Fattiggård og asyl i Lunde

Fattiggård ^og asyl i Lunde

AfHenning Nielsen

Omkring midten af 1900-tallet indrettedes fat¬

tiggårde rundt omkring i Danmark. Ideerne

hertil kom fra hertugdømmerne. I Lunde-Ou-

trup,der indtil 1916var en kommune, opstod

tankenometfattighus omkring 1860.

I århundredets første årtier, eftervedtagel¬

sen affattigloven i 1803,var de fattige henvist

tilatblive boende i deres uslerønner,indtil de, imodatmodtagenødtørftig hjælp i form afna¬

turalier ellerpenge,afgav al deres ind-ogudbo

til kommunen. På den måde var kommunen efterhåndenkommet i besiddelse afomkring ti

sådanne fattiges huse. Enkelte personer blev

henvist til atgå på omgangmellem sognenes

gårde forældreløse børnsati pleje forbetaling.

Etablering

Sogneforstanderskabet, datidenssogneråd, be¬

sluttede derfor at købe en gård af passende

størrelse til formålet, som det fremgår afsog-

nerådsprotokollen den 18. juni 1863: »De fatti¬

ges antal ^er i de ^senere år tiltaget således, at

manoftere harværet iforlegenhed medattil¬

vejebringe huslejlighed til dem, uagtet fattig¬

væsenet ejer flere huse. Forstanderskabet har

derfor i længere tidværetbetænkt påatkøbe

en gårdaf passende størrelse til fattiggård og har i den henseendesøgt aterfare ogsåsogne¬

beboernesformening. Det har vist sigatdenne

sagogså havdenæstenallestemmer.

Dadernu tilbødsiglejlighed til at erholde

en sådan gård, der med nogenforandringog

tilbygning kunne egne sig til fattiggård, har

manpå Lunde-OutrupKommunesogbeboer¬

nes vegne købt denne gård på auktion for

5.500 rdl. Den består af fire sammenbyggede længer,grundmurogretgod bygning, stuehu¬

seteropført forfåårsiden, harenhøjde af fire

alen fra gulv til loft og en bredde af 11 alen.

Gården ^erbeliggende i Lunde Sogn, Lunde by

nærkirkeogskolepåhøjtørbund, haretbety¬

dende tilliggende af god agermarksamthede

og mose ogstår for hartkorn 4 tdr. 2 skp. 3 §dk.

% alb.Og der kan holdes 10å 12 køer, seks åot¬

testkungkvæg, 20 får, to heste og to trækstu¬

de«.

Gården, detdrejede sigom, erGI. Lundevej

nr. 1, kirkens nærmeste nabo mod vest. Den blev købt på auktion af dødsboet eftergård¬

mand Niels Hansen oghustru Ane Vad. Begge

vardøde i 40-års alderen efterladendesigotte børn,hvoraf flerevarumyndige.

Efter at have skildret gården gik sognefor¬

standerskabet over tilatbegrunde købet, som

var sket uden forudgående godkendelse fra

stiftamtet. Dethedder,atden hidtidige praksis

»ikke retafhjælper de fattiges trang. Børnene

forsømmes ofte afligegyldige forældre^og ud¬

sættelsen af dem kosterbetydeligt,ogde gamle

kan ikke altid fådenpleje ogdet tilsyn, de be¬

høver.

Desom erarbejdsføre, driverhellere ørkes¬

løse omkring ^og betler, ^og den givne under¬

støttelsebliver ikke altidbrugt efter sin bestem-

Fvrri<,<.ari>t k.asyl iLundf

Dengamlefattiggård i Lunde, GI. I.und/vej 1. Billedetertagetefter brandfri i19<)7.De smalle vinduer i beboernes kamre

sestydeligt i stuehusetsvestreende. Fattiggårdens indretningerdesveerre ukendt. Foto: Privat eje.

melse. Vi tror, atderpå disse mangler vil kunne

rådesbod vedoprettelsen afenfattiggård«.

Detvaraltsåførst eftergårdenvarkøbt,sog- neforstanderskabet søgte stiftamtet om god¬

kendelse af denforetagne disposition samttil¬

ladelse til ^atoptage etlån på 10.000 rdl. i Liv-

rente-ogForsørgelsesanstalten. Der skulle, iføl¬

gesogneforstanderskabets budget, bruges 3.829

rdl. til besætningens og inventariets anskaf¬

felse, ^{en sum som} indenrigsministeriet fandt

alt forrigelig, »selvomder under inventarium

tænkes indbefattet senge m.v. til brug for lem¬

merne«.

Ansøgningen blevså ændret til 8.000 rdl.og

på trods af reduktionen blev der på budgettet pladstil indkøb af ti køer, seks stk. ungkvæg, fi¬

re trækstude, to heste, penge til bygningsæn¬

dringog inventar omfattende syvkakkelovne, sengeklæder, linnedm.v.

Forslag til regulativ blev udarbejdet lokalt.

Men også her stillede stiftamt ogministerium

kravomændringer. Det krævedes,atder skulle

være etmellemled mellem bestyrelsen ogfor¬

standerskabet, der skulle føreetstedligt tilsyn

med såvel gårdens økonomi som lemmernes behandling. Til dette tilsyn skulle f.eks. klager

over kosten rettes, idet det fandtes uhensigt- mæssigt, at dette skulle ske til bestyreren, da husholdersken, der skulle lave maden, sand¬

synligvisvardennes kone.

Tilbage stodsåatfåansatenbestyrer,enkarl

og en pige. Disseansattesforetår adgangen, og lønnen forhandledes hvert år. Bestyrerens

lønvaride førsteåromkring 100 rdl., underti¬

den forøget med visse naturalier som f.eks.

græsning til etparfår.

Herefter^varanstalten,^somden kaldtes i of¬

ficielleskrivelser, klar tilatmodtage sine bebo¬

ere.

FATTKKiÅRD(KiASYI. ILUNDE

Klienterne

Hvemvarsåklienterne ellerlemmerne,somde kaldtes?Gårdmandsfolkvardejo ikke. De hav¬

de ireglen rigeligt til deres forsørgelse i alder¬

dommen i form afaftægt, der svaredes dem af efterfølgerenpå gården.

Men de store reformer i 1700-årenes slut¬

ning med ophævelsen af dyrkningsfællesskabet

og udskiftningen medførteen del parcellerin¬

ger ogoprettelse af husmandssteder i Lunde

ogOutrupsogne.Denne udvikling beskrives af pastorStockholm, dervar sognenespræst1821-

1827: »En proprietær Smidt på Frøstrupgård

bosatte syv familier på en hede med hver to

skp. hartkorn. Den første slægt klarede signo¬

genlunde ved pottemageriets hjælp. Men nu kommer 2. generation. Den skal ernærebørn

oggamle med. Følgen ^erjammerlig armod«.

De brug, der herer taleom, er i øvrigt ud¬

styret med romantiske navne som Smørdal, Duehus, Elkierhus,Tybjerghus, Ravendal o.l.

Og rigtigterdet da,atbeboerne fra disseog andre husmandssteder hyppigt optrådte i fat¬

tigvæsenets protokoller.

Udover degamle aftægtsfolk fra husmands¬

stedernevarderetparandre kategorier,nem¬

lig de forsømte og forældreløse børn, samt mentalt svagt udrustede personer, herunder

sinds- og åndssvage, der fik ophold på fattig¬

gården.

Tankenomatanbringe disse kategorier^un¬

der samme tag var måske velmenende, men burdealligevel havefået advarselsklokken tilat

ringe. Snart skulle det daogså vise sig, at bør¬

neneigen blev udsat i pleje. De sindsyge måtte

manogså udskille, hvis der kunne skaffes plads

til dem påde dertil beregnede hospitaler, hvil¬

ket kunneværevanskeligt nok. Et enkelt år bad forstanderskabet, efteradskillige afslagpågrund

afpladsmangel forskellige steder fra, stiftamtet

omatfå tilsendten listeoversamtlige sindssy¬

gehospitaler i Danmark. Derefter blev der skaf¬

fetplads tilenstærk belastende mandså langt

væksomi Holbæk.

Mentaltsvagtudrustedesåmanikkepå med

sammeøjne, og de kunne i levepåanstalten i

mangeår. En enkelt således i^mereend 30år.

Dervaråbenbartet stortbehov forfattiggår¬

den. Endnu før formaliteterne var i orden i 1863, var der flyttet 12 personerind, heraf ni

børn. Etægteparmed fire børn^varkommetpå fattiggården på grund af »manglende flid og slet levned«. En anden beboer^varenenke med tobørn,tobørnangivessomværendeefterlad¬

te,formodentligforældreløse,ogendeligen13

årspige,dervarforladt af forældrene.

Åreteftervaralle disse børn forsvundet fra

fattiggården. Ægteparret med de firevarblevet anbragt ietaf kommunens huse,ogi stedetvar derkommettreældre kvinder ogetægteparpå

henholdsvis73_og85år. Der boede tilligeen32- årig døvstum mand,somhidtil havdegået i^om¬

gangblandtsognets beboere. Han blevpå^an¬

stalten til sindød i 1880,altså i 16 år.

11885varantallet af beboerestegettil 15. Fi¬

re af de tidligere nævnte var der stadig, og desuden ^var et uheldsramt ægtepar med fire

børnflyttet ind. De blev boende i al faldetpar

år,menantallet af beboere skiftede fraår til år.

Blandtårsagerne til, atman af kommunen

blevanbragtpå fattiggården, blevangivetlad¬

hed,fjollethed,dårligbegavelse^oglettere sind¬

syge.

Fattiggårdensry

Enberetning i protokollen fra 1869gør,atman måske nok kansættespørgsmål ved detry,fat¬

tiggården fik. En mand vednavn Søren Søren¬

senfraOutrupsøgteomtilladelse tilat tageop¬

holdpå gårdenpådetvilkår,athan skænkede

sin formue på 150 rdl. til fattigvæsenet, dog

imodathan selvnødrenternederaf. Desuden

Fattiggårdoc. asyl iLundf.

ville han have lov til selvathente sin mad ikøk¬

kenet ognyde den i sit kammer. Men maden

skulleværedensamme, somlemmerne fik.

Ansøgningen blevafslået med firestemmer modtre.Deterdenenestesag,hvor detses,at der ^er foretaget en afstemning. Søren Søren¬

senmåttesesigomefteret andet stedat nyde

sit otium. Vedfolketællingen året efter ses, at

enperson, somikkevarfattiglem, fik huslejlig-

hed igården.Omnogenstørredespekt foran¬

staltenogdens beboere vidner dette jo ikke.

Bestyrerne

Medensbestyrerparrene i de førsteår jævnligt skiftede,ansattesi 1875 Nis Peder Adsersenog hustru Christine Steffensen. Dette parkom til

atbestyre gården imereend 25år. Lønnen ud¬

betaltesnuforførste gangi kroner. Denvarpå

280kr., hvilket svaredenogenlunde til de hidti¬

dige 150 rdl. Den første folketælling efter deres

tiltrædelse viste 11 fattiglemmer. Desyvaf dem

var over70år.

Bestyrerparretsyngstesøn,HansMadsen Ad¬

sersen,dervarfødt i1878og somlevede i Lun¬

de indtil 1968,var englimrende fortæller.Pået bånd, opbevaret i lokalarkivet i Nørre Nebel,

beretterhan, athansmoride første mangeår

lavede maden til de ca. 20 personerpå et tre¬

ben overetåbentildsted. Komfur kendte hun ikke til.

Om beboerne, hvoraf de fleste var gamle kvinder, fortalte han, atde brugtesnus.Fattig¬

gårdens regnskaber viser, at derjævnligt ind¬

købtes tobak. Denne tørrede kvinderne i bi¬

læggerovnene, hvorefter de formalede den ved hjælp afen rund sten. Snaps fik de også, i al

fald ^omsøndagen.

Kostplanen, der skulle væreophængt på et synligt sted, menikke altidvardet, findes end¬

nu. Den blev vedtaget i 1883 ^{og ser} i hoved¬

trækkenesådanud: Dervartredaglige hoved¬

måltider åretrundt. Om sommeren endvidere halvanden skive rugbrød med smør eller fedt

kl. niomformiddagen. Om vinteren blev dette

mellemmåltidserveretkl. 17. Morgenmåltidet

bestod af 250 gramsmørrebrød,dertil mælk el¬

lerøl. Middagsmaden bestod afensmule kogt

kød eller flæsk, brød _ogkartofler. Onsdagvar

klipfiskedag og torsdag pandekagedag. Mid¬

dagsmaden bestod hver dag af^{to retter,}nemlig

ud over kødretten, vælling, suppe eller grød.

Aftensmaden bestod af boghvede- eller byg- grynsgrød med mælk eller øl til.

Nye tider

Kort efter 1890 skete dervæsentlige ændringer.

Det politiske forlig mellem Højre og Venstre

førte den 9. april 1891 til Lov om alderdoms- forsorg, hvorefter alle værdigt trængende hav¬

de^rettilalderdomsunderstøttelse.

Betingelsenvardog ikke blot,atman skulle

væreværdigt trængende,menogsåatmanhav¬

de en ren straffeattest ogikke tidligere havde

fåetfattighjælp, der ikkevarblevet eftergivet.

Alderdomsunderstøttelsen, aldersrente kal¬

det,blev endvidere vurderetogtrangsbestemt i

hvert enkelttilfælde, hvilket medførteen lang

rækkebeklagelseroverdet tildelte.

Lovenvardoget stortfremskridt,måske den

største i ^vor sociallovgivning. Når mennesker

ikke havde detfornødne til livetsopretholdelse

efterderes tresindstyvende år, fik de rettilun¬

derstøttelse, _{og var en} ret og ikke, som fattig¬

hjælpen,enalmisse. En lille pige, dervarmed

sinmorpå besøg ifattiggården, hørteenældre

kone udtale: »A ^erikke fattiglem, a erasylbe- rettiget«.

Asylet

Fattiggården skulle derfor omdannes til ikke

aleneathusefattiglemmer,menogsåkommu¬

nensalderdomsforsorgsberettigede. Afenbrev-

faitu■(.äri)<m;ami. iLlndf.

1 1 ■ 1

■

\, „'

^\ ^ '

■

■,

&£***/-**

h

%

r y. t /J,l/f-/

j /1"tf /

*

<

/c/^/

€»**&**jpSSy-r+f

r-fs/vv-f

—?—• i> )

y øcr-f'i

'ty

^a-r~/i^/?t-~

/'l^er/V

->***?f/j

^ j

Js -? -2fi-Y— .

5; V

V' fc.

/føySifasv^ »«<■/(t^rvS^{M T/nr-r-rrv}

4irv-j)

i3 '

• 1

V

9*rmJ

jføée&r+J ey!?\/|

Bespisningenpåfattiggårdenomfattedetredaglige måltider.DertilyderligereV/2 skilte rugbrød medsmørellerfedt,serveret kl. niomformiddagenom sommeren ogkl. femomeftermiddagenomvinteren.

veksling mellem stiftamtet og sognerådet ses det,atkommunen allerede i oktober_{1892 søg¬}

teomlov til ien tilbygning tilfattiggårdensve¬

stre ende at indrette etsåkaldt alderdomsasyl

forværdigt trængende. Ansøgningenvarbilagt

en tegning, der tilbagesendtes, men som des¬

værreikkelængere findes.

Stiftamtet havde intet at indvende mod de foreslåede ombygninger, men fysikatet, d.v.s.

embedslægen, krævedeat etnordvendt vindue

i etaf de fire værelser skulle flyttes om ivest¬

gavlen, ogat et nordvendtværelse ikke måtte

anvendes tilasylanter,men nok til pigeværelse.

Manvarogsådengang bevidstomsolensgavn-

Fattiggårdogasyl iLunde

lige virkning. Enstue, der ikke kunne forsynes

med kakkelovn, foresloges lagt sammen med

enanden,sådetokamre kunne anvendes afet ægtepar eller to asylanter afsamme køn, der

varvillige tilatdele lejlighed.

Der blev tillige lagt megen vægt på, at der

skulle være streng adskillelse mellem afdelin¬

gen for fattiglemmerneogde asylberettigede.

Ikke blotskulle derværeadskilte retiraderfor de to kategorier, menderes haver skulle også

være adskilt med et hegn afen sådan beskaf¬

fenhed _og højde, at det kunne tjene til fuld¬

kommen afsondring. Også indgangene skulle

være særskilte. At denne sondring mellem de

to afdelinger blev gennemførtses deraf, aten overførsel fra asylet til fattigafdelingen ieten¬

kelt tilfælde blev gennemført som diciplinær foranstaltning over for et ægtepar, hvor man¬

den havde alkoholproblemer. Ved hans død tilbageførtes enken til asylet.

Daasylanterne selv betalte for deres ophold

gennem aldersrenten, blev det nødvendigt at føre forhandlinger mellem kommune ogamt angående prisen for ophold og kost. Amtet foreslog 52ørepr.dag,menkommunen fandt,

atdettevaralt forbilligt,når^man betænkteat asylanternefik kost,etsærskilt kammer,lys,^var¬

me,vaskog rengøring, hvis dettevar nødven¬

digt. Kommunene foreslog 72 øre. Resultatet

blev 60øre.

Asylreglement

Det godkendte reglement for asylet fortæller,

atasylanterne var fritaget for arbejde, bortset

fra sengeredning og rengøring af egen stue, hvis de havde kræfter dertil. Kunne de tjene

nogetvedegetarbejde,vardettilegen fordel.

Var de helt udenmidler, fik de^enkronepr.må¬

ned ilommepenge. Husordenen skulle selvføl¬

gelig overholdes,menellers kunne de bevæge sigfrit. Tobaksrygningvarforbudt i det fælles

opholdsrum. Brændevin og bajersk øl måtte

kun haves eftersærlig tilladelse. Drikkerietvari

dethele taget etproblem, somogsåses deraf,

atsognerådeti 1908 rettede henstillingtilsamt¬

lige købmænd i kommunen om atundlade at sælge spiritus tilfattiggårdensbeboere.

Indretningen

Desværre foreligger der ikke nogen tegning,

hverken af fattigafdelingen eller asylet. Lidt

ved vidog. Denlille pige,somtidligere er om¬

talt,oghvis forældre købtefattiggårdenogflyt¬

tede hertil vednedlæggelsen i 1916, har fortalt,

atstuehusetvar80 alen (ca.50 m.) lang.

Midt i bygningen var bestyrerens lejlighed.

Både fattiggårdensogasylets værelservar små

medcementgulvoghvidkalkedevægge.

Af inventar huskede hunkun,atderstodet vaskefad i værelserne ogietenkelt tilfældeen buffet med farvedeglasruder, mendetvarhos

enasylbeboer.

Slutspillet

Kort efterårhundredskiftet1899/1900gik det gamle bestyrerparpå aftægt,^ogefteretparår

med skiftende ledelse ansattes i 1909 PoulSø¬

rensen Rich, som fungerede indtil nedlæggel¬

sen.Ved ansættelsenbenyttede kommunen lej¬

ligheden tilattingeomlønnen. Den blev fast¬

sat til 650 kr. årligt, men så skulle bestyrerens

børn også vederlagsfritpasse gårdenskøerom

sommeren.

I 1907 brændte gårdens avlsbygninger. Det lykkedes at redde kvægbesætningen, men 16

svin indebrændte. Stuehuset, derenovergang

vartrueti dennatlige brand, blevdog reddet

Branden skyldtes, ifølge et avisreferat, bag¬

ning ien ovn ietafudhusene, hvor der bagtes

brød ianledning afetfattiglems begravelse.

Bygningerne var forsikret for 9.000 kr. ^og

blevgenopbygget, men gårdens tid som kom-

Fattiggårdog asyliLundf

DaLunde-Outrup Kom¬

muneindrettedeendelaf fattiggårdensomasylfor

personer,der modtog al- derdomsunderstøttelse, oprettedesetscerligt regle¬

mentfor denne afdeling.

Deri stod bl.a.atasylan¬

terneskulle have særskilte retirader og engruslagt spasereplads i haven.

gfijlemcnt

fot

bet i £un'cc=Dutntp Äommuitfå

^attigganrb inbrettefce

n

aibniiDmSflftil.

§ i.

©et af Shntmcmbéit otter tRift» Stnit fra 1. Cftober b. St. approberebe SHberbuméajtjI forMäbe^Outhip Äommwtebefiaar'foniben af ert fceKe4'®tue

of 4 SScerelfer og fan afgiöe ^3(ab§ til 5 H5erfoitet, bet crtjotbe Sllberfeom-J»

nnberftctletfe i §enljofb til 2o»en af 0. Slpiit 189L S bet sne af Sccref-

;ferne, ber « betegnet til 2>J5erfoner, Ian fim iitbføggté iPenbcMgtcfotf eUer

toenbe Ipttfouer af fatnme Sfføn, bet ete Piftige til at bele Særclft fammen.

Sit 3fl)Iet pubes færftitt SRetiiabe og .§0W famt en gntfet Spafereptabä.

§ 2.

Dptagetfe i Äfofci ffer efter OperenSfomft meb Sogneraabet.

Settc Ian oøtaa, naot Onifiænbigtjebenie iøorigt tate tjetfor, tilgorfør«

fe i Slfglet tjenPije jaabattneStlbetbomØunberfiøttebe, ber i altoæfentligt^ete

af ©tanb til at fotfarco fig felu, og font paa ©rmtb af aanbeltg etter rttig Soagfeb iffe feta funne brage tilbørlig Omforgfor bere? boglige

bentjeber og 'Pleje cg iffe IjetTe: fjertif funne faa PeberfngJfti §iætp af

bineretfattiggård ^ogalderdomsasyl^varved at rinde ud. Denvar efterhånden blevetethjem

forgamle kvinderogmentaltsvagemænd. Ved folketællingen i 1906varder fem gamle kvin¬

der i alderen fra 68 til 85år.Kun^enaf dem be¬

tegnedessomfattiglem. Dervartomentaltsva¬

gemændsamt tologerende. 11911var enaf de

gamle kvinder borte, dervar togamle mænd,

hvoraf denene varformuende,samtdenmen¬

taltsvage31-årige Jørgen Kam Andersen.

Egendig havde gården aldrig helt fungeret

efter det tænkteformål. Ideenmed,atalle skul¬

le deltage i dens drift eller være beskæfdget

medforskelligehåndværk, blev aldriggennem-

FattkmiArd<X;V*YI. ILUNDK

ført. I 1879 blev der f.eks. solgtgarn for 20,31

kr. ogsimer for11,75kr. Der blev herfor udbe¬

talt fire kr. i flidspræmier. Til sammenligning indtjentegårdens tyr 180 kr.ved sinfrugtbrin¬

gende virksomhed.

Dererikkerimelig grund tilatantyde,atder

ikke lå ideelle tanker bag oprettelsen, omend fritagelse for fattiglemmer i omgangogsåkan

haveværet medvirkende. Dette blev først for¬

budt ved lov ret sent i 1800-tallet. Men man

købte vel trods altikkeenaf sognetsbedre be¬

liggendegårde,hvis ikke derlå^enidé, omend virkelighedsfjern, bag.

I 1916^vardet slut.Gården blevsolgttil Jens Jepsen fra Kastkjær for 15.000 kr.

Pengene, salget indbragte kommunen, blev

anvendt til skolebyggeri både OutrupogLun¬

de. De to sogne blev samtidig adskilte i kom¬

munal henseende ogkom tilatudgøre toselv¬

stændige kommuner.

Til de tilbageværende beboere i fattiggår¬

den indrettedes der etalderdomsasyl i Lunde gamle skole. Det blev drevet af de to kommu¬

neri fællesskab indtil sidst i 1920'erne. Deref¬

ter fortsatte Lunde Kommune alene driften heraf indtil omkring 1950, da alderdomshjem¬

metblevbygget.

Dethavdeværettankenatindretteetpar væ¬

relser i alderdomsasylet til fattiglemmer, men

meldingen fraamtetvarklarogentydig: »Fatti¬

glemmermå under ingen omstændighederop¬

tagesi asylet«.

Skæbner ifattiggården

Dervedopstodetproblem omkringspørgsmå¬

let_om, hvormanså skulleanbringe detenefat¬

tiglem, dervartilbage ikommunen.

FattiglemmetJørgen KamAndersen^varfødt

iJanderup Sognekommune i 1880 som sønaf

en husmandsdatter og enfynsk bondekarl. Fra

faderen arvede han mellemnavnetKam, efter¬

navnet havde han fra sin moder. Forældrene havde mødt hinanden da de begge tjente på Søviggård, hvor de havde opholdt sig timåne- dersdagen før fødselen, og derforvarJørgen forsørgelsesberettiget i Outrup Sogn.

Ved folketællingen i 1890 opholdt han sig

sammen med moderen iethus iBlåvandi Ho-

Oksby Kommune.

Efter 18-års alderen kom han underforsør¬

gelse i denne kommune, dersåhavderettilat forlange beløbet refunderet af Lunde-Outrup Sognekommune. Det kostede 80 øre om da¬

gen, ogsognerådet fandt derfor,atdetvillevæ¬

rebilligereatfåjørgen hjem til kommunenog

anbragtpå fattiggården.

Omham fortælles endnuadskilligt isognet.

Foruden detarbejde, han udførtepå fattiggår¬

den, arbejdede hanogså for andresomdagle¬

jer. F.eks. mugede han ud bag den stedlige

smeds køer. Lønnen derfor tilfaldt fattigvæse¬

net,menselvfik handoglidt derved,athan of¬

te belønnedes med kaffepunch, en drik, han

var enstorynderaf.

Jørgen Kam Andersen udmærkede sig end¬

videre ved atvære en meget dygtig svømmer, derjævnligt gik ned til Lydum Å og dyrkede

denne idræt.Påhen- ellerhjemvejen gik hanså

ofteindpåengårdogtiggedeom en snaps.

Ved fattiggårdens nedlæggelse opstodaltså problemet med, hvor Jørgen skulle anbringes.

Ifølge kommunens forhandlingsprotokol an¬

søgtesi junimåned1916^omoptagelse for ham påRibe

Åndsvageanstalt,

besvaredeshenvendelsenpositivt.

Jørgen ønskede ikke atflytte til Ribe, og da

han fik nys om afgørelsen flygtede han. Min hjemnieiskvinde oplevede hans tilbagekomst.

Han var i en ynkelig forfatning og fortalte, at han ^vartyettiletsted, hvor hanenganghavde

været anbragt, og hvor han havde været glad

foratvære, menhan turde ikkegå ind, for^som

han, der havdeentalefejl sagde: »Dervarstuså

mangepiger«. Vardernoget,Jørgenvarbange for,vardetpiger.

Hans historie kan dereftergøreskort. I Set.

CathrineSogns kirkebog under døde af mand¬

køn 1916står:»Jørgen Kam Andersen,alumne på Andsvageanstalten. 36 år.«

Så forJørgenblevfattiggårdens nedlæggelse

en tragedie.

Andre skæbner

Enkelte andre skæbner kan der velværegrund

tilatfæstesigved. Den tidligere omtaltesønpå fattiggården Hans Madsen Adsersen har fortalt

om Tu Frederik, hvis fulde ^{navn var} Frederik Jørgensen,ogsom var enafnatmandsbørnene

fraSønderTange. Hankunne kurereotteaf de

nislags tandpiner, han kendte. »Ja,aved nok,

hvad han gjorde ved tandpinen, fora varselv

med ham oppeved kirkegårdsdiget, hvor den

blev puttet ind under en sten«. Drengen var

dog nogetskeptisk med hensyn til resultatetaf

kuren. »Måskehartandpinen aldrigværetvær¬

re,end da degikhjem« sluttede han,menmå¬

ske har dennetandpinenetop væretaf den ni¬

endeslags.

Blandt lemmernevar ogsåJens Jørgen Jen¬

senKovang. Hans opholdvaraf periodisk ka¬

rakter.Jens,der i daglig tale gik undernavnet Jens Kuun,varfødt i Nørre Løgum Sogn i 1835.

Forældrene må snart derefter have slået sig

nedpå Torbøl Hede i Outrup Sogn, hvor fade¬

renernæredesigsomfæstehusmandogskræd¬

der.

Jensblev konfirmeret i 1850 med karakteren

særdeles god. Han kom i smedelære i Outrup

ogfikogså heretgodtskudsmål, omend hans

trangtil devådevarerbegyndteatvise sig.

Denskrivende bonde Chresten Høy i Kolle,

der havde haft sinedrengedage i Lunde, beret¬

terietparavisartikler i Varde DagbladomJens.

Fait[(x;Ardneasyl iLunde

Bl.a. ville smeden i Outrup prøve at vænne ham af mednatlige udflugter vedat stængedø¬

rene for ham, så han ikke kunne komme ind igen. Men Jens kendteen nødindgang, hønse-

hullet. Heri kom han imidlertidengangtilat siddeuhjælpelig fast,så smedenom morgenen måtte befri den forfrosneungersvend.

Han ersandsynligvis senere gået på valsen.

Ved fredsslutningen i 1864 opholdt han sig i

Haderslev. Ellers vides intet om hans færd ud over, at han på et tidspunkt blev gift. I 1882

meldte han sig tilforsørgelse på fattiggården i

Lunde og blev her udstyret med et par vad¬

melsbukser til otte kroner, ^en trøje til tre, en vesttil3,50,et par nyeskjorter til 4,50ogetpar træsko tilenkrone.

Daforåretkom, fik hanalligevel bisselæder i skoene,forlod stedetogefterlod sig regningpå

ovenståendebeklædningsgenstande,samtkost¬

penge i 150 dage å 15øre.

Lunde-Outrup Sognekommune forsøgte at sende regningen til Nørre Løgum, hvor Jens

varfødt_ogdermedforsørgelsesberettiget,^men regningen blev afvist med denbegrundelse,^at Jensikkevarprøjsiskstatsborger. Nørre Løgum Sognekommune var end ikke utilbøjelig til at krævebetaling for hans^sygekone. Sagen endte med, atLunde-OutrupSognekommunemåtte påtagesigforsørgelsesbyrden.

ImensvandredeJensudogind adfattiggår¬

densport,såvelsompå gårdenei de omliggen¬

de sogne. Velset var han vel ikke, men han bragte altid lidt nyheder med sig. Frygtet var han slet ikke, for han var en godsindet mand.

»I kendermig vel, jegerJens Kuun,jeggørin¬

gen ondt«, sagde han. Hans fornødenheder

varsmå. Lidt tobaksudkrasningsamt en kaffe¬

punch hørte til det væsentlige.

Jens standsede sin urolige færdpå fattiggår¬

den den 2. oktober1906.

Fattiggårdog asyl iLundf.

En af de allertungeste skæbner blev ^en

mand vednavn Chresten Brosbøl til del. Han

varetuægteskabeligt barn, til hvem den udlag¬

te barnefader, en gårdmandssøn, fralagde sig paternitetenved edsaflæggelse. Moderen, hvis

navnstedseoptræder i protokollen, harpåhæf¬

tet betegnelsen: »Et tre gange besvangret fru¬

entimmer«.

Chrestenvar døvstum_ogmåske småt bega¬

vet. Sine første år tilbragte han hos moderen

ogdennes husbond. Itiårsalderen blev hansat ipleje.Påden tidvarder i Kjelstengårdmand,

som havdeopretteten døvstummeskole for si¬

neegnetodøvstumme børn. Hertil blev Chre¬

sten sendt i 1843, men opholdet varede kun

seksmåneder,undervisningen havde vist sigat

væreresultadøs.

Herefter kom han ipleje forskellige steder.

Prisen forathave hamvar omkring 10 rdl.år¬

ligt. Fra 1854, han varda 23 årgammel, blev

han sendt i omgangmellemsognetsgårde, ind¬

til han tiårsenereblevoptagetpåfattiggården,

hvor handøde i 1881. Kirkebogen har følgen¬

de korte tekst: »Fundet død på fattiggårdens

mark.Fjollet«.

I Terman Hansens optegnelser, ^somfindes på lokalarkivet i Nørre Nebel, beretter hanom dentid, han tjente^somdreng iDybvadsgårde.

Hanfortællerom en døvstum, dergikpå om¬

gang,der kan næsten kunvære tale^om Chre¬

sten Brosbøl. Den døvstumme ^var drengen, Terman,såbange for,athannæstenikke turde spise, de dage han opholdt sig på gården.

ChrestenBrosbøl havde ellers ord foratvære enfredelig mand, nårbare han ikke blev dril¬

let, hvad han ofte blev.

Kilder

Kirkebog for Outrup Sogn

Protokoller for Lunde-Outrup Sogneforstanderskab og Kommune.

Folketællinger.

Optegnelser iBlåbjerglokalarkiv.

Munddige kilder

Foto iBlåbjerg lokalarkiv.

Henning Nielsen, født1924. Skolegade 61, Lunde, 6830 Nr. Ne¬

bel.Fhv.foUteskoleUerer.Skoleleder i Lundeogleder afBlåbjerg Lo¬

kalarkiv.