Fra Veerst
Sogn.
Efter Sognefoged.Jens Jensen's Optegnelser.
Ved Lærer P. Feddersen Jensen, Veerst.
Da afdøde Sognefoged Jens Jensen i
Veerst ramtes af en Sygdom, som han var klar over, maatte ende med Døden, blev det hans daglige Beskæftigelse at samle
sammen og skrive op, hvad han vidste om Veerst Sogn. Af disse efterladte Optegnel¬
ser og samledeAvisudkliperfølgende Sider
etomarbejdetUddrag med enkelteTilføjelser
Veerst Sogn ligger
Heden i det storepaa
Vandskel melhem Øst ogGrænsen mellem Skoven
Vest.og
Mod Vest, hvor Landet er aabent og frit, løber Vandet
gennem Eskildbæk til Kongeaaen. Mod Øst, hvor
Skoven lukker for Udsigten, søger det gennem Aakjær
Aa til Kolding Aa. De smaa Bække løber om Som¬
meren tørre her, og der bliver let Vandmangel i Brøn¬
dene.
Byen og Sognet ligger ikke ved Alfarvej, men no¬
get hengemt i stille, landlig Ro, lidt vanskelig at finde
for fremmede. Landevejen fra Lunderskov til Vorbasse
gaar nemlig uden om Veerst By, medens den fra Bække
til Egtved gaar igennem den lille By Vester Thorsted
i den nordlige Del af Sognet.
Den nye Kolding—Vejen—Troldhede-Bane vil nu gøre sig Anstrengelse for at bringe Sognet i Forbin¬
delse med den store Verden, idet den ved Hjælp
af en af sine mange Vridninger naar op imod
Veerst By.
Kommer man Vest fra til Veerst, glæder man sig
over Bøgeskoven og de gamle Hegn. For den, der
kommer fra østligere, mere frodige Egne, ser Træerne
her lidt forkrøblede og forblæste ud, og Øjet fæster sig særlig ved det smukke, let bølgede Terræn ogden
vide Udsigt i Vest.
Men alle vil finde, at den lille By tager sig godt
ud med sine velholdte Huse og Gaarde, sine smukke Haver, sin herregaardslignende Præstegaard med de gamle Træer omkring, den kønne nye Skole, Møllen
i Skovkanten og den nye, røde Murstenskirke med sit
slanke Taarn lidt Nord for Byen.
Af Oldtidsminder ejer Veerst Sogn en Del gamle Kæmpehøje og har efter Sporene i Marken at dømme tidligere haft flere endnu. En Del af Højene har i
Folkemunde faaet Navn efter, hvad man har fundet i
dem: Naalehøj (paa Generalstabskortet staar der fejl¬
agtigt Nordhøj), Skindehøj og Knaaghøj (d. e. Knogle¬
høj; Generalstaben har Knaghøj).
Skindehøj er en stor og velbevaret Kæmpehøj, som
sammen med Bakkeskrænten Lundsbjerg (Generalsta¬
ben: Landsbjerg) og Højdedraget Nord for Kirkemosen tager sig smukt ud fra Kirkebakken mellem Veerst By
og Kirken.
En anden mærkelig Oldtidslevning er den saa-
FEDDERSEN JENSEN
kaldte „Trælborg" i det østre Skel af Veerst Præste- gaards Skovskifte. Det er en rund Plet paa omtrent
100 Meters Tværmaal, omgivet af en Jordvold, samt
i Nærheden heraf en langstrakt Fordybning paa 2 å
3 Meters Bredde. Herfra har tidligere ført et Dige,
„Trældiget", gennem den nordøstlige Del af Jordrup By ud til en moseagtig Lavning Syd for Lysholtgaard.
Nu er dette Dige næsten forsvundet; men Sporene
af det kan let følges om Foraaret i Pløjemarken. I L.
Both's „Danmark" fra 1872 anføres, at det den Gang
paa sine Steder havde mere end Mandshøjde, og at
der var en Grøft ved den vestre Side. Hvor Grøften har været, antager Græsset endnu en mørkere Farve.
Dette Dige, hvoraf der nu kun er Spor tilbage,
har i sin Tid strakt sig meget længere. L. Both an¬
giver dets Retning fra Dollerup Sø Vest om Gejsing, Refsgaarde og over Egholt til Jordrup, og i Ribe Stifts Beskrivelse (1638) berettes fra Skanderup: „Der findes
ogsaa her udi Sognet en gammel Stenrøggel, som er endnu kjendt, som løber over Lunderskov, Skanderup
og Hjardrup mark item over Fobeslet mark mod Her¬
tugdommen." Musæumsinspektør Worsaae, som for
mange Aar siden undersøgte Diget, fortæller, atgamle
Folk her paa Egnen vidste om dets Fortsættelse fra Jordrup i Retning ad Egtved Skov. I det paa Ge¬
neralstabskortet anførte Voldsted ved Tørskind har vi saa maaske Fortsættelsen af Diget længere Nord
paa.
Hvilken Tid stammer saa denne flere Mil lange
Jordvold fra, og hvad har Bestemmelsen været med den?
Herom kan der ikke gives klar Besked; men de lærde
er nok i hvert Fald enige om, at dens Oprindelse
gaar helt tilbage til Oldtiden, og at den maaske har
været en Grænsevold mellem to forskellige Stammer.
„Trælborg" har da vel været et Støttepunkt for For¬
svaret, hvad dens høje Beliggenhed med vid Udsigt i Retning af Trældiget nok kunde tyde paa.
Den Mand, der har tilplantet det meste af Træl¬
borg med Gran, fortæller, at han ved Gravning af
Plantehullerne flere Steder er stødt paa Murstensbrok- ker, og at han i den ellers leragtige Bund er stødt
paa en større grusagtig Plet.
Dersom der engang har staaet en Bygning af Mur¬
sten her, maa denne stamme fra en meget senere Tid,
da det jo først var i det 12. Aarhundrede, man be¬
gyndte at brænde Sten her i Landet.
I Fællesskabets Tid. har Gaardene i Veerst By lige¬
som i andre Landsbyer paa den Tid ligget mere
samlede, end de gør nu. Udenom Byen var Bymarken
og uden for denne Byens Overdrev.
Efter Udskiftningskortene af 1782 at dømme naaede
Veerst Skov længere op imod Byen forbi Lavningen Taagkjær til det saakaldte Skovled, og den har maa-
ske med sin sydligste Spids nærmet sig Ravnholt
Skov. Man tagerdanæppe fejl i, at Bymarken iØstog
Syd har naaet ind til Skoven, mod Vest ud til Kærene
Vest for Varrepold (nu Varregaard), og at Nørager
og Partiet ved Lundsbjerg har udgjort dens nordlige
Del. Udenfor Delingen Ager om Ager laa de smaa Gaardtofte, Gadejorden og 'Kirketoften. Stednavne
som „Jenmærker" og „Hævdskobbel" viser tilbage
paa en meget gammel Jorddeling.
Præstegaarden laa højt og frit med en vid Udsigt
og ligesom Gaard Matr.-Nr. 9 omtrent paa den nu¬
værende Plads.
Matr.-Nr. 10 laa i det sydvestlige Hjørne af Hølles-
toft med Haven ud til Kirkevejen. Matr.-Nr. 8 læn¬
gere i Nord, men Øst for Vejen og med Haven i Syd
ud mod Pimphave. Matr.-Nr. 7 i det nordøstlige Hjørne af Høllestoft. Matr.-Nr. 3 Øst for Snevergyde
i Hjørnet Nord for Skovvejen. Matr.-Nr. 11 længere
i Nord, ogVest for Snevergyde. De tre Gaarde Matr.-
Nr. 4, 5 og 6 laa over for Gadejorden i Øst. Det
er muligt, at et Par af disse og et Par andre, hvis
Plads ikke nærmere kan bestemmes, var Halv¬
gaarde. Gaarden Matr.-Nr. 6 hører nu til Matr.-Nr.
5a.
Paa Byens Gadejord, der omfattede omtrent 3 Td.
Land og laa Nord for Høllestoft, var der Branddam
og et Par Gadehuse, der vistnok var byggede til By- hyrden og Bysmeden. Her maa Bymændene have
haft deres Grandested, og her byggedes 1721 en af
Frederik den Fjerdes Skoler med det bekendte Vers
over Indgangsdøren.
I Pimphave laa der ogsaa to Gadehuse, af hvilket
det i Hjørnet temmelig sikkert har været beboet af Degnen, som Veerst og Bække var fælles om. Her i Pimphave stod der nogle store Asketræer, af hvilke
der endnu findes Rodskud.
Husted har nok ligesom Tærsbøl og Margrethen- borg oprindelig udgjort én Ejendom; men allerede før
1765 ser man, at den er delt i to Gaarde med nøjag¬
tig lige meget Hartkorn,'og fra den østre af Gaardene
er der senere foretaget en Del Udstykninger.
Veerst hørte til Koldinghus Rytterdistrikt, og det
lader til, at Kongerne ofte har nydt Jagtens Glæder
her paa Egnen. I „Danske Atlas" hedder det om Veerst: „Paa Præstegaarden har Kong Christian den Fjerde ladet bygge et Par Værelser at opholde sig udi, naar han der paa Egnen var paa Jagt, der ses og i Toften Spor af mange Fiskeparker." Paa Skjøde- gaards Mark havde Frederik den Fjerde ladet opføre
et Jagthus, og fra denne Tid staar endnu paa Stage¬
lund Mark i Læborg Sogn en Mærkesten, der angiver
Grænserne for det kongelige Jagtdistrikt.
Vore Krige i det 17. Aarhundrede efterlod ogsaa her i Sognet frygtelige Spor. Om Veerst hedder det
i Tingbogen for 19. Decbr. 1661:
„8 Mænd vidnede, at Hr. Mads Poulsen i Veerst (d. e. Præsten) hans Sogne er saa forarmede, at der
findes ikke uden én Mand i Hovedsognet (Veerst) og 7V« Gaard, som er bosat udi hans Annekssogn (Bække),
ellers findes forannævnte tvende Sogne ganske øde."
Og 30 Aar efter er det endnu ikke lykkedes at
forvinde den Lammelse, Krigen havde fremkaldt. 1690
har Regeringen•begæret en Indberetning om Præster¬
nes Indtægter m. m., og af Præstens Indberetning fra
Veerst skønnes, at han selv saa vel som Bønderne
sidder i dyb Armod. Han skriver: „Tiendeydere i begge Sogne 31Va smaa Gaarde, Kvægtienden meget liden, i det højeste kan undertiden naaes 7 Lam og 1 Kalv. Offer til de 3 store Højtider 19 Sldl.
Præstegaarden bestaar af 3 gamle, meget brøstfæl¬
dige Huse, med kun en liden Kaalhave.
Jorden ligger iblandt Bøndernes og bestaar af 139 Agre smaa og store, hvoraf V» ligger i Lyng, desfor¬
uden en liden Toft af 7 Agre ved Gaarden.
PræstegaardensTakst i Martrikiel(!) er51/* Td. Hart¬
korn, og er den sat højere end nogen af Bøndernes,
Fra Ribe Amt 4. 29
som dog have lige saa meget Jord og Eng, og en Del langt mere og bedre Eng; formodes allerunder¬
danigst, at det i Naade vorder anset.
Angaaende Præstegaardens Kjøb og Værdi, da er den vurderet for 100 Rd., hvilke aarlig forrentes, men
forventes, at nogenLindring allernaadigst bliver gjort,
saasom Bygningen er slet og behøver stor Reparation.
Anneksgaarden er i Bygning ganske slet, bestaar
af 3 smaa ravende Huse. Landgilden med sin Hæv¬
ning skulde være 20 Rd., men er formedelst de Paa-
boendes store Armod ganske liden, Sæden ganske ringe. Jorden iblandt de andre Bymænds, af hvilken
næsten den halve Del ligger i Hede.
Hø kan ungefehr avles 4 Læs ond Hø. Giver
Skat som andet gejstligt Gods. Ildebrand nydes af
Skoven til Fornødenhed, som er ikkun ganske ringe
Træ. Olden bliver sjælden til.
I Veerst er en halv Gaard ganske øde, de andre
ogsaa saa slette, at en Del næppe giver 2 Skp. til
Tiende.
Misvækst har jeg haft, Mangel paa Hø og Foder
er stor, næppe 9 Læs Hø, og det ondt kan avles.
Avlingen er kun ganske slet derfor iligemaade.
En liden Toft, som ligger ved Veerst Kirke, hvil¬
ken Præsten af gammel Tid har haft for Degnens Davre, og er givet dertil af samtlige Bymænd, har al¬
tid været skattefri, men nu skattes den for 7 Skp. 2
Alb. Hartkorn.
Degnen angaaende, da har han ingen Degnebolig,
men bor i et lidet Gadehus, som samtlige Bymænd tilhører, til hvilket er intet andet end som en liden
Kaalhave.
Af Sognene nyder han 1 Skp. Hartkorn af en Hel-
gaard, Vs Skp. af en halv og 1 Fdk. af en Fjerde¬
part.
Til de tre store Højtider kan hans Offer bedrage sig til ungefehr ved 3 Sldlr."
Fra samme Tid fortæller P. Eliassen* efter Ting¬
bøgerne følgende Smaatræk, der kaster en Smule Lys
over, hvorledes Tiden var. Slagsmaal hørte til Da¬
gens Orden, og selv Præsterne kunde gribe til „slaa-
ende" Grunde. Overtroisk var man i høj Grad, og at
blive beskyldt for Omgang med låærlige Folk som Rakkere og Skarprettere var at faa en Skamplet paa
sig, som ingen godvillig lod sidde.
Præsten Elias Biener i Veerst forlangte en Foraars- dag 1694, at Bonden Søren Nielsen Westergaard skulde
gaa fra sin Vogn og vise ham den Ager af Husted- gaards Jord, der tilkom Præsten. Han opfyldte hans Ønske; men Præsten sagde, at Søren Nielsen viste
som en Skælm, slog ham og trak ham i Haaret. Sa¬
gen kom for Retten; men Præsten holdt sig til, at
han skulde dømmes af en gejstlig Ret, og Sagens en¬
delige Udfald skjuler sig i en Provsterets Papirer.
En Pige fortalte engang til samme Præst, at Ka¬
ren Madsdatter havde kysset Skarpretteren i Kol¬
ding. Af denne Grund vilde Præsten ikke tage Karen
til Alters, og det holdt haardt for hende at rense sig;
men omsider lykkedes det, og nu maatte den falske Angiverske flygte.
En anden Gang kom et saadant vanærende Rygte
frem paa Grandestævnet i Veerst By. Jens Jensen Hjuler stod op i menige Granders Nærværelse og sagde til Meinert Meinertsen, at ingen maatte betro
ham Grandestokken eller at være Grandefoged, førend
* I .Kold. Folkebl.": Om Stokhuset i Andst.
29*
440
han havde gjort Rede for de Hestesko, man
beskyldte
ham for. Snakken gik nemlig i Veerst, at Meinert
var gaaet hen og havde skaaret
Benene af Jens Jen¬
sens døde Hest for at bemægtige sig Hesteskoene.
DaJens Hjuler ikke kunde bevise sin
Paastand, maatte
han gøre Meinert alvorlig Afbigt,
betale Sagens Om¬
kostninger og en Bøde til Veerst
Kirke.
Det er bekendt, og beskrevet andensteds,
hvorledes
Præsten Niels Tøxen i Veerst iPietismens Tid energisk
satte sig imod at indføre den
paabudte Pontoppidans
Forklaring til Katekismen.
I Rigsarkivet har P. Eliassen
fundet Biskop Bror¬
sons Indberetninger om hans Visitatser i
Stiftet,
ogefter Kolding Folkeblad anføres her, hvad
der vedrø¬
rer Veerst:
1745, 25. April i Veerst.
Sognepræsten, Hr. Bartram*, har
i lang Tid levet
ilde med sin Hustru, hvilken han oghar begegnet med
Hug"og Slag. Han
undskylder sig med, at hun drik¬
ker, som vel og ikke ganske kan nægtes, men
hendes
Paarørende siger, at han har forvoldt
hende det med
sin haarde Medfart. Jeg har adskillige Gange
mundt¬
lig og skriftlig formanet ham, men, saa
vidt jeg kunde
mærke, uden Frugt.
1757, 5. Maj i Veerst Kirke.
Efterdi kun var 6 Mand af denne Menighed tilstede,
som undskyldte de andre med, at de var
i Tørveskjæ-
ring forØvrigheden, blev Prædiken opsat
til
enanden
* Maa angaaPræsten iAnsi, Bertram Høyer(1723—59). I1745
var Niels Tøxen endnu Præst i Veerst.
Gang. Præsten, Hr. Iver Hagelund, beretter, at Me¬
nigheden forbedrer sig og især i Annekset Bække,
som tilforn har været nogle sær grove Mennesker,
men nu efterhaanden er geraadet i Fattigdom eller og bortdøde.
Da Bønderne iVeerst blevSelvejere. I Januar 1765 udgik der kongelig Bekendtgørelse om, at Ryttergodset
skulde sælges. Da Auktionen ikke begyndte inden
30. Maj samme Aar paa Koldinghus, har de, der vilde købe, haft nogenlunde god Tid til Forberedelserne,
og alle Gaardene i Veerst blev købt af deres Fæstere.
Efter at Købesummen lykkelig og vel var berigtiget,
fik enhver Mand kongelig udstedt Skjøde paa sin Ejendom, med, som det hedder i Skjøderne, ^dertil
hørende Bygninger, Herlighed, Landgilde, Stedsmaal, Sigt og Sagefald, Ægt og Arbejde, visse og uvisse Indkomster, Rente og rette Tilliggelser, være sig af Ager ogEng, Skov, Mark, Krat, Hede, Kjær ogMoser,
Fiskvand og Fægang, Tørvegrøft og Lyngslæt, vaadt
og tørt, inden Markskjel og udenfor, aldeles intet undtagen i nogen Maade, som nu dertil ligger, af
Alders Tid ligget haver, og bør dertil at ligge med Rette, saa og Jagtrettighed til forskrevne Gods".
Det forekommer mig, føjer Jens Jensen til her, at
de faa, der den Gang dyrkede Skrivekunsten, har haft
nogen Hang til at brede sig.
Skønt Indkøbsprisen ikke var høj, beløb den en¬
keltes aarlige Renteudgift sig efter Købet til 30—40 Rd., medens Landgilden, som man før maatte svare, kun var 8—10 Rd. Alligevel har alle foretrukket at
blive Selvejere.
Først 17—18 Aarefter, atJorderne herer gaaet over
til Selvejendom, er de bleven udstykkede. Udstyk- ningskortene, som findes paa Matrikulskontoret i Kø¬
benhavn, er fra Aarene 1782—84, enkelte endog fra
senere Aar.
Om Følgerne af Udskiftningen beretter Amtmand
Hofman interessant i sin „Beskrivelse af Coldinghuus Amt", trykt 1786*:
„Bønderne her i Amtet vare, medens de hørte Kon¬
gen til, dovne ogioverdaadige; men da de dyre købte
dem selv, og deres Renter bleve tre Gange større end
deres Udgivter, have de selv lagt Haanden paa Ploven,
og nu de fik deres Jorder deelte, have de indkastet
deres Kobler, røddet Buske, udgravet Moserne, opbrudt gammel Jord, og saaledes været utrolig flittige fremfor tilforn, hvorved de avler mere Korn, som ses af, at Tienderne er stegne til det dobbelte mod tilforn; der
avles nu mere Hø, Køerne ved at tøjres give fast det
dobbelte af Melk, Hestene og Faarene ere i bedre Stand, hvoraf daglig erfares den store Nytte, Delingen
fører med sig."
Et andet Sted i samme Skrift hedder det:
„I Hederne.ere de fleste Gaarde paa P/2 til 2 Tdr.
Hartkorn, thi paa større Hartkorn kan en Bonde ej vel ernære sig.
Nogle større Byer i Hederne, Bække, Bindeballe
og flere, ere uddeelte, og Gaarde udflyttede. Det har gjort den Forandring, at forhen blev der en Tønde
Hartkorn solgt for 30 å 50 Rd., nu derimod for 150
å 200 Rd."
Til Held for de nye Selvejere falder det nu ind
med gode Tider. I Løbet af 20—30 Aar stiger Priserne
* "h 1799 komAndst og Slaugs Herreder ind underRibe Amt.
paa Korn og Stude til det dobbelte, og Ejendomspri¬
serne mere end fordobler sig i samme Tidsrum. Nu
er der flere, der ser deres Fordel ved og har Lyst til
at eje Jord; de køber Jord fra Gaardene, og der
fremstaar saaledes en Del mindre Ejendomme.
1804 var der i Veerst Sogn 15 Gaarde, af hvilke
3 var udflyttede, samt 4 mindre Ejendomme.
De gode Tider har nok fristet en og anden til at
være for godtroende med, hvormegen Gæld en Ejen¬
dom kunde bære. At bedømme dette var ingenlunde
nogen let Sag. Veerst Sogn havde nemlig omtrent
Halvdelen af sine Jorder liggende uopdyrket og i Hede, og Kreaturbesætningerne var smaa. Da man fra Fællesskabets Tid kendte Ulemperne ved Tre¬
vangsbruget, havnede man nu ikke saa sjælden i
den modsatte Yderlighed: 6 Straaafgrøder og 6 Aar
til Hvile, en Driftsmaade, der maatte give en ringe Avl, fordi man kun kunde gøde til den ene Kærv (Rug).
Om Avl og Besætning i Aaret 1802 giver G. Beg¬
trup* følgende Oplysninger fra V. Gjesten:
„Jens J. Skjødes Gaard, Hartkorn 5 Tdr. 3 Skp.
2 Fdk. SA Alb., Avl i Traver:
Rug 36 Havre 39
Byg 15 Boghvede .. 55
Beboeren er en Mand, som driver sine Ting ordentlig
efter Egnens Brug. Foruden ham selv ogHustru hol¬
des en Karl, Dreng og Pige.
Hans Michelsens Gaard, Hartkorn 4 Tdr. 1 Skp. 3
Fdk. P/s Alb., Avl i Traver:
Rug 28 Havre 24
Byg 187* Boghvede... 33
* Beskrivelseov.AgerdyrkningensTilstande iDanmarkV, 103 f.
Manden er fattig, Gaarden drives maadelig af Mangel
paa Kræfter.
En Bonde paa 4 Td. Hartkorn saar 12—16 Tdr.
Rug (i tre Indtægter), 2—4 Tdr. Byg, 16—20 Tdr.
Havre, 6—8 Tønder Boghvede, har 4 Heste foruden Plag og Føl, 6—8 Køer, 12—16 Stk. Ungkvæg; han tillægger aarlig 4 Kalve og sælger aarlig 4 Stk. unge Foderstude, endvidere 8—10—12 Faar, 1 stort Svin
og en Tillægsgris. Pris paa Hartkornet er 500 Rd."
Kort før Ryttergodsets Salg 1765 var Prisen pr.
Td. Hartkorn 30—50 Rd., derefter steg den ifølge Hof¬
man hurtigt til 150—200 Rd., nu er den altsaa oppe ved 500.
Da vi saa faar Krig og Statsbankerot med Penge¬
krise, daarlige Afsætningsforhold og sløje Priser til langt op i Tyverne, tvinges Bønderne til at leve me¬
get sparsommeligt og passe nøje paa for at komme godt over de vanskelige Aar. Den Mand, der havde
en Gæld, som blev opsagt til Udbetaling, eller af an¬
den Grund ikke sad godt ved sin Ejendom, er bleven
haardt ramt, og der var mange, der maatte gaa fra Gaarden. Om Ebbe Hansen fra Kjeldbjerg fortælles,
at da han maatte forlade Gaarden, satte han sig uden¬
for paa en Sten og græd. Han havde endda Midler
til at købe en mindre, velbygget Gaard i Nærheden,
medens andre maatte rykke ud med Familien saa at sige tomhændede. I disse Aar lærte den danske Bonde¬
stand Nøjsomhed og Flid. En gammel Kone i Veerst
har fortalt følgende om, hvorvidt Sparsommeligheden
kunde drives:
„Om Søndagen og til „Pliskørsel" brugte Karlene
lyseblaa Vadmelstrøjer. Sønnerne fra Varregaard kørte jævnlig forbi mit Hjem, naar de skulde til Kolding
med Favntræ, og jeg lagde da Mærke til, at deres Trøjer var saa korte, at den vide Vesteryg var synlig
neden for Trøjen, naar de sad sammenbøjede paa Læsset. Det saa ikke godt ud med de Vesterygge."
I disse usigelig fattige Aar er det, atVorbasse bli¬
ver Anneks til Veerst,* fordi Præsten, den dygtige
Prædikant L. F. From, der 1819 var bleven Præst i
Vorbasse og Hejnsvig, ikke kunde faa Føden af sit
Kald. Efteråt han flere Gange forgæves havde søgt
om Forflyttelse, fordi Kaldet kun gav ham 17 Rdl. (!)
om Aaret, benyttedes Vakancen i Veerst til at slaa
Vorbasse sammen med Veerst-Bække, medens Hejns¬
vig blev Anneks til Grindsted. Pastor From flytter
saa til Veerst Præstegaard, hvör han dog heller ikke
kunde klare sig; Embedets Udgifter opslugte Indtæg¬
terne. Beboerne i Vorbasse, der nu havde faaet 3 Mil
til deres Præst, nærede efter Flytningen et alt andet
end venligt Sindelag overfor Pastor From, og nedbøjet
af Næringssorger og Drillerier maatte han 1825 søge sin Afsked uden at opnaa hverken Pension ellerVente¬
penge. Et halvt Aars Tid efter blev han dog Præst i Norup paa Fyn.
Beboerne i Vorbasse androg Gang paa Gang om at
faaVorbasse-Hejnsvig Sognekald genoprettet. EnRejse
til deres Præst kunde jo med deres Studekøretøjer og ad de sandede Hedeveje for fleresVedkommende ikke
endes paa en Dag, ligesom det jo ogsaa var en urime¬
lig lang Vej for Børnene at gaa til Konfirmationsfor-
* Efter Pastor Møller, Kjærum, i .Kold. Folkebl."
beredelse. I deres Ansøgning til Kongen lover de at
betale Præsten det, de var pligtige til. Dette skulde
man jo synes var en Selvfølge, men Stiftsprovst Koe¬
foed illustrerer 1824 deres Offervillighed ved at berette,
at Skolelærer Donslund i Vorbasse havde maattet an¬
mode Amtet om Hjælp til at faa det ham efter Loven
tilkommende Højtidsoffer inddrevet hos omtrent de to Trediedele af Sognets Beboere, og kun 4 Familier
havde giyet Offer til Præsten sidste Paaske og Pinse.
Stiftsprovsten udtalte, at man hellere maatte gaa i
Slaveriet end blive Præst i Vorbasse.
Efter From bliver Clasen Præst i Veerst-Bække- Vorbasse fra 1825—29. I sin Afskedsprædiken i Vor¬
basse skal han have sagt, at der kun var et godt
Menneske i Sognet, Degnen! hvorpaa en af de til¬
stedeværende Mænd rejste sig, vinkede til de andre
og sagde: Kom nu!
Clasen afløstes af Møller, og 1832 blev Vorbasse- Hejnsvig Kald genoprettet.
Den gamle Skik, atKonfirmanderne den sidsteDag
før Jul skulde have en Hane med til Præsten, blev
1832 praktiseret paa den Maade, at Børnene fra Vor¬
basse mødtes i Kragelund med dem fra Bække, og
saa slap de Hanerne løs og drev dem den øvrige Vej
til Veerst Præstegaard.
1838 har Præsten i Veerst optegnet følgende i Em¬
bedsbogen:
„Kreaturhold i Veerst Sogn:
62 Heste og 9 Plage, 235 Køer (1837 om Som¬
meren 245), 50 Stude (70), 90 Ungkvæg (90), 13 Svin (40), 320 Faar, 68 Bistader (optaget 50), 1837 opfødtes
8 Føl og 40 Kalve (slagtet 180 Kalve), 770 Lam og 50 Grise.
Jordens Besaaning.
2 Tdr. Hvede, antaget at give 6 Fold, 200 Tdr.
Rug (6 Fold), 90 Tdr. Byg (8 Fold), 200 Tdr. Havre (5 Fold), 90 Tdr. Boghvede (8 Fold), 4 Tdr. Ærter og Vikker (i Præstegaarden, 10 Fold), 80 Tdr. Kartofler (12 Fold), 12 Lispund Kløverfrø og 2 Tdr. Hørfrø.
Produkters Forædling.
I Sognet findes 6 Væve, som for det meste holdes
i Gang. Der væves Linned og Vadmel, alt i stor Simpelhed. 1 Teglbrænderi, der producerer ca. 100,000 Teglsten. 10 Kulbrænderier, som producerer 2000 Tdr.
Skolevæsen.
I Pastoratet er 2 Almueskoler. I disse Skoler er i 1837 undervist 180 Børn, Gennemsnit af 5 Aar 172
Børn.
Til disse Skoler, som ingen Kapital, Renter eller
Jord ejer, er i Aaret 1837 uddelt som Byrde for Kom¬
munen 162 Rd. 3 Mrk., efter 5 Aars Gennemsnit
180 Rd.
Fattigvæsen.
I hele Pastoratet er 1837 stadig forsørget 15 fat¬
tige, efter 5 Aars Gennemsnit 14. Ligeledes i for¬
nævnte Tid forstrækket 5 fattige Familier, 5 Aars
Gennemsnit 6. Til disse er uddelt Penge og Korn
for 144 Rd. 3 Mrk., eller 5 Aars Gennemsnit 162 Rd."
1834 fandtes i Veerst Sogn 66 Gaarde og Huse
med 372 Mennesker.
FEDDERSEN JENSEN
1880 var der 27 Gaarde og 92 Huse med 613
Mennesker.
I Slutningen af Tyverne bliver Tiderne gode, og
nu gaar det fremad fra Aar til Aar. Der pløjes Hede, grøftes ud og mergles paa Kraft, Avlen bliver større og Kreaturholdet forøges. Ved at saa Kløverfrø og Thimote i de merglede Udlægsagre, ser man det for¬
underlige, som der gaar Ry af overalt, at Græsset
bliver saa stort, at det kan slaas. Først 1836 bliver Korn- og Smørhandelen livlig i Kolding, og tiltager
derefter med Kæmpeskridt. Da Englænderne 1846 ophæver Korntolden, gaar Kornpriserne højt i Vejret.
Ogsaa Kreaturhandelen gavgode Penge. Præstens Optegnelser viser, at det særlig var Opdræt af Stude,
man slog sig paa. Man brugte Stude som Trækdyr.
En nulevende Mand stod 1850 paa et Sted, hvor han
kunde se ud ad Landevejen, og saa Folk køre til
Staden med Korn. Han talte da 18 Køretøjer, som
var forspændte med Stude.
Man ser af Præstens Statistik, at der 1837 brænd¬
tes en Del Sten i Veerst; men det er dog først i 40'erne, Byggeriet rigtig tager Fart. De fleste af de gamle, hyggelige, solide og rummelige Stuehuse, som findes her i Sognet, stammer fra denne Tid.
De mange Kulbrænderier giver et Begreb om, hvor medtagetSkovene var bleven i PengekrisensTid. Trækul
brændtes nemlig mest afStubbene. Senere blev det al¬
mindeligt atbrænde Smedekul af Tørv. Man skulde en¬
ten selv lægge Kul til eller betale Smeden for dem.
Brugen af Stenkul var endnu ikke bleven almindelig.
For de 180 Rd., som hele Kommunens aarlige Skoleudgifter beløb sig til, kunde der med Billighed
ikke forlanges noget stort Kvantum Lærdom. Bøger
og Blade var der ikke mange af i Hjemmene; Præ¬
sten var vel den eneste, der holdt en lille Stiftstidende eller en anden Avis. Det første Dagblad i Kolding begynder at udkomme 1849; men det var ikke inden
i 60'erne, Folk her blev Avislæsere, og da Posten kun
kom én Gang öm Ugen, fik man alle seks Numre for
hele Ugen paa én Gang.
Det Slægtled, der stod for Styret fra 1830 til op i 70'erne, havde ikke stort andet at tumle med end den hjemlige Bedrift: Marken, Besætningen og Byggeriet;
men denne Opgave forfulgte de til Gengæld med en
Energi og Kraft, som vi har Grund til at beundre og
paaskønne. Det var ganske vist godeTider for Land¬
bruget; men den meget store Værdiforøgelse, som, dette Slægtled frembragte, blev dog kun naaet ved
Anvendelse af stor Sparsommelighed og utrættelig
Flid, hvortil de gamle, der havde levet nær op ad Pengekrisens Tid, stadig følte sig tilskyndede.
Heden opdyrkedes, næsten enhver Ejendom fik nye
Bygninger, og alligevel udbetaltes saa godt som hele
den Gæld, man havde overtaget Ejendommene med.
Man ser Fremgangen ved at sammenligne Præstens Optegnelser fra 1838 med nedenstaaende Tabel over
Kreaturholdets Størrelse i Veerst Sogn.
Aar 1861 1866 1871 1876 1881 1888 1893 1898 1909 Heste.. 100 137 103 127 135 146 162 175 188 Hornkv. 543 599 604 660 728 659 792 824 1078 Faar... 561 7/1 749 768 633 433 504 451 269
Svin ... 106 133 165 237 252 383 320 459 626
FEDDERSEN JENSEN
I Efteraaret 1863 paabegyndtes i Veerst en lille Højskole, hvis Virksomhed imidlertid helt forstyrre¬
des ved Krigens Udbrud, og den kom ikke i Gang
siden.
Da Rødding Højskole flyttedes til Askov, kom Eg¬
nen her ogsaa med i Højskolebevægelsen og den Fremdrift, som skabtes ved den. Der blev ikke for¬
søgt med Oprettelse af en Friskole her i Sognet; men
men baade her og i Bække fandt de nye Skoletanker,
som saa mangeandre StederiLandet, Raaderuminden¬
for Folkeskolen. DeroprettesSkytteforening, ogde unge
begynder at drive Gymnastik, god Sang og Leg finder Indgangi Hjemmene, der holdes flere Blade, købes Bøger,
laves Læseforening, og Folk rejser tit en lang Vej for
at høre et Foredrag. Bønderne faar større Interesse
for Samfundsspørgsmaal og bliver sig mere bevidst.
Derved svinder lidt efter lidt den krybende, men hyk¬
lede Underdanighed over for de andre Klasser, som gennem Aarhundreders Tvang var gaaet Bondestanden
i Blodet.
Den gode, alsidige Oplysning ogUddannelse, som
Ungdommen nu faar, gør den skikket til som ældre
at klare sig gennem de vanskelige Tider, vi fik i 80erne, og til i det hele at magte de mange nye Op¬
gaver, som den nye Tid har ført med sig.
Efteråt Gaardejer H. Skjøde i nogle Aar havde
holdt et Fællesmejeri i Gang i Veerst, blev Andels¬
mejeriet „Kronborg" oprettet 1888, samme Aar som
Andelsslagteriet i Kolding begyndte sin Virksomhed.
Og 1889 dannedes i Veerst en Vareindkøbsforening,
der Aaret efter forandredes til en Brugsforening.
Til en Begyndelse blev Skolestuen brugt til Afhol¬
delse af Foredrag, Foreningsmøder holdtes hos Hø-
keren, og Gymnastikken dreves i en Kørestald, indtil
de unge fik Lov til at benytte nogle Fag Udhus til
deres Øvelser. Ved forenede Kræfter fik de Grunden sænket saa meget, at det kunde lade sig gøre at springe over Træhesten uden at gøre Bjælkerne Ska¬
de. Men Trangen til et Forsamlingshus var der, og i
Vinteren 1880—81 forsøgtes det ved Tegning af Ak¬
tier paa 10 Kr. at skaffe den fornødne Kapital til Veje. Forsøget lykkedes over Forventning; i Løbet af
Vinteren kørte Gaardmændene Byggematerialet paa Plads, andre gjorde senere gratis Haandlangerarbejde,
og saaledes lykkedes det i Sommeren 1881 at faa et godt og rummeligt Gymnastik- og Forsamlingshus bygget for 2500 Kr.
Indbyggerantallet i Veerst Sogn.
Aarl801 1840 1880 1890 1901 1906 1911
374 411 614 560 554 559 .89
Arealets Anvendelse i Aarene 1861—1907.
1861 1866 1871 1876 1881 1888 1896 1907 Td. Land til\
Korn J 827 981 937 1014 1130 1291 12291277
Rodfrugter .. 18 45 46 46 68 118 149 338
Boghv.,Sper-1
gel, Bælg-
}
sæd, Frøavl
J
175 191 183 197 246 280 88 50
FEDDERSEN JENSEN
1861 1866 1871 1876 1881 1888 18961907 Brak og
Grøntafgrø¬
der til Ned¬
pløjning ...
99 125 177 180 228 213 317 323
Græs og \
Grønt / 1339 1272 19461545 1760 1773 1913 1595 Hede, Skov,
Plantager, Byggeplad¬
ser, Haver, Veje og lign.
2025 186911941501 1051 802 786 924
Sognepræster i Veerst.
Stephan Sørensen
Mads Stephansen
Niels Christensen Mads Birch
Søren Gamst c.
Anders Hoe til
Elias Biener „
Peder Friis „
Hartvig Spleth „
Niels Tøxen „
Iver Hagelund „
Niels Ibsen „
Niels Højer »
Niels Hesselberg „
N. S. Bergenhammer
Lars F. From „
E. H. Clasen „
1600 1640 1669 1687 1687 1717 1718 1728 1747 1772 1773 1800 1802 1821 1825 1829
H. H. Møller til "1844
C. E. Wraae „ 1856
C. P. A. Kofod 1867
A. Holm 1871
P. R. A. Herskind B 1883
A. N. J. Huus „ 1887
R. A. Dahl „ 1901
C. Iversen „ 1908
J. Chr. S. Gad
siden 1913 Provst for Andst m. fl. Herreders Provsti.
Af Lærerne ved Veerst Skole kendes:
Vanding f 1804
Lindum, var Urmager og holdt Hjælpelærer . f 1813
L. Kjær, var Seminarist flyttede 1816
C. Hessel til 1826
Cornelius | 1832 eller 33
M. From f 1840
M. Pedersen f 1841
Andreasen f 1851
Hansen | 1861
Niels Peter Mortensen pensioneret 1893 f 1914 i Veerst.
Johannes Kappel flyttede 1901
Peter Feddersen Jensen.
Fra RibeAmt 4. 30
