Experimentel Rakitis hos Svin
Betydningen af Foderets Indhold
af
F Y T I N og FYTASE
Af J. G. A. Pedersen
Udgivet af Den kgl. Veterinær- og Landbo- højskoles landøkonomiske Forsøgslaboratorium.
K ø b e n h a v n
I Kommission h o s fh. August Bangs Forlag, Ejvind Christensen
Trykt i Frederiksberg Bogtrykkeri 1940
Staténs Husdyrbrugsudvalg
Forstander H. J. Rasmussen, København, Formand, Gaardejer M. K. Gram, Københoved, Skodborg,
valgte af De samvirkende danske Landboforeninger.
Gaardejer H. P. Nielsen, Danehøj, Store-Heddinge, Parcellist H. J. Hansen, Elborg, Tavlov,
valgte af De samvirkende danske Husmandsforeninger.
Gaardejer N. Nielsen, Højgaard, Ringsted, Næstformand, valgt af Det kgl. danske Landhusholdningsselskab.
Gaardejer M. Byriel, Lyngby, Sporup,
valgt af Landsudvalget for Svineavlens Ledelse.
Statskonsulent W. A. Kock, Charlottenlund, København, valgt af Statens Fjerkræudvalg.
Udvalgets Sekretær: Forstander, cand. polyt. A. C. Andersen.
Landøkonomisk Forsøgslaboratorium
Dyrefysiologisk Afdeling Forstander: Professor Holger Møllgaard,
Forsøgsleder: Landbrugskandidat, Dr. agro. Aage Lund,
— cand. polyt. A. K. A. Græsholm.
Husdyrbrugsafdelingerne F o r s ø g m e d K v æ g :
Forstander: Professor L. Hansen Larsen,
Forsøgsleder: Landbrugskandidat H. Wenzel Eskedal,
— Landbrugskandidat V. Steensberg, Beregner: Landbrugskandidat P . S. Østergaard.
F o r s ø g m e d S v i n , F j e r k r æ o g H e s t e m. m.:
Forstander: Professor Johs. Jespersen,
Forsøgsleder: Landbrugskandidat Fr. Haagen Petersen,
— Landbrugskandidat Dr. Hjalmar Clausen,
— Landbrugskandidat J. Bælum.
Kemisk Afdeling (herunder Statens Foderstofkontrol) Forstander: cand. polyt. A. C. Andersen,
Afdelingsleder: cand. polyt. J. E. Winther,
Inspektør ved Foderstofkontrollen: cand. polyt. J. Gredsted Andersen.
K o n t o r o g S e k r e t a r i a t Leder: Forstander, cand. polyt. A. C. Andersen, Sekretær: Landbrugskandidat Holger Ærsøe.
Udvalgets, Forsøgslaboratoriets og Afdelingernes Adresse er:
Rolighedsvej 25, København V.
Statens Husdyrbrugsudvalg.
Jeg tillader mig herved at fremsende et Manuskript til en A f h a n d - ling af Dyrlæge J. G. A. Pedersen om Eksperimentel Rachitis hos Svin, idet jeg samtidig tillader mig at anbefale, at Afhandlingen trykkes i Forsøgslaboratoriets officielle Beretninger.
København, April 1940.
Ærbødigst
Holger Møllgaard.
Ovennævnte Beretning har været forelagt Statens Husdyrbrugs- udvalg og er godkendt til Offentliggørelse i Forsøgsvirksomhedens Publikationer.
København, September 1940.
H. J. Rasmussen, Formand.
Forord 7 Indledning 9
I. Rakitis 1 1
1. Definition. Patologisk Anatomi 11 2. Stofskifteforstyrrelsen ved Rakitis 13
3. Experimentel Rakitis 16 A. D-Vitamin • 16
B. Lavt Ca-Indhold i Foderet 17 G. Lavt P-Indhold i Foderet 18 D. Forholdet mellem Kalcium og Fosfor 19
E. Specifik Virkning af Kornprodukter 19 F. Tidligere Undersøgelser over experimentel Rakitis hos Svin 20
Egne Undersøgelser 24 II. Teknik ved Dyreforsøgene 24
A. Fodringen 24 B. Rationernes Størrelse 26
G. Balanceforsøg . 26
D. Blodanalyser 27 E. Knogleanalyser 28 F. Histologisk Teknik 29 G. Knoglemikroskopi 29
III. O-Forsøg 3 1
1. Forsøg med varierende Mængder af Ca og P i Foderet 31 A. Forsøgenes Forløb
B. Resultat af Forsøgene 35 2. Forsøg med Havregryn
A. Forsøgenes Forløb
B. Resultat af Forsøg med Havregryn 42
IV. Fytin og Fytase 4 4
1. Fytin 4 4
A. Kemi 4 4
B. Fremstilling af Fytin 4 4
G. Fytinbestemmelse
D. Fytinets Spaltning 4?
E. Forekomst 49
F. Fysiologisk Betydning 49
2. Fytase 5 i
A. Litteratur 51 B. Spaltningsforsøg 52
G. Præparation af Fytase 59 D. Inaktivering af Fytase 60
A. Forsøgsplan og Fodring 62 B. Forsøgenes Forløb 62 G. Resultat af Forsøgene R I—R V 68
VI. Forsøg R VI—XVI 70 1. Forsøg R VI—XIII 70
A. Forsøgsplan og Fodring 71 B. Forsøgenes Forløb 74 2. Forsøg R XIV—XVI 80
A. Forsøgsplan og Fodring 80 B. Forsøgenes Forløb 82 3. Anatomiske Forandringer og kliniske Symptomer i Forsøg
R VI—XVI 83 VII. Stofskifteundersøgelser i Forsøg R VI—XVI 85
1. Fordøjelighed af Tørstof, Protein og Fedt 85
2. Resorption af Ga, P og Fytin-P 86 A. Fytin-P i Gødning — Fytin-P i Foder 86
B. Total-P i Gødning — Fytin-P og Fytase i Foder 91
G. Ga ^Gødningen •— P i Gødningen 97 Note af Dr. phil. G. Rasch 98 3. Blodets Indhold af Ca og P 103
4. Ca og P i Urinen 106 A. P i Urinen 106 B. Ga i Urinen 106 5. Ca- og P-Aflejringen 109
6. Væksten 110 7. Tilvækstens Sammensætning 117
8. Knoglernes Askeindhold 118 9. De patologiske Forandringer 123 10. Resultat af Stofskifteundersøgelserne 125 VIII. Betydning og Anvendelse af Forsøgsresultaterne 126
1. Experimentel Rakitis 126 A. Mellanbys Forsøg 126 B. Experimentel Rakitis frembragt ved højt Ca- og lavt P-Ind-
liold i Foderet *28 2. Husdyrenes, specielt Svinenes Fodring 129
3. Menneskelig Ernæring 134 Resumé
English Summary 141
Litteratur 1 4 5
Hovedtabeller 1—49, Balanceregnskaber 1^9 Hovedtabel 50, Knoglemikroskopi 199
Vægtkurver, Fig. 28—49 2 0 3
Mikrofotografier, Fig. 50—61 217
Oversigt over tidligere udsendte Beretninger 225
De Forsøg, der redegøres for i nærværende Beretning, er udført paa Forsøgslaboratoriets dyrefysiologiske Afdeling.
De i Kap. I I I beskrevne O-Forsøg blev planlagt og ledet af Professor Møllgaard, medens jeg selv har udført de biokemiske Undersøgelser angaaende F y t i n og Fytase, der beskrives i Kap. IV, og ledet Dyre- forsøgene i R-Serien, som beskrives i Kap. V, VI og VII.
Ved Forsøgenes Gennemførelse har en stor Del af Laboratoriets Personale medvirket. De kemiske Analyser ved Stofskifteforsøgene er udført af Ingeniør, cand. polyt. I. G. Hansen og mag. agro., F r u G. Thorbek, den mikroskopiske Præparation af Knoglerne af Assistent, Frk. K. Møllgaard og Frk. B. Bulow. Betjent H. Jensen har forestaaet Udvejningen af Forsøgsfoderet og Fodringen.
Jeg takker herved alle, der har medvirket ved Gennemførelsen af Forsøgene, for det store, samvittighedsfuldt gennemførte Arbejde, der er udført.
En særlig Tak bringer jeg Afdelingens Leder, Professor H. Møll- gaard, for inspirerende Raad, Vejledning og Anerkendelse.
Endvidere takker jeg Statistikeren, Dr. phil. G. Rasch, der har ydet mig stor Hjælp ved Behandlingen af Talmaterialet.
Min Hustru, Fru E. Roepstorff, takker jeg for det store Arbejde, hun har udført ved Udarbejdelsen af Manuskriptet.
Til Udførelsen af Dyreforsøgene har jeg modtaget et betydeligt økonomisk Tilskud fra Godsejer Viktor A. Goldschmidt's Legat, hvis Bestyrelse, Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs Præsidium, jeg hermed bringer min Tak.
April 1940.
J. G. A. Pedersen.
Ved Dyrefysiologisk Laboratorium er der i den sidste halve Snes Aar udført en Række Undersøgelser over forskellige Ernæringst'aktorers Betydning for Væksten hos Svin. Spildo (1933), Møllgaard (1934) og Lund (1935) har undersøgt Behovet for Kalcium og Fosfor og D-Vita- min, Breirem (1935) Energibehovet, Lund (1935) Proteinbehovet, og endelig er gennem Lund's Arbejde (1938) Svinets Behov af A-, B j - og B2-Vitamin blevet bestemt.
P a a Grundlag af disse Resultater har det været muligt at planlægge og udføre de i nærværende Beretning beskrevne Forsøg, som havde til Formaal nærmere at undersøge Mineralstofskiftets Patologi.
Hovedemnet for denne Fremstilling er en Undersøgelse af den experimentelt fremkaldte, ukomplicerede Rakitis hos Svin. Der gives en Beskrivelse af denne Sygdoms kliniske Symptomer og patologisk anatomiske Forandringer. Endvidere redegøres for Undersøgelser ved- rørende Stofskifteforstyrrelsen ved den experimentelle Rakitis samt Aarsagen til denne. Specielt behandles Kornsorters og Kornprodukters Betydning for Udviklingen af Rakitis, og der fremsagtes og begrundes en Teori, s o m forklarer forskellige Kornsorters forskellige rakitogene Virkning.
Først skal selve Begrebet Rakitis fastlægges, og der skal gives en kort Oversigt over vort nuværende Kendskab til og Problemerne angaa- ende Patogenesen.
Rakitis.
I. Definition. Patologisk Anatomi.
Rakitis er oprindelig et human-medicinsk Begreb. Sygdommen blev beskrevet allerede 1650 af Englænderen Glisson, der paa udmærket Maade karakteriserede de kliniske Symptomer. Sidenhen, især i det nittende Aarhundrede, udvikledes Differentialdiagnosen med H e n s y n til saadanne Sygdomme som Osteogenesis imperfecta, Kretinisme, Ghondrodystrofi, Gongenit Syfilis, Infantil Skørbug og Infantil Tetani.
I Veterinærmedicinen er Rakitis blevet brugt som almindelig Beteg- nelse for osteodystrofiske Sygdomme med og uden Kramper hos unge Dyr, indbefattende saavel Rakitis som Tetani med medfølgende Oste- oporose. Her i Landet anvendes Betegnelsen Stivsyge, der ganske godt
karakteriserer Tetanien, i Veterinærmedicinen som Synonym for Rakitis.
Utvivlsomt dækker denne Diagnose i P r a k s i s foruden Rakitis og Tetani ogsaa ofte A-avitaminotiske Kramper og Lammelser og muligvis andre Lidelser.
N a a r Begrebet Rakitis, der i Humanmedicinen m a a siges at være vel defineret og klart afgrænset, skal overføres til at gælde for andre Dyrearter, er det utilstrækkeligt kun at karakterisere dette ved de kliniske Symptomer, f. Eks. kan m a n hos Svin paa Grund af den tykke Hud og Fedtlaget overhovedet ikke erkende saadanne vigtige Symptomer som Craniotabes og rakitisk Rosenkrans, ligesom det i det hele taget er svært ved Palpation at erkende mindre udtalte Knogle- deformiteter. Man har derfor valgt at benytte de patologisk anatomiske Forandringer som patognomonisk Kendetegn for Rakitis hos Dyr.
De patologisk anatomiske Forandringer ved Rakitis hos Mennesker er først tydeligt karakteriseret af Pommer (1885) og siden yderligere undersøgt af von Recklinghausen (1910), Schmorll (1909) og andre.
Ved e x p e r i m e n t e l Rakitis h o s Dyr er det i m a n g e Tilfælde paavist, at de derved f r e m k o m n e K n o g l e f o r a n d r i n g e r i alt væsentligt er de s a m m e s o m ved den h u m a n e Rakitis. Identiteten m e l l e m F o r a n d r i n g e r n e ved R a k i t i s h o s Mennesker og R a k i t i s h o s H u n d e er bekræftet af Mellanby
(1921), Skaar og Håupl (1929); ved R a k i t i s h o s Rotter bl. a. af Mc. Collum og Medarbejdere (1921) og Bods og Cameron ( 1 9 3 8 ) ; ved R a k i t i s h o s S v i n af Korenchewsky (1924), Marek (1931), Theiler, Bu Toit og Malan (1938), h o s K v æ g af Theiler (1932).
I f ø l g e Mellanby (1921), Howland (1926) og Harris (1933) k a n de vigtigste a n a t o m i s k e F o r a n d r i n g e r ved R a k i t i s beskrives s a a l e d e s p a a Grundlag af Pommer's, Schmorll's og M. B. Schmidt's U n d e r s ø g e l s e r :
1) Rørknoglernes E p i f y s e b r u s k er fortykket og u r e g e l m æ s s i g . Dette skyldes, at den r e g e l m æ s s i g e Destruktion af Bruskcellerne er for- sinket, s a a l e d e s at Søjlebruskzonen er fortykket.
2) Den provisoriske F o r k a l k n i n g af E p i f y s e b r u s k e n e m a n g l e r eller er u r e g e l m æ s s i g .
3) Det n y d a n n e d e K n o g l e v æ v er m a n g e l f u l d t forkalket og af unormal Struktur. Dette uforkalkede, saakaldte osteoide Væv, t r æ f f e s g a n s k e vist i alle voksende Knogler, men normalt ses det kun s o m en f a a ju bred B r æ m m e i P e r i f e r i e n af n y d a n n e d e Knoglebjælker under Osteoblastlaget. Ved R a k i t i s d a n n e s osteoidt Væv i større Maal end normalt, og P a a v i s n i n g e n af dette regnes for absolut nødvendigt for at sikre D i a g n o s e n Rakitis.
4) De plumpe, daarligt forkalkede, n y d a n n e d e Trabekler, der s a m m e n m e d Udløbere f r a den u r e g e l m æ s s i g e Brusk omgives af K n o g l e - marv, der overvejende bestaar af udvidede Blodkar og Bindevæv, m e d stærkt forringet Mængde af myeloidt Væv, danner t i l s a m m e n en saakaldt rakitisk Metafyse, der præsenterer s i g s o m et plumpt Mellemstykke mellem E p i f y s e n og D i a f y s e n .
I den Alder, hvor R a k i t i s især optræder h o s Menneskebørn, n e m l i g V.i—2 Aar, f i n d e s der i de fleste E p i f y s e r i n g e n Forbeningskerne.
H o s H u s d y r e n e er E p i f y s e r n e derimod forbenede ved F ø d s l e n , og ved Rakitis optræder der ved den fortsatte Osteogenese fra Ledbrusken F o r a n d r i n g e r af g a n s k e tilsvarende Karakter s o m ved E p i f y s e b r u s k e n e . Dette f r e m h æ v e s af Skaar og Håupl ved R a k i t i s h o s H u n d e og ses tydeligt p a a Illustrationer h o s Marek og Mellanby.
Makroskopisk er K n o g l e r n e deformerede, svarende til de mikro- skopiske F o r a n d r i n g e r . E n d e r n e af de l a n g e Rørknogler er opsvulmede, det s a m m e gælder Ribbenene ved K n o g l e - B r u s k g r æ n s e n . Vævet er p a a disse Steder s a a blødt, at det ofte lader s i g g e n n e m s k æ r e m e d en Kniv.
Sekundært f i n d e s B ø j n i n g e r af Knoglerne, der især a n g a a r Metafyserne, sjældnere D i a f y s e n .
2. Stofskifteforstyrrelsen ved Rakitis.
Allerede i ældre Tid h a r m a n konstateret, at rakitiske K n o g l e r s Askeindhold var n e d s a t i F o r h o l d til det normale, s a m t at den rakitiske Organisme a f l e j r e d e m i n d r e Ga og P end den normale. Ved S t o f s k i f t e - f o r s ø g med rakitiske B ø r n har m a n fundet subnormalt positive eller svagt negative Ga- og P - B a l a n c e r m e d stærkt forøget Udskillelse af disse S t o f f e r i Fæces. U n d e r Helbredelsen stiger Retentionen stærkt.
Rominger, Meyer og Bomskov ( 1 9 3 0 — 3 1 ) h a r p a a Grundlag af en Række l a n g v a r i g e B a l a n c e f o r s ø g m e d rakitiske B ø r n inddelt R a k i t e n s Forløb i 4 Stadier:
1) Under U d v i k l i n g e n og Forløbet af den floride R a k i t i s i a g t t a g e s først e n forringet, eventuelt negativ P - B a l a n c e , s a m t i d i g m e d at C a - B a l a n c e n er næsten normal.
2) Derefter følger et Tidsrum, hvor saavel Ga- s o m P - B a l a n c e n er svagt p o s i t i v eller negativ.
3) Med begyndende Helbredelse indtræder først en stærkt forøget A f l e j r i n g af P u d e n tilsvarende Ca-Aflejring.
4) Under den fortsatte Helbredelse ses derefter en h y p e r n o r m a l A f - lejring af saavel Ga s o m P.
De til K n o g l e v æ k s t e n nødvendige S t o f f e r tilføres K n o g l e r n e g e n n e m Blodet. Man k a n tænke s i g to Muligheder til F o r k l a r i n g af den m a n g e l - fulde M i n e r a l i s e r i n g af rakitiske K n o g l e r :
1) Der er tilstrækkeligt Ga og P i Blodet til D i s p o s i t i o n til en normal Forbening, m e n Knoglevævet er ikke i S t a n d til at aflejre det.
2) Ga og P er ikke til Stede i Blodet i tilstrækkelig Mængde, til at F o r b e n i n g e n k a n blive normal.
Den første Mulighed har m a n før i Tiden anset for sandsynlig, idet m a n forstaaeligt nok fæstede s i g ved S y g d o m m e n s Lokalisation til K n o g l e r n e s Vækstzoner og tænkte sig, at der p a a disse Steder var en lokal S t o f s k i f t e a n o m a l i , der enten kunde være betinget af I n f e k t i o n m e d L o k a l i s a t i o n til disse Steder eller være af konstitutionel Karakter.
D e n n e A n t a g e l s e er dog n u forladt. I 1920 viste Iversen og Lenstrup, i 1921 Howland og Kramer, at Blodets I n d h o l d af uorganisk F o s f a t er stærkt n e d s a t ved Rakitis hos Børn, og dette F o r h o l d er siden blevet bekræftet af m a n g e andre Forskere. Medens m a n normalt hos B ø r n finder 5 — 6 m g pCt. uorganisk P, er Indholdet ved Rakitis nedsat til 2 — 3 m g pCt.; B l o d e t s Ca-Indhold f i n d e s normalt eller lidt lavere end normalt. Ved experimentel R a k i t i s h o s D y r f i n d e s o g s a a en forringet K o n c e n t r a t i o n af u o r g a n i s k P i Blodet. Dette er bl. a. konstateret af Gutmann og Franz (1922), Koch og Kahan (1926) hos Rotter, af Skaar og Håupl (1929) h o s H u n d e , Stare og Elvehjem (1932) h o s Kalve og r e g n e s n u for et konstant S y m p t o m v e d Rakitis.
Shipley, Kramer og Howland (1924) viste, at rakitiske Knogler, s o m anbringes i S e r u m f r a et rakitisk Individ, ikke mineraliseres.
Anbringes de derimod i S e r u m f r a et normalt Individ, udfældes der K a l c i u m f o s f a t i den uforkalkede B r u s k g r u n d s u b s t a n s , samt omend i mindre Grad i det osteoide Væv. S a m m e F o r h o l d ses, h v i s rakitiske K n o g l e r a n b r i n g e s i en S a l t o p l ø s n i n g med s a m m e Ionkoncentrationer som normalt Serum. F o r m i n d s k e s Ga- eller P - I n d h o l d e t , udebliver U d f æ l d n i n g e n .
Howland og Kramer (1923) angiver, at Produktet Ga X uorganisk P i S e r u m k a n sættes i Relation til Graden af de rakitiske Forandringer;
h v i s dette Produkt er under 30, f i n d e s der altid florid Rakitis.
Denne S a m m e n h æ n g forklares ved, at C a g i P O ^ vanskeligere fældes ud, n a a r K a l c i u m - og F o s f a t - I o n k o n c e n t r a t i o n e n formindskes.
Holt (1925) har udregnet Ionproduktet [Ga+ + ] 3 X [ P 04 ]2 og fundet bedre Overensstemmelse m e d Graden af rakitiske F o r a n - dringer og dette Produkt end m e d Produktet Ga X P . Holt har dog ved B e r e g n i n g e n regnet Blodets totale Ca-Indhold for ioniserbart, hvilket er utilladeligt, e f t e r s o m m a n ved, at kun en Del deraf er ioniseret.
Alting tyder da paa, at den vigtigste Grund til de rakitiske K n o g l e - f o r a n d r i n g e r m a a a n t a g e s at være Blodets nedsatte F o s f a t k o n c e n - tration.
Hvorledes er denne da fremkommet? Der er to Muligheder:
1) Resorptionen er unormal, m e n E k s k r e t i o n e n er større end normalt.
2) R e s o r p t i o n e n er af en eller a n d e n Grund nedsat.
Ved R a k i t i s hos B ø r n h a r m a n , s o m o v e n f o r bemærket, fundet en forøget Udskillelse af Ga og P i F æ c e s . Indtil de seneste A a r h a r m a n a l m i n d e l i g v i s tillagt Tarmkanalen, og især Tyktarmen, en betydelig Rolle s o m E k s k r e t i o n s o r g a n for Ca og P , og s o m F ø l g e deraf anset F æ c e s I n d h o l d af Ga og P s o m dels bestaaende af uresorberede Rester fra Føden, dels af Ekskret f r a T a r m k a n a l e n . Ved nyere Arbejder af Nicolaysen (1934, 1937), Christiansen (1936), Henry og Kon (1939) og Mc. Cance og Widdowson (1939) f i n d e s i n g e n B e k r æ f t e l s e p a a , at en s a a d a n U d s k i l l e l s e skulde f i n d e Sted. Ganske vist f i n d e s der altid en ringe M æ n g d e af Ga og P i F æ c e s , m e n denne m e n e s at være uresorberede Rester af de n o r m a l e Fordøjelsessekreter, der altid h a r et vist I n d h o l d af Ga og P.
Problemerne a n g a a e n d e T a r m k a n a l e n s Virksomhed s o m E k s k r e t i o n s - organ for Ca og P k a n vel ikke s i g e s at være løst endnu, m e n det er dog sandsynliggjort, at den ikke normalt h a r en s a a d a n F u n k t i o n . E n forringet R e s o r p t i o n m a a da regnes s o m den mest s a n d s y n l i g e A a r s a g til d e n forringede Retention ved Rakitis.
Saavel Ga s o m P resorberes f r a Tyndtarmen, a n t a g e l i g s o m Ioner.
K o n c e n t r a t i o n e n af C a+ HPO4 - og B ^ P C ^-- I o n e r i T a r m k a n a l e n vil være a f h æ n g i g af forskellige Faktorer:
1) Den absolutte Mængde af Ga og P i F ø d e n .
2) Organiske Forbindelser m a a kunne s p a l t e s ved Fordøjelsen, og de derved f r e m k o m n e eller oprindeligt f o r e k o m m e n d e u o r g a n i s k e Forbindelser m a a k u n n e opløses i Fordøjelsessekreterne for at kunne optræde s o m Ioner.
3) K o n c e n t r a t i o n e n af Ga eller P i ioniseret Tilstand vil f o r m i n d s k e s , h v i s der i F ø d e n f i n d e s Stoffer, der d a n n e r uopløselige Forbindelser med disse.
4) M æ n g d e n af samtidigt tilstedeværende C a+ HPO4 - og H2PO4 - I o n e r er stærkt a f h æ n g i g af K o n c e n t r a t i o n e n af andre Ioner, specielt af Brintionkoncentrationen.
5) R i m e l i g v i s spiller D-Vitaminet en R o l l e for R e s o r p t i o n e n af Ca eller P eller begge.
3. Experimentel Rakitis.
Allerede f r a Midten af forrige A a r h u n d r e d e søgte m a n g e n n e m D y r e f o r s ø g at s k a f f e s i g Oplysninger om A a r s a g e n til Rakitis. M a n h a r forsøgt at fremkalde R a k i t i s h o s Dyr p a a Grundlag af m a n g - foldige, forskellige ætiologiske Teorier. Af disse k a n n æ v n e s Infektion, Mangel p a a Bevægelse, Forstyrrelser i den interne Sekretion, K a l k - m a n g e l i Foderét, F o s f o r m a n g e l i Foderet m. fl.
I 1921 beskrev Mellanby sine F o r s ø g , hvorved det var lykkedes konstant at frembringe R a k i t i s h o s H u n d e ved F o d r i n g med bestemt Foder. S i d e n d a er der udført et uoverskueligt Antal E x p e r i m e n t e r m e d R a k i t i s h o s Dyr, hvorved en Række forskellige E r n æ r i n g s f a k t o r e r s B e t y d n i n g for R a k i t e n s Udvikling, Forebyggelse og Helbredelse er blevet undersøgt. N o g l e af de vigtigste F o r h o l d skal omtales her.
A. DíVitamin.
I 1919 opdagede Huldschinsky, at ultraviolet Lys h a v d e en helbre- dende Virkning over for s p o n t a n R a k i t i s hos Børn, og senere f a n d t Funk, at S o l l y s havde en lignende Virkning. Omtrent s a m t i d i g p a a - viste Mellanby, at Levertran virkede helbredende p a a den Rakitis, h a n e x p e r i m e n t a l t h a v d e fremkaldt hos H u n d e , og Mc Collurn f a n d t s a m m e V i r k n i n g af Levertran over for experimentel Rotterakitis. D e n antirakitiske Faktor i Levertran, der først blev identificeret med A - Vitamin, blev siden udskilt f r a dette og fik B e t e g n e l s e n D-Vitamin, og senere viste det sig, at m a n ved ultraviolet B e s t r a a l i n g af E r g o - sterin syntetisk kunde fremstille et Stof af s a m m e Virkning.
R a k i t i s blev derefter ofte betegnet s o m en D - A v i t a m i n o s e . Imidlertid h a r det vist sig, at i hvert F a l d Rotter og S v i n kan trives udmærket uden at udvikle Skeletforandringer uden Tilførsel af D - V i t a m i n eller Lys, n a a r blot deres F o d e r indeholder K a l c i u m og F o s f o r i p a s s e n d e Mængde og Forhold.
Endvidere er det paavist, at selv store Doser af D - V i t a m i n ikke altid er i S t a n d til at hindre F r e m k o m s t e n af Rakitis, og m a n g e h a r af disse Grunde taget A f s t a n d f r a B e t e g n e l s e n D-Vitamin, idet det h æ v - des, at der i n g e n specifik D - A v i t a m i n o s e findes.
Ved H e l i n g af R a k i t i s h o s Rotter efter Tilførsel af D - V i t a m i n f r e m - kommer der i Løbet af et P a r D ø g n provisorisk F o r k a l k n i n g i E p i f y s e -
brusken paa det Sted, hvor Forkalkningslinien normalt vilde have været.
Efterhaanden forkalker den af Osteoid og Søjlebrusk bestaaende Meta- fyse, og der finder normal Knogledannelse Sted fra den nye Forkalk- ningslinie. Denne Reaktion er udarbejdet til en kvantitativ Metode til Bestemmelse af D-Vitamin, den saakaldte »line-test« (Mc Collum, Shipley, Simmonds, Park). Samtidig med den begyndende Bruskfor- kalkning eller senere sker der en Stigning i Blodets Indhold af uor- ganisk P.
Man har været i Tvivl om, hvor D-Vitaminets Virkning primært laa, idet den overordentlig hurtige Virkning p a a Knoglerne kunde tyde paa en direkte P a a virkning af Forbeningen, men da det h a r vist sig, at saavel Kalcium- som Fosforsyreresorptionen fra Tarmen forøges efter Tilførsel af D-Vitamin, mener m a n nu, at den primære Virkning ligger her. Rominger m. fl. har den Opfattelse, grundet p a a Balanceforsøg med rakitiske Børn, at P-Resorptionen paavirkes først, medens Nicolaysen ud fra sine Rotteforsøg slutter, at Ga-Resorptio- nen paavirkes primært, og P-Resorptionen forbedres sekundært.
Hvorledes denne Paavirkning af Resorptionen finder Sted, kendes ikke. Muligvis kan den skyldes en Forøgelse af Brintionkoncentra- tionen i Tarmen.
B. Lavt Ca-Indhold i Foderet.
Man søgte allerede tidligt at forklare Rakitis som Følge af Kalk- mangel i Foderet, idet m a n fæstede sig ved den mangelfulde »For- kalkning« af Knoglerne. Der er gjort talrige Forsøg med Fodring med et stærkt kalciumfattigt Foder, men det er ikke lykkedes ad denne Vej at fremkalde typisk Rakitis. Shohl og Wohlbach (1936) beskriver Rakitis hos Rotter fremkaldt med en Kost med særdeles lavt Indhold af saavel Ga som P , men kun i ganske enkelte Tilfælde har de fundet saavel Forandringer i Epifysebrusken som forøget Mængde af Osteoid.
Medens et extremt lavt Kalciumindhold i Foderet næppe giver An- ledning til Rakitis, m a a m a n regne med, at en Kost, der er moderat insufficient med Hensyn til Ca og P , kan være Aarsag til Rakitis, idet Kosten i Mellanbys Forsøg er af denne Type. Ved denne Kost spiller dog ogsaa andre Faktorer en Rolle (se senere).
Extrem Kalkmangel i Foderet s a m m e n med sufficient Indhold af P fremkalder hos unge, voksende Dyr ret hurtigt en Nedsættelse af Blodets Kalciumindhold, der giver Anledning til en subtetanisk Til-
2
s t a n d m e d forhøjet Refleksirritabilitet. Det kliniske Billede viser en stiv, spændt og ø m Gang, fibrillære Muskelkontraktioner, stærk Irri- tabilitet, tetaniske K r a m p e a n f a l d , eventuelt m e d dødelig U d g a n g , a n a l o g e m e d K r a m p e a n f a l d e n e ved den p a r a t h y r e o p r i v e Tetani. Under denne Tilstand forringes Æ d e l y s t e n stærkt, der kommer V æ k s t s t a n d s - ning, og denne V æ k s t s t a n d s n i n g modvirker i s i g selv F r e m k o m s t e n af typiske rakitiske K n o g l e f o r a n d r i n g e r , idet disse netop k u n fremkom- mer under Vækst.
Blodets K a l c i u m k o n c e n t r a t i o n reguleres s o m bekendt af GI. p a r a - thyreoidea. H v i s Tilførsel f r a F ø d e n er utilstrækkelig til at opret- holde den n o r m a l e Koncentration, mobiliseres O r g a n i s m e n s Depoter i Knoglerne. I Overensstemmelse h e r m e d f i n d e r m a n i Tilslutning til Tetanien K n o g l e f o r a n d r i n g e r , der nærmest m a a betegnes s o m Atrofi.
Gompacta bliver g a n s k e tynd, M a r v h u l e n forstørres, S p o n g i o s a b j æ l - kerne bliver tynde og spinkle, E p i f y s e b r u s k e n e er smalle, og Osteoge- n e s e n er standset. Tilstanden er blevet betegnet s o m pseudorakitisk Osteoporose.
I H u m a n m e d i c i n e n er Tetanien udskilt s o m et særligt f r a Rakitis tydeligt differentieret Sygdomsbillede. D o g t r æ f f e s der Tilfælde, hvor D i f f e r e n t i a l d i a g n o s e n k a n være vanskelig; s a a l e d e s h a r Bloch og Frans Faber (1930) beskrevet »Rakitis« h o s Børn, s o m h a v d e lavt Indhold af Ga og højt Indhold af uorganisk P i Blodet. R a k i t e n havde hos disse et særdeles mildt Forløb; der kom aldrig Knogledeformiteter, m e n derimod osteoporotiske F o r a n d r i n g e r af Skelettet, og denne S y g d o m s - f o r m var i A l m i n d e l i g h e d ledsaget af latent eller m a n i f e s t Tetani.
C. Lavt P-Indhold i Foderet.
Medens en absolut K a l k m a n g e l i Foderet saaledes ikke giver A n - ledning til Rakitis, er det i m a n g e Tilfælde konstateret, at et lavt F o s f o r i n d h o l d i Foderet k a n give A n l e d n i n g dertil. S a a l e d e s forekom- mer R a k i t i s spontant h o s H u s d y r e n e i Egne, hvor Jordbunden, og som F ø l g e deraf Plantevæksten, er meget fattig p a a F o s f o r . F r a S y d a f r i k a beskrives af Theiler og Medarbejdere typisk rakitiske F o r a n d r i n g e r i K n o g l e r h o s Kvæg, der levede p a a f o s f o r f a t t i g e Græsgange. At denne Lidelse i n g e n Forbindelse h a v d e m e d Mangel p a a D - V i t a m i n bevistes tydeligt ved den Omstændighed, at Dyrene færdedes i S o l s k i n ca. 10 Timer om Dagen. Ved Tilførsel af uorganisk F o s f a t k u n d e Rakiten forebygges fuldstændigt.
Mangel p a a F o s f o r er karakteristisk for m a n g e af de K o s t f o r m e r , der a n v e n d e s til at fremkalde e x p e r i m e n t e l R a k i t i s h o s Rotter, og det h a r ved de fleste rakitogene Diæter vist sig, at et Tilskud af u o r g a n i s k F o s f a t formindsker eller ophæver den rakitogene Virkning. L i g e s o m Tilfældet er ved Ca-Mangel, gælder det, at et extremt lavt I n d h o l d af P giver A n l e d n i n g til en V æ k s t s t a n d s n i n g , der k a n modvirke U d - viklingen af Rakitis.
D. Forholdet mellem Ca og P.
S a m m e Virkning s o m ved et absolut ringe I n d h o l d af F o s f o r vil fremkomme, h v i s der til et Foder sættes Stoffer, s o m nedsætter F o s - fatets Resorption ved at danne uopløselige Forbindelser dermed. Ved den experimentelle R a k i t i s h a r m a n til dette F o r m a a l først og f r e m - mest brugt K a l c i u m f o r b i n d e l s e r i s a a store Mængder, at F o r h o l d e t C a / P i Foderet bliver 4 — 6 / 1 . Betragter m a n en Oversigt over rakit- ogene K o s t f o r m e r h o s Rotter s o m f. Eks. f i n d e s i Bomskov: Methodik der V i t a m i n f o r s c h u n g Side 89—92, ses det, at alle de der omtalte 25 forskellige K o s t f o r m e r indeholder et Overskud af Ga, i de fleste Tilfælde fremkaldt ved et Tilskud til K o s t e n af 1,5—3 pCt. K a l c i u m - laktat eller -Karbonat. E n lignende, m e n blot stærkere udtalt rakitogen Virkning, s o m ved et stort K a l c i u m t i l s k u d f a a s ved en f o r h o l d s v i s m i n d r e Tilsætning af Salte af Strontium, B e r y l l i u m eller Thallium, der alle danner uopløselige F o s f a t e r .
E. Specifik Virkning af Kornprodukter.
F o r u d e n D - V i t a m i n , F o d e r e t s I n d h o l d af Ca og P og Forholdet mel- l e m disse spiller e n d n u en F a k t o r en betydelig og endnu ikke fuldt op- klaret Rolle i den experimentelle R a k i t s Ætiologi, n e m l i g K o r n s o r t e r - n e s rakitogene Virkning.
Af Mellanbys Undersøgelser (1925), der senere delvis blev bekræftet af Steenbock, Black og Thomas (1929), de Ruyter de Wildt og Brouwer
(1932), Gydrgy (1933) og andre, fremgik det, at forskellige K o r n s o r t e r og Kornprodukter h a r forskellig Evne til at frembringe Rakitis. D e n n e Virkning er prøvet i forskellige Foderblandinger, og m a n h a r prøvet at rangere Kornsorter og Kornprodukter efter rakitogen Virkning. D a det, m a n p a a den Maade prøver at rangere, blot er N a v n e , der hver
for s i g k a n dække over højst forskellige S a m m e n s æ t n i n g e r , alt efter Voksested, Sort, A a r g a n g , Gødningstilførsel og F r e m s t i l l i n g s m a a d e , k a n det ikke undre, at der ikke er a l m i n d e l i g E n i g h e d om, h v o r d a n R æ k k e f ø l g e n skal stilles op. Eet s y n e s dog at f r e m g a a af alle U n d e r - søgelserne, n e m l i g at Havre, H a v r e g r y n og Majs h a r den kraftigste rakitogeiie Virkning, m e d e n s V i r k n i n g e n af Hvede, Rug, B y g , R i s og H v e d e m e l er m i n d r e udtalt.
Mellanby, der først beskrev den udprægede Forskel p a a forskellige Kornsorter, opfattede den rakitogene Faktor, s o m h a n især mente at f i n d e i H a v r e g r y n , s o m et Stof m e d direkte antagonistisk Virkning over for D - V i t a m i n og betegnede den s o m »anticalcifying factor« eller
»Toxamin«.
Bruce og Callows F o r s ø g 1934 sandsynliggjorde, at den forskellige V i r k n i n g af Kornprodukter kunde bero p a a disses forskellige Indhold af Fytin. Senere F o r s ø g af Lowe og Steenbock (1936), Harrison og Mellanby (1939) og andre h a r peget i s a m m e Retning, m e n nogen tilfredsstillende F o r k l a r i n g p a a den store Forskel, s o m de forskellige Kornsorter udviser med H e n s y n til at frembringe Rakitis, kan, s o m det senere skal vises, ikke siges at være givet af disse tidligere U n d e r - søgelser.
Der er o g s a a fremsat andre Teorier til F o r k l a r i n g af Kornsorternes forskellige rakitogene Virkning. Be Ruyter de Wildt og Brouwér (1932) slutter p a a Grundlag af deres Undersøgelser, at en Del af Forskellen p a a Kornsorterne skyldes et forskelligt I n d h o l d af D-Vitamin, s o m skal f i n d e s i særlig Mængde i B y g .
Rygh (1936) mener at h a v e konstateret, at H a v r e n s frie Fedtsyre h a r en rakitogen Virkning, der k a n modvirkes af antirakitisk, virk- s o m m e , frie F e d t s y r e r i grønne Planter.
F. Tidligere Undersøgelser over experimentel Rakitis hos Svin.
Der foreligger et stort Antal Arbejder over Knoglelidelser h o s S v i n fremkaldt ved Fodring, m e n kun i et F a a t a l af disse findes Rede- gørelse for en patologisk anatomisk Undersøgelse af Knogler. N o g l e Arbejder, hvor B e t e g n e l s e n Rakitis er anvendt, skal omtales her.
Zilva, Golding og Brummond (1924) h a v d e givet S v i n et Foder bestaaende af 27 Dele K l i d (toppings), 2 Dele B y g m e l , 6,5 Dele tørret
Skummetmælk, 1 Del a n i m a l s k K u l og. 1 Del Kridt. Dette F o d e r h a v d e et I n d h o l d af ca. 2 pCt. Ca og ca. 1,2 pCt. P . Foderet h a r a n t a g e - lig været fattigt p a a A-Vitamin. Det oplyses ikke, o m Foderet blev givet kogt eller raat. I Løbet af ca. 2 Maaneder var Grisene -ude af S t a n d til at s t a a p a a B e n e n e (off their feet). Ribbenene blev under- søgt af Korenchewsky, der diagnosticerede de f u n d n e K n o g l e f o r a n - dringer som. rakitiske. Tilskud af Levertran holdt Dyrene fri for s y g e - lige Symptomer.
Ottocarl Schultz (1928) frembragte let R a k i t i s h o s S v i n ved F o d - r i n g m e d en ændret Mc. Collum-Kost, b e s t a a e n d e af Vs Majs, V3 H v e d e , Vs R i s f o d e r m e l m e d Tilskud af 3 pCt. CaC03- D i a g n o s e n R a k i t i s blev
fastslaaet ved Mikroskopi. ..
Marek og Wellmann (1931) tilskriver i deres overordentlig u d f ø r l i g e og o m f a n g s r i g e Værk, »Die R h a c h i t i s « , F o r s k y d n i n g e r i Foderet E r d a l - kali-Alkalizitåt, der d e f i n e r e s s o m (GaO + MgO -f- P2O5) pr. 100 g Tørstof, den største B e t y d n i n g for U d v i k l i n g af Rakitis. Deres B e v i s - førelse for denne Teori virker ikke overbevisende og forstærkes ikke ved E x p e r i m e n t e r n e s og F r e m s t i l l i n g e n s Uoverskuelighed. B e s k r i v e l - s e n af patologiske F o r a n d r i n g e r og k e m i s k e Undersøgelser er til det yderste detailleret, m e n selve F o r s ø g s p l a n e n k a n kritiseres. Foderet er ofte i n s u f f i c i e n t i flere H e n s e e n d e r , f. Eks. f o r e k o m m e r Mangel p a a A - V i t a m i n u d e n Tvivl i m a n g e Tilfælde. Endvidere omtales i S e k t i o n s - beskrivelserne flere Gange Mave- og Tarmlidelser samt F o r e k o m s t af A s c a r i d e r i store Mængder (27, 60, 76 E k s e m p l a r e r ) , F o r h o l d der meget vel k a n tænkes at p a a v i r k e R e s o r p t i o n s b e t i n g e l s e r n e for K a l - c i u m og F o s f o r , og s o m gør, at m a n k a n tvivle om, at de beskrevne patologiske K n o g l e f o r a n d r i n g e r i Virkeligheden k a n sættes i F o r b i n - delse m e d F o d r i n g e n .
Reimers og Smuts (1932) p a a s t a a r , at de h a r fremkaldt R a k i t i s p a a et F o d e r m e d lavt Ga- og højt P - I n d h o l d , m e n saavel S y m p t o m e r s o m Sektionsbeskrivelser tyder p a a Tetani m e d Osteoporose. Mikroskopisk Undersøgelse er ikke foretaget.
Bethke, Edginton og Kick (1933) h a r givet S v i n et F o d e r b e s t a a - ende af 79,5 pGt. Majs, 2 0 pCt. S o j a s k r a a og 0,5 pCt. NaGl. Til dette Foder, der indeholdt 0,06 pCt. Ga og 0,33 pCt. P , blev givet varierende Tilskud af Ga og P. Uden F o s f a t t i l s k u d bevirkede denne F o d r i n g en daarlig Vækst, daarligst n a a r der ikke blev givet Tilskud af Ga. U d e n Tilskud af Ga udvikledes Tetani. Med Ca-Tilskud u d e n P - T i l s k u d
fremkaldtes R a k i t i s (histologisk U n d e r s ø g e l s e ) . F o r f a t t e r n e slutter af deres Forsøg, at der til god Vækst kræves et F o s f o r i n d h o l d i Foderet af 0,6 pCt. P og et F o r h o l d G a / P m e l l e m 1 og 2. H v i s F o r h o l d e t G a / P er over 3, kræves Tilskud af D - Vitamin.
Bunlop (1935) h a r udført talrige E x p e r i m e n t e r m e d et F o d e r af s a m m e ret høje P - I n d h o l d (0,55 pCt. P ) s t a m m e n d e f r a naturlige F o - derstoffer (35 pCt. B y g , 2 0 pCt. H a v r e , 30 pCt. Hvedeklid, 15 pCt. S o j a - s k r a a m e d varierende C a - I n d h o l d ) . Der f r e m k o m m e r »Rakitis« (ikke histologisk undersøgt) baade m e d lavt Ca-Indhold, n a a r G a / P er Va og Ve, og m e d højt Ca-Indhold, n a a r G a / P er 3. Der kommer B e d r i n g , n a a r Dyr, der er blevet »rakitiske«, ved F o d r i n g m e d højt eller lavt Ca-Indhold byttes o m til modsat Foder.
Aubel, Hughes og Lienhardt (1936) fodrede Grise med et F o d e r bestaaende af 74 pCt. Majsmel (pearl h o m i n y ) , 10 pCt. Tapioka, 10 pCt. Blodmel, 4 pCt. Luzernemel, 1,5 pCt. Gær og 0,5 pCt. NaCl. Der- til blev givet 5 ml Levertran pr. D a g samt Tilskud af CaC03, s a a F o - deret fik et I n d h o l d af 0,7—0,77 pCt. Ca. P - I n d h o l d e t var 0 , 1 5 — 0 , 1 8 pCt. Ved denne F o d r i n g f r e m k o m Appetitløshed, nedsat Vækst, u n o r - malt udviklede Muskler og K n o g l e r (Knoglerne er ikke histologisk under- søgt, Askeprocenten er n e d s a t ) . Der f a n d t e s nedsat K o n c e n t r a t i o n af P i Blodet (2,6—3,7 m g pCt.) samt abnorm Tørst og Urinudskillelse h o s Dyrene. N o r m a l e F o r h o l d opnaaedes, n a a r Foderets P - I n d h o l d ved H j æ l p af K H2P 04 blev sat op til 0,3 eller 0,6 pCt.
Theiler, Bu Toit og Malan (1937) h a r undersøgt V i r k n i n g e n p a a Væksten og K n o g l e d a n n e l s e n af Foder med forskellige Mængder og varierende F o r h o l d m e l l e m Ca og P. K n o g l e r n e s Tilstand i selve F o r - søgstiden er i nogle Tilfælde f a s t s l a a e t ved U n d e r s ø g e l s e af e x t i r - perede Ribben. Det anvendte Grundfoder har for en v æ s e n t l i g Del bestaaet af Majsmel, der m a a h a v e været meget fosforfattigt, da Grund- foderet uden Tilskud kun indeholdt 0,11 pCt. P og 0,11 pCt. Ca. R e s u l - tatet af F o r s ø g e n e m e d dette Foder, suppleret m e d Tilskud af Ca- og P - F o r b i n d e l s e r , blev i H o v e d s a g e n følgende:
1) Et Foder med tilstrækkeligt Ca-Indhold og lavt P - I n d h o l d gav forringet Vækst og fremkaldte Rakitis.
2) Et Foder med tilstrækkeligt P - I n d h o l d og lavt C a - I n d h o l d for- ringede Væksten og fremkaldte Osteoporose. I begge Tilfælde var D - V i t a m i n uden Virkning.
3) Et Foder med lavt Ca-Indhold og lavt P-IndhoLd gav en daarlig Tilvækst. Gik Dyrene i Mørke, udvikledes Osteoporose men ikke Rakitis. Havde de Adgang til Sollys, fremkom Osteoporose og let Rakitis.
4) Forsøg med varierende Erdalkali-Alkalizität gav Resultater, der var i Modstrid med Mareks Anskuelser, idet denne Faktor fandtes uden Betydning, naar blot Ga og P var til Stede i passende Mængde og Forhold.
Kapitel II.
Teknik ved Dyreforsøgene.
De Dyreforsøg, som skal beskrives, falder i to Afsnit. O-Forsøgene, som behandles i Kap. III, blev planlagt ud fra Erfaringer ved tidligere Stofskifteforsøg ved Laboratoriet samt under H e n s y n til nyere Under- søgelser publiceret i Faglitteraturen.
Som en Konsekvens af disse Forsøg gennemførtes de i Kap. IV beskrevne bio-kemiske Undersøgelser angaaende F y t i n og Fytase. Re- sultaterne af disse Forsøg blev benyttet ved Planlæggelsen af R-For- søgene, der beskrives i Kap. V og VI.
Til alle Dyreforsøgene er anvendt Svin af dansk Landrace fra Statens Gaarde ved Hillerød. Grisene er i Reglen ankommet til Labora- toriet i ca. 8 Ugers Alderen. Handyrene har været kastreret. I Forsøgs- tiden har Grisene gaaet enkeltvis i Bokse i Laboratoriets Stalde, der er forholdsvis lyse Lokaler med enkelte, temmelig højtsiddende Vin- duer. Gulvet er Terrazzo, Væggene Fliser, Skillerummene galvaniseret Jerntraadsnet, saaledes at det ikke har været muligt for Grisene, ved at gnave eller slikke, at optage ukontrollerede Mængder af Mineral- stoffer. Til Strøelse er anvendt Træuld, der kun indeholder ganske lidt Kalcium og Fosfor, saaledes at de derved optagne Mængder er uden Betydning for Forsøget. Det er i ingen Tilfælde konstateret, at Grisene har ædt Gødning, i enkelte Tilfælde har man bemærket, at de har drukket Urin, men det kan kun dreje sig om smaa Mængder, da Afløbs- forholdene er gode.
A. Fodringen.
Ved Tilrettelægningen af Foderplanerne har det ledende Princip været, at Foderet skulde være kvalitativt og kvantitativt sufficient med H e n s y n til alle kendte Næringsstoffer, undtagen de Faktorer, hvis
Virkning p a a Skeletudviklingen og Mineralstofskiftet, m a n vilde u n d e r - søge. D i s s e variable F a k t o r e r ved F o r s ø g e n e h a r været F o d e r e t s I n d - hold af Kalcium, F o s f o r , F y t i n , F y t a s e og D - V i t a m i n . Af praktiske, f o r s ø g s m æ s s i g e Grunde h a r Foderet for alle betydende F a k t o r e r s Ved- k o m m e n d e h a f t s a m m e procentiske S a m m e n s æ t n i n g g e n n e m h e l e F o r - søgsperioden, derfra er dog undtaget nogle F o r s ø g i O-Serien, h v o r F o d e r e t s S a m m e n s æ t n i n g blev forandret i F o r s ø g s t i d e n .
Foderets Proteinindhold h a r i alle Tilfælde i R - F o r s ø g e n e været et saadant, at der h a r været tilstrækkeligt til en m a k s i m a l P r o t e i n a f l e j r i n g . Jfr. Lund.
Foderet h a r bestaaet af Tørfoder, h v i s Mængde og, B e h a n d l i n g er beskrevet ved hvert F o r s ø g . Dertil er givet vekslende Mængder af Mineralstoffer, D-Vitamin, F y t i n og Klidextrakt, ligeledes beskrevet ved hvert Forsøg. Udover dette h a r alle Grise faaet f ø l g e n d e S u p p l e - ment for at s i k r e F o d e r e t s S u f f i c i e n s m e d H e n s y n !til f o r s k e l l i g e Stoffer:
A-Vitamin er til alle F o r s ø g s d y r e n e givet s o m Tilskud i F o r m af Garotin-Olie opløst i 4 ml Jordnødolie. Det daglige Tilskud h a r været ca. 4 0 0 0 internationale Enheder, hvilket ifølge Lund skulde være fuldt ud tilstrækkeligt til Grisenes B e h o v .
Bi-Vitamin er givet s o m Tilskud i F o r m af Gærextrakt m e d I n d - hold af 100 E n h e d e r pr. g. Det daglige Tilskud h a r været 2 g pr. kg Tørfoder. Til den Del af Foderblandingerne, hvor der i n d g a a r store Mængder af Majs, B y g , H a v r e g r y n eller Hvede, h a v d e et s a a d a n t Tilskud sikkert ikke været nødvendigt, m e n er dog givet i alle Til- fælde.
B^-Vitamin er tilført dels i Gærextrakten, der indeholder 15 inter- nationale E n h e d e r pr. g, dels i Skummetmælk, hvoraf der i alle F o r - søgene er givet K 1 pr. kg Tørfoder.
I alle F o r s ø g e n e er der givet et dagligt Tilskud af C-Vitamin i F o r m af 5 eller 10 ml Ido-G m e d et I n d h o l d af 2,5 m g Ascorbinsyre pr. g. Ganske vist m e n e r m a n i A l m i n d e l i g h e d , at S v i n ikke h a r noget B e h o v for G-Vitamin, og det s æ d v a n l i g anvendte S v i n e f o d e r indeholder i de fleste Tilfælde k u n s m a a Mængder deraf, m e n der er dog i Litteraturen beskrevet Tilfælde h o s Svin, der er betegnet s o m Scorbut.
H e r ved Laboratoriet indtraf h o s nogle Grise i det af Lund beskrevne L - F o r s ø g nogle Symptomer, n e m l i g Gingivitis og B l ø d n i n g e r i H u d e n , der kunde tydes s o m scorbutiske. K o s t e n var da en l i g n e n d e Melkost,
s o m den, der er anvendt s o m »afosforotisk« Grundfoder i disse Forsøg.
E f t e r at der er givet Tilskud af C - V i t a m i n til denne Kost, h a r vi ikke her p a a Laboratoriet set S y m p t o m e r h o s Grise, der k u n d e tyde p a a Scorbut.
B. Rationernes Størrelse.
Det er blevet tilstræbt at give Grisene s a a meget, s o m de kunde æde, dog m e d det Forbehold, at de skulde æde op, saaledes at de fortærede Mængder virkelig k a n kontrolleres. F o r hver Grundfoder- s a m m e n s æ t n i n g er der blevet opstillet en P l a n for de Mængder, m a n regnede med, at Grise i de forskellige Vægtklasser kunde fortære, og disse P l a n e r er i H o v e d s a g e n , for de normalt voksende Dyrs Ved- kommende, blevet fulgt af Grisenes Appetit.
Foderet er vejet af i Dagsportioner, i A l m i n d e l i g h e d for en Uge ad Gangen, ved B a l a n c e f o r s ø g for 14 Dage. Det daglige Foder er blevet delt i 2 Maaltider med H a l v d e l e n til hvert.
At Foderet, bortset f r a de m e d H e n s i g t varierede Faktorer, har været s u f f i c i e n t , baade h v a d a n g a a r Mængde og S a m m e n s æ t n i n g , f a a r m a n en Bekræftelse paa, af den Omstændighed, at alle de Grise, der ved Sektionen var normale og havde et normalt Skelet, viste en normal Tilvækst.
C. Balanceforsøg.
Ved B a l a n c e f o r s ø g e n e er anvendt den her p a a Laboratoriet ud- arbejdede Teknik, beskrevet af Spild o, Breirem og Lund. I Størstedelen af F o r s ø g e n e h a r F o r p e r i o d e n været 8 D a g e og Opsamlingsperioden 6 Dage. H e r i m o d k a n indvendes, at O p s a m l i n g s p e r i o d e n er vel kort, m e n p a a den a n d e n Side k a n det hævdes, at selv 14 D a g e i Grisenes stærkeste Vækstperiode er en l a n g Tid at holde F o d e r m æ n g d e n kon- stant, n a a r m a n vil være sikker paa, at Væksten bliver m a k s i m a l .
D a Foderet i en Del af F o d e r b l a n d i n g e r n e er meget træstoffattigt, er der til R a t i o n e r n e til F o r s ø g s h o l d e n e R V I — X V I givet et Tilskud af S a v s m u l d , der har medført en F o r ø g e l s e af Gødningsmængden, s a m - tidig m e d at dennes A f g a n g er blevet befordret og K o n s i s t e n s e n for- bedret i F o r h o l d til de tidligere Forsøg, hvor Gødningen var meget
h a a r d og knoldet, og hvor 2 B a l a n c e f o r s ø g i R I og R I I m a a t t e o p g i v e s p a a Grund af F o r s t o p p e l s e h o s Grisene.
I O p s a m l i n g s p e r i o d e n h a r Grisene staaet i O p s a m l i n g s b u r e m e d Traadnetbund, hvorunder der f i n d e s en skraa, rustfri Staalplade.
Gødningen bliver l i g g e n d e p a a S t a a l p l a d e n , og U r i n e n løber ned ad denne g e n n e m en Metaltraadssi ned i en S p a n d . Gødning og U r i n vejes for hver Dag. Af U r i n e n udtages hver D a g en vis Procentdel til en Samleprøve, der tilsættes Saltsyre, s a a R e a k t i o n e n bliver sur; denne P r ø v e opbevares i I s s k a b og a n v e n d e s efter F o r s ø g e t s A f s l u t n i n g til A n a l y s e r .
H v o r der er foretaget F y t i n b e s t e m m e l s e i Gødningen, er der daglig udtaget P r ø v e r af denne. Ellers er G ø d n i n g s m æ n g d e n f r a hele P e r i o d e n blevet opsamlet i en S p a n d , der er opbevaret i Isskab.
E f t e r F o r s ø g e t s A f s l u t n i n g sidder der p a a S t a a l p l a d e n indtørrede Rester af Gødning, U r i n og F o d e r samt heri fastklæbede H a a r og H u d s k æ l . Dette er blevet skrabet af, vejet og analyseret for s i g og er p a a B a l a n c e r e g n s k a b e r n e betegnet s o m Oprensning.
Med U n d t a g e l s e af F y t i n a n a l y s e r n e , der skal beskrives i et senere A f s n i t , er alle A n a l y s e r af F o d e r s t o f f e r og Stofskifteprodukter foretaget efter de her p a a Laboratoriet s æ d v a n l i g anvendte Metoder.
Vejning af D y r e n e er foretaget 1 eller 2 Gange o m U g e n p a a s a m m e Tidspunkt af D a g e n .
Ved den kliniske Undersøgelse .har det været nødvendigt at tage H e n s y n til, at alle Grisene h a r været stærkt ømbenede og s o m oftest gaaet stærkt ned i K o d e r n e de første 2 — 3 Dage, efter at de er kommet ned fra O p s a m l i n g s b u r e n e s Traadnetsbund, s a a l e d e s at en rigtig B e - dømmelse af S y m p t o m e r n e ikke h a r kunnet foretages, før Grisene h a r gaaet i deres B o x nogle Dage.
D. Blodanalyser.
I F o r s ø g s t i d e n er der foretaget H æ m o g l o b i n - , K a l c i u m - og F o s f o r - bestemmelser i Blodet. Blodprøverne er taget o m Morgenen, i n d e n den s æ d v a n l i g e F o d r i n g s t i d . Ved B l o d t a g n i n g e n er anvendt f ø l g e n d e F r e m - g a n g s m a a d e :
Grisen f a s t h o l d e s p a a et B o r d eller beroliges ved, at m a n klør den p a a Maven. Det ene Øre bades i hedt Vand, hvorved der hurtigt
kommer Hyperæmi; Øret tørres og holdes vandret, idet det støttes med Haandfladen; en Ørevene stemmes med Tommelfingeren og punkteres med en Lancet. Det udstrømmende Blod suges op i en Sprøjte uden Kanyle, hvori der i Forvejen er afmaalt 0,2 ml 20 pCt. Natrium- citrat pr. 10 ml Blod.
Hæmoglobinbestemmelsen er foretaget efter Sahlis Metode. Ind- holdet er beregnet som g Hb pr. 100 ml.
Til Bestemmelse af Ga og P i Blodplasma er anvendt de af Forfatteren udarbejdede Mikrometoder.
Kalciumbestemmelsen er udført efter den i Forsøgslaboratoriets 163. Beretning beskrevne Mikrometode, dog med følgende Ændringer:
Til Titrering benyttes Linder strøm-Lang og Holters Apparatur.
Til Knusningen af Bundfaldet anvendes tynde Kvartsstave, da Glas- stave afgiver noget Alkali. Ved denne Metode bestemmes Blodplasmaets totale Indhold af Ca.
Fosforbestemmelsen er udført efter den i Forsøgslaboratoriets 170.
Beretning beskrevne Metode. Herved bestemmes den Fosforfraktion i Blodplasma, som er opløselig i 5 pCt. Trikloreddikesyre, og som i det væsentligste er uorganisk Fosfat.
Plasmaets Indhold af Ga og P beregnes som mg Ca og P pr. 100 g Plasma, hvilket i denne Afhandling er betegnet som mg°/o.
É. Knogleanalyser.
Til Askebestemmelse i Knogler er dels anvendt Laarben, os fe- moris, dels Mellemfodsknogler, nemlig os metacarpale IV og V.
En Del af Skeletterne er blevet præpareret til Demonstrationsbrug, og af disse har det ikke været muligt at anvende Laarbenene, medens Mellemfodsknoglerne er taget af alle Grisene i R-Forsøgene.
De ved O-Forsøgene anførte Knogleaskebestemmelser er udført p a a Knogler, der har været opbevaret ca. 1XA Aar i Formalin. Formalinen gav en meget svag Reaktion for saavel Ga som P.
I alle andre Tilfælde blev Knoglerne umiddelbart efter Slagtningen præpareret fri for Muskulatur og Bindevæv, Periost blev fjernet, og Muskel- og Seneudspring skrabet med en Skalpel. Derefter blev Knog- lerne tørret i Vacuumovn et Døgn, de smaa Knogler knust i en Morter, Laarbenene knust med en Hammer paa et fast Underlag, derpaa extra-
heret med Æter et Døgn, tørret ved 1 1 0 ° , vejet og indasket i K v a r t s - skaale, idet de. først blev forbrændt ved lavere Temperatur, siden varmet ved ca. 1000 ° i M u f f e l o v n til konstant Vægt.
H v o r der blev foretaget K a l c i u m - og F o s f o r b e s t e m m e l s e r i K n o g l e - asken, blev denne opløst i Saltsyre, fyldt op til bestemt R u m f a n g , hvoraf P r ø v e r blev udtaget og analyseret p a a s æ d v a n l i g Maade.
F. Histologisk Teknik.
Til histologiske U n d e r s ø g e l s e r er udtaget P r ø v e r af 6. eller 7. Ribben, hvori K n o g l e - B r u s k g r æ n s e n indgik, samt af den p r o x i m a l e E n d e af H u m e r u s , F e m u r og Tibia. Der er udtaget en 3 — 4 m m bred F l i s midt i Knoglen. H v o r Skelettet er blevet præpareret, er P r ø v e r n e af Tibia udsavet med Løvsav u d e n at beskadige L i g a m e n t e r n e i Knæleddet.
E f t e r F i x e r i n g i 4 pCt. F o r m a l d e h y d er K n o g l e s t y k k e r n e blevet dekal- cineret i F o r m o l - M y r e s y r e (4 pCt. F o r m a l d e h y d , 10 pCt. Myresyre).
D e n n e P r æ p a r a t i o n skal i f ø l g e Schmorrl tillade D i f f e r e n t i e r i n g af det forkalkede og uforkalkede Væv. E f t e r U d v a s k n i n g og I n d s t ø b n i n g i P a r a f i n p a a s æ d v a n l i g Maade er der fremstillet 1 5 — 2 0 ta tykke Snit, der er blevet f a r v e d e m e d Hansens H æ m a t o x y l i n - E o s i n . B r u s k e n f r e m - træder i Snittene sortviolet. Cellekærnerne og det forkalkede K n o g l e - væv er mere eller m i n d r e violetfarvet af H æ m a t o x y l i n , m e d e n s det osteoide Væv og B i n d e v æ v fremtræder lysende rødt i P r æ p a r a t e r n e .
G. Knoglemikroskopi.
Ved K a r a k t e r i s e r i n g e n af de mikroskopiske F o r a n d r i n g e r i K n o g - lerne er anvendt følgende Graduering, s o m illustreres ved de bag i B o g e n a n g i v n e Mikrofotografier:
Stadium 0 betegner den n o r m a l e Knogle. I E p i f y s e b r u s k e n ses en normal A n o r d n i n g af Søjlebrusken. Grænsen m e l l e m B r u s k og p r i m æ r S p o n g i o s a danner en lige Linie; de primære Spongiosabjælker, er spinkle og u d e n osteoid P a a l e j r i n g . S a m m e F o r h o l d ses ved S t a d i u m 0 i Ledbrusken, k u n er alle Elementer her meget kortere p a a Grund af den mindre livlige Vækst. I Compacta betegner S t a d i u m 0, at der f o r e f i n d e s en normal Arkitektur u d e n synlige Osteoidsømme.
Stadium 1 karakteriseres ved, at K n o g l e n s Arkitektur er normal, m e n der f i n d e s mere eller m i n d r e brede Osteoidsømme p a a de p r i m æ r e Spongiosabjælker et Stykke ned i S p o n g i o s a . Spongiosabjælkerne f a a r derved et p l u m p e r e og grovere Udseende. I Compacta betegner S t a d i u m 1, at Arkitekturen er normal, m e n at der ses tydelige Osteoidsømme.
Ved Stadium 2 f i n d e s K n o g l e r n e s Arkitektur forandret, men dog ikke i stærkere Grad, end at det er muligt at genkende de normale E l e m e n t e r i Osteogenesen. E p i f y s e b r u s k e n f i n d e s tit stærkt fortykket, u r e g e l m æ s s i g , takket eller flosset m e d u r e g e l m æ s s i g t anordnet Søjle- brusk. De p r i m æ r e Spongiosabjælker k a n erkendes, m e n er s o m Regel forkrøblede og med brede Osteoidpaalejringer, ofte gaar de over i rent osteoide Spongiosabjælker, eller der f i n d e s indlejret uregelmæssige M a s s e r af osteoidt Væv. I Compacta betegner S t a d i u m 2, at der for- u d e n Osteoidsømme f i n d e s subperiostal A p p o s i t i o n af spongiøst Osteoid.
Stadium 3 betegner ved E p i f y s e b r u s k og Ledbrusk, at den normale Osteogenese er fuldstændigt ophørt. B r u s k e n s F o r h o l d er s o m ved S t a d i u m 2, m e n den gaar direkte over i osteoide F o r m a t i o n e r af uregel- m æ s s i g Struktur, der ofte er trabekellignende, m e n tit uregelmæssige, daarligt a f g r æ n s e d e osteoide Masser, der for det meste er rigeligt for- synede m e d større Blodkar, m e n hvor der kun levnes meget lidt P l a d s til Marvrum.
Ved B e d ø m m e l s e n af F o r a n d r i n g e r n e i Ribbenene er de forskellige Stadier karakteriseret p a a s a m m e Maade s o m i Epifysebrusken.
F o r hvert enkelt Dyr er B e d ø m m e l s e n p a a Grundlag af Observa- tionerne f r a de forskellige undersøgte Lokaliteter blevet sammenfattet i en R a k i t i s g r a d , som skulde give Udtryk for Omfanget af de patologiske F o r a n d r i n g e r h o s det p a a g æ l d e n d e Dyr. Denne R a k i t i s g r a d m a a ikke opfattes s o m et kvantitativt Maal for Rakiten.
R a k i t i s g r a d e r n e er udtrykt ved Betegnelserne 0, ( + ) , + , H—b og -|—|—K Resultatet af B e d ø m m e l s e n af de enkelte Observationer og Gradueringen ses i Hovedtabel 50.
OForsøg.
Delvis som en Gentagelse og delvis som en Fortsættelse af Dyre- fysiologisk Laboratoriums tidligere Forsøg med Mineralstoffer udførtes fra September 1937 til J u n i 1938 en Serie Forsøg med Svin. Forsø- genes Formaal var dobbelt:
1) at fremskaffe et Demonstrationsmateriale til Jubilæumsdyrskuet paa Bellahøj 1938 af forskellige Skeletsygdomme fremkaldt ved Fodring og anskueligjort ved Skeletpræparationer, Røntgenbilleder, farvede Snit af Knogler og Demonstration af levende Dyr.
2) at undersøge Rakitens Ætiologi, specielt Betydningen af Varia- tioner i Foderets Indhold af Ca og P samt Kornsorternes Andel i Udviklingen af Rakitis.
Forsøgene deles ved Beskrivelsen i 2 Grupper, nemlig:
1) Forsøg med varierende Mængder af Ga og P i Foderet omfattende Forsøgsholdene O I, O II, 0 III, O VIII, O I X og O X.
2) Havregrynsforsøg omfattende Forsøgsholdene O V, 0 VII og 0 XII.
1. Forsøg med varierende Mængder af Ca og P i Foderet.
Foderets Sammensætning og Indhold fremgaar af Tabel 1.
A. Forsøgenes Forløb.
OL
E n Gris, 144/6, der ikke fik D-Tilskud, viste efterhaanden nogen Sænkning af Koderne og nogen Udaddrejning af Haserne. løvrigt saas ingen typiske rakitiske Symptomer hos Dyrene, der var raske gennem
Oversigt over Fodring i O-Forsøg Gruppe 1.
Hold Forsøgets
Varighed Grundfoder Mineral- Tilskud
Indhold pr. kg Tørstof
D-Tilskud Antal Dyr Forsøgets
Varighed
Mineral- Tilskud
N g Ca g Pg Ca/P
D-Tilskud Antal Dyr
I 6 Uger som 0 II CaC03 18 g 28,7 9,2 2,8 3,3 Intet 2 I 6 Uger som 0 II CaC03 18 g 28,7 9,2 2,8 3,3
250 E. dgl. 2 O l 14 Uger Derefter:
Tapiokamel 500 g
CaC03 18 g 28,8 9,0 1,8 5,1
Intet 2 Hvedemel 400 »
Blodmel 100 »
CaC03 18 g 28,8 9,0 1,8 5,1
250 E. dgl. 2
O l i 14 Uger
Tapiokamel 500 g Byg 200 » Majs 150 » Soyaskraa 50 » Blodmel 100 » .
CaHPO* 22 g
27,6 20,9 6,5 3,2
Intet 2 O l i 14 Uger
Tapiokamel 500 g Byg 200 » Majs 150 » Soyaskraa 50 » Blodmel 100 » .
CaC03 35 g 27,6 20,9 6,5 3,2
250 E. dgl. 2
o m 14 Uger Som 0 II CaHP04 22 g
28,5 8,9 6,7 1,3 Intet 1
o m 14 Uger Som 0 II
CaC03 4,5 g 28,5 8,9 6,7 1,3
250 E. dgl. 1 I 6 Uger som 0 II N a H P 04 60 g 27,5 1,7 8,6 0,2 Intet 2 I 6 Uger som 0 II N a H P 04 60 g 27,5 1,7 8,6 0,2
250 E. dgl. 2 OVIII 12 Uger Derefter:
Tapiokamel 150 g Byg 200 » Majs 550 » Blodmel 100 »
N a H P 04 60 g 26,6 1,3 8,7 0,15
Intet 2 Derefter:
Tapiokamel 150 g Byg 200 » Majs 550 » Blodmel 100 »
N a H P 04 60 g 26,6 1,3 8,7 0,15
2000 E. dgl. 2
OIX 6 Uger Som 0 II CaCl2 15 g
H3P 04 20 » 28,2 7,4 9,1 0,8 Intet • 2
OX 8 Uger Som O I I Intet 29,3 1,8 2,6 0,7 Intet 2
hele F o r s ø g s p e r i o d e n . Der blev s a m t i d i g foretaget B a l a n c e f o r s ø g m e d 1 Dyr, der fik Tilskud af D-Vitamin, og 1 Dyr, der intet D-Tilskud fik.
B a l a n c e r e g n s k a b e r n e f i n d e s i Hovedtabel 1 og 2. Der ses i n g e n Virk- n i n g af D - V i t a m i n i Ga- og P - B a l a n c e r n e .
Aflejret pr. Dag.
Gris Nr. g N g Ca g P
58/113 (-f- D-Vit.) 13,72 3,06 1,60
58/116 ( + D-Vit.) 14,32 2,63 1,65
Ved P r æ p a r a t i o n af Skeletterne konstateredes k u n s m a a F o r a n - dringer, n e m l i g R o s e n k r a n s i ringe Grad, let B ø j n i n g af Göll, h u m e r i og let Opdrivning af R ø r k n o g l e r n e s E p i f y s e r . Der er i n g e n tydelig Forskel m e l l e m de Dyr, der h a r f a a e t Tilskud af D - V i t a m i n , og de, der h a r m a n g l e t det. H o s alle f i r e Grise f a n d t e s E p i f y s e b r u s k e n e noget bredere end normalt og u r e g e l m æ s s i g e . Mikroskopisk s a a s tem- m e l i g s m a l l e Osteoidsømme. løvrigt var K n o g l e a r k i t e k t u r e n nærmest normal, S p o n g i o s a b j æ l k e r n e forholdsvis spinkle.
0 II.
I n g e n af Grisene viste i F o r s ø g s t i d e n tydelige S y m p t o m e r p a a Rakitis. Der blev foretaget B a l a n c e f o r s ø g m e d en Gris u d e n D-Tilskud og en m e d D-Tilskud. B a l a n c e r e g n s k a b e r n e f i n d e s i Hovedtabel 3 og 4.
Aflejret pr. Dag.
Gris Nr. g N g Ca g P
58/115 (-7- D-Vit.) 15,66 7,97 3,46 58/117 ( + D-Vit.) 14,61 5,65. 2,93
Ved Sektionen f a n d t e s K n o g l e r n e n æ s t e n normale, der s a a s k u n g a n s k e s m a l l e Osteoidsømme i P r æ p a r a t e r n e .
Olli.
B e g g e Grise var g e n n e m hele F o r s ø g s t i d e n g a n s k e normale, K n o g - lerne normale.
0 VIII.
De to Grise, der ikke fik Tilskud af D - V i t a m i n , viste e f t e r h a a n d e n typiske tetaniske S y m p t o m e r : Stivhed, Irritabilitet, fibrillære Muskel-
2
Fig. 1.
trækninger og Appetitløshed, u d e n at n o g e n af dem fik tetaniske K r a m - per. Ved Sektionen f a n d t e s Rørknoglerne noget bøjede, m e n u d e n Op- d r i v n i n g af E p i f y s e n ; der var s p o n t a n F r a k t u r af enkelte Ribben.
Mikroskopi: E p i f y s e b r u s k e n e er smalle, de p r i m æ r e Spongiosabjæl- ker faatallige, meget spinkle, omgivet af cellefattig, geléagtig Marv.
S p o n g i o s a b j æ l k e r n e i D i a f y s e n spinkle m e d Osteoidsømme, Compacta spinkel.
De to Grise, der fik Tilskud af D-Vitamin, viste i n g e n tetaniske Symptomer, m e n deres B e n s t i l l i n g var forandret, sænket i Koderne.
Ved Sektionen f a n d t e s rakitisk R o s e n k r a n s i let Grad og s m a a Opdriv- n i n g e r ved E p i f y s e b r u s k e n e .
