• Ingen resultater fundet

Kliniske retningslinjer, patientforløb og daglig klinisk praksis

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Kliniske retningslinjer, patientforløb og daglig klinisk praksis"

Copied!
21
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Kliniske retningslinjer,

patientforløb og daglig klinisk praksis

Preben Ulrich Pedersen, lektor Ph.D.

Center for kliniske Retningslinjer

(2)

Indhold

• Formål med kliniske retningslinjer

• Hvordan kan man arbejde med dette?

• Hvordan kommer man i gang?

• Hvilke krav om evidens skilles til patientforløb og kliniske retningslinier?

• Hvordan bygger man en klinisk retningslinie op?

• Hvordan dokumenterer man ved korte

patientkontakter?

(3)

Ejerskab og finansiering

• Center for Kliniske Retningslinjer ejes af Dansk Sygeplejeselskab (dasys)

• Driften betales af

– Sygehusene – dasys

– Andre indtægter

(4)

Placering

• Center for Kliniske Retningslinjer er placeret ved:

Institut for Folkesundhed, Afdeling for

Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet

WWW.kliniskeretningslinjer.dk

(5)

Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer

• Råd der fungerer som bestyrelse

• Videnskabelig Råd – der varetager

metodiske problemstillinger

(6)

Formål med Center for Kliniske Retningslinjer

At kvalitetsvurdere (fagligt & metodisk) kliniske retningslinier inden for sygepleje

At oprette og vedligeholde en base af godkendte sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

• At indgå i et nationalt og internationalt samarbejde om udvikling af kliniske retningslinjer

• At formidle viden om eksisterende kliniske retningslinjer

• At udpege områder for en fremtidig forskningsindsats

• At iværksætte og indgå i forskningsaktiviteter på nationalt og internationalt niveau

At iværksætte og indgå i undervisningsaktiviteter med henblik på at

styrke kvaliteten og udviklingen af kliniske retningslinjer

(7)

Hvorfor CKR….

• Retningslinjer af varierende kvalitet

• Retningslinjer med begrænset evidens

• Retningslinjer, der i for ringe grad publiceres

• Retningslinjer med forskellige

handlingsanvisninger ift. til samme problemfelt

• Uhensigtsmæssig anvendelse af

ressourcer

(8)

Betydning for patienterne…

• 30-40% modtager behandling der ikke er funderet i nyeste forskningsresultater

• 20-25% modtager behandling der er unødvendig eller direkte skadelig

(Grimshaw et al, 2004)

(9)

Ændre retningslinier praksis??

• En gennemgang af 225 studier med henblik på at identificere hensigtsmæssige

implementeringsstrategier viser at:

Kvalitetsforbedring på op til 34% er mulige

(Grimshaw et al, 2004)

(10)

Hvorfor landsdækkende kliniske retningslinjer……?

• Samle kræfterne, således sygepleje-

praksis i højere grad baseres på evidens, dette øger kvaliteten af den sygepleje

patienterne modtager.

• Øge viden og kompetencer

• Sparer tid og penge

(11)

Hvad er evidensbaseret sygepleje?

• Handler om at fremskaffe og velovervejet

anvende den nyeste og bedste videnskabeligt

dokumenterede viden inden for et problemfelt for at sikre at patienten tilbydes den sygepleje, der gavner ham bedst.

Kilde: Pedersen PU. Tidsskrift for Sygeplejeforskning 2000;1:16-26.

(12)

Forskningsbas- eret viden

Klinisk ekspertise

Valide

vurderinger

Klinisk beslutning Patientens præferencer

Elementer i kliniske beslutninger

(13)

Hvad er en klinisk retningslinje?

En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer

Et patientforløb defineres som summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i relation til den sundhedsfaglige ydelse.

Forløbet strækker sig fra patientens første kontakt med sundheds-

væsenet - ofte hos den praktiserende læge - og til patienten ikke

mere har behov for denne kontakt i relation til helbredsproblemet.

(14)

Centrale begreber i definitionen

• ”Systematisk udarbejdede udsagn”…dvs anbefalinger for praksis….

• ”I specifikke kliniske situationer”…

• ”Træffe beslutninger”…indgår i den konkrete

kliniske beslutningstagning

(15)

• Anbefalinger for praksis…..forudsætter

– Litteratursøgning

– Læse, vurdere, fortolke forskningslitteratur indenfor den kvantitative forskningstradition – Formulere sig indenfor den kvantitative

forskningstradition

”Systematisk udarbejdede udsagn”…

(16)

Barrierer hos for anvendelse af forskning

• Forskningsresultater er ikke let tilgængelig

• Statistiske analyser er ikke forståelige

• Skrevet på engelsk

• Sygeplejersker føler sig ikke i stand til at evaluere kvaliteten

• Ikke rapporteret klart og læsevenligt

(17)

Patientforløbs niveau:

Patienterne skal være aktive i forhold til deres ernæringspleje under indlæggelsen

(B).

Lægernes del Sygeplejerskers del Diætisters del Niveau for klinisk retningslinje

Lokale instrukser monofaglige/tværfaglige

(18)

Bedømmelsesprocessen

Klinisk retnings- linie

Center for Kliniske

retningslinier

Nej Ja

Ny revision Peer

review

Godkendelse

Offentliggørelse på hjemmeside

Er der udarbejdet en retningslinie el.

er der noget i gang allerede?

Klinisk retnings- linie

Center for Kliniske

retningslinier

Nej Ja

Ny revision Peer

review

Godkendelse

Offentliggørelse på hjemmeside

Er der udarbejdet en retningslinie el.

er der noget i gang allerede?

(19)

Før man går i gang med at udvikle…

Formelle krav til en klinisk retningslinje:

1. Den skal være relevant for patienten

2. Den skal være relevant for en fagprofessionel og falde inden for dennes kompetenceområde

3. Emnet skal være egnet for udarbejdelse af en klinisk retningslinje.

Er der tale om en værdi?

Er emnet for overordnet beskrevet?

Eksisterer der litteratur, der kan danne baggrund for

en klinisk retningslinje?

(20)

Vi er i gang!!!!!!!

Så send ind……….

www.kliniskeretningslinjer.dk

(21)

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Sygehusenes varierede praksiser udtrykker i noget omfang forskellige koblinger til disse konkurrerende strukturer, da der blandt de rollemodeller, som lægerne ved de fire

Klinisk retningslinje for modificeret kost og væske til voksne (≥18 år) personer med øvre dysfagi, Center for Kliniske

Hvilken evidens er der for at fysisk træning i forhold til ingen fysisk træning har en lindrende effekt på cancer relateret fatigue blandt kræftpatienter ≥ 18 år i tidlig og

Hvilken evidens er der for at anvendelsen af midazolam til palliativ sedering i forhold til andre farmakologiske præparater giver bedre symptomlindring og færre utilsigtede

dag til et maksimum på 6 kapsler dagligt (ækvivalent til 30 mg dagligt). Der var 6 patienter fra Methylphenidat gruppen, der udgik af studiet som følge af

The population (patients, public, etc.) to whom the guideline is meant to apply is specifically described.. SCOPE

[r]

akupressur armbånd placeret på P6 bilateralt 30 min. Armbåndene blev fjernet 6 timer postoperativt. ondansetron grupperne versus kontrolgruppen. Forekomst af kvalme og opkastning