h a v d e in d fø rt k o b b e lb ru g . D e t v irkelige g e n n e m b ru d for k lø v e re n hos b ø n d e rn e k om først efter a t u d sk iftn in g e n v a r g e n n e m fø rt, sim p e lth e n fordi k lø v e re n p a sse d e d å r lig t in d i et tra d itio n e lt v a n g e b ru g .
Konklusion
D et d a n s k e k u ltu r la n d s k a b g en n e m g ik en f u n d a m e n ta l æ n d rin g i p e rio d e n m ellem 1760 og 1820, m e n det' v a r først og fre m m e st som følge a f d e sto re k ro n g o d ssa lg i å re n e 1764- 1774, d e r b e v irk e d e an læ g g e lse a f m a n g e nye h o v e d g å rd e m e d fo ru d g å e n d e o p d y rk n in g a f sto re o v e rd re v , sk o v ry d n in g , in d fø re lse a f k o b b e lb ru g p å h o v e d g å rd e og i nogle la n d s byer, s a m t sp e cie lt som følge a f d e n in d iv id u elle u d sk iftn in g i la n d s b y e rn e , d e r for alv o r b e g y n d te efter 1781, og som sto rt set v a r af
s lu tte t o m k rin g 1810.
T h o rk ild K jæ rg a a rd h a r m e d sin s p æ n d e n d e bog p u s te t n y t liv til en g a m m e l d isk u ssio n om to lk n in g e n a f d isse v id tg å e n d e æ n d rin g e r i k u ltu r la n d s k a b e t og sa m fu n d e t, d e r i m a n g e h e n s e e n d e r sta d ig v æ k p ræ g e r v o rt la n d .
D e r er n æ p p e n o g en , d e r fre m o v er vil b e skæ ftige sig se riø st m ed e m n e t, d e r k an k o m m e u d e n o m » D en d a n s k e R ev o lu tio n « , m e n d e t er ikke sik k e rt, a t de vil n å til de sa m m e k o n k lu sio n e r som T h o rk ild K jæ r
g a a rd .
Bent Aaby
D en økologiske b a g g ru n d for bogen
»D en d an sk e R ev olu tion 1500—1800«
— en op p o sitio n
T h o rk ild K jæ r g a a r d h a r m e d sin bog, d e r b æ re r u n d e rtitle n : E n ø k o h isto risk to lkning, for alv o r sa t focus p å m iljø et og de n a tu rf o r
h old, som d a n n e r g ru n d la g lo r m e n n esk e rs eksistens og u d fo ld e lse sm u lig h e d e r.
F or a t fo rk la re d e n h isto risk e u d v ik lin g i p e rio d e n fra C h r is tia n IV s tro n b e stig e lse og til C h ris tia n V I Is d ø d in d d ra g e s så forskellige forhold som sa n d flu g t, k v æ lsto fb in d in g ved d y rk n in g a f kløver og u d n y tte ls e a f ste n k u l.
F o rfa tte re n sk riv er d a o g så i b o g en s fo ro rd , a t h a n h a r h e n te t m e g en in s p ira tio n fra d en g ren a f h isto rie fo rsk n in g e n , d e r k ald es »en- v iro n m e n ta l h isto ry « . R æ kken a f n a tu r- og k u ltu rb e tin g e d e e n k e ltfa k to re r k n y tte s sa m m e n til en h e lh e d sto lk n in g , som er en a f b o gens b æ re n d e id eer. D e n h isto risk e sy n tese by g g er såled es p å et m u ltik a u s a lt u d v ik lin g s
forløb m e d n a tu rv id e n s k a b e lig e p ræ m isse r, og n e to p h erv e d h a r T h o rk ild K jæ rg a a rd for
tje n stfu ld v ist, at h a n tø r g å nye veje i h isto riefo rsk n in g en .
N ok b e h a n d le s en 30 0 -årig p erio d e , m en h o v ed v æ g te n læ gges p å d e n h isto risk e u d v ik ling i 1700-tallet. F o ra n d rin g e rn e i d e tte å r h u n d re d e h a r ifølge K jæ rg a a rd h id til v æ ret o p fa tte t alt for sn æ v ert, id e t m a n i reglen k u n h a r tæ n k t p å d e iø jn e fa ld e n d e f o ra n d rin g e r i sa m fu n d e t, sa m t a t å rsa g e n til fo ra n d rin g e rn e n æ ste n u d e lu k k e n d e er b levet k n y tte t til p o li
tiske b e g iv e n h e d e r, som d e t f.eks. er tilfæ ldet m ed la n d b o re fo rm e rn e . D e d y b e re lig g e n d e stru k tu re lle å rs a g e r h a r ikke fået d en n ø d v e n dige o p m æ rk so m h e d . D et er fo rfatteren s h e n sigt a t re tte op p å disse å b e n ly se m a n g le r og besk riv e fo ra n d rin g e rn e i d ere s fu ld e k o m p le k site t i en m e g et vig tig del a f v o rt la n d s h isto rie.
I b o g en læ ser vi, h v o rled e s D a n m a rk i b e gy n d elsen a f 1 7 0 0 -tallet v a r r a m t a f en øko lo gisk krise, som g av sig u d sla g i sko v ø d elæ g gelse, sa n d flu g t, g ru n d v a n d s s tig n in g , u d p i
n in g a f m a d jo rd e n s g ø d n in g sk ra ft og kvæ g
pest. B a g g ru n d e n for k risen v a r den u a f
b r u d te befo lk n in g sv æ k st sid e n 1500-tallet, som sa m m e n m e d et s to rt re sso u rc e fo rb ru g b e la ste d e m iljøet la n g t o v er d ets bæ reevne.
»D en g rø n n e rev o lu tio n « s a tte in d i m id te n a f å r h u n d r e d e t og re tte d e op p å økokrisen.
S a n d flu g te n blev s ta n d s e t, n y t la n d blev in d v u n d e t, d e r kom k o n tro l o ver g ru n d v a n d e t, m e rg lin g e n kom i g an g , og k v æ lsto f blev til
ført fra h a v e t og ved d y rk n in g a f b æ lg p la n te r, lø rst og fre m m e st d o m e stic e re t kløver, llc r til kom , a t en e rg ifo rsy n in g e n blev la g t om , så d en frem o v er blev b a s e re t p å ste n k u l, i ste d e t for a t tæ re p å la n d e ts sp a rso m m e træ re s s o u r
cer. D e n økologiske g e n re jsn in g h a v d e sin pris: le v e s ta n d a rd e n fald t, og a rb e jd s tid e n blev v æ sen tlig læ ngere.
H v o r la n d b o re fo rm e rn e n o rm a lt er tillag t en a lta fg ø re n d e b e ty d n in g for u d v ik lin g en i s lu tn in g e n a f 1700 -tallet og sk a b e lse n a f d et m o d e rn e D a n m a r k , tillæ g g er K jæ rg a a rd d isse tilta g en m e re b e g ræ n s e t b e ty d n in g . J a , h a n o p fa tte r d e m a le n e som a fslu tn in g e n p å en la n g v a rig k a m p om d e n p o litisk e og sociale m a g t, h v o r g å r d m æ n d e n e groft set er tillag t sk u rk en e s rolle, m e n s a d e le n og h u s m æ n d e n e er h elte n e . D e n n e nye sy n sv in k el p å la n d b o re fo rm e rn e s b e ty d n in g er en c e n tra l del a f b o g en s in d h o ld , h v ilk e t er m ed til a t fasth o ld e læ seren s in te re sse , s a m tid ig m e d a t m a n kan g læ de sig o v er et k la rt, v e lfo rm u le re t og m e
g et fa rv e rig t sprog.
K jæ r g a a r d s b æ re n d e id é - eller tese - er a lts å i k o rth e d , a t C h r is tia n IV o v e rto g et rige i u d m æ rk e t tils ta n d . O p m o d en Ijerdedel a f la n d e t v a r d æ k k e t a f skov, d e t v rim le d e m ed ja g td y r , la n d b ru g e t b lo m s tre d e og h a v d e in te t b e h o v for m e rg lin g eller a fv a n d in g (se side 16, 42, 51). S å k om ø k o k risen , som n av n lig slog ig e n n e m i b eg y n d e lse n a f 1700-tallet, for a t blive o v e rv u n d e t o m k rin g å r 1800. D en ø k o h isto risk e tese om krise og o v erv in d e lse a f k rise er k la r, m e n s p ø rg s m å le t er, om den o g så er v e lb e g ru n d e t. D et skal h e r v u rd e re s ud fra en økologisk og v e g e ta tio n sh is to risk synsvinkel.
Skovene og anden b otanik
S kovene v a r ved a t fo rsv in d e. O m k rin g å r 1600 v a r 20—2 5 % a f la n d e t sk o v d æ k k et, m ens sk o v a re a le t o m k rin g 1 750 blev o p g jo rt til kun 8—10% . D et an fø res (side 23), a t tilb a g e g a n gen v a r m e st d r a m a tis k i V e stjy lla n d og V en d sy ssel. S id stn æ v n te u d sa g n m å do g ta ges m ed d e t stø rste fo rb e h o ld , id et p o lle n a n a lytiske u n d e rsø g e lse r viser, a t sto re dele a f V e stjy lla n d v a r sk o v fa ttig t a lle re d e i je r n a l d e re n eller e n d n u tid lig e re ( O d g a a r d 1988,
1989). D e su d e n m å d e t e rin d re s , a t de stø rste sk o v ry d n in g e r i Ø s td a n m a r k skete i m id d e l
a ld e re n s første h a lv d e l (A a b y 1986).
S koven h a v d e en m a n g e sid ig fu n k tio n frem til o m k rin g å r 1800. D en blev g ræ sse t a f h e ste, kvæg og a n d r e h u s d y r, og h e r fa n d te s h e g n e d e e n g h a v e r til h ø p ro d u k tio n , a g e rlo k ker m .m ., m e n n a tu rlig v is skulle skoven også
tjen e som p ro d u c e n t a f træ til h u sb y g n in g , væ rk tø j, h eg n in g , o p v a rm n in g og m a n g e a n d re ting. S koven h a v d e ikke en v elafg ræ n set u d stræ k n in g , som vi k e n d e r d en i d ag , m e n b esto d m a n g e ste d e r b lo t a f m in d re tr æ g r u p p e r i d e t å b n e k u ltu rla n d s k a b . D a tid e n s o p fattelse a f skov og d en s fu n k tio n v a r d erfo r h elt forskellig fra v o r tid s, og b e re g n in g e r a f sk o v a re a le ts stø rre lse m å se lv sag t v æ re b e hæ ftet m ed sto r u sik k e rh e d . F ritz b ø g e r (1989) fre m h æ v e r, a t nok blev skoven for
a rm e t, m e n d e t v a r m est oversk o v en , d e t gik ud over. S åledes sk riv er P o n to p p id a n i 1767 om F a lste r, a t » M e d skove er d e tte la n d rige- ligen forsynet, sk ø n t sa m m e do g p å nogle ste d e r tages vel m ed, og blive lysere, h v o r før ikke k u n n e se ig e n n em « . (F ritz b ø g e r op. cit.).
D a d e t v a r oversk o v en , d e r h a v d e m e st b e ty d n in g for b e s k a tn in g e n m .m ., h a r tilb a g e g a n g e n i d et træ b e v o k sed e are a l nok v æ ret o v e rv u rd e re t (F ritz b ø g e r op. cit.).
F o rfa tte re n giv er d en o v e rra sk e n d e o p ly s
n in g , at bøgen v a r et n y t træ k i la n d s k a b e t ved b e g y n d e lse n a f 1800-tallet. In d til d a skulle egen i å r h u n d r e d e r h av e v æ re t d e t d o m in e re n d e træ (side 12, 130, 132). Som stø tte for d e tte u d sa g n frem føres, a t b ø g en i d a n s k poesi næ vnes i a lt 19 g an g e m e lle m 1690 og 1750, m e n s egen o m ta le s ikke m in d re e n d 63 g a n g e (side 131). I 1800-tallet er d e tte fo rh o ld d e t stik m o d sa tte . K jæ rg a a rd g ø r sig h e r skyld i en lid t speciel m isfo rstå else, id e t en k v a n tific e rin g a f d e p la n te a rte r , d e r in d g å r i v o r d ig te k u n st, se lv sag t ikke k an tag es til in d tæ g t for et o b je k tiv t u d sa g n om v e g e ta tio n e n s sa m m e n sæ tn in g . I så fald sk,ulle ro sen væ re b la n d t v ore h y p p ig ste p la n te a rte r!
I ste d et for eg h a r bøg g e n n e m m a n g e å r h u n d re d e r v æ ret d e t h y p p ig ste sk o v træ , og i v e g e ta tio n sh is to rie n b eteg n e s p e rio d e n fra 500 å r f. K r. og frem til i d a g ligefrem som b ø g etid , h v ilk et b y g g er p å v id n e s b y rd fra u ta llig e p o lle n a n a ly se r og er fre m h æ v e t g a n g på g a n g i a lm in d e lig t tilgæ n g elig e o p sla g s
v æ rk er om e m n e t (Iv e rse n 1967).
F o rfa tte re n s b e g ræ n se d e k e n d s k a b til d en d a n s k e flora fre m g å r o g så a f o m ta le n a f klø
veren. D er tales om »vild kløver«, og d e t n æ v nes e n d d a , at d en v ilde k løver er fo rsv u n d e t.
H a n p å p e g e r, a t h v ad d e r lin d e s a f »vild«
Figur 1. Udbredelsen a f sandflugtsramte områder i 1700-tallet (linieskravering) samt huvedudbredelsesområder fo r formering a f staldgødning med tørvejord (krydsskravering). Desuden er vist østgrænsen fo r , hvor man skar græs- og lyngtørv
(punktering). Sammenstillet på grundlag a f Kjærgaard 1991 og Rasmussen 1970.
kløver i d a g , i v irk e lig h e d e n er fo rv ild et k u l
tu rk lø v e r (side 59, 70). E t o p sla g i D an sk F eltflo ra (F la n sen 1981) og a n d r e n y ere flo ra
v æ rk e r vil k u n n e fo rtæ lle læ seren (og fo rfat
te re n ), a t d e r findes ikke én, m e n m a n g e v ild tv o k se n d e k lø v e ra rte r i D a n m a rk , og at såvel h v id k lø v e r som rø d k lø v e r b å d e er v ild t
v o k se n d e og d y rk es i forskellige v a rie te te r (Fløst 1970). K jæ rg a a rd s u d sa g n om n u ti
d en s »vild« kløver fo rb liv er d erfo r et u b e g ru n d e t p o s tu la t. T alen om vild k løver h a r n a tu rlig v is in g e n b e ty d n in g for d e n h isto risk e
m a te rie , m e n fo rfa tte re n se n d e r et sig n al om sin b o ta n isk e v id e n , som sk a b e r u try g h e d hos d e n fag k y n d ig e læ ser.
Sandflugten
Ifølge K jæ rg a a rd v a r sa n d flu g te n d e t sv a g e
ste led i d a tid e n s d a n s k e ø k o sy stem (side 31), hvis sk a d e v irk n in g e r kan følges h elt tilb a g e til
1500-tallets første h alv d el.
S a n d flu g te n skyldes sk o v b ru g sm æ ssig o v e ru d n y tte lse a f jo rd e n , la n d b ru g sm æ ssig
o v e ru d n y tte ls e eller en k o m b in a tio n a f disse fa k to re r og sæ rlig t frem h æ v es o v erg ræ sn in g . S om a r g u m e n t for s id s tn æ v n te frem føres, at o v e rg ræ sn in g u d lø se r ø rk e n d a n n e ls e m a n g e ste d e r i A frik a (side 238). H e rtil k an in d v en d e s, a t å rsa g sfo rh o ld , d e r er g æ ld e n d e i A frikas tø rre og h a lv tø r re o m rå d e r, ikke u m id d e lb a rt k an a n v e n d e s som fo rk la rin g i D a n m a rk s la n g t m e re fu g tig e k lim a. O p v o k set i d e t vestjy sk e b u rd e K jæ r g a a rd vide, at d e r ikke er sa n d flu g ts p ro b le m e r a f b e ty d n in g p å g ræ s m a rk e r m ed selv tæ tte k v æ g b e sta n d e.
F o r a t in itie re en s a n d flu g t — og h e r m enes s a n d , som er b e te g n e lse n p å en b e s te m t m i
n e ra lsk p a rtik e ls tø rre ls e — m å d e r v æ re stø rre b lo tla g te s a n d fla d e r til ste d e. D e fa n d te s i d a tid e n s D a n m a r k p å fo rs tra n d e n , i den h v id e k lit la n g s k y ste n , p å p lø je t a g e rjo rd og en d elig , h v o r ly n g - og g ræ stø rv v a r b je rg e t for a t b ru g e s til b ræ n d se l, g ø d n in g sfo rm å l (se S to k lu n d 1990) eller h u s- og d ig e b y g n in g . S å
ledes m å tte p ræ s te n i S u n d s (M id tjy lla n d ) afskræ lle h e d e tø rv fra 1 h a. la n d i 1673 (H ove 1983) og i 1840 m å tte n æ ste n 9 tdl. hede afskræ lles for a t d æ k k e b e b o e rn e s årlig e b ræ n d se lsb e h o v i F re d e rik s sogn på A lh ed e n (C a rste n s 1839 i H o v e op. cit.). D isse to ek
se m p le r viser, a t d e t h v e rt å r d re je d e sig om b e ty d elig e a re a le r, h v o r h u m u s la g e t blev fjer
n et, så led e s a t d e t u n d e rlig g e n d e s a n d la g blev e k sp o n e re t for v ejr og v in d . D et er in te re s s a n t, a t n æ s te n alle d e in d la n d s o m r å d e r, h v o r d e r er sa n d flu g ts p ro b le m e r i 1700-tallet, lig
g er in d e n for de o m rå d e r, h v o r d e r er h is to ri
ske belæ g for tø rv e sk ræ ln in g , som d e t bl.a.
fre m g å r a f K jæ rg a a rd s eget fig u rm a te ria le fra side 62 (figur 1). D e r er d e rfo r g o d e g ru n d e til a t a n ta g e , a t sa n d flu g te n i in d la n d s o m r å d e rn e i h o v e d s a g e n sk y ld tes d e n n e tørve- sk ræ ln in g , hvilket K jæ r g a a rd ikke tillæ gger n o g en sæ rlig b e ty d n in g , m e n s s a n d flu g tsp ro - b le m e rn e i selve k y stz o n e n m e st skyldtes m a n g le n d e s a n d d æ m p n in g som fre m h æ v e t a f K jæ rg a a rd .
S a n d flu g ts p ro b le m e r i k y stz o n e n h a r a ltid v æ re t et stø rre eller m in d re p ro b le m , m e n at ta g e b ø n d e rn e s in te re sse for k litte n s m a re h a lm i C h r is tia n 11 Is re g e rin g s tid som u d try k for en tils tu n d e n d e økologisk krise, som i lø
b et a f d e n æ ste 150 å r skulle fa d e t en g a n g så
b lo m s tre n d e rige til a t vak le (side 18), er m ild t sa g t o v e rd re v e t og h e lt u d e n s u b sta n s.
S æ rligt n å r fo rfa tte re n selv viser, a t m in d re end 2% a f j o r d e n p å Ø e rn e v a r sa n d flu g ts- r a m te i 1700-tallet (k o rt side 25), og a t disse a re a le r alle lå lan g s kysten.
F o rfa tte re n g ø r k o rre k t red e for forskellen p å sa n d flu g t og m u ld flu g t (side 238), h v o r d e t er m u ld e n s sm å p a rtik le r i silt- og le rs tø rre l
sen, d e r tra n s p o rte re s m ed v in d e n o v er stø rre a fsta n d e , m e n s sa n d e t k u n k a n h o ld e sig i luften o v er m eget k o rte a fsta n d e , d .v .s. nogle få h u n d re d e m e ter. D e n n e v id e n h a r K jæ r
g a a rd tilsy n e la d e n d e g le m t, d a h a n o m ta le r, a t sa n d i å re t 1790 b læ ste nogle rejse n d e i ø jn e n e, og a t d e tte s a n d v elsag ten s kom fra o m rå d e r, d e r lå m e re en d 30 k m b o rte (side 38).
D er læ gges i a fh a n d lin g e n sto r væ gt p å m u ld flu g te n s ø d elæ g g e n d e v irk n in g , m e n n å r d e t siges om d et 20. å rh u n d re d e s økologiske krise, » a t d et er et sp ø rg sm å l om få å rtie r, før sto re dele a f D a n m a rk s g e n n e m å r tu s in d e r o p sa m le d e m a d jo rd er blæ st væ k« (side 234), så er d et en g ro tesk p å s ta n d , som ikke h ø re r h je m m e i en d is p u ta ts . Y d e rm e re b y g g er u d sa g n e t p å en fejlto lk n in g a f d r. p h il. K .-E . F ra n d s e n s fo rsk n in g sre su lta te r, id e t d e r som belæ g for u d s a g n e t henvises til r e s u lta te r a f h ø jd e k u rv e u n d e rsø g e lse r i 1880 og i 1980 et en k e lt sted p å M ø n , h v o r d e r i d e n m e lle m lig g en d e tid v a r fo rsv u n d e t 1 m e te r a f to p jo r
d en (F ra n d s e n pers. m e d d . side 268). I m id le rtid v a r d e r p å M ø n ta le o m en u d jæ v n in g a f to p o g rafie n som følge a f m a te ria le tra n s p o rt ved p lø jn in g , og d e t er n o g et g an sk e a n d e t en d tra n s p o rt ved v in d e n s h jæ lp.
S a n d flu g t h a r g a n sk e g ivet v æ ret et a lv o r
ligt p ro b le m i 1 7 0 0 -tallet i d e egne, som b e rø rte s, m e n a t sige, a t d e t v a r d e t sv a g este led i d et d a n s k e ø k o sy stem , og a t d e t k u n n e få d et d a n s k e rige til a t vakle, er h elt u b e g ru n d e t.
G rundvandstanden
T h o rk ild K jæ rg a a rd n æ v n e r, a t o v ersk u d s- v a n d e t p å m a rk e rn e ikke v a r et p å træ n g e n d e p ro b le m i 1500- og 1600-tallets d a n s k e la n d b ru g (side 42). D e re fte r b e g y n d te m æ n g d e n
Figur 2. Store Vildmoses udstrækning samt isokrone linier fo r mosens udbre
delse i forhistorisk tid angivet i kalender
år. Desuden er indtegnet 3 undersøgelses- linier samt særligt højtliggende (kryds- skravering) og lavtliggende (linieskrave
ring) sandbundsarealer under mosen. E f
ter Aaby 1990.
a f o v e rsk u d sv a n d im id le rtid a t stige p å g ru n d a f sa n d flu g t og sk o v fæ ld n in g er (25, 48).
G ru n d v a n d e t steg og fo rsu m p e d e og forsu- red e a re a le r, h v o r skov blev ry d d e t. V an d - s ta n d s s tig n in g e r som følge af sk o v ry d n in g e r e r v e lk e n d te og v e ld o k u m e n te re d e (H o lste n e r-Jø rg e n se n 1959). V a n d s ta n d s s tig n in - g ern e er im id le rtid m e st lokale og k an ikke sp o res re t la n g t væ k fra fæ ld n in g s o m rå d e t.
D e su d e n refe re r d e h e r p å v iste v a n d s ta n d s - stig n in g e r til o m rå d e r, d e r er b lev et ry d d e t for al træ v æ k st, og som k u n h a r et b e sk e d e n t u rted æ k k e. Som frem fø rt a f F ritz b ø g e r (1989) h a r d e r d e fleste ste d e r n æ p p e v æ ret ta le om to ta l fjernelse a f al træ v æ k st på en g an g , h v o r
for v e g e ta tio n e n s v a n d fo rd a m p e n d e evne ku n vil blive re d u c e re t i b e g ræ n s e t o m fang. D es
u d en viser K jæ rg a a rd s egne ta l, a t sk o v re
d u k tio n e n h a r v æ re t p å ca. 1% a f la n d e ts a re a l pr. 10-år, så frem t re d u k tio n e n er fore
g åe t jæ v n t i p e rio d e n 1600—1750. H v is d e r h a r v æ re t d e n a f fo rfa tte re n frem fø rte skov
ry d n in g , h a r d e n n æ p p e i sig selv a fste d k o m m e t en m å lelig og læ n g e re v a re n d e generel g ru n d v a n d s s tig n in g . S a n d flu g te n s in d v irk n in g p å o v e rsk u d sv a n d e t eller g r u n d v a n d e t h a r d e rim o d h a ft m æ rk b a r b e ty d n in g i de b e rø rte lo k a lo m rå d e r, m e n h a r ikke h a ft in d flydelse p å la n d e ts h y d ro lo g i i a lm in d e lig h e d . D e rim o d ved vi fra u n d e rsø g e lse r i h ø jm o se rn e , a t d ere s o v erflad e blev fu g tig e re i m id ten a f 1500-tallet, og at fu g tig h e d sfo rø g elsen h o ld t sig i m in d s t 100 å r (A a b y 1976). D e n n e æ n d rin g i h ø jm o sern es h y d ro lo g i er k lim atisk b e tin g e t, og d erfo r m å d et a n ta g e s, a t k lim a æ n d rin g e n også h a r m e d fø rt cn fu g tig h e d sfo r- øgelse p å la n d e ts øvrige a re a le r. S a n d sy n lig vis h a r d e r v æ ret tale om en g en e rel, m en m in d re forøgelse a f la n d e ts jo rd fu g tig h e d , for d en h a r tilsy n e la d e n d e ikke fo rå rsa g e t n ogen
n æ v n e v æ rd ig n y d a n n e ls e a f m ose ved for
s u m p n in g som fre m fø rt a f K jæ rg a a rd . P å b a g g r u n d a f d e n p å v iste k lim atisk b e tin g e d e fu g tig h e d sfo rø g else, som fa n d t sted fra m id te n a f 1500-tallet, e r d e t v a n sk e lig t a t fo rstå, a t o v e rs k u d s v a n d p å m a rk e rn e ikke v a r et p å træ n g e n d e p ro b le m i d a tid e n s la n d b ru g , m e n a t p ro b le m e t fø rst m e ld te sig se
n ere. I så fald m å fo rk la rin g e n søges i a n d re fo rh o ld e n d d e h y d ro lo g isk e . D e ek se m p le r på v a n d r e g u le r in g s a rb e jd e r i 1700-tallet, som fo rfa tte re n fre m fø re r, fo ru d s æ tte r d a h eller ikke en fo ru d g å e n d e g e n e re l g r u n d v a n d s s tig - n in g , m e n h a r m e st tje n t til d r æ n in g a f v a n d lid e n d e jo r d e r , så led e s a t d ere s la n d b ru g s - m æ ssige v æ rd i blev øget.
D e t er fo rfa tte re n s fo rtje n e ste a t d o k u m e n te re , a t d e r blev fo re ta g e t en del g rø fte g rav - n in g s a rb e jd e r i 1700-tallet og b e g y n d e lse n a f 1800 -tallet, ligesom d e r o g så blev e ta b le re t o v e rrislin g (e n g v a n d in g ). M e n a t sige (side 4 9), a t g r u n d v a n d s s ta n d e n blev b r a g t u n d e r k o n tro l i lø b e t a f 1 7 00-tallet, v irk e r som et to m t u d sa g n , n å r d e t b etæ n k e s, hvilke la n g t stø rre m a rk d r æ n in g s a r b e jd e r d e r er g e n n e m ført efter 1850. J a , visse fo rfa tte re re g n e r e n d d a m e d , a t m a rk d r æ n in g s a r b e jd e r n e først for a lv o r b e g y n d te m id t i fo rrig e å r h u n d r e d e (R a s m u sse n 1986), og d e h a r sid e n re s u lte re t i, a t o m k rin g 70% a f d e t d y rk e d e are a l på Ø e rn e og 4 0 % i J y lla n d i d a g er k u n stig t afd ræ n e t. I s te d e t for d e tte u tro v æ rd ig e p o stu la t h a v d e d e t v æ ret p å sin p la d s at frem hæ ve, a t et v ig tig t d y r k n in g s fo rb e d re n d e a r b ejd e v a r p å b e g y n d t i 1700-tallet.
F o rs u rin g og fo rsu m p n in g n æ vnes i s a m m e n h æ n g (side 42, 48, 50) som v æ re n d e tæ t fo rb u n d n e p ro ce sser. D et er d e p å sin vis også, m e n tid s fa k to re n er m eg et forskellig.
F o rsu m p n in g sp ro c e s se n er m o m e n ta n , m ens d en n a tu rlig e fo rsu rin g a f jo r d e n sker la n g so m t, d .v .s. i lø b e t a f nogle å r tu s in d e r ved at n e d træ n g e n d e v a n d u d v a s k e r k alk en som a n g ivet a f K jæ rs g a a rd p å sid e 50. M e n alle re d e p å sid e 51 g le m m e s d e n n e o p ly sn in g tilsy n e la d e n d e , id e t fo rfa tte re n a n ta g e r, a t d e r ikke v a r et b eh o v for m e rg lin g i slu tn in g e n a f 1 6 00-tallet, m e n s d e tte k ra v m e d sik k erh ed m e ld te sig i b eg y n d e lse n a f 1700-tallet, »h v o r tilta g e n d e fo rsu rin g a f jo r d e n in d g ik i det
se lv fo rstæ rk e n d e s y n d ro m a f n e g a tiv e forløb«
p å d e n n e tid . H e rtil er b lo t at sige, a t hvis jo r d e n s p H -v æ rd i v a r la v i b eg y n d e lse n a f
17 0 0 -tallet, så h a v d e d en også v æ re t d e t 30 å r tid lig ere, jæ v n fø r K jæ rg a a rd s egen ang iv else af tid sfa k to ren for k alk u d v a sk n in g . O g en ev e n tu e l v a n d s ta n d s s tig n in g k a n n æ p p e h av e a c c e le re re t fo rsu rin g sp ro c e sse n v æ sen tlig t.
B eskrivelsen a f S to re og L ille V ild m o ses d a n n e lse er en sym foni a f fejlagtige o p ly s
n in g e r. K jæ rg a a rd n æ v n e r (side 48), a t m o se rn e d a n n e s som følge a f h æ v et g r u n d v a n d s ta n d efter je rn a ld e r e n , og d a d e r i d en fore
g å e n d e p erio d e h a v d e v æ re t in te n siv t la n d b ru g i v ild m o se rn e , fo rm o d e r h a n , a t » d et v a r de i d e n n e fo rb in d e lse fo re ta g n e sk o v fæ ld n in g er m ed efterfø lg en d e fa ld e n d e fo rd a m p n in g , d e r u d lø ste g r u n d v a n d s s tig n in g e n « . F or at fo rk la re V ild m o se rn e s o p s tå e n er d e t efter K jæ rg a a rd s m e n in g ikke n ø d v e n d ig t a t in d føre »en ellers u b e k e n d t og u b ev iselig k lim a fo rv æ rrin g « .
S to re og L ille V ild m o ses geologi og u d v ik lin g sh isto rie er g an sk e g o d t u n d e rsø g t (M ik k elsen 1943, A ab y 1990). D isse u n d e r søgelser viser, a t de to m o se r h a r h a ft en n o g et forskellig u d v ik lin g , h v o rfo r d e ikke k an besk riv es som en e n h e d . K ro n o lo g ie n er b e d s t u n d e rb y g g e t i S to re V ild m o se. H e r b e g y n d te m o se d a n n e lse n o m k rin g 1600 å r f.K r. (figur 2), a ltså m in d s t 2000 å r tid lig e re en d an g iv e t a f K jæ rg a a rd (A a b y 1990). D e y n g ste træ b e v o k sn in g e r fo rsv a n d t fra S to re V ild m o s e o m rå d e t o m k rin g 200 å r e .K r. som følge a f en k lim atisk b e tin g e t fu g tig h e d sfo rø g else p å m o sen, h v o rfo r d e r a lts å ikke k an påvises n ogen træ fæ ld n in g i je rn a ld e r e n , og efter je rn a ld e ren v a r d e r ingen træ e r at fælde i m o se o m råd et!
N e to p i p e rio d e n 2 0 0 -7 0 0 e .K r. k an d e r p åv ises en o m fa tte n d e fo rsu m p n in g , som a n tages h o v ed sag e lig at v æ re k lim atisk b e tin g e t (A ab y 1990). M o d s a t K jæ rg a a rd m e n e r n æ r
v æ re n d e fo rfa tte r a ltså , a t d e r er gode n a t u r v id e n sk a b e lig e g ru n d e til a t a n ta g e , a t S to re V ild m o ses e k s p a n sio n i o v e n n æ v n te p erio d e er k lim a b e ste m t og u d en m e n n esk e lig p å v irk n ing. D e rim o d er d e r in g e n b elæ g for, a t den tid lig ste m o se d a n n e lse i b ro n z e a ld e re n s b e g y n d else sk y ld tes k lim a fo ra n d rin g e r.
N å r K jæ rg a a r d n æ v n e r en » u b e k e n d t og u bev iselig k lim a fo rv æ rrin g « (se ov en fo r), så er d e t n æ p p e et h e lt re tfæ rd ig t u d sa g n , al d en s tu n d a t h ø jm o s e rn e n e to p er v o r b e d s te kilde til v id e n om k lim a æ n d rin g e r i fo rtid e n , og disse æ n d rin g e r er d e r god v id e n om b å d e h e r i la n d e t og i u d la n d e t (A a b y 1976).
V ild m o s e rn e k an såled es ikke u n d e rs tø tte K jæ rg a a rd s fo rm o d n in g om g r u n d v a n d s s tig - n in g som følge a f sk ovfæ ldning, ligesom d e r ikke er n a tu rv id e n s k a b e lig e belæ g for en g e
n ere l s tig n in g a f v a n d s ta n d e n i 1700-tallet.
Svigtende gødningskraft
D e a lm in d e lig ste la n d b ru g s p la n te r vokser b e d st i jo r d , hvis p H -v æ rd i ligger o m k rin g 7, d .v .s. n e u tra l re a k tio n sv æ rd i. E r jo r d e n d e r
im o d su r, fald e r d e n biologiske o m sæ tn in g , h v a d d e r h æ m m e r p la n te v æ k ste n (side 50).
M id le t m o d fo rsu rin g er bl.a. tilførsel a f k a lk g e n n e m m e rg lin g .
K jæ rg a a rd s æ tte r jo r d e n s s u rh e d s g ra d - og d e rm e d jo r d e n s m e rg lin g sb e h o v — i fo rb in delse m e d d e n p ræ k v a rtæ re k alk o v erflad es n i
v e a u (side 51). D e n n e o v erflad es to p ografi h a r im id le rtid a b s o lu t in g en in d fly d e lse p å de o v e rfla d e n æ re jo rd la g s k a lk in d h o ld og s u r
h e d s g ra d al d en s tu n d , at d isse fo rh o ld af
h æ n g e r a f de ø v e rste jo rd la g s m a te r ia le s a m m e n sæ tn in g , som s to rt set er b e s te m t a f isens m a te ria le in d h o ld og a fsm e ltn in g sfo rh o ld e n e u n d e r d e se n este g la c ia lp e rio d e r. D e n n e is h a r k u n g an sk e få s te d e r haft b e rø rin g m ed d e n p ræ k v a rtæ re k alk o v erflad e, h v ilk et er a l
m in d e lig geologisk v id e n . A t b rin g e et kort o v er o v e n n æ v n te o v erflad e (side 53) og give de p å side 51—54 n æ v n te fo rk la rin g e r p å m e rg lin g e n s p å b e g y n d e lse i forskellige egne a f la n d e t er d e rfo r u b e s trid e lig t forkert. D er er d o g in g en tvivl om , a t b ru g e n a f m erg el h a r h aft sto r b e ty d n in g for d e n fo rb e d rin g a f j o r d en s d y rk n in g sk ra ft, d e r skete i slu tn in g e n a f
1 700-tallet.
K jæ rg a a rd p å p e g e r n o g et v æ sen tlig t, n å r h a n om d y rk n in g s s tra te g ie n sig er (side 59), at
» p la n te n æ rin g s p ro b le m e t i 1700-tallet i p r a k sis s to rt set v a r id e n tisk m ed p ro b le m e t m ed a t skaffe m e re kvæ lstof«. D et v a r kvæ lstof, d e r h y p p ig st v a r i m in im u m og d e rfo r n æ sten
o v e ra lt fa stla g d e d e t loft, som la n d b ru g s p ro d u k tio n e n ikke k u n n e o v ersk rid e . H e lt rig tig t er d e t d o g ikke, id e t fo sfo rm an g el også kan væ re en v æ k s tb e g ræ n se n d e fak to r (O lsso n 1988), ligesom a n d r e g ru n d sto ffe r k an v æ re i m in im u m . S tø rre p ro d u k tio n k ræ v ed e a ltså m e re g ø d n in g . D et er d a og så v e lk e n d t, a t d e r i ta k t m ed 1700-tallets stig e n d e b efo lk n in g stal v a r en ty d elig te n d e n s til at u d n y tte og tag e b e d re v a re p å e k siste re n d e g ø d n in g sre s so u r
cer, hvilket afspejlede sig i b ety d elig e p ris s tig n in g e r p å n a tu rg ø d n in g (side 60).
K v æ lsto f fik m a n fra ta n g , som sa m le d es lan g s k y ste rn e , og d e ts an v e n d e lse som g ø d n in g og k o m p o ste rin g se le m e n t v a r m e d v ir
k en d e til a t fo rb e d re jo rd e n s p r o d u k tio n s evne. K jæ rg a a rd fre m h æ v e r ligeledes æ rte b lo m stfa m ilie n s jo r d fo r b e d re n d e evne, id et b æ lg p la n te rn e ev n e r a t b in d e atm o sfæ ren s fri k v æ lsto f i k v æ lsto ffo rb in d e lser, som k an u d n y tte s a f p la n te rn e . D y rk n in g a f d o m e stic e re t k løver skal n e to p ses som et m id d e l til a t fo rb e d re jo rd e n s n æ rin g ssto fb a la n c e , og d et er fo rfa tte re n s fo rtjen e ste, a t d e tte e le m e n t i d y rk n in g s s tra te g ie n i slu tn in g e n a f 1700-tal- let er b lev et belyst. K lø v e rd y rk n in g e n k an dog n æ p p e v æ re h o v e d å rsa g e n til, a t økokri- sen o v erv in d e s o m k rin g å r 1800, og slet ikke i J y lla n d , h v o r d e n n e a fg rø d e d y rk n in g k u n er re g istre re t i et m e g et b es k e d e n t o m fan g i 1805
(se k o rt side 79).
D et er b em æ rk e lse sv æ rd ig t, a t k o rn p ro d u k tio n e n tilsy n e la d e n d e k u n n e h o ld e trit m ed d e n b ety d elig e b efo lk n in g stilv æ k st i 1700-tallet, og a t d e t ikke u d lø ste en p risstig n in g p å f.eks. ru g (se side 21) i å r h u n d re d e ts første h alv d el. K jæ rg a a rd sk riv er ligefrem , at d e r v a r en o v e rp ro d u k tio n sk rise i 1730’ern e (side 22). D e r m å a lts å h av e v æ re t nogle øk o logiske rese rv e r, d e r k u n n e m o b iliseres. E n v æ sen tlig del a f fo rk la rin g e n p å , a t fø d e v a re p ro d u k tio n e n k u n n e følge m ed , v a r a n ta g e lig , a t en g en e h a r v æ ret en god og sikker n æ rin g s
stofkilde, som h a v d e cn a fg ø ren d e b e ty d n in g for d a tid e n s la n d b ru g s s tra te g i (O lsso n 1988).
H ø e t fra fu g ten g e n e v a r m eg et n æ rin g srig t og h a v d e d e rfo r en b ety d elig g ø d n in g sv æ rd i. D et er ikke u d e n g ru n d , a t m a n ta lte om engen som ag e re n s m o d e r.
E n g v a n d in g skulle i 1800-tallet blive en a f
d c v æ se n tlig ste k ild e r til n æ rin g ss to f-in d sa m ling i hele S y d sk a n d in a v ie n (E m a n u e lsso n 1988). E n g v a n d in g e n v a r en del a f »D en g rø n n e re v o lu tio n « , og a n ta g e lig ser vi s ta rte n p å d e n n e la n d b ru g sm æ ssig e in n o v a tio n i s id ste h a lv d e l af 1 7 00-tallet, h v o r K jæ rg a a rd o m ta le r e k se m p le r p å , a t d e r in d re tte s v a n d le d n in g , h v o rv ed e n g jo rd k an sæ ttes u n d e r v a n d . E n g v a n d in g p ra k tis e re d e s do g alle re d e i 1 760’ern e i eg n e n o m k rin g R ø d d in g n æ r d en d an sk -slesv ig sk e g ræ n se . H a n n æ v n e r også, a t o v e rrislin g v a r g a n sk e u d b re d t i J y lla n d først i 1800 -tallet (side 48). D isse fo ra n s ta lt
n in g e r tillæ gges tilsy n e la d e n d e in g en stø rre b e ty d n in g for n æ rin g ss to f-in d sa m lin g e n . E n genes h e lt c e n tra le rolle i n æ rin g ss to fc irk u la tio n e n i 1 700-tallets la n d b ru g fo rb ig ås n æ sten f u ld s tæ n d ig t a f fo rfa tte re n . H vorfor?
K o n k lu s io n
T h o rk ild K jæ r g a a r d h a r m e d sin bog forsøgt a t tolke d e n h isto ris k e u d v ik lin g i en 3 0 0-årig p e rio d e a f D a n m a rk s h isto rie , og h a n læ gger sæ rlig væ gt p å n a tu rr e s s o u rc e rn e og d e økolo
giske fo rh o ld s c e n tra le rolle.
D e n o p stille d e tese om krise i b eg y n d e lse n a f 17 0 0 -tallet, som o v e rv in d e s i a n d e n h alv d el a f å r h u n d r e d e t, cr ikke v e lb e g ru n d e t. A rg u m e n te rn e for en g e n e re l stig e n d e v a n d s ta n d før 1770 (side 48), tilta g e n d e fo rsu rin g og sa n d flu g te n som d e t sv a g este led i d a tid e n s d a n s k e ø k o sy stem (side 31) fo rb liv er to m m e p o s tu la te r. H a r d e r v æ re t en økologisk krise i 1700-tallet, er d e t ikke lykkedes fo rfa tte re n at frem fø re tro v æ rd ig e b ev iser herfo r. D er er im id le rtid in g e n tvivl om , at d e r sker en in te n siv e re t u d n y tte ls e a f d e n a tu rg iv n e re s so u rc e r i lø b et a f 17 0 0 -tallet, b l.a. som følge a f en b e ty d e lig b efo lk n in g stilv æ k st. M e n at tale o m en » a fg ru n d s d y b økologisk krise« (side 2 2 0 ) er n æ p p e h e lle r n ø d v e n d ig t for at for
k la re d e n h isto risk e u d v ik lin g i 1700-tallet.
F o rfa tte re n s ø n sk e om at lave en h elh ed s- to lk n in g a f d en h isto risk e u d v ik lin g er m eget fo rtje n stfu ld . D e t er en fo rn y else a f h isto rie s k riv n in g e n a t in d d ra g e m a n g e forskellige fa g d isc ip lin e r i d e n n e sy n te se, m e n sa m tid ig b liv e r d et v a n sk e lig t a t b e v a re d en n ø d v e n
dige faglige in d sig t. N e to p h e r føler je g , a t b o g en svigter.
V ejen frem in d e n fo r ø k o h isto rie skal ikke træ d e s a f e n k e ltp e rs o n e r, m e n a f en flok a f stifin d e re m ed h v e r d eres sp eciale. D et h a r læ nge v æ ret p ra k tis e re t in d e n for ark æ o lo gien, og tv æ rfag lig t s a m a rb e jd e m å også in d d ra g e s i ø k o h isto rie n , hvis d e r skal o p n å s h o ld b a re re s u lta te r. D et viser bogen m ed al ty d e lig h e d .
R eferencer
E m a n u e ls s o n , U . 1988. A m o d el for d e s c rib in g th e d e v e lo p m e n t o f th e c u ltu ra l la n d s c a p e . - In:
B irks, 11.11. et al. (E d s): T h e c u ltu r a l la n d s c a p e - P ast, P re s e n t a n d F u tu re : 3 1 1 -3 1 9 . C a m b rid g e.
F ritz b ø g e r, B. 1989. Skove og sk o v b ru g p å F a ls te r 1652—1685. - L a n d b o h is to ris k S elsk ab : 311 s.
H a n s e n , K . (E d .) 1981. D a n s k F e ltflo ra . - G y ld e n d a l. K ø b e n h a v n : 757 s.
H o ls te n e r-J ø rg e n s e n , H . 1959. S k æ rm stillin g s og re n a fd rifts in d fly d e lse p å g r u n d v a n d s ta n d e n p å le re t m o ræ n e . — D e t F o rs tlig e F o rsø g sv æ sen i D a n m a rk , 25: 2 9 1 -3 0 6 .
H o v e, T . T . 1983. T ø rv e g ra v n in g i D a n m a r k . — P o u l K ris te n s e n s F o rla g . H e rn in g : 203 s.
H ø st, O . 1970. A g e rla n d e ts k u ltu r p la n te r . - I:
N o n e v a n g , A. og M e y e r, T . J. (E d s): D a n m a r k s N a tu r , 8: 7 5 -1 3 2 .
Iv e rs e n J . 1967. N a tu r e n s u d v ik lin g sid e n sid ste istid . — I: N ø rre v a n g , A. og M e y e r, T . J . (E d s):
D a n m a rk s N a tu r , 1: 3 4 5 -4 4 5 .
K jæ r g a a r d , T . 1991. D en d a n s k e re v o lu tio n 1500—
1800. E n ø k o h isto ris k to lk n in g . - G y ld e n d a l:
441 s.
M ik k e lsen V . M . 1943. B id ra g til L ille V ild m o ses s tra tig ra fi og v e g e ta tio n s h is to rie . — M e d d . D a n sk G e o lo g isk F o re n in g , 10: 3 2 9 -3 6 4 . R a s m u s s e n , H . 1970. P e a t c u ttin g in D e n m a rk . -
In: G a ile y , A. a n d F e n to n , A. (E d s): T h e s p a d e in n o r th e r n a n d a tla n tic E u ro p e . B elfast.
O d g a a r d , B. 1988. H e a th la n d h is to ry in w e ste rn J u t l a n d , D e n m a rk . - In : B irk s, H . H . et al.
(E d s): T h e c u ltu ra l la n d s c a p e - P a s t, P re se n t a n d F u tu re : 3 1 1 -3 1 9 . C a m b rid g e .
O d g a a r d , B. 1989. C u ltu r a l la n d s c a p e d ev elo p - m e n t th r o u g h 5500 y e a rs a t lak e S k å n sø , N o rth J u t l a n d as rc flected in a re g io n a l p o lle n d ia g ra m . - J o u r n a l o f D a n is h A rc h a e o lo g y , 8: 2 0 0 - 2 1 0 .
O ls s o n , G . 1988. N u tr ie n t use a n d p r o d u c tiv ity for d iffere n t c ro p p in g sy s te m s in S o u th S w ed en d u rin g th e 181h c e n tu ry . - In: B irks, H . H . et al.
(E d s): T h e c u ltu ra l la n d s c a jie - P a s t, P re s e n t a n d F u tu re : 123—138. C a m b rid g e .
R a s m u s s e n , K . 1986. N a tu rm iljø e t. - I: J e n s e n , K .
M . og R e e n b e rg , A . (E d s): L a n d b r u g s a tla s D a n m a r k . U c t K g l. D a n s k e G e o g ra fisk e S el
sk a b . A tla s o v e r D a n m a r k , 2, 4: 4 -2 3 .
S to k lu n d , B. 1990. T ø rv e g ø d n in g - e n v ig tig sid e a f h e d e b o n d e n s d rifts s y s te m . - Bol og By, 1:
4 7 -7 2 .
A a b y , B. 1976. C y c lic c lim a tic v a ria tio n s o v e r th e p a s t 5500 y e a rs re fle cte d in ra is e d b ogs. - N a tu re , 263 2 8 1 -2 8 4 .
A a b y , B. 1986. T rees as a n th r o p o g e n ic in d ic a to rs in re g io n a l p o lle n d ia g r a m s fro m e a s te rn D en - m a rk . - In : B e h re, K .-E . (E d .): A n th ro p o g e n ic in d ic a to rs in p o lle n d ia g ra m s : 7 3 -9 3 . B a lk e m a.
R o tte r d a m .
A a b y , B. 1990: G eo lo g i og m o s e d a n n e ls e i S to re V ild m o s e o m r å d e t. - L a n d e t og L o v en . M il
jø m in is te r ie t: 1 4 5 -1 5 2 .
Sofus Christiansen
R ev olu tion en , d er blev borte
D e t er g læ d elig t, n å r d a n s k h isto rie fo rsk n in g som i K jæ rg a a rd s fo re lig g e n d e a rb e jd e in d d ra g e r økologiske fo rh o ld . D et er ikke ofte, d e t sker, tro d s d e t fa k tu m , at d e b e g iv e n h e d e r, vi o p fa tte r som » h isto rie « , jo u d sp illes i et u d fa ld s ru m , som b l.a. er b e s te m t a f de økologiske og tek n isk e m u lig h e d e r.
D et er ligeledes in d b y d e n d e a t få p ræ se n te re t et a rb e jd e , d e r er b y g g e t s tr a m t o v er d en klassiske m o d el, hv o ri d e r p ræ se n te re s en eg en tlig tese, d e r søges logisk efterv ist u n d e r a n v e n d e lse a f d e n tilg æ n g elig e d o k u m e n ta tion.
T h o rk ild K jæ rg a a rd s h o v e d a n ta g c lse er, a t d e r i D a n m a r k i b e g y n d e lse n a f d e n b e h a n d lede p e rio d e o p sto d en »økokrise« ved, at la n d b ru g e t i stig e n d e g ra d in te n siv e re d e s.
D e n n e u d v ik lin g blev b r a g t til o p h ø r ved, at la n d b ru g e t blev fo rb e d re t, så k risesy m p to - m e rn e fo rsv a n d t: s a n d /m u ld flu g te n blev d æ m p e t, a fv a n d in g e n u d v id e d e s, og en ny afg rø d e, kløver, d e r er k v æ lstoffikserende, b e tø d en delvis lø sn in g a f d e p la g so m m e gødsk- n in g sp ro b le m e r. S a m tid ig blev sko v ø d elæ g gelsen s ta n d s e t, lo rd i b eh o v e t lo r træ m in d skedes ta k k e t v æ re ø k o n o m isk e b ræ n d e o v n e , in dførsel a f k ul og a n v e n d e lse a f j e r n i ste d e t for træ til re d sk a b e r.
A lt d e tte skete » n ed e fra « og g ra d v ist, så d e n sæ d v a n lig e h isto rie sk riv n in g er m isv i
sen d e, fordi d en søger a t k n y tte d a n s k la n d
b ru g s fre m sk rid t o m k rin g 1800 til »de sto re refo rm er« . D isse a n ta g e s a f K jæ rg a a rd for at v æ re en sn e d ig k o n stru k tio n , d e r h a r til h e n sigt a t fo rd reje sa n d h e d e n .
D et m e g et triste ved K jæ rg a a rd s a rb e jd e er, at d e t ikke lykkes a t eftervise d en »øko
krise«, d e r su p p o n e re s.
G e n n e m g å r m a n således de a n fø rte sy m p to m e r p å d en s å k a ld te »økokrise«, findes de alle a t v æ re m eg et sv a g e /u h o ld b a re . S er m a n f.eks. p å sandflugten, skelnes d e r ikke k la rt m ellem fyg n in g fra k litte r/a fb læ sn in g sfla d e r og d en la n g t farlig e re muldflugt fra la n d b ru g s jo r d . D e n fø rste k an m uligvis h av e fået en forøgelse p .g r.a . stø rre u d n y tte ls e a f k litte rn e , m e n d en a fh æ n g e r isæ r a f re n e n a tu rfo rh o ld . M u ld flu g te n k a n også h av e lå et n ogen for
øgelse isæ r ved stø rre u d n y tte lse a f h e d e rn e , m e n u d try k k e r disse fo rh o ld u d e n v id e re en
»krise«? M a te ria le t, d e r er u d e n e stim e rin g a f b e rø rte a re a ls tø rre ls e r, g ø r d et ikke — og slet ikke h e n v isn in g til s p re d te ep iso d er fra 1 790 i D a n m a r k for slet ikke a t tale om h e n v isn in g e r til m o d e rn e fo rh o ld i U S A , i A frika (Sahel?) og i A m a z o n a s (p. 24). O g så e k se m p le rn e fra R in g k ø b in g F jo rd og fra A rresø m å b e tra g te s m ed skepsis: d e er te m m e lig lo k a lt b e tin g e d e og p å v irk e t a f b l.a. k y sten s s a n d v a n d r in g og d en s iso statisk c fo rh o ld . E fterso m h eller ikke k e n d te k lim atisk e æ n d rin g e r, f.eks. i tid e n o m k rin g d e n s å k a ld te »lille istid « , er ta g e t i b e tra g tn in g , får m a n let in d try k af, a t alle u ly k k er p å fo rh å n d synes b e s lu tte t a t skulle tilskrives la n d b ru g e t.
E n lig n e n d e, u fo rsig tig b e h a n d lin g h a r sy m p to m e t forsumpning, d e r tilskrives la n d b ru g e ts ø delæ ggelse a f afv a n d in g e n , lået. D en stig e n d e fo rsu m p n in g »bevises« ved, a t d e r o p rem se s tilfæ lde a f u d fø rte a fv a n d in g sa rb e j- d e r og b l.a . ved referen c e til v ild m o sern es u d v ik lin g . D et sid ste er lid t k u riø st, eftersom h ø jm o sern es væ kst jo a fh æ n g e r a f n e d b ø re n og ku n in itie lt a f g r u n d v a n d e t. E g en tlig v iser d e t lo rh o ld , a t a lv a n d in g s a rb e jd e rn e øges, vel k u n , a t la n d b ru g s jo rd e n er b le v et så k n a p , at d e t er fo rn u ftig t a l b ru g e m e g et a rb e jd e p å al
»vin d e la n d « . D et b ø r h e r an fø res, at rig tig fart i d r æ n in g s a rb e jd e rn e k o m m e r d e r først i b eg y n d e lse n a f 1800-tallet, hvilket d en d a n ske k o rtlæ g n in g k la rt viser. M e n d e t er rig
