FRA RIBE AMT
BIND 19
UDGIVET AF
HISTORISK SAMFUND FOR RIBE AMT
1975
24
Mag.art.KirstenAgerbxk,Ribe.
Pens.overlærerVald.Andersen, Vejen.
AntikvarMogensBencard,Ribe.
Seminarielektor VernerBruhn,Esbjerg.
StiftamtmandM.Edelberg, Ribe (formand).
Museumsinspektør S.Manøe Hansen,Ølgod (kasserer).
IngeniørG.IbsenSørensen,Esbjerg.
Redaktion:
Vald. Andersen(formand).
VernerBruhn.
SvendMogensen.
Redaktionensadresse:
Liljevej8,6600 Vejen.
Kassererensadresse:
6870Ølgod,giro 6 04 31 94.
Anmeldelser
Direktør Claus Sørensen har fortsat sin, med god grund, succesrige udgivelse afsine memoirermed et3.bind: BJÆRGNINGSLIV. Lige¬
somdetidligereerdet tilrettelagt ved museumsinspektørA. Hjort Ras¬
mussen og på forlag hos Engers Hansens Boghandel, Esbjerg. Som
nævntidetforrige bind (ogÅrbog1974,s.517) måtteClausSørensen holdeop somaktiv fiskerpågrundafenmavesygdom.I 1917startede
han sammen med en broder et spændende bjærgningsarbejde, hvor
han skulle komme til at fejre store triumfer. Det var tillokkende at
bjærge værdier,mangeansåfor tabt. Ideførste6 årlykkedes detat
bjærge20fartøjer,ogdet uden brug af bjærgningsskib!Sørensenhavde
iAmerika set,det kunne lade siggøreathale skibe ud direkte frastran¬
den med wireogtalje forankret ved revlerne. Ellers havde haningen uddannelsesombjærgningsmand,menhavde deerfaringersometliv vedogpåhavet havde givetham. Arbejdet blevmangen gang enleg
med livet. Hans første bedrift var redningen af kutteren »Astoria«,
som var drevet ind på Skallingen. Deto brødre købte kutteren ved
strandauktion denenedagogbjærgede den ind til Esbjerg dennæste efteret arbejde 24 timer i ét stræk. Claus Sørensen kontaktede nu
strandfogderne langs kysten,såde straks kunne give beskedomstran¬
dinger.Enyderst dristigogoverordentlig dygtigt gennemført redning gjaldt den tyske damper »Idemata«. Claus Sørensen, der ene havde
overtagetforretningen, fiknusinførste bjærgningsbåd medpumpe og
senerebjærgningsdamperen»Bjørn«. MendafølteSvitzer sig gåetfor
nær og indledte en ubarmhjertig konkurrence, men Claus Sørensen spillede detstoreselskabdetenepuds efter det andet. Afgørende blev det, da han fornæsen afSvitzermeden 16tons fiskekutter underet
fabelagtigt genialtog dristigt redningsarbejde bjærgedeen5000 tons fuldt lastet engelsk damper »Harold Casper« på det farlige Horns Rev,ogefter yderligere bjærgningeride næstemåneder blevSvitzer villig tilatforhandle.Svitzerkøbte selskabet,ogClausSørensenblev inspektør forSvitzer påVestkysten. Enperiode udførte Claus Søren¬
senoftedødsensfarlige bortsprængninger afvrag,dervar en fare for fiskeriogsejlads.-1sandhedenrigtigmandfolkebog.
Derhar hersketnogenusikkerhedomherremanden til EstrupogSøn¬
derskov, overførster, hofjægermester Hans Bachmanns oprindelse.
Sagnetsiger,hanvar enfattig dreng fra Skodborg, der fik sitnavnaf,
athangik omkringogsolgte tobak.Derhar hersket tvivlomdets rig¬
tighed. Nu har Valdemar Andersen i SØNDERJYSK MÅNEDS¬
SKRIFT1974, nr.12,imidlertidgodtgjort,athans søskendevarbøn¬
derfolkiSkodborg, ogathan 1710sommoden mand købte40pund tobak, ogda det dogvistvarlovlig megetfor ham at ryge,selvi en
juletid, må han have drevet handel med det,ogdermedersagnetsrig¬
tighedinogengrad bekræftet.
24»
Cand.jur. CarstenTeilman Hald hariPERSONALHISTORISKTIDS¬
SKRIFT 1974skrevetomendnu flereejereafEstrup,nemligLautrup- slcegten tilEstrup. Hanhørerselv til denne slægt, idet hansoldemoder
varfødtLautrup. Denomhyggeligtudarbejdede slægtstavle får yder¬
ligere værdi ved atbringe uddragaf gamle familiepapirerog en gen¬
givelse af hidtil ukendteportrætteraf etatsråd H. C. Lautrupogfrue.
Grethe Tiesenhari GEOGRAFISK TIDSSKRIFT1974,nr.73,skrevet
enienkelthedergående afhandlingom»Ændringer i markudnyttelsen
vedBlåvand«, hvilketnærmestvil sigeOksbysogn,Danmarks vestlig¬
ste. 1805-70 udvidedes agerlandet lidt, men derefternæsten ikke,fra
1928mindskedesdet, delstoghavetstoredele,ogandredele blev for udtørrede, da havet havde fjernet kystklitterne med deres vandreser¬
voir. Dablev sognetefterhåndenetstedfor badegæster.Detstartedei 1880-ernemedindlogeringikroen,ogkort efter1900begyndtesom¬
merhusbyggeriet, så 1971 mønstredes 833 sommerboliger. Gode pla¬
ner,kortogbilleder letter tilegnelsen.
ÅBENRÅBYSHISTORIE,bd. 3, 1864-1945 under redaktion afJohan Hvidtfeldtog P. Kr. Iversen slutter sig med sitsmukke udstyr og et væld af gode billeder nær til de tidligere udkomne bind. Bogen er skrevet af tre med Sønderjylland dybt fortrolige historikere, nemlig
arkivar H. H.Worsøe, der behandler tiden under fremmedherredøm- met,dr. G. Japsen,somtagersigaf perioden fra genforeningen til sid¬
ste verdenskrig, ogrigsarkivar, dr. Johan Hvidtfeldt, der skriver om besættelsestiden. - Heleperioden er fuld af spænding og store om¬
væltninger.Detgælder hele Sønderjylland,menikke mindstÅbenrå.
Ligeefter 1864 stod danskeog tyske, naturligt nok, skarptoverfor hinanden,ogsnart sattefortyskningspolitikken ind. Detvarher, den berygtede amtsdommer Lindemann stemplede brugen afnavnetSøn¬
derjyllandsom»grober Unfug«.Dettyskevåben, udvisningerne,ramte Åbenråføleligt,273personerblev udvist.Menogsåde danske bastio¬
ner udbyggedes: her dannedes Foreningentil det danske Sprogs Be¬
varelse, her havde Junggreen og advokat Bekker hjemme, ligeledes Sprogforeningenogdanskeaviser,hvis ledereiKøllers tid gentagende
lærte tyske fængsler at kende. 1879 startede »Hejmdal«, som H. P.
Hanssen overtog 1893, ved samme tid bosatte han sig i byen, og Åbenrå blev hovedsædet for det danske organisationsarbejde. 1900 indrettedes Folkehjem,somarkitekt Magdahl Nielsen,født her iam¬
teti Lydumsogn,gavdet så velkendte udseende.Efter genforeningen blevÅbenråogsåhovedsædetfor det tyske organisationsarbejde. Der
var andre problemer end de nationale. 3. juni, få dage før genfor¬
eningsfestlighederne, udbrød dergeneralstrejke,etresultataf nødog
spænding i arbejderklassen; selvomden ikke havde politisk sigte,føl¬
tes den som antidansk. Gennem kriserog konkurrence nordfra kla¬
redeÅbenråsiggodt, 1930togbyggerietfart efterenbolignød, 3ma-
skinfabrikkerudgjordei 1920halvdelen af byens industri,menhandel
ogindustri voksede stærkt, kendt blevorgelfabrikken, Sønderjyllands Højspændingsværk og Andelssvineslagteriet, havnen udvidedes, og flåden voksedeatter.-Ogsåde politiskeogkulturelleforhold belyser bogen såvel som byens ledende mænd, skole-, kirke- og biblioteks¬
væsen osv.-Efter Hitlersvalgsejri 1933erobredenazismendetstore flertal af Nordslesvigs tysksindede befolkning, men flere af de fra gammel tidførende borgerlige holdtsig udenfor,ogde fleste tysksin¬
dedearbejdere vendte detryggen.Både de gamleborgerligepartierog socialdemokratietvarklaremodstandere,ogdenlokale tyske aktivitet blev holdt i aveaf de højere danskeog tyske myndigheder. Så kom modstandsbevægelsen ogsabotagen,Gestaposmodaktionerogopriv- ningafgrupper,beslaglæggelser, flygtningeogendelig kapitulationen, engelsketroppersankomst under umådelig jubel,ogdetysketroppers afmarch den modsatte vej. En sober, kyndig og velskrevet bog, in¬
teressantogspændende, hvorviældregangpågangvil nikke genken¬
dende til analoge tilstande.
H. K. Kristensen.
H. K. Kristensen: HOLMSLANDS OG KLITTENS HISTORIE I.Med
etbidrag afJ. Aarup Jensen.Udgivet af Holmslands kommune. 1974.
Dette særprægede stykke Vestjylland har tidligereværet behandlet
i lokalhistorisk litteratur, men ikke udtømmende. Nu har derfor Holmslands kommune besluttet, at opgaven skulle tages op til en
grundigere behandling. Dette initiativ skyldtes også, at man i kom¬
munen lå inde med et stort materiale, samlet af genealogen Tb. S.
Lodberg ogefter hans død skænket til Holmsland, hvorfra Lodbergs slægt stammede. Samlingenvaranlagtmed slægtshistorisksigte,men
Lodbergs indsamling havde,somdetførerset,bredt sigtil andre be¬
folkningsgrupperog sognehistoriskeemner. Han fik også skrevet en
række mindre arbejder og artikler, men det større sognehistoriske værk, Holmslands historie, nåede han ikkeatfå skrevet. Kommunen måtte finde en anden lokalhistorisk forfatter, der kunne påtage sig
opgaven.DetblevH. K. Kristensen.
Nåren historiker fåroverdraget ensådan opgave ogfår anvistet materiale, som en anden har indsamlet, kunneman tro, at opgaven hermedvarretligetil.Detteerkun delvisrigtigt. Etmateriale, indsam¬
letafenanden,vilværeprægetaf indsamlerensintentioner, derikke altidogsåvilværeforfatterens.
Bogen indledes med museumsinspektør ]. Aarup Jensens Oldtids¬
fund fraHolmslandog Klitten. Sognene har ikkemangeoldtidshøje,
somidagerpåviselige.Fund fra vel alle oldtidens perioderbekræfter dog,ategnenikke har stået tilbage for detøvrigeland.Sammenspillet mellem den geologiske udvikling, herunder klitdannelsen, og fund¬
historien omtales.
H.K. Kristensenindleder medSøgaard,derfårenfyldig beskrivelse
overetskema, der kendesframangesmåherregårde.Enudviklingfra
en oprindelig bondegård til herregård for siden igen at ende som
bondegård. Søgaard har haft adelige ejere, men dog flest borgerlige.
Ejerrækken fårenfyldig omtale,ogherigennem oprulles selve gårdens historie, der bestemtes af de vekslende besidderesdygtighed ogdrift.
Kapitletomkirkebyggeri, sysselprovsterogkirkeejereer en mereend almindelig lærd indledning til kirkernes historie ogrækker ud over Holmsland.Kirkehistorien harinteressantetræk,ligesom dererfarve¬
rigepræste- ogdegnebiografier. Hertil kommer denomfangsrige sko¬
lehistorie.
Th. S.Lodbergpræsenteressomrimeligtermed portræt og enbib¬
liografi. Måske burde Evald Tang Kristensen, der også har skrevet Holmsland-historie,og somdaogså citeres i bogen, havehaftet par
linjer.Deterbåde af indholdogiydreengedigen bog,etgodt forbil¬
lede for denfortsættelse, der kanventes.
Fåskun iboghandelen.Pris 35kr.
H. K. Kristensen: NØRRE HORNE HERRED.Udgivetaf Egvadegns- historiskeSamling.1975
Ingen anden landsdel har frembragtså mange herredsbeskrivelser
somdetvestlige Jylland, og her falder tanken strakspå rådstuearki-
var, dr. phil. Oluf Nielsen, der med rette betegnedes somsitårhun¬
dredesvestjyske historiker.To herreder, Øster HorneogNørre Hor¬
ne, nåede han ikke atfå beskrevet. Imidlertid har ogsådette århun¬
dredesinVestjyllands historiker, deri 1944udsendtesin Øster Horne herredog nu, efter 30 åropfyldt af andre historiske opgaver,følger
NørreHorneherreds beskrivelse.
Ibogens første del, der omhandleremner ogforhold, gældendefor herredeti almindelighed, omtales naturforhold, erhvervsforholdgen¬
nem skiftende tider, retsforhold osv. Oldtidshistorien belyses ved fund, derdog ikke dækkerperioden 400-1000. Medovertroogtrold¬
dom har herredet ikke stået tilbage. Så sent som i 1800-tallet var
Lønborggårdssmedirysomklog mand. Befolkningens dagliglivfrem¬
drages ved overleverede beretninger, bl.a. fra folkesangeren Morten Eskesen, der varfødt i Uldbæk. Skolerne og deres degne beskrives
sogn for sogn,og Hoven kvindeskole, nu ungdomsskole, danner af¬
slutningen på dette fyldigeoginteressanteafsnit.
Den specielle del af værket er naturligvis den mest omfangsrige,
idetherredets 10 sognehver forsig omtales. Det er, som forfatteren
selvudtrykker det, ikke muligt inden forenenkelt bogsrammeratgå
i dybden med detenkeltesognshistorie. Denne opgavemåoverlades til sognehistorikerne.H.K. Kristensen begrænser beskrivelsen afsog¬
nene til kirker, præster og større gårde. Herudfra kan der fortælles
meget,naturligvisivekslendeomfang frasogntilsogn, og manharen følelse af, atforfatteren i mange tilfælde kunne havefortalt meget mere,hvis pladsen havde tilladt det. Vi er her ved spørgsmålet, om ikkeetherred,betragtetudfraetrentlokalhistorisk sigte, i alminde-
lighed vilvære enfor omfattende opgave attageop. Deterikke en¬
hverlokalhistoriker,der vil magte atsamle,vurdereogfremstille det vældige materiale, dermåindgåietherreds historie.
Samtidigmå det ikke overses, at en herredshistorie i højere grad
endensognehistorie har karakterafet kildeskrift, hvormanisamme
bog kan findeenrigdom af eksakte oplysninger.
Nørre Horne Herreder med sine 577 sider, mange gode billeder, deriblandttegninger af afdødelærer oglokalhistoriker Alfred Kaae, særdeles indholdsrig, etværk som udgiverne vil have glæde af. For kvalitetenborger forfatterens kyndighed, erfaringogekspertise.
MARK OG MONTRE 1974.Niels Thomsen skriverifortsættelse af
en artikel 1971 om Tragtbægerkultur i Sydvestjylland, en grundig redegørelse foregnensfundmed gode billeder.S. Manøe Hansenbe¬
retterom enundersøgelse afenhøj i Vallund,Ølgodsogn, somØlgod
museum foretog i 1973. Efter en gammel beretning skulle der være fremdragetenrunestenihøjen, hvad undersøgelsen dog ikke sandsyn¬
liggjorde. Derimod fandtesto gravemed hverenøkse. Efterenskrift¬
lig indberetning skullerunestenen være kløvetog brugtsom grund¬
sten vedopførelsen afen gårdpåVallund hede.Etpar runer var en¬
gang synlige, men skjultes siden af en tilbygning. Mogens Bencard
skriverom Ribes ældste udvikling, etemne, der som bekendt inde¬
bærervisse problemer. De seneste udgravninger har dog kastet lys
overvigtige sider af byens udvikling,især påvisningen af den gamle handelsbypå åens nordside. Med Margaretha Balle-Petersens artikel Forsamlingshuset-velkendt eller ukendterviinde påkulturhistorien.
De vestjyskeforsamlingshuse opførtes for flertallets vedkommende i sidste del afforrige århundrede. Detvargrundtvigianismens oghøj¬
skoletankens symbol, men der var også mere praktiske formål med forsamlingshusene,præcistudtrykti navnet. Man savnede etsted at samles, også til gymnastikog fest. Detgjaldt for forsamlingshusene
somfor samtidens andrefællesprojekter,at manisognenehavde delte meninger omplaceringen. Nu, da de gamle forsamlingshuse mange stederfortrænges af haller, er det rimeligt,at emnet tages op til en bredere kulturhistorisk belysning, hvad forfatteren da også synes at haveitanke. Fru Stauskabinet,somBodil BuskLaursenfortællerom,
bringer os ind på Varde museum, hvor der er samlet et ny-rokoko
interiør. DetstammerframuseetsstifteregrossererCornelius Stauog hustruElisabeth Stau. Desmukkeogudsøgte tinghar stået iægtepar¬
retshjemiKøbenhavnogvisersmagenomkringårhundredskiftet, når
denvarbedst.Jørgen KøsterskriverombygmesterPerHollensen, der omkring midtenaf forrige århundrede virkede i den østlige del afam¬
tet.Herfindes endnu bygninger, især stuehuse påstørre gårde,som vidneromdennejævnehåndværkers sikresmag og renestil, derpeger
tilbage mod klassiske forbilleder. Peder Holden Hansen fortjener at mindes ilitteraturen, da hans bygninger før eller siden vil forsvinde.
ISØNDERJYSKMÅNEDSSKRIFT4/5 1975kommerredaktørBjørn Svensson iartiklen»AnsgarogRegner Lodbrog« indpåspørgsmålet,
omAnsgar i 826,somhidtil hævdet, kom til Slesvig eller måskeRibe.
Densidstemulighed erformuleret af antikvar MogensBencard, hvis undersøgelser harpåvist, atder har været en handelsby i Ribe i vi¬
kingetid.Bjørn Svensson citererde skriftlige kilderogkommer til den slutning,atSlesvigfortsat må haveæren.
Arkivregistraturer 4. Godsarkiver 2. HEDEKOLONIERNE. Lands¬
arkivet forNørrejylland 1974. Ved Poul Rasmussen og Niels Wind-
feld Lund.
Landsarkivetsnyeste registratur overmateriale vedrørende Hede¬
koloniernefølgersom nummer2efter den tidligere udsendteregistra¬
tur over ryttergodsernes arkivalier. Her er tale om en overordentlig nyttig registrering,henvendt til publikum. Hedekoloniernes arkivalier
erét megetomfattendeogvidt spredt materiale,ogspredningenskyld¬
tes navnlig den noget forvirrede måde, hvorpå kolonisationen gen¬
nemførtes. Mangedokumenterfandtes således tidligeresammenmed
ellerindhæftetmedandre sageriamtsarkiverne.Disse ernu udtaget
ogsamlet efter dateringen.Dette ordningsprincipkræver enudførlig opdelingiemner,ogsagregistreringenvil bliveværdsat.Deteret stort
plus,atmaterialetiRigsarkivet medtagesi registraturen.
Vald. Andersen.
Villads Villadsen: RIBE DOMKIRKE, et motiv i dansk guldalder¬
kunst.Udg. afHist. Samfund for RibeAmt 1974. 63s.,ill.,24kr.
En ungarkitekt, Villads Villadsen, haridennelille boggivetenle¬
vende ogdetaljeret skildring af Ribe Domkirke, somden så ud ibe¬
gyndelsen af forrige århundrede. Ved grundige arkivundersøgelser har
hanfremdragetetrigtmateriale, derviser,hvordanto ungekunstnere, Jørgen RoedogTheophilus Hansen,ved deres malerierogtegninger åbnede datidens øjne for dette enestående bygningsværk fra Dan¬
marks storhedstid.
Detvar førfotografiets opfindelse, og før dervar noget, der hed kirkearkæologiske undersøgelser. Man var dengang heller ikke klar
overdetsærprægede materiale,somkirkensældstedelevaropførtaf:
denrhinske tuf.
JørgenRoed (1808-88),som senere bleven af guldaldertidensstore
malere,besvarede28årgammelenprisopgave,dervarstillet afKunst¬
foreningeniKøbenhavn,og somgik udpåatgiveen»Fremstillingaf det Ydre eller det Indre af DomkirkeniRibe som enaf deiarkitekto¬
nisk Henseendemeestudmærkede Bygninger iDanmarkfra Middel¬
alderen«.Han maledeet billede af domkirkens indre,somvakteop¬
sigtpåenkunstudstillingiKøbenhavni 1836. I sitmaleri havdehan
setbortfra, hvad der i tidens løb havde skæmmet kirken, bl.a.orglet,
som dengang var anbragt foran korbuen, hvorved rummet havde
mistet sinmonumentale karakter.
TheophilusHansen (1813-91),der blev berømtsomarkitektforsine arbejderi udlandet, navnlig i Østerig, udarbejdedeen restaurerings- plan,dergavanledning til,atder for alvor kom gangiredningsarbej¬
det med kirken. Hansprojekt blev ganskevistikkegennemført,ogdet
varingenulykke, da han i flere henseendervarmegetradikalisinre-
staureringsplan ud fraethistorisk synspunkt, bl.a.foreslog han,atde
tosideskibe skullefjernes. Af økonomiske grunde valgteman ennoget
merelempelig plan.
Detoungekunstnere levedeiden tid, da»Kunstforeningen for Kø¬
benhavn« og »Det kongelige nordiske Oldskriftselskab« blev stiftet (1825) - de to foreningersom ved deres indsats gennem 150 år har virket-hverpå sin måde-for bevarelsen afvore nationale mindes¬
mærker gennem Kunstakademietog Nationalmuseet. Det er karak¬
teristisk, at disse to unge påviste, at domkirkens omgivende terræn
havdehævetsig i tidens løb,såden nederste delaf kirkens ydermure
varblevet dækket af3alenjordogaffald. Deternokenaf deførste kirkearkæologiske undersøgelser herhjemme.
Dennelille kunsthistoriskebog vil måske nokforekommeen og an¬
den lidtspeciel, men ved at læse den åbnesensøjne for Ribe Dom¬
kirkesstorhed,somRoeds malerigjorde detisintid.
KnudHøgsbroØstergaard.
Erik Christensen: HAVNEARBEJDERSTREJKEN I ESBJERG-træk af arbejdsmændenes fagforenings første år i Esbjerg. Selskabet til ForskningiArbejderbevægelsens Historie, 2, 1975. 114s.,20 kr. (for medlemmer af selskabet15kr.).
Deter småtmed analyseraf købstadforhold ial almindelighed og af arbejderbevægelsens forhold i særdeleshed. Der erderfor dobbelt grund tilatglædesigover,atforskningsmedarbejder ved Sydjysk Uni¬
versitetscenterErik Christensen har behandletemneti sinbog.
Forfatteren behandler istore træk oprettelsen af de første års ud¬
vikling afarbejdsmændenesfagforeningidenhastigt voksende by,der
trak mange arbejdere til sig. Hovedparten af bogen optages af skil¬
dringen af denne unge fagforenings konflikt med DFDS,og endelig forsøgesenanalyse af årsagerne tilstrejkens forløb; herunder placeres denne lokale strejke iet landspolitisk perspektiv, så emnetikke kun betragtes med lokalhistoriske øjne, men løftes over i et mere prin¬
cipielt plan.
Denne strejke-velenafdeførste arbejdskonflikteriEsbjergover¬
hovedet -sluttede medet nederlag for fagforeningen. Denvarikke
stærknok tilatføreenlønkampmodetselskab somDFDS,der alle¬
rededengangvar enøkonomisk magtfaktor. Medlemmerneifagfor¬
eningen varikke blot forfå, men sammenholdet varforsvagt. Erik
Christensenførerosigennemkampensforskellige faserogformulerer
deproblemer, somstrejkekomiteen stod overfor: hvordan stimulerer
vi medlemmernes kampvilje, hvad kan vi gøre over for skruebrask- kerne, hvordan sikrer vi vore medlemmer genansættelse efter kon¬
flikten?
Kildematerialeteridetvæsentligefagforeningens arkiv,somfindes påByhistorisk Arkivi Esbjerg; glædeligtatse det udnyttet på enså
soberoggrundig måde.
Desidste hundredeårskøbstadshistorieerikketalrigtrepræsenteret i Ribe amt; forhåbentliger Erik Christensens bog begyndelsen til de værker,somkanfylde dette hul ud.
vb
Aino Kann Rasmussen: BRAMMING STATION 1874-1974. En bil¬
ledbog udgivet af EsbjergMuseum, 1975, 36s., 17kr. (medlemmer af Museumsforeningen15kr.).
Denneboger»et portræt afenstation -afstationen-afdet, der
eridag,menikke imorgen«.Sådanforklarer bogens indledning dette billedværk om stationen i Bramming,som Esbjerg Museumhar ud¬
givetvedsin inspektør og med hjælp til det fotografiske af LeifBo Eriksen ogTroels Nørgaard Gravesen.
På sin viserdetnaturligt,atbogen kommersomenerindringjust i 100-åretforjernbanens åbning, den jernbane deratterskabteetBram¬
ming,efteratden gamle landsby i 1668varblevet nedlagtogjorden lagt ind underBrammingHovedgård.Byensogjernbanenshistorieer ihovedtræk skitseretsomindledningtil bogen,menderefter taler bil¬
lederne fra banegården alene uden tekst ogtaler måske netopderfor stærkere. Derer en række fine billeder af bygningerneognoglehelt fortræffelige detaljer afinventar, redskaberogskilte; deter en dejlig bogatbladei.
Iløbetaf få år, når DSBsnye design har slettet deflestesporaf de gamle banegårdes særligemiljø, vil man takke Esbjerg Museum for,
atdisse billederblev fastholdt.
vb
Virksomheden 1974-75
Årsmødet holdtes den 30. september 1974 i Brørup med generalfor¬
samlingogtoforedrag.
Pågeneralforsamlingen aflagde formanden, redaktørenogkassere¬
renberetningerogregnskab, dergodkendtes.Detfremgikaf beretnin¬
gerne,atårbogen 1975 villeblive udsendtsomsærpublikation,etfest¬
skrift til H. K. Kristensen i anledning af hans 80 års fødselsdag den
17.september1975.
Af bestyrelsen ønskede seminarierektor Svend Mogensen at træde ud,men varvilligtil atfortsætte sommedlem af redaktionsudvalget.
I hans sted valgtes seminarielektorVernerBruhn sommedlemaf be¬
styrelsen (ogsidensommedlem af redaktionsudvalget).Deøvrigevalg
vargenvalg. Ved kaffebordet holdtVernerBruhn foredragomanlæg¬
get af den sydjyske tværbane, hvorefter H. K. Kristensenfortalteom Brørup-egnensgeologi.
Forandenganghavde Historisk Samfund indkaldt de lokalhistoriske arkiveriamtettilmøde-iGrindsted den 25.januar.
På mødet blev arbejdet med indsamling af arkivalier vedrørende andelsbevægelsens historie drøftet,ogfælles problemerommaterialer
ogarbejdsformer diskuteret. Endelig var der lejlighed tilat se SLA's jubilæums-vandreudstillingomlokalhistoriske arbejder.Påmødet blev
Historisk Samfundopfordret til fortsat atformidle dettesamarbejde
mellemamtetslokalhistoriskearkiver.
Udvalget til registrering af Andelsforetagender i Ribe amt har fort¬
sat sit arbejde, der i det væsentlige udføresaf organist Bodil Bruhn, Esbjerg. Derer registreretover600virksomheder,og en række arki¬
valiererafleveret til udvalget.Ioktober udsendtesenpjeceomarbej¬
det,som varmuliggjort vedettilskud fra Andelsbanken.Arbejdet fort¬
sættesihvert faldåretud.
Den 15. juniholdtes sommerudflugten, der gik til Vejle amts vester¬
egn, hvorforskellige seværdigheder blev besøgt. Ved Rygbjerg-rune¬
stenenfortalteH. K. Kristensenomdenne,ogVald. Andersenfortalte
om kolonisationen på Randbøl hede o.1760. Arkivar, cand. mag.
DorteHaahr Carlsentalteved Randbøldalfabrikkenogved den mid¬
delalderlige teglovn i Lindeballe. Der afsluttedes iNørup kirke,hvis bygningshistorie ogoverdådige udsmykning blev beskrevet af sogne¬
præsten, provstSchjøth.Dervar ca.160deltagere.
Historisk Samfund hariberetningsåret udgivet VilladsVilladsen: Ribe
Domkirke med støtte fra V. Gieses legat, George og Emma Jorcks
fondsamtNyCarlsbergfondet.
Nye medlemmer
Allerup: gdr. Niels Andersen. Andst: lærer Anna Legarth. Ansager:
sognepræst J.Skydstofte. Blåvand: plantør N. Raun Pedersen. Brøn¬
dum: sognepræst Jørn Munksgård. Brørup: K.Frydendal Pedersen.
Darum: ingeniør Erik Plesner. Esbjerg: Esbjerg Gymnasium, sem.- adjunkt T. Benjaminsen,sognepræstFredeBøss,arkivarDorteHaahr Carlsen, laborant Birgit Eriksen, el-installatør Frøkjær, stud. sem.
Brian Isaksen, Ronald B. Kodahl, stadsbibliotekar Johs. Petersen,di¬
rektør Poul Toft Simonsen, bankdirektør K. B. Videsen, gdr. Olav
Willadsen. Gentofte: lægeE.Krogh. Gørding: tømrermesterSv.Thei-
sen. Gårde: lærer Hanna Pedersen. Hjerting: Bodil Sottrup-Jensen.
Holbæk: Holbæk Bibliotek. Holsted: Sv.A.Hansen.Karlsgårde: stud.
sem. Tom Bager. Lunde: sognepræst Magnus P.Nielsen. Lustrup:
sem-adjunkt GerdaBrandorff. Læborg: fhv. smedemesterJeppe Ole¬
sen. Nordby: borgmester Berg-Jensen. Nymindegab: kommuneinge¬
niør Jørn Krummes. Nysted: minister Per Hækkerup. Nørre Nebel:
sognepræst H.Bogetoft Pedersen. Oddum: Peder B.Pedersen,spare- kasseass.ErikPlauborg. Oksbøl: oberstløjtnantA. S.Møller.Padborg:
toldass. J. J.Skov. Rejsby: gdr. L.Stauning-Jensen. Ribe: rektorJens Bøggild, kommunaldirektør C. H. Dons Christensen, overlæge L.H.
Duysen,herrefrisørL. Kvist Hansen,sekretær Inge Jensen,lærer Dora Krog, Nørskov Rasmussen, bankdirektør Steen Thulstrup. Rønde:
vildtbiolog P.Uhd Jepsen. Skovlund: skoleinspektør Jens Ladekjær,
sognepræstBodil Tybjerg Schmidt. Tarm: Hans Bach. Tarp: sem.- adjunkt Jørgen Bjerregård. Thorstrup: sognepræst O.Chr.Ivertsen.
Thyborøn: kommunebogholder Jens J.Uhd Jepsen. Tistrup: læge
P.Leth Sørensen. Tjæreborg: ejendomshandler N.Christiansen,sog¬
nepræst Kjeld Houmand, Allan Iversen, civilingeniør J. L. Kræmer.
Tofterup:P.Møller Hundebøll. Tåstrup: Høje Tåstrup komm.Biblio¬
teker. Varde:ingeniør Kurt Brissing,kapellanE.Harbsmeier, kommu¬
naldirektør A.Kragh, fhv. turistchef B.Kreilgaard, provst V. Kvist, bogtrykkerArne Rechter, arkitektHans Neistgaard. Vejrup: kreatur- kom. Sigfred Hansen. Vester Nebel: Signe Jensen, Ebbe Walther.
VesterVedsted: husmandKaiPedersen. Ølgod: tandlægeH.Christen¬
sen, tandlæge Peer Hedegaard, advokat J. K. Hansen,pens. mejerist J. C. Laursen, filialdirektør Herluf Pedersen, boghandler K.Theil- gaard. Ålborg: Ålborg Universitetsbibliotek. Århus: H.Krongaard
Kristensen.
Regnskab 1974-75
INDTÆGTER
Kassebeholdningpr.1.april 1974 27.283,52
Kontingenter 49.580,25
Bogsalg 14.766,08
Indgåetmoms 2.215,27
Portogodtgørelse 793,60
Renteraf legater 577,50
Renterafbeholdningerisparekasseoggiro 4.279,42
Refunderetmoms 3.731,00
Udbetalt overskud fraD.H.F.s Hist.Billedværk 1.698,00
Tilskud:
Staten 2.700,00
Ribe amtsråd 18.000,00
Kommuner 32.250,00
Pengeinstitutter 26.750,00
Fonds 18.500,00 98.200,00
Ialt 203.124,64
UDGIFTER
KontingenttilS.L.F.samtforsikringer 1.678,00
Forfatterhonorar 3.280,00
Trykning af»FraRibeAmt« 1974 35.543,51
Trykning af »AndstogGjestensogne«samt
»Ribe Domkirke« 29.577,16
Portoved udsendelser 8.120,22
Kontorartiklerogtelefon 3.627,04
Møder, foredragogudflugter 4.429,25
Kurser 155,40
Repræsentation 250,00
Bogkøbogbibliotek 405,69
Huslejem.v 1.541,94
Udgåetmoms 5.289,46
Indsendtmoms 807,00
Udgifteri alt 94.704,67
Beholdningeratoverføre til1975-76 108.419,97
Ialt 203.124,64
AKTIVER
IndeståendeiØlgod Sparekasse:
Kontonr.00-03804 848,41
Kontonr.656-02-25629 1.462,33
Kontonr.656-02-17014 9.238,91
Kontonr.656-06-21109 0,00
Kontonr.656-06-18728 91.372,36
102.922,01
Kontant 600,00
Girokonto nr. 6 04 31 94 397,96
Bevilgetaf GrindstedogRibe kommunersamt
Ølgod Sparekasse til udbetaling efter1.april1975 .... 4.500,00 108.419,97
Th. Mølhedeslegat 12.700,00
Boglager 3.000,00
Ialt 124.119^97
Ovenstående regnskab er gennemgåetog fundet i bedste orden. Be¬
holdningernes tilstedeværelseerkonstateret.
Ribe, den2.maj 1975.
SvendB.Troelsen. JensKusk.
ORDINÆRE TILSKUD
2.700,00
Ribe amtsråd 3.000,00
Billundkommune 350,00
Blåbjerg kommune 300,00
Blåvandshuk kommune 200,00
Brammingkommune 300,00
Brørupkommune 400,00
Esbjerg kommune ... 1.500,00
Fanøkommune 50,00
Grindsted kommune 200,00
Helle kommune 150,00
Holsted kommune 300,00
Ribe kommune 500,00
Varde kommune 500,00
Vejen kommune ... 1.000,00
Ølgod kommune 500,00 6.250,00
A/S Den danskeProvinsbank,Ribe .... 200,00
Ribe Sparekasse-Bikuben 400,00
FanøSpare-ogLånekasse 50,00
GrindstedSparekasse 200,00
Sparekassen Sydjylland, Ribe 200,00
Sparekassen Sydjylland, Varde 200,00
Ølgod Sparekasse 500,00 1.750,00
Ialt 13.700,00
EKSTRAORDINÆRE TILSKUD
Tilpublikationen»FraRibeAmt« 1975;festskrift til førstelærerH. K. Kristensen:
Ribeamtsråd 15.000,00
Billund kommune 300,00
Blåbjerg kommune 1.000,00
Blåvandshuk kommune 1.500,00
Brammingkommune ... 1.000,00
Esbjerg kommune ... 5.000,00
Fanøkommune 200,00
Grindsted kommune ... 2.000,00*
Holmsland kommune ... 1.000,00
Ribe kommune ... 1.500,00*
Varde kommune ... 4.000,00
Vejenkommune ... 1.500,00
Ølgod kommune ... 2.000,00 21.000,00
EsbjergSparekasse-Bikuben 500,00
Ribe Sparekasse-Bikuben 10.000,00
DendanskeLandmandsbank,Bramming,
EsbjergogFanøafd 2.500,00
GrindstedSparekasse 500,00
A/SHandelsbanken, Varde afd 2.500,00
A/S Varde Bank 2.000,00
Ølgod Sparekasse 1.000,00* 19.000,00
A/SDensydvestjskeVenstrepresse,
Dagbladet »Vestkysten«s fond 1.000,00
J. Lauritzensfond 5.000,00
Egvad Egnshistoriske Samling 500,00 6.500,00 61.500,00
*Bevilget til udbetaling efter1.april1975.
Tilpublikationen »Nogle optegnelserom AndstogGjestensogne:
Sparekassen Sydjylland,Vejen 1.000,00
Vejenkommune 5.000,00 6.000,00
Tilpublikationen »Ribe Domkirke-etmotiv idanskguldalderkunst«:
KonsulGeorgeJorckoghustru
EmmaJorcks fond 4.000,00
Landsdommer V. Gieseslegat 4.000,00
NyCarlsberg fondet 4.000,00 12.000,00
Til arkivetomandelsbevægelseniRibeamt:
Andelsbanken, Esbjerg 5.000,00 5.000,00
