen (£.1898).
6/ Helge Simon Jensen f.1915 Valther August " f.1918
Anna Caroline Robertson (f.8/5 1889 i Amerika) gift med John Jørgensen
7/ Thelma Laurette Jørgensen f. 4/3 I9I0 Donald Raymond " f. 13/6 I9H Warren " f. 16/6 1916 I.Viola " f. 11/9 1918
Harrild Robertson (f.1^/2 1896 i Amerika) gift 1/4 1916 med Oline Piffmann.
7/ Gerald R. Robertson f. 6/1 1919 Arthur L. " f. 23/8 1920
7/ Clara Louise Robertson (f.4/1 1902 i Amerika) gift 4/6 1922 med Arvid Carl Christian Anderson.
Nevmann Levy Porter (f.6/8 1897 i Amerika) gift 6/5 1919 med Ada Dalby.
7/ Margaret Marie Porter f. 8/3 192o
Bemærk !
Tallene foran / viser tilbage til den Side, hvor den paagældendes Oprindelse er nævnt, medens Tallene efter / henviser til den Side, hvor han eller hun paany føres frem.
10
Min Faders Slægt.
( Freltofte-Slægten ).
Slægten stammer fra Freltofte, Nr.Lyndelse Sogn paa Syn, hvor _Lars Andersen (f.25/9 1736 d.21/9 18o2) var Gaardmand og gift med Ane Rasmusadtter (f.1746).Af deres Børn kendes kun Sønnen Rasmus Larsen (f,1781),der først ægtede Maren Jørgensdatter (f.1774), (Min Farmoder Maren Jørgensdat- ter (f.1774 d,181o),hvis Forældre hed Jørgen Hørgensen og Ane Jørgensdatter (f.1741 d.1783) var Søster til Landstings mand Jørgen Petersens Bedstefader.)- og med hende fik han Bør
nene: Kirsten (f.l8ol) Maren (f.18o2) Lars Rasmussen (f.18o5) Peder Rasmussen (f.l8o7) og Jørgen Rasmussen (f.1809) ( min Fader).
Peder Rasmussen 's (f,18o7) Kone hed Jo
hanne og var fra Allested. De havde 3 Dørn; Niels Pedersen (f.l83o) Peder Pedersen (f,184o) pg Ane Pedersen (f.184^).- Niels Pedersens Datter Ane Blev gift med Kaptejn Dalborg i
Odense. Peder Pedersens Hustru hedder Marie, og Ane Pedersen blev gift med Slagter Hans Pedersen i Hunderup. Disse tre Ægteskaber er barnløse.
I Rasmus Larsens andet Ægteskab med Margrethe Jensdatter blev der 9 Børn: Johan Didrik (f.1811) Johan Did rik (f.1812) Jens ( f. 1813 ) Johan Didrik (f.1815) Maren (f. 1817) Ane (f.1819) Marie (f.l82o) Gertrud (f.1821) og Niels (f.1826
d.1875)
Mols -Slægten
Desaarsag at den gamle Kirkebog brændte ca.1790 maa ma.n s laa sig til Taals med at faa at vide, at Jens Miel-...
sen Mols af Emmelev i Veggerslev Sogn døde ca.l79O> og hans Søn~Gaardfæster i Emmelev, Veggerslev Sogn ved Grenaa, Niels Jensen Mols (f.1724 d. 18 ? ) er altsaa den ældste Mols,som findes i Kirkebogen. Hans Hustru hed Karen, og deres Børn var:
Jens Nielsen Mols f. 1754 Hans " " f.1756 Rasmus " " f. 1757 Søren " " f. 1758
Jens Nielsen Mols faar Gaarden i Fæste efter Faderen. Konens Navn kendes ikke. De havde 8 Børn:
Niels Jensen Mols £.
Karen Jensdatter f.
1t II -c
Peder Jensen Mols f.
Jens Chr. " ” f.
Lars " ” ) Ane Marie Jensdatter ) Laurits Jensen f.
17791780 1781 1784 1786 1789
1780
Niels..Jensen..Mols... blev Gaardejer i Jelling og gift med Margrethe fra Høgsholt. Deres Søn:
Jens Nielsen ilds (f. 1814) fik Gaarden gift med Karen Hansdatter fra Bjerlev.
/11 Niels Jensen Mols /11 Peter " ” /12 Ane " "
/12 Mette Kirstine Jensen Mols /12 Gerhardt " "
/12 Karl Bramming " "
/12 Frederik " "
efter Faderen og blev Deres 7 Børn er:
f. 5/3 1848 f. 25/3 185o f. 27/3 1851 f. 21/12 1855 f. lo/i 1858 f. 15/11 1860 f. 4/2 1863
..Nie..l.s._.Jensen Mols (f. 1848) Bjerlev Vestergaard, gift 2/11 1874 med Karen Hansen Bank (f.2o/lo 1845 d.1915), der var Enke
Berthelsen i Bjerlev Vestergaard. Børn:
Berthel Peter Vestergaard Peter Berthelsen Nielsen
Vestergaard Nielsen
II
Marie "
II
efter Peter 11/12
/12 Ä3 /13
Engeline Kathrine Kristine Holger
II II II II
f.
f.
f.
f.
f.
f.
28/8 2 0/12 15/1
7/4 4/2 29/I
1873 1876
1878 d,19o4 1880
1882
1886 d.1887 FsAex..J.e.n.S.S.n...Md.s (f.1850 d.5/2 1922) Gaardejer i Jelling
og 24/3 1882 gift med Maren Nielsen (f.28/7 1854) fra Hygum i Kollerup Sogn (Niels Peder Andersens Datter), Børn:
11/13 Ingemann Jensen Mols /13 Niels Peter
/13 Kathrine /13 Ingeborg /13 Emma
II II II II
II II II II
f.
f.
f.
f.
f.
2/4 1883 28/12 1885 6/4 I887 31/3 I89I 3/8 1895
12
Ane Jensen Mols (f.1851 d.8/3 19ol) gift 13/3 1875 med Peter Bjerregaard Christensen (f.2^/11 1847) Gaardejer i
Børn:
11/13 A3 /13 Ä4 A4 /14 Hørup.
Peter Bjerregaard Christensen f.3o/i 1876
Jens II 11 f.23/3 1878
Agnes n n f.2o/4 1880
Kathrine if 11 f.26/3 1882
Sigurd 11 11 f.27/5 1887
Hagbard 11 11 f.3o/7 1890
Mette Kirstine Jensen Mols (f.21/12 1855 d. 19/6 1890) gift 2/10 1884 med Gartner Mads Jørgensen i Grejsdalen (f.5/9
1851). Børn:
11/14 Georg Jørgensen f. 29/7 1886 Karen )
Jens ) alle døde i spæd Alder.
Karen )
Thomas Gerhard Jensen Mols (f.lo/1 1858) overtog Slægtsgaar- den i Jelling og blev 29/10 1887 gift med Inger Nielsen (f.
2o/lo 1857 d.12/2 1898) Datter af Gaardejer Niels Peter An- dersen, Hygum.- Børn:
Mols f. 9/9 1888
11/14 Jens Jensen
/14 Niels Peter Jensen Mols f. 28/8 1890
/14 Holger » II f. 4/2 1893
Ingeborg II 11 f. 2 0/4 1894 d.13/1 1904 Alfred II 11 f. I7/12 1896 d.12/10
1897.
Karl Bramming Jensen Mols (f.15/11 186o) ling og 24/5 18'90 gift med Maren Hansen af Peter Hansen, Rugballe.- Børn:
11/14 Karen Kirstine Jensen Mols /14 Erna " "
Valborg " ”
Gaardejer i Jel- (f.3/2 1859) Datter
f. 11/3 1891 f. 8/1 1895 f. 30/8 19OO d.5/4 1915) Gaardejer i Marie Therkildsen Hauge
Therkel Hauge,Vindelev.
Frederik Jensen Mols (f.4/2 1863 Hørup og 26/10 1893 gift med Ane
(f.22/6 1867) Datter af Gaardejer Børn:
Mols f.12/11 I894
" f. 16/1 1896
" f.16/4 I897
" f. 22/9 1898
” f.11/3 1900 11/ Therkel Hauge Jensen
Karen 11
Christian 11
Aage 11
Olga 11
11/ SextheJLJ^ (f. 1873) blev i 19o4 gift med Johanne Rasmussen.- Gaardfolk i Ildved.
11/ Eetg£_£.£.r-t.helsen Nielsen Vestergaard (f.2o/12 1876) Grosserer i København og gift 5/5 1918 med Gerda Poulsen
(f.6/5 1896) Datter af Købmand Johan Poulsen,Odense.
Kathrine Nielsen Vcstergaard (f.7/2 1881) gift 1907 med ÅrnoTd TEorEiTcTseKI Børn:
11/ Søren Thorkildsen f.1908
Gyde " f.1909
Kristine Marie Nielsen Vestergaard (f.4/2 1883 d.192?) gift i 1907 med Magnus Thorvald Hansen Aagaard (f.29/12 1881) Søn af Gaardejer H.Chr.Aagaard i Hvejsel.- Børn:
11/ Eli Aagaard f. 27/3 19°9 Hans Christian f. 24/1 1912
Holger f. 31/8 1914
Ingemann Jensen Mols (f.2/4 1883) gift med Martha Hansen fra Skovbøllinggaård.- Børn:
11/ Anna Mols Peter ” Hans "
Ella "
Aage "
Inger "
Niels Peter Jensen Mols (f.28/12 1885) gift med Marie Lade- gaard. fra Ravnsgaard i Pj edsted.- Børn:
11/ Kathrine Mols
Jens ”
Alfred "
Kathrine..Jensen Mols (f.6/4 1887) gift med Jes Jensen i Jelling (Pødt i Hesselballe).- Børn:
11/ Karen Jensen f. 18/7 1914 Helga " f. 31/7 1917
Ingeborg Jensen Mols (f.31/3 1891) gift med H.Chr.Hansen, Skovbøllinggaard.- "
11/ Magda Mols Hansen
Emma..Jensen Mols (f.3/8 1895) gift med Lærer i Esbjerg Mathias Petersen fra Røjbjerggaard i Andst.-
11/ Vagn Mols Petersen.
12/ JP£texJ3jj£rTg^^ (f.3o/l 1876) Bødker i Jelling, gift 18/11 IG03 med Marie Magdalene Kirstine Jørgen sen (f.24/12 1876) fra Thorslunde paa Lolland.- Børn:
Anna Mathilde Petra Bjerregaard Christensen f.22/11 19°5 Prode Peter " " f.12/4 1910 12/ JeP-S Bjerregaard..Christensen (f.23/3 1878) bosat i Amerika/... ... ...
12/ Agnes..Bjerregaard Christensen (f.2o/4 188o) gift med Sadelmager Chr.Hansen i Volby (f.12/7 1878). Bosat i Køben havn.
14
Kathrine..Bjerregaard...Christensen (f.26/3 1882) gift med Lærer Jacob Josefsen (f.22/12 1877) Vej lby,?Grenaa.-Børn:
12/ Henry Bjerregaard Josefsen Anna "
A tf
Anxer ’
Anna Elisabeth ii
I!
II
f. 15/5 f. 27/?
f.lo/lo f. 19/10
1907 1911 1915 1919
død 19/7 1914
12/ Sigurd Bjerregaard Christensen (f.27/5 1887) bosat i Amerika. ...
12/ Hagbard Bjerregaard Christensen (f,3o/7 1890) Maler i Jelling, gift 9/1.0 191S med Karen Marie Jensine Kjeldsen fra Lading.
12/ Georg Jørgensen (f.29/7 1886) gift 29/7 I9I0 med Jo
hanne Bodil "Sørenséri’7 f.lo/ll 1885 d.4/6 1917) fra Vejle og 9/8 1918 med Ane Christensen fra "Elmshøj".- Børn af første Ægteskab:
Max Jørgensen f. 8/9 19H
Ellen Margrethe f.24/11 1§12
12/ Jens Jensen Mols (f.9/9 1888) Mejerist i Jelling.
Ugift". ' ... ...
12/ Niels Peter Jensen Mols (f.28/8 I89O), som er ugift og har Fødegaarden paa Jelling Mark.
12/ Kftlge..r.. Jensen Mols (f.4/2 1393) Gaardejer paa Givskud Mark, gift 28/3 1924 med Karen Marie Clausen (f.21/1 1893) Batter af Gaardejer Rasmus Clausen i Espe paa Fyen.
Inger Jensen Mols f. 2/5 1925
12/ Karen .Kirstine J_ensen...MQ.ls... (f.11/3 1891) gift 29/4 1927 med Mejerist Lars Christensen (f.12/4 1891) Jelling 12/ Erna Jensen Mols (f.8/1 1895) gift 22/9 1927 med Lager
forvalter Peter Jørgensen i København.
( Ulkjær - Slægten)
M e t te Marie Pedersen's Slægt
Denne Slægt kan føres tilbage til Aar ca.1750, da Therkel Christensen blev født paa Holtumgaard i Grejs Sogn ved Vejle. Gaarden gik i Arv til Sønnen Christen Therkdl - sen, født ca. 1780, hvis Søn Peter Christensen (f.1807) i Aaret 1838 giftede sig med Ane Kjerstine Frandsdatter, føobt 8/7 1816 i Ulkjær, Sindbjerg Sogn/" s‘^"S‘attef~af’Gaårdejer Frands Jespersen (f.1786) og Hustru Kjerstine Marie Chri- stensdåtter (”f. 1785) i Lindved.- Frands Jespersens Fader var Gaardejer i Ulkjær Jesper Jespersen (f. ca. 174-6).
Frands Jespersen og Kjerstine Marie Christensdatter havde 3“Børn“... ...
Ane Kjerstine Frandsdatter f. 8/7 1816 Jesper Frandsen f. ca. 1824 Christen " f. ca. 1827
Ane. Kjerstine Frandsdatter (f.8/7 1816) ægtede Sønnen fra Holtumgaard Peter Christensen (f.l8o7) Boelsmand i Ul kjær, og de fik Børnene:
I Christen Pedersen f. 2/7 1838 II Maren " f. 27/7 1842 III Mette Marie" f. 28/4 1850
IV Frandsine " f. 3/10 1852 V Juliane Kjerstine f. 1854- Christen Frandsen (f.ca.1824) havde i Ægteskabet med Ane Kjerstine Laursdatter (f,ca,183O) ingen Børn, De stiftede et
Legat paa Kr»3000.-, hvis Renter uddeles til to af de nær meste og mest trængende i deres Slægt, Familien skiftede deres efterladte Formue paa ca. Kr.34-000,- Peter Christen sens Broder Therkel Christensen fik Holtumgaard, men da han døde uden Børn, fik hans Søstersøn Christen Christensen fra Uldum Gaarden, og den øvrige Familie skiftede den efterladte Formue ca.Kr,4Oqoc.-
i ChTl.s±e.n.._P.ejd.5.xs..e.ii.. (f.2/7 1838 d.17/4 1903) giftede sig først i 1367 med Enke i Ildved Kirsten Marie Skovsen, der døde i 1884. Hans anden Hustru blev i 1886 Enke i Vindelev Sørine Sørensen (f.9/3 1844 d.3o/8 192o). Familien skifte de deres efterladte Formue ca.Kr.72000,
11 Maren Pedersen (f.27/7 1842 d.6/12 1920) blev i 1867 gift med Mads Peder Jørgensen (Kjeld) (f.19/9 1835) Rask Mølle og fik Sønnen
Ila Peder Christian Jørgensen f.28/3 1869
16
III Mette Marie Pedersen (f.28/4 185 o) blev den 3/10 1892 gift me3nGartneT~i”Gi^JsTålen Mads Jørgensen (f. V9 1851).
Ægteskabet er barnløst.
IV Frandsine Pedersen (f.3/lo 1852) gift med Knud Mikkel- son (f.29/9 I852) Boholdt i Bording Sogn. Deres Børn er:
a Ane Mikkelsen f. 12/9 1881 13 Peder Kristian f. 8/3 1884
C Kirstine f. II/9 1886
d Mikkel f. 29/12 1888
e Jonas f. 20/8 1891
V Juliane Kirstine Pedersen (f.1854) gift med Mads Søren- sen (f.1854) Vestermølle ved Skanderbc•rg har Børnene:
a Ane Kirstine Sørensen
13 Marie II
C Petrea II
d Oline II
e Bendine H
Ila 1897 Rask
Peder Christian Jørgensen (f.28/3 1869) blev 10/7 gift med Ane Dorthea Rasmussen (f.3o/4 1870) boende Mølle.
Maren Jørgensen Steffen
Kathrine Max
It II I!
f. 4/5 1899 f. 2/4 1900 f. 1/7 1903 f. 4/8 1913
Ane Mikkelsen (f.12/9 1881) gift 22/12 1902 med Mikkaål IVa : _____________ ______ _ _________ _______ _____
Andersen ff.19/10 Î872) Julianehede, Engesvang.
1905 1907 1909 1911 19131914 1916 1921 Jens Peter Andersen
Knud Kristian "
Agnes Kirstine "
Anders Hammershøj"
Holger Sigvald Aage Marinus Marie Frandsine Elna Margrethe
II II II II
f.
f.
f.
f.
f.
f.
f.
f.
14/6 27/7
\/5 18/5 31/1 21/?
14/6 21/9
IVc Kirstine Mikkelsen (f.11/9 1886) gift med Christian Jensen (f.ca.1892) bosat i Ildved,- har Sønnen
Georg Jensen
IVd Mikkel Mikkelsen (f.29/12 1888) gift og bosat i Amerika. ”
IVe Jonas Mikkelsen (f.2o/8 1891) Gartner, gift med Karen Nielsen, bosat i Horsens.
Elin Mikkelsen
Slægten
Min Slægt er runden af gamle fynske Gaardmandsslægter, som i flere Aarhundreder har levet i de samme C-aarde i Hjallese. Slægten kan i Prcvinsarkivet. i Odense følges i de ældste Kirkebøger, der gaar tilbage til Aar 1646, og
sikkert længe før den Tid levede fædrene til min Moders Slægt i Hjallese. Kirkebøgerne bekræfter min Moders for tælling om, at saa langt det kan huskes tilbage fra Slægt til Slægt, har Mandenes Navn skiftevis været Peder Andersen og Anders Pedersen og ligeledes at Mændene var Sognefoge
der. Naar det tilføjes, at Præstens Kone i flere Tilfæl de bar Børnene til Daaben, kan man heraf slutte, at Slægt en har nydt almindelig Agtelse baade hos Øvrigheden cg i Byen.
Den ældste Peder Andersen er nævnt i Dalum Sogns ældste Kirkebog og maa antagelig være født omkring Aar 1620.
Han nævnes som fader til Anders Knudsen Pedersen, men Dødsdagen kan ikke findes, da Præsten i 20 Aar ikke har agtet paa Paabudet cm Optegnelser i Kirkebogen.- Anders Knudsen Pedersen, der døde i 1730, var min Moders Oldefar ifaade fra hendes faders og Moders Side. Gaarden overgik til Sønnen Mads Andersen (f.1^18), som blev gift med sit Næstsøskendebarn Karen Pedersdatter. faderen Peder Ander sen har formodentlig ombygget Stuehuset til den flere Hun
drede Aar gamle Slægtsgaard, hvis Bygninger i 1871 blev nedbrudt og opbygget lige Vest for, hvor "Alderdomshjemmet"
nu ligger.
Mine Bedste foraldre blev først Gaardfolk i Trøstrup-Kcrup men ■'’lyttede senere til Odense, hvor de drev Brændevins
brænderi tæt ved den gamle Vesterport, og de døde begge der. De havde 5 Sønner og Døtre. Min Moder Karen Mads
datter blev født i 1807 som den næstældste, cg hun blev
18 gift i 1840 med min Fader Jørgen Rasmussen fra Freltofte
(f”1809), Søn af Gaardjer Rasmus Larsen og Marie Jørgensdatter Vi var 5 Søskende, der alle blev gamle. Min Farmor, der døde da min Fader var lille, var Søster til Landstingsmand Jørgen Pedersens Bedstefader. Min Farfader giftede sig anden Gang med Margrethe Jensdatter, og der var 9 Børn i dette Ægteskab.
Byen.
I Hjallese var der oprindelig 20 Gaarde, som ved Udstykningen var tillagt hver ca.70 Tdr.Land, og tillige var der 14 Huse med Jordtilliggende. Der laa 10 Gaarde ved hver Side af Vej
en, men ved Aar 1780 nedbrændte de 5 Hestehavegaarde, som der efter blev opbygget i Hostehaven, og Tiden angives ved dette lille Vers:
Gud selv vor Vogter vær og Naaden at bevare.
For Ild og Vand bevarer i evig Fryd og Ære
Anno 1780
som endnu findes paa en smukt udskaaren Overligger over Ind gangsdøren i den yderste Gaard i Hestehaven. De 2 Torupgaar- de er efter min Moders Udsagn flyttede ud noget før.
De gamle Gaarde i Hjallese havde Nummer, som endnu i min Barndom var almindelige. Ved Aar 1860 ejedes Gaardene regnet
fra det sydøstlige Hjørne af følgende:
1 Christen Nielsen 2 David Nielsen 3 Søren Nielsen 4 Mads Jørgensen 5 Lars Jensen
6 Jens Madsen-Torup 7 Lars Pedersen-Torup 8 Jens Hansen
9 Salomon Jacobsen 10 Lars Jørgensen og
Peder Jørgensen, Damgaarden, ( 2 halve Gaarde ) (søndre Side).
11 12 13
Niels Rasmussen, Hestehaven Rasmus Hansen, "
Jørgen Jørgensen, "
14 Anders Hansen, Hestehaven 15 Hans Hjæresen, "
16 Anders Pedersen, Stormly
17 Niels Andersen og Peder Jørgensen (to halve Gaarde ved Hestehavevej en) 18 Jørgen Pedersen, nu Mosegaard og
Landbrugsskolen.
19 Hans Chr.Simonsen, Agermosegaard.
20 Hans Rasmussen, Godhedsminde.
( nordre Side )
Fra 1866 til 1871 blev de sidste af de gamle Hjal- lesegaarde ombygget. Mads Jørgensens i 1862 og 1863, Jørgen Pedersens i 1867, Anders Pedersens i 1871 og Salomon Jacob sens i 1871.- Gaardeno laa alle med Laden ud til Vejen og var bygget af Egetræ. Paa langs midt i Huset stod store Egebjæl ker, der naaede til Husets øverste, og der ovenpaa Bjælkor
"Aaten", hvorpaa Spændetræerne "Suler" hang. Det var en so
lid Byggemaade og har derfor kunnet staa igennem de mange Aar. Stuehuset vaf ikke luksuriøst efter Nutidens Begreber.
Der var saa lavt til Loftet, at en velvoksen Mand ikke kunde gaa ret under Bjælkerne. I Øverstestuen var der Lergulv, og
i Dagligstuen, Soveværelset og Køkkenet Gulv af brændte Sten, medens der alle andre Steder var stenpikket Gulv, i Brygger
set fandtes Bageruvnen med Pigekammeret paa den ene Side og Plads til 01, Mælk og Indslagtning paa den anden Side. Under Bjælkerne i Dagligstue og Køkken var der Hylder, hvorpaa Mæl
kefadene var anbragt om Vinteren. Disse "Sifade" var røde og sorte uglasserede Lerfade, som om Sommeren købtes hos omkøren
de Pottemænd fra. Vissenbjerg Sogn. De sorte Fade, samt Gryder og Revlingekoste "Limer" kom fra Jylland.- Indgangsdøre til Forstue "Frammers" og Bryggers var Halvdøre, og de oprinde
lige Vinduer havde blyindfattede Ruder, af hvilke sidste der endnu findes Anvendelse adskillige Steder i Huset., Ligeledes er nok endnu bevaret en Del af det gamle Arvesølv Skeer,
Bægere cg Lugtedaaser.- Af gamle Redskaber brugtes endnu til dels Trægrebe og Træskovle, medens de gamle Træplove dog ikke
20
"brugtes mere. De gamle Arbejdsvogne "Lund s tikkevogne" gik paa det sidste, og de 3-4- stolede Stadsvogne "blev af jydske Opkøbere i lange Tog ført til Jylland, hvor de endnu kundo bruges i Hedeegne.
Salomon Jacobsens gamle Beboelseshus var bedre bygget end de andre Gaarde, og der var højere til Loftet. Den gamle Læ
rer R.Petersen mente, at Ridefogeden havde haft sin Bolig der. Hvor nu den gamle Skole ligger, har den gamle Sognekir ke ligget. Her blev Kong Christian den 3. hyldet af den fyn ske Adel i Juli 1534. Ved kongeligt Gavebrev blev den i 1576 skænket til Jørgen Marsvin, som brugte Materialerne til Op
førelsen af Hollufgaard. Rester af den gamle Kirke findes endnu i Huse og Haver i Byen. Lige Syd for Stevnet laa den gamle "Kapeliansgaard" og tæt Øst for Skolen et gammelt Hus
"Sergenthuset", i hvilket i svunden Tid Sognets "Stodder konge" boede.
B y 1 a u g e t .
Bylauget, som holdt sig længe i Hjallese og opløste sig lang
somt omkring 1866, men efter den Tid var der dog i nogle Aar noget Sammenhold. Stævne-Stenene paa den gamle Bysmedies Plads blev anbragt i Maj 1868, medens jeg tjente hos Mads Jørgensen. Et Minde fra denne Tid trænger sig frem. Jeg tjen te sammen med Knud Christiansen, som nu er Husmand i Hjallese, og medens vi gik og ryddede den gamle Gaardsplads for Bro sten, kom vi til en stor flad Sten, sem laa foran den gamle Indgangsdør. Knud havde med on Jernstang løftet Stenen op, hvorefter jeg satte Brystet for og væltede Stenen over. Der
ved fandt jeg under Stenen en gammel Kobbermark fra 1814 - Gaardcns Lykkeskilling -, som den gamle Anders Pedersen an
tagelig med Porsæt havde a-nhragt der for at bringe Slægten Lykke. Min Madmoder Karen Andersdatter vilde gerne have
afkøbt mig Skillingen, men jeg beholdt den og har den end nu - dog ikke under min Trappesten!
01dermands-Værdigheden tildeltes for et Aar ad Gangen, og hos Oldermanden samledes Bymændene for at drøfte Byens Vel
færd, og hos ham holdtes Aarets faste Gilder. Som Inventar, der fulgte Oldermændene, nævnes et Træfad, en Træ-Potageske, en Træ - "Stub" til hver Mand, men dette havde dog ikke væ
ret i Brug i flere Aar. Desuden en Bismer, Kobbermaal af forskellig Størrelse samt Byhornet, der brugtes, naar der varsledes til Stævne eller Ildebrand.
G i 1 d e r .
Foruden de traditionelle Oldermands-Gilder var der for de unge "Juleleg" med Dans. Man beværtedes med 01, Snaps og Kage med godt Paalæg, og der var nok af det.
Karlen hos Oldermanden gjorde "Fastelavnsgilde", men for
inden var der "Ringridning", hvor der kæmpedes om de for
nemste Værdigheder - Kongo, Adjutant, Bannerfører og andre eftertragtede Stillinger. ITaar Ringridningen, der overvæ
rodes af Mænd, Drenge og Piger, var tilendebragt, begyndte Pigerne at pynte Karlene med Baand og Sløjfer, og de højeste Rangklasser udstyredes ir.ed Napoleonshatte. Alt imedens blev Mændene budt ind paa 01, Snaps og Bakkeiser, og før den pyntede Trup forlod Gaarden,blev den til Gengæld for god Behandling af Mændene inviteret til i Løbet af Dagen at vi
se sig i Gaardene, hvorfor Adjutanten skyldigst takkede.
Saa gik Turen med Trompeter i Spidsen fra Gaard til Gaard med Sang og Spil. Traktementet var Æbleskivor, Klejner og andet Bagværk, kogt 01 og Dram, som dog blev nydt med Spar somhed, og desuden skænkede Manden fra 3 Mark til 1 Rigs
daler til Gildet, hvortil ogsaa Pigerne blev indbudt, og mod et Leve for Konge, Land og Manden og Konen i Gaarden red
22.
man syngende en Omgang og satte saa Kursen mod den næste Gaard, hvor den samme Ceremoni gentog sig.- Deltagerne i Aftengildet beværtedes med 01 og Snaps og henad Kl.10 med Punsch og Boller, hvorefter Mændene gik hjem, medens Ung dommen fortsatte med Leg og Dans.- Henad 3 Uger efter
Eastelavnsgildet gjorde Pigerne ot Gilde for Karlene, og hver af disse maatte herfor gerne bøde med 3 a 4 Mark.
Folk.
Jeg har tidligere nævnt Navnene paa Byens Gaardmænd men kan af mit lange Tog af Hjallese-Minder ikke lade være med at
fange og fastholdo Typer, som satte sit Præg.
Paa Toften ved Lars Jørgensens Gaard og tæt til Vejen laa det gamle Fattighus "Slottet", og af dets daværende Beboere mindes jeg "Gamle Ane", som en Dag havde været henne hos Søren Nielsens Kone efter Mælk. Samtidig besøgte hun Degne madammen, og da denne bød hende Sødsuppe, mente Ane, at
Suppen godt kunde hældes i Spanden til Mælken, da det alli
gevel skulde i samme Kar, naar hun kom hjem. Metto Lauste-
"Tyskemette" var af tysk Herkomst. Endvidere Søren Jyde og hans Kone samt Marie Sørens, en rar og velestimeret Kone,dor var Moder til Byens herlige gamle Skræder Kristian Sørensen med det alenlange Skæg, som han bar indenfor Vesten og ved Hjælp af hvilket han vandt adskillige Væddemaal.
Byen havde sine Originaler. "Stumme Kristen" var sat i Pleje men opholdt sig mest i Dalum Mølle, hvor han godt kunde gaa
og se efter, om det gik vel til i Gaarden, og til Gengæld nød han det meste af sin Kost der. Hvert Aar til Julen fik Kristen et Sæt nyt graameleret Vadmelstøj, nye Træsko, og,
om den gamle var for ringe, en ny Kasket.- Ved særlige Lej
ligheder, saasom til Gilder i Byen, gav Kristen den med høj Hat. Om Søn- og Helligdage drog Kristen paa Gæsteri i Byen,
soir. han havde inddelt i Distrikter for ikke at komme for ofte. Kristen var kalveknæet og løs i Benene, hvorfor 2-3 Dramme kunde gøre dem nok, og under Belastning af 4-5 næg
tede de at hære Kristen. Vi Drenge var da parat til at føl
ge ham hjem, men det var han ikke glad ved, og det hændte jo, naar han langede ud med Stokken og derved tabte Balancen, at vi maatte ranke ham op igen. Konerne var gode ved Stak
kelen, og det hændte sjældent, at han fik mere, end han kun de klare, men dog altid lige til Stregen.
Der var næppe den Mand eller Kone i Byen, der gik fri for et Kælenavn af den humørfyldte "Kirsten Anderse", saasom
"Lange Slandridank", "Smæksck", "Springfort" o.s.v. Hendes Vid gik i Arv til Sønnen Hans Andersen Tækkemand. Braset at han var noget plump i Munden, var han ellers en godliden
de og velset Mand, og der var livligt i Gaarden, hvor Hans Tækkemand arbejdede paa Taget. Naar han saadan var i sit rette Element, gav han sine Digtninge til bedste i Form af et Vers om. hver Mand i Byen, og de adskillige ret gode Træf fere blev medtaget i god Porstaaelse, naar han foredrog dem med sin ret kønne Sangstemme.- Maren Sejrskov var en sikker Kone, som især i Skoven holdt god Justits, og jeg skulde nok holde rr.ig paa Afstand. Hendes Mand Morten Sejerskov arbej dede mest i Torup, og Hans Andersen citerede, naar han drog en passende Parallel med Kragetræerne paa Tagrygningen
"Nu sidder de topisat ligesom. Morten Sejerskovs røde Hue,"
Hans gik ogsaa med rød Hue, men den faldt ned til Siden.
B_e drift cg Levesæt.
Det var i den Periode, da Helbrak var almindelig, og Lierg- ling og Dræning mange Steder var udført, hvorfor der avledes store Kornafgrøder. Kornet solgtes til gode Priser.- Jeg mindes saaledes, at Hveden kostede 15-16 Rigsdaler, Rug og
24
Byg 11-12 Rigsdaler pr.Td.- saa det gav almindelig Velstand i Gaardene. Kvægbesætningerne var i Forhold til Nutidens ret ubetydelige, og Svineholdet var i Regelen kun til eget Ferbrug, men et Rar Aarssvin, der naaede en Vægt af 30-35 Lispund, en Julegris paa 10-12 Lispund og dertil 4-5 Lam gav jo en god Indslagtning. I Almindelighed holdtes der 10-12 Malkekør, 8-10 Ungkvæg og 6-8 Leve faar. Køerne kæl
vede gerne i Foraarsmaanederne og gik om Sommeren løse paa de indhegnede Græsmarker, hvorfor de i den Tid gav rigelig Mælk, modens Vintermalkningen selvsagt var meget mindre paa
Grund af det lidet mælkedrivende Vinterfoder, hvis bedste Bestanddel var det gode Kløverhø, hvoraf det i gode Græsaar var almindeligt at bjerge indtil $0 Læs. Græsbland ingen bestod af alm.Rajgræs, Timothe og sildigmoden Rødkløver,som man selv avlede, og hvad der ikke brugtes til Udsæd, solg
tes til Købmanden. Kraftfodøret - om det kan kaldes saa- ledes - bestod af de letteste Kærner, som blev taget fra ved Haandkastning, Af denne Kvalitet blev 6 Skp.gruttet,
og tilligemed Avner og Hakkelse var dette Ugens Ration til hele Besætningen. Denne Ret opblandet med en Spand Vand til hver to kaldtes "Blæni". Min Fader var vistnok den første, der prøvede med Roer, idet han saaede Stubroer cg et lille Stykke med de lange røde Runkelroer, som blev skaaret med en Kniv saa smaat, som det var til Menneskeføde.
Landbruget blev jo i mange Henseender ikke drevet som nu, men det var en økonomisk god Tid, hvor der blev noget til
overs, og Skatter og Lønninger ikke var store. Karle og Riger kunde henholdsvis faa omved 24 og 16 Rigsdaler halv- aarlig. Fraset Hestekraften blev næsten alt Arbejdet ud
ført ved Haandkraft og Arbejdsdagen var betydelig længere, men til Gengæld gik Arbejdet nok saa fornøjeligt. Høsten
var fornøjelig og Maden i den Tid hver Dag som til Gilde.
.Naar der var indavlet,begyndte vi at tærkke med Plej le, og det var et Arbejde, som Vinteren igennem nok kunde trække til i Armene paa on 16 Aars Dreng, men det gav Appetit og Kræfter. I 6 Vintre svang jeg daglig Plejlen. Naar Kornet
var optærsket, blev Gjærdsel og Brænde kørt hjem fra Skov
en. Alle Jorddiger blev klappede sammen og Huller udbedret, de gamle Risgjærder blev rettede og stivede af eller delvis fornyede, og naar Byens Mænd første Maj synede Gjærder,maat- te disse være i Orden og forsvarlige for Løsgang.
Sidst i 1850-erne blev Landevejen anlagt gennem Byen, og dette medførte, at Haverne til Vejen almindeligvis omgjær- dedes med klippede Ligusterhække, men ogsaa den utvivlsom me Bordel, at Kvinderne selv i Aarets værste Regnperiode kunde være sikker paa at faa Træskoene med sig, naar de vovede sig frem ad Vejen - de havde ganske vist Stien, der gik nord om Byen fra Sprøjtehuset til Zachariasgyden at ty til, men den var rigtignok bedst for de gamle Koner, naar de ubemærket skulde aflægge hverandre en kort Visit ind af Bagdøren.
Barnd oms er indringer .
Mine første Erindringer-stammer fra 4 Aars Alderen og sær
lig fra Gilder, som jeg har været med til. Mine Forældre var i Gildeslag med mange Familier i Byen, og mange af dem var af min Moders Slægt. Ved Bryllup og Begravelse kom min Moder altid hjem efter Middagsmaaltidet for at se,hvor
ledes det stod til i Hjemmet. Dette Øjeblik afventede jeg med Utaalmodighed, fordi jeg vidste, at min Moder altid tog sin Andel af Sukkerbrødskage, Lagkage ug Svedsketærten med til mig, ?g hvor glædede det ikke mit Barnehjerte.
I mange Dage kunde jeg gemme og nippe til de lækre Stumper.
26
Bryllupsgilder stod paa i 3 Dage og Begravelses- og Barsel gilder i 2 Dage. Til de sidste Dage inviteredes til Frokost,
og der maatte Børnene komme med. Jo - jo hvor det var en Fest.
I tre Aar havde min Fader tjent Kong Frederik d.6. som Garde - grenader, og fra den Tid henlaa en smuk rød Klædesvest med blanke Knapper. Denne blev af Kristian Sørensen, Byens ene
ste Mester i at danne gamle Klædninger om til nye, omsyet i mindre Udgave til mig. Den stak mig dog vel meget i Øjnene, thi det var jo aldeles enestaaende at* se en Dreng i en rød Vest, Jeg græd og vilde ikke vise mig fnr de andre Børn i
den Farve ihukommende de røde Hoser, som jeg endnu ikke var helt færdig med, og det endte jo da ogsaa med, at Vesten blev
farvet brun. Det passede mig, og jeg kom med til Frokostgildc hos Hjulmand Søren Nielsen, da hans Datter Marie var i Kirke.- Da Hans Andersens Søn Anders blev døbt, var jeg med til Gilde
og mindes vi Børns Leg ved Gavlen af Huset, hvor vi forestil lede at koge Suppe i en Limgryde og bage Kager af Ler, og det gik rigtig godt, men paa et vist Tidspunkt følte jeg Trang paa Naturens Vegne, og uvant med at forrette saadan noget ude, maatte jeg følges hjem for at faa Afhandlingen til at foregaa.
Et andet Uheld havde jeg i min Slægts Stamgaard hos Anders Pedersen, da Peder Andersen (Laage) blev døbt. Paa Gaards- pladsen, hvor vi legede, laa som Skik og Brug var ogsaa Mød dingen, hvis fremtrængende brune Saft i Dagens højtidelige Anledning var dækket af et godt Lag Halm. Gaardens fjedrede Dyrebestand holdt til paa Møddingen, og opildnet af vor Tum
len om denne følte Gasen Trang til at tage Del i Legen. Den tog fat i mine hvide og blaastribedc'Bomuldsbenklæder og for- aarsagede en for mit Vedkommende kedelig Afslutning paa Gildet thi jeg faldt paa den gyngende Grund, hvorved den brune Saft gik i intim. Forbindelse med mine pæne Bukser. Graad kunde
ikke afvende den øjeblikelige Hjemsendelse.- Et Gilde hos Mads Jørgensen forløb uden Uheld, jeg var endog saa heldig
den Dag at lære at skære Skarntydefløj ter.
Ved Tiden da jeg var 6-J- Aar, skulde jeg til at begynde min Skolegang. Hjallese Skole laa overfor mit Hjem paa den anden Side af Vejen, men Fader, der ikke havde nydt Skoleundervis ning og følte Savnet deraf, vilde gerne have mig i en god Skole. Paa den Tid byggede han for Justitsraad Berg, Hunde- rupgaard, og det blev saa bestemt, at jeg skulde i Skole hos Lærer A.J.Holm i Hunderup. Jeg gik saa der til mit 14.
Aar og blev konfirmeret i Set.Knuds Kirke i Odense af Pastor L.Helweg i October 1865. Min Moder havde nydt god Skoleun
dervisning, og hun lærte mig at læse. Den Dag, jeg kom i Skole, læste jeg Stykket om "den lillo Pige", og jeg fik Ros for det af Lærer Holm. Han var en dygtig Lærer, og selv en dygtig Fortæller af Religion og Histor.ie satte han større Pris paa Genfortælling end Udenadlæsning. For Fader maatte jeg genfortælle,hvad jeg havde hørt i Skolen hver Dag,og da jeg saaledes havde gentaget det hjemme,var jeg blandt de bed
ste til Genfortælling i Skolen næste Dag.-Det gik godt i 4 Aar, men saa tabte jeg noget af Lysten til Skolen,og sjæl den læste jeg hjemme. Hvad jeg skulde kunne udenad, lærte jeg paa Vejen til Skolen, thi jeg var altid paa Vej i god Tid. Derimod var jeg god til at føre an i Leg,og dette fulg te ir.ig, til jeg kom ud at tjene. Den 10.Maj 1865 blev jeg udskrevet af Skolen med Hovedkarakter mg. og for Opførsel mg.
Mine Forældre var alle Dage flittige Kirkegængere, og jeg blev derfor fra Barnsben vænnet til at gaa i Kirke. De_c var dem en Glæde, naar de kunde høre min Stemme oppe fra Orgelet, og det var nok ogsaa en Lettelse for den blinde Organist, at han havde et syngende Drengekor om sig. ITaar vi gik til Fir«?
28
tog Moder sin store Salmebog og Lommetørklædet i Haanden, og paa Højtidsdage kom Sølvlugtedaasen ogsaa med. Pastor P.A.Holm i Dalum holdt ogsai Bibellæsning i Skolen og om Sommeren efter Gudstjenesten ogsaa Foredrag forskellige Steder. Saaledes husker jeg et Møde i Christen Nielsens Ha
ve hvor Holm, der var fra Færøerne, gav en Skildring af Kir
kelivet deroppe samt af Befolkningens farefulde Erhverv.
U n g d om.
Efter Konfirmationen tjente jeg de første l-g- Aar som Dreng hos P.Chr,Hansen i Aasum, og derefter kom jeg til Hjalleso, hvor jeg havde 3 Tjenester indtil 1.November 1876. I de sid
ste 3 Aar var jeg tillige 2 Dage om Ugen hos min Svoger Ole Andersen i Lindved og Hjallese. Flittig Læsning i Have
bøger bragte mig niere Forstaaelse af Gartneri, og jeg be stemte mig saa til at lære noget mere deraf.
Omkring 1861 byggede Kold, sin Skole pa'a Hjallese Mark, og dermed begyndte det aandelige Oplysningsarbejde blandt Ung
dommen. Min Fader arbejdede meget for Kold og kom under Paavirkning af hans ejendommelige Maade til at vinde ind til ens Personlighed, og det blev min Faders Ønske, at jeg maat- te komme paa Koids Højskole, naar jeg blev voksen. Som Barn var jeg om Aftenen paa Skolen og hørte Foredrag og Op
læsning, og navnlig mindes jeg derfra " æ Bindstow ".Pastor Knudsen og Lærer Poulsen Dahl var dengang Lærere paa Skolen.
Kold døde i April 1870, og baade før og flere Aar efter var jeg ikke saa formuende, at jeg kunde komme paa Høj skole,men nøjedes med at gaa i Aftenskole hos mit Næstsøskendebarn Jørgen Pedersen, daværende Lærer paa Skolen og seners Redak
tør af "Fyens Tidende" og Landstingsmand.
Efter Grundlovsændr ingen i 1866 begyndte det politiske Liv at røre sig hos enkelte af Mændene. men det var først da
Venstrebladet "lyens Tidende" vandt nogen Udbredelse og ved at belyse Spørgsmaalene fra et andet Synspunkt skabte mere Forstaaelse blandt andre navnlig hos Smeden Lars Larsen, der var min Faders Nabo og jo nok paa Forhaand var anvist don rette Vej, og desuden Christen Nielsen, Salomon Jacobsen og Jens Hansen.- I to Aar var jeg ivrig Deltager i Klaus Bernt- sens Skytteforening i Højby, og jeg har endnu i Behold en Præmie fra Skydningen i Højby den 16.September 1873. Samme Efteraar var jeg paa Session, men maatte nøjes med at blive udskrevet til Militærarbejder, da jeg havde mistet Enden af min højre Tommelfinger. Trækningen af det høje Nummer 1724
fritog mig dog for Indkaldelse.
Da jeg i Efteraaret 1876 havde bestemt mig til helt at §aa over til Gartneriet, fik jeg mange Opfordringer om Pladser i Hjalleso til forhøjet Løn, men jog afslog dem alle og var
fast besluttet paa ved Havebruget at, skabe mig en Fremtids stilling, idet jeg satte mig som Maal at naa frem til at
arbejde paa egen Jord. Gud gav sin Velsignelse dertil, og den har fulgt mig indtil denne Dag.
Den 1.November 1876 drog jeg saa ud for at dygtiggøre mig til min Livsgerning og kom til Gartner P.Hansen, Ørbæklunde, Her var en be+ydelig Have, men da jeg havde været her i nog
le Maaneder, indsaa jeg, at her kunde jeg ikke lære mere, end jeg allerede havde tilegnet mig. Gartner Hansen var util
freds med, at jeg saa hurtigt vilde forlade ham, men det var et godt Bytte, da jeg den l.Maj 1877 kom til Gartner C.Niel
sen paa Ravnholt. Her blev alt drevet til Fuldkommenhed, og der var god Lejlighed til at sætte sig ind i hver enkelt Kul
tur. Vi 6 unge, glade Elever - Thomas Petersen fra Ravnholt Skov, Niels Kristian Nielsen fra Ryslinge, Hans Poulsen fra Hunderup, Valdemar Hansen og Lars Henriksen fra Østersker- ninge og jeg havde en herlig Sommer sammen. Lars var en
30
prægtig lille Fyr, hans Kælenavn var "lille Lars Snaren- svend", forstod at gøre sig gældende opadtil, og han stod godt anskrevet hos Kammerherreinden.- Den følgende Vinter tog jeg sammen med Niels Kristian Nielsen paa Anton Niel
sens Højskole, og da jeg hele Tiden havde søgt at dygtig gøre mig i Faget og tillige besøgt Aftenskole, havde jeg nu samlet mig saa megen Indsigt, at jeg kunde tage en selv
stændig Plads, og en saadan bød sig den 1.Marts 1878 hos Herr Godsejer G.Sass paa Leerbæk ved Vejle. I den nu forløb
ne Tid, og særlig medens jeg tjente i Hjallese, besøgte jeg flittigt rr.it Hjem, men min Moder sagde dog, naar mine Besøg undertiden svigtede: Hvor har du været henne, jeg har ikke set dig længe. Hun var derfor synlig bedrøvet, da jeg skul de til Leerbæk, men baade Mor og Far var dog alligevel glade
for don Stilling, jeg nu gik ind til. Far besøgte mig 2
Gange paa Leerbæk og gltedede sig over at se mit Virke, og at jeg havde det godt. Mor korr, derimod aldrig til Leerbæk.
Da jeg var hjemme i Julen,sagde hun til mig ; Nu har jeg det sidste af din Hør paa min Rok, og naar jeg ikke har mere at spinde for dig, tror jeg ikke, at jeg lever ret længe.
Hendes Anelse slog til, thi hun døde faa Dage efter - den 8.Januar 1879.
L _ e e_r bæk.
Leerbæk skulde have en stor Have, og en Tegning hertil havde Anlægsgartner Flint, Frederiksberg Have udført. Jeg tog mig da først for at ' en Ccpi og udskrive Kendemaal, og saa begyndte jeg paa Arbejdet. Da jeg havde været paa Leer
bæk i et Par Aar, kom Flint en Dag for at se paa Udførelsen af mit Arbejde, hvilket han gav sin Anerkendelse.
1 Foraaret 1881 korn, jog til at anlægge Have for Peder Rjer- regaard i Hørup, cg jeg blev derefter af og til Gæst der i Huset og blev kendt med adskillige, blandt andre mødtes jeg
med Konens Familie fra Jelling. Jeg saa der første Gang den Kvinde, der blev min første Hustru - Mette Kjerstine Jensen Mols - og Moder til vore Børn. Vi havde et mærkvær
digt Held til at komme samtidig, men jeg tør antage, at Sø steren ikke helt var uden Skyld deri. Jeg kom i Hjemmet i Jelling, og efter Forlovelsen i Foraaret 1882, blev Hjemmet ogsaa mit. Jeg længtes dertil, det blev mit kæreste Opholds
sted om Søndagene, og der forløb ikke mange af dem, uden at jeg var der. Svigermor blev min anden Mor.- Da jeg ikke eje de andet, end hvad jeg sparede sammen af min Løn, blev det en lang Forlovelsestid, før vi kunde tænke paa at faa en lil le Ejendom. Efter 6 Aars Tjeneste paa Lcerbæk, havde jeg samlet mig 2000 Kr., og da Svigermor nu lagde andre 2000 Kr.
til, købte jeg i August 1882 i Grejsdalen 12 Skp.Land, for hvilke Købesummen var 6000 Kr.- Paa Jordstykket lod jeg i
1883 opføre er, Hus ( 16 x 11 Al. ) til Stald. Lc, Vognport og et Værelse, hvor jeg ene kunde bo.
Selvstændig.
Fra Leerbæk rejste jeg den 10.Marts 1884 og grundlagde der med min egen Forretning, som gennem Aarene blev landskendt.
Den første Sommer holdt jeg selv Hus i det lille Hjem og byg gede et Beboelseshus 16 x 14 Alen. Den 2.October 1884 holdt vi Bryllup i Jelling og blev viet af Biskop S.Sørensen - dengang Præst i Jelling, Far var med til vort Bryllup.
Glæden over at flytte ind i vort Hjem var stor, men desværre blev Samlivet med min kære Stine ikke langvarigt, idet hun allerede i Foraaret 1890 blev stærkt angrebet af Lungetuber- kuloso og døde den 19.Juni i sit 35 • Aar.- En lille Pige og sn Dreng var døde før, og den sidstfødte lille Pige levede
<un et Fjeroingaar efter, Tilbage havde jeg kun vor første fødte Søn Georg Jørgensen, der var født den 29.Juli 1886.
ieg tar stille min Sorg, og Arbejdet for at bevare Hjemmet
■2
holdt mig oppe.
Min Husholderske blev gift efter et Aars Forløb, og den ledige Plads søgtes saa af en ældre Pige, som forinden i 4 Aar havde holdt Hus for sin Broder Kristen Pedersen i Ild ved og før haft lange Tjenester, et Sted endog i 12 Aar.
Det blev det rette Valg, for hun og Georg fandt snart hin
anden. En Eftermiddag sidst i August, da Georg var 6 Aar, var jeg kommen hjem fra Vejle, og vi sad nu alle tre ved Bordet i glad Stemning. Georg kom da med det forløsende Ord,
og uet lød saaledes :"Vil Du være min Mor?" Jeg følte ikke Trang til at gaa over Bækken at hente Vand og tog det som et godt Varsel. Dermed var Pagten sluttet til Gavn og Glæde for alle Parter. Vielsen forrettedes af Provst Becker i Grejs Kirke den l.October 1892. Min Kone Mette Marie Pedersen var da 42 Aar og jeg 41. Hun havde en Formue paa 3500 Kr. dels Arv men det meste sammensparet, og denne Kapital gav ogsaa.
Forretningen Støtte.
Fra første Begyndelse i Grejsdalen havde jeg handlet med Frø, og som Tiden gik, blev der Trang for Udvidelse af Lokalerne, hvilket gentog sig flere Gange, og samtidig slog jeg mere
ind paa Planteskoledimft. Begge Dele bragte mig økonomisk Fremgang. Min daværende Svigermoder Ane Kjerstine Frandsdat ter tilbragte sine 8 sidste Leveaar i vort Hjem, hvor hun døde i en Alder af 87^- Aar den 27. Januar 1903. Vi arvede da 1300 Kr.,og en lignende Sum havde vi faaet efter hendes Broder Gaardejor Kristen Frandsen i Ulkjær og hans Hustru Ane Kjerstine Larsdatter, der døde uden Børn i 1892.
De skiftede et Legat paa 3000 Kr., hvis Renter uddeles til trængende af deres Slægt.
I 1888 købte jeg 6 Tdr,Land ind til min Ejendom for en Pris sf 7000 Kr, Ved Expropriation i 18QA maatte jeg til Vej
le-Give Banen afgive Td. Land. hvorfor jeg fik
5000 Kr.- En anden Expropriation i 1913 gav 1100 Kr., og samtidig solgte jeg en Byggegrund paa ca.2000 Kvadrat Al.
for 1000 Kr.- I I9O9 købte jeg Munkeengen tæt ved Vejle By, hvor jeg byggede "Aalykke". Hele Arealet her var ca. Td.
Land og kostede ca.38000 Kr,- Givebanen exproprierede ogsaa her ca.38OO Kv.Alen, som gav 4-400 Kr., og i 1921 solgte jeg
yderligere ca.11000 Kv.Alen for 16000 Kr.-
I Eoraaret 1910 overdrog jeg Forretningen til min Søn og den 13.Juli s.A. flyttede min Kone og jeg ind i "Aalykke".
Ved Købet af Jorden her ved Vejle laa den Tanke bag engang at flytte Frøhandelen herom, og allerede i 1912 opførtes der Lager og Ekspeditionsbygning med Bolig til min Søn her
■ved Siden af "Aalykke", Fire Aar efter fandt der en betyde lig Udvidelse Sted, og senere byggedes store moderne Driv
huse. I 1918 købte min Søn Gaarden ''Krogsminde" i Hover Sogn med et Jordt illiggende af 28 Td.Ld.Åger og ca.12 Tdr.Land Skov for 54000 Kr.
Mit gamle Hjem med Planteskolen blev, da min Søn flyttede derfra, bortforpagtet til vor dygtige Medhjælper Lars Peter Jensen, der tillige forpagtede 15 Tdr.Land af Leerbæk Øster mark og netop det Stykko., hvor Kong Frederik den 7- i Efter- aaret 1848 holdt sin bekendte store Revy, og hvor Sangen
"Velmødt igen Kung Frederik ved Hæren" blev sunget første Gang. Her fik vor gamle Smed Lars Larsen, Hjallese, sii Dannebrogstegn paaheftet af Kongen selv, og dette var ham
altid en stolt Erindring.
34
Tillidshverv.
Jeg tør vel nævne nogle af de Tillidshverv, der har været mig betroet:
Bestyrer af Kristen Frandsen ai' Ulkjær’s Legat i 19 Aar.
Formand for Hjælpekassen i Grejs i en Valgperiode.
” " Bestyrelsen af Stellesjorden i Grejs.
I Bestyrelsen for Grejs Forsamlingshus i 18 Aar.
Medlem af Menighedsraadet i Grejs i 2 Valgperioder, Formand og Kasserer for Grejs Sogns Sygekasse i 12 Aar.
Formand for Kolding, Fredericia og Vejle Gartnerkreds.
Repræsentant i Alm.dansk Gartnerforening i 18 Aar, Repræsentant og i Bestyrelsen for det jydske Have
selskab i 16 Aar.
I Planteavlsudvalget for Vejle Amts Landboforening i 13 Åar.
I Bestyrelsen for Vejle Højskolehjem i 11 Aar.
For Bet kongelige danske Haveselskab besigtiget og præmieret Husmandshaver i Vejle Amt i 16 Aar.
Leder af Bedømmelseskomiteen for Kolonihaver ved Vejle.
Kasserer og siden Formand for Vejle Valgmenighed i 6 Aar.
Formand og Sekretær for Undersøgelse af Frugtsorter i Vejle Opland.
Jeg er nu 76 Aar gammel og kan med Sandhed takke for at have levet et sundt Liv i et sund't Legeme, og kun et Par Gange har Forkølelse holdt mig nede i nogle Dage.
For mine Efterkommere i Slægten har jeg nedskrevet disse Erindringer fra svundne gamle Dage og belyst min egen Livsbane, og jog har gjort det for dem,som har Kærlighed til deres Folk og Slægt. Det er mit Ønske, at mange Led i min Slægt maa faa Lykke til at bevare Hjemmet og Havnet her i den herlige Gre.jsdal, Dertil give Gud Herren sin Naade.
Kærlighed fra Gud er det store Bud,
er det eneste jeg ved.
Bliv i Kærlighed- og du har Guds Fred,
thi Gud selv er Kærlighed.
Saa langt Beholdning rækker kan Medlemmer af Slægton faa ienne Bog tilsendt ved Henvendelse til Gartner M.Jørgensen, Grcjsdalen pr. Vejle.
