Indikatorer på transportens klima- og miljøudfordringer

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 25, 2022

Indikatorer på transportens klima- og miljøudfordringer

Gudmundsson, Henrik

Publication date:

2008

Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Gudmundsson, H. (Forfatter). (2008). Indikatorer på transportens klima- og miljøudfordringer. Lyd og/eller billed

produktion (digital) http://transport.di.dk/Presse+og+Nyheder/aarsdag.htm

Indikatorer på transportens klima- og miljøudfordringer

DI Transport årsdag 2008 Dansk Industri

19. Juni 2008

Henrik Gudmundsson

hgu@transport.dtu.dk

Oversigt

1. Tal og indikatorer på klimaforandringer

2. Transportens andel og rolle i Klimaforandring – DK 3. Transporten i EU og globalt

4. Mål, tiltag, strategier

5. Konklusioner og perspektiver

1. Tal og indikatorer på klimaforandringer

IPCC’s 4. vurderingsrapport 2007

• Stor enighed om at global opvarmning finder sted

• I løbet af de sidste 100 år er global middeltemperatur steget 0,74 grader

• Globalt havniveau steget med 17 cm i løbet af det 20.

århundrede

• Hovedparten af effekten skyldes ’med stor sandsynlighed’

menneskeskabte påvirkninger

• Mulige effekter af øget opvarmning omfatter bla. både

tørke/vandmangel, oversvømmelser, udbredelse af sygdomme, tab af arter, også ændrede vilkår for landbrug (+/-)

• Meget ulige fordeling af effekter

• Kuldioxid står for ca. 55%, methan ca 20%, lattergas ca 7%, Ozon 8% af den menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekter,

• alt sammen noget transporten har en andel af

• Stabilisering af CO ₂ i atmosfæren indhold tager tid; jo før det sker, jo bedre chance for at undgå skader

• Der er mange tekniske og andre muligheder for at opnå stabilseringsmålene bl.a. indenfor transport

• Jo lavere stabiliseringsmål der ønskes, jo mere koster det typisk

• At stabilisrere på niveau, der mindsker risiko for skadelige

effekter kræver formentlig reduktion på mindst ≈ 60-80% CO ₂ eq

IPCC AR4 (2007)

2. Transportens andel i Klimapåvirkning – DK

Mange måder at opgøre ’andele’ på:

• Andel af energiomsætning, endeligt energiforbrug, (sluteffekt)?

• Kun CO2, alle drivhusgasser (GWP), alle påvirkninger?

• Kun indenlandsk transport, eller også international?

• (Hvordan afgrænses ’international’)?

• ’Korrigeret’ for elhandel, vejrlig, mv eller ej?

• Inkluderes ændringer i arealanvendelse i total eller ej?

• Livscyklusbetragtninger, ’well-to wheel’ analyser mv

• Fortid, nutid, fremtid?

Andele af endeligt energiforbrug

Energistatistikken 2006

Erhverv 38%

Transport 32%

Husholdninger

CO2 udslip DK 2006

(energiomsætning+ produktion, excl areal)

Industriel forbrænding

10%

Kraftværker 51%

Individuel bolig mv

12%

Industrielle processer

3%

Transport 24%

Andet

1%

Drivhusgasser DK 2006 (CO ₂ ækviv.)

DMU 2008

Transportens andel af CO2

(efter DMU 2008)

16,4 19,1 20,3 21,3 22,7 22,0 24,0 26,0

22,4 21,2 23,3

0 10 20 30 40 50 60 70

1996 19 97 19 98 19 99 200 0 20 01 20 02 20 03 20 04 20 05 20 06

% a f t ot al C O 2 Kraftværker

Industriel forbrænding Transport

Individuel bolig mv

Industrielle processer

Andet

CO2 - 'National transport' DK 2005

EEA 2007

Fly indenrigs 1%

Baner 2%

National søtransport

4%

Vejtransport

93%

CO2 incl 'International transport' DK 2005

EEA 2007

Bane 1%

Sø 17%

Fly 15%

Vej

67%

Transport CO2 DK 1990-2005

EEA 2007

0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000 14.000

10 00 t ons /å r Sø

Fly

Bane

Vej

CO2 udslip fra vejtrafik DK 2004

Busser 6%

Andet 1%

Varebiler

20% Personbiler

54%

Lastbiler

19%

Fremskrivning af vejtrafik 2005-30

(lav vækst, DTU-T, 65 USD/tønde)

0 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 70.000

8

mi o k m /å r vej I alt

Personbiler Varebiler Lastbiler Busser

i alt + 42%

person + 41%

last

+ 70%

Vejtransportens energiforbrug

(Forskellige fremskrivninger)

80.000 100.000 120.000 140.000 160.000 180.000 200.000 220.000 240.000 260.000

1 980 1985 19 90 1995 2 000 2005 20 10 2015 2 020 2025 20 30

TJ

DTU/DMU 2008 ENS 2008 ENS/VD 2007 Energistatistik, 2006

33%

24%

15%

Mange måder at regne på, men trafik og CO ₂ er alt andet lige i stigning….

Persontransport

• Øget indkomst giver øget bilejerskab

• Øget bilejerskab blandt ældre

• Længere ture (pendling)

• Mere fritidstransport og turisme

• Gunstig relativ prisudvikling for bilkørsel (…indtil et punkt) Godstransport

• Øget produktion og samhandel

• Længere ture

• Belægningsgrad – stigende i nogle erhverv, faldende i andre

…men komplicerede sammenhænge, afhænger af produkt mv

3. Transporten globalt og i EU

Global vækst i persontransport 2050 (+135%)

Global vækst i godstransport (+200% 2050)

Kilde: WBCSD 2004

International flytransport

• Kaftig vækst i efterspørgsel

• Fordobling i CO2 2005-2020 (15 år) forventes

• Kraftigere drivhuseffekt (faktor 2 eller mere i marchhøjde)

• Endnu ikke inddtaget i forpligtelser udner

klimakonvention

• Stadig en begrænset andel af total

• Meget robust mod forstyrrelser

Kilde: IICAO 2007

CO2 emissioner fra transport EU 1990-2005

29%

-50% 0% 50% 100% 150% 200%

Estonia Lithuania Germany Bulgaria Latvia Switzerland Sweden Finland United Kingdom Slovak Republic Czech Republic Luxembourg Netherlands Denmark Romania Slovenia Hungary Portugal Belgium Norway Ireland Austria Greece Turkey Cyprus France Poland EU-15 Spain Italy

Kilde: EEA 2007

Implementeringsbarrierer i EU?

• ’Afkobling’ af økonomisk vækst og trafikvækst

• ’Overflytning’ af vej til bane (stabilisere Modal Split)

• Aftale om teknisk CO ₂ effektivisering 2008/9 (personbiler)

• Biobrændstoffer (2% i 2005; 5,75% 2010)

”Afkobling”

“Handling er nødvendig for at udvirke en markant afkobling mellem transport og

BNPvækst”

(Göteborg topmøde 2001)

“...Næsten ingen afkobling har fundet sted.”

(Kommisionen foråret 2005) Prissætnings strategi halter

bagud

Afkobling taget af bordet?

GDP, Freight and Passenger transport EU-15

95 100 105 110 115 120 125

199 5 19 9 6 199 7 19 9 8 199 9 20 0 0 200 1 20 0 2

In d ex 19 95 = 100

GDP Inland Freight Inland Pass

”Modal shift”

Mål : at vende tilbage til

transportmiddelfordelingen i 1998 senest i 2010

(Transport Hvidbog 2001)

Status: Ingen positiv udvikling Nogle tiltage er gjort (e.g.

liberalisering af banetrafik, TEN investeringer, Marco Polo pro- grammet mv), men beskeden effekt og længe før de virker Overflytning droppet?

Car / Truck shares of inland transport

60 65 70 75 80 85

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

P e rc e n t of to ta l v o lu m e

Passenger car share Road freight share

EU: Transport emissioner versus ’total ramme’

(kilde: EEA 2007)

0 20 40 60 80 100 120

1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050

Cons ervative reduc tions A c c elerated reduc tions

0.5%

1.0%

2.0%

Kyoto

Agreed Proposed

0 20 40 60 80 100 120

1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050

Cons ervative reduc tions A c c elerated reduc tions

0.5%

1.0%

2.0%

Kyoto

Agreed

Proposed 1990- 2004

1.7%

4. Mål, tiltag, strategier

Emissioner Klima effekter Trafik

arbejde Transport

efter- spørgsel Forbrug og

produktion

Lokali- sering Organi-

sering Livsstil

Udnyttelse af

transport- midler og

infra- struktur

Teknologi brændstof og

Køre- adfærd

Tilpasning Afværgning

’Håndtag’ for - innovation eller intervention

Hovedtyper af tiltag

• Begrænsning i væksten i transportefterspørgslen

• Effektivisering af transportsystemet

• Effektivisering af energiforbruget

• Reduktion af energiforbrugets CO ₂ -udslip

Eksempler på innovationer

• Grøn logistik (fx Novo Nordisk)

• DME teknologi (Haldor Topsøe)

• ’Quickfill’(Smartparts Nordic)

• Brændselsceller (H2 Logic, Haldor topsøe)

• ’Brintpillen’ (DTU/Amminex)

• ’RUF’ systemet

• DONGs Project better place

• ……

…mangler en innovationsstrategi?

IEA 2005 – Technology Perspectives 2050

• Effektivisering af køretøjer (50%, kan fjerne 16%, af CO ₂ )

• Biofuel (udgør 13% af fuel i 2050, kan fjerne 6% af CO ₂ )

• Brint/brændselceller (fjerner op til 4% af CO ₂ i 2050)

… selv i et super higtech scenarie vil transport CO ₂ vokse

-> transportbehov og organsering også vigtigt

5. Pointer og perspektiver

Pointer

• Transportens CO ₂ kurve er måske svær og måske dyr at knække, men ’gabet’ vil snart stramme

• Vejtransport, Fly, er hovedproblemer, kan ikke ’overflyttes’

• Enormt behov for bæredygtige transportløsinger, globalt set

• Teknologi er helt nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt; ingen

’uskyldige’ snuptagsløsninger

• Meget kan nås med ’simpel effektivisering’, men effekter kan hurtigt blive spist op af øget forbrug/produktion

• Fremtidig oliepris er ’dark horse’ for valg af løsninger

• Økonomiske incitamenter er afgørende, men kontroversielle

• De politiske aktører (inklusive EU) har begrænset implementeringskraft, så vent ikke på dem!

• Entreprenøren i højsædet?

Teknologiske løsninger – udvikling og implementering Workshops og konferencer 2008-2009

Bæredygtige bygninger 19. juni 2008

Fremtidens energisystemer 19.-20. nov. 2008

Husdyrsundhed og fødevaresikkerhed Januar 2009

Bæredygtige energikilder

14.–15. januar 2009

Transport –

vedvarende energi i transportsektor og - planlægning

17.-18. marts 2009

Klimaændringer og økosystemets

produktivitet 4.– 5. februar 2009

Forbrændingsteknol ogi og CO2 - lagring

Maj 2009

Infrastruktur og klimaændringer

26. August 2009

Klimakonference, Monitering af klimaændringer i Grønland -25.-28. aug. 2009 Risø DTU International Energi Konference – 14. -16. september 2009

High-level Konference for beslutningstagere – 17. september 2009

Behov for mange indikator for at styre ….

Behov for mange

initiativer for

at skubbe….!