Vi er flyttet!

SKOVEN

Månedsskrift udgivet af Dansk Skovforening

Marts 1978

Vi er flyttet!

]!£' ]

m

^{I si}

1 n I

/40

rn

«

—n

J |

*• J ||

Fra den 20. marts finder De os på adressen:

Amalievej 20 - DK-1875 København V. - Tlf. (01) 24 42 66

t

V. ,Vt\ , >:*

\

m

DANUSER jirdbir

Hvor der skal foretages indhegning af sko­

ve - nyplantninger - marker - parker - plantning af træer og buske - rejsning af master og meget mere - udføres boring af huller hurtigst og mest økonomisk med de verdenskendte DANUSER jordbor.

De enkelte bor er med udskiftelige hær­

dede boreskær og med udskiftelige bore­

spidser af smedet og hærdet stål.

• PASSER TIL ENHVER TRAKTOR MED TREPUNKTSOPHÆNG

• OVERALT AARUP- FYN

TELF. (09) 4313 03

AST FLISHUGGER

BILLIG OG ROBUST

FISKERIHAVNSGADE 5 2450 KØBENHAVN SV TLF. (01) 15 24 70

Til udbringning af Atrazin

MICRON HERBI 77

Ultra-lav-volumen letvægtssprøjte pr. ha 12 Itr. Atrazin 50%

12 Itr. vand _______ 6 Itr. Ulvapron

Ialt 30 Itr. pr.ha.

Rød dyse anvendes.

Ganghastighed: 50 m pr. minut.

Dansk Skovkontor A/S

Postboks 1, 4700 Næstved Telefon (03) 80 01 10

å kævler

Til Nordisk Sav- & Finerværk A/S i Gadstrup er vi køber til

Bøgekævler i klasserne A, B og C.

D A L H O F F L A R S E N

& H O R N E M A N

/ s

4621 Gadstrup Råtræindkøb - telf. (03) 39 02 66

Henning Petersen privat:

(03) 78 62 82

33 A 232

256 £

257

m

Driftsplanlægning Nytegning og revision af skov- og godskort

Opmåling af stående vedmasse Kalkulation af tilvækst og hugst DANSK SKOVFORENING 01 ^- 122166

SKOVKONSULENTEN

Skovtilsyn Skovadministration Planlægning Vurdering Driftsanalyser Skovrider E. Tolstrup

Hedegrænsen 38, 2600 Glostrup Tlf. (02) 96 10 69

Forstplanteskolen, Verninge

Planteskolen er tilsluttet »Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter«

Alle slags skovplanter tilbydes i prima kvalitet.

Forlang prisliste

Indehaver: Ole van Tol Tlf. (09) 75 12 88

SKOV-

VOGNE _LAUSØ

5,5 tons boggie

MASKINFABRIK

Kæpstokkene og boggien er Industrimarken, Sørup

flytbare på 9530 Støvring

centralrøret. Tlf. (08) 37 21 12

ASKETRÆ

SKOVHASTRUP TRÆINDUSTRI ApS

4330 HVALSØ . TLF. (03) 40 80 33

Køber af asketræ i store og små dimensioner. (Småkævler med diameter ned til 25 cm har altid

interesse).

John Rolskov’s Planteskole I/S

Sønder-Vissing, 8740 Brædstrup Telefon (05) 75 40 53

SKOVPLANTER i gode provenienser,

samt planter til rekreative formål m.v.

Prisliste tilsendes efter ønske.

Skovplantekulturerne står under Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter.

Siden 1896

Hjortsø Planteskole

Svebølle - Tlf. 03 - 49 30 20* og 03 - 49 30 40

Skov-, læ- og hækplanter. Forlang prisliste. Planteskolen er tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter.

Cypres-grønt købes

i store partier hele året. En stor del som selvklip. Store partier i nobilis-klip samt juletræer i nordmanniana og rødgran købes til sæsonen 1978 - gerne kontrakt.

NB. Bestilling på MOTOR-SNØREMASKINER må helst indgives 2 måneder før brug.

JØRGEN HANSEN

Moesholm - 8550 Ryomgaard Telefon (06) 37 92 22 Biltelefon (0020) 31 94 26

A/S Grindsted

Imprægneringsanstalt OREHOVED

TRÆ-OG

er køber af nåletræ til master

FINÉRINDUSTRI A/S

Grindsted tlf. (05) 32 08 55*

OREHOVED 4840 NØRRE ALSLEV TLF. (03) 84 60 84

CH 673

■s&

ast,.

Sffisuws?sfe *^fc#T

æaÉ

5

.

k.

Subaru Stationcar med4-hjuktræk.

Bilen til dem, der ikke bare følger den slagne vej.

Subaru Stationcar er markedets eneste civiliserede, terrængående køretøj. En stærk og på­

lidelig brugsvogn med alle personvognens behage­

ligheder. 4-hjulstrækket kobles til med et enkelt træk i gearstangen, og Subaru klarer selv det mest uvejsomme terræn. Slå bagsædet ned, og De har et lastrum på 1400 liter.

Med Subaru Stationcar er De sikker på altid at have bil - den er sjældent på værksted.

Denne fantastiske bil er simpelthen løsningen til alle, der skal frem, uanset vind og vejr. Landmålere, ingeniører, forstmænd, læger og veterinærer - eller bare dem, der kan lide at komme lidt bort fra alfarvej.

Det er under

motorhjelmen det foregår.

Her finder De en bomstærk 1600 ccm over­

kvadratisk boxermotor i aluminium, der yder 70 hk.

Boxerprincippet sikrer en slidstærk motor med minimale vibrationer og en yderst fornuftig benzin­

økonomi.

Nan mærker det på kørslen.

Subaru har forhjulstræk, ligesom nogle af de bedst kørende europæiske biler. Over 2/3 af vognens vægt hviler på de trækkende forhjul. Det giver, sammen med uafhængig McPherson-ophæng, en fantastisk vejstabilitet.

Med 4-hjulstræk fra kr. 84.499 (excl. lev.) Med fornjulstræk fra kr. 71.398 (excl. lev.)

Importør

DE FORENEDE AUTOMOBILFABRIKER A S.Sdr Ringvej 35.2600 Glostrup.Tlf. (02) 96 14 11

den europæiske japaner

s 5/78

UKRUDT I SKOVE OG PLANTESKOLER

REGLONE OG GRAMOXONE BEKÆMPER ALT UKRUDT I SKOVE OG PLANTESKOLER.

Ukrudtet konkurrerer med de unge træer om næring, vand og lys. En ved­

varende og effektiv ukrudtsbekæmpelse er derfor vigtig for ungtræernes vækst og trivsel. En rationel, økonomisk og sikker løsning på ukrudtsproblemerne er kemisk bekæmpelse med REGLONE og GRAMOXONE, der kombineret virker effektivt på alle uønskede vækster. Brug REGLONE mod bredbladet frøukrudt. GRAMOXONE mod græsukrudt.

Begge midler bekæmper ukrudtet ved kontakt gennem en standsning af fotosyntesen. Midlerne optages øjeblikkeligt af ukrudtsplanterne, og de er regnfaste.

REGLONE og GRAMOXONE inaktiveres straks ved jordberøring. Der foregår ingen opbygning af aktive substanser i jorden, og der kan plantes umiddelbart efter sprøjt­

ning.

REGLONE og GRAMOXONE virker kun på grønne plantedele. Midlerne kan ikke trænge ind i moden, brun bark, og der kan således sprøjtes helt op til træstammen.

Anvendes

overalt, hvor ukrudt er et problem:

I frøbede I priklebede På kulturarealer

REGLONE OG GRAMOXONE

MIDLER TIL STØRRE ØKONOMISK UDBYTTE.

ICI

Ukrudts­

bekæmpelse i roemarker Nédvteninq

n f bladlus

UknxJtø

bttka&mpeise

i tøfcverfrø og

m »».»ru, mk

yU**M»*vwJfcr jit ; ■? ■!

ICI ICI Danmark AS

Islands Brygge 41 - 2300 København S

01-57 62 64

r

& mi

II«

m m-

m

m

m-

t r d e t svare sig at

m^*^Z m . --- --- » . I h

Send kuponen og få svaret.

Holtox 50 er et relativt nyt middel mod ukrudt i skovkulturer.

Vi introducerede det sidste år, og de praktiske erfaringer har været lige så gode, som forsøgsresultaterne lovede. Holtox 50 er lidt dyrere end f.eks. Atrazm. Til gengæld er det på samme tid både skånsomt og så effektivt, at merudgiften bliver en gevinst i den sidste ende.

Vi har udgivet en brochure, som fortæller, hvordan Holtox 50 virker, hvor den virker, hvilken dosering du skal bruge, osv.

Brochuren er din, hvis du sender kuponen eller ringer til os. Det er tlf.nr. (01) 125340 lok. 2110/2156.

Firma:__________________________________________

Navn:__________________________________________

Adresse:________________________________________

Postnr./By:______________________________________

Sendes til A/S Dansk Shell, Kemikalieafdelingen.

Kampmannsgade 2, 1602 København V.

Personalia:

Skovejer C. E. Neergaard-Pedersen, Tralskov, som var forstkandidat fra 1919, er afgået ved døden i en alder af 82 år.

Forstander, dr. agro. E. Holmsgaard har d. 1. april d.å. været forstander for Statens forstlige Forsøgsvæsen! 25^år.

Skovrider Bent Thorlacius-Ussing har den 1. april d.å. været skovrider ved Stiftelsen Nørlund i 25 år.

Kgl. skovrider Jens Hvass fylder 80 år den 8. april d.å.

Ny forstkandidat

Bo Johansen er i februar 1978 dimite- ret som forstkandidat fra Den kgl. Ve­

terinær- og Landbohøjskole.

148.000 tons papir genbrugt

De danske papir- og papfabrikker gen­

brugte iflg. Politiken i 1977 148.000 tons returpapir. Det er mere end nogen sinde før, fremgår det af en statistik, der er udarbejdet af Gendan A/S. Re­

turpapiret udgjorde sidste år 64 pro­

cent af papirindustriens samlede rå­

vareforbrug. Ingen andre lande i ver­

den genbruger så meget papir.

Den kgl. Veterinær-og Landbohøjskole

Af renterne af Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles skovbrugsfond er der 14.000 kr. til rådighed til uddeling efter 1. april 1978.

Beløbet skal anvendes til støtte for skovbrugsstuderende ved Den kgl. Ve­

terinær- og Landbohøjskole, især til studieaktiviteter som den studerende ellers ikke vil kunne gennemføre, samt til støtte for skovbrugsvidenskabelige undersøgelser, ved hvilke der gives an­

søgninger fra yngre forstkandidater en fortrinsstilling.

Der må i ansøgningen nøje redegøres for det studieformål eller videnskabe­

lige arbejde, hvortil der søges støtte fra skovbrugsfonden.

Ansøgninger indsendes til Den kgl. Ve­

terinær- og Landbohøjskoles admini­

stration, Biilowsvej 13, 1870 Køben­

havn V., inden 14. april 1978.

SKOVEN

Månedsskrift udgivet af DANSK SKOVFORENING Amalievej 20

1875 København V.

Telf. (01) 24 42 66*

Postgirokonto: 9001964

Redaktionsudvalg:

Hofjægermester I. Estrup (formand) Statsskovrider Steffen Jørgensen Lektor, lie.agro.

Finn Helles Skovrider

Aa. Marcus Pedersen Skovrider

Ole Fog

Ansvarshavende redaktør:

Forstkandidat Mikal Herløw Dansk Skovforening Annoncetegning:

Redaktør P. Hauberg Dansk Skovforening Abonnement:

Tegnes hos Dansk Skovforening Koster for 1978 kr. 108,- (incl. moms) Medlemmer af

Dansk Skovforening modtager et eksemplar af Skoven og Dansk Skovforenings Tidsskrift vederlagsfrit.

Stof til SKOVEN’s april nummer må indsendes inden 5. april.

Eftertryk med kildeangivelse tilladt

Forsiden:

Vi er flyttet!

li iff e o i fW\

jS 2 is! 11 p H

L- TS-j_

m=J

Ny adresse.

MARTS 1978

T ryk:

Juelsminde Bogtryk/Offset Telefon (05) 69 30 94

Vi flytter

Dansk Skovforening har holdt til i Ve­

ster Voldgade 86 siden 1938.

I de sidste ca. 20 år har der med jævne mellemrum været tale om at flytte til andre lokaler.

Man har set på villaer i Hellerup i 50.- erne. Det var en overgang i 60.erne på tale, at man ville forsøge at flytte til provinsen. Alt dette blev nu ikke til noget.

I de sidste par år blev problemet aktuelt igen, da såvel Skovforeningens øgede aktiviteter, Skovbrugets Arbejdsgiver­

forenings mere faste tilknytning til huset samt Skovteknisk Instituts øge­

de personalebehov betingede mere plads.

Efter lang tids søgen fandt man en eg­

net bygning på Amalievej, som vi over­

tog den 1. oktober 1977.

Bygningen husede tidligere en mindre industrivirksomhed, og der forestod derfor et større ombygningsarbejde, som nu er tilendebragt, og vi er flyt­

tet.

Vor nye adresse er for Dansk Skov­

forening, Danske Skoves Handels­

kontor, Skovteknisk Institut (ATV) og Skovbrugets Arbejdsgiverforening:

Amalievej 20, 1875 København V.

Telf. (01) 24 42 66.

Huset

Ejendommen er en stor patricervilla fra århundredeskiftet med en sidefløj af nyere dato, ialt ca. 2.000 m². Huset har i en fjern fortid rummet »Frk. Bil- le’s Betalingsskole«. Her har berømt­

heder som Svend Kragh-Jacobsen, Stig Lommer og Poul Hauberg gået til dans.

I vor ombygning har vi i vid udstræk­

ning anvendt materialer, der stammer fra de danske skove. Gulvene i konto­

rerne er belagt med Junckers massive gulve. Alle træarter og kvaliteter er re­

præsenteret. På gangarealer ligger Jun­

ckers kontrakttæppe. Vægge i recepti­

on og direktørkontor er beklædt med de smukke lærkepaneler fra Central­

savværket og køkkenet er lavet af bøg fra Frijsenborg.

Alt i alt kommer huset til at fremstå med lyse og venlige lokaler.

For vore medlemmer m.fl. vil den stør­

ste fordel ligge i, at huset byder på væ­

sentligt forbedrede mødefaciliteter samt parkeringsforhold.

I bygningen findes et meget stort mø­

delokale, som det er tanken bl.a. at stille til rådighed for alle, der har bare den mindste tilknytning til skovbrug, og derved leve op til at være »skove­

nes hus«.

Vi håber, vore medlemmer og venner iøvrigt vil benytte huset, så derfor af­

læg os et besøg, når De alligevel er i

København. w./z.

Hvad er det danske naturparkbegreb?

Af POUL DEGENER, Fredningsplansudvalget i Vejle Amt.

Nationalparker

Når et land opretter nationalparker, kan motivationen være meget forskel­

lig (ordet er meget misbrugt). I global målestok er baggrunden dog oftest, at det pågældende land finder det vigtigt at bevare et større samlet naturområ­

de med storslåede landskabsformer og et forholdsvis uberørt dyre- og plante­

liv, både for landets borgere og som en del af landets egenart udadtil.

Uden en egentlig koordinering lande­

ne imellem opstår der ud fra ovenstå­

ende en beskyttelsesmosaik hægtet op på store sammenhængende skov- og bjerglandskaber, heder og vildmarker.

De første nationalparker blev etable­

ret i USA allerede henimod slutningen af forrige århundrede, men også Eng­

land, Tyskland og flere europæiske lande er tidligt gået ind for tanken.

Nationalparkerne har i de forskellige lande fået meget varierede udformnin­

ger, men et fællestræk er at beskytte større, mere eller mindre uberørte na­

turområder, med den dertil knyttede

fauna og flora. Det „almindelige” dy­

re- og planteliv knyttet til de kultur­

prægede landskaber bliver derimod ik­

ke beskyttet på denne vis.

Da der ingensteds i Danmark findes uberørt og oprindelig natur - måske bortset fra visse steder langs kysterne, samt småområder på Bornholm, ville oprettelse af egentlige nationalparker på dansk grund blive en absurditet.

Danmark har imidlertid et system af planter og dyr, som på få undtagelser nær ikke udmærker sig ved særlig sjældenhed i europæisk forstand, men som er typisk for det kulturprægede landskab. I hele Europa er dette sy­

stem gennem de senere års hårdere udnyttelse af kulturlandskabet kraftigt truet. Da Danmark udgør et samlet område, hvor kulturlandskabets flora og fauna er typisk, vil det være naturligt, at Danmark som sit bidrag til den glo­

bale nationalparktanke leverer en hen­

sigtsmæssig beskyttelse af landbrugs­

landskabets dyre- og planteliv. Dette kan ikke gøres ved at udpege et enkelt større kulturområde på dansk grund

som nationalpark, idet basis for Dan­

marks egnethed på dette felt hviler på et skelet af varierede områder spredt over hele landet. Det drejer sig om en lang række lokaliteter, hvor de senere årtiers intensive udnyttelse af landska­

bet af den ene eller anden grund ikke har virket med fuld vægt.

Naturparkbegreb

Bevidstheden om, at Danmark er i be­

siddelse af en mosaik af kulturland­

skaber, som tilsammen udgør et vær­

difuldt supplement til de større landes nationalparker dukkede op i slutnin­

gen af halvtredserne. Herved fødtes et specielt dansk naturparkbegreb, hvi­

lende på den antagelse, at det danske kulturlandskabs egenart kunne sikres og fremhæves, hvis man jævnt spredt over hele landet fandt frem til den landskabeligt set bedste del og beskyt­

tede disse områder - naturparker - særskilt.

Naturparkbegrebet blev navnlig drøf­

tet i forbindelse med naturfrednings­

kommissionens arbejde, som afslutte­

des i 1967 med „Betænkning om na­

turfredning I og II nr. 461”. Kommis­

sionen gik ind for oprettelsen af natur­

parker forstået som større egnskarak­

teristiske områder med alsidigt ind­

hold af arealer, som har stor værdi for videnskabelig forskning, for undervis­

ning og for befolkningens friluftsliv.

Man forestillede sig således udvalgt omkring 30 naturparklokaliteter jævnt fordelt over landet.

Der var imidlertid nogen uenighed om, hvad kriterierne for udpegningen var.

Man bør lægge mærke til formulerin­

gerne „egnskarakteristisk”, „alsidigt indhold” og „stor værdi for videnska­

belig forskning etc.”. Det er ord, der røber, i hvor stor vildrede man egentlig var. Endnu større blev usikkerheden, når man skulle beskrive, hvorledes dis­

se særligt udpegede områder skulle be-

Skræntarealer ved Refsgårde I naturparken ved Vejle ådal.

..

réÆié&

,

- ' '

»

y yf-

m Wi

Udsigt over Rørbæk sø ved Gudenåens kilder.

skyttes og styres. Nøgleordet her var det lakoniske „sikres”!

En eksakt beskrivelse af formål, ind­

hold, afgrænsning, retstilstand, er­

hvervsudnyttelse o.m.a. savnedes to­

talt. Det danske naturparkbegreb var og blev tåget. Dette afskrækkede dag lklce planlæggerne, der frisk gik igang med en udpegning efter forskellige ind­

viklede kombinationssystemer, hvilen­

de på den antagelse, at blot man spurg­

te mange nok, kunne resultatet ikke blive helt galt. Det var imidlertid umu­

ligt for fredningsplanlæggerne - vel sik­

kert af kringlede, patriotiske årsager - at holde sig fri af den tvangstanke, at og­

så det danske landskab var storslået og enestående som vildmarkerne i det store udland. Herved fortonede endog ideen bag naturparktanken sig i overdi­

mensionerede verbale beskrivelser og et orgie af farvede kort, og et fredeligt bondeland som f.eks. Tystrup-Bavelse fremstod for den undrende offentlighed med landskabskvaliteter beskrevet, som var det et nyopdaget Yellowstone.

Det var i tredserne.

Senere er sket to væsentlige ting: For det første kom debatten omkring for­

ureningen, der mundede ud i en egent­

lig miljøbeskyttelsespolitik. For det andet kom kommunalreformen, og den heraf afledte start på en lokalt inspire­

ret arealanvendelsesplanlægning.

For at tage det sidste først: Det er i dag en vedtaget sag, at naturparker skal indgå i regionplanlægningen,! det mindste som et planbegreb. Men der findes - såvidt det kan bedømmes - stadig ikke nogen klar forestilling om, hvad en naturpark egentlig er, eller hvordan den skal bruges. Det har ikke manglet på definitionsforslag, navnlig internt inden for fredningssektoren.

Man har også søgt at komme ud af miséren ved at ændre navnet eller fjer­

ne det helt og i stedet kalde begrebet

„naturområder af national betydning”.

I april 1976 udgav fredningsstyrelsen og planstyrelsen i et samarbejde med Amtsrådsforeningen en „Vejledning om fredningssektorens bidrag til regi­

onplanlægningen”. Det er denne vej­

ledning (samt forstadier til den), der er kogebogen for de såkaldte „idéskit­

ser”, som alle fredningsplanudvalg i 1976 offentliggjorde som frednings­

sektorens debatoplæg til regionplan­

lægningen. Denne vejledning beskriver naturparker således: „Som naturområ­

der af national betydning (naturparker) betegnes større samlede områder, der indeholder en så stor koncentration af landskabelige, naturhistoriske, rekrea­

tive og eventuelt kulturhistoriske inte­

resser, at de ud fra en samlet vurdering må anses for at have eller kunne få en fredningsmæssig betydning, som ræk­

ker ud over selve regionen, og som un­

dertiden vil kunne være international.

Naturområder af denne karakter bør underkastes en ganske særlig beskyttel­

se, og der bør på længere sigt udarbejdes planer, der fastsætter retningslinier for

udnyttelsen af hvert enkelt område.

Naturparker må udpeges således, at de tilsammen omfatter vore mest karak­

teristiske landskabstyper. Der må end­

videre lægges vægt på, at naturparker­

ne får en sådan størrelse og rummelig­

hed, at der på grundlag af en nærmere planlægning vil være mulighed for at va­

retage såvel beskyttelsesinteresserne som hensynet til friluftslivet.

Det bemærkes, at idéskitserne i relati­

on til udpegningen af naturparker ikke blot har karakter af oplæg til region­

planlægningen, men tillige er oplæg til en statslig naturparkplanlægning som et led i landsplanlægningen, hvorom miljøministeren kan fastsætte lands­

plandirektiver”.

Samtlige landets fredningsplanudvalg har bl. a. på denne baggrund udpeget naturparker i deres idéskitser. For øje­

blikket arbejder fredningsstyrelsen med en landsdækkende koordinering af de udpegede forslag. Denne, sam­

men med afvejningsprocessen i den enkelte regionplan, vil givet resultere i et landsdækkende net af naturparker.

Vejen står således klar for virkelig at få realiseret naturparkbegrebet i Dan­

mark, - ihvertfald på papiret.

En nærlæsning af „Vejledningens” be­

skrivelse af naturparker vil imidlertid meget hurtigt røbe, at med hensyn til formål, indhold, afgrænsning, retstil­

stand, erhvervsudnyttelse m.v. er man stort set ikke kommet et skridt videre, end da naturfredningskommissionen beskrev fænomenet.

Vi har fået cementeret et planbegreb, og vi har fået udpeget områderne, men vi véd stadig ikke rigtigt, hvad de skal bruges til.

Danske kulturlandskaber

Lad os gå tilbage til det, der startede det hele: bevidstheden om at Dan­

mark er i besiddelse af en mosaik af kulturlandskaber, som tilsammen ud­

gør et værdifuldt supplement til de større landes naturparker. Da denne erkendelse så dagens lys, havde man ingen forureningsdebat af betydning i Danmark. Først langt senere blev det alment erkendt, at kulturlandskabets biologiske ligevægt, hvoraf bl. a. jord­

brugserhvervene er stærkt afhængige, står i fare for ødelæggelse ved uhæm­

met erhvervsudnyttelse.

Skal denne fare elimineres, må der fra samfundets side foretages effektive modtræk. Et skridt ad denne vej er al­

lerede foretaget gennem miljøreformens initiativer.

Man søger nu at lægge et generelt loft for de biologisk mest skadelige er­

hvervsaktiviteter, eksemplevis dele af pesticidanvendelsen og spildevandsud­

ledningen; men der kan ikke nås langt nok alene på denne måde uden at ge­

nere den moderne erhvervsudnyttelse af kulturlandskabet for kraftigt. Den generelle miljøbeskyttelse må derfor suppleres med en geografisk, der focu- serer på områder, hvor man, på grund af et lavt udnyttelsesniveau, kan tilla­

de sig at gå hårdere til værks i be­

skyttelsen. Da det jo netop er de mindst intensivt udnyttede lokaliteter, der er vor floras og faunas basisområ­

der, vil en geografisk differentieret miljøbeskyttelse focuseret på netop disse områder give den største effekt ved laveste konfliktsum.

Ved at etablere områder, der så vidt muligt bliver friholdt for forurenende virksomhed, kan man bevare en rig­

holdig variation af mindre forurenede biotoper og lokaliteter for vore dyre- og plantearter. Sådanne områder vil

udgøre et stabilt element i de om­

kringliggende produktionsflader, idet områderne vil have arter til rådighed til genopbygning af ødelagte fødekæ­

der, hvis (og når) disse gennem kort­

sigtede produktionsforanstaltninger og uheld skulle blive slået i stykker i pro­

duktionslandskabet. Sagt på en anden måde: Ved at oprette sådanne områ­

der, hvor gén-reserven bevares intakt eller næsten intakt, tegner man en slags forsikring mod de værste biologiske ulykker.

Sådanne, specielt forureningsregulere­

de områder, må imidlertid have en vis udstrækning for at styringen og be­

skyttelsen af dyre- og plantelivet skal kunne lykkes. Den enkelte, lille og isoleret beliggende lokalitet kan ikke i længden klare sig alene. Den biologi­

ske korrespondance mellem forskelli­

ge basislokaliteter bør være til stede, ligesom indflydelsen fra de stærkt er- hversprægede naboområder bør være tilpas lille. Dette kan alene opnås de steder, hvor basisområderne ligger tæt, er mange og/eller har en tilstrækkelig størrelse. Endvidere må inddrages en­

kelte typisk produktive landbrugsare­

aler for at sikre hele variationsbred­

den i livsbetingelserne for kulturland­

skabets dyre- og planteliv.

Det vil være mest hensigtsmæssigt at inddrage de produktive landbrugsen­

klaver, som ligger mellem eller i umid­

delbar tilknytning til større samlinger af basislokaliteterne. Ved at inddrage denne meget lille del af landets er­

hvervslokaliteter opnås - udover en sikring af variationsbredden - som nævnt ovenfor, en yderligere minime­

ring af nabovirkningen, samt en sam­

menkitning af basisområderne til funk­

tionsdygtige enheder.

Ud fra det analysearbejde, som fred­

ningsmyndighederne har udført gen­

nem årene,synes det at kunne fastslås, at størrelsesforholdet i de danske land­

skabstyper er således, at ovenstående krav kan opfyldes for en lang række samlede områder landet over, liggende i størrelsesordenen 70-250 km². Det betyder, at hvert enkelt område udgør mellem 0,5 og 0,6 % af landets total­

areal.

Ca. 40 specielle områder i denne stør­

relsesorden, jævnt spredt over landet, vil ud fra landskabsstruktur og benyt­

telse kunne betegnes som egnede til at være bærere af et udsnit af den danske dyre- og plantevariation. Alle områder kræver dog en styrende regulering af deres anvendelse, samt direkte land­

skabspleje for nogle af områdernes basislokaliteter. Kun hermed vil de kunne tjene som overlevelsesområder for den genetiske artsvariation og ud­

gøre den nødvendige stabilitet for om­

kringliggende produktionsflader. Hvor mange, eller rettere hvor få, af disse områder man kan nøjes med for at ef­

fektuere hovedformålet - en beskyt­

telse af kulturlandskabets dyre- og planteliv - kan besvares indirekte, idet

de enkelte områder ikke må ligge for langt fra hverandre. Områderne bør ligge tilpas tæt dels ud fra ovenstående økologiske betragtninger om områder­

nes biologiske afstivning af de inten­

sivt drevne lokaliteter udenfor, dels af hensyn til den biologiske korre­

spondance mellem områderne indbyr­

des. Det er vanskeligt at skønne en maksimumsafstand, idet den stærkt af­

hænger af de mellemliggende områ­

ders brugsstruktur, men over ca. 50 km kan man næppe gå, og områderne må ligge tættest, hvor det øvrige kul­

turlandskab er hårdst udnyttet. Ende­

lig må man sikre sig, at de udvalgte områder er tilstrækkelig repræsentati­

ve, navnlig at det samlede udvalg re­

præsenterer hele spektret af den mosa­

ik, som tilsammen udgør det danske landskabs forskellige livsmuligheder der.

Sådanne områder vil på grund af de­

res naturgivne basis (terræn og jord­

bundsvariationer, fugtighedsforhold m.v.) være direkte sammenfaldende med landets mest varierede lokaliteter og med de udprægede yderpunkter i den danske landskabsvariation, og det er jo netop disse områder naturpark­

planlægningen har udpeget.

Nationalparkbegrebet

Hvis vi har den politiske vilje til at foretage de nødvendige investeringer, subsidier og lovindgreb, begynder kon­

turerne af en særlig dansk variant af nationalparkbegrebet at tone frem. En variant specielt tilpasset kulturlandska­

bet, bestående af 20-30 repræsentative områder nogenlunde jævnt fordelt over hele landet og hver i størrelsesordenen 70-250 km². Områder, der indbyrdes korresponderer og supplerer hverandre, med det hovedformål at bevare en typisk repræsentation af det europæiske kul­

turlandskabs flora og fauna. En „natio-

Blotrop ved Rørbæk i Vejle Amt

nalpark” bestående af en række del­

områder, der kaldes naturparker.

Imidlertid er det tvivltsomt, om natur­

parktanken kunne realiseres på dansk grund, hvis alene dette hovedformål, der jo primært er udadrettet, skulle berettige de nødvendige investeringer.

At oprette en nationalpark i et vild­

marksområde kræver ikke nær de sam­

me investeringer og afsavn fra et land, som at oprette en naturparkmosaik i et kulturlandskab.

Heldigvis vil en naturparkmosaik kunne effektuere en række andre nødvendige behov, som sammen med hovedformå­

let vil gøre naturparkerne til en for­

nuftig investering for landets borgere.

Den produktionsmæssige vigtigste er allerede nævnt, nemlig den, at et hen­

sigtsmæssigt biologisk styret naturpark­

system ville kunne betyde en nedsæt­

telse af risikoen for biologiske uheld ved ensidig drift af produktionsland­

skabet, idet de komplette artssystemer altid vil være i nærheden og kunne er­

statte manglende led i fødekæderne.

Behovet for studieområder af plante- og dyrelivet vil af indlysende grunde også kunne effektueres, og naturstudierne og den stilfærdige rekreation vil kunne hjælpes på vej med stier og parkerings­

pladser.

Også en beskyttelse af landskabets hi­

storiske fænomener vil for en meget stor part kunne effektueres gennem naturparksystemet, idet landskabsana­

lyserne gennem årene har påvist et ud­

præget sammenfald mellem koncen­

trationerne af disse og de basisområ­

der, som på grund af afvekslende geo­

logi og ekstensiv dyrkning danner byg­

gestenene i naturparkområderne.

Naturparksystemet vil således - trods begrænset samlet arealkrav - kunne bære en meget stor part af det samlede behov ved at de samme områder tjener samtlige naturfredningslovens formål.

Ikke mindst i forhold til regionplan-

mm'4 V ■ yf i

r j ^■

• •

lægningen er det imidlertid yderst vigtigt helt at klarlægge over for befolkningen, hvad naturparkerne er ogskal bruges til.

En hensigtsmæssig udformning af land­

skabets tilbud for friluftslivet kræver f.eks. ikke et naturparksystem, idet hovedparten af aktiviteterne - alle de der er sammenknyttet med særlig anlæg og brug af forbrugsgoder (camping, lyst­

bådesejlads, sommerhuse, svæveflyv­

ning, golf m.v.) - ikke på nogen natur­

lig måde harmonerer med et udlæg af større, særligt styrede landskabsom­

råder. Faren for mishandling af natur­

parkbegrebet gennem en sammenblan­

ding - i værste fald en forveksling - mel­

lem områder for anlægskrævende fri­

tidsaktiviteter og naturparkudlæggene er overhængende, hvis ikke frednings­

sektoren ansvarligt redegør over for offentligheden, hvad naturparker er og skal bruges til.

Også regionplanlægningens borgerde­

bat og den afsluttende udpegning og af­

grænsning kan kun foregå på sikker grund, når man til fulde forstår og accepterer det biologiske naturparkbe­

greb.

Naturparkbegrebet er noget specielt dansk. Ingen andre lande opererer med mange, små, spredte, men korrespon­

derende områder, ingen andre lande har focuseret så direkte på en beskyttelse af kulturlandskabet. Den danske fred­

ningssektor har her startet noget yderst værdifuldt både for landets borgere og i international sammenhæng.

Mangelen på et klart formuleret formål har imidlertid fjernet planlægningen fra befolkningens forståelse. Værktøjet var til stede, og det blev anvendt rigtigt:

De udpegede områder er brugbare. - Men hvad med den politiske vilje?

Det synes som om naturparkerne kan vælge mellem at blive superfritidsområ­

der eller rene papirlokaliteter. Ikke no­

gen behagelig slutning på en storslået idé.

Når det ikke er til at

se skoven fortroe...

-Så ring til os.

Hurtig og omhyg­

gelig transport af træ.

Jens Geert ihorsøtoften

8600 SILKEBORG Tlf. (06) 83 67 33

SKOVPLANTER

i bedste provemenser, prima kvaliteter, et righoldigt sortiment, store og små partier.

Skovfrøet leveres af Statsskovenes Planteavlsstation Planteskolerne og salgskontoret er tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter Vi giver Dem gerne et tilbud på

Deres forbrug skriftligt eller ved besøg

PLANTESKOLER A/S 6230 Rødekro - Tlf. (04) 66 29 33 - Danmark

L

s#

# •*

m ■

Motorsaven for blandet skovning

Jonsereds 66E er stor og stærk nok for tung fældning, samtidig er den let og smidig for effektiv afkvistning. En effektiv afvibrering og lyddæmpning bidrager til at gøre saven skånsom for brugeren.

Jonsereds 66E - den robuste altmugligsav.

•lonsereds

Børge Pedersen, Jernbanegade 16, 9000 Aalborg, (08) 13 40 29, 13 15 51. Bent K. Petersen, Tørningvej 10, 6500 Vojens (04) 57 72 56. Andreas Petersen, Hollufsgårdsvej 10, 5793 Højby, Fyn, (09) 95 82 60. Arnold Larsen, Flintinge, 4891 Toreby L., (03) 86 91 26. Specialværkstedet, Torvegade 34,4640 Fakse, (03) 71 34 65. Holger Møller, Frederiksberg, 4180Sorø, (03) 6311 51.

Sven E. Larsen, Isefjordsvej 4, 4500 Nykøbing S., (03) 41 10 86. ISEKI Jylland A/S, Sønderbro- gade 24, 7100 Vejle, (05) 82 58 88. Jørgen Rasmussen, Lundby, 7490 Aulum, (07) 47 23 55.

Sven Low, »Bækken«, 37,20 Almindingen pr. Åkirkeby, Bornholm, (03) 97 46 43. Nordsjællands Motorsavservice, Roskildevej 163, 3400 Hillerød, (03) 26 51 51. Søren G. Nielsen, Siem, Tern- drup, (08) 33 51 93. Viggo Graversen, Skræ, (06) 88 04 13. Jens Peter Rohde, Hammel, (06) 96 10 69. Poul Bøjstrup, Ryomgård, (06) 39 41 77. Niels Kirk, Ølgod, (05) 24 41 28.

Stødbehandling

I denne artikel omtales formålet med og teknikken ved stødbehandling.

Endvidere omtales en foretaget afprøvning af sprøjter, og der gives en kort omtale af sikkerhedsforanstaltninger ved stødbehandling.

Af PAUL CHRISTENSEN, Skovteknisk Institut.

Baggrund

Det er velkendt, at der i bl.a. rødgran kan optræde stærkt kvalitetsforrin­

gende stammeråd, som er forårsaget af rodfordærversvampen, Fomesannosus.

Svampens sporer kan spire på friske stød. Fra stødene vokser svampemy­

celiet ud i rødderne, og kan herfra ved rodberøringer og rodsammenvoksnin­

ger overføres til sunde træer.

Ved rettidig gennemført stødbehand­

ling er det muligt at forhindre svampen i at etablere sig i bevoksningen, hvor­

for det er nødvendigt lige fra den første tynding eller juletræhugst at forebygge infektion.

Behandlingsmetode

Erfaringer viser, at den bedste forebyg­

gelse mod svampesporene er behand­

ling af friske stød umiddelbart efter fældning med en 10% opløsning af na­

triumnitrit. På markedet findes kun et enkelt middel med natriumnitrit, nem­

lig Stød-Nitrit, der er tilsat et rødt, flu­

orescerende farvestof, for at det lette­

re skal kunne ses på stødene.

Svampens sporeudvikling er mindst

om vinteren, ligesom sporene ikke kan spire i frostvejr; på disse tidspunkter er det knapt så nødvendigt (det kan væ­

re umuligt) at behandle med Stød- Ni­

trit.

Udstyr

Nitritten kan medbringes i en lille spand eller dåse og påsmøres stødet med en stor pensel umiddelbart efter fældnin­

gen. Denne metode er dog mindre vel­

egnet: den er temmelig sen, der forbru­

ges meget nitrit, og arbejderen risike­

rer let at komme i kontakt med midlet.

Endvidere kan midlet udbringes ved hjælp af kratrydningssav monteret med tryksprøjte. Sprøjten, der bæres i en skulderrem, er gennem en »lynkobling«

forbundet med et slange- og rørsystem på selve kratrydningssaven. Sprøjten kan betjenes ved hjælp af en trykknap på savens håndtag. Fra en dyse place­

ret under savklingen sprøjtes væsken skråt op mod klingen, der ved sin rota­

tion spreder nitritten i fine dråber. Det er specielt ved juletræshugst denne me­

tode kan komme på tale.

Endelig kan anvendes håndsprøjter,

Fig. 2. Eksempel pi tryksprøjte. Fig. 3. Eksempel pi almindelig hindsprøjte.

(ASL Polyspray 2). (KABI).

h x

w

Fig. 1. Kratrydningssav monteret med tryk­

sprøjte.

der findes enten som tryksprøjter, der skal pumpes op før brugen, eller som almindelige håndsprøjter, hvor pum­

pen betjenes med hånden for hvert sprøjt. Udbringning med disse sprøj­

ter er i dag den almindeligst anvendte metode til påføring af Stød-Nitrit.

Følgende generelle krav kan opstilles til håndsprøjterne:

1) Sprøjten skal være robust og let, lavet af plastic, og kunne rumme y₂-l liter for de almindelige hånd­

sprøjters vedkommende og 1-2 li­

ter ved tryksprøjterne.

2) Sprøjten skal være absolut tæt; og­

så efter nogen tids anvendelse.

3) Væskebeholderen bør ikke være rund (vanskeliggør medtagningen), og den skal være gennemsigtig, så væskestanden kan kontrolleres.

4) Forlængerrør til dysen bør ikke an­

vendes (det knækker for let af).

5) Der skal kunne fås reservedele til sprøjten.

6) Dyserne skal være indstillelige og give god, jævn fordeling af drå­

berne.

7) Der bør være filter på sugeslangen.

8) Sprøjterne skal kunne tømmes helt, også selv om de kæntres lidt.

Afprøvning af sprøjter

Skovteknisk Institut har i samarbejde med Viborg statsskovdistrikt afprøvet de håndsprøjter, der er medtaget i fig. 4.

Blandt sprøjterne findes både tryksprøj­

ter, almindelige håndsprøjter og sele­

monterede væskebeholdere med en lang slange til et pistolpumpehåndtag.

Det viste sig, at væskeforbruget var ca.

to gange større ved tryksprøjter end ved almindelige håndsprøjter.

Alligevel behøver ingen af sprøjterne at blive fyldt op mere end 2-3 gange om dagen.

Under skovningen foretrækker nogle skovarbejdere at have håndsprøjten hængende i bæltet; andre hænger sprøj-

ten på en gren i et nabotræ, eller stiller

Vægt (tom) gram

Pris

den på jorden. Sprøjteudformningen kr.

skal altså tilgodese tre forskellige meto-

Fabrikat Forhandler Rumindhold

liter

Vurdering

TRYKSPRØJTER

ASL Polyspray 2 Sønderborg Frø 1,14 530 meget 40

der til at medbringe sprøjten.

På Viborg distrikt foretrak de medvir-

kende skovarbejdere alle at benytte en (04) 42 56 00 velegnet

tryksprøjte. Af fig. 4 ses, at alle tryk- _{DPZ 1} Dansk Skovkontor 1,5 460 (vel)egnet 62

sprøjterne er betegnet som velegnede til (03) 80 01 10

stødsprøjtning: der var ingen afgørende forskelle i anvendeligheden. Enkelte almindelige håndsprøjter var også an-

Geizhals 1100 Z Dansk Skovkontor (03) 80 01 10 Henning Hansen

(05) 82 52 00

1 530

490

(vel)egnet

meget velegnet

udgået

Ginge M 22 66

vendelige, idet pumpen virkede tilfreds­

stillende, og ikke blev utæt i afprøv-

1

meget velegnet

ningsperioden. Gloria Floretta 228 Dajami

(03) 80 03 66

1 78

Der blev også afprøvet et par have­

sprøjter; de krævede brug af to hænder, Hill nr. 33 S. Kjersgaard 1,25 380 velegnet 70 (02) 45 03 88

og fortsatte sprøjtningen efter, at pump­

ningen var ophørt. Dette medførte ufor- ALM. HÅNDSPRØJTER

holdsmæssigt stort forbrug af nitrit. Ginge M 21 Henning Hansen 0,5 150 egnet 17

Selemodellerne fandt skovarbejderne (05) 82 52 00

mindre hensigtsmæssige, da det var Gloria Flora 227 Dajami 0,5 80 mindre 15

ubekvemt at have beholderen på under (03) 80 03 66 egnet

fælde- og afkvistningsarbejdet. _{Hardi P 1} Dansk Shell 0,6 80 mindre 11

(05) 92 62 25 egnet

Sikkerhedsforanstaltninger

Stød-Nitrit er et middel i fareklasse B, Hiil nr. 36 S. Kjersgaard (02) 45 03 88

0,56 75 måtte udgå

af prøven -

og det bør derfor håndteres med en vis

forsigtighed. Skovarbejderen bør be- Hili nr. 44 S. Kjersgaard (02) 45 03 88

1 120 velegnet 43

nytte handsker ved opløsning og om­

hældning af midlet. Under arbejde med nitritten bør der ikke spises eller ryges,

Holder Belli-Bi 0,5 90 måtte udgå

af prøven -

Hako-Tek (05) 52 28 55

før der har været mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe.

Kabi nr. 650 Kai Bisgaard (01) 26 02 42

0,65 105 mindre

egnet

14

Den tidligere anvendte behandlingsme- HAVESPRØJTER

tode med enspandogpenselbørundgås; Hardi HDB 1 Dansk Shell 1 300 uegnet 32

dels er arbejdere udsat for at blive ramt (05) 92 62 25

af væsken, og dels kan efterladte, util- Mesto 340-1 Sønderborg Frø 1 440 uegnet 66

dækkede spande og dåser med natrium­

nitrit være årsag til forgiftning af dyr. SELESPRØJTER

(04) 42 56 00

Doseringspistol Dansk Skovkontor 5 500 mindre 79

Litteratur: (03) 80 01 10 egnet

Christensen, P., 1976: Nye redskaber til be- Gul 1 vik s Skogsdon, 2,5 540 mindre 115

voksnings- og kulturpleje. Skoven, bd. 8: s. Fickningssprute Sverige egnet

Vriset' er excl. moms, januar 1978 Handberg, J. E., 1972. Ny metode til stød ni- Fig. 4. Oversigt over de afprøvede håndsprøjter og deres egnethed

tritbehandling. Skovbrugstidende, bd. 58: s. _tnudbringning af Stød-Nitrit.

30, 1972.

Madsen, H. 1972: Farvemærkning af træ­

effekter. Skovbrugstidende, bd. 58: s. 102 f, 1972.

Yde-Andersen, A., 1963: Afprøvning af tre stenkultjæreolier med henblik på deres an­

vendelse som middel mod stødfladeinfektio- ner med Fomes annosus-sporer. DST, bd. 48:

s. 270 ff, 1963.

Yde-Andersen A., 1971: Rodfordærverangreb i forbindelse med skærmstilling og under­

plantning af bjergfyrbevoksninger. Det Forst- Forsøgsvæsen i Danmark, bd. 32: s. 380 ff, 1971.

JOBU kædesave, skovspil, sikkerhedsudstyr, reservedele.

IMPORT . SALG . SERVICE

SANOVIK traktorspil med eller uden radiomanøvrering. Det mest udbredte og afprøvede skovspil på det danske marked.

Leveres gerne gennem den sædvanlige maskinleverandør.

Importør

Fa. R. KEJLSTRUP

7362 Hampen . Tlf. 05.77 51 16

Nytte versus skade af fuglene i skoven

denne musebestands størrelse, nemlig hvis de mus, der ædes, er unge mus, der ikke kan finde et territorium, plus gam­

le mus, der har yngiet og nu alligevel er affældige. Hos insekterne skal alminde­

ligvis blot 1-2 % overleve for at opret­

holde normalbestanden. Der kræves altså en nøjere, oftest langvarig under­

søgelse for faktisk at vurdere situatio­

nen.

Indlæg ved Dansk Ornitologisk Forenings årsmøde marts 1978 vedrørende emnet:

Fuglenes vilkår i skoven.

Af BRODER BEJER-PETERSEN. lektor i forstzoologi, Zoologisk Institut, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Interessen for dette problem er gammel og førte i sin oprindelige form til en klassificering af fuglene i nyttige, skade­

lige og indifferente arter. Denne opde­

ling var oftest kategorisk og primitiv.

Den baseredes i reglen på fødespektre, som endda kun var delvis kendt. Da tolkningen sjældent var egentlig kvanti­

tativ, og da forståelsen af betydningen af tabene var mere end beskeden, må disse gamle opfattelser tillægges be­

grænset værdi.

Der har ofte været en tendens til en stærkt følelsesbetonet stillingstagen og derfor til kategoriske udtalelser.

Hertil kom, at praktiske iagttagelser af f. eks. fuglenes nyttevirkning var gan­

ske vanskelig, fordi tilfredsstillende sammenligningsparceller og grundlag i reglen savnedes.

I årene efter 1950 har man i stigende grad forsøgt mere videnskabeligt beto­

nede iagttagelser. Samtidig har udvik­

lingen af den gren af økologien, der be­

skæftiger sig med populationsdynamik, givet nogle øgede muligheder for at tol­

ke eventuelle resultater.

I det følgende skal forsøges at give nog­

le eksempler på den viden, man har, og måske især dens begrænsninger, men det kan kun blive et spredt uddrag.

Hvordan plejer man at definere nyttefugle?

I almindelighed har man været godt til­

freds med at kunne fremlægge et føde- spektrum. Hvis en dominerende del af føden var f. eks. skadeinsekter, måtte den (prædatoren*), der spiste disse dyr, være nyttig. Graden af nytte siger dette imidlertid intet om, det er en rent kva­

litativ beskrivelse, som endda ofte und­

lader at tage hensyn til, at en del bytte gerne er „nytteinsekter” f. eks. snylte­

hvepse. Muligvis kunne hvert af disse have parasiteret og dræbt langt flere skadeinsekter, end fuglene selv fortære­

de af sådanne.

Lidt mere siger det, når man ved, hvil­

ken procentrisk mortalitet prædatoren påfører byttebestanden. Dette kan være vanskeligt nok at opgøre, men er dog i en række undersøgelser bekendt. Man kan måske meget groft opsummere ho­

vedlinien således: under masseforme­

ringer tages ganske få procent og under

almindelige forhold om sommeren lige­

ledes. Under særlige forhold, måske bl.

a. under vinteren, tages større procen­

ter, ganske undtagelsesvis op til et ni­

veau på ca. 50 %.

Desværre er heller ikke dette kendskab til, hvilken procent en prædator fjerner af en byttebestand, tilstrækkelig oplys­

ning til at vurdere dens virkning på byt­

tedyrbestand. Eksempelvis kan det tæn­

kes, at den resterende bestand er rigelig stor til at udnytte de ynglemuligheder, der foreligger. For at tydeliggøre tan­

ken med et groft eksempel: hvis ugler ef­

terhånden tager 100% af en lokal muse­

bestand, forstået sådan, at enhver mus ender i uglerne engang - men ikke på een gang - behøver det ikke at påvirke

i-4p Unger/par

1-2

10

0-8

0 - 6

0-4

0 - 2

oy

0 5 3

O 5

• 5 5

Nogle generelle befragtninger om byttedyr/rovdyr

At byttedyrenes antal påvirker præda- torernes ditto kan ofte let bevises f. eks.

mus/natugler (se IV) eller insekter/

musvitter.

Det er meget vanskeligere at påvise rov­

dyrenes påvirkning af byttedyrene som noget måleligt. Derfor skal det dog ikke udelukkes at kunne finde sted.

Hele den nutidige økologiske tanke­

gang vedrørende antals- og især energi­

pyramider går imidlertid ud på, at det er det lavere trin, byttet, der bestemmer prædatorernes antal og ikke omvendt.

Modsvarende finder man, at prædato- rerne er større, færre og, ikke mindst, de formerer sig langsomt i forhold til byttet.

Det kan dog her være på sin plads at minde om, at fuglene har andre mulig­

heder end blot opformere sig for at på­

virke en stigende skadedyrbestand - og de vil jo klart være for langsomme der­

til. En del af dem har således mulighed

0 4 9 0 5 0

5 9 »

0 5 2

• 5 4

e 56

• 5 7

1 2 3 4 5 A.6 7 8

Flg. 1. Ynglesucces hos natfugle I forskellige år I en engelsk skov. Ordinat: det gennemsnitlige antal flyvefærdige unger pr. natuglepar. Abscisse: musebestandens størrelse. Åbne cirklen år med lavere uglebestand. Fyldte cirklen år med højere ugiebestand. (Efter Lack 1966).

for en anden talmæssig reaktion, nemlig at flokkes derhen. Og dertil også et så­

kaldt „funktionelt response”, at specia­

lisere sig og koncentrere sig om bytte, der er passende talrigt og derfor given­

de. Et eksempel på dette er bekendt fra engelske sortmejseundersøgelser (se IV) Hvordan ligger det i praksis med fugle i skoven som nyttedyr d.v.s.

som biologisk bekæmpelse?

Der har siden 1950 været en ny bølge af interesse for dette spørgsmål. Nogle faktorer bag denne interesse skal næv­

nes:

1. Fugle er populære, og det gamle

„nyttebegreb” hæfter ved dem.

2. Som prædatorer på insekter er man­

ge fugle logisk et led i „naturens modstand” som insekt-masseforme- ringer og har et erkendt konsum af skadeinsekter.

3. Fugleantallet kan kunstigt øges eller måske rettere retableres.

Et betydeligt antal forsøg er blevet iværksat i den nævnte periode. Det er let at påvise, at man ved redekasser o. lign.

kan øge fuglebestanden f. eks. af mejser betydeligt.

Det er forsøgsteknisk sværere at lave til­

fredsstillende sammenligninger af virk­

ningen, særlig fordi sammenlignings­

parceller tvinges til at ligge i betragtelig indbyrdes afstand. Dette igen fordi fug­

lene som bekendt kan fouragere et godt stykke fra ynglestedet. Det er derfor svært nok at sikre, at insektbestanden er rimeligt ens i udgangsfasen, og det er næsten umuligt at garantere, at den

„ville” have forholdt sig ens uden fugle.

Insektmasseformeringer kan meget vel være stærkt lokaliseret.

Nogle forsøgsresultater

I adskillige undersøgelser har det kun­

net påvises, at byttedyrbestanden klart påvirker prædatorbestanden. Dette gælder f. eks. mejser, og det gælder ug­

ler, som det ses på fig. 1, der viser hvor­

ledes antallet af unger udfløjet pr. yngle­

par af natuglen ganske afhænger af mu­

sebestandens størrelse i de forskellige år.

I et antal tilfælde kan der endda påvises virkning på byttebestanden. Et af de smukkeste eksempler er sortmejsernes prædation på larver af vikleren Ernar- monia conicolana, der lever skjult i fyr­

rekogler (Fig. 2). Det ses, at sortmejser­

ne er i stand til at lokalisere de store be­

stande og decimere dem ned til et ni­

veau, hvor de taber interessen, altså hvor det formentlig ikke mere „lønner”

sig at lede.

Antal/loo kogler

4 0

Før prædationen

777*

IL

ViMÉiÉkiMMåiM'MÉåMMiMLÆåhÆilMiiiii.

Fig. 2. Sortmejsers indflydelse på fyrrekogleviklere. Ordinat: antal kogleviklere (E. conicola­

na) pr. 100 fyrrekogler. Hvidt: før, skraveret sort: efter mejsernes virksomhed. Abscisse: for­

skellige lokaliteter ordnet efter faldende viklerbestand før mejsernes jagt.

(Gibb 1958 fra Lack 1966).

Det er her nødvendigt at pointere, at den nedsættelse, der øjensynlig er sket i bestanden af viklerlarver, ikke behøver at have nogensomhelst virkning for vik­

lerbestanden det følgende år. For det første kan der optræde kompenserende virkninger efter mejsernes prædation.

For det andet kan den reducerende be­

stand meget vel være over det niveau, der rent faktisk behøves for at udnytte næste års ynglemuligheder, og som, evt.

begunstiget af heldige klimaforhold, kan føre til en endog meget høj bestand det følgende år.

Omend skepsis altså er nødvendig, er det på den anden side urimeligt at påstå, at ikke mejsernes virksomhed i det viste eksempel er af positiv tendens.

Indirekte kan man iagttage virkningen af fugle på insektfaunaen ved at studere nedfaldet af insektekskrementer i vari­

erende afstand fra en tæt redekasseop- hængning.

Fig. 3 viser resultatet for henholdsvis bladhvepselarver (Diprion) og som­

merfuglelarver; disse sidste påvirkedes stærkest. De nævnte bladædende larver er altså i nærheden af redekasserne re­

duceret i antal, rimeligvis af fuglene.

En tredje måde at undersøge fugles ind­

flydelse på, er at omgive nogle træer el­

ler grene i en fuglerig skov med net, der forhindrer fuglenes adgang, og derefter sammenligne „kontroltræer” samme sted. I canadiske forsøg med ædelgran­

viklere (Choristoneura) fjernede fugle f.

eks. ca. 150 larver/træ, men træerne blev alligevel 90 % afnålet. (Dowden et al. 1953).

I tyske forsøg med egeviklere (Schiitte 1956) var restbeløvningen i egekroner­

ne i forskellige forsøgsparceller således:

uden myrer og fugle 11 %, med myrer og fugle 39 %, med alene fugle 23 %, alt­

så grader, (men lave) af forbedring ved redekasseophængning alene og sam­

men med myretueetablering (røde skovmyrer).

I egne forsøg med redekasseophæng­

ning i Kongelunden mod egeviklere og frostmålere kunne iøjnefaldende for­

bedring ikke iagttages, og kasserne blev iøvrigt ret snart ødelagt af „drenge”. I nu løbende forsøg i Grib Skov har rede­

kasseophængning ikke hindret, at lær- kesækmøl hvert år afnåler gi. lærk me­

get stærkt og i 1977 totalt.

Skade af skovens fugle

Nogle fugle benytter kun skoven til re­

deplads og finder deres føde udenfor.

Lokalt kan rågen og fiskehejren stadig vække diskussion. Rovfugle som due­

høg og spurvehøg er så fåtallige, at de i det højeste kun på egentlige opdræts­

pladser af f. eks. fasaner kan volde føle­

lig skade. Kragefuglenes status er må­

ske noget usikker.

I selve skovdriften har som helt eller delvis skadedyr tidligere været rubrice­

ret de frøædende fugle. Da moderne skovbrug helt har forladt såninger, men i stedet for planter, og da desuden selv­

såninger de få steder, de praktiseres,