UTGIVEN AV FÖRENINGEN NORDISKA PAPPERSHISTORIKER

NORDISK PAPPERSHISTORISK NO 3/2004

UTGIVEN AV FÖRENINGEN NORDISKA PAPPERSHISTORIKER

BIKUBEN I SILKEBORG

Danmarks första pappersmuseum

Silkeborg Papirfabrik på Jyl- land i Danmark lades ner 2000 men det handlar ändå mycket om Silkeborg i detta nummer av NPHT. Här finns nu Danmarks första special- museum - Bikuben kallat - för papper om presenteras liksom dess ledare, Bent Schmidt Nielsen. Det är Keld Dalsgaard Larsen som svarar för presentationerna. Vidare återges Ingelise Nielsens presentation vid årsmötet i Köpenhamn om en samling pappersprover som återfanns vid uppröjningen i det nedlag- da papersbruket

-Sidorna 3-7

Kongressen i Polen gav nytt liv åt IPH N orden värd för kongressen 2008

Kongressen i polska Duszniki gav nytt liv åt IPH efter lång tid med vikande intresse hos medlemmilIna för att ställa upp med arbetsinsatser. En stor framgi\ng är att ordförandefrågan är löst genom tillträde av dr. Jösef Dubrowski. Ny vice ordfö- rande är belgaren Jos de Golas. Tidskriften "Paper History"

kan komma att ersättas av nyhets brev på IPHs hemsida. Pla- nerna för IPH kongressen 2008 i Sverige och Finland presen- terades med temat "Skog och papper"

-Sidan 2

Nya rön bevarar kulturarv?

Användandet av jerngallusbläck i historiska handskrifter och andra verk är ett problem i det att bläcket kan bryta ner papp- ret. Enligt nya rön är det kanske möjligt att med konseverings- medel sänka hastigheten

ned- brytningen. Skrifter som berörs är bl.a. H.e.Andersens manu- skript.

-Sidan 8

o o

ARETS KONGRESS I POLEN GER NYTT LIV AT IPH Ny polsk ordförande på plats

Årets !PH-kongress, den 27:e sedan För- eningen Internationella Pappershistori- ker bildades, hölls under tiden 3 - 10 september dels i den lilla kurorten Duszniki Zdroj i Schlesien, i de starkt kuperade sydvästra delarna av Polen, dels i Krakow. Kongresscn hade lockat ett 60-tal medlemmar, med fruar och medhjälpare räknades tillhopa ca 90 personer. Temat - Paper as support of historical memory - fick mångsidig be- lysning i föredrag och under studiebe- sök, fr a i Wroclaw. l detta nummer av tidskriften inflyter vice ordförandens reseberättelse med betoning på föredrag och besök av intresse för NPH:s med- lemmar. I senare nummer beredes plats för anfömnden av särskild vikt.

NPH-s ordförande Göran Wohlfahrt (t. v.) j samtal med I PHs nye ordförande, dr. lösef Dabrowski

Ny ordförande

Årsmötet ingöt nytt mod i IPH:s led- ning som Iiinge kämpat med vikande in- tresse hos medlemmarna att ställa upp med erforderliga arbetsinsatser. En stor framgång är att ordförandefrågan är löst.

Bara några dag'" före mötet blev det klart att dr. Josef Dabrowski, vid pols- ka massa-och pappersforskningsinsti- tutet i Lodz, var villig att ta över led- ningen av !PH efter dr. Albert Elen som avgår efter sex år. Josef Dabrowski är en driftig, öppen och språkkunnig fors- kare. Som ny vice ordförande eftcr Car- los Federici valdes belgaren Jos de Ge- las. Som föreningens sekreterare fort- sätter Ursula Reinhard {DI och som ny skattmästare fungerar A1phonse Rade- meeher {BI. Han framlade redovisnings- handlingar för verksamhetsåret 2003 vilka godkändes.

Forts sid. 12 FOlO:AnIlQ-Grethe Hischel

Nordiska Pappershistoriker (NPH)

Föreningen Nordiska Papper<historiker (NPH) är en ideell förening med uppgift att främja intresset for papper5historia i Norden. Föreningen uppmuntrar och stimulerar forskning om och dokumentation av lump och dess beredning, tiLLverkningsprocesser, redskap som valskistor, kypar, formar och guskredskap.

Andra intresseområden är historia om bruksmiljöer och mäniskorna vid pappersbruken, papperets användning och distribution. Vattenmärkning och datering med hjälp av pappersegenskaper är liksom papperskonservering och konstnärligt bruk av papper andra exempel på föreningens intresseomrMen.

OrdfOrande: Göran Wohlfahrt. Mälarblick 34, S-168 41 Bromma, Sverige Tel: OS-37 90 43

Medlemsärenden: Kassören Paul Solvin, Chapmansg. 5, 112 36 Stockholm, Sverige Te" 08-87 92 80 Medlemskap kan tecknas genom inbetalning av medlemsavgiften till NPHs postgirokonto 85 60 71-6 i lokal valutI.

Avgifter: Enskild medlem: 200 kr. Institutioner: 400 kr. Företag: 900 kr

. __

__

^_----

~-_.

__ ^.... -_ ^{.... _--} www.nph.nu

NORDISK PAPPERSHISTORISK TIDSKRIFT

Årgång 32, 2004 nr. 3 Utgivare: Föreningen Nordiska Pappershistoriker

Org_nr: 887501-3628 Postgiro: 85 60 71-6

Redaktör och ansvarig utgivare:

Börje Dahlin, BgD-information Tegnergatan 24

856 43 Sundsvall Sverige T.I och fax: .46 60 61 07 78 Mobil: 070-347 38 21

E-post: bgd-info@work_utfors.se Material: mreklam@algonet.se

-- - ^{-_ ... -}

... ... _--_

..

_-

^{_ --....}

__

_

:="..::::' •. ;=:.::,."'=.~=.::-_ .. _--

---_._--.---,,_

-"---

_. __ . ... --_

---

Detta iir adressen tiU föreningen hemsida som ligger ute på Internet sedan 2002. Menyn innehåller fem rubriker, förutom en inledande presentation av föreningen och styrelsens sammansättning är rubrikerna:

=--=~...=-

... , __ , _-.--

~::::::-~~-~_-.

.. ..

... _ ..

=::c,=-~-:-....:-..:::-:::..;,=:.-'"

~~=-~~:?~

~

. ...

..

->-;-~=-:=...,

..

• Verksamhet

• Utställningar

• Litteratur och bibliografi

• Forskoing

• Länkar till utländska föreningar och institutioner

PAPIRMUSEET BIKUBEN

Danmarks nye specialmuseum for papir

Danmark har fået sit speciahnu- seum for papir. Lige siden luk- ningen af Silkeborg Papirfabrik i 2000 har der v:eret arbejdet med at få etableret et papirmu- seum på det gamle fabrik s - området. Det er nu en realitet.

Papirmuseet Bikuben i Silke- borg åbn ede for publikum den 3. juli 2004. Det var en stor da g for Silkeborg og aUe papir- in teresserede.

AF Reld Dalsgaard Larsen, Silkeborg Museum Papirmuseet har til huse i de gamle produkrionslokaler for håndgjort papir.

Netop her har der i perioden ca. 1956- 1963 vreret produceret håndgjort pa- pir til danske pengesedler (specielt tJI 500 kr.-sedlerne). Det var en papirpro- duktion med hoje sikkerhedskrav, og derfor skulle a Ile produktionsgangene ske inden for samme hoveddor. Man kunne altså i store trrek folge produk- uonsgangen fra rästof til det frerdige papir. Dctte faktum har vrerct en stor fordcI i projekteringen af det nye pa- pirmuseum: Rammerne var ideelle. Og rammcrne er såmrend også museets hovedattraktion! Publikum kommer direkte ind i de autentiske omgivelser og foler historien nrervaerende.

Gennemgripande renovering Produktionslokalerne var dog i en lidt ringe forfaming, så lokalerne og ma- skinerne har fået en gennerngribende renovering. Heldigvis findes der i Sil- keborg lokale firmaer, som har et ind- gående kendskab til papirfabrikken.

Finnaet Alderslyst Elektro har stået for renovering af maskinerne, og det varen helt speciel opgave forfirrnaets

Omkillg osebouell, daeklet loftes-Lilldy Lourillg underviser.

ejer, Frederik Rasmussen og maskin- arbejder Kim Jensen, da de begge tidli- gcre havde arbejdet mange år på Silke- borg Papirfabrik. Alderslyst Elektro sorgede for, at det nye papirmuseums gamle maskinpark stod koreklar til åb- ningen.

Produktionssted og museum over dansk papirfremstilling

Papirmuseet bygger på to grundideer:

Dels at vrere et produktionssted for håndgjort papir og dels at vrere et pa- pirmuseum over dansk papirfremstil- ling. Det var derfor nodvendigt at for- andre de gamle produktionslokaler med nye elementer. Idette arbejde har museet Uet hjrelp fra arkitekt Mikkel WestfalJ fra arkitektfirmaet ~rsuderne.

MikkeJ Westfall har sorget for, at de nye elementer til museet falder ind med det gamle produktionsanl:cg. De nye elementer erkendes klart som nye, men de er tegnet i et strcngt "industri· elt" design. Mikkel WestfaJl har til dette projekt blandt andet tegnet det store, flotte "servicehord" ved entreen og museumsmontrene. Ved at inddra- ge en indretningsarktiekt har papirmu- seets 0nsket at kombinere gammelt og nyt til en enhed -sa det er funktionelt

som moderne museum uden at pille ved de autenuske historiske omgivelser.

Muglighed for publikum at ose et ark papir

Papirmuseets hovedsal er det gamle produktionslokale for håndgjort papir.

Her kan publikum se og opleve den sto- re hollrender, de gamle "sebotter og de hydrauliske pressere. Dette lokale er beregnet ul produktion. Og publikum bar også mulighed for at pr"ve at 0se et ark papir! Der er dog også et par min- dre "museumsudstillinger" i lokalet.

Blandt andet om kludemadammer og råstoffer og formbinderi og vandmrerker.

De egentlige museumsudstillinger er placeret i to andre lokaler. Det ene lokale lregger hovedvregten på vand- mrerkepapir fremstillet på maskine og giver en kon prre entauon af firmaet De forcnede Papirfabrikker. Publikum kan i de nye spccialmontre se naerme- re på sikkerhedspapir. l det andet lok- ale modes publikum af den busteaf J.c.

Drewsen, den centrale skikkelse i dansk papirindustri. I lokalet kan pu- blikum iovrigt studere håndgjon vand- m:crkepapir og mon tre om den tidlige danske papirindustri, De forenede Pa- pirfabrikker og Silkeborg Papirfabrik.

Inblik i papirets mysterier Den gamle sortersal er indrettet til eks- perimentarium, hvor publikum og grupper kan få et indblik i papirets mysterier. Her er ogsä en stor samling af laboratorieudstyr fra papirindustri- en. I andre lokaler r indrettet terrerum, biograf og limstue m.m ..

Papirmuseet Bikuben mangler fort- sat nogle enkelte småting og en stor nyanskalfelse i form af en t",remaski- neo Men det skulle efter planen gerne vrere på plads til sresonen 2005.

En lille historisk lonlIne

Papirmuseet Bikuben er en lille "his- torisk lomme" i den nye bydel Papir- fabrikken. De gamle fabriksbygninger står i dag flotte og nyrenoverede til nyt formål. På en måde er hele det gamle fabriksområde en del af papirmuseets udstillinger! Det er håbet, at publikum kan nyde at gå rundt på det gamle his- toriske fabriksområde og så få den dybere indsigt ved et bes0g på papir- museet.

Flok af frivillige papirmagere oplaert Papirmuseet Bikuben er et levende museum, hvor der produceres händ- gjort papir. Danmarks Papirmagerlaug i Silkeborg blev oprettet af de gamle papirmagere fra Silkeborg Papirfabrik, og disse papirmagere har nu oplrert en flak af frivillige papinnagere til at fere håndvrerket og traditionerne videre.

Forskning i naert samarbejde Silkeborg Museum

Papirmuseet Bikuben ensker også at vrere et videnscenter om papir og pa- pirhistorie. Den papirhistoriske forsk- ning vii ske i nrert samarbejde med Sil- keborg Museum.

Papirmuscet har åbnet i hejsresonen maj-august alle dage kI.12-17, og grup- per kan besege museet efter aftale med museumsleder Bem Schmidt Nielsen.

Museets hjemme side

Kontakt til Papirmuseet Bikuben kan ske gen nem museets hjemmeside:

www.papirmuseet.dk.

UtstiJJing af forme og insuumente

På papinnuseets hjernmeside kan man lrese mere om museet og om papi rhistorie.

Med åbningen af Papirmuseet Biku- ben i 2004 har Silkeborg taget hul på en ny epoke som Danmarks historis- ke papirby.

MUSEUMSLEDER MED STOR PAPIRERFARING Prresentation af Bent Schmidt Nielsen

AF Keld Dalsgaard larsen, Silkeborg Museum

---

Papirmuseet Bikuben er en selvejen- de institution med egen bestyrelse. Til den daglige drift på museet har best y- .reisen ansat Bent Schmidt Nielsen. Og

herm ed har papirmuseet få et en leder med et stort og indgående kendskab til papirindustrien.

Bent Schmidt Nielsen 1f.J952J fik ved en tilfreldighed ansrettelse på Sil- keborg Papirfabrik i 1974. Planen var, at han skulle tjene penge til en motor- cykel. Men papiret blev hans skrebne!

Bent Schmidt Nielsen blev så fascine- ret af papiret, at han droppede en plan- lagt uddannelse som lrerer og blev pa- pirarbejcler.

"Papir ikke kun papir-men et utal af ting"

"Jeg havde i min uvidenhed troet, at papirfremstilling var noget småtte- ri, og noget med saks og papirklip. Og

så opdager jeg, at det er enormt på alle faconer, og at papir ikke kun er papir - men et utal af ting. leg var fortabt og blev derlor hrengende på Silkeborg Pa- pirfabrik" .

Bent Schmidt Nielsen stanede som yngstemand ved Papirmaskine nr.3 i 1974, og han sluttede i 1979 som ma- skinferer for samme maskine. Men skifteholdsarbejdet kunne til sidst ikke forenes med familielivet, så Bent Schmidt Nielsen var nrer ved at skifte til andet arbejde. Men så fik han et til- bud på Silkeborg Papirfabrik, som han ikke kunne sige nej til.

Forsoge at nyutvikle sikkerheds- p'lpirkoncept

"Det var omkring 1980, jeg fik til- bud om at komme med i en lille pro- jektgruppe, der skulle forsege at nyud- vikle et nye sikkerhedspapirkoncept.

SiJkeborg Papirfabrik havde tidligere vreret ferende på området, men fabrik-

ken havde nok hvilet lidt for lrenge på laurbrerene. Noget måtte i hvert fald geres. Og her fik jeg som relativ ny mulighed for at vrere sammen med fa- brikkens kapaciteterpä området. Vi fik v<.Crksted i den gamle seddelfabrik, og vi blev kaldt for "den lukkede afde-

ling", da alt, hvad vi foretog os, var

hemmeligt. Projektet Iykkedes! Vi ud- viklede en forrygende ny kvalitet på sikkerhedspapir, og det overbeviste Nationalbanken om produkternes fortrreffeligheder" .

Udviklingsarbejdet fortsatte konti- nuerligt, ogBent Schmidt Nielsen blev til sidst den naturlige leder af afdeling- en. Silkeborg Papirfabrik udviklede i denne periode mange fonner for vrer- dipapi rer. For eksempel grafiske vand- mrerker til nresten 4000 virksomhed- skunder og pas til 28 lande.

Forts sid. 5

En niche inden for papir bracheh Bent Schmidt Nielsen og de ansatte på Silkeborg Papirfabrik v,,, overbevis- te om, at de havde fundet en niche in- den for papirbranchen, så fabrikken havde en god og lang fremtid foran sig.

Lukningen af papirfabrikken i 2000 kom derfor helt bag på Bent Schmidt Nielsen. Men de tyske ejeres beslut- ning stod ikke til at rendre.

Bent Schmidt Nielsen fortsatte med eget firma inden for papirindustrien.

Kontakten til den internationale papir- industri blev bibeholdt.

"Sendt till alverdens lande"

"Med mit indgående kendskab til pa- pir og vandmrerker blev jeg sendt rundt til alvcrdens lande for at instruere i vandmrerkefremstilling, og det var både sprendende og vemodigt. For på de rejser fandt jeg f,,,st for alvor ud af, hvor dygtige vi egentlig havde vreret på Silkeborg Papirfabrik. Vores vand- mrerkekvalitet var i hvert fald v>csent- lig bedre, end den man kender mange andre steder. Så set her i bagklogska- bens bagspejl, så solgte vi os ikke dyrt nok. Vi var simpelthen ikke tilstrrek- kelig klar over, hviJke unikke kvalite- ter vi lå inde med".

Dypt berllrt over Silkeborgs lukning

Bent Schmidt Nielsen var dybt bef0rt over Silkeborg Papirfabriks lukning.

Mange års slid og udviklingsarbejde havde alligevel ikke vreret nok. Og midt i denne triste virkelighed var det salt i såret, at flere trak på skedderen og hrevdede, at Silkeborg Papirfabrik da vist var noget gammeldags og umo- derne. Intet kunne vrere mere forkert understreger Bent Schmidt Nielsen. Måske var nogle af bygningerne gam- le, men selve produktionen var tip-top moderne og af absolut international kvalitet.

Mrerkeligt nu "at komme på nluseunt"

Det var derfor med blandede folelser, at Bent Schmidt Nielsen engagerede sig i museumsplaneme på sin gamle ar- bejdsplads. Bent Schmidt Nielsen hav- de vreret så opsat på at få papirfabrik- ken til at overleve, at det var mrerke-

Bent Schmidt Nielsen museum leder og {ormbindel vid papirmuseet Bikt/ben

Hgt nu "at komme på museum". Bent Schmidt Nielsen tog imidlertid spring- et fra afdelingsleder til museumsleder.

Og hermed er der også skabt kontinu- itet mellem fortid, nutid og fremtid på Papirmuseet Bikuben i Silkeborg.

"Jeg droppede jo en planlagt boglig uddannelse for papirindustrien i 1974.

Med mit nye arbejde som museumsle- der kan man vel hrevde, at jeg nu kan kombinere min oprindelige lyst til at studere og undervise med min viden om og fascination af papir. Det hand- ler under alle omstrendigheder om pa- pir, og her faler jeg mig på hjemmebane.

Ut roligt priviligeret at have et lev- ende papirmagermiljo og papirhis- torisk viden på Silkeborg Museum Men jeg kan jo ikke gare det alene, og jeg f0ler, at vi i Silkeborg er utroligt priviligeret af at have et levende papir- magennilj" og en stor papirhistorisk viden på Silkeborg Museum. Det er et godt udgangspunkt for papirmuseet og lnit virke".

KiJder: Samtalel med Bent Schmidt Nielsen og avisinterview i Midt;yl- lands Avis 29. ;uli 2004.

EN PAPIRPR0VESAMLING

fra Silkeborg Papirfabrik

En del af pakkerne j Den gamle Hette.

Sammendrag af foredrag holdt på NPH's årsmöde 27 maj 2004 i Kö-

benhavn.

AF Ingelise Nielsen, afdelningsleder, konservatorskolens Grafiske Linie

Efter ca. 150 års drift måtte Silkeborg Papirfabrik dreje noglen om ved ud- gangen af maj måned 2000. Drewsen Spezialpapiere, den sidste ejer af papir- fabrikken, stoppede produktionen i Danmark og solgte fabriksområdet til en investorgruppe. I dag, 4 år senere, fremst:1r omddet fuldstrendig forand- ret med sin blanding af boliger, erh- vervs-og kulturaktiviteter.

Efter lukningen blev Konservator- skolens grafiske linje kontaktet af mu- seumsinspektor Keld Dalsgaard Larsen fra Silkeborg Museum. Under opryd- ning på fabrikken havde man fundet en st0rre samling papirprover på et loft.

Museet fandt pr0verne bevaringsvrer- dige, men så sig ikke selv i stand til at opbevare og regisrrere dem.

Konservatorskolen havde allercde overtaget en mindre provesamling fra Ny Magiemolle Papirfabrik ved Nrest-

ved, da denne blev nedlagt i 1992.

Sporgsmålet var derior, om skolen også ville vrere interesseret i dcn vre- sentlig st0rre Silkeborg-samling.

Under et besog i Silkeborg i august 2001 var der lejlighed til at se nrermc- re på pmvesamlingen. Den var på dct tidspunkt blevet flyttet til Den gam- le Botte, som i dag rummer Papirmu- see t Bikuben (II.

Det var et ganske overvreldende syn at komme ind i lokalet og se de mange små pakker med papir, der lå stabjet op på borde langs alle vreg- gene.

Samlingen

PapirprovesamHngen består af pr0ver fra hver eneste k0rse! på Silkeborgs papirmaskiner i årene 1930 til 1967 samt enkelte pr0ver fra for 1930. Pm- verne er nummereret fortl0bende in- den for en årgang med en separat num- merrrekke for hver papirmaskine. Pm- verne er efterfolgende fordelt i pakker il 100 ark og indpakket i karduspapir.

Der ertypisk fremstillet 800-1000 pm- ver per år per PM, men for nogle år-

gange er tallet helt oppe på 1300-1400 pr0ver.

Pr0verne fra de 3 maskiner drekker folgende produktionsår:

PM l:

PM 2:

PM3:

1930-1967 1930-1965 1945-1962

Holge Kcld Dalsgaard Larsen (21 er de 3 papirmaskiner på Silkeborg papirfabrik installeret i henhoJdsvis 1894 (PM JI.

1925 (PM 21 og 1935 (PM 31.

Papirproverne

Man kan opdele proverne i 2 katego- rier:

Prover med recepter, som indehol- der en beskrivelse af stofsammensret- ningen (råstoffer og tiJsrerningsstofferl med angivelse af mrengdeforholdet.

PT0ver udell recept er, hvor stofsam- mensrerningen er identisk med recept- pmvenes, men hvor der f.eks. er ",ndret på papirets gramvregt. På prover uden recepter lindes der henvisning til num- meret på den tilsvarende receptpr0ve. Forts sid. 7

Eksempel på prliJVe med recept.

Alle proverne indeholder desuden oplysninger om produktionsdato og arksterreIse, samt om hvilket firma papiret er 1everet til.

Sortering af proverne

Under den forelobige gennemgang blev en mindre del af pmvcrne uden recept fra dc tidlige årgangc forsegsvis kasse- ret. Det viste sig imidlertid hurtigt, at dct ville tage betydelig lrengere tid at gcnncmgå alle pakkerne end den uge, som var afsat til beseget i Silkeborg.

Det blev derfor besluttet at flytte alle de resterende prever til Konservator- skolen i Kebenhavn uden yderligere sortering og kassation.

l oktober 2001 blev alle pakkerne Ii alt ca. 8 m' materialeJ derfor stabiet på paller og kert til Konservatorskolen, hvor pakkerne i farste omgang blev lagt i flyttekasser, som blev mrerket med årstal og derefter anbragt i et af skolens lagerrum.

Det efterfelgende års tid blev brugt til overvejelser om, hvordan man på en forholdsvis enkel måde kunne skabe

lndholdet af en af pakkerne.

et overblik over samlingens indhold og forenkle tilgangen til de enkelte prever.

Forskellige sorteringsmodeller blev af- prevet på en enkelt årgang, inden det endelige valg kunne trreffes.

Ilebet af en 3-måneders periode i sommeren 2003 blev samtIige prever pakket ud af deres kardusomslag og sorteret efter felgende principper:

Rcceptpreverne blevadskilt fra pre- verne uden recepter. De to kategorier er sortcret efter samme principper, men er anbragt i separate kasse r.

Den gamle opdeling i årgange og pa- pirmaskiner er bibeholdt, men prever- ne er nu arrangeret alfabetisk cfter pa- putype i stedet for kronologisk efter dc fortlebende numre.

KuleTt protokolpapir kan nu lindes under Protokolpapir, kulliJrl, osv. Inden for hver papirtype er pmverne anbragt kronologisk.

Samtidig med sorteringen blev det for hver eneste årgang registreret, hvil- ke papirtyper der var produceret på hver af de 3 papirmaskiner. Resultatet

af denne registrering er indtastet i et regneark, der nu fungerer som en fo- relebig registrant.

Samlingens fremtid

Arbejdet med at gere informationerne fra prevesamlingen tilgrengelige vii fortsrette i dc kommende år. Forskel- lige modeller har v.cret dr0ftet, herun- der en registrering af receptcrne i en database. På grund af samlingens om- fang er det imidlertid meget vigtigt at foretage en grundig afvejning af detal·

jeringsgraden i forbindelse med en eventuel databaseregistrering af recep- teme. Med til overvejelserne horer også, 0111 samtlige prever uden recept fortsat skal bevares.

Eksempel på nedbrudt ;emgallusblrek-tegning. Ukendt ophavsmand, Dec Kongelige Bibliotek

Kan omslag medvirke til bevaring af

historiske håndskrifter med jerngallusblrek?

Sammendrag af foredrag holdt på NPH' s årsmede 27_ maj 2004 i Kobenhavn.

AF konservator Birgit Vinther Hansen, Det Kongelige Biblioteks Bevaringsafdeling bvh@kb_dk

Hånd skrifter, noder og tegning- er med jerngallusblrek udgor et stort problem i forbindelse med bevaring af den papirbaserede kulturarv, idet blrekket kan ned- bryde papiret_ Store kunstneres vrerker er under forholdsvis kraftig nedbrydning. Det grelder Leks _ Rembrandt, Bach, Buxtehu- de og i Danmark H.

Andersen.

Gennem mange års arbejde med konservering af håndskrifter med jern- gallusbIrek på Det Kongelige Bibliotek i K0benhavn opstod sp0rgsmålet om hvorvidt det ville vrere muligt at srenke

nedbrydningshastigheden alene gen- nem at placere disse letnedbrydelige händskrifter i omslag imprregneret med konserveringsmidler. Hermed vil- Ie nedbrydningshastigheden kunne srenkes for hele samlinger frem for tidskrrevende konservering af enkelt- ark.

Som samtidig speeialestuderende på Konservatorskolens kandidatuddan- nelse blev det muligt at unders0ge hvil- ke effekter forskelUge typer omslag måtte have.

Jerngallllsblrek

Jerngallusblrek har vreret vidt udbredt i Europa, hvor det gennem det sidste årtusinde samlet set har vreret den mest anvendte bl rek i historiske hånds- krifter. Blrekket forsvandt fra marke- det i 1900-tallet i forbindelse med ud- vikUng af andre farvestoffer.

Til fremstilling af jerngallusblrek anvendtes jernvitriol, garvestof ud- trukket fra galrebler samt gummi ara-

bieum. Der findes mange overlevere- de opskrifter som viser store variatio~

ner i mrengdeforhold og tilsretning af hjrel pestoffer. Blrekkets farve er ved fremstilli.ngen blåsort, men efterhån- den som blrekket og papiret under blrekket nedbrydes, bhver det brunligt.

Nedbrydning af papir med jerngallllsblrek

Når jerngallllsblrek nedbryder papi- ret skyldes det at blrekket of te har et ubundet indhold af overgallgsmetal- ler i form af jern og kobber, som ka- talyserer oxidationen af papiret. De- suden er blrekket surt på grund af in- dhold af svovJsyre. Når der således er jerngallusblrek på papiret kan oxida- tion blive den plimrere nedbrydnings- årsag, hvor papir liden jerngaJJusblrek som regel primrert nedbrydes på grund af syre. Selv kludepapir, som ellers har en fantastisk reJdnings- stabilitet, bUver let nedbrudt af jern- galJusblrek.

Undersegelse af omslag med natri- umbromid (NaBr), calciumphytat (CaPhyt) og kalciumkarbonat (CaC0₃)

$yreindholdet i historiske dokumenter kan over tid påvirkes gennem opbeva- ring i omslag som indeholder en basisk buffer i form af CaCO, og det er i dag almindelig praksis at emballere papir- baserede kulturv<erdigenstande i så- danne omslag_ Det har ikke tidligere v<eret undersogt om det er muligt at påvirke oxidationen gennem også at tils<ette en antioxidant til omslaget.

Til konservering af hilndskrifter med jerngaJJusbl<ek kan .nvendes an- tioxidanter i form af CaPhyt eJJer NaBr i kombination med CaCO, og disse tre stoffer indgik derfor i omslagsforsoget.

Forsog

Idette forsog var målet bl.a. at unders- oge hvilken effekt omslag med NaBr og CaCO, har på papir med og uden jerngaJJusbl<ek.

Til forsaget blev pmvemateriale fremstiIJet af Whatmann Filterpapir Nr. I limet med gelatine, hvorefter hal vdelen blev badet i en fortyndet la- bora toriefremstillet jerngaJlusbl<ek.

Pmverne blev lagt meIJem fil trerpapir impr<egneret med CaPbyt eJler NaBr

alene eJJer i kombination med CaCO, samt melJem uimpr<egneret papir som reference. Disse sandwicher blev op- bevaret ved to forskeJlige luftfugtighe- der IRF), hoj 160-95%) og lav 153-62%) ved stuetemperatur i 40 dage, hvoref- ter de blev udsat for accelereret <eld- ning i 8 dage ved

851c

Resultater

Forsoget viste at farve<endringen Ipa- pirets gulning) som folge af oxidation blev nedsat til halvdel en, når der var NaBr i omslaget og RF havde v<eret hoj.

Trrekstyrken, som i hoj grad kan på- virkes af sur hydrolyse forårsaget af syre i papiret, påvirkes ikke nilr CaCO.

eJJer NaBr er tilstede i omslaget alene.

Men når CaCO, Qg NaBr er tilstede samtidig ses en markant positiv effekt, idet tr<ekstyrken ikke aftager i samme grad som folge af den accelererede <eld- ning. Faldet i trrekstyrkc er ca. halve- ret, når papiret med bl<ek <el des Iigg- ende i omslag med NaBr og CaCO, og RF svingede meJlem 40 og 80%. Der opstår tilsyneladende en synergistisk effekt, når begge stoffer er tilstede sam- tidigt. Dctlc kan skyldes en oget oplo- selighed af det tungtoploselige CaCO, forårsaget af NaBr.

Pmvemateriale ophamgt frit i klimakammCI.

Forsogene med CaPhyt viste ingen positive effekter. Derimod sås en me- get kraftig misfarvning af papirets bag- side forilrsaget af CaPhyt.

Det udforte forsog viser a t det i hoj grad er muligt at påvirke nedbryd- ningshastigheden af papir med jerngal- lusbl<ek gennem emballering i omslag impr<egneret med NaBr og CaCO,.

Kommende [orseg

Den del af papirpmvematerialet, som ikke var badet i blrek, fik en reduktion i trrekstyrken på op til 20%, når det havde ligget i omslag med NaBr ved hoj RF. Da dette er en uhensigtsmres- sig bivirkning folges forsogene op i ef- teråret 2004 af endnu en forsogsr<ek- ke. Denne skal bl.a. vise om der kan opnäs en positiv effekt ved stabil RF omkring 50%, som i dag anbefales til opbevaring af arkivmateriale, og om det er muligt at reducere NaBrs uhel- dige evne til at neds<ette trrekstyrken i papir uden jerngaIJusblrek.

Hvis det Iykkes at udvikle en effek- tiv omslagsmetode uden bivirkningervil metoden kunne fungere som et reelt al- ternativ til enkeltarkskonservering af papir med jerngallusbl<ek.

ET OMFATTANDE OCH RIGHOLDIGT program vid IPH" s kongress i Polen

AF Anna-Grethe Rischel

Et omfattende og righoldigt program medtc deltagerne til IPH's XXVlI in- ternationale kongres for papir-histori- kerc i Polen. Den forste del af kongres- sen foregik i den lille kurby Duszniki Zdr6j, hvor den 400 år gamle papirmHl- le nu er indrettet som papirmuscul11 med en fornem papirhistorisk udstil- ling ~If v;rrktej, modeller, maskiner og en umfattenue samling af tekniske må- IcinstruITIcntcr. Dct var nresten ikkc til at tro, at der for få år siden var så store ovcrsv0Jlll1lclscr i bycn, at brocr forsv'"1dt og hele området meJ det slllukke gamle papirll1l1SC1I111 blev nll1H, så de lokaler, hvor der i dag er arbeidcnde va:rkstcd, var da:kkct af

mudrct flodvand.

Takkct va're en stor arbcjdsindsnts fra Duszniki Papirmuscc(s stab og dets leder, Dr. Bozenn Schweizer-Makowska fik dc mangc kongrcsdcltagere fra SPil- niell, Portugal, Hnll"1I1d, Belgien, Fran- krig, USA, England, Tyskland, Polen, Sverige og Danmark håde et stort fag- ligt udbytte ilf kongressen og samtidig mulighed for at stifte bekcndtsbb med polsk kultur og historie ved besog på biblioteker og arkivcr i Wroclaw og Krakow. De mangc furcdrag var fordelt på to dage, kun anHudt af tiltr<cngte kaf- fepauser og måltider og den forste aften sluttede forst ved midnatstid efter et hcs(')g i hasilikclC:n Wambicrzyce "Lower

Silesian Jerusalem" ug middag mcd dcjlige polske retter.

Papir som en historisk kilde Om lordagen ViI r Adriaan Kardinaalog Ellen van der Gri jns foredrag med tit- len "Paper as Evidcnce" srerlig interes- sant for mig. De to hollrendere arbei- der med at undersoge problemer og reg- Icr for kunstvrerkers autenticitet, ba- seret på unders0gelscr af papiret som ba:rende medium, og dette arbejde in-

<igår som er en del af et storre forsk- ningsprojekt vcdmrende teknikker og metoder, hvor papiret som marerialc anvendes som en historisk kilde.

Agn icszb Hel man· Wazny prresen- tercde sine igangwcrcnJc undersegel- ser af en ra:kke J 700· og J 800-tals ti- betanske manuskripter i Polen, hvur hun ved ,malyser af fibermatcrialet og limstoffer sammenIignede sine obser- vationer med sine studier hos p<lpir- magerc i Himalaya. Det var en fonsa't- telsc af det arhejdc, S0111 hUll prteSCIl- tercde i Torun på Copernicus univer- sitetet i juni, hvor jcg havde lejlighed til at ,Ieltage i kongressen om Orien- talske kunstv<crkcr i Polske samlinger.

Jodiske dokumenter med blandning av bom vid og hor

Izhar Neumanns foredrag om i"diske dokumenter fra I I - 12. århundrede og hans analyser af fibnmaterialet som en blanding af bomllld og hor hlev mudtagct med Iidt skepsis, idet hiln så

en klar forbindclse mellem den teksti- le revolution i Israel i middclaldercn, hvor bomuldsdyrkning dominercde over dyrkningen af hor og papirets oprindelse. Efter hans mening var Pil- piret af israelsk uprindelse.

Eftermiddagen var helliget ind- holdsrige papi rh istariske foredrag, hvor Alan Crocker gav en levcnde f remstill ing med ta I rige illustrationer om Matthias Koops patenter fur halm- papir og Hans-Peter Jaraczewskis berettedc om papi1'l11l'Jllerne ved Oder og deres sk.rbne.

IPHs gmeralforsamling blev afholdt sImdag formiddag og den slllttede med gode resultater, som Göran Wohlfahrt vii informere om. Om eftermiddagen V<lr der arrangcret heseg i Tchekiet på den store smukke I~OO-tals papirmol- le i Vdke Losiny. Efter den binge hus- tur var der omvisning i det tilhercndc museum og va-rksted, hvor .. Hkivhold- bart pilpir af homulds- og herfibrc prnduceres efter de bedste klassiske principper.

Papirarkialier fra Silcsicn

Mandag l110rgen startedc med en end- nu Ixngcrc busrur end dagen for, og denne gang gjaldt bes"gct Wroclaw, hvor stadsarkivet i anledning af IPH- kongressen h;lvdc arrangeret en SIl1uk udstilling med pergament-og papirar- kivalicr fra Silesicn. Stadsarkivet har den sterstc samling af arkivalier i Polen og udstilJingen rummede cksempler på

Några pmfiler vid IPH-lw ngressen i Pol en

"

POLEN: I3ELGIEN: HOLLAND.

Dr /Jozellll Schweizer-Makowska DiiszniJd los de GeJach Vice president IPH Adrillan kardinaal

restaureringer af både kort, pergamen- ter, bager og manuskriptcr. Der var en endnu mere interess"nt udstilling på National Biblioteket Ossolineum af fornemt restaureringsarbejde af de rig- holdige s;lI11linger, hvor bibliotekets direkt0r berettede om samlingernes historie, inden Malgorzata Grochol- skas foredrag om konserveringsmetoder på biblioteket. Til sidst var der muIig- hed for et kort bes0g på konserverings- va'rkstedet, hvar et illumineret perga- ment var under restaurering ved ind- fa'ldning af fint skrerfet pergament.

Hidtil har bogbindere varetaget vedli- gcholdclscn af samlingcrnc, men i

1997 blev der ansat en professionel papir- og laxlerkonservator og nu ar- bejdes der efter de nyeste konserve- ringsprincipper b;ide med hensyn til valg af materialer, restaurering og ma- gasinering.

Panoramautstilling

Eftermiddagen omfattede et besog i Nationalmuseets beremtc Panorama- udstilling af slaget ved Raclawice 1794, hvor det 15 x 114 m store cirkelrunde maleri gav et na::sten livagtigt, tre-di- mensionalt indtryk af kampen. Der blev også tid til en byvandring i det gamle Wroclaw med den smukke mar- kesplaJs, inden bussen trofast bragte os tilbage til Duszniki Zdröj igen.

Det var nu den anden og sidste dag med foredrag. Mit foredrag om 250 års europreisk og dansk papir blev godt modtaget og resultercde i gode samta- ler med isrer de hollandske papirhisto- rikere Adriaan Kardinaalog Ellen van der Grijn.

IPH's nye prresident Jözef Dabrow- ski belyste i sit foredrag i et historisk perspektiv teknologiske aspekter og

,

HOLLAND:

D r H cncl< Porch

markedskrrefter vedmrende stabilt og holdbart papir, som også var et centralt foredrag for mig og mine unders0gelser af europaeisk papir og den tilpasning, der er sket i tidens 10b af produk- tionen.

Kellers trreslibsmaskine dejligt praktisk indslag

Karl Pichols rekonstruktionsfors0g af Kellers trreslibsmaskine var et dejligt praktisk indslag mellem de mange teo- retiske foredrag inden foredragene om vandmrerker, hvor Stefan Feyerabend havde samlet et omfattende materiale om vandmrerker i maskinfremstillet papir og hvor Albert Elen, IPH's tidli- gere prresident, praesenterede NIKl pro- jektets vandmaerkedatabase.

Eftermiddagen var helliget ysten med Simon Koretskys video om IPH's Kina ekspedition 1999 og Dieter Pnth- mans prc:esentation om papirmager- håndvrerkets oprindelse, illustreret med talrige dias fra vcerksteder i Kina, Thailand og Tibet.

Bcsok vid Jagicllonian universitetet F<>Tste del af kongressen i Duszniki Zrlr6j sluttede mcgct festligt med ud- nxvnelse af Dr. Bozena Schweizer-Ma- kowska som ",resborger i byen inden Chopin koncerten med den japanske pianistinde Ayako Uehara og afsked- smiddag. Tidlig nreste morgen gik turen med bus til Krakow, hvor eftermidda- gen omfattede besog på Jagiellonian hiblioteket i en fornem ny bygning, hvor der også var arrangcrct en ud- stilling af klenodier i anledning af IPH-kongressen. Nreste punkt i pro- grammet var to foredrag på Jagielloni an universitetet, dels om fortidige og frem t i d ige pa pi rsta bi I i tetsprobl em er

PORTUGAL:

Maria ,ose. Ferreira dos Sanlos

og dels om en model til at vurdere pols- ke bibliotekssamlingers surhed.lnden hyvandringen i det gamle Krakow blev en afsyringsmaskine til enkeltark prre- senteret. Den lange dag sluttede med en uforglemmelig aften i Collegiun Maius, som nu er museum for JagieI- lanian universitetet med pragt- fuide rum, hvor universitets historie kunne f01ges og hvor isrer Kopernicus samlingen af måleinstrumenter var betagende.

Wawel - slottet i Krakow

Den sidste dag i Krakow var vejret blrendende smukt og klart llled hoj blå himmel og Wawel slottet kunne ikke have prresellteret sig smukkere. Her tilhragte vi formiddagen med at besege Krakows arkiv på slottet, og der kun- ne vi godt vrere bleve t meget lrengere, for arkivaren havde fundet så mange intertssante og forskellige typer af ar- kivalier frem, at det var svrert at 10s- rive sig til den efterf01gende rundtur i slottet. Om eftermiddagen fortsatte programmet med et heseg i saltminer- ne i Wieliczka, hvar man via uClldeli- ge tmpper nåede 300 m ned under jor- den til kelig og dejlig luft, hvor man var omgivet af salt på allc sider - både loft, vregge og gulv, som lignede blank- polerct morkegrå marmor. Efter to timers vandring var det godt at kunne afslutte det righolcligc IPH-program med en sidste middag med polske ret- ter i venners lag. Nu kan de mange in- dtryk bundfrelde sig og kont"kter ud- bygges i det netva'rk, som opstår un- der s,id"nne moder. Alle foredrag skal indcn 1. november indlcveres tiI en kommende publikation, så der er håb om at også anure end kongresdcltager- ne kan f;i udbytte af modet.

FRANKRIG.

Claire Bus/lIlTel

Balansräkningen uppvis"de tillgång"r p ca :lO 400 Euro och hudgeten för 2005 ett överskott om 2000 Euro.

J ett vackert band presenterades IPH:s senaste årsbok innehållande

'111-

för~lndcn och diskussionsupptagningar från kongressen i Rom 2002. Boken distribueras till delragarna i oktober och finns att bestiilla. Pris 45 Euro. Tryck- kostnauen iir i n ba kad i budgeten för kongressen i Rom.

Nyhetsbrev ersätter "Paper History"

Utgivningen av IPH:s flerspråkiga tidskrift Papcr History, som legat nere sedan 2003 j fr .. inv3Toav r('d~lklör, kOI1l-

1l1{.'T inte att återupptagas. Förslag hade

viickts att L'rsiitt~1 den med ett tick tro- niskt nyhctsbrev med tre utg .. ivor per

!lr, ;I(t hJimtas hem från en förhättrad hemsida förutsatt frivilliga redaktörs- krafter och ett nöjaktigt l11edelsanslag.

En rundiri.iga i vintras hade visat på upp- slulning kring denIla tanke och heslutet

blev att fram till nästa kongress finna en grupp personer beredda att Starta och rcuigera ett nybetsbrev. Kassabeh Il- ningen medger ett tillräckligt anslag sil att kongressen 2006 kan fatta definitivt beslut om ett elektroniskt nyhetshrev (till dem SOI11 saknar c-post distribue- ras lasertryckta lösa blad pl'r post).

Papper och pappersmuseer i vii riden blir huvudtemat för 2006 års kongrcss fiirl;lgd till handpappersbruket i C"pel- lades 16 l11il från !lucelona) och Mau- riu. En videofilm vis"dc <!tt bruket iir väl utrustat med historiska dokument och modcller, experimelltvcrstad, bib·

liotek, lekpl"ts för b"rn m.01. Invigt 1961 riiknade museet förra året in J I 000 besökare. Datum för kongressen var iinnu öppen, troligen scptembc.::r.

Kongress i Sverige och Finland 2008 Göran Woblfahrt presenterade hu- vuddragen i planerna för en IPH-kon- gress i Uppsala nch bo i september

2008 på tcmat 'Skog och papper. Gäs- terna intriiff", en fredag i Uppsala och logeras gemensamt. Lördagen ägnas fö- redrag samt officiell middag i Linne- trädgården. Söndagen är vikt för årsmö·

te och studieres" till Stockholm, mån- dag och tisdag föreliisningar samt stu- diebesök i Carol in", L"ndsarkivet och Gustavianum. Onsdag agn"s skogshruk och avverkning samt Triiforskningsin- stitutet, på kviillen båtresa till Åho för besök i Åbo Akat.kmi oeh i modcrnt journalpappcJ'sIHuk. Förslagct mottogs mycket väl och det uppurogs åt PH

~ltr vid kongresscn i Spanien framliigg:1

ett dctaljer~1t progr~111l med uppgift om tider, logi, hesöksobjekt och kostnader för deltagande. En arhetsgrupp mcd re- presentanter för de fyra I~indcrna utses inum kun för att dra upp riktlinjerna.

Giiran Wo!,l{a!m

Göra eget papper för hand?

IoJarn nI

HAND

PAPPERS

BRUK

Av höstens kursprogram vid Kvarnbyns handpappers- bruk i Mölndals Kvarnby återstår en helgkurs 30 - 31 oktober och till denna finna iinnu utrymllle för an- miiJningar.

Temat för kursen är grundläggande arbetsmetoder för papperstillverkning med humullsmassa. Kursen viil1lfcr sig både till nybiirjare och erfarna. En utförli- gare kursbeskrivning finns på föreningens hemsida: www.kvarnbynshandparper.org Anmälan sker till telefon och fax 031-277637. Kursledare är Owe Björk- lund, Zcn ART Paper.

Kvarnbyns Handpappersbruk finns r,i traditionsrik mark för papperstillverkningen med anor från 1670- talet. M'lI1 har räknat till åtta handp'·lppershruk i Ull)-

r,idet. Och hiir finns genom finpappersbruket Klippan Möl nda I fortfarande en betydande pappers!"i IIverkni ng.

Kvarnhy Handpappersbruk iiI' en ideell förening med ca lOD-talet medlemmar. NPHT iiterkommcr till för- eningens verksamhet.

FORENINGEN PAPPERSHISTORISK TIDSKRIFT SPONSRAS AV

Stora En so • M-R e al, Wifsta • SCA Forest Products • Mellerstedt R eklam

NORDISK PAPPERSHISTORISK TIDSKRIFT

2004