Ar kæo lo gi sk For um

(1)

Ar kæo lo gi sk For um

Nr. 33 2015

Særtryk

(2)

Indhold

November 2015 | Arkæologisk Forum nr. 33

Gæsteskribent

Rune Iversen og Guus Kroonen*

Arkæolingvistik

– kan vi bruge sprogvidenskaben til noget?

3

Hanna Dahlström og Kirstine Haase Urbaniseringens Møder og Mennesker

– introduktion til et forsknings- og formidlingsprojekt

8

Tema: neolitisering i Sydskandinavien

Redaktionen

Neolitisering i Sydskandinavien

Aktuelle vinkler på en af arkæologiens evergreens

16

Lasse Sørensen*

Nye teoretiske diskurser i neolitiseringsdebatten

En identifikation af læringsprocesser, praksisfællesskaber og migrationer

17

Søren A. Sørensen*

Neolitiseringen set fra et Femern-perspektiv

– kontinuitet i rituelle deponeringer fra mesolitikum til neolitikum

22

Mats Larsson*

A change is gonna come

Agency and transformation in the constitution of the Neolithic in Southern Scandinavia 28

Lasse Sørensen

Endnu et indspark i neolitiseringsdebatten

Aktuel status inden for spredningen af agrarsamfundene

32

Birgitte L. P. Pantmann En personlig udstilling

– bag om forskningen på Køge Museum

37

Jette Rostock og Ulla Odgaard Arkæologen er løs …

Fagets udviklingsmuligheder set i lyset af undersøgelsen Arkæolog på lokalmuseerne

42

*Fagfællebedømt artikel

(3)

Urbaniseringens Møder og Mennesker

– introduktion til et forsknings- og formidlingsprojekt

”Urbaniseringens Møder og Mennesker” er et forsknings- og formidlingsprojekt udarbejdet mellem Københavns Museum, Odense Bys Museer, Nya Lödöseprojektet i Göteborg og Center for Urban Network Evolutions ved Aarhus Universitet. Forfatterne til artikel står hver især for et Ph.D.-projekt, som er væsentlige bidrag til det samlede projekt.

Ved at anvende det nye, store arkæologiske materiale fremkommet gennem de seneste års store udgravninger i de involverede byer skal fremvæksten af det urbane liv og urbane identiteter undersøges. Dette sker med afsæt i tanker om, at migration, mobilitet og netværk – lokale, regionale og transregionale – skabte en dynamisk livsstil, som var unik for byerne og at dette skete tidligt i urbaniseringsprocessen. Hovedvægten ligger på at undersøge urbanisering og urbanitet med udgangspunkt i de mennesker, som levede og virkede i byerne. Nogle af projektets teoretiske og metodiske overvejelser præsenteres og eksemplificeres i det følgende.

Inden for de sidste 5 år har der været to usædvanligt store anlægsarbejder i København og Odense, foran- lediget af hhv. anlæggelsen af Metro Cityring og byomdannelsesprojektet i Odense med lukningen af Thomas B. Thriges Gade til følge. Anlægsarbejderne har medført store byarkæologiske udgravninger, der med deres store skala og de analysemetoder, der er anvendt under udgravningerne, giver en hidtil uset adgang til at lave komparative og kontekstualiserede analyser af den middelalderlige og tidligt moderne urbaniseringsproces.

På initiativ af Københavns Museum blev der etableret et samarbejdsprojekt med udgangspunkt i disse udgravninger. I samarbejdet deltager Odense Bys Muser, Statens Historiska Museum (Nya Lödöseprojektet samt deres tilknyttede samarbejdspartnere Bohusläns Museum, Göteborgs Stadsmuseum, Rio Göteborg Natur- och kulturkooperativ) og Center for Urban Network Evolutions ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

Projektets overordnede formål er at undersøge relationen mellem etableringen og udviklingen af byerne i perioden 1000-1700. Målet er at benytte den nye empiriske base til at skabe en mere nuanceret forståelse af sammenhængen mellem urbanisering, migration og tilblivelsen af urbane identiteter, sådan, som de kommer til udtryk i materiel kultur, samt at gøre denne nye viden tilgængelig for borgerne.

Projektets overordnede titel er ”Urbaniseringens

Møder og Mennesker – Migration, identitet og byudvikling i det middelalderlige og tidligt moderne Skandinavien i et arkæologisk perspektiv”. Projektet er et integreret forsknings- og formidlingsprojekt, og sigter mod at formidle forskningsresultater såvel som selve forskningsprocessen på dynamisk vis, f.eks. i et mobilt formidlingslab og på videnskab.dk. I juni måned modtog projektet med stor glæde midler fra Velux Fonden, således, at det nu er blevet muligt at føre det ud i livet. Projektperioden er på fire år og begynder i januar 2016.

Fig. 1 . Sammenhængen mellem projektets delelementer.

af Hanna Dahlström, museumsinspektør Københavns Museum & Kirstine Haase, arkæolog, Odense Bys Museer

(4)

| Arkæologisk Forum nr.33 | November 2015

I det følgende vil vi præsentere nogle af hoved- pointerne i ”Urbaniseringens Møder og Mennesker” – i form af to phd-projekter, som hver især er tænkt at skulle omhandle de centrale punkter i projektet med udgangspunkt i København og Odense. Samlet set omfatter disse to projekter hele middelalderen. Da projektet er i opstartsfasen bliver dette en præsentation af tankerne bag – teorier og metoder, samt enkelte cases, som tjener til at illustrere nogle indfaldsvinkler til emnet.

De centrale forskningsspørgsmål for det samlede projektet er:

 Hvordan kan urbaniseringen spores i den materielle kultur i de tre byer København, Odense og Nya Lödöse?

 Er det muligt at spore fremvæksten af urbane identiteter og livsformer i materialet fra udgravningerne?

 Hvordan bliver byen som mødested synlig i det arkæologiske materiale?

 Hvordan har migrationen og befolkningen af byerne bidraget til at forme de urbane identiteter, som skabtes?

Hypoteser, definitioner och teoretiska utgångspunkter

I ett projekt, som fokuserar på frågor kring urbanitet, nätverk och migration, är det nödvändigt att definiera centrala begrepp och redogöra för de hypoteser, som ligger bakom frågeställningarna. En hypotes, som är central i projektet, är tanken att städer (byer) per definition är socialt och kulturellt komplexa platser. I en stad möts människor med olika bakgrund och med olika sätt att försörja sig, människor, som ska dela på det begränsade område, som utgör staden, och tillsammans verka för stadens fortlevnad och fram- gång. Så ser det ut idag, och man kan argumentera för att villkoren bör ha varit liknande också i början av den urbana processen (Hohenberg & Lees 1995; Tilley 2006).

Begreppen urban och urbanitet är naturligtvis centrala för projektet. Vi kommer att arbeta enligt en förståelse av urbanitet, som är starkt kopplat till människors levnadsbetingelser. Den diversitet av funktioner och relativ täthet av människor, som funnits i städerna

anser vi bör ha gett helt nya livsbetingelser för dem, som bott där, jämfört med livet på landsbygden. Nya förutsättningar för försörjningen har i sin tur medfört nya sätt att fysiskt arrangera sin bostad och sitt vardagsliv. Hypotesen är, att vardagsliv och sociala identiteter kan användas för att definiera urbanitet.

På samma vis hör levnadsbetingelser ihop med identitetsuppfattning. När människor flyttade till städerna förändrades deras liv i grunden. Nya typer av försörjning, och möten med människor med andra bak-grunder och livsstrategier, skapade nya, differentierade sociala roller (Carelli 2001; Tilley 2006), som måste ha skapat nya sätt för stadens människor att tänka om tillvaron och sin plats i den. Det har lett till en urban livsstil, inklusive framväxt av nya mentaliteter och sociala identiteter – det vi kallar urbana identiteter.

Begreppen nätverk och migration har i detta projekt en mycket bred applikation. Städer, som de knut- punkter de är, är byggda på relationer mellan människor, ting och strukturer. Dessa samlas på speciella platser av olika anledningar, och den tillvaro, som där växer fram, präglas av dessa relationer (van Dommelen 2014; Hohenberg & Lees 1995). För att förstå stadens utveckling och lära känna dess människor, är det bästa sättet att försöka nysta upp de trådar med ting, mänskliga relationer och överordnade strukturer, som tillsammans skapat och format staden.

Vi vill därför arbeta med en helhetssyn på nätverk och migration, där vi, genom att spåra så många typer av kontaktvägar och nätverk som möjligt, kan spåra den mångfald av komponenter och relationer, som bidragit till den enskilda stadens utveckling. Det handlar om handelskontakter, men också om andra typer av relationer mellan människor, vilka inneburit både långväga och mer lokala förflyttningar. Det är också viktigt att beakta både permanent förflyttning i form av migration, och mer tillfällig mobilitet mellan städer och mellan staden och landsbygden. De utgör alla enskilda pusselbitar, som bidrar till de framväxande urbana miljöerna och identiteterna på olika sätt.

Som en röd tråd i de tankar och frågeställningar, vi arbetar med, finns teorier som Material Culture Studies och Agency theory. Båda framhåller samspelet och den ömsesidiga påverkan mellan människor och deras materiella kultur, och ser både människor och

(5)

samhällets utveckling (t.ex. Hodder 2012, Dobres &

Robb 2000). Kombinerat med Actor Network Theory, kan föremål och materiell kultur användas, för att spåra relationer och handlingar bakom föremålens livscykler (Latour 2005), och därmed identifiera kontaktmönster hos framväxande urbana platser.

Genom att följa spåren av objektet – från råvara, produktion, handel, användning, till avfall - kan kedjan av människor, relationer och handlingar kopplade till dem utforskas (t.ex. Andersson 2015, Hodder 2012).

Nye perspektiver

I den moderna, skandinaviska urbanitetsforskningen bidrar projektet med material och idéer till de nyare synsätt på urbanism, som vuxit fram på senare år (t.ex.

Nya stadsarkeologiska horisonter; Larsson (red) 2006).

Två av de viktigaste bidragen är:

 Projektet har ett perspektiv, som ser urbanism genom människorna – deras liv, vardag och mentala föreställningar ses som definitionen av/

grunden för framväxten av det vi kallar urbant.

 Projektet ser till alla typer av geografiska nätverk och relationer som viktiga för den urbana utvecklingen – inte bara handelsrelationer och långväga kontakter, utan också den mer lokala migrationen och mobiliteten – relationer med landsbyar och regionala nätverk .

Metode

Udgravningerne i København og Odense har et vigtigt fælles udgangspunkt – de er begge udført med afsæt i en detaljeret kontekstuel dokumentation. Der blev lagt stor vægt på de stratigrafiske iagttagelser og den refleksive tilgang. Et mål var derfor så vidt muligt at foretage tolkninger og grupperinger i feltfasen.

Derudover handler den kontekstuelle tilgang også om at se på kulturlagene som andet en ”beholdere” for genstande. Kulturlagene er i lige så høj grad materiel kultur i sig, og udredningen af deres deponerings- proces sammenholdt med genstandsmateriale, dyreknogler, makrofossiler osv., ses som repræsentationer af individets bevidste eller ubevidste handlinger. Disse handlinger fortæller om dagliglivets aktiviteter, funktioner og sociale relationer. De naturvidenskabelige undersøgelser spiller en væsentlig rolle i den kontekstuelle tilgang. De skal være med til at validere

og kvalificere de arkæologiske tolkninger. På den måde bliver materialets fulde potentiale bragt i spil.

Grundtanken er, at man med et solidt afsæt i det materielle, kan bevæge sig fra at beskrive de funktionelle forhold til at udforske det sociale og mentale, såsom identiteter og relationer mellem mennesker. Fra spørgsmålet om hvad og hvordan til spørgsmålet om hvorfor (Christophersen 2000).

Den kontekstuelle tilgang kan tilmed benyttes på et ældre materiale, som derved kan kvalificeres og inddrages i en samlet, perspektiverende analyse.

To væsentlige metoder til at belyse de centrale forskningsspørgsmål er hverdagens praktikker, eller nærmere bestemt urbane praktikker, og genstandens biografi.

Urbane praktikker er de handlemønstre, der skabes af det daglige liv. De reflekteres i f.eks. handel, håndværk, bebyggelsesmønstre, bygninger og affaldshåndtering.

Genstandenes biografi er genstandenes livscyklus eller brugshistorie – en måde at studere netværk på. De importerede genstande og deres proveniens danner netværkets knudepunkter, men vil man studere relationerne i netværket, må andre metoder tages i brug. Ved at studere genstandene gennem deres operative kæde eller chaîne opératoire, gives et indblik i den kognitive proces bag genstandene, og på den måde kan vi komme tættere på aktørerne og intentionerne i kædens forskellige led. Genstandenes biografi kan altså rekonstruere netværk, samt fremhæve relationerne eller link i netværket, frem for knudepunkterne.

En anden måde – i det omfang det er tilgængeligt – er at studere aktørerne i byernes netværk via de skriftlige kilder og sammenholde dette med den arkæologiske kontekst.

København

Ph.D-projektet ”Towards the making of a city and its inhabitants – a study of urbanity as life form and identity in early medieval Copenhagen” syftar till att undersöka vilka aktiviteter, människor och nätverk, som har varit viktiga i den tidiga urbaniseringsprocessen i København, och hur urbana livsstilar och

(6)

Fig. 2. Översikten visar de tidigmedeltida lämningarna från Rådhuspladsen (2011-2012). De grå områdena utgör störningar i form av yngre arkeologiska lämningar eller moderna störningar.

urbana identiteter kan spåras i den materiella kulturen. I projektet är fokus på det material, som framkommit vid den stora utgrävningen på Rådhuspladsen 2011-2012. Här påträffades inom ett ca 2000 m² stort område tidigmedeltida lämningar av bebyggelse, hantverk och delar av en kyrko- gård/begravningsplats, i ett område, som man tidigare trott låg utanför staden vid denna tidspunkt.

Lämningarna ger en bild av en föränderlig bebyggelse- struktur med olika aktiviteter, och inkluderar en relativt stor mängd av fynd från vardagslivet i form av hushålls- och produktionsavfall (Dahlström 2014).

Förekomsten av en tidigare okänd begravningsplats indikerar, att det funnits (minst) två kyrkor i København under tidigt 1100-tal (St.Clemens är känd sedan tidigare; Jensen & Dahlström 2009). Förutom materialet från Rådhuspladsen, skall projektet också undersöka och sammanställa äldre arkeologiskt material från det tidigmedeltida København.

Genom en nära kontextuell analys av materialet, där alla beståndsdelar – fynd, naturvetenskapliga analyser, lagrens beståndsdelar och deponeringssituation – ska förstås i relation till varandra, är målet att återskapa de handlingar, som lett till att dessa deponeringar skett, och även närma sig de människor, som legat bakom och i vilka organisatoriska strukturer de verkat (Croix 2014). På samma vis kan den chaine operatoire, som ligger bakom depositionen av ett föremål i en specifik kontext i tid och rum, belysas, och samtidigt kasta ljus på de personer och nätverk, som haft betydelse i denna process.

Urbane praktikker

En stor del av de arkeologiska lämningarna på Rådhuspladsen utgjordes av gropar och brunnar fyllda med avfall. Avfallsmaterialets beståndsdelar, samman- sättning och deponeringsmönster har stor potential att ge information om hushållen och om platsens organisation.

(7)

Följande frågor kan formuleras till materialet:

 Vilka aktiviteter ser vi spår av?

 Hur var området organiserat?

 Vad kan vi säga om hushållen?

 Vad kan sägas om konsumtionsmönster?

 Vilka grupper av människor finns representerade?

 Vilka geografiska nätverk kan spåras?

Svaren kan medverka till att ge information om hur vardagslivet var organiserat, och om vilka människor, som var inblandade i de aktiviteter, som försiggick på platsen. De kan ge information om det var ett liv, som kan ha skilt sig från det på landsbygden. Genom jämförelser med ruralt material, och med material från Odense och andra städer, är det också möjlighet att genom likheter och skillnader spåra olika urbana praktiker och, som en följd av det, möjligheten för att urskilja olika sociala identiteter inom staden eller mellan olika platser.

Netverker og mobilitet – genstandenes biografi På Rådhuspladsen återfanns relativt stora mängder avfall från järnsmide. Analyser av järnframställningens materiella rester, i form av slagg, glödskal, ugnsväggar, halvfabrikat och färdiga järnföremål – i sin kontext –, ger, via ideer om chaîne opératoire, information om de människor och kontaktvägar, som varit inblandade i att dessa föremål hamnat i jorden just här och vid detta tillfälle.

Vilka var smederna? Vilken var smidets roll i utvecklingen av urbant liv i København? Genom att se på olika aspekter av materialet, kan information nås om de människor och kontaktvägar, som varit viktiga i detta sammanhang, och även om hur järnsmidets organisation i København såg ut, och om dess plats i vardagslivet.

 Teknisk analys av råvaran kan ge belägg för kontaktvägar, men även för vilken grad av specialisering, som fanns i hantverket, och genom det, vilka typer av yrkesgrupper, som varit inblandade.

 Avfallets deponeringsmönster – analys av avfallets beståndsdelar – hur många skilda typer av avfall, från hur många olika verkstäder, från vilka delar i processen, kombination av annat avfallsmaterial – ger information om den fysiska organisationen av hantverket.

 Fysisk organisation av aktiviteter, samt skala på verksamheten, ger i sin tur information om graden av överordnad organisation på platsen, om yrkesgrupper, och om hur uppdelningen av hantverks- och hushållsaktiviteter sett ut.

 Kontexten ger information om hushållen, där smederna fanns, och om det handlat om permanent eller säsongsmässig verksamhet.

Odense

Materialet fra Odense bliver behandlet under over- skriften: “ Livet i Byen – urbane praktikker, netværk og identiteter i Odense i perioden 11-1500”. Formålet er at udforske urbane livsformer og identitetsdannelse, ved at analysere urbane praktikker og netværk.

Projektets empiriske materiale er baseret på udgravningerne i Odenses middelalderlige centrum, hvoraf første etape blev afsluttet i efteråret.

Da man anlagde Thomas B. Thriges Gade i 70’erne, blev flere karréer med rødder i middelalderen revet ned. Alligevel viste det sig, at omtrent 2-3m kulturlag var bevaret i store dele af det berørte område. Dertil kom, at bevaringsforholdene i området var fremragende. Et område på omkring 2300m² er i skrivende stund undersøgt, og har tilvejebragt spor af en karré og de tilstødende vejforløb, boder, latriner, stier, affalds-gruber, brønde, huse, stalde og meget mere, fra omkring 1100 til 1500-tallet.

Urbane praktikker

Der kan findes flere forskellige eksempler på urbane praktikker på basis af udgravningens resultater.

Det første eksempel er latriner. De umiddelbare iagttagelser er, at man fra 1300-tallet og frem bygger latriner som er mere solide strukturer. De ældste latriner er noget sværere at erkende – formentlig fordi de blot er huller i jorden, som er dækket til efter hånden, og flyttet rundt efter forgodtbefindende.

Typen fra 1300-tallet – tønderne – er bygget med den hensigt, at de kunne tømmes og vedligeholdes.

Er denne praktik en løsning på et pladsproblem i den stadigt mere befolkede by, eller er det et eksempel på et andet selvbillede, eller import af en ny ”teknologi”?

Og er det muligt at spore denne trend?

(8)

Fig. 3. Oversigte med de væsentligste anlæg fra hele perioden, som er 11-1500-tallet.

Baggrundskortet viser situationen omkring 1760. De “tomme” områder er moderne forstyrrelser – kældre fra 1800- og1900-tallet samt moderne anlægs/ledningsarbejder. Nord er opad.

(9)

Det andet eksempel omhandler reguleringen af byrummet. I en af vejfaserne blev der fundet helt utrolige mængder af dyreknogler og hornstejler – brugt som vejfyld. Der er tale om affald fra slagteri og hornarbejde, og mængden antyder, at der har været tale om en organiseret indsats, hvor man har opbevaret denne ressource, med henblik på at bruge det som vejfyld. Det må have ligget under kontrollerede forhold, mens kødrester m.m. er rådnet væk – der er et markant fravær af dyrebid (Østergaard 2015).

Knoglematerialet blev indmålt og indsamlet, for at undersøge, om der er grupperinger i materialet – det ser det ikke ud til på nuværende tidspunkt. Til gengæld ændrer måden, man anlægger vejen, sig meget over tid. Er dette så et udtryk for en ændring i hvem eller hvordan man organiserede anlæggelsen af vejen? Og hvorfor ændrede det sig? Dette er spørgsmål, som materialet fra udgravningen giver mulighed for at besvare.

Genstandenes biografi

Et eksempel på, hvordan brugen af operative kæder kan blotlægge netværk, og være en indgangsvinkel til at studere kæden af mennesker, relationer og handlinger, er at se på nogle af de mange stavbægere, der blev fundet.

1. Tilvejebringelse: Stavbægrene er produceret af nåletræ uden for Danmark. Hvor er de produceret (proveniensbestemmelse af træet)? Hvorledes og af hvem er de bragt til Odense? Er der tale om import med stavbægre som den primære vare, eller er de en form for ”fyld” eller biprodukt, der bringes med andre varer?

2. Afsætning: Er stavbægrene købt på markedet og bragt hjem til husstanden? Er der tale om et hverdagsprodukt eller en luksusvare? Hvorfor er de interessante at anskaffe?

3. Anvendelse: Stavbægrenes størrelse, egenskaber og fundkontekst kan fortælle, om de har været anvendt som bordtøj, eller i madlavningen, eller i den personlige hygiejne. Arkæologisk er de bl.a.

fundet i affaldslag og latrin – er sidstnævnte et udtryk for deres primære anvendelse eller et spørgsmål om ”genbrug”?

4. Kassering/deponering: Hvorfor er de ikke brændt, men kasseret? Hvad fortæller fundkonteksten om de foregående led i kæden? Kan fundkonteksten forbindes til de, der brugte/indkøbte stavbægret?

Eksempelvis: Er der i føromtalte latriners konstruktionsmåde og øvrige indhold en indikation af brugernes sociale tilhørsforhold? Er de kasserede bægre udtjente, eller kasseret af andre grunde?

Skriftlige kilder

Der er også muligheden for at inddrage det skriftlige kildemateriale. Her kan de skriftlige kilder bekræfte, dementere eller tegne helt nye mønstre i den materielle kultur, og derfor fungere som sammen- lignings- og konfrontationsgrundlag. Er det f.eks.

muligt – på baggrund af det materielle – at vurdere, i hvilken grad den personkontakt, der kan konstateres i det skriftlige materiale, også har haft reel indflydelse, og i hvilket omfang? Blandt andet viser en under- søgelse over udenlandske personnavne i Odense i perioden 1250-1500, at der var en jævn, men ikke stor, indvandring af tyske mænd i perioden (Rohwedder 2007). I keramikmaterialet udgør importgodset mindre end 8% i hele perioden – er det så udtryk for, at deres indflydelse på dagliglivets udformning var lille? Det er et af spørgsmålene, der bliver interessant at dykke mere ned i.

Afslutning

I kraft af ”Urbaniseringens Møder og Mennesker” kan delprojekternes resultater perspektiveres til materialet fra de øvrige involverede byer. Her vil de oplagte spørgsmål være, om sammenlignelige omstændigheder og forudsætninger giver samme resultat? Hvilken betydning har grundlæggende forskelle, som f.eks., at byen er planlagt (Nya Lödöse), eller at grundlaget i høj grad er baseret på handel (København og Nya Lödöse)? Og hvilken indvirkning har forskellene i udviklingen af byernes funktioner på projektets spørgsmål om urbanitet og identiteter?

Det giver udgravningernes store, veldokumenterede materiale, samt synergieffekten, i kraft af de side- løbende forskningsprojekter, unikke muligheder for at besvare.

(10)

November 2015 | Arkæologisk Forum nr.33 | 15

Litteratur

Andersson, Hans 2015

What did the blacksmiths do in Swedish towns? Some new results.

Everyday Products in the Middle Ages. Craft, Consumption and the Individual in Northern Europe c. AD 800-1600, s. 287-299.

Christophersen, Axel 2000

Byen er død. Så hvad gjør vi med historien?

I Gunhild Eriksdotter (m.fl.) (red.): Meta nr. 2, 2000. Lund 2000, s. 3-15.

Carelli, Peter 2001

En kapitalistisk anda. Kulturella förändringar I 1100-talets Danmark. Lund.

Croix, Sarah 2014

Permanency in Early Medieval Emporia: Reassessing Ribe.

European Journal of Archaeology 0 (0) 2014, s. 1-27.

Dahlström, Hanna 2013

New light on the Early urbanisation of Copenhagen: with the Metro Cityring excavation at Rådhuspladsen (Town Hall Square) as a point of departure.

Danish Journal of Archaeology 2013, vol. 2. UK, s. 132-145.

Hodder, Ian 2012

Entangled. An Archaeology of the Relationships between Humans and Things. Chichester.

Hohenberg, Paul M. & Lees, Lynn Hollen 1995 The Making of Urban Europe 1000-1994.

Cambridge, USA.

Jensen, Jane & Dahlström, Hanna 2009

Beretning for Skt. Clemens I og III (Upubl). København.

Larsson, Stefan (red.) 2006

Nya stadsarkeologiska horisonter. Lund.

Latour, Bruno 2005

Reassembling the social. An introduction to Actor- Network Theory. New York.

Knappett, Carl (red) 2013

Network Analysis in Archaeology. UK.

Rohwedder, Søren 2007

Indvandring til Danmark i middelalderen.

Upubl. Speciale ved Institut Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, SDU. Odense 2007.

Tilley, Christopher 2006

Introduction. Identity, Place, Landscape and Heritage.

Journal of Material Culture July 2006 vol. 11 no. 1-2, s. 7-32.

van Dommelen, Peter 2014

Moving On: Archaeological Perspectives on Mobility and Migration.

World Archaeology 46:4, s. 477-483.

Østergaard, Susanne 2015

Zooarkæologisk analyse af dyreknoglemateriale fra OBM 9776 Thomas B. Thriges Gade. Odense Bys Museer. FHM 4296/1392. 2015. (Upubl).

(11)

Kolofon og redaktionens leder

Arkæologisk Forum er et fagligt tidsskrift der søger at sætte det arkæologiske fag ind i en større sammenhæng – både videnskabeligt og samfundsmæssigt. Her kan både arkæologisk faglige og fagpolitiske emner behandles og debatteres.

Skriv til Arkæologisk Forum:

Arkæologisk Forum modtager gerne bidrag.

Kontakt redaktionen, og få råd og vink om indhold, læsere, formaliteter, deadlines m.v.

Fagfællebedømmelse:

Generelt bliver tekster i Arkæologisk Forum fagfællebedømt. Fagfællebedømte artikler er markeret med en stjerne (*) ved forfatternavnet.

Kontakt:

redaktion@archaeology.dk www.archaeology.dk

Artikler, indlæg og billeder må ikke mangfoldig- gøres i nogen form uden skriftlig tilladelse fra redaktionen.

Redaktion:

Mette Palm (ansv. redaktør) Jette Rostock

Bo Jensen Anna Beck

Ole Thirup Kastholm Signe Lützau Pedersen Sara Gjerlevsen Morten Ravn

Udgiver:

Foreningen af Fagarkæologer – FaF

Forsidebillede:

5000 år gamle fodspor fundet ved udgravning på Femernbæltprojektet.

Tryk og oplag:

Holbæk Museum trykker 250 stk.

Arkæologisk Forum udkommer:

maj og november

Abonnement og løssalg private:

165,- kr. årligt (2 numre) 82,50 kr. pr. nummer ISSN 1399-5545

Vandskræk!

Danmark. Dette ørige med sine uendelige kyster, et landskab, hvor meget er vand. Vandet giver på den ene side særlige præmisser for færdsel og samfund – alt det maritime – og på den anden side unikke bevaringsforhold for organiske materiale og fossile landskaber – alt det marine.

Derfor er det helt naturligt, at dansk arkæologi har udviklet stærke traditioner indenfor den maritime arkæologi og den marinarkæologiske metode. Fundet af Skuldelevskibene i 1962 var et vendepunkt, ikke alene fordi fundet gav et unikt indblik i senvikingetidens samfund, men også fordi selve udgravningen, dokumentationen og den efter- følgende eksperimentelarkæologiske proces satte nye standarder, som vækkede international bevågenhed – og stadig gør det.

Undersøgelserne ved Skuldelev resulterede i at Nationalmuseet oprettede Skibshistorisk Laboratorium. Dette var igen grundlaget for, at Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter kunne grundlægges i 1993 på en bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond.

Imidlertid løb pengene ud ti år senere, og da Nationalmuseet ikke ønskede at videreføre det marinarkæologiske engagement, overlod man opgaven til Vikingeskibsmuseet. Hertil virksomhedsoverførtes en håndfuld af centrets personale, men det var langtfra alle centrets aktiviteter og tiltag, der kunne videreføres. Ikke mindst uddannelsen af nye marinarkæologer blev en vanskelig opgave at løfte.

I 2003 så det nu sort ud efter 40 års medvind. Landets centrale museum ville ikke have våde fingre, og på Københavns Universitet havde man kort før opgivet Danmarks eneste lektorat i maritim arkæologi, som i øvrigt var uden den praktiske, marinarkæologiske dimension. Derfor blev det hilst velkomment herhjemme såvel som i udlandet, da Syddansk Universitet i 2006 slog dørene op for en international marinarkæologisk kandidatuddannelse. I dag, små ti år senere, har denne uddannelse desværre kun en stakket frist. I 2020 er den varslet lukket, som en del af den ministerielt pålagte "dimensionering" af det humanistiske område. Det er påfaldende, at dimensioneringen hermed rammer et fag, som kun udbydes ét sted i Danmark.

Den manglende vilje til at skabe frugtbare og blivende forsknings- og uddannelsesmæssige rammer for dette væsentlige arkæologiske felt er slående. Det er ikke desto mindre afgørende, at vi her i landet kan uddanne arkæologer med marine kompetencer, der kan tage hånd om de kulturhistoriske interesser, som befinder under vandets over- flade. Det er ikke sikkert, at denne uddannelsesopgave varetages bedst på Syddansk Universitet, som i dag. Bedre var det nok, at den i højere grad blev varetaget i et tættere samarbejde med de eksisterende arkæologiske uddannelser i Aarhus og København, hvorved den marinarkæologiske metode kunne forankres solidt i en bredere arkæologisk forståelse.

Men dette er indtil videre ønsketænkning. For nuværende – hvor faktum er truslen om lukning af vores eneste marinarkæologiske uddannelse – må følgende slås fast: Når vi i Danmark skaber så dårlige rammer for varetagelsen af den marine kulturarv, så opfører vi os som en fisk med vandskræk.

Redaktionen

Foreningen af Fagarkæologer faf@archaeology.dk www.archaeology.dk