Danske middelalderbyer

(1)

Middelalderlig byplanlægning i D anm ark

Af Jørgen Elsøe Jensen

I 1989 iværksattes en undersøgelse a f danske middelalderbyers byplanforhold. Det er h en sigten i de kom m ende år at analysere sam t

lige middelalderlige byplaner i D a n m a rk for at skaffe et samlet overblik over denne særlige m onum enttypes indhold og tilstand her i lan

det. Undersøgelsen vil blive publiceret i en serie »byplanregistranter«, der regionsvis fremstiller de enkelte byers planforhold og sam m enfatter resultaterne i en indledning.

Middelalderlig dansk byplanlægning fin

des i o. 100 købstæder på et geografisk om råde, der dækker det nuværende D anm ark samt dele a f Sønderjylland syd for grænsen og de tidligere danske provinser i Sverige.1 De tabtes som bekendt i krig 1658, men deres urbanisering ved overgangen til middelalde

ren falder i en periode, hvor landom råderne kulturelt og historisk hørte til »danernes mark«.

Den faglige forudsætning for at tilrette

lægge og gennemføre en så omfattende under- søgelsesrække blev grundlagt med de store bygningsregistreringer, Nationalmuseets 2.

afdeling foretog på Fyn i midten af 1980’erne.2 Bebyggelsesforholdene i de to middelalderlige byom råder (Rudkøbing og Kerteminde), museet fik undersøgt på Fyn, gjorde det klart, at gadernes status og in d byrdes forløb i bylegemet m åtte være den oprindelige. R udkøbing og Kertem indes m id delalderlige byplan er intakt; de må være u d lagt én gang for alle og siden fastholdt som byens fysiske dispositionsramme gennem å r hundrederne. De afslører, at bybefolkningen fra begyndelsen bestod a f de grupper, som

senere træder frem i kilderne: K øbm æ nd, håndværkere og arbejdskraftsælgere.

Tanken var derfor nærliggende at gennemgå hele dette særlige genstandsm ateriale for at bruge det i en faglig sam m enhæ ng - én a f de nye genstandstyper i arkæologi- og historie

forskningen, hvis klarhed i beretningen n a turligvis ville afhænge af, om det kunne lade sig gøre at afrense hvert enkelt »aktstykke«

for dets tilkomme træk. Det viste sig snart, at oprindeligheden og autenciteten er et gen

nemgående træk i danske middelalderbyers byplaner, og at der derfor her ligger et unikt og stort set uudnyttet kildemateriale til be

lysning a f en række centrale forhold i den tidlige middelalders historie. Forskningsre

sultaterne betyder også, at byerne har laet deres m onum entværdi betydeligt forøget, og at der er behov for grundige teknisk-viden- skabelige beskrivelser til brug i forvaltningen a f disse store og enestående værdifulde kul

turhistoriske m onum enter.

Fyn med omliggende øer blev udvalgt som det første regionale undersøgelsesområde, og det er resultaterne herfra, jeg skal omtale i det følgende.

Lokalisering i kulturlandskabet

Byerne på Fyn fordeler sig med Odense som regionens centerby og de øvrige beliggende

* Jørgen Elsøe Je n s e n , f. 1948, n iag .art. i historie, konsulent.

1. A nders A ndrén: D en u rb a n a scenen. L und 1985, s. 145ff.

2. J . Elsøe Jen sen : H istoriske huse og g årde i R udkøbing. 1988, H istoriske huse i K ertem in d e. 1990.

(2)

Jørgen E lsøe Jensen

Fig. 1. Rudkøbings Ramsherred har været fattiggade lige fr a begyndelsen. Den ligger på byens nordvestvendte side mod havet. Endnu omkring 1890 var stemningen meget autentisk, og selv om gaden er attraktiv i dag, så står dens præg tilbage som en mindelse gennem århundrederne om det oprindelige. (Rudkøbing byarkiv Bd. 2389)

langs kystranden, hvortil R udkøbing og Ærøskøbing ved Det sydfynske Ø h a v må medregnes.

Til denne fordeling svarer en landskabelig opdeling a f Fyn i en indre terrænsænkning, omgivet a f et halvbueformet højland og en omløbende kystrandzone. L andskabet er d a n n e t u nder sidste istid med hele den cen

trale del a f Fyn som et højglacialt dødisom- råde, de senere baltiske isstrømme ikke for

m åede at overstryge. Den isstrømspåvirkede kystrand består hovedsageligt a f drumlinise- rede flader, dvs. med lave m orænebakker ori

enteret i isbevægelsens retning fra sydøst mod nordvest gennem bælterne. M ødet mellem de sene baltiske isstrømme og dødisom rådet a n skueliggøres dram atisk i hele det sydfynske randm orænekom pleks, og sandsynligvis på

grund af de opskubbede rande Fik det centrale Fyn med den højglaciale påvirkning afvan

ding gennem en indre terrænmæssig sænk

ning vendt mod nordøst, således at hele det indre Fyn afvandes gennem Odense A og dens biåer til Odense Fjord.3

Ressourcemæssigt afgav terrændepressio

nen og det tilhørende nordøstre sletteland- skab omkring Odense Fjord et storartet g rundlag for landbrug. Højlandet havde mere knappe landbrugsmæssige ressourcer på grund af ringere bonitet og skarpere terræn, mens kystranden både kunne tilbyde gode landbrugsvilkår og mulighed for fiskeri.

Undersøgelser på Fyn har afsløret, at re

gionens landsbyer er anlagt inden for en kort tidsperiode ca. 1050-1250. De ældste er u d sprunget fra tidlige ikke stedfaste landsbyer

3. Per Smed: D et fynske lan d sk ab . B ren d eru p 1978.

(3)

(navne, men ikke pladskontinuitet) og i perio

den forøget fra ca. 400 til ca. 800 gennem udflytning til torpebyer og skovbygder; alt sam m en på baggrund a f et intensiveret ager

brug med en vangeopdelt m ark i fast afgrø

derotation og brug a f hjulploven som et nyt, kraftigt agerbrugsredskab.4

Dette kolossale nyanlæg a f landsbyer for

deler sig på landskabet i klar overensstem

melse med dets naturgivne udnyttelsesmulig- heder. Det halvbuede, centrale højland kolo

niseredes a f skovbygder, mens den koncen

trerede masse a f moder- og torpelandsbyer findes i de ressourcerige egne.

Købstadsbyernes fordeling viser en tydelig af

hængighed a f dette kulturlandskab, der skyl

des en radikal intensivering og omlægning af landbruget. Odense kom til at ligge midt i sit opland og i centrum a f regionen, mens kyst

zonens byer opdeler randbæ ltet i en række indbyrdes sm å oplande.

Tilsvarende består den overordnede lande- vejsstruktur a f en omløbende forbindelse mel

lem kystrandens købstæder, hvorfra lande

veje stråler radiært op over højlandet og gen

nem Odenses store opland til byen i midten, så alle fik den kortest mulige vej dertil.

Odense var fra begyndelsen det naturgivne m idtpunkt for sit opland og for landsdelens kulturelle og finansielle overadministration.

Landskabet og dets udnyttelse afgør struk

turen i den regionale byfordeling.

Byerne ligger med andre ord fast forankret i middelalderens kulturlandskab. Odenses op

land regnes for at være et a f de store sam m en hængende landbrugsom råder, og et sted som Odense har sikkert allerede i vikingetiden fungeret som handels- og forsamlingsplads for regionens stormænd; men det er uden tvivl tiltagende almindelig handel og h å n d værk, som fra 1000-årene giver anledning til bymæssig bebyggelse’ overalt i regionen. En gennem gang a f kystrandens købstæder giver

det sam m e billede: Byerne ligger centralt i et opland, som de udvekslede med. De er anlagt for at tjene handelsfunktionelle krav, og deres placering er et resultat a f trafikstrategiske overvejelser.

Kystrandens købstæder udgør en um iddel

bart sammenlignelig gruppe, da deres kultu r

landskabelige forudsætninger er de samme.

Det viser sig da også, at de er helt ens o p bygget, og når de afviger fra h inanden i for

men, skyldes det udelukkende det valgte ter

ræns muligheder i forhold til de krav, der blev stillet til byplanen. Odense adskiller sig kun på fa punkter fra kystrandens byer. Den har en mere indenlandsk beliggenhed, og kirkens tilsyneladende mindre dom inerende place

ring i byen tyder på en lidt højere alder.

O pbygning og morfologi

D et funktionelle præg

Fyns byer h a r en række fælles træk i opbyg

ningen, som gør det klart, at handelstrafikale krav har spillet den overordnede rolle i valget a f bygrund. De ligger midt i deres oplande og på pladser, som var bedst egnede til sejlads og havn. I kystrandens købstæder ledes op- landsvejen ind gennem bykroppen over en hovedgade til torvet ved kirken, hvorfra der sendes en brogade til stranden og skibsbroen.

At købm andsgårdene ligger før hovedstrøgets udløb i torvet, er et karakteristisk træk i alle middelalderlige købstæder - efter Hugo M atthiessen fordi købmændene forbeholdt sig ret

ten til at købe for egen dør, inden varerne blev u d b u d t til almindeligt salg på torvet.6 H vis købmændene havde forkøbsret, må m an forestille sig, at udvekslingen af rå oplands

varer foregik direkte hos købm anden i hoved

gaden, mens priserne på byens forsynings

varer fastlagdes på torvet. Derfor var byens torv heller ikke det merkantile centrum , men nærm ere byens forsyningsplads og de præur-

D anske middelalderbyer

4. E rlan d Porsm ose: De fynske landsbyers historie. O dense 1987.

5. Finn G ran d t-N ielsen : N yt fra K n u d den H elliges O dense. Fynske Å rbøger 1971, s. 213.

6. H u g o M atthiessen: Torv og H æ rstræ de. K ø b en h av n 1922, s. 9ff.

(4)

Jørgen Elsøe Jensen

Fig. 2. Fyns middelalderlige kulturlandskab opdeles i kystranden, det koloniserede skovhøjland og den indre/nordøstvendte del omkring Odense A og Fjord. Det fa ld er nøje sammen med regionens naturlandskab, der må udpeges som det grundlæggende form træk i byernes beliggenhedsstruktur: Odense i midten a f den indre del, søkøbstæderne opdelende kystzonen i en række små lokaloplande. (E fter E. Porsmose: De fynske landsbyers historie. Odense 1987.)

(5)

Lig. 3. Rudkøbings Østergade set ud a f byen i sommeren 1907 eller 1908. Bag den fremspringende bygningsgavl ligger en bebygget del fr a 1840’erne med facade flugten trukket efter lineal. M en inde i den middelalderlige del buer gaden mod syd og gør denne sides facader synlige i gaderummet. Her fandtes byens store bygårde. Nordsidens facaderække viger derimod bort fo r blikket og fortaber sig. Langs denne side lå huse og enkelte mindre ejendomme. (Rudkøbing byarkiv B.b. 1157.)

hane sæsonmarkedspladsers stedlige efterføl- kommer terrænets karakter til at spille en

Sere- væsentlig rolle i byernes planformer.

Alt efter forløbet gennem bylegemet kan ho

vedgaden kaldes ud- eller enkeltløbende, hvis det er forbindelsen mod Odense, der er valgt som hovedgade, eller gennem løbende/slyn

get, hvis det er kystrandens omløbende lande

vej, som er valgt. Landevejene på Langeland og Ærø løber i en slynge gennem deres køb

stæder. U anset sit forløb ligger torvet og kir

ken altid for enden a f hovedgaden.

M en inde i bylegemet påvirkes de funktio

nelle krav til byplanen a f bybefolkningens so

ciale opdeling. Hovedgadens forløb over by

grunden viser sig at være klart priviligeret, og de øvrige gader fordeler sig efter social (og trafikal) status som side- og baggader. Derfor

D et sociale præg

Ni ud af ti byer på Fyn h ar hovedgaden orien

teret i en øst-vestlig retning og gerne den streg mod nord, som vinden bed værst fra.

Derved kom gårdene til at løbe som en fane i vinden og ydede hin an d en den størst mulige gensidige læ - et forhold a f stor betydning for hovedgadernes linieføring i alle Fyns søkøb- stæder, hvor vindhastighederne i gennemsnit ligger over 20% højere end i øens i n d r e / K e r

teminde afviger fra denne regel; men det skyl

des denne bys beliggenhed i forhold til sit naturlige opland, H indsholm , som ikke tillod nogen anden løsning end en nord-sydløbende hovedgade (Langegade). I øvrigt er det ka-

7. K n u d F ry d en d ah l: K lim atologiske m eddelelser L V ind - s ta n d a rd n o rm a le r 1931-1960. M eteorologisk In stitu t. K ø b en h av n 1971.

(6)

rakteristisk, at det kun er byerne på Fyns vestside, som har ud- eller enkeltløbende ho

vedgader, dvs. at landevejen mod O dense (radien) fungerer som hovedgade, mens den omløbende landevej gennem kystrandens bælte passerer forbi uden for bylegemet. Med havet på vestsiden og et nord-sydligt forløb har den omløbende landevej ikke været noget attraktivt valg.

På grund a f solens bane afgav hovedgadens sydside alt andet lige de bedste byggegrunde.

H er blev lyset fanget ind i g årdsrum og var

mede bygninger og forhuse op, mens nordsi

dens g ård sru m ligger i fugtig skygge. Det er på hovedgadens sydside, m an altid finder by

ens store gamle købm andsgårde. M en det kunne ikke altid lade sig gøre at friholde syd

siden til gårdsbebyggelse. 1 Assens og Fåborg ligger kirken syd for hovedgaden og beretter om dens forret til at placere sig på byg ru n

den; men a f situationen i Fåborg fremgår det også, at hovedgadens øst-vestretning var vig

tigere end en fri sydside. Kertem indes hoved

gade er omtalt. De øvrige a f kystrandens byer har de store bygårde forsamlet på hovedga

dens sydside. Nogle steder er gaden ligefrem tvunget ud i en bue mod syd, så denne gadesi

des husfacader træder frem i gaderum m et, mens nordsidens forhuse ligger på en udad- bue, hvor de viger bort for blikket og fortaber sig. Rudkøbings Ø stergade er et perfekt ek

sempel.

Ser m an på kystbyernes terrænformer, er det tydeligt, at de er ligefremt relateret til by p lan formen. Byer på et plant terræn har sym metriske parallelformer, mens en kuperet by

grund gav anledning til urolige byplaner, hvor bybefolkningen er klart lokaliseret i for

hold til terrænets relief og levestedsværdi. Det skarpe terræn fremhæver de sociale skel, og m an kan derfor kalde den type byer for »ter- rænreliefbyer«.

På Fyn lindes byer med et skarpt terræn- relief udelukkende omkring Det sydfynske Ø hav, og alle fire byer i denne egn tilhører gruppen, der har R udkøbing og Svendborg som de mest m ark an te repræsentanter, Æ rø skøbing som en mere regelmæssig udgave8 og Fåborg som en mellemform mellem byer med u dtalt terrænrelief og byer med symmetriske parallelformer. Denne gruppe findes tilsva

rende og udelukkende på delen a f Fyn uden for Det sydfynske Øhav.

Blandt byer med symmetriske parallelformer kan udskilles en hovedtype, som h a r ho

vedgaden omkranset af én eller to parallelt- løbende baggader (småbebyggelsen er rand- lokaliseret) og en variant (Bogense og N y

borg) med hovedbebyggelsen omkring en in

dre plads, en forte, der efterhånden er blevet udfyldt a f småhusbebyggelse (centrumlokali- sering).

Selv om det er påfaldende, at det udeluk

kende er byerne omkring Det sydfynske Ø hav, som har terrænrelief, tyder intet på, at andre forhold end terrænet spiller en rolle.

8. J . Elsøe Jensen: S k ip p erk ø b m an d sb y en Æ røskøbing. Fynske Å rbøger 1990.

Fig. 4. Principskitse aj Kerteminde.

(7)

D a n ske m iddelalderbyer

Fig. 5. Kort over Rudkøbing 1899. Byen består a f den øst-vestløbende Østergade, der i lige løb fortsætter over Torvet og gennem Brogade til stranden og skibsbroen. Fra nord indløber Nørregade; men det er et svagt indløb, som grenes ud på hovedstammen fø r sit udløb i Torvet. Bebyggelsen i en linie fr a Strandgade, Nørrebro, Ørstedsgade og Østergades yderste halvdel er tilkommen randbebyggelse fr a industrialismen o. 1840-erne og frem . (Trap 3. IV , v. s. 612.)

M a n kunne fristes til at forestille sig en skar

pere opdelt befolkning i denne rige lokalegn på den tid, byerne anlagdes, og derm ed også en skarpere fremtræden i byplanerne; men det er indtil videre kun terrænets beskaffen

hed, der kan lægges til grund for byplanernes formtræk. De formskabende kræfter er overalt de samme. Funktionelle krav og sociale skel er den styrende hånd i byplanlægningen.

Rudkøbing - og lidt om Kertem inde

En by som K ertem inde er anlagt på et næsten helt plant m arint forland ved Kertinge Nors munding. Den består tilsvarende a f et næsten fuldstændig symmetrisk opbygget netværk af paralleltløbende hoved- og baggader, forbun

det a f trange stræder på tværs gennem by

kroppen. Småhusbebyggelsen ligger randlo- kaliseret, og hovedgaden Langegade løber nord-syd, tvunget ind i denne usædvanlige

orientering på grund a f byens særlige belig

genhed ved noret med oplandet Hindsholm nord for byen. Fra Odense ledes en landevej ind gennem bykroppen over Vestergade; men grundforholdene afslører, at gaden bryder igennem Langegades gårdsrække, og dens be

byggelse a f mindre huse gør det yderligere klart, at det er ikke en hovedgade, selv om den spiller en rolle i byplanen. Hovedaksen er nord-sydgående. Det er en by med rolige, symmetriske parallelformer, som de findes på Fyn uden for Det sydfynske Øhav.

Rudkøbing på Langeland er en lige så fin repræsentant for Ø havets terrænreliefbyer med deres urolige byplanbillede. M ens m an i byer med symmetriske byplanformer nok ser mange tegn på en levestedsprioritering i be

byggelsen, er terrænreliefbyerne langt mere skarpt orienteret efter vejret og bygrundens godhed.

Rudkøbing ligger nogenlunde lige langt fra Langelands nord- og sydende, så alle fik den

(8)

kortest mulige vej til byen. Den anlagdes på vestsiden a f øen ved roden a f et næsagtigt forland, der skyder sig ud mod syd med havet på den ene side og Vejlen, et fladvand til vinteroplag a f både, mod landsiden. Byen lig

ger på den nordfaldende side a f Ruebanken, en stor bakkeknude, som udgør næssets lan d masse, og opdeles af en svag rygning i en østlig del og en vestfaldende side. På denne side mod havet findes næsten al sm åh u sb e

byggelse.

Som i alle andre købstæder langs Fyns kystrand føres landevejen ind gennem by

kroppen over en hovedgade til torvet ved kir

ken, og sender derfra en brogade ned til stranden og skibsbroen. Fra syd- og midtøen løber landevejen ind gennem hovedgaden Østergade, der i lige øst-vestligt forløb fort

sætter som en langagtig udvidelse op over Torvet på byterrænets rygning og ned gen

nem Brogade til stranden. Fra nord støder landevejen fra Nordlangeland ind i bylege

met; men Nørregade er et svagt indløb, som i

et par sm ågader (Sidsel Bagersgade og G rø n negade) grenes ud og fortaber sig inden u d løbet i Torvet.

H ovedparten af byens k ø bm andsgårde fin

des langs sydsiden a f Østergade. I Nørregade og dens indløbsområde kendes kun nogle få større bygårde, og Nørregade og dens ud- greninger havde ingen særlig høj status i byle

gemet. Terrænet var lavt, bebyggelsen b la n det, men overvejende ringe.

Rudkøbings hovedgade er egentlig et slyn

get gennemløb, men Ø stergade med den smukke sydside ned mod Vejlens store, åbne landskab var så attraktivt et levested, at tra fikken fra Nordlangeland blev trukket ned gennem Sidsel Bagersgade til Østergades store købm andsgårde, så Nørregade opløses som en selvstændig hovedgade før mødet med byens torv. Trafikken fra Nordlangeland kan have være begrænset, for oplandet v ar ikke så stort som det sydlige, og hovedgården T ra n e kær, der kendes fra den tidlige middelalder, kan have taget sin part af produktionen fra denne side af byen. Det, der var, blev på den anden side trukket ned i Østergade, hvor de store gårde og de attraktive grunde lå. R u d købings torv er derfor heller ikke en udpos

ning for enden a f slyngen, som i de øvrige slyngede hovedgadebyer, men en smuk, lang

agtig plads i lige forlængelse af Østergades løb over i Brogade.

Rudkøbings virkelige randbebyggelse findes næsten udelukkende på byens nordvestvendte side, hvor fattiggaden R am sherred løber p a rallelt med kysten som en yderste forpost mod vinden og havet. Den u d sprang a f Brogades Fig 6. Langelands veje.

Fig. 7. Principskitse a j Rudkøbing.

(9)

Fig. 8. Landevejene på Langeland går ind gennem Rudkøbings bykrop over en hovedgade til torvet ved kirken, hvorfra en brogade fører til skibsbroen. Torvet var oprindeligt en langstrakt udvidelse a f hovedgaden Østergade, der fortsætter i lige løb gennem Brogade til stranden. Pladsen med rådhuset fr a 1843 løber op over den rygning, som deler byen i østlig del og en vestvendt side. (Foto omkring 1920 i Rudkøbing byarkiv B .d. 8694.)

nederste stykke, fulgte kystlinien op mod nord og endte et ligegyldigt sted på b y m a r

ken. K un siden mod stranden var oprindelig bebygget. Først i løbet a f 1700-årene fik siden mod byen også en bebyggelse a f usle s m å huse. Forbindelser til bykernen smøg sig op over terrænet mod byen - Smedegade bag kirkegården, Vinkældergade og nordligst Blindestræde, der i 1841-1842 fik en stribe arbejderboliger langs ydersiden og i 1898 æ n drede navn til Strandgade. Dette stræde løb fra byens N ørreport til enden a f Ramsherred, og det var det sam m e som »blindt«.

Rudkøbings placering im ødekommer først og fremmest funktionelle krav til fjernhandel og omsætning med oplandet. Ud for byen søgte et strømløb tæt under land, og Vejlen var anvendelig som vinterhavn. Da handelsski

bene ved middelalderens slutning fik større dybgang, og vådom råderne krøb ind, måtte

man søge vinterhavn i Lindelse Nor - et pro

blem med udviklet teknologi, en lang række danske købstæder berørtes a f Som nævnt lig

ger byen nogenlunde midt på øen, så alle fik den kortest mulige vej, og m an har skelet til, at bygrunden var en terrænmæssigt beskyttet plads med gode byggegrunde.

Det er folk, som handlede, der h ar udpeget stedet, og dets naturgeografiske placering in

dicerer et valg. Favoriseringen a f købm æ nde

nes levevej og forrettigheder træder så tyde

ligt frem i Rudkøbing, at de her som andre steder må udpeges som de egentlige b y g ru n d læggere.

Da torvet udlagdes ved kirken i de byer, som anlagdes, efter kristendommen var indarbej

det, kom kirkens placering på terrænet til at spille en helt central rolle i byplanlægningen.

I de fynske søkøbstæder fordrede kirken først og fremmest en plads i bylegemet, hvor

(10)

den kunne stå synligt som en varde i land

skabet. Det er en symbolsk defineret place

ring, men samtidig en praktisk, idet det tunge kirkehus krævede en tør og stabil grund. På Rudkøbings bygrund tilbød den nedløbende rygning fra Ruebanken en grund, hvor kirke

huset kom til at stå fuldt synlig over et stort udsnit af horisontcirklen, og det b ræ ndpunkt m åtte byplanens hovedlinier opsøge.

På grund a f byplanens affinitet til terrænet kom kirken til at stå i skellet mellem byens rige østre og fattige vestvendte side. Hverken her eller i landets øvrige købstæder har kir

kens plads noget med bybefolkningens lokali

sering at gøre; kirkens og torvets placering i bylegemet afgjordes a f de muligheder for kir

kebyggeri, det udvalgte byterræn tilbød.

Nogle steder afgav bygrunden rige mulighe

der for byplanindretning, men andre steder, som f.eks. i Fåborg, var pladsen trang. Da Fåborgs terræn blot tilbød én eneste plads, og hovedgadens øst-vestforløb var vigtigt, kom kirken til at optage hovedgadens sydside. Få

borg er et godt eksempel på, hvilke byplan

mæssige problemer, der kunne opstå i en mid delalderby under trange terrænforhold, fordi den giver et skarptskåret billede a f kom

promiser og prioritetsrækkefølge i byplanlæg

ningen. I R udkøbing gav kirkens placerings- præferencer ikke anledning til problemer.

Den trak hovedlinierne til sig og medvirkede stærkt til at forme byplanen, men forhindrede ikke andre interessers fulde udfoldelse.

Dele a f Rudkøbings byterræn udfyldtes først a f bebyggelse efter byens anlæg - bebyggelsen langs sydsiden af Torvet og Brogade er fra renaissancen, og udfyldningen a f hele om rådet omkring kirkepladsen sam t dele al tor

vepladsen i Brogade kan tilskrives 1700-åre- nes begyndelse, hvor de mange nye gadehuse vidner om æ ndringer i bybefolkningens sam mensætning. M en den bebyggelsesmæssige udfyldning medførte ingen forandringer af byplanindretningen. Den fulgte nøje de ret

ningslinier for fysisk disposition, som var u d lagt én gang for alle. Heller ikke den store byfornyelse i 1800-årene forårsagede indret- ningsmæssige omvurderinger.

Nationalm useets undersøgelse a f Rudkø

Jørgen Elsøe Jensen

bings bygnings- og ejendomsmæssige forhold gennem 300 år viste to m arkante træk. Byen har gennemgået en massiv byfornyelse ca.

1840—1915; men byplanen og bosætnings

mønstret var helt uberørt deraf. Byen havde været stabil i sin opbygning i en periode, der ellers er præget a f byfornyelse og stærke æ n dringer af bybefolkningens størrelse og sam mensætning.

U n d e r den store byfornyelsestid om satte så godt som alle ejendomme deres bygnings

masse til g ru n d m u r. Bebyggelsesgraden steg betragteligt i bymidten, og byen fik tillagt en massiv ring af ny randbebyggelse. Fornyelses- tiden faldt i to afsnit, den første mellem 1840—

1880, hvorefter byen med de sam m e n h æ n gende facaderækker stod færdig i et utroligt ensartet arkitekturpræg, den følgende ca.

1880—1915 bestod i udskiftning a f hovedstrø

genes sidste store ejendomme, samt i tillægget a f nye forstadskvarterer. Hovedgaden Ø s te r

gade bærer tydeligt præg a f denne efterglød i byfornyelsen. Samtidig ændrede bosætnings

mønstret karakter. Borgerne begyndte at flytte ud fra bykernen og skabte derm ed for

udsætningerne for den fysiske forandring, som nu begynder at vise sig. E n d n u i dag har Rudkøbings bygningsmasse et massivt præg a f g ru n d m u re t klassicisme, der vidner om by

fornyelsens kraft under »de nye tider«; men den middelalderlige byplan er intakt, og dens fysiske disposition udstraktes til også at 1a en indflydelse på den store randtilvæksts forde

ling og karakter.

Hovedgadernes tilpasning til vejret er et af de forhold, der gør det klart, at byernes former er et resultat af en regulær planlægning, som bybefolkningen selv gennemførte i overens

stemmelse med deres sociale skel, efter at overordnede handelstrafikale hensyn var til

godeset. Gadernes orientering efter vinden og prioriteringen af sydsiden viser os en stilling

tagen til en af J o rd e n s store konstanter, og hovedgaderne i de fynske byer bekræfter endnu engang, at vestenvinden også for 1000 år siden overstrøg landet og dom inerede dets klima.

Frihed til at udstikke gadeføringen bliver samtidig et grundtræ k i Fyns søkøbstæder.

(11)

D anske m iddelalderbyer

M å s k e er d e t m e d til at forlene d e m m e d en særlig c h a r m e , at de ikke i deres f o rm e r er tv u n g e t a f giv ne veje, m e n k u n n e finde en skikkelse i h a r m o n i m e d te r r æ n e t og b y b e folk nin gens e r h v e rv og opdeling.

T ilp a s n in g e n til k lim ae t gør d e t også klart, at b y e r n e er u d la g t én g a n g for alle. M a n m å a n ta g e , at b y k r o p p e n m e d d e t s a m m e stiv

n e d e i sin form og side n fasth o ld tes som et aftryk a f a n l æ g s ti d e n s forhold i en sej m asse a f ind iv id u elle g r u n d s k e l og by g n in g e r. Ser m a n p å en fysisk så s a m m e n s a t k u l t u r g e n s ta n d som en m id d e la ld e r lig by, giver det d a og så n æ s te n sig selv, a t deres k o n s tr u k tio n s træ k m å v æ re en m e re stabil side en d byle ge

m ets enkelte e j e n d o m m e . N å r d e er bedst, h a r d a n s k e b i n d i n g s v æ r k s b y g n in g e r en funk- tionstid p å et p a r h u n d r e d e å r i forhold til de s m å 1000, b y p l a n e r n e m å h a v e v æ ret i f u n k tion. M e n selv o m b y g n in g e r h ø r e r til byens v a r ia b le sider, så afgør dere s p la c e rin g i b y p la n e n fortsat n æ s te n altid, hvilket socialt og funktionelt a n s trø g også g e n e r a tio n s ræ k k e n a f forgæ ngere m å h a v e haft.

B y e rn e h je m sø g te s tidligere a f store flade

b r a n d e ; m e n b r a n d e f o rå rsa g e d e ikke e g e n t

lige b y p la n æ n d r i n g e r . D e v a r tilstrækkelige k a t a s t ro f e r til, a t m a n k o n c e n tr e r e d e sig o m a t g en o p b y g g e . B r a n d e r a m t e byens flygtige side, m e n æ n d r e d e ikke d e funktionelle eller sociale træk, som v a r fo ra n k re t i b y p la n e n . F ø rst i 1700-årene m e d fø rte et p a r o m f a t te n d e b y b r a n d e , f.eks. i K ø b e n h a v n 1728 og i N y b o r g 1797, visse r e g u le rin g e r i b y p la n e n - m e st i form a f fac a d e lin ie o p re tn in g e r. Sid en fik m a n ilden u n d e r kontrol, m e n til gengæ ld r a m t e s g a d e f o rlø b og f ac ad elin ie r a f n id k æ re b y p la n læ g g e re s liniealer.

H e lle r ikke krige h a r fo rm å e t at sæ tte af

g ø r e n d e s p o r i d a n s k e b y p la n e r . Nogle ste d e r h a r store m ilitæ re a n læ g o m la g t by en m e d r a m m e r , d e r se nere v a r vanskelige at o v e r skride; m e n k u n i ét tilfælde kendes til en k rig ssk a d e t b y p la n i D a n m a r k , h v o r im o d a d skillige a f de i m id d e la ld e r og r e n a is s a n c e a f sv enske h æ r e u s ta n d s e lig t afsve dne b y er i

S k å n e l a n d er s tæ rk t k r ig s m æ r k e t.9 Efter nør- re jy d e rn e s o p r ø r 1313 lod E rik M e n v e d en b o r g opføre f o ra n V ib o r g p å en b a n k e ved søerne for at kue b y e n og ov erv å g e b e g iv e n h e d e r n e p å la n d s tin g e t. F or a t skaffe v a n d o m k r in g b o rg en blev V ib o r g s ø e r n e o p d æ m met. D et g jorde d e n æ ldste bydel o m k r in g et la n d ev e jsk ry d s p å fo rla n d e t u b r u g e li g t til b e byggelse og f orkrøble de b y p la n e n . D e n g a m le ø s t-v e s tg å e n d e forbinde lse over en ta n g e m e l

lem sø e rn e blev a f b r u d t, og trafikken m å t t e ledes in d til b y e n g e n n e m de tidligere o v e r g ad e r, som n u fik sta tu s a f h o v e d g a d e r . E n d n u i d a g lider V ib o r g u n d e r sin v a n s k e lige, k rig ssk a d e d e b y p la n .

H e lle r ikke v a r i a t i o n e r i b y befolkningens a n t a l og s a m m e n s æ t n i n g h a r p å F y n givet sig u d sla g i b y p la n m æ s s ig e d isp o s itio n sfo ran - d rin g e r. Æ n d r i n g e r n e k a n oftest aflæses a f bebygge lse n og g r u n d fo r h o ld e n e . B yernes g r u n d o p d e l i n g m å gene relt h a v e g e n n e m g å e t en la n g s o m m e re fo r a n d r i n g e n d b y g n in g s m a s s e n og afspejler m e re d irek te e n d b y g n in g e r n e b yens s tr u k tu r .

B y g g e m a te r ia le r og byggeskik s a tte i øvrigt en egen g r æ n se for, h v o r m e g e t selve byg- nin g sb ille d et blev æ n d r e t. B y g n in g sk u n ste n n å e d e et klim aks u n d e r r e n a is s a n c e n , m e n det b e r ø rte ikke alle og e nhve r. I a l m in d e lig hed er b yerne s b y g n in g s m a s s e fra d e n sto re byfornyelsestid u n d e r in d u s t r ia lis m e n o.

1840-1920, m e n m e d in d sla g a f få m i d d e l a l derlige s te n h u se , n o g et r e n a is s a n c e b y g g e ri og

1700-talshuse. F ørst d a g r u n d m u r i n g e n s te k nik og m a t e r ia le r blev a lm in d e lig u d b r e d t v ed i n d g a n g e n til 1800-årene, u dskifte de b y e r n e for alvor deres b y g n in g s d r a g t .

M e n g r u n d m u r i n g giver ikke i sig selv a n le d n in g til nye k v a r te rs p ræ g . V irkelige æ n d r i n g e r a f b yerne s g e n s t a n d s p r æ g fo ru d s a tte o p b r u d i d e n sociale s t r u k t u r og en æ n d r e t s a m m e n s æ t n i n g a f b y fu n k tio n e rn e . F o re k o m d e t ikke, m å m a n reg n e m e d en form- og fre m træ d e lses m æ ss ig sta bilitet i b yerne . Så selv o m b y g r u n d e n s o p d e lin g i p r iv a t j o r d og offentlig g a d e h a r virket som en h æ m s k o for g e n s ta n d s m æ s s i g f o ra n d rin g , m å b y ern e s op-

9. U no R ondahf: S kåneland u ta n forskoning. K a rls h a m n 1981.

(12)

b y g n in g og dere s sta b ilite t g e n n e m å r h u n d r e d e r i sidste e n d e tilskrives f o rh o ld e n e i det s a m fu n d , d e r efterlod et så v e lh o ld t m o n u m e n t. B y e rn e v a r sta bile, fordi d e n s a m f u n d s s t r u k t u r , de giver et billede af, kom for at blive.

D e t re su lta t, at k ø b s tæ d e r n e s m id d e la ld e rlig e b y p l a n e r er in ta k te , fører et m o n u m e n t p r o ble m m e d sig. B yernes b e v a r in g h a r a f t r a d i tionelle g r u n d e væ ret b u n d e t til b y g n in g s m a sse n , for som d e n flygtige del a f by ern e s k u l t u r l a n d s k a b r a m t e s de først a f de m o d e r n e f o ra n d rin g e r .

V irkelige æ n d r i n g e r er n eto p , h v a d d e r h a r r a m t de d a n s k e m id d e l a l d e r b y e r i d et sidste å r h u n d r e d e . O m k r i n g å r h u n d r e d s k i f t e t b e g y n d te b o r g e n e for alv o r a t forlade b y k e r n e n som et levested og flyttede u d i b y o m g iv e l

se rn e for at efte rlad e b y k e r n e n til specielle fo rm å l so m service og h a n d e l, h v o r d e n o p r in d elig h a v d e d a n n e t r a m m e n om hele livet.

D e n n e b y k e rn e n s m o d e r n e f u n k tio n s f o ra n d r i n g g a v sig n a tu rlig v is først til k e n d e i b y g n i n g s m a s s e n , m e n d a d e n g enerelt v a r blevet udskiftet i de fo re g å e n d e årtier, er d e t først i d e n n yeste tid, at b y g n in g s m a s s e n trues g e n n e m et v ed lig e h o ld e lse sp r o b le m . D et v a r især en ræ kke s a g e r o m d e n æ ldst b e v a r e d e b y g n in g s m a s s e s n e d b r y d n i n g , som o m k r in g å r h u n d r e d s k if te t gav stø d e t til, at byg n in g sb e - v a r in g s s a g e n rejstes og førte til et r e g u le re n d e lo v in d g r e b i 1917.10

I d a g er d e t selve d e n m id d e la ld e rlig e pla n, d e r er truet. B yernes fu n k tio n s f o ra n d r in g e r h a r s m itte t a f p å b y p l a n e n i form a f g r u n d s a m m e n læ g n in g e r, r y d n i n g e r og g e n n e m f ø rin g e n a f store, sta tiske tr a f ik a n læ g g e n n e m b y k e r n e n . D e r er tale o m ra d ik a le fysiske o m d is p o n e r i n g e r i et b y p l a n r u m , d e r i p r i n c i p pet h a r v æ re t u f o r a n d r e t side n an læ g g e t ved o v e rg a n g e n til m id d e la ld e r e n . B l a n d t Fyns b y er er O d e n s e v æ rst m æ r k e t a f d isp o sitio n e r, h v o r b e v a r in g s in te re s s e r h a r v æ re t ignoreret;

m e n også a n d r e b y e r h a r alvorlig e funktions- og trafikskader.

D iskurs

R e s u lta te rn e a f u n d e r s ø g e ls e rn e le d er u u n d gåeligt til en d iskussion a f h y p o te s e r og te

o rier o m d e m id d e la ld e rlig e b y er i D a n m a r k . E m n e t er i d et hele ta g et sva gt belyst i h isto rien. D e r findes in g e n s a m le t, v id e n sk a b e lig g e n n e m g a n g a f b y e rn e som et historis k gen- s t a n d s m a te r ia le , og de frem stillinger, d e r er lavet, hviler ho v ed s ag e lig t p å s y n in g e r eller lokalt a rb e jd e.

N a t i o n a l m u s e e t s H u g o M a tt h i e s s e n sy

n e d e k ø b s tæ d e r n e i å re n e o m k r in g 1. v e r d e n s krig og beskæftigede sig i en ræ kke b ø g e r og a r tik le r m e d at u d r e d e b y ern e s ældste p l a n forhold og b y u dvikling. M e n M a t t h i e s s e n a c c e p te re d e i vid u d s t r æ k n i n g sin sa m tid s h is t o rieforståelse som en r a m m e om sit em n e , i ste d et for at la d e sin g e n s t a n d s b e a r b e j d n i n g in d g å i en se lvstæ ndig dia lo g m e d opfattelse n a f fortiden. D e r findes kort og g o d t in gen sa m le t u n d e rsø g e lse og frem stilling a f d e tte særlige historiske g e n s t a n d s m a t e r i a l e i D a n m a rk , og de a n s a ts e r , d e r findes p å historis k g r u n d til b e s v a rin g a f en ræ kke p r o b l e m e r i b y r e js n in g s s p ø rg s m å le t, er s p r e d te og hviler p å et vilkårligt g r u n d la g .

D a k ø b s tæ d e r n e kort efter å r h u n d r e d s k i fte t u dvikle de sig til et e m n e for k u ltu rh is t o ri s k undersøge lse , blev en ræ kke s m å s y d d a n s k e s ø k ø b s tæ d e r d a t e r e t til 1200-årenes b e g y n delse, og d et er sta d ig d e n alm in d e lig e d a tering. M e n f o ru d s æ tn in g e rn e for at g e n n e m føre d e n findes ikke m ere.

K r. Erslev f o rm u le re d e og Erik A r u p til

s lu tte d e sig d e n tese, a t V a ld e m a r e r n e s s to r h e d s tid som f o r u d s æ tn in g h a v d e d e n bebyggelsesm æssige og ø k o n o m is k e ek s p an sio n , westfalere og sa c h se re i 1100-årene in d le d te i de slaviske ø s te rs ø o m rå d e r . F r e m v æ k s t e n a f L iibeck og d e øvrig e tyske ø s te rs ø b y e r skaf

fede de d a n s k e b ø n d e r a fsæ tn in g for deres l a n d b r u g s v a r e r , og lybske og h a n s e a tis k e k ø b m æ n d tildeles æ ren for, at N o r d e n blev in d l e m m e t i d e n eu ro p æ isk e k u ltu r k r e d s og øk o n o m i. I sin D a n m a r k s h i s t o r i e o p r id s e d e Erik A r u p et u d v ik lin g s s k e m a for d et d a n s k e

10. M ichael O ttosen: B ygningsfrcdningsloven. Å rhus 1984.

(13)

s a m fu n d , fra et sva gt o r g a n is e re t s a m fu n d s liv i v ik in g e tid e n til V a l d e m a r s t i d e n s fast o p b y g gede rig sd an n e lse . N o r d b o e r n e v a r p rim itiv e folk p å d e n e u r o p æ isk e k u ltu r s overdrev, d e res h a n d e l o r g a n is e r e d e s udefra, først a f fri

sere, side n a f tyske k ø b m æ n d , og først m e d Liibeck og h a n s e s t æ d e r n e tr å d t e N o rd e n fast ind i d e t e u r o p æ isk e handelsliv.

S iden h a r A ksel E. C h r is t e n s e n stæ rk t im ø d e g å e t d e n n e æ ld re his torieopfattelse. V ik in g e tid e n v a r tv æ r ti m o d et h ø j d e p u n k t for N o r d en , b å d e m e rk a n tilt , m il itæ rt og politisk.

F o ru d for h a n s e a t e r n e u d fo ld ed e d e r sig en le v en d e no rd isk h a n d e l og søfart i ø s te rs ø o m r å d e t. A d a m a f B r e m e n b e r e tte r o. 1070, at d e r f an d te s m a n g e store og e n d o g m e g et store h a n d e l s b y e r (civitates) i D a n m a r k . De g a m le n o rd isk e f o rbinde lse slinier fra N o v g o ro d i øst til D e n en gelske K a n a l i vest o p r e th o ld te s efter vik in g e tid e n , således a t de store h a n d e ls- veje v e s tp å til F r is la n d og E n g la n d , og ø s tp å til de slaviske og baltiske f lo d m u n d in g e r v a r p å n o r d b o e r n e s h æ n d e r. Ved m id t e n a f 1000- å r e n e k o m d e vig tigste k u l t u r i m p u l s e r fra E n g la n d , K a n a l o m r å d e t og R h i n la n d e n e , og v id n e s b y r d e n e i D a n m a r k o m de n æ r e for

b in d e lse r m e d V estens k u ltu r c e n tr e læ nge før d e n tyske k olonisering a f Ø s te rs ø e n s s y d k y ste r er for læ ngst d o k u m e n t e r e t . "

De tyske byers b e t y d n i n g for D a n m a r k p å d et ø k o n o m is k e og k u ltu re lle o m r å d e s æ tte r ikke in d før b e g y n d e ls e n a f 120 0 -åren e .12 H a n d e l m e d tyske ø s te rs ø b y e r fik u d e n tvivl b e ty d n in g for bylivet i D a n m a r k ; m e n til

s te d ev æ re lse n a f m a n g e store b y e r ved s lu t

n in g e n a f 1000-årene v id n e r i sig selv om et le vende d a n s k han d e lsliv læ nge in d e n . R ibe og H e d e b y er d a t e r e t til 700-årene, og en ræ kke a f d e byer, A d a m a f B r e m e n o m ta le r, kendes fra o v e rg a n g e n til 1000-årene og d e r m e d fra d e n vik in getid, Aksel E. C h r is t e n s e n

h a r u d n æ v n t til et h ø j d e p u n k t i n o r d e n s h i

storie.

D e n s a m tid i g e g e n e ra tio n , d e r beskæftigede sig m e d D a n m a r k s byer, a c c e p te r e d e Erslevs og A r u p s tese. E n d n u i sit sid ste b y p l a n h i s t o riske skrift fra 1941 g e n to g H u g o M a tth ie s s e n sin s a m tid s by rejsn in g ste o ri, a t Ø s te r s ø e n h a v d e v æ ret u n d d r a g e t fredelig h a n d e l s s a m k vem , før tyskere k o loniserede o m r å d e r n e og v e n d e rn e s p l y n d r in g e r o p h ø r te , og a t f re m v æ ksten a f en række d a n s k e k ø b s tæ d e r ved o v e r g a n g e n til 1200-årene v id n e d e om , at V a l d e m a re r n e s D a n m a r k h u r t i g t forstod at u d n y t t e de m u li g h e d e r for øget a f sæ tn in g og h a n d e l, de f o r a n d r e d e forhold førte m e d sig .13 D e n æ ld re h isto rie o p fatte lse v a r så stærk, a t M a t t h i e s s e n og en ræ kke senere b y h is t o ri

k e r e 14 så deres e m n e g e n n e m den. M a tth ie s - sens forto lk n in g a f R u d k ø b i n g er et g o d t ek

sem pel. I lighed m e d b y e r som A ssens og B ogense, d e r ikke v a r s k æ rm e t a f en borg, a n la g d e s beb y g g e lse n i r e spe ktfuld a fsta n d fra h a v e t, m e n te M a tth ie s s e n . D e s p ire n d e b o r g e r s a m fu n d m å t t e sk æ rm e sig m o d u ro og sørøveri, for selv o m h a v e t v a r en f o r u d s æ t

n in g for dere s virke, b a r d e t også farer. P å b a g g r u n d a f et f u n d a m e n t f u n d i B r o g a d e ved T o rv e t f a n d t M a tth ie s s e n , a t R u d k ø b i n g s B ro g a d e m å h a v e u d g å e t som en lang, ty n d u d lø b e r fra byens tæ ts lu tt e d e k ern e til skibs

b r o e n . 11

M a tth ie s s e n s b r o g a d e te o r i k a n ikke hold e, og hv erk e n B ogense eller A ssens ligger p å læ ngere a f sta n d a f have t, e n d d e øvrige fynske sø k ø b stæ d er. B ro g a d e v a r ikke en sm a l for

b inde lse fra b y le g em e t til h a v n e n , m e n en bred, å b e n to rv e p la d s, og å r s a g e n til d ens se ne bebyggelse m å søges i d e forhold, at B ro g a d e lå u d e n for trafik kens s trø m , og at b y g g e g r u n d e n e lå u d s a t for v in d e n . Den slyn-

11. Aksel E. C hristensen: M ellem vikingetid og V aldem arstid. H istorisk tidsskrift 12.r.II 1966, s. 49ff.

12. Sam m e s. 48f.

13. H ugo M atth iessen . A liddelalderlige B yplaner. V Ieddelelser fra Foreningen til G am le B ygningers B evaring. 4 .R .II. K ø b en h av n 1941, s. 611'.

14. Bl.a. Erik K rom an: H vor gam m el er Æ røskøbing? Fynske Å rbøger 1956-1958, s. 269-285. Se min kritik i Fynske Å rbøger 1990.

15. H ugo M atthiessen: G am le G a d e r og G a a rd e i R udkøbing. A rchitekten X IX . 1917, s. 1 75f.

(14)

gede h o v ed lin ie g e n n e m b y e n b e s te m te s a f kirkens p la c e rin g og la n d ev e jen e s tilløbsret- nin g, og h o v e d b e b y g g e ls e n m å t t e ligge før d e t te s lu t p u n k t. I n g e n forhold i R u d k ø b i n g s m id d e la ld e r lig e b y p l a n k a n m e d rim e lig h ed tages til in d tæ g t for en d a t e r i n g p å et Erslev- A r u p s k g r u n d la g .

H u g o M a tt h i e s s e n frem føre r a n d e ts t e d s , at 1200-årenes b y p la n u d v ik lin g stiler m e re og m e re i r e tn i n g a f d e t re g u læ re f irk a n tto rv i s te d e t for d e t sim p le a l g a d e to rv , d e r b lo t er en u d v id e lse a f h o v e d g a d e n . D et la n g e a l g a d e torv, som m a n især i M e l l e m e u r o p a ved b lev a t fastholde, og som i k u n s tn e ri s k foræ dlet form tje nte som læ ngde- og m id t a k s e i regel

r ette, sy m m e tr is k e anlæ g, er en type, skriv er M a tth ie s s e n , d e r ikke er u k e n d t i D a n m a r k . P ara lle lb y e n , h v o r en r e g u le re t a d e lg a d e m e d en eller to s id e lø b e n d e læ n g d e a k s e r ( b a g g a der) b e s t e m m e r b y p la n e n s ske m a, er h y p p ig t d e t n a t u r l ig e forbillede for nogle a f d e ved k u n s t a n l a g te stæ d er. M o d e n t ud v ik le t tr æ d e r d et os i m ø d e i A ssens, h v o r d e t er g e n n e m f ø rt u d e n vaklen; m e n også F å b o r g er i slægt m ed d e n n e b y t y p e . 16 F å b o r g , N y b o r g og Assens n æ v n e s a t t e r i et a f H u g o M a tth ie s s e n s se nere a r b e j d e r som e k s e m p le r p å d e m e d k u n s t a n lagte s tæ d e r p å g r u n d a f d ere s regelm æ ssige o p b y g n i n g , 17 og Æ r ø s k ø b in g d a t e r e s se nere delvis p å d e t te g r u n d l a g . 18

H u g o M a tt h i e s s e n k o m m e r ingen ste d er n æ r m e r e in d p å i n d h o ld e t a f b e g r e b e t »ved k u n st« , m e n k æ d e r d e t s a m m e n m e d regel

r e th e d og s y m m e tr i i o p b y g n in g e n i o v e r

e n s s te m m e ls e m e d d e n b egre bslige s p æ n d in g m e lle m kaos og o r d e n , d e r k o m m e r til u d tr y k o vera lt i M a t t h ie s s e n s p r o d u k t i o n . 1'1 D en a n tagelse, at b y ern e s a l d e r og b y p la n id é til dels k a n afgøres p å dere s f o rm m æ ssig e f r e m tr æ den, h o ld e r ikke for en b y g r u p p e som de fyn

ske sø k ø b stæ d er. D e n regelm æ ssige b y p l a n o p b y g n in g i b y er som Assens, F å b o r g og N y b o r g skyldes s n a r e r e te rræ n e t, en d å n d s id e e r.

I øvrig t er k u n A ssens en typisk p ara llelg a- d e b y m e d en g e n n e m lø b e n d e h o v e d g a d e og to s y m m e tr is k e b a g g a d e r , m e n s F å b o r g s b y p la n er m e re k o m p le k st o p b y g g et, og N y borgs b y p la n tilh ø re r f orte type n. F or en g r u p p e som d e fynske sø k ø b s t æ d e r k an b y p la n f o r m e rn e ikke a n v e n d e s i en d a te rin g s - s a m m e n h æ n g .

R e n t b y p la n m æ s s ig t er d e r ikke noget g r u n d l a g for at d a t e r e R u d k ø b i n g til 1200- åre n e, og d e t er et sp ø rg sm å l, h v o r m eget b y p la n e r n e m e d dere s b r e d e træ k o v e rh o v e det k a n yde til en d a t e r i n g a f D a n m a r k s k ø b stæ der. S a m m e n lig n e n d e s tu d i e r over de fyn

ske k ø b s t a d s b y p l a n e r h a r ikke ført til en ny d a t e rin g , m e n p å d e n a n d e n side rystet g r u n d e n u n d e r H u g o M a tth ie s s e n s å n d s h is to r is k e forsøg. D e t er in dtil v id e re k u n b y ern e s s a m m e n h æ n g m e d k u l t u r l a n d s k a b e t , d e r s a n d synliggør, at d e fynske k ø b s tæ d e r a n la g d e s i 1000—1 100-årene.

D et er en ofte g e n t a g e t hypote se, at forskellige by er h a r haft en l a n d s b y eller et fiskerleje som forgæ n g erb eb y g g e lse p å s a m m e plads. En m o d e rn e version u d g å r fra, a t flere d a n s k e b y n a v n e h a r s a m m e e n d e lse r som visse l a n d s byer, og at m a n g e a f d e byer, som e ta b le re d e s m ellem 1000- og 1200-årene derfo r er tid ligere l a n d s b y e r . 20 S å d a n n e b y n a v n e p eg e r im id le r tid nok sjæ ld en t p å p la d s k o n tin u i te t m ellem fu n k tio n e lt så forskellige beb y g g e lse r som k ø b s tæ d e r og la n d s b y e r.

I R u d k ø b i n g s tilfælde h a r k o n tin u ite tste - orien fået en egen u d f o rm n i n g . I T r a p s 5.

udg. angives by en at v æ re o p s tå e t i første h alvdel a f 1200-årene, m e n d a kirkens ældste dele s t a m m e r fra 1100-årene, er d e n m uligvis en la n d sb y so g n e k irk e , d e r siden blev byens s o g n e k irk e .21 S a m m e sted m e n es det, at b y d a n n e ls e n utviv lso m t skyldes d e n lette o v e r fart til T åsin g e og Fyn.

16. H ugo M atth iessen : Torv og H æ rstræ de. K ø b en h av n 1922, s. 68 og note 51 s. 136.

17. H ugo M atth iessen 1941, s. 8.

18. Erik K ro m a n anf. artikel.

19. A nders L in d e-L au rsen : H ugo M atth iessen s kultu rh isto rie. M oesgård 1989, s. 731.

20. O le Fenger: » K irk er rejses alle vegne«. 1050-1250. G yldendal og Politikens D an m ark sh isto rie . Bd. 4.

K ø b en h av n 1989, s. 248f.

21. T rap V. 5,2 1957: s. 644.

(15)

D e t er van s k elig t a t forestille sig, at alfar- trafikken over d e n afsides egn kan h a v e givet a n l e d n in g til en b y d a n n e lse . B y t e r r æ n e t er s n a r e re valg t for at tilfredsstille h a n d e le n s fu nktionelle krav, og in te t i b y p la n e n ty d e r på, at R u d k ø b i n g h a r haft forgæ ngere. E n u n d e rsø g e lse a f de d a n s k e k ø b s tæ d e r vil s a n d synligvis vise, at h o v e d p a r t e n fo ru d sæ tn in g s- løst er a n l a g t til at im ø d e k o m m e k ø b m æ n d e nes m etier.

Ser m a n p å b y ern e s b e liggenhe d, er det iøjne falde nde, at de n æ s te n o v era lt er b e s te m t a f n a tu rg e o g ra fis k e forhold og lagt p å steder, h v o r trafik kens s tr ø m m å t t e falde til ro ved et v a d e s te d , ved s e jlb a re åers m u n d i n g eller d i rekte ved have t. D e t er steder, d e r synes for

u d b e s t e m t e til at d r a g e h a n d e l og sam fæ rdsel til sig. D erfo r er d e t n æ r lig g e n d e at o p f a tte de m id d e la ld e rlig e b y er som bebyggelser, d e r h a r u d vikle t sig ved s p o n t a n tilflytning til e gne de p la d s e r a f h a n d e l s m æ n d og h å n d v æ r kere, e fte r h å n d e n som v ik in g e tid e n s og d e n tidlige m id d e la ld e r s øgede ind- og u d l a n d s h a n d e l sk a b te d e fo rn ø d n e e r h v e r v s m u lig h e der.

I en artikel i a n l e d n in g a f Ribes u v e n te t høje a l d e r n æ v n e r O l a f O lse n , at d e t h a r v æ ret d e n a l m in d e lig e o pfattelse, at d e r forud for m i d d e la ld e r e n ikke foregik n o g en u d l a n d s h a n d e l a f b e t y d n in g m e d l a n d b r u g s p r o d u k t e r fra D a n m a r k . E n s å d a n h a n d e l f o ru d s æ tte r et o v ersk u d , og d et h a r m a n først a n s e t for m u ligt efter la n d b r u g e t s o m læ g n in g u n d e r v ikin

getid og tidlig m id d e la ld e r. M e n Ribes å b e n b a r t v e d v a r e n d e udv ik lin g sid en 700-årene tv in g e r os til a t overveje, o m d e r ikke h a r v æ ret l a n d b r u g s v a r e r tilovers p å et la n g t ti d ligere tid s p u n k t, o m e n d ikke i et så sto rt o m fang, som i V a ld e m a r s t id e n . Basis for en øget h a n d e l kan allerede væ re s k a b t i y n g re g e r m a n s k je r n a l d e r , e n t e n ved øget o p d y r k n in g eller g e n n e m æ n d r i n g e r i e je ndom sfordelin- gen, så j o r d e n er k o m m e t p å færre h æ n d e r.

Begge dele kan h av e sk a b t en hje m lig basis for øget h a n d e l m e d o m v e r d e n e n . 22

U n d e r s ø g e l s e r a f la n d s b y e n V o rb a sse ca.

30 km . vest for Vejle h a r vist, a t d e r v a r et o v ersk u d a f kvæg i la n d s b y e n , og at d e tte o v ersk u d steg stæ rk t i p e rio d e n 800-1000. D a de tykke g ø d n in g s l a g i R ibes æ ldste del s a m t i dig for h o v e d p a r t e n b e s tå r a f kogø d n in g , er d e r a l m in d e lig e n ig h e d om , a t kvæ geksport h a v d e en b e t y d n in g for b y d a n n e ls e n . K ra ftig tilvækst a f plø jejord ses d e r im o d først efter vikingetiden. Pollen- og s tø v a n a ly se r a f Fuglsø M o se p å D ju r s la n d afslø rer in gen m æ r k b a r i n d s k r æ n k n i n g a f sk o v b e s ta n d e n i v ikinge tide n, m e n sikre tegn p å et øget o m fang a f plø jejord ved o v e r g a n g e n til 1100-

° 23

arene.

I d e n n u v æ r e n d e fag situ atio n synes d e t n æ rlig g e n d e især at k n y tte f re m v æ k ste n a f d et tæ tte n e t a f s m å k ø b s t æ d e r p å ø e rn e til o m læ g n in g e n a f l a n d b r u g e t og d e store n y r y d n in g e r a f l a n d b r u g s j o r d fra o. 1050-1250, m e n s J y l l a n d s store b y er og øernes b y c e n tre g en e relt synes a t tilhøre v ik inge tide ns sidste del. N y forskning i F y n s l a n d s b y e r h a r som n æ v n t vist, at d e fik dere s b liv e n d e sted m e l

lem 1050—1250-årene, m e n rigets øvrige egne g e n n e m lø b en tilsv a re n d e u d v ik lin g .24 D e t o m la g te l a n d b r u g og d e n betydelige befolk- n in g se k sp a n s io n , som fulgte, fo rd red e et s tø rre m å l a f v a r e udveksling.

Ved o v e rg a n g e n til 1100 v a r h å n d v æ r k e r e bofaste i byerne , og d e n tidligere m e re sæ s o n p r æ g e d e h a n d e l lå s a m le t p å b yerne s torve;

m e n m a n g e fortsatte m a r k e d s g æ s t e r ie t som u n d e r vikinge tide n. D e t tæ tte net a f s m å k ø b stæ d e r p å ø e r n e m å b e tra g te s som en sidste bym æ ssig u d fy ld n in g i la n d e ts m e st f r u g tb a r e egne. F re m tid ig e arkæ ologiske u n d e r sø g e lse r k an m uligvis yd e d e n n ø d v e n d ig e d o k u m e n ta tio n for h y p o te se n o m s m å b y e r n e s anlægs- tid.

O p te g n e ls e r v e d r ø r e n d e b y e rn e i K o n g V a l

d e m a r s J o r d e b o g 1231 over kongens p e r s o n lige og e m b e d s m æ s s ig e e j e n d o m m e i D a n m a r k h a r ledt til d e n ta nke, at m a n g e b y er m å

22. O la f O lsen: Nogle tan k er i an led n in g a f Ribes uventet høje alder. F ra R ibe A m t. 1975, s. 251 fT.

23. P eter Saw yer: D a D an m ark blev D anm ark. G yldendal og Politikens d an m ark sh isto rie. Bd. 3. K ø b en havn 1988, s. 30 ff. og 181 fT.

24. N iels-K n u d L iebgott: D ansk m iddelalderarkæ ologi. K ø b en h av n 1989, s. 22 IT.

(16)

v æ re o p s tå e t p å et kongeligt m a g t b u d . B y e r nes særlige n a tu rg e o g ra fis k e p la c e rin g h a r m o n e r e r im id le r tid d å r lig t m e d en s å d a n a n tagelse,25 d e r m å fo ru d sæ tte , a t kongeslæ gten ejede eller p å a n d e n m å d e b e s a d disse e g e n a r te de s te d e r før b yerne s a n l æ g . 26 D et, a t b y e rn e s tå r opført som kongelig e e je n d o m m e , skal givetvis ikke forstås i en m o d e r n e , a b s o lut b e t y d n i n g - d e n m id d e la ld e r lig e ejen d o m s r e t kom til u d tr y k i form a f re tt e n til at k ræ ve sk a t u d e n fo ru d s æ tn in g i en a b s o lu t e j e n d o m s r e t . 27

K o n g e r n e s erhve rve lse a f r e tt ig h e d e r i b y ern e m å s n a r e r e v æ re sket efter dere s d a n nelse. O p fø r e lse n a f m a n g e borge i b yernes periferi eller u m i d d e l b a r e n æ r h e d er taget

s om et u d tr y k for regalets g e n n e m fø re lse i 1100-årene, nem lig g e n n e m b eskyttelse og m a g t b u d . 28 M a n kan forestille sig, a t b y ern e s retsstilling og re n t fysiske eksistens som rig- d o m s c e n t e r h a r gjo rt en allia nce m e d k o n g e m a g t e n næ rlig g e n d e. V ed o v e r g a n g e n til 1100-årene i n d t r æ d e r som b e k e n d t et skifte i d a n s k politik og sa m fu n d s liv . K o n g e d ø m m e t skiftede ka ra k te r ; d e n ren e h æ r k o n g e forsvin

der, og ko n g en får sa m fu n d s m æ s s ig e f u n k tio ne r efter v e s te rla n d sk forbillede. O v e r for b y ern e fik k o n g e m a g te n n u m u li g h e d for at føre en aktiv finanspolitik, m e n s d e t sa ndsynligvis h a r v æ ret van s k elig t o ver for p r o d u k t i o n e n p å la n d e t før V a l d e m a r s t i d e n . 29

25. O lsen, anf. artikel 1975, s. 255f.

26. O p rin d e lig t frem ført i P. Jo h s . Jø rg en sen : D ansk R etshistorie. K ø b en h av n 1940, s. 422 IT.

27. O le Fenger m.fl.: »I være have«. A rhus U n iv ersitet 1982. Se Bodil M øller K n u d sen og H elle R einholdt: »1 væ re have« - et m iddelalderligt rettighedsbegreb. H ikuin 13. 1987, s. 301-306.

28. T h o m as Riis: T h e Typology o f D anish M edieval Towns. Storia della cittå 18. M ilano 1981, s. 120f.

29. O lsen, anf. artikel 1975, s. 255f.