Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s):

Titel | Title: Om Drikkevandet og dets Indflydelse paa

epidemiske Sygdomme.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Andr. Fred. Høst & Søn, 1885 Fysiske størrelse | Physical extent: 31 s.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be

used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work

becomes public domain and can then be freely used. If there are several

authors, the year of death of the longest living person applies. Always

remember to credit the author

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 11 8°

1 1 11 0 8 01319 2

«•*. * * • -nar. r-tt"* ±

OM

D R I K K E V A N D E T

. o g

d e t s I n d f l y d e l s e

paa

epidemiske Sygdomme

,,N o u s v iv ons dans u n tem ps ou i t est

„bon de v i v r e , q u a n d on s’interesse au ,,choses de la viédecine“

D r . Ch. Bou ch ar d

K J Ø B E N H A V N

A N D R . F R E D . H Ø S T & S Ø N S F O R L A G

1885

Drikkevandet.

Ligesom Luften og Fødemidlerne staar Vandet i Ernæringens Tjeneste og spiller en stor Rolle ved alle de utallige fysiologiske Processer, som foregaa i Legemet;

det spiller en Rolle saavel ved Omdannelsen af Føde­

midlerne som ved Udskillelsen af alle de Stoffer, som ere ubrugelige og skadelige for Organismen, og man kan derfor ikke lægge stor Vægt nok paa dets Beskaffenhed;

thi uden Vand kunde Fordøjelsen aldrig foregaa, og Vandet indvirker i Forening med alle de Produkter, som det kan indeholde eller træde i Forbindelse m ed, paa Blodets Beskaffenhed.

Det Vand, som vi saaledes nyde, er bestemt til at udgjøre en væsentlig og vigtig Bel af vor Organisme, og det er i Forening med Vand, at Proteinstofferne tage Bel i Bannelsen af de forskjellige Væv; det tjener til at styrke Ernæringen ved Hjælp af de Salte, som det indeholder i opløst Tilstand, men det formaar ogsaa paa den anden Side at indbringe i Blodet skadelige Stoffer eller endog lavere Organismer, som kunne blive Aarsag til visse Sygdomme.

— 4 ^—

Derfor se vi ogsaa, at overalt, i alle Lande, have fremragende Læger haft deres Opmærksomhed henvendt paa Beskaffenheden af det Vand, der benyttes som Drikke­

vand , og det med R e tte ; thi det er nu hævet over enhver Tvivl, at Vandet udøver en betydelig Indflydelse paa det menneskelige Legem e, og at det ofte indeholder skadelige Bestanddele, der kunne tjene som Vehikel, som Bærer, af et stort Antal Sygdomme.

Drikkevandet kan indeholde o r g a n i s k e Bestanddele, det vil sige enten døde eller levende Organismer, og blandt disse maa man særlig fremhæve Infusorier, Organismer, der ere i Stand til at frembringe Gjæring, og endvidere Plantesporer, som kunne danne Kilden til forskjellige Snyltere hos Mennesket og Dyret.

Blandt de Bestanddele, som kunne være skadelige, kan Drikkevand indeholde de for Kolera, Tyfus og andre akute Febre særegne Bakterier, endvidere Tuberkulosens Bacil og endelig Udsivninger fra Sumpe, særlig saadanne, som indeholde Sygdom frembringende Gjæringsstoffer, hid­

rørende fra Opløsning af visse Plantedele. Det Vand, som inde­

holder disse Gjæringsstoffer, kan gjennemtrænge Jordbunden og blande sig med Kildevand, som dog ofte desuagtet kan beholde sit klare Udseende og sin behagelige Smag, og paa denne Maade kan Vand, som er klart og smukt at se til og oven i Kjøbet befriet for jordagtige Bestanddele — hvad man let kan gjore ved Apparater, der ere fyldte med Kul — ikke desto mindre være skadeligt i højeste Grad.

Skjønt alle de Problemer, som kunne frembyde sig med Sensyn til Drikkevand, ikke ere hievne løste, have

dog Pasteur og hans Elevers Arbejder i det mindste kastet et stærkt Lys over den Bolle, som det spiller i den offentlige Hygiejne, og disse Videnskabsmænds vigtige vUndersøgelser have godtgjort, at et stort Antal af de saakaldte smitsomme eller epidemiske Sygdomme hidrører fra Mikrober, som formere sig i det menneskelige Legeme og derved fremkalde Gjæringer eller kemiske Omdannelser, som ere i Stand til at medføre Sygdom og Død.

Allerede i 1877 har Pasteur ved et Møde d. 29de Januar i det franske Académie des Sciences fremsat følgende:

»Blandt de mikroskopiske Organismer er der ingen,

»som findes saa udbredt som Bakterierne; Flodvand og

»Aavand er saaledes konstant opfyldt af dem, og den

»mindste Smule stillestaaende Vand indeholder Tusinder,

»idet Atmosfærens Støv uafladelig afsætter dem paa

»Jorden, hvor Begnvandet optager og samler dem og paa

»en Maade bidrager sit til, at de atter kunne formere

»sig. Thi disse Organismers Kim besidde en saadan

»Modstandsevne, at de kunne taale baade Kulde og Varme,

»baade hugtighed og Tørhed, ja endog, naar de findes

»i et neutralt eller alkalisk M edium, en Temperatur paa

»noget over 100° C ., enkelte af dem endog indtil 120°

»tør barme. Nøjagtige Undersøgelser, bekræftede ved

»talrige tyske og engelske Iagttagelser, have godtgjort

»Bigtigheden af ovenstaaende Besultater.

»Kimene til Bakterierne ere saa talrige, at i nogle

»Floder i Seinen f. E. — en eneste Draabe altid er

»svanger med dem og kan give Anledning til Udvikling

»af flere Slags Bakterier, blandt hvilke der altid findes

— 5 ^—

I

Ja

»nogle, der kunne udliolde over 100° fugtig Varme,

»naar der kun ikke findes nogen Syre tilstede, og endog

»flere Minut ers Indvirkning af en tør Temperatur paa

»130°.«

Disse Kim, som det her drejer sig om, ere af en saa ringe Størrelse, at de p a s s e r e g j e n n e m a l l e F i l t r e , e n e m e d U n d t a g e l s e a f F i l t r e t a f b l ø d t P o r c e l l æ n ( C h a m b e r l a n d s F i l t e r , P a s t e u r s S y s t e m) , og skjønt disse Kim ere tilstede i tilstrækkelig stor Mængde til, at hver enkelt Draabe altid indeholder nogle, saa forstyrre de dog i Keglen aldrig Vandets klare og gjennemsigtige Udseende, som saaledes kan være fuldstændig normalt.

Disse Mikrober eller deres Kim ere ofte saa udbredte, at de findes i Tusindvis i en eneste Kubikcentimeter Vand af et fuldstændig klart Udseende, bvorpaa Vandet fra la Vanne i Paris afgiver et Bevis, og det uagtet det bar Ry for at være klart og rent. Det er her tilstrækkeligt at citere et Arbejde af Dr. Proust, som blev fremlagt i Aca- démie de médecine i Paris d. 21de Oktober 1884; ban udtaler sig derom som følger:

»Den kemiske Analyse er nyttig, men den er langt

»fra i Stand til at løse alle de Spørgsmaal, som i hygi-

»ejnisk Retning vedrører Studiet af dette Æmne, og i et

»anerkjendt dygtigt Arbejde bar ogsaa Gérardin frem-

»hævet, at Forskjellen mellem sundt og inficerende Vand

»hverken kan bedømmes af Farven, Smagen eller af den

»kemiske Analyse...

»Vandet tjener ofte til Opholdssted for en Mængde

»uendelig smaa Væsener, mikroskopiske Alger og Infu-

»sorier; uden at disse i og for sig ere farlige, gaa de

— 7 ^—

»dog ved visse Lejligheder til Grunde, og Resterne af

»dem blive snart tagne til Indtæ gt af Forraadnelses Kim.

»Det er i dette Øjeblik, at Vandet begynder at blive

»slet; i Almindelighed bliver det da uklart og faar en

»flov L ugt, ligesom man ogsaa ofte ser Luftblærer stige

»op fra Bunden. For at -bestemme Tilstedeværelsen af

»disse Kim maa man ikke alene tage sin Tilflugt til

»Mikroskopet, men man maa tillige anvende en Frem-

»gangsmaade, som støtter sig til Benyttelsen af Gelatine;

»uden endnu at kunne bestemme Naturen af disse Proto-

»organismer (Bakterier, Vibrioner etc.), kan man dog

»bestemme deres Tilstedeværelse og gjøre dem saa at sige

»synlige for det blotte Øje, idet man støtter sig til den

»Særegenhed ved Gelatinen, at den er et udmærket

»Kulturmedium for Mikrober og Bakterier.«

Paa Basis af denne Fremgangsmaade har Proust ved Undersøgelsen af Vandet i Paris faaet følgende Resultater:

En Kubikcentimeter Vand fra la Vanne, der, som nævnt, særlig er anset paa Grund af sin Renhed, inde­

holder 10,000 Kolonier, fra Seinen ved Clichy ovenfor det fælles Kloakudlob 116,000 og nedenfor samme Sted 242,000 Kolonier; saaledes kommer en Mand i Paris ved at drikke et Glas Vand paa en Pægl fra la Vanne til at konsumere 2,750,000 Kolonier, men ved at drikke et ligesaa stort Glas fra Clichy nedenfor Kloakudløbet til at konsumere 60,500,000.

Man ser saaledes, hvor mange fremmede og maaske farlige Elementer vi, uden at ane det, komme til at huse i vor Organisme, naar vi ville skaffe den Midler til at bøde paa de Tab, den daglig lider! Det vilde dog ikke

være rigtigt at tro, at alle disse Snyltere ere ødelæggende for vort Legeme; th i, dersom alle disse nendelig smaa Væsener havde en skadelig Virkning, og, dersom de for­

merede sig med saa stor Frugtbarhed og indvirkede paa os med en saadan Hurtighed og Udholdenhed, at det blev umuligt for os at fortsætte Livet, saa vilde alle Mennesker allerede for lang Tid siden være gaaede til Grunde af Infektionssygdomme. Hele Jorden vilde da tilhøre Mi­

kroberne, som vilde opæde alt lige til de sidste Rester af alle organiske Legemer, og, naar denne Næring én Gang var forbrugt, vilde Jorden være blottet baade for Dyr og Planter, den vilde være ligesaa nogen som en Klippe.

Til Lykke møde de Sygdom frembringende Arter overalt Vanskelighed for deres Existens, og de kunne kun trives i Medier, der egne sig til at frembringe Mikrobesygdomme.

Men paa den anden Side er det tilstrækkeligt, at en eneste af disse Mikrober selv under ganske særegne B e­

tingelser kan blive skadelig for os, til at vi ikke maa sky noget Middel for at hindre, at de vinde Indpas bos os.

Brøndvand, rindende Vand og fremfor alt stillestaaende Vand indeholder konstant en større eller mindre Mængde Mikrober, og, naar vi have drukket af saadant Vand, ind­

træ der der ét af to: e n t e n træffe de ikke Betingelser, som ere gunstige for deres Liv og deres Reproduktion, og i saa Tilfælde gaa de hurtig til Grunde, e l l e r de møde en gunstig Jordbund, og saa formere de sig i vor Organisme; i første Tilfælde ville Kimene være uden al Betydning, i andet ville de derimod kunne hidføre Sygdom og maaske Død. For at nu vor Sundhed eller vort Liv skulde være truet, vilde det være tilstrækkeligt,

J *'

Kgflff Hl:

— 9 ^—

at én farlig Mikrobe havde fundet Vej til vort Drikkevand, det være sig enten ved Vask af en Patients snavsede Linned eller ved direkte Overførelse af hans Udtømmelser eller ved et Uheld af lignende Beskaffenhed , og selv om dette Vand beholdt et smukt og fuldstændig klart og rent Udseende, vilde dog alle de,' der drak af det, kunne blive smittede.

Aeadémie de médecine i Paris har tydelig og klart formuleret sin Opfattelse ved i Mødet d. 2den September 1884 at anerkjende de Forslag, som et af dets mest fremragende Medlemmer, Marey, Medlem af Institutet og Professor ved det franske Universitet, fremlagde for det d. 19. August s. A. Disse Forslag blev af den hygi­

ejniske Sektion gjorte til Gjenstand for en anerkjendende Omtale, som blev oplæst af Brouardel i Mødet d. 26de August 1884 paa den Tid, da man i høj Grad beskjæftigede sig med Kolera, og, efter at Afstemning var foretaget, lod Akademiet udgaa følgende Opfordring:

»Hvilken smitsom Sygdom det end er, som man

»skal kæmpe forebyggende imod, saa maa det Vand,

»der skal tjene til Forbrug, være befriet for enhver

»Forurening. Det er absolut nødvendigt at lade hygi-

»ejniske Kommissioner undersøge det Vand, som særlig

»er bestemt til Drikkevand, og det er ligeledes nødvendigt

»at lade disse approbere de Forslag med Hensyn til

»Ledningen og Fordelingen af det Vand, som for Fremtiden

»skal tjene til Forsyning af Byer og Landsbyer. Hvilke

»Midler man end anvender til at desinficere og transportere

»menneskelige Udtømmelser, saa maa disse aldrig komme

»til at forurene Vandløbene, ej heller maa de spredes

10 ^—

»paa Jorden under aaben Himmel og ikke beller lægges

»paa Møddinger tæ t ved Vaaningshuse.«

Hen 28de Oktober 1884 blev nedenforstaaende Forslag enstemmig vedtaget i samme Académie de médecine; det blev indbragt af en Kommission, bestaaende af Bouley, Rochard og Brouardel:

1. »Det Y and, der benyttes som Drikkevand eller

»i Husholdninger, bør være befriet for enbver Forurening,

»af hvad A rt end nævnes kan.«

2. »Enhver Forurening afV and ved menneskelige Ud-

»tømmelser er absolut farlig, og enhver Henkasten af saa-

»danne i Kilder, Floder eller Aaer, selv om Mængden deraf

»er nok saa ringe, bor være paa det strængeste forbudt.«

Allerede i 1878 udtalte J . B. Dumas sig i et Møde af den overordnede Kommission for Undersøgelse af Vand­

løbene, der var oprettet af Ministeren for de offentlige Arbejder, og hvor Freycinet førte Forsædet, paa følgende Maade:

»Tilstedeværelsen af usunde Stoffer i Vand frembyder

»forskjellige Farer, og Lægerne have erkjendt, at mange

»smitsomme Sygdomme kunne paaføres gjennem Yand.«

Den 21de Oktober 1884 udtalte Rochard sig i Aca­

démie de médecine saaledes:

»Under Tyfusepidemien i 1882 har jeg fremsat for

»denne Forsamling de Aarsager, som begunstige Udviklingen

»af denne Sygdom i Paris, og jeg har særlig lagt Vægt

»paa den slette Beskaffenhed af Vandet i Kanalen Ourcq,

»i Marnen og i Seinen.«

Man kan med fuld Tillid modtage disse Meddelelser og Erklæringer af de mest fremragende Læger og de mest

I

— 11

udmærkede Yidenskabsmænd, og dog vil det ikke være uden Nytte at fremsætte for Læseren de Beviser, som, samlede fra Europa og Amerika, danne Grundlaget for dem, og som med afgjort Sikkerhed stadig pege hen paa

■den dræbende Rolle, som Drikkevand kan spille. I det følgende skulle vi saaledes citere nogle slaaende og uigjen- drivelige Exempler herpaa, hentede fra Epidemier af Tyfus,

som holdt sig begrænsede til Huse, hvor man forsynede sig med Yand fra samme Udspring, eller som ude­

lukkende angreb de Personer, som drak Yand fra en og samme Brønd. I British Medical Journal for d. 18de Maj 1876 omtales saaledes en Epidemi, som rasede i Breslau, og hvis Oprindelse man kunde fore tilbage til Benyttelsen af inficeret Yand. A f 667 Personer, som

J j

ialt udgjorde 157 Husholdninger, og som boede i den

iJ samme Hade, blev 202 angrebne af Sygdommen.

E t af de mærkeligste Exempler paa Infektion træffe vi i Epidemien i Croydon, der er bleven beskrevet i samme Tidsskrift for d. 20de September 1875 af Carpenter.

Han fremhæver heri, at Byen forsynes fra to Brønde, og at Sygdommen kun blev iagttaget i den Del, som benyttede den ene af dem, som netop var den, der havde optaget Udsivninger fra en Kloak.

Kolera o. a. lignende Sygdomme.

Tyfus.

Nydelsen af inficeret Yand er bleven betragtet som Aarsag til en stor Mængde Epidemier af tyfoid Peber,

12

I Bruxelles rasede der i 1868 og 69 en heftig Epidemi, og man opdagede da, at Brøndene her ligeledes stod i Forbindelse med Kloakerne.

Nogle Mile fra Genéve iagttog Gauthier i 1874 en Epidemi, der krævede 9 OfFre, som alle paa en Lysttur havde drukket af en Kilde, hvis Yand var almindelig anset for at være skadeligt, * og derfor ellers ikke anvendtes til Drikkevand; derimod blev 5 Personer, der havde deltaget i Turen, men ikke drukket af Kilden, forskaanede, og Gauthier hævdede derfor, at det smittebringende Arnested var denne Kilde, der modtog foruden Udsivninger fra en nærliggende Dam tillige Vædsker fra Stalde og Svinestier, og han gjorde særlig opmærksom paa, at der i de fore- gaaende Dage var faldet meget hæftige Tordenbyger, der havde givet denne Kilde Tilløb af betydelige Mængder Uhumskheder fra Nabolavet.

»Lyon médical« omtaler, at der i Burlington (New- Jersey) opstod en Epidemi blandt nogle unge Piger i et Pensionat; der blev derfor stillet den Opfordring til Lægen, Dr. Lecomte, at søge at udfinde Grunden, og han kon­

staterede da, at de unge Piger havde drukket Vand fra en Cisterne, som modtog Udsivninger fra Kloakbrønde.

Tyendet derimod, som kun brugte Vandet til deres Kaffe og The, d. v. s. efter at det var blevet kogt, blev helt forskaanet for Epidemien, som ogsaa standsede, saasnart som man holdt op med at benytte Yand fra Cisternen og forsynede sig andre Steder fra.

Under en Epidemi i Yincennes i 1873 kom Smitten fra en Brønd i Kastellet, som modtog Udsivninger af

organiske Stoffer; denne Brønd, som Soldaterne ofte drak af, indeholdt Vand med kvælstofholdige Stoffer.

I Rickmond hentede ifølge Murchison 13 Huse deres Vand fra en og samme Brønd, skjønt dette Vand saavel ved Smagen som ved Lugten tydede paa at være foru­

renet ved Udsivninger fra en opmudret Kanal. I alle disse 13 Huse blev Beboerne angrebne af tyfoid Feber, medens Nabohusene, der fik Vand fra en anden Kilde, blev forskaanede for samme.

I Gfuildford blev der i 1867 over 500 Personer angrebne af Tyfus; men Epidemien boldt sig til en bestemt Del af B yen, hvis Drikkevandsbebolder 11 Dage i Forvejen var bleven forurenet ved Tilløb fra en Kloak. Dette Vand var kun paa én bestemt Dag blevet uddelt til 330 Huse, i hvilke Feberen da viste sig.

En Epidemi i 1865 i Soleure skyldtes ifølge Hagler en Vandledning, der indeholdt Vand med tyfogene Be­

standdele, bidrørende fra et Arnested i betydelig Afstand fra Byen. Lignende Forhold fandtes i 1872 i Lands­

byen Lausen (i Kanton Båle), som ikke havde haft nogen Epidemi siden 1814; d. 7de August i det nævnte Aar blev 10 Personer angrebne paa én Gang, 9 Dage senere talte man 57 Tyfuspatienter, og først i Oktober standsede Epidemien efter at have angrebet 130 af 800 Indbyggere. Det blev da godtgjort, at Sygdommen ude­

lukkende viste sig i de Huse, hvor Beboerne drak Vand fra de offentlige Ledninger, medens der ikke viste sig et eneste Tilfælde i de Huse, som forsynede sig fra Brønde, og det viste sig endvidere, at Vandledningerne bragte Vandet fra en langt bortliggende Bæk, i hvilken der var

14 ^—

udtømt Kloakindhold og Gjødningsvand fra et Hus, hvor der havde været et første Tilfælde af Tyfus d. 1 Ode- Juni og 3 andre i Juli og August.

Som et meget interessant Tilfælde fortjener det at omtales, at der nogle Dage efter et Bal i Vædde­

løbsdagene i Cowbridge, hvor 140 Personer fra forskjellige- Dele af Landet havde været tilstede, viste sig flere Tilfælde af Tyfus, som udelukkende faldt paa Individer, der havdø været med paa Ballet. Der blev derpaa anstillet en Undersøgelse, og man fik saa at vide, at der i Hotellet havde været en Tyfuspatient, som uden at være fuld­

stændig helbredet var rejst 3 å 4 Dage før Ballet.

Hans Udtømmelser vare bievne kastede i en Beholder, som ifølge Budds Undersøgelser stod i Forbindelse med Drikkevandsbeholderen, og endvidere blev det bevist, at der paa Ballet var blevet drukket rigelig af kolde Drikke,, særlig Limonader.

I Ugeskrift for Læger, 3dje Kække 7de Bind (1869),.

redigeret af Dr. F. Trier, nuværende Professor og Over­

læge ved Kommunehospitalet i Kjøbenhavn, findes følgende- Udtalelse:

»I Anledning af Meddelelserne i Ugeskriftet for d.

»20de Juli f. Aar og 30te Januar d. Aar angaaende de

»i Miinchen foretagne Undersøgelser om den der herskende

»tyfoide Febers Aarsager har en højtagtet Standsfælle,.

»Hr. Kommunelæge Ulrik, henledet Redaktionens Opmærk-

»somhed paa, at det næppe er med fuld Ret, at saavel

»Buhi som Pettenkofer benægte eller i al Fald stærkt

»betvivle Drikkevandets Betydning som Aarsag til tyfoid

»Feber. Ugeskriftet skal saa meget hellere tiltræde den

}

»Anskuelse, som der for Kjøbenhavns Vedkommende i

»det mindste findes to ret vel konstaterede Exempler paa

»Drikkevandets store Indflydelse i den nævnte Henseende

»(nemlig Epidemien i 1842, der paavistes at hidrøre fra

»Forbindelse mellem en Vandrende og en Kloakledning,

»og Epidemien i 1852, der i sin Udbredning for den

»allerstørste Del fulgte en bestemt af gamle tildels for-

»raadnede Trærør bestaaende Vandledning), hvortil endnu

»kommer den nylig af Prof. Johnstrup paaviste Forbindelse

»mellem en i Sorø herskende epidemisk tyfoid Feber og

»slet Drikkevand.«

Herom skriver nemlig den sidstnævnte Forfatter, (Hyg. Meddelelser, 6te B. 1. H.), at Epidemien i Sorø udviklede sig fra November 1859 til Januar 1860 paa den ene Side af Byens Baggade (paa den anden Side blev ingen angrebne). Alle Beboerne i de angrebne Huse hentede Vand fra en og samme Brønd; Vandet var til­

syneladende af godt Udseende, men viste sig ved nærmere Undersøgelse at være meget slet og rigt paa forraadnende organiske Stoffer. Vandets slette Beskaffenhed hidrørte dels fra en Afløbsrende for Spildevand, dels fra en over­

fyldt Latringrube. Efter at Vandets slette Beskaffenhed var konstateret, advaredes Beboerne mod at bruge det, og efter den Tid blev ingen syg.

Ifølge Bibliothek for Læger fremsatte under en Diskussion i det kgl. danske medicinske Selskab i 1870 Prof. Hornemann følgende Ytring: »Hygiejnen kan være

»stolt af at have paavist slet Vand som Aarsag til Tyfus,

»og jeg mener selv at have paavist, at Dødeligheden af

16

»Tyfus er aftagen i Kj ©benhavn, efter at Staden er bleyen

»forsynet med bedre Vand.«

Største Delen af de Iagttagelser, som man saaledes saa mange Steder bar gjort, peger ben paa, at Foru­

reningen af Vandet saa overordenlig ofte skyldes Udsiv­

ninger fra Latriner eller direkte Indtrængen af exkrementielle Bestanddele, ligesom der ogsaa paastaas, at organiske Stoffer og Planterester i Opløsning skulle kunne bave samme Virkning. E t saadant Tilfælde indtraf saaledes ved en Epidemi, der boldt sig begrænset til en af Fløjene i Kasernen i Tiibingen (Dotter, 1878).

Undertiden bar man iagttaget, at Tilstedeværelsen af en eller anden speciel Aarsag har begunstiget Infek­

tionen, og som Exempel berpaa tjener visse atmosfæriske Indvirkninger, saaledes som vedvarende Regnskyl,, der gjøre Vandløbene plumrede og afsætte i Vandbeholderne organiske Opløsningsstoffer, som findes imprægnerede i Jordbunden (f. Ex. ved Fængslet Kaisbeim i Terling ved Northampton). Paa samme Maade synes Oversvømmelser at virke (Epidemi i Sulzbacb 1870— 71, i Eberbacb 1874— 75, i Constanz 1876).

Uagtet ovenstaaende Exempler kun ere en ringe Brøk­

del af, hvad der er iagttaget og meddelt, fremgaar det dog af dem at det er hævet over enhver Tvivl, a t s l e t D r i k k e - v a n d e r d e n m e s t f r e m h e r s k e n d e f or i k k e at s i g e d e n e n e s t e A a r s a g t i l T y f u s e p i d e m i e r .

tm

k

K olera.

I Académie de médecine oplæste Marey d. 14de Ok­

tober 1884 et betydningsfuldt Arbejde angaaende smitte­

forende Vand og Kolera, A f tyende vigtige Beretninger, siger denne fremragende Fysiolog, den ene af Briquet om Epidemierne for 1850, den anden af Bartk om Perioden 1854— 55, ligesaa vel som af en Bel originale Meddelelser og Afhandlinger, som tilhore Akademiet, fremgaar der et anseligt Antal Fakta:

De Regioner, som ere hojt beliggende, undgaa sæd­

vanlig Kolera, hvorimod denne i Reglen griber stærkere om sig i lavtliggende Egne og saadanne, som ligge langs Vandlob. Stærke Storme og hæftige Regnskyl gaa ofte 1 a 2 Dage forud for Fremkomsten af Kolera paa et nyt Sted, eller de medføre en Forværrelse af Epidemien, saafremt denne allerede hersker der. Da Udtømmelserne fra Kolerapatienter gjennemtrænge Jordbunden og derved smitte Brønde.

Cisterner og Vandløb, fra hvilke Befolkningen forsyner sig med Drikkevand, saa se vi ofte, at Koleraen først angriber de Personer, som drikke af saadant Vand. Lige­

som vi have set, at Paavisningen af en lignende Fare er gjort for den tyfoide Sygdoms Vedkommende, saaledes vise ogsaa Undersøgelser af talrige Beretninger og Af­

handlinger om den asiatiske Kolera, at det netop er de samme Betingelser, som begunstige Udbredelsen af denne, og Befolkningen har endog paa sine Steder i den Grad fæstet sin Opmærksomhed paa Drikkevandet, at den har erklæret Brøndene for forgiftede under saadanne Perioder.

Lige fra de gamle Epidemier i Indien indtil dem, der

2

— 18

ere bievne iagttagne i de allermindste Landsbyer nu til Dags, har man kunnet følge den Indvirkning, som Vand har haft paa Opkomsten og Udbredelsen af Kolera, og i 1873 gjorde Blåne paa Kongressen for »f Association frangaise pour favancement das Sciences« opmærksom paa den Overbevisning, som findes rodfæstet i England angaaende Forplantelsen af Koleraen ved Drikkevandet, og han citerede desuden talrige - bevislige Tilfælde paa denne Overførelsesmaade. ’

I England har ligeledes Snow tidligere meddelt en Iagttagelse om et helt Kvarter af London, hvor Koleraen var fremkommen, og hvor den paa en Maade var indfort i hvert enkelt Hus ved Hjælp af Drikkevand, der havde modtaget Smitten umiddelbart ved sit Udspring.

Ved Hjælp af statistiske Oplysninger og topografiske Undersøgelser har Marey studeret Epidemiens Gang i Paris i 1849; han havde saaledes lært at kjende Be­

skaffenheden af det Vand, som forsynede hvert enkelt K varter, og han konstaterede, at de mindst angrebne Dele af Byen var de, som benyttede Vandet fra en Brond i Grenelle, der forsynedes fra et underjordisk, meget dybt Vandlag, fjernt fra enhver Adgang til Smitte, medens de K varterer, som blev bæftigst angrebne, fik Vand fra Kanalen Ourcq eller fra Seinen.

Ved en lignende Fremgangsmaade kom man til det Re­

sultat, at de Ødelæggelser, som foraarsagedes i Lille under Epidemien i 1832, skyldtes Drikkevand, der var befængt med Kolerasmitte.

Det er denne Kombination af Statistik og Topografi, som har gjort, at Snow har kunnet udfinde, at den

Figur, som fremkommer ved at sammenføje alle de Huse, som blev angrebne af Smitsoten, netop er kongruent med den, som dannedes af Kanalsystemet fra Pompen i Broad Street, som fik sit urene Yand fra Themsen. Hvad de Huse angaar, som blev forskaanede under Epidemien, saa blev de forsynede med Yand fra et andet Reservoir.

Begivenheden med Pompen i Broad Street er derfor en uforglemmelig Lære for de engelske Læger, og det er naturligt, at hele Yerden drager Fordel af den.

Paa Mareys forskjellige Kort over Paris finder man store Partier, som ere hærgede af Døden, og disse have et Kanalsystem, der forsyner dem med Yand, som er befængt med Smitte fra Kolerapatienter; man finder Enklaver med ringe Dødelighed, hvor Kvartererne ere for­

synede med rent Yand, Epidemier i de Grader, der have Kloaker, hvis smitteførende Indhold siver ned i Drikke­

vands Beholderne, Grupper af angrebne Huse i Nærheden af en pestfængt Brønd eller langs med et Yandløb, hvis farlige Indflydelse man kan følge gjennem dets hele Løb.

Under Koleraepidemien i 1853 i Kjøbenhavn havde Byen ikke det nuværende Vandsystem; Vandet førtes dels igjennem Trærender ind fra Søerne, dels fandtes der i Byen talrige Brønde, og Colding og Thomsen have i deres højt ansete og overalt citerede Værk »om Aarsagen til Koleraens ulige Styrke i de forskjellige Dele af Byen«, hævdet, at Vandet, der ved at passere gjennem Jordlag, der vare dannede ved Opfyldning med slet Materiale, med (gødningsstoffer, med Latrintønder og deres Indhold osv., førte det gjærende Smitstof med sig og saaledes kom til at virke inficerende paa de Personer, som drak det. De

liave bevist, at, selv naar Vandet fortes gjennem Trærender, kunde dog disse opsuge Gjæringsstoffer fra saadanne Opfyldninger, og de have ved at undersøge et stort Antal Bronde fundet, at Koleraen netop hærgede stærkest de Steder, hvor disse indeholdt slet Vand, medens paa den anden Side de Kvarterer blev skaanede, hvor Vandet var godt.

Vi tillade os her at citere enkelte af deres Udtalelser:

»Man inaa imidlertid ikke tro, at klart og ufarvet

»Vand altid er rent og frit for Paavirkning fra de opfyldte

»Dele af Byen; thi Vandets Klarhed er kun en Følge

»af, at det i Jorden er blevet godt filtreret og befriet

»fra alle uoploste og opslemmede Stoffer. Saaledes er

»Vandet fra Gothersgadens Brøndpost ved Volden fuld-

»kommen klart og ufarvet, men indeholder en ikke ube-

»tydelig Mængde Kulbrinte, hvilket let forklares ved den

»i dens Nærhed liggende gamle, nu opfyldte G r a v ...

»I den vestlige Del af Byen have vi fundet en ,

»Brønd, der danner ligesom et Krater for dette T e rra in ...

»Den er beliggende i Lavendelstræde i et Sted, om hvilket

»vi senere erfarede, at det fremfor de andre Steder i samme

»Gade havde været stærkt angrebet af Kolera. En anden

»Brønd i samme Gade gav ligeledes Kulbrinte, men i

»langt mindre Mængde. Der er saaledes Sandsynlighed

»for, at disse Brønde staa i Forbindelse med Opfyldningen

»i det gamle Kattesund. E t andet saadant Krater fandt

»vi i Blancogaden*), nemlig i en Brønd, der for nogle

»Aar tilbage blev gravet og udmuret, men senere nedlagt,

En Del af den nuværende Eredericiagade.

/ 1 T I 7

»fordi Vandet var s l e t ... Netop Blancogade er en af

»de Grader, der fremfor andre have været haardt angrebne

»åf Kolera.«

Stassano, der af den italienske Regering var be­

ordret til at studere Aarsagen til Koleraens Optræden i Italien i 1884, gav Marey følgende Oplysninger, hentede fra la Spezzia og Genova: »En Uge for Sygdommen viste

»sig i Genova, fandtes den i Omegnen og særlig i Bussola,

»en Landsby, som ligger ved Bredden af Floden Scrivia,

»hvor Kvinderne fra Bussola plejede at vaske deres

»Linned. Nu findes der paa dette Sted en Arm af

»Floden, som gaar under Navnet Vandledningen »Nicolai«,

»og det er denne, som forsyner Byen Genova med Drikke-

»vand. I denne krævede nu Koleraen talrige Offre, og

»først efter at man havde afbrudt Vandledningen, ind-

»traadte der hurtig en kjendelig Bedring, og snart ophørte

»Epidemien.«

Marey drager derfor den Slutning, » a t m an h a r

» Re t t i l a t a n t a g e , a t d e r b l a n d t de I n d f l y d e l s e r ,

»som k u n n e f o r p l a n t e S y g d o m m e n , f i n d e s én, s om

»er s a a s t æ r k , a t d e n d o m i n e r e r a l l e a n d r e , og

» d e n n e e ne er d e n u r e n e B e s k a f f e n h e d a f d e t

» Va n d , som er b e s t e m t t i l a l m i n d e l i g B r u g i

»det d a g l i g e Li v. H y g i e j n i k e r n e s f ø r s t e O m s o r g

»og A u t o r i t e t e r n e s f ø r s t e P l i g t b ø r d e r f o r v æ r e

» o v e r a l t a t f o r v i s s e si g om, a t D r i k k e v a n d e t er

» f u l d s t æ n d i g r e n t og u s k a d e l i g t . «

Proust slutter sin Rapport til Akademiet i Mødet d. 20de Januar 1885 med følgende Ord:

»Den u r e n e B e s k a f f e n h e d a f V a n d er s a a l e d e s

— 22

»den f r e m h e r s k e n d e f or i k k e a t s i g e d e n e n e s t e

» A a r s a g t i l K o l e r a e p i d e m i e r . «

A f andre Iagttagelser om Smitten under Tyfus- og Koleraepidemier fremhæve vi folgende:

H. Glueneau de Mussy angiver, at den Aarsag, der spiller en Rolle ved Udbredelsen af Tyfus- og Kolera- epidemier, er væsentlig Nydelsen af Vand, der er 'smittet direkte ved særlige Iblandinger, og han anser Drikke­

vandet for ikke alene et m ægtigt, men endog for det mægtigst fremmende Middel for Tyfus frembringende Kim.

Fodor fra Buda-Pesth siger:

»Alle Iagttagelser synes at bevise, at Drikkevand

»er et mægtigt Middel til at fremkalde og udbrede Kolera-

»og Tyfusepidemier. I Pesth var saaledes Drikkevandet

»i de Kvarterer og H use, der særlig blev angrebne af

»Kolera i 1866, 72 og 73, bevislig mere fordærvet end i

»dem, der undgik denne Skæbne, og det indeholdt over-

»alt en betydelig Mængde ammoniakalske og organiske

»Bestanddele. Den samme Kjendsgierning er bleven

»iagttaget for Tyfus’ Vedkommende i 1863 og 77.«

Ifølge Bernheim ere de fleste Læger i Frankrig, England og Tyskland enige om den Betydning, som Drikke­

vand kan have paa Udbredelsen af Tyfus og Kolera , og Liebermeister har med stor Bestemthed forsvaret den samme Doktrin.

Drikkevand har til enhver Tid været regnet til de Næringsmidler, som kunne blive Aarsag til Sygdomme i Fordøjelsesorganerne; af dets Beskaffenhed afhænger Sund­

heden i Almindelighed. Man betragter i Reglen mudret

Vand, opfyldt med organiske Rester, som værende i Stand til at fremkalde Blodgang, og Beviser paa denne Theori maa anses for overflødige. Men det er ikke alene ved Vand, at Infektionen kan komme, idet ogsaa andre Drikke kunne befordre den, saaledes som M ælk, Y in , Kognac og andre gjærede Vædsker, til hvilke der er tilsat Yand; det er endog tilstrækkeligt, at de Kar , som benyttes til dem, have været vaskede med Smitte bærende Yand, og at noget af dette er blevet tilbage i dem. Dette forklarer saaledes Fremkomsten af de Epidemier, som man under­

tiden ser blandt Forbrugerne fra et og samme Mejeri eller fra en og samme Mælkeban dier, og et karakteristisk Exempel af denne A rt findes anført af Gfueneau de Mussy i hans Afhandling om Tyfus.

Han skriver saaledes: »I 1872 hærgede en Tyfus-

»epidemi to af de sundeste Kvarterer i London, Gros-

»venor og Cavendish Square. Ved en Slags Skæbnens

»Ironi var det navnlig blandt Lægerne og disses Familier,

»at Sygdommen fandt Indpas, og det viste sig da ved en

»omhyggelig Undersøgelse, at alle de Individer, der vare

»bievne syge, havde drukket Mælk fra et bestemt Mejeri,

»og at omvendt alle de Personer i de angrebne Huse,

»som vare forblevne raske, netop var saadanne, som slet

»ikke havde drukket Mælk. Yed den derpaa anstillede

»Undersøgelse i den Gaard, som havde leveret Mælken,

»viste det sig nu, at man der brugte Yand fra en Brønd

»til at vaske Mælkebøtterne me d , og at denne Brønd

»modtog Indsivninger fra Kloaker.«

Kunstige Mineralvande, Sodavand, Seltservand og andre Vande, til hvis Fabrikation man benytter almindeligt Vand, selv om dette er klaret ved Hjælp af Kul og porose Stenarter, kunne i givet Tilfælde, under Epidemier for Exempel, være Bærere af Smittestof af samme Beskaffenhed som almindeligt Vand, og hverken Tilsætningen af mineralske Salte eller af Kulsyre kan paa nogen Maade hindre Mikroberne og endnu mindre deres Kim i at existere;

ja undertiden kunne disse Vædsker netop paa Grund af deres mineralske Salte og paa Grund af Tilsætning med Sukker være et ypperligt Kulturmedium og særlig tjene til sikker og fuldstændig Udvikling af de omtalte lave Organismer, naar Vædskerne da ikke ere tilberedte af Vand, som er fuldstændig befriet for alle Mikrober, Baciller, Bakterier, Vibrioner, Sporer og Kim, med andre Ord med Vand, som er fuldstændig steriliseret, — disse kunstige mineralske Vande k u n n e saaledes være endog farligere end Vand i Almindelighed.

V i ' s e saaledes, at V and, hvis Udseende og Smag i ingen Henseende lader os ane Uraad, ofte kan komme til at spille en forfærdelig Bolle, naar vi benytte det i Ernæringens Tjeneste, og Faren er netop saa meget desto større, fordi den er skjult, og fordi vor Agtpaagivenbed derved formindskes.

Det er derfor nødvendigt, at vi til daglig Brug til Stadighed ere forsynede med et Forsvarssystem, som gjør, at vi ikke behøve at anvende andre Forsigtighedsregler, et System, som uophørlig og os selv uafvidende beskytter os mod disse Fjender, som kunne trænge ind i vor Organisme for at skade og ødelægge den. Det anbefales derfor

— 24 ^—

■, ^. >

under Epidemier at holde sig til naturlige Mineralvande;

men disse ere kostbare, og tilmed er der mange, der slet ikke kunne vænne sig til dem, og som derfor enten høre op med at bruge dem eller til Afvexling en G-ang imellem drikke sædvanligt Vand — og dog kan en eneste Uforsigtig­

hed i den Retning foraarsage, at' de falde som Offer for Sygdommen! Saa har man endvidere forlangt, at alt Drikke­

vand skal koges, før det bruges; men kogt Vand har ikke den samme Sammensætning som normalt Vand, idet en Del af dets Salte, særlig kulsur Kalk og kiselsure For­

bindelser, udfældes, ligesom ogsaa optagne Luftarter, særlig I lt, gaar tab t; og hvad man saa end gjør ved Vandet bagefter, selv om man paany udsætter det for Luftens Indvirkning, saa beholder det dog en flov Smag og er i mindre Grad nyttigt i Fordøjelsens Tjeneste, idet de ud­

fældede Salte ikke komme til at gjøre Nytte i Organismen.

Fra anden Side (Vallin) er det bevist, at selv Kogning af destilleret Vand ikke er i Stand til at ødelægge alle Kim, idet nogle kunne udholde en fugtig Temperatur paa indtil 120°, og at Mangel paa Tilstedeværelse af salinske Bestanddele ikke synderlig forsinker Udviklingen af Snyltere; disse fordre nemlig organiske Stoffer til denne Udvikling, og det er netop iagttaget af Girard, Direktøren for det kommunale Laboratorium i P aris, at destilleret Vand med stor Lethed formaar at optage saadanne.

Brugen af kogt Vand kan saaledes i Længden ikke undgaa at være skadelig.

For derfor at værge os mod enhver F a r e , som kan skyldes Drikkevandet, vil det være nødvendigt at kunne fjerne alle de Mikrober og K i m , som det kan indeholde,

*

I

— 26 ^—

medens man dog bevarer de Stoffer, Salte og Luftarter, som boldes opløste.

Dette saa uendelig store Maal er i den allersidste Tid naaet, og det er fra Pasteurs Laboratorium, at Løsningen af Spørgsmaalet er udgaaet; det er Pasteur selv, som bar angivet de Principer, som skulle følges.

I bans Laboratorium filtrerer man de Vædsker, i bvilke man bar dyrket Mikroberne, for derved at fjerne disse fra det Medium, bvori de findes. Dertil benytter man en lille Cylinder af blødt Porcellæn, som er fabrikeret ene med dette Maal for Øje, og det er igjennem denne porøse Væg, at Vædsken presses ved Atmosfærens Tryk, idet man gjør Rummet uden om Cylinderen lufttomt ved Hjælp af en Luftpompe. Man faar paa denne Maade nogle Kubikcentimeter af Vædsken fuldstændig ren og steriliseret, og denne kan da uden Fare indpodes paa D yr, medens den ringeste Kvantitet i ufiltreret Tilstand ellers ufejlbarlig medfører Døden.

Det er denne Fremgangsmaade, modificeret saaledes, at den kan faa praktisk Anvendelse, at Cbamberland har benyttet. Hans Apparat er blevet fremvist saavel i Académie des Sciences som senere, d. 5te August 1884, i Académie de médecine af Bouley, som omtalte det i stærkt rosende Udtryk. De Ord, som Cbamberland ledsagede Fremvisningen med, findes aftrykte i den Be­

retning, som Académie des Sciences bar ladet udgaa om Mødet den 4de August s. A ., og lyde saaledes:

»Som Følge af Pasteurs Arbejder saavel som af dem,

»ban bar givet Anledning til, bar Læren om et l e v e n d e

»Smittestof ved Fremkaldelsen og Udbredelsen af smit-

»somme Sygdomme tiltrukket sig den allerstørste Opmærk-

»somhed. Det vedholdende Studium af Mikrobernes Ejen-

»dommeligheder og af Betingelserne for Udbredelsen af

»Sygdommene gaar i Retning af at vise, at de pathogene

»(Sygdom frembringende) Mikrober ikke eller kun ganske

»undtagelsesvis findes i Luften. Det er navnlig i Vandet,

»at Mikroberne og deres Kim findes, og dette forstaar

»sig af sig selv, naar man ser ben til, at Produkterne af

»alle Gjæringer og alle Dekompositioner til Slutning, det

»være sig ved Hjælp af Regnvandet eller ved Udsivninger

»eller gjennem selve Kloakerne, naa ned i Brøndene eller

»i Vandløbene. Derfor er det, at Vandet betragtes som

»den 'virksomste Aarsag til Udbredelsen af Sygdomme.

»Set fra et hygiejnisk Standpunkt er det derfor af yderste

»Vigtighed at have et Filter, som er i Stand til at befri

»Vandet for alle de Mikrober, som det indeholder, saa

»at det kan blive fuldstændig rent og skikket til at tjene

»som Drik.

»Jeg er kommen til dette Resultat ved at filtrere

»gjennem et porøst Kar af blødt Porcellæn paa samme

»Maade, som det sker i Pasteurs Laboratorium for at

»skille Mikroberne fra deres Kulturmedium. Jeg bar

»konstateret, at Vand, selv det mest urene, efter at være

»blevet filtreret gjennem disse Kar, ikke mere indeholder

»hverken Mikrober eller Kim, og at der dernæst kan til-

»sættes det de mest let foranderlige Vædsker uden at

»der fremkaldes• Spor af Forandring i dem. Det inde-

»holder saaledes ikke en Gang Kim til Mikrober.«

Det Materiale, som Chamberland benytter til sine Filtrercylindre, bestaar af blødt Porcellæn, der er blevet

— 28 ^—

brændt ved meget bøj Temperatur; denne Brænding er meget nyttig, idet den tilintetgjør ethvert Spor af organiske Stoffer, som mulig kunde være tilstede i Massen, saaledes at Cylindren bliver fuldstændig ude af Stand til selv at bevirke Forraadnelse eller Gjæring af nogensombelst Yædske.

Naar man derimod filtrerer gjennem naturlige porøse Sten­

arter eller gjennem porøst Stof, som ikke er brændt til­

strækkelig, saa kunne de organiske Bestanddele, som det muligen indeholder, ved Berøring med Vand begunstige Udviklingen af de Mikrober, som passere igjennem Filtret sammen med Vandet. Det er paa denne Maade, at det k a n hænde, at filtreret Vand er mere urent og mere skadeligt for Sundheden end Vand, som sle*t ikke er filtreret. Tilmed ere de naturlige Stenarter aldrig nogensinde fuldstændig ensartede i deres Sammensætning, idet nogle Dele af dem ere mere, andre mindre kompakte, af hvilken Grund Vandet bliver filtret mere eller mindre godt. Hvad de Filtre angaar, hvor der benyttes dyrisk Kul til Filtreringen, saa har Direktøren for det kommunale Laboratorium i Paris, Girard, erklæret, at det Vand, som har passeret dem, hurtigere optager Protoorganismer, end før det blev filtreret, fordi Kullet har afsat lidt fosforsur Kalk i det, et Stof, som man netop benytter til at gjore Kulturvædsker mere frugtbare.

Største Delen af de Filtre, som hidindtil ere bievne benyttede, roses, fordi de kunne gjore Tjeneste Maaneder, ja Aar, uden at renses; men det er netop et Bevis paa, at de ikke virke kraftig nok. Derimod vil et C h a m ­ b e r l a n d s F i l t e r , P a s t e u r s S y s t e m , som er i Orden, allerede efter nogle faa, Dages Forløb blive overtrukket

— 29 ^—

med et slimet eller jordagtigt Lag, fyldt med organiske Levninger af alle Slags, naar Vandet er meget snavset, men forst efter nogle Ugers Forløb, naar Vandet gjor Indtryk af at være rent. Det er ogsaa klart, at jo hurtigere et Filter bliver tilsmudset, desto kraftigere bar dets Virkeevne væ ret, medens paa den anden Side et F ilter, som enten slet ikke eller kun langsomt bliver snavset, kun filtrerer daarlig eller aldeles ikke.

E t godt Filter bør ogsaa kunne renses med den største Letbed. og det er netop det ejendommelige ved alle hidindtil anvendte Filtre, at de kun meget vanskelig kunne renses; derfor er det ogsaa, at man annoncerer, at de kunne virke umaadelig længe uden at trænge dertil.

C h a m b e r l a n d s F i l t e r , P a s t e u r s S y s t e m , kan der­

imod renses bver Dag, ja man kunde næsten sige bver 5 Minuter, og Rensningen er tillige let og fuldstændig tilstrækkelig og betryggende.

Chamberlands Filter holder kun faste Bestanddele, Mikrober, Kim , Jordpartikler o. lign. tilbage, derimod lader det saavel Luftarter som Salte i opløst Tilstand passere, og det Vand, som det afgiver, er saaledes ikke berøvet sine naturlige mineralske Salte.

Filtrercylindrene ere opfundne i Pasteurs Laboratorium ; i Begyndelsen forsøgte han sig med Cylindre af Gips, men dette gav utilfredsstillende Resultater, og det var først d. 30te April 1877, at han fik den Tanke at anvende blødt Porcellæn; derimod er det Chamberland, som har forstaaet at modificere hans Fremgangsmaade saaledes, at den har kunnet faa praktisk Anvendelse i det daglige Liv. Dog var det først d. 5te August 1884, at hans

Apparat blev fremvist i Académie des Sciences af Bouley, og vi mindes her Udtalelserne af denne ansete Videnskabs­

mand :

»Pasteur«, siger ban, »overgiver aldrig til Offentlig-

»beden Resultatet af de Undersøgelser, som finde Sted i

»hans Laboratorium, før ban er sikker paa, at ban til

»enhver Tid og ethvert Sted kan gjentage dem og

»saaledes tillige overbevise alle og enhver om Sandheden

»af det fundne, udelukkende ved selve Demonstrationernes

»bevisende Kraft.«

Nettley Radcliffe erklærer, at de Mænd, som have udfundet den Maade, hvorpaa Tyfus og Kolera udbrede gjennem Vandet, bør henregnes til Menneskeslægtens Velgjerere og stilles Side om Side selv med Jenner, og han siger, at samme Betegnelse uomtvistelig tilkommer den Mand, som har opdaget og paavist, at Smittestoffet bestaar i levende smaa Organismer, og som med andre

Ord har angivet de skarpt begrænsede Betingelser, under : hvilke en Sygdoms Overførelse foregaar. Det er tillige

Pasteurs praktiske B lik, som har gjort, at han, efter først at have fundet Aarsagen, tillige har fundet Midlet til ved en bestemt Fremgangsmaade at standse Sygdommens videre Udbredelse, og det er ved Hjælp af sine kundskabsrige Medhjælpere og Elever, Chamberland, Roux og den for tidlig bortgangne Toussaint, at han har udfundet et Forsvarssystem mod et stort Antal epide­

miske eller smitsomme Sygdomme, lige fra Menneskets til de lavere Dyrs, Sygdomme, som erekjendte under Benævnelser som Miltbrand, Pustula maligna, Septichæmi, Hønsekolera, Silkeormenes Sygdom og endelig Hundegalskab.

/ <*t " v , . . j 1 •%; ' T Z T7

Derfor har ogsaa Folkeslagenes Erkjendtligked og Videnskabsmændenes Beundring — saaledes lød Bouchards Ord paa den lægevidenskabelige Kongres i Kjøbenhavn 1884 — alt i lang Tid været ydet Pasteur, og han deler denne Æ re med sine lærde Medarbejdere; det er en fortjent Hyldest og af saa meget større Y æ rd, fordi den er fremgaaet af en Mands Mund, som ved sine egne Undersøgelser og Opdagelser har gjort sig fortjent i samme Retning, og fordi denne Anerkjendelse enstemmig og med Enthusiasme blev godkjendt af en saa udsøgt Forsamling.

-i ffe

■

. i

'

_

1

■ r - W

■

.

■

- ■

.