In memoriam

230

Form ernes og O rnam entik k ens U dvikling indenfor Sølvarbejdernes Kreds gennem de skiftende Stilarter fra Barok gennem Regent­

stil til Rokoko og videre til N yklassicism ens forskellige Perio­

der, Louis XVI-Stil, R evolutionstidens engelsk paavirkede Sølv­

stil og Em pire. De k øbenhavnske Stem pler med deres sikre A arstal sæ tter os i Stand til at tidsfæste de forskellige Stilarter med langt større Sikkerhed end i an d re H aandvæ rksgrene, og uden H ensyn til M aterialets Værd og K ostbarhed giver allerede dette F o rh old Sølvsagerne en stor k u ltu rh isto risk Betydning. Netop' derfor kunde det være fristende at beklage, at Værket ikke frem ­ hæ ver A arstallene tilstræ kkeligt, og for den, der ikke h a r Tid til at gennem arbejde hele den udførlige Tekst, kunde B enyttel­

sen i det hele være gjort lettere, bl. a. ved at anvende T ekstens L øbenum re u nder Illustrationerne. Men disse og enkelte and re Indvendinger, som kunde gøres, er dog af ringe Betydning.

D enne korte O m tale skal ikke være nogen Kritik, der fordyber sig [i E nkeltheder, m en kun en F rem hæ ven af det statelige Værks Betydning for M useerne og for Sam lerne.

c. ^{A . J .}

FORENINGSMEDDELELSER.

In memoriam.

Døden h a r i Løbet af det sidste Aar bortrevet tre a f F æ l­

lesforeningens Venner.

S. Septem ber 1918 døde selve F oreningens Stifter, fhv. Rigs­

arkivar, Dr. ju r. V. A. Secher. Secher havde i m ange Aar deltaget i den tilsvarende tyske Forenings Møder (»Gesam m tverein der deut- schen Geschichts- und A ltertum svereine«), hv or h a n havde givet indgaaende F rem stillinger af nordisk A rkivvæsen, og han søgte nu at skabe et lignende Fæ llesorgan for de m ange spredte danske L okalforeninger og historiske Institu tio n er. H an ønskede ikke selv at træ de i Spidsen for den nye O rganisation, m en h an

231

viede den en levende Interesse, deltog næsten til det sidste i dens M øder, holdt en Række Foredrag og D iskussionsindlæg ved disse og leverede Bidrag til Fællesforeningens »Meddelelser«.

Det tør sikkert siges, at Foreningen ikke var kom m et i Gang uden h an s Initiativ.

E n d n u større Betydning i Fællesforeningens Historie h a r dog vel den Mand, som h an bevægede til at overtage Ledelsen, dens første F o rm an d , Professor C. Nyrop. Nyrop v ar paa dette T id sp u n k t (1909) ikke længere nogen ung M and, og, hvad der v a r vigtigere, h an havde H æ nderne fulde af andet Arbejde, der vel til Dels stod h an s Hjerte nok saa næ r (Ex. De sønderjydske Foreninger). Men h a n kastede sig med fuld Energi ind i den nye V irksom hed, og h a n bragte den lykkeligt i Havn mellem de m ange Skær, som truede den i de første Aar. . Han ledede

— i'oligt, m en med fast H aand -— de grundlæggende Møder og de første B estyrelsesm øder; h an skabte de sm aa, m en saa in d ­ holdsrige Hefter (»Meddelelser); han organiserede det tørste Aars- m øde i Kolding (1911), der blev saa vellykket, at det aldrig siden er blevet overgaaet. Hele Fællesforeningens Arbejde i de første Aar var udelukkende hans V æ rk; altid elskværdig og altid initiativrig gjorde h an Stillingen som Sekretær til en ren Sinecurepost. Det vakte derfor virkelig Bekymring, da h a n al­

lerede paa Koldingmødet saa sig nødsaget til at træ kke sig til­

bage fra F orm an dspladsen paa Grund af det Utal af andre Byrder, der hvilede paa h an s Skuldre. Men han h a r lagt det Spor, hvori der siden er blevet arbejdet her, og Mindet om denne højlfortjente Søn a f Fæ drelandet vil leve ogsaa inden for Dansk H istorisk Fællesforening, saa længe denne bestaar.

Den tredje Ven, som vi h a r m istet, er F orm anden for F re ­ deriksborg Amts historiske Sam fund, Oberst H. IV. Harbou.

Allerede inden Fæ llesforeningen var stiftet, indtog dette Sam fund en a f de sm ukkeste P ladser b lan d t vore historiske A m tssam fund, ligesom dets T idsskrift hørte til de bedst redigerede. H arbou havde straks Blik for den nye O rganisations Værdi og deltog ivrigt i Arbejdet for dens O prettelse, ligesom h a n siden v ar en trofast Gæst ved de aarlige Møder. H an gav t. Ex. Ideen til

232

Udvekslingen af A m tstidsskrifter m ed Fællesforeningen som Mel­

lem led, og h an v ar meget aktiv ved D røftelserne paa de til Aars- m øderne knyttede R epræ sentantm øder. T abet af ham er særligt føleligt, fordi h a n lige til det sidste deltog i Fæ llesforeningens V irksom hed.

D ansk H istorisk Fæ llesforening skylder M indet om disse tre M ænd en varm Tak.

KNUD FABRICIUS.

I J u n i M a an e d 1919 u d se n d te F æ lle sfo ren in g e n følgende:

D en In d b y d e lse , d e r i F jo r F o r a a r u d g ik fra F æ lle sfo r­

e n in g e n til d en s M e d le m m e r o m at d eltage i In s tru k tio n s ­ k u rsu s , v a k te — so m d et vil e rin d re s — ik k e saa s to r T il­

slu tn in g , a t B esty relsen k u n d e an se d et fo r rigtigt p a a d ette T id s p u n k t at g ø re P la n e n til V irk elig h ed . P a a R e p ræ s e n ta n t­

m ø d e t i K ø b e n h a v n d. 23. J u n i 1918 stillede m a n sig dog saa velvillig til T a n k e n , a t det b e slu tte d e s om m u lig t a t r e ­ a lisere d e n a lle re d e i L ø b e t a f 1919. Im id le rtid k ry d se d e s d e n n e P la n i B eg y nd elsen a f in d e v æ re n d e A ar a f en a n d e n , som gik u d p a a a f H e n sy n til d e n sto re n a tio n a le B egiven­

h e d , so m fo re sta a r, at søge et A a rsm ø d e a fh o ld t i N æ r­

h e d e n a f S ø n d e rjy lla n d , saa s n a rt G ræ n se re g u le rin g e n h a v d e fu n d e t Sted, og m a n tæ n k te h e rv e d p a a R ibe som M ødested.

D e n n e P la n h a r in d g re b e t p a a en fo rs ty rre n d e M aade i h ele A a rsa rb e jd e t, d a d e t først se n t e r blev et k la rt, a t G ræ nseilyl- n in g en ik k e k a n fo rv e n tes at find e Sted saa b etids, at et A a rsm ø d e i R ibe k a n ske p a a sæ d v an lig Tid. U n d e r disse F o rh o ld h a r F æ lle sfo re n in g e n s B estyrelse a tte r lyet til d e n o p rin d e lig e T a n k e , at forsøge

Studiekursus

i Aar i København,

den første Uge af Sep­

tember

Repræsentantmøde.

P la n e n e r o m tre n t d e n s a m m e so m i F jo r (se Fortid og N u tid II, 126— 127), n e m lig :