Teknologisk Partnerskab

Teknologisk Partnerskab

Netværk, matchmaking og

virksomhedsklynger

RK 2007-2009: Technology Transfer Excellence (TTE)

”En metode for koblingen mellem Markeds/virksomheds behov - og Global F&U-drevet teknologisk innovation –

Matchmaking mellem Videninstitutioner og SMV’er

FORSKNING SMV

TTE-Processen

Ny viden Eye opener Vækstgrupper Udviklings

projekter Markedsværdi

35 forskellige Videninstitutioner (Bl.a. Harvard Uni., Ohio State Uni., Oxford Uni., AU, AAU, DTU, CBS, TI, Delta, Force, DHI … )

38 Eye Opener seminarer

1132 virksomheder

26 Vækstgrupper 319 virksomheder

Mia.

121 virksomheder deltagere i F&U- projekter

Resultater:

2008-2011



Udviklingscenter for Møbler og Træ

Seminarer og konferencer

Kampagner og projekter

Seminar inden for relevant teknologi med fagligt fokus

Individuelle

innovationsforløb med udvalgt vidensinstitution Innovationsfokuseret Vækstgruppeforløb med 8-12 virksomheder

Trin 1 Trin 2 Trin 3

Workshop 2 Opfølgning + problemløsninng

Workshop 3 Projekt- og arbejdsplan

+

Faglige input fra vidensinstitutioner

Individuelle virksomheds- forløb + tests

Innovations-

Tjek Teknologi- og Innovationsfokus

Innovation – Faglig opdeling, prioritering og samarbejdsmodel igangsætning af innovationsforløb Finansiering

TTE-Modellen (Technology Transfer Excellence)

Virksomhedsklynger

Definition

 En gruppe af virksomheder og videninstitutioner, som, via deres indbyrdes relationer, skaber fælles kompetencer, som gør dem i stand til at præstere højere indtjening og beskæftigelse end

tilsvarende virksomheder, der opererer alene.

Karakteristika

 Geografisk koncentration af virksomheder, videnintitutioner og myndigheder

 Den fysiske nærhed gør, at en klynge af virksomheder kan udnytte muligheder, som spredte virksomheder ikke kan.

Klyngeaktiviteter – den danske model

 Fælles udviklingsprojekter, som den enkelte ikke kan løfte

 Fælles tilbudsgivning, som den enkelte ikke kan levere

 Fælles markedsføring

 Leverandørsamarbejde

 Videnoverførsel, videndeling

 Netværk

 Lobbying (kommunikation)

 Kommercielle samarbejder

 Uddannelse og efteruddannelse

 Innovation og teknologi

 Sociale aktiviteter

Klyngetilgange

 Klyngetilgang kan bruges som katalysator for nye væksterhverv

 Top-down tilgang

 Nemt, men med begrænset værdi

 Bottom-up tilgang (den amerikanske model)

 Sværere, men denne proces kan i sig selv være meget værdifuld

 Vigtigt med samspil mellem virksomheder, myndigheder og videninstitutioner

Klyngefacilitering

 Understøtte opstart af nye netværk/klynger

 Støtte samarbejde på tværs af klyngerne

 Give strategisk ramme og referencepunkt for udvikling og positionering af de etablerede klynger

Udviklingsfaser - fra erfa til klynge

Erfa-grupper 

Netværksgrupper 

Vækstgrupper 

Klynger

Klynger på forskellige niveauer

Potentielle

 Klyngen findes måske – screening mangler

 Klyngen findes i princippet – forpligtende engagement endnu ikke skabt

Spirende

 En gruppe af virksomheder er klar til fælles handling med et bestemt formål

Modne

 Virksomhederne opfatter klyngen som en forudsætning for fortsat udvikling

Model for mobilisering af spirende klynger

 Serie af møder med udvalgt kreds af virksomheder som vurderes at have sammenfaldende interesser og potentialer

 Åbne seminarer og møder med mindre grupper af virksomheder

 Opbyg fælles erkendelse af udfordringer og muligheder

 Find fælles drivkræfter

 Igangsæt handlingsorienterede aktiviteter

 Formalisering af netværk

 Udarbejd strategisk udviklingsplan med mission, vision og strategi

Selvbærende klynger

 Effektivt fungerende klynger er selvkørende inden for to år

 For mange er en fem-års periode en mere realistisk tidsramme

Elementer i selvbærende klynger

Succeskriterier for klynger

 Systematisk afdækning af klyngen og dens potentialer

 En stærk fælles identitet

 Ledende virksomhed tager ejerskab

 Udvikling af parallelle værdikæder

 Effektiv organisering af klyngen

 Synlig ledelse

 Hvorledes vil I træffe beslutninger?

 Skal samarbejdet lægges i ét selskab?

 Skal I have en leder ansat?

 Skal én af parterne drive sekretariatet?

 Hvordan skal projekter ledes?

Kom godt i gang - byg små succeser

 Lær hinanden at kende

 Har I fælles kunder?

 Har I fælles leverandører?

 Hvem har erfaring med deltagelse i forskningsprojekter?

 Hvor store investeringer vil I lægge ind?

 Kender nøglemedarbejderne hinanden?

 Kom godt i gang gennem et eller flere udviklingsprojekter som:

 er relevant for alle

 er nemme at håndtere for organisationerne

 har høj sikkerhed for succes

 har høj grad af synlighed i organisationerne og/eller omgivelserne

 Find den rette blanding af planer og spontanitet – men vær enige!

Aktører og økonomi

 Aktører

 Virksomheder

 Offentlige myndigheder

 Kompetenceaktører

 Øvrige udviklingsaktører

 Økonomi

 Virksomhedernes tid

 Virksomhedsbetaling

 Offentlige/kommunale/regionale midler

Eksempel 1: Klyngedannelse for rumindustri- virksomheder (CenSec)

 Mission

 At udvikle de totale forretningsmuligheder for de deltagende virksomheder i samarbejde med de deltagende videncentre gennem fælles teknologisk udvikling og innovation, fælles ansøgning af projekter og gennemførelse af opgaver.

 At være det center, inden for rumindustrien, der nationalt samler de virksomheder og institutioner, der besidder

kompetencer inden for området, og dermed har de nødvendige kompetencer for at byde på alle relevante opgaver inden for rumindustrien.

 Vision

 At skabe en klynge, som gennem et stadigt tættere samarbejde udvikler nye forretningsmuligheder for deltagerne og styrker den fælles position og indflydelse på den kommende udvikling og vækst inden for rumindustrien.

 Strategi

 Vækst og innovation for de involverede virksomheder

 Networking og samarbejde mellem deltagende parter

 En stærk og synlig identitet

 Videnopsamling og –deling, samt tilbud om medlemsservice

Eksempel 2: Klyngedannelse for potteplantebranchen

 Branchens muligheder:

 At udvikle nye samhandelsmodeller

 Ændre fra produkt- til livsstilsledet industri

 Sikre markedsrettet produktion

 Integrere delsystemerne i distributionssystemet

 Udvikle nye forretnings- og samarbejdsmodeller for branchen

 Effektivisering og styring af produktionen

 Effektivisering af distributionsformerne

 Mål:

 At etablere et samarbejde på tværs af virksomhederne og gennem hele værdikæden, der optimerer alle involverede ressourcer og øger indtjeningen i branchen

 Delmål:

 Sikre overordnet styring, integrering og optimering af planlægnings- lagerstyrings- og distributionssystemer

 Sikre optimering af afsætning gennem nye samarbejds- og afsætningsmodeller

 e-business løsninger

 konceptsalg

 markedsorienteret produktion

 Sikring af kontinuerlig udvikling i gartnerierne gennem produktionsoptimering, højnelse af kvalitet etc.

Konklusion

 Klyngesamarbejde handler om at få en række virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder til at arbejde sammen i et fælles forpligtende udviklingssamarbejde

 Klyngesamarbejde handler om at træffe strategiske og organisatoriske beslutninger, som ligger ud over egen virksomhed

 Klyngesamarbejde kræver, at man som virksomhed er parat til at afgive suverænitet og rette ind i et fællesskab

 Det er svært!