Digitaliseret af / Digitised by
D E T K O N G E L I G E B I B L I O T E K THE ROYAL LIBRARY
København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk
rW- w *V./-
Grundrids ved folkelig Universitetsundervisning.
Nr. 235.
De krigsførende Magter
A f
Johs. Lindbæk.
ildpet af Universitetsudvaiget.
I K o m m i s s i o n h o s J a c o b E r s l e v .
1914.
Bogladepris 20 Øre.
VERDENSKRIGEN 1914-18
IDET KONGELIGE BIBLIOTEK
130019370519
O O 1 1
Grundrids ved folkelig Universitetsundervisning.
Nr. 235.
De krigsførende Magter
A f
Johs. Lindbæk.
Udgivet al Universitetsudvalget.
4 K o m m i s s i o n h o s J a c o b E r s l e v 1914.
LITTERATUR.
R. K j e 11 é n: Stormakterna. 1—IV.
Folkenes Historie. VII.
R. C li a r ni a t z: Oesterreichs innere Geschichte 1848—
1907. (Teubner. Leipzig 1912).
O t t o H o e t z s c h : R u s s i a n d 1 9 0 4 — 1 9 1 2 . ( B e r l i n I9I3)-
iRyssland skildrad af Ryssar. (Stockholm 1906).
M. H a r t m a n n : Unpolitische Briefe aus der Türkei.
(Leipzig 191 o).
E . a f W i r s é n : B a l k a n f o l k e n o c l i S t o r m a k t e r n a . ( U p p sala 1909).
C u r t W a l l i s : B e f o l k n i n g s f r å g a n . ( S t o c k h o l m 1 9 1 4 ) . H o m e r L e a : Des Britischen Reiches Schicksalsstunde.
(Berlin 1913).
M a r c u s R u b i n : T y s k l a n d s H i s t o r i e f r a 1 8 4 8 . ( K b h . 1912).
S. L. Møllers Bogtrykkeri. København.
i . Østrig-Ungarn og Serbien.
Mordet i Serajevo 28. Juni, som var Anledningen til Verdenskrigen og selv et Led i Huset Habsburgs lange Tragedie (Kejser Maximilians Død 1867, Kronprins Ru
dolfs Død 1889, Mordet paa Kejserinde Elisabeth 1898), tillige Symbol paa, at Franz Josefs Livsgærning havde været forgæves.
Østrig-Ungarns geografiske Forhold: for ringe Kyst
strækning, som har daarlig Forbindelse med Indlandet.
Nordgrænselandet Galizien udsat for Angreb. Donau Ri
gets Livsnerve, men baade Udspring og Udløb i frem
mede Hænder. Handelsflaaden ringe, ingen Kolonier.
Monarkiets nationale Forhold: Overordentlig stor hor
virring, 7 Hovedsprog og mange mindre. Tyskere i Øst
rig og Alpelandene samt spredte over hele Riget. Ma- djarer paa den ungarske Slette (mongolsk Folk, trængt ind i 9. Aarli.). 2 romanske Folk, Italienere i Sydtyrol, Triest, Istrien og Dalmatiens Kystbyer; Rumænere i Siebenbürgen. 3 slaviske Hovedfolk, Polakker i (ializien, Tjekker i Bøhmen og Mähren, Kroater-Serber i Kroa
tien, Bosnien, Herzegovina og Dalmatien. Desuden Ru
thener i Østgalizien, Slovaker i Nordvestungarn, Slove
ner i de sydlige Alpelande, Jøder, Grækere, Tyrkere. Intet af disse Folk stærkt nok til at danne Rigets Kærne, næ
sten alle længes efter Sammenslutning med Nabofolk.
Forklaringen paa denne Forvirring er Rigets Op- staaen, der skyldes dynastiske Hensyn: de tyske Habs-
4
burgere erhverver Bøhmen og Ungarn ved Giftermaal, Galizien ved Polens Opløsning, Bosnien 1878. Regerings- systemet overfor Folkene længe Undertrykkelse og For
tyskning (Bøhmen 1620), særlig under Metternich 1810 - 4 8 .
Folkenes Opvaagnen efter 1814. Oprøret 1848, Kej
serdømmet reddet af Hæren, Kroaterne og Rusland.
Systemet Schwarzenberg 1848—59: Enhed støttet paa Hæren, Tyskheden og Kirken. Mislykket efter den ita
lienske Krig. Forsoningsforsøg 1859—67, alle mislyk
kede.
Dualismen Østrig-Ungarn 1867. Tyskerne skal herske i Vest, Madj årerne i Øst. Fælles kun Krig og Udenrigs
styrelse (ikke Toldvæsen). I øvrigt aristokratisk-klerikalt Styre.
Ungarn: Voldsom Undertrykkelse, madj ariske Navne indførte ved Tvang (»Ungarns største Industri«), Madja- rerne kunstigt Flertal. Meget indskrænket Valgret. Kroa
tien mere selvstændigt stillet, dog suspenderes dets For
fatning ofte.
Østrig. Stadig Forvirring og Kampe. Tvskernes manglende Ævner til at være Herskerfolk. Bøhmen faar Løfte om at blive Kongerige, men Løftet holdes ikke.
Prag og Omegn mere og mere tjekkisk. 1879—90 Mini
steriet Taaffe, som gør Slaverne store Indrømmelser:
1882 tjekkisk Universitet i Prag, Polakkerne Herrer i Galizien. Obstruktion i Rigsraadet og Landdagene.
1896 delvis almindelig Valgret, 1907 fuldstændig. Re
sultatet et stort socialistisk Parti. De nationale Stridig
heder vedvarer uforandret. Bøhmens Landdag har længe været suspenderet, Rigsraadet fra Fora^ret 1914. Riget holdes sammen af Kejserens Person, og fordi Forholdene er for indviklede.
Middel mod det indre Forfald kraftig Udenrigspolitik.
Under Metternich Herre over Tyskland og Italien. Ka
5
stes ud af Italien 1859 og 1866, af Tyskland 1866. Senere Forsoning med Tyskland, Forbund 1879. Erstatning paa Balkan. Bosnien besættes 1878. Styres dygtigt, men Haardt og aristokratisk ; Østrigerne meget forhadte i Bos
nien.
Stadige Stridigheder med Rusland om Magten paa Balkan. 1908 okkuperes Bosnien af Aehrenthal, Serbien og Rusland maa bøje sig. Østrigs Plan paa Balkan er at
blive Herre over Jernbanen til Saloniki.
Serbien: Udpræget Bondeland. Befolkningen nøjsom, tapper, fantastisk, daarlige Politikere. Lang Undertryk
kelse af Tyrkerne fra 1389, delvis Frigørelse efter 1815, fuldstændig 1878. Lange Stridigheder mellem Husene Obrenovic og Karageorgievic; Mordet paa Kong Alexan
der 1903. Landet bliver indestængt og chikaneret af Øst
rig. Sejrer 1912 over Tyrkiet, 1913 over Bulgarien, store Udvidelser og nær Sammenslutning med Montenegro.
Den nationale Agitation tager Fart, Foreninger som Na- rodna Odbrana, Sammensværgelser, som fører til Mordet og Krigen.
2. Rusland.
Geografiske Forhold: Umaadelig Udstrækning, store Hjælpekilder — Agerbrug, Bjærgværksdrift, Skove. Stor Ensformighed — Sletteland lige til Østsibirien. I dpræ- get Landmagt, spærres ude fra de store Have. — (iræn- serne særlig mod Vest uheldige.
Befolkningsforhold: Stor Befolkning (17° Mill.), stærkt voksende, Fødselstallet 44 pr. 1000, medens Frankrig har 21 pr. 1000. Paa Grund deraf muligvis Europas fremtidige Herrer.
Nationaliteterne endnu mere brogede end i Østrig, mange mongolske Folk i Asien, stærk Folkeblanding i Kaukasus. Mod Vest Finner, Polakker, Tyske i Østersø
6
landene. Ügsaa store religiøse Forskelligheder, mange Protestanter, Romerske Katolikker, Muhammedanere.
Kærnen er dog Storrusserne (Lillerusserne i Opposition til dem). Nøjsomme, godmodige, uden store Hersker- ævner, langt tilbage paa Grund af Landets Karakter og
Folkets Historie. Fik Kristendommen fra Bvsanz, blev derved og ved det tatariske Herredømme afsondret fra Vesten. Fik en udpræget Enevælde og Livegenskab.
Fra Peter den Stores Tid Kamp mellem »Europæere«
og »Russere«. Ydre Kultur indført af Peter og Katarina II, dog kun for Overklassen. Frihedsbevægelse fra 1825 blandt Ungdommen, holdt strængt nede af Nikolaj I.
Store Reformer under Alexander II: Livegenskabets Op
hævelse 1861, Selvstyre (Mir, Semstvo).
Efter den polske Opstand 1863 sejrer Gammelrus- serne. (Katkof). Program: ingen »europæiske« Refor
mer, russisk Sprog og Kirke. Censur, Politivilkaarlig- hed. Kamp med Nihilisterne, Attentater, Mordet paa Alexander II 1881.
Gammelrusserne hersker enevældigt til 1906 (Pobje- donoszef). Nihilisterne slaas ned. Undertrykkelse af Jøder, Tyske, Polakker, Finland (fra 1899). Positive Si
der: Wittes Finansreformer og store nye Industri. Be
tænkelige sociale Fænomener: Anarkisme blandt Bybe
folkningen. Bøndernes Elendighed, Lodderne for smaa, Mir'ens Skadelighed, Landbruget staar lavt, jævnlig Hungersnød.
Kraftig Udenrigspolitik dækker over de indre Svag
heder. Stadig Udvidelse imod Havet. Peter tager Øster
sølandene, Katarina Sortehavslandene i Strid med den stadige Fjende Tyrkiet. I begge Tilfælde naas dog kun
Indhave.
Forskellige LTdvidelseslinjer har været fulgt.
i. A ti an terhavslinjen: Havn ved Nordhavet, som
7
skulde tages fra Norge. Spioneri i Norge og Sverige, Finlands Inddragen under Rusland. Jernbaneanlæg.
2. Middelhavslinjen: Stadige Krige ined Tyrkiet (1699, 1711, 1739, 1774, J792> 1812, 1829, 1856, 1878).
Ved den sidste skabes de kristne Balkanstater, som selv spærrer Vejen. Ruslands Ønske om at blive de kristne
Balkanstaters Beskytter.
3. Den centralasiatiske Linje: 1 ranskaspisk Bane, Planer mod Indien, Afghanistan og Persien. Spændt Forhold til England, afgjort ved Aftale 1907, derefter Persiens Deling.
4. Den østasiatiske Linje: Sibirisk Jernbane 1891, Forpagtning af Port Arthur 1895» Besættelse af Mand- schuriet, Planer mod Korea. — bølgen den japanske Krig
1904—05 og fuldkomment Nederlag.
Revolutionen 1905: Mange spredte Militær- og Bonde
oprør, Generalstrike, politiske Mord (Plehve, Sergei).
Forfatning proklameres, iste Duma 1906, yderst radikale Fordringer (Jorden tages fra Godsejere uden Erstatning).
2den Duma i9°7> ligesaa radikal.
Stolypin Minister 1906—11. Program: Strænghed og Reformer. Dumaen faar ny Valglov og bliver føjelig, Op
rørene slaas grusomt ned. — Betydelige Reformer inden
for Hær og Flaade, af Finanserne (Kokowzow), 1 de senere Aar Balance, af Agrarforholdene. Megen Stats-
jord gaar over til Bønderne, Mirens Betydning formind
skes, stor Udvandring til Sibirien. Tilbageholdenhed i Udenrigspolitik; viger for Ostrig i9°9-
3. Tyrkiet.
Nu kun Resten af et stort Rige: Arabien, Lilleasien, Syrien, Mesopotamien, Konstantinopel og Omegn, bor 100 Aar siden meget større: Balkan, Ægypten, Tripolis,
Tunis. Oldtidens rigeste Lande, under det tyrkiske Styre vanrøgtede og fattige.
Nationale Forhold: Herskerfolket Tyrkerne erobrede Riget c. 1300—ca. 1520; store militære Ævner, men ingen Herskerdygtighed. Indskrænkede sig til at kræve Penge.
Hverken i Stand til at skabe eller modtage Kultur. Sam- mensmælter ikke med andre af de Undertrykte end Muhammedanerne; Stat er for dem lig Religion, Koranen tillige borgerlig Lovbog.
Saa' dybt ned paa »Kristenhundene«: Rumænere, Græ
kere, Serbere, Bulgarer; Albanerne og de Adelige i Bos
nien Muhammedanere. Ofte i spændt Forhold til Ara
berne, som ansaa' sig for Muhammeds rette Arvinger.
Ægyptens Hovedbefolkning flittige og forkuede Fellaher med en tyrkisk Overklasse. Berberne i Nordafrika fana
tiske Muhammedanere, men ofte i Oprør.
I 19. Aarli. en stadig Opløsning med enkelte planløse Forsøg fra Sultanernes Side paa at reformere. Forsøgene strander altid paa Indolence og Fatalisme.
Allerede efter 1815 faar Serbien delvis Uafhængig
hed under Milosch Obrenovic. 1820 den græske Friheds
krig, som 1832 fører til Kongeriget Grækenland — for lille og fattigt, derfor en langsom Udvikling. Samtidig Ægypten omtrent selvstændigt under Mehemed Ali.
Reformer i Peter den Stores Stil under Sultan Mah
mud (1808—39): Hærforbedring (Moltke). 1839 Pr o~ klameres Reformdekret med lige Ret for Kristne og Muhammedanere. Alle Reformer gaar dog i Staa. Under Abdul Meschid (1839—61) forsøger Nikolaj I at knuse Tyrkiet i Krimkrigen. Tyrkiet reddes af England og Frankrig, lover nye Reformer, men de gennemføres ikke.
Rumænien samles 1859, faar 1866 Karl af Hohenzollern til Fyrste (f 1914), som indfører tysk Orden. — Græken
land faar Georg I til Konge 1863 (f 1913) og de joniske Øer.
9
Sultan Abdul Asis (1861—76) vanvittig Tyran. Sta
dige Oprør (Kreta), Statsbankerot. Afsattes 1876 af Midhat Pascha, Ungtyrkernes Fører. Oprør i Serbien og Bulgarien 1876, russisk-tyrkisk Krig 1877—78, hvor Op
løsningen fortsættes: Rumænien, Serbien og Montenegro selvstændige, Grækenland faar Thessalien, Østrig Bos
nien, England Kypern. Bulgarien Vasalstat, Østrumilien faar en kristen Guvernør (1885 sammensluttet med Bul
garien).
Abdul Hamid (1876—1909) afsætter Midhat, opløser det nylig sammenkaldte Parlament og forviser l ngtyr- kerne. Dannet Mand, fin Diplomat, med visse Reform
ønsker. Hæren forbedres af Tyske (v. d. Goltz), Sko
lerne reformeres. Puster Liv i den gamle Kaliftitel, byg
ger den hellige Bane fra Damaskus til Medina. Nær Forbindelse med Tyskland (Kejser Wilhelm til Jerusa
lem), som faar store Koncessioner i Lilleasien.
Svagheder i Styrelsen: elendigt Finansvæsen, Bestik
kelighed, ingen virkelige Indrømmelser til de Kristne.
Sultanens Nervøsitet og Mistænksomhed fører til Gru
somheder, især mod Armenierne (1876). Stadige Oprør i Makedonien og Kreta. Krig med Grækenland 1897, Kreta delvis selvstændigt. — England okkuperer Ægyp
ten 1882.
1908—09: Ungtyrkisk Revolution. Sultanen afsættes og afløses af Muhammed \ . Tyrkisk Parlament, en Del Reformer, som hindres af Intriger og Stridigheder. — I det Ydre fortsættes Nedgangen. 1908 annekterer Østrig Bosnien, Bulgarien erklærer sig uafhængigt.
1911—12: Italien erobrer Tripolis. 1912: Balkan
forbundet, stiftet af Venizelos, græsk Førsteminister.
Tyrkiet mister næsten alt i Europa. Et Rige, Albanien, oprettes.
1913: Anden Balkankrig. Bulgarien slaas til Jorden, Tyrkiet genvinder Adrianopel. Serbien, Grækenland og
IO
Rumænien vinder i Magt. 1 Albanien haabløst Virvar.
1914: Deltagelse i Verdenskrigen paa Grund af Ung
tyrkeren Enver Paschas Krigslyst. Den hellige Krig.
Maalet: at sande alle Muhammedanere og tage Ægypten fra England.
4. Frankrig og Belgien.
Frankrig. Geografiske Forhold: Vel afrundet Land med naturlige Grænser til alle Sider undtagen mod Nord
øst, hvor alle de franske Floder klippes over. Paris for nær ved den farlige Grænse. Hjælpekilderne meget store.
Folket: Sammensmæltet af Kelter, Romere, Germa
ner. Kun faa Fremmede i Landet (Basker, Bretoner, Flamlændere), kun faa Franske udenfor (Belgien, Lo
thringen). Store kulturdannende og Herskerævner. Eu
ropas aandelige Fører fra Middelalderen (Romansk og gotisk Kunst) til Nyere Tid (Ludvig XIV). Samlet til en fast Enhed allerede i Middelalderen med sikker Admi
nistration. Omtrent Verdens Herre under Ludvig XI \ . Ved Revolutionen faldt Kirke, Adel og Kongemagt, men ikke Bureaukratiet, som blev endnu fastere umier Napoleon. Anden Gang næsten Verdens Herre, derefter Nedgang som Stormagt, yderligere betonet 1870.
Under Republikken stadig Udvikling til Venstre.
Monarkisterne udryddede. Den katolske Kirkes Magt knækket efter Dreyfusaffæren. Loven mod Klostrene 1901, Statskirkens Ophævelse 1905, smaalig horfølgelse mod Katolikkerne. — De Radikale og Socialisterne har nu Magten (Viviani).
Lyssider ved Udviklingen: Meget jævn Ejendoms- fordeling. Godt Skolevæsen siden 1882. Demokratisk Styre: Almindelig Valgret, kommunalt Selvstyre, som dog modvirkes af det gamle stramme Statstilsvn.
11
Skyggesider: Udvækster ved Parlamentarismen, Leve
brødspolitikere (Rigsdagsgage paa 9000 Frcs). Funk- tionarisme (1 Mill. Funktionærer). Stærkt stigende Al
koholisme (1 Kro paa hver 86 Mennesker, ^,Mill. Kroer) jvfr. Zolas »Faldgruben«. Synkende Dygtighed i Styrel
sen, stor Uorden. Skattereform og Forholdstalsvalg- maade kan ikke gennemføres.
Aftagende Befolkning: (1700 Frankrig 20 Mill., Eng
land c. 9, Tyskland 19; 1789 Frankrig 26 Mill., England 12, Tyskland 28; 1870 Frankrig 37, England 33, Tysk
land 41 ; 1910 Frankrig 39, England 45, Tyskland 65).
Grunden: Forældrenes eget Ønske, den smaalige Spar
sommelighed. Midler derimod hidtil forgæves. bølger:
Tilbagegang i Handel og Industri. Zolas »Frugtbarhed«.
Ydre Politik. Revanchetanken fra 1870, repræsenteret særlig af Gambetta. Træder tilbage under Drevfusaffæ- ren, frem i de senere Aar. — I Elsass-Lothringen dør de franske Sympatier langsomt ud, særlig ved den nye bor
fatning under Grev Wedel. Zabernaffæren 1913, ny Strænghed under Dallwitz. Hansis »Mon village«, For- bund med Rusland 1891, Entente med England 1904.
Treaarsloven vedtaget 1913.
Stærk Udvikling af Kolonimagten efter 1815. 1830 Algier. Tunis 1881. 1 80-erne Indokina og Madagaskar under Ferry. I 90-erne store Dele af Sahara og Sudan.
1898 Marchands Sammenstød med Kitchener i baschoda.
1904 Forlig med England, bl.a. om Ægypten og Marokko.
1905 Marokkokrisen (Kejser \\ ilhelm i Tanger) ; 1906 Overenskomst i Algeciras. 1911 1" rankrig erobrer bez, tysk Tog til Agadir; ny Marokkokrise, som sluttes med Afstaaelsen af Dele af Fransk Kongo. Marokko nu om
trent erobret.
Fransk Kolonistyre dygtigt og humant. Artesiske Brøndboringer. Respekt for den muhammedanske Eære.
12
Fremtidstanke: Saharabanen. Svaghed ved Kolonipoliti
ken: ingen fransk Udvandring.
Belgien. Frankrigs naturlige Supplement, dog kun halvt fransk befolket (Flamlændere mod Nord), stærkt fransk præget, især Brüssel. Gammelt Kulturland (Ma
lere), et af Europas rigeste Lande. Ivrig katolsk Be
folkning.
Frankrig tragter efter Belgien under Ludvig XIV, be
sidder det 1794—1814, mister det paa Grund af Eng
lands Uvilje. Forenet med Holland til 1830, derpaa selv
stændigt. Dygtige Konger af Huset Koburg. Leopold Il opretter den rige Kongostat, 1908 belgisk Kronkoloni.
Store Stridigheder mellem Flamlændere og Walloner, Klerikale og Socialister. Under disse forsømmes Skole- og Forsvarsvæsen. Den materielle Kultur staar meget højt.
5. England.
Geografiske Forhold: Ørige, usaarligt. for Angreb, ikke erobret siden 1066. Ved det »varme« Hav, skabt til at beherske Verdenshavet og de fremmede Verdensdele.
Folket opstaaet ved Sammensmæltning mellem Kel
ter, Romere, Angelsachser, Skandinaver, Normanner.
Fast formet Type. Store Herskerævner. Individualister, hader Statstvang; derfor ingen Skoletvang før 1880 eller
Værnepligt. Mestere i at improvisere.
Nationale Problemer: Keltere i Wales og Højskotland, ufarlige. Det irske Problem. Irland mishandlet i 17. og 18. Aarh., Befolkningen næsten Tiggere. Irsk Parlament ophævet 1800. — I 19. Aarhundrede fjærnes Uretten efter- haanden: Testakten ophæves 1828—29, Statskirken 1869.
Homerule fordret først af O'Connell, senere af Parneil, foreslaaet af Gladstone 1886 og 1892, endelig vedtaget 1914. Vanskelighederne med Ulster. — Samtidig Land-
i3
love, som har bragt mange Ejendomme over paa irske Hænder.
Sociale Problemer: Byernes voldsomme Tiltagen, Landets Affolkning paa Grund af Storgodserne, Bybe
folkningens Elendighed (Jack London). Lloyd Georges Forsøg paa at forbedre dette Forhold ved Skattereformer og Georgeisme. Begyndende Aftagen af Befolkningen.
Ydre Politik: Stræber efter Magt paa Havet fra Eli
sabeths Tid. Fast System, at kæmpe mod den stærkeste Magt i Forbund med den næststærkeste, altsaa for den europæiske Ligevægt til Lands og Enemagt til Søs. Slaar først Spanien ned, derpaa Holland inden 1700. Kampe med Frankrig i 150 Aar. Tager dets Kolonier under William Pitt den Ældre 1763, slaar Napoleons Magt ned 1814.
Eneherre paa Søen efter 1814. Samtidig gør Kullene og Dampmaskinen England til Verdens første Industri- og Handelsmagt. Kan derfor tillade sig Frihandel (1846
Korntoldens, 1849 Navigationsaktens Ophævelse) og
»splendid isolation« i ydre Politik. Deltager kun 1854—
56 i en europæisk Krig.
Englands Verdensmagt i alle Verdensdele (Greater Britain). Kanada, oprindelig fransk. 1 Middelhavet Gi
braltar, Malta, Kypern, Ægypten (1882), Suezkanalen.
Indien, Hongkong. Det rent engelske Australien. I Afrika Guinea, Østafrika, Kaplandet. Desuden Masser af mindre Kolonier og Øer. Engelsk det eneste egentlige Verdenssprog.
Systemet overfor de engelske Kolonier: Selvstyre, kun med en engelsk Guvernør. Det samme anvendt over
for Sydafrika efter Boerkrigen 1899—1902. Resultatet har været urokkelig Hengivenhed selv hos Boerne (Bo
tha). Overfor de ikke-engelske Kolonier (Indien og Ægypten): materielle Reformer, men ingen Sammen- smæltning, stærk Udbytning. 1 begge Lande til Tider
H
stærk Misfornøjelse (Oprør i Indien 1857), begge er af vital Betydning for England. Fremtidsplaner: Jernbanen Alexandria-Kapstaden, mere end halvt færdig. Forbin
delse Kairo-Kalkutta.
Fra 1897 Tysklands Konkurrence baade i Krigs- og Handelsflaade samt Industri. England ved at blive sejlet agterud. — 2 Midler foreslaaede herimod. Chamberlain:
Sammenslutning af hele Greater Britain til et Toldfor
bund. De Liberale strider imod af principielle Grunde.
Arbejder i Stedet for sociale Reformer.
»Splendid isolation« opgivet. 1902 Forbund med Ja
pan. Kong Edwards Ønske om at isolere Tyskland. En
tente med Frankrig 1904, med Rusland 1907. Venligt Forhold til Italien, Portugal og Spanien. Kæmper nu for hele sin Verdensmagt.
6. Tyskland.
Geografiske Forhold: Fordelagtig Beliggenhed midt i Europa. Savner næsten helt naturlige Grænser, særlig militært svagt mod Øst. Mundingen af Rhinen paa frem
mede Hænder.
Nationale Forhold. Af fremmede Folk Danske, Franskmænd, Polakker, de sidste i stærk Fremgang og frembyder betydelige Farer.
Historiske Forhold: Tyskland endnu 1814 delt, Folk af Digtere og Tænkere med stærk Indflydelse over Nabo
landene (Danmark). Stræben efter national Enhed, mis
lykket 1848.
Bismarck samler Tyskland med Jern og Blod (1864, 1866, 1870). Derefter Maadehold, særlig overfor Østrig (Forbund 1879). Verdens stærkeste Landmagt; diplo
matisk Overlegenhed (Berlinerkongressen 1878).
Indre Forhold: Modsætningen mellem de enkelte Dele
at Folket svindende; Welfernes Udsoning med Hohenzol-
!erne 1912. — Strid mellem Centrum og Protestanterne;
det førstes stigende Magt. Modsætning mellem Sociali
ster og Regeringen ; den sidstes Bureaukrati og stramme Styrelse.
Bismarck kun mellemeuropæisk Politiker, interesserer sig ikke for Balkanspørgsmaal eller Kolonier; de tyske Kolonier derfor i det hele for smaa og daarlige (Ka
merun, Øst- og Sydvestafrika, Togo, Samoa, Kiaut- schou).
Wilhelm 11 fra 1888. Videre Syn end Bismarck, stort Handelstalent, urolig, impulsiv og skiftende, særlig i de indre Forhold (Bethmann-Hollweg 4de Rigskansler).
Ydre Politik. Ønsker at gøre Tyskland til Verdens største Sømagt. Flaadebygning fra 1897 (Tirpitz). Ind
vier Kielerkanalen. — Ven af Muhammedanerne, Rejser til Jerusalem og Tanger. Den tyske Balkanbane, gen
nemføres under stadig Strid med England. Kiautschous store Muligheder.
I samme Retning virker den stigende Industri og Han
del. Industrien vinder ind paa den engelske. »Made in Germany« en Hæderstitel. — Dampskibslinjerne kon
kurrerer med de engelske. Stigende Nationalvelstand (1 Milliard om Aaret). — Faren derved: overvejende ind
rettet paa Eksport. Landbruget i Fremgang, men ikke i Stand til at brødføde Landet. Den stigende Bybefolk
ning. Begyndende Affolkning i Berlin.
Tysk Tankegangs Omdannelse. Den preussiske Aand gennemtrænger Befolkningen fra 1870. Gode Sider: Or
den, Nøjagtighed, Flid, Disciplin. Uheldige Sider: Mi
litarisme, Intolerance overfor Fremmede (typisk Eksem
pel Behandlingen af Nordslesvig), Selvretfærdighed.
Tankegangen opstaaet under Paavirkning fra Bis
marck (Magt gaar for Ret) og Nietzsche (Overmenneske
moral). Tysklands Sag Kulturens Sag.
i6
Udvidelseslyst: Altyskerne. Ønsker at samle alle
»tyske« Lande (Von Skagen bis Adria), derunder Dan
mark, Holland, Belgien, Schweiz, Østrig etc. Kejserens Udtalelser gaar undertiden i samme Retning.
Bernhardi »Deutschland und der nächste Krieg«: Kri
gen en Nødvendighed, en Lykke og et moralsk Gode.
Kielerkanalens Nyindvielse 25. Juni 1914.
