ALLIS-C LMERS <

Hedeselskabets jubilæum

Nr. 5 15. april 1966

Jubilæet Reaktionstal i jord

Mergling i Sydvestjylland Hedeplantagernes

produktion Nye plantagearealer

8T. &rg.

Oplagr: 31.300

■

■: L....♦

Sk

• , - w - * ;"

' * • U'.,-

: i > ' . ' . i ■•• _v>y

■ i >■■ - ..-*■■■? **

li M-

ii

mm

■>" , k

* E. M. Dal aa:

Georg Morville iriei ters«

^mm m *&*.*'£ $

ISfcpEnran i3wå»s«‘jåtZmS&åir i f t s & r S & “

ALLIS-C ^LMERS <

må l _\r.

A WM9

m wm

p&m

*} V:«ss

NM

% - ALUS-CHALMERS

J** 7 m

har større trækkraft end nogen anden bæltetraktor i denne klasse.

HD - 6EP er bygget på mange års erfaring i konstruktion af entreprenør­

maskiner. Denne bæltetraktor er re­

sultatet af fagmæssig kunnen, forud­

seenhed, kvalitet i hver eneste detalje og første klasses råmaterialer til for­

arbejdningen. HD-6EP er simpelthen den ideelle kombination mellem yde­

evne, motoreffekt, vægt og avanceret teknik. - Se blot alle disse fordele:

4 cyl. A-C dieselmotor med dir. indsprøjtning.

104 hk max. effekt.

24 v el-start, enkelttrins converter, étgrebs fuld Power-Shift.

2 gear i hver retning, over 15 t trækkraft i 1. gear.

hydraulisk aktiverede, oliekølede.

Styrekoblinger og bremser, vægt ca. 7.000 kg.

ingen daglig vedligeholdelse af undervogn, da forhjul og ruller er permanentsmurte.

Leveres med Angle- eller Straight blad.

Tal Allis-Chalmers med

<St

IVl C=]-TI=] F=J

Industrivej 7, Glostrup. Tlf. (01)9619 00

Starst planteproduktion opnår De bedst

og billigst med den rigtige kvælstof­

gødning

plus *35*

OAN SKt

ÉALI-SUPERFOSFAT

1^:2 SAMGRANULERET P*K ^fiBD,l,NG

0 - 5 - 1 3 ( n • r • k )

5.2\V*KD 0£ CITMIOPUSI¹*' ^,0

i j.j* v » « o o p i » s n i t i

I CALCIU«S‘*^,,T 50 KG BRUTTO

den rette type samgranuleret kali-superfosfat. Kombinér en af de høj- procentige kvælstofgødninger flydende ammoniak, urea eller kalk- ammonsalpeter med samgranuleret kali-superfosfat - så giver gødsk­

ningen Dem størst fordel:

Kvælstoffet kan tilføres individuelt efter hver afgrødes behov... de koncentrerede gødninger sparer arbejdskraft ... og er billigst i fragt...

Kali-superfosfatet kan udbringes rettidigt og så snart det er belej­

ligt... giver valget mellem almindelig 1:2, mere kalirig 1:1 og den kon­

centrerede form.., tilfører planterne tilstrækkeligt med svovl,., fås med eller uden specialstoffer.

Bestil allerede NU og hav Deres kali-superfosfat parat på dagen! Der er rentefri kredit til 1. juni.

•55* plusset ^er:

samgranuleret kali-superfosfat

se

den rigtige

bankforbindelse

ANDELSBANKEN

HOVEDKONTOR - AXELBORG - KØBENHAVN V AFDELINGER OVER HELE LANDET

<t> ^{G £ 7-}

5 3 D)Mf

FDB

VE

s

s. WJ?

>C

7

^K s 0 ^

Frøet

med den effektive

garanti

Il Ipflii§|

Grovvareforeningen

Landbo- eller Husmandsforeningen

S ø n d e r j y l l a n d s K r e d i t f o r e n i n g

H A D E R S L E V

Peder P. Hedegaard

A K T I E S E L S K A B

N Ø R R E S U N D B Y

PVC TRYKRØR

PVC FALDRØR

PVC DRÆNRØR

ooo OQQ OA odl

OO (3 ooc ooo

PVC trykrør 4 - 6 - 1 0 ato i dimensioner fra 10-400 mm.

PVC faldrør i dimensio­

nerne 40-50-75-110-125- 160 mm.

PVC drænror med slidser i dimensionerne 40 - 50 - 6 3 - 7 5 - 9 0 - 110 mm.

Rekvirer gruppe- eller hovedkatalog med alle oplysninger.

wavin

<å

N O R D I S K W A V I N A . S . H E L S I N G F O R S G A D E 1 4 A A R H U S N T E L F . ( 0 6 1 ) 6 9 2 6 6

Sjællandslager:

K I R K E H V A L S Ø T E L F . ( 0 3 4 0 8 ) H V A L S Ø 2 1 7

3>

o fe.

' / A

i

A

~~ /TWtsPt' /ØL4s6^. ^Ccz.

cy^cZ^t 'tJi&r ~ //(tø/£

- AZ&ct^ ^tiZ' ,

BESTIL DERES

MANNESMANN

VANDINGSANLÆG

Ja, med et MANNESMANN vandingsanlæg bestemmer De selv, hvor og hvornår det skal regne på Deres egn. Deres afgrødeudbytte bliver derfor større. Tørre tal om vanding viser, at de fleste afgrøder har behov for ca. 100 mm mere vand end de får fra den danske normalnedbør. Et MANNES­

MANN vandingsanlæg kan således hæve Deres udbytte helt op til 20 °/₀. Men skal De have fuldt udbytte - også af Deres vandingsanlæg, skal det dimensioneres og anlægges kor­

rekt. Tal derfor først med DLAM’s vandingseksperter om en realistisk og individuel projektering, der svarer til Deres aktu­

elle behov.

MAN N E S M A N N er det mest udbredte vandingsanlæg overalt på jorden.

M A N N E S M A N N var det første vandingsanlæg i Danmark - det er Deres garanti for erfaring og topkvalitet.

Spørg Deres nabo, han er sikkert inter­

esseret i et fællesanlæg. Også det klarer M A N N E S M A N N let.

Men husk - skal De fra starten have fuld glæde af Deres nye M A N N E S M A N N vandingsanlæg, skal det projekteres NU.

Tal derfor M A N N E S M A N N med DLAM

- autoriseret af Landbrugsministeriet.

DERES SELVSKREVNE LEVERANDØR DLAM

TELEFON (09-35) ULLERSLEV 22

DANSK LANDBRUGS AN DE LS-M AS Kl NIN D KØB - ULLERSLEV ST. FYN

M & R ønsker Hedeselskabet

til lykke med de 100 år og takker

for mangeårigt samarbejde, hvor vi har fået lejlighed til at levere

over 100 pumpeanlæg,

som har omdannet 150.000 ha vandlidende arealer til frugtbart agerland.

mgipi

måm

.S-j,

m_wm oms

i mmm m

‘

:

; : ■ V .

Pumpestation N, Skjern å, med 3 M & R pumper d 1000 sekundliter hver med 70 hk motor.

MviinfwoiLn

I N G E N I Ø R E R M. I N G; F MkVM

AKTIESELSKAB

J) . M A S K I N F A B R I K A N T E R

K O B B EL V Æ N G E T 7 4 - K Ø B E N H A V N - B R Ø N S H Ø J E

T E L E F O N : ( 0 1 2 3 ) B E 8 5 1 1 - T E L E G R A M A D R E S S E : M Y R A S =

Hedeselskabets Tidsskrift

N R . 5 . 15. A P R I L . 1 9 6 6

Hedeselskabets protektor

.

Hans Majestæt Kong FrederikdenIX

118

JL overværelse af Hedeselskabets protektor Hans Majestæt Kong Frederik IX fejredes Det dan­

ske Hedeselskabs 100 års jubilæum d. 29. marts med en række begivenheder, der gjorde dagen bemærkelsesværdig og festlig.

På selskabets vegne takker vi foreløbig for den megen opmærksomhed og for de rige ga­

ver. En direkte tak vil blive sendt til de mange hundrede, som medvirkede til at gøre dagen uforglemmelig i selskabets historie.

I Tidskriftet for den 15. maj vil der blive bragt en udførlig omtale af jubilæets forløb.

Chr. Mourier-Peter sen,

Formand for repræsentantskabet.

A. Oluf sen,

Formand for bestyrelsen.

Fr. Heicli,

Direktør.

119

REAKTIONSTAL I JORD

En statistisk undersøgelse aj forskellen mellem pH ved måling i vand og pH ved måling i kaliumklorid.

Af J. FREDERIKSEN og J. LUNDAGER JENSEN

Siden 1938 er reaktionstal i danske jorder blevet målt i kaliumkloridopslemning, før den tid i vand. Den principielle forskel mellem de to tal har man søgt ud­

lignet ved at addere først 1,1, senere 1,0 og nu 0,9 til klorkaliumtallet. Hedeselskabets laboratorium, der sta­

dig måler begge tal i alle jordprøver, har på given for­

anledning foretaget en undersøgelse af ca. 57.000 jord­

prøver fra 1964—65. Forskellen er her fundet til gen­

nemsnitlig 0,8, men den er aftagende med stigende reaktionstal.

En jordprøves reaktionstal er defineret som den pH-værdi, der måles i en opslemning af jorden i destilleret vand i forholdet 1 del jord til 2,5 dele vand (1).

Den 1. april 1924 — efter at de elektrometriske metoder var ble­

vet tilstrækkeligt udviklet — påbegyndte Statens Planteavls-Labora­

torium målinger af reaktionstal for praksis på denne måde, idet man dog helt siden 1909 havde foretaget undersøgelse af »kalktrang« efter bl. a. Azotobacter-metoden. Især på grund af den årstidsvariation, der forekommer i dyrket jord (2), gik man i 1938 over til at foretage alle bestemmelser af jordens reaktionstal i en opslemning i en 1 nor­

mal kaliumkloridopløsning (KC1), hvorved man får lavere pH. Men for at bevare overensstemmelsen med de i vand målte reaktionstal adderede man størrelsen 1,0 til alle således målte pH-værdier, idet det havde vist sig, at et stort antal målinger efter begge metoder havde givet 1,0 som middelforskel mellem de to tal. Tidligere var fun­

det 1,1 som middelforskel (3).

I 1957 gik man over til at addere 0,9 i stedet for 1,0 til den i KC1 målte pH-værdi, og reaktionstalsbestemmelsen foretages da i dag derved, at man måler pH i kaliumkloridopslemning og forhøj er den målte værdi med 0,9. For det derved fremkomne reaktionstal bruges symbolet Rt.

Måling af pH i vand anvendes dog fortsat sideløbende med må-

120

ling i kaliumklorid. Således benytter Almindelig dansk Gartnerfor­

enings laboratorier metoden fremfor kaliumklorid-metoden på grund af de særlige forhold i gartnerijorder.

I nogle lande måles i 1/100 m kalciumkloridopløsning, og i Tysk­

land og Holland benyttes det i KC1 målte pH direkte som jordens re­

aktionstal uden nogen korrektion.

Hedeselskabets laboratorium påbegyndte reaktionstalsmålinger­

ne i 1929 og har siden KCl-metodens fremkomst i alle jordprøver fra

Hedeselskabets laboratorium. Måling af reaktionstal i jordprøver.

landbrugsjord målt såvel pH i kaliumklorid som pH i vand. Der findes derfor et stort materiale til belysning af forskellen mellem de to tal, og på given foranledning er der nu foretaget en undersøgelse af alle jordprøver fra året 1964—65.

At der normalt findes et lavere reaktionstal i en jordopslemning i kaliumklorid end i en opslemning af den samme jord i destilleret vand skyldes den såkaldte neutralsaltvirkning, idet pH målt i vand er afhængig af jordens saltindhold. En udvaskning af jorden (eller an­

vendelse af et større vand-jord-forhold ved målingen) kan forhøje dette tal (4), og i jorder med stort indhold af kogsalt (NaCl) kan det være af samme størrelse som KCl-tallet, der næsten ikke ændres med jordens saltindhold.*)

*) Årsagen til, at man ofte — se f. eks. Holstener-Jørgensen (5) — finder stor forskel mellem pH i vand og pH i kaliumklorid i undergrundsprøver, skal måske søges i et ringere saltindhold i sådanne prøver.

GRUNDKØB BYGGERI SOMMERHUS

Har De fast forbindelse med B I K U B E N - f . eks. gennem

CHECKKONTO LØNKONTO BYGGESPAREKONTO

BØRNEOPSPARING

er De sikker på at få Deres låneansøg­

ning behandlet på den mest imødekom­

mende måde. - Gå ind i den nærmeste BIKUBE-afdeling - få en brochure med hjem, og læs om de fordele, De opnår ved at være BIKUBE-kunde.

De kan sikre Dem lån i

BIKUBEN

...et levende pengeinstitut!

havefræser

Gutbrod T20 fræser fra 18 og helt op til 118 cm bredde og i 30 cm dybde. To hastigheder frem og bakgear gør fræseren særdeles let at arbejde med.

4 HK universalmotor med auto­

matisk kobling, støv- og olie­

tæt gearkasse, garanteret brud­

sikre knive.

Meget stort tilbehørsprogram til fræsning, hakning, hypning, rad­

rensning, transport, græsslåning og græsklipning.

1 Å R S F A B R I K S G A R A N T I . . . forlang demonstration og specialbrochure. - Nærmeste forhandler anvises:

Carl F. Motor

Gasværksvej 9, København V Telefon (0144)‘Hilda 1392

ANVEND TØRVESTRØELSE VED DRÆNING . . .

P å jorder med flntsandet undergrund kan en tilsanding af drænrørene forebygges ved anbringelse af et lag tørvestrøelse (»hundekød«) omkring stødfugerne. Spørg Hedeselskabet.

Vestjyllands Mergelforsyning

Andelsselskab

Udnyttelse af lokale lejer og tilrettelægning af mergelleverancer

Moderne grab-materiel til rådighed

Levering af bøjprocentlig mergel fra egne lejer Jordbrugskalk og pulveriseret kalk i fine kvaliteter fra Hilierslev og Mjels kalkværker

Alle oplysninger og tilbud bos:

Trier Høj, formand. Vostrup, tlf. Lønborg (072 1) 43 Karl Bloch-Niehen, kasserer, tlf. Billum (0521) 66 Chr. Siersbæk, næstformand, tlf. Skjern (072 1) 396

Dansk Brandforsikringsselskab Bygninger og løsøre

Virkefelt over hele landet Hovedkontor:

af 1904 Gensidigt selskab Banegårdsplads 4, Århus

V E R M U N D

BETONRØR

BETONFLISER

BETONKANTSTEN VESTJYSK TRÆLASTHANDEL

( VARDE BETONVAREFABRIK )

HÅKON KUNØE — AAGE PEDERSEN — TLF. VARDE (052) *2 15 99

LOMBORGS PLANTESKOLE

7 O RANHØJ ». AALBORG V---

UF. 2 01 01 T1_r.

Stort, farveillu8treret katalog sendes gratis på forlangende

Varde Bank

Esbjerg afdeling

Kongensgade' 62 og FiskerihavneuJ

Telf. 4344

FRØAVL

!St i lion \MILI.

HOLSTEBRO BETONVARE

FABRIK

;;::;«,,

Holstebro Telf. (0741) 3

Alt i betonvarer indenfor Dansk Ingeniørforenings normer

Drcsnrør

dr#^pr*L tSA ^kshotfn

FREDERIKSHOLMS TEGL- 8. KALKVÆRKER

Vejlesøvej 36 - Holte Tlf. (01) 42 25 1 1

121

Det er allerede nævnt, at forskellen mellem de to tal kan variere med årstiden, således at pH i vand er lavere om sommeren. Årsagen hertil er bl. a. den af den mikrobielle virksomhed i jorden forårsagede produktion af kuldioxyd, organiske og andre syrer m. v., hvorved særlig reaktionstallet målt i vand sænkes (2). pH i KC1 er fundet ikke at variere i nævneværdig grad med tidspunktet for prøveudtag­

ningen.

Det kan endvidere tænkes, at forskellen mellem pH i vand og pH i KC1 er anderledes i sandjord end i lerjord på grund af, at disse jordtypers stødpudeevne og saltindhold m. v. ikke er ens (6).

Endelig kan det formodes, at forskellen vil være afhængig af pH, således at højere pH (kalkholdige jorder) vil give mindre forskel mel­

lem de to tal, dels forårsaget af opløsning af kulsur kalk i kalium- kloridopløsningen, dels måske af en større saltvirkning, der medfører en sænkning af pH målt i vand. — Variationer i jordluftens kul- dioxydindhold har som nævnt ligeledes indflydelse på pH, ikke mindst for kalkholdige jorder.

Ud fra disse 3 kriterier: Afhængighed af årstid, jordtype og be­

liggenhed i pH-skalaen er det foreliggende materiale behandlet.

BEARBEJDELSEN PÅ DATABEHANDLINGSANLÆGGET

Analyseresultaterne fra de ca. 57.000 jordprøver er overført på hul­

kort, således at der til hver jordprøve svarer et hulkort. Hvert af disse hulkort indeholder i de 9 første kolonner, som hver rummer ét ciffer, de oplysninger, der er anvendt ved bearbejdelsen af materialet.

Kolonne 1 er et område-nummer (5 områder, se senere), kolonne 2 og 3 et to-cifret tal, der refererer til den konsulent, som har ind­

sendt jordprøven, kolonne 4 og 5 daterer prøven ved at indeholde nummeret på den måned, i hvilken prøven er indsendt (modtaget i laboratoriet). I kolonne 6 og 7 er angivet prøvens pH i vand, som her også kaldes pHi, og endelig er i kolonne 8 og 9 tilsvarende opført pH i KC1, kaldet pH².

Inden bearbejdelsen, som er foretaget på Landbrugets EDB-Cen- tral i Århus, er alle oplysninger fra hulkortene overført på magnet­

bånd, og der er i alt foretaget 210 EDB-analyser af materialet, forde­

lende sig således:

1. EDB-analyse omfatter hele materialet uden hensyn til årstid, jord­

type eller beliggenhed i pH-skalaen.

2. —6. EDB-analyse omfatter opdeling efter områder (jordtyper). Der er ikke ved jordprøvernes indsendelse eller ved deres behandling i laboratoriet systematisk angivet eller foretaget nogen bestem-

122

f o 10 20 30 *0 50 60 70 60 «0 »00 Km

■ '•••':• ' • - v VVT'* ’■ :^:

DANMARK

Jordbundskort

#' ^ TT ^{; ::}

sy*

If f

SsfS

c

Cv'li

m

mk1

&

SS

Si KSæsHUL ^p

^ .

sm>

r

( E f t e r C . H . B o r j i c b u s c h o g K j e l d M i l t h e r s ) .

O v e r v e j e n d e O v e r v e j e n d e I F l o d s l c t t c r .

M o r æ n e l e r . D i l u v i a l s a n d . iÉl

H æ v e t H o v b u n d f r a d e n s c n g l a c i d c T i d . H æ v e t H a v b u n d f r a S t e n a l d e r e n ,

i n d d æ m m e d e V i g e .

Flyvesand.

a »“>-

melse af, om det er lerjords- eller sandjordsprøver. Derfor er planteavlskonsulentemes distrikter, hvorfra prøverne stammer, ved hjælp af et jordbundskort over Danmark samlet i 5 områ­

der, benævnt 0—4.

123

Område O er Lammefjorden (Sjælland), som er medtaget, fordi der her findes et antal prøver fra et særligt område. Der er i øv­

rigt ikke prøver fra Sjælland i laboratoriets materiale.

Område 1 er kaldt østjyske lerjorder. Prøverne stammer væsent­

ligst fra området mellem Horsens og Randers.

Område 2 er benævnt vestjysk lerjord, og prøverne repræsente­

rer Salling-, Struer- og Lemvig-egnen.

Område 3 er det største og omfatter lerblandet sandjord eller sandblandet lerjord. Det dækker et stort område på langs gen­

nem Jylland, en del af Vendsyssel indbefattet.

Område 4 er endelig sandjordsområder og humusblandet sand­

jord, i alt væsentligt Vestjylland og hedeegnene.

Det er klart, at disse grupper ikke er »rene«. Der vil i ler­

jordsgrupperne være sandjordsprøver og omvendt, men grup­

peringen er foretaget for ikke at få et meget stort antal inddelin­

ger efter områder.

Det samlede materiale har den svaghed, at der med undta­

gelse af Lammefjords-prøverne kun er tale om prøver fra Jyl­

land, således at Øernes almindelige lerjordsområder ikke er re­

præsenteret. Men for så vidt muligt at få en undersøgelse af rene lerjordsprøver er som område la specielt bearbejdet analysere­

sultaterne af prøverne fra Hads Herreds Landboforening (Odder­

egnen), der efter konsulentens angivelse kun indeholder 4—5 °/o sandjordsprøver, mens resten er lerjord. Disse prøver er udtaget af område 1, hvori de altså også findes, og vil formentlig med en vis ret kunne sammenlignes med prøver fra Øerne.

7.—12. EDB-analyse omfatter opdeling i 6 pH-intervaller efter pH² (pH i KC1) således:

I: pHo ^ 3,9, II: 4,0—4,9, III: 5,0—5,9, IV: 6,0—6,9, V: 7,0—7,9, VI: > 8,0.

13.—24. EDB-analyse indeholder fordeling efter årstiden i 12 grup­

per, én for hver måned.

25.-54. EDB-analyse er en opdeling efter såvel pH-intervaller som efter områder, hvorved der fremkommer 6 X 6 = 36 grupper.

55.—114. EDB-analyse indeholder opdeling efter periode (måned) og område med i alt 12 X 6 = 72 grupper.

115.—186. EDB-analyse er en opdeling med hensyn til såvel pH-inter- val som periode, d. v. s. i 6 X 12 = 72 grupper.

124

For de således fremkomne 186 grupper er der foretaget bereg­

ning dels af middel-forskellen mellem pH i vand og pH i KC1 og dels af spredningen på denne forskel. Desuden er optalt det antal jordprøver, der findes i hver gruppe.

187.—210. EDB-analyse indeholder endelig beregning af fordelings­

kurver, idet der for hver af de 24 grupper i EDB-analyse 1—24 er optalt antal prøver med forskel 0,0, antal med forskel 0,1 o. s. v. op til forskel 1,5 mellem pHi og pHa.

For at undgå, at en fejlhulning af et kort skulle få en uforholds­

mæssig stor indflydelse på visse af beregningerne, blev der truffet den sikkerhedsforanstaltning, at kort med negative forskelle (pH i KC1 større end pH i vand) automatisk kasseredes af maskinen. Og det samme gjaldt kort med forskel større end 1,5.

Der har i alt været 12 kort, der blev kasseret efter disse kriterier, heraf kun ét på grund af fejlhulning. De elleve korrekt hullede kort bestod af 5 med negative forskelle, varierende fra -t- 0,1 til -f- 0,3, og 6 med forskelle mellem + 1,6 og + 1,9.

Ud fra økonomiske overvejelser i forbindelse med kapaciteten af det benyttede databehandlingsanlæg blev det besluttet at lade anlæg­

get beregne også de sumstørrelser, der ville blive brug for til even­

tuelle regressionsberegninger med pH² og forskellen pHi -UpH² som variable. Hermed var kapaciteten af anlægget fuldt udnyttet.

Det samlede program for EDB-analyserne 1—186 omfattede her­

efter beregning (eller optælling) af følgende størrelser:

I« Ved hver af EDB-analyserne nr. 1-186:

1) n = antal prøver (i gruppen)

2) Ly, hvor y = p^-pHg (forskellen) 3) L ( y²)

ix- Ly

y =---- , d.v.So middelforskellen n

5 ) 6y , £ ( y²) - ( t y )

n-1 ' d*v..s, spredningen på forskellea.

XI, Ved hver af EDB-analyserne nr. 1-24 desuden:

6) £x , hvor x = pH2

7) I(xy) 8) l(x²)

Skal De anskaffe

C a m p i n g u d s t y r T e l t e

C a m p i n g v o g n e H a v e m ø b l e r

M o t o r p l æ n e k l i p p e r e M ø b l e r t i l h a v e s t u e

— k o r t s a g t a l t t i l h u s , h a v e , f r i t i d

ODENSE

. i f

iåBk- ''

Så besøg udstillingen

F E R I E O G F R I T I D "

i A l l e s ø h a l l e n 6 k m n o r d f o r O d e n s e

1 7 0 0 m² p e r m a n e n t i n d e n d ø r s u d s t i l l i n g — l a n g t d e n s t ø r s t e i l a n d e t Å b e n f r a 7 . a p r i l t i l 1 7 . j u l i

H V E R D A G E K L . 1 6 - 2 0

S Ø N - O G H E L L I G D A G E K L . 1 0 - 2 0

m _ara

Vestergade 65 . Odense . "lelf. (09) 12 12 49

F R I M O D T K O N N I N G

ALLEN

model »TS«, bedste engelske græsslåmaskine, slår fra 1 til 100 tdr. land pr. år.

E N E F O R H A N D L I N G

T R A K 0

TRAKO

nr. 1, græsslå­

maskine for de sværeste arbejder, slår fra 100 til 300 td. land pr. år.

ENGELSK DANSK

FRIMODT KONNING,

T R A K O Tlf. Bredstrup 160 Specialfabrik (059-40599)

G L U M S Ø S P Å N P L A D E

F A B R I K

/ s

S I L K E B O R G

B E D R E Ø K O N O M I

I dag er der en prisforskel på 43 kr. mellem en A 1 -gris og en kødfattig B-gris hvilket høj grad må anspore til at producere de kødfulde grise, som kunderne efterspørge

ET PAR GODE RÅD:

1 . Anvend kun afkom efter avlsdyr med gode anlæg for køddannelse.

2. Svinene skal have tilstrækkeligt protein i den rig­

tige sammensætning.

3. Følg normerne for moderat fodring og undgå overfodring.

O

*0

TAL MED KONSULENTEN OG BESØG DEMONSTRATIONSBRUGEN

EKSPORT-SVINESLAGTERIERNES SALGSFORENING

éØ

D r o n n i n g b o r g

D a n m a r k s m e s t s o l g t e b u g s e r e d e o g s e l v ­ k ø r e n d e m e j e t æ r s k e r .

3 t > .

Brænde- & Tørvekedel

type »F«

* j

r*fi

2,0 — 10 m varmeflade

A . B o l l , M a s k i n f a b r i k A / S

H E R N I N G Tlf. (071 1) 326

125

Regressionsberegningerne er dernæst udført uden brug af data­

behandlingsanlægget, idet udtrykkene for de størrelser, der er benyt­

tet til regressionsanalysen, som nedenfor vist er omskrevet, så at de maskinberegnede sumstørrelser umiddelbart kan indsættes:

M i d d e l t a l l e t a f p H £ : x =

R e g r e s s i o n s k o e f f i c i e n t e n c ^xy-yyx

I ( x - x )²

Z x y - y £ x

Zx²-x2l x

K o r r e l a t i o n s ­ k o e f f i c i e n t e n

? =

x ( x - x ) ( y - y )

1/

z

y-

R e s t s p r e d n i n g e n ( m i d d e l a f v i g e l s e n o m r e g r e s s i o n s 1 i n i e n )

6_C ^fI ( y - y )²

'X

T ( x - x )²

n - 2 n - 2

Regressionsberegningen er dog ikke fuldført for alle grupperne 1—24, men kun i et omfang, der nærmere fremgår af tabel 3.

Derimod er der til støtte for en sammenligning mellem regres­

sionsparametrene for totalmaterialet og parametrene for de enkelte pHa-intervaller udført en supplerende beregning (hvortil de nødven­

dige sumstørrelser kunne afledes af de allerede fundne), der gik ud på at bestemme middelafvigelsen af materialet i hvert phR-interval om den for totalmaterialet gældende regressionslinie. Denne størrelse — betegnet Oj —- fremgår ifølge definitionen af følgende operation:

4 ^I(y-_n-2^yL>

2

hvor summationen udstrækkes over materialet i ét pkR-interval og Yl er ordinaten til regressionslinien for hele materialet. Udtrykt ved de ovenfor angivne sumstørrelser, som blev beregnet af dataanlæg­

get, er

6I

/ly²-2c_Llxy+c_L²£x²-2(y_L-c_Lx_L)Iy+2e_L(y_L-c_Lx_L)lx+rt(y_L-c_Lx_L)

n - 2

hvor er middel tallet af pH^ for hele materialet

y_L er middeltallet- af forskellen. (pJi^-pUg) f°^r kele materialet

cl er hældningen på regressionslinien for hele materialet.

126

Der er endelig udført en særlig regressionsberegning efter føl­

gende retningslinier:

Alle prøver med pH2< 4,0 blev udeladt, hvorefter sumstørrelser­

ne for de 4 øvrige pHb-intervaller fik tillagt vægte af størrelse som den reciprokke værdi af prøvernes antal i de respektive pID-interval- ler. Beregningen er et forsøg på at eliminere den stærke ophobning af prøver, der har vist sig at være i 2 af pBb-intervallerne.

☆

Som det fremgår af nedenstående diskussion af resultaterne, kunne man have ønsket sig, at også andre størrelser var blevet bereg­

net af dataanlægget, men da man ved fastlæggelsen af programmet dels måtte begrænse sig til et snævert udvalg af beregningsstørrelser, dels ifølge sagens natur ikke kendte resultatet af beregningerne, valgte man at tilrettelægge den maskinelle databehandling således, at resultaterne kunne tjene til en foreløbig orientering om afhængighe­

den af alle foreliggende parametre.

Ved en eventuel gentagelse af undersøgelsen kunne det være øn­

skeligt at udføre den maskinelle databehandling således, at den tilla­

der en dyberegående analyse på visse punkter, som det nærmere fremgår af bemærkningerne til resultaterne af den foreliggende un­

dersøgelse.

RESULTATERNE AF BEREGNINGERNE EDB-analyse 1: Alle prøver.

Det samlede antal kort behandlet i dataanlægget efter de nævnte kasseringer var 57.459. For disse var middel-forskellen mellem pH i vand og pH i KC1 0,787 og spredningen 0,172. Middel-pH (KC1) var 5,28. Middel-forskellen er altså, som det var ventet, lavere end den nu anvendte værdi 0,9.

Fig. 1 viser fordelingen af totalmaterialet efter forskellen pH_vanc}

~ pH^ci i form af et histogram, og på fig. 2 er indtegnet sumkurven for det samlede materiale.

Tabel 1 viser opdelingen af prøverne efter område (jordtype), og det bemærkes, at med undtagelse af Lammefjorden er middelforskel­

len kun i ringe grad afhængig af jordtypen. Som det vil fremgå af fig.

3 og den senere omtale, synes der for områderne 2, 3 og 4 ikke at være væsentlig anden differens i middelforskellene, end hvad der skyldes

127

Histogram

3o % for totalmaterialet

25

~3o%

2 o

IS

- 5-

o,! 0,2 0,3 0,9 0,5 0,6 0,7 0,B 0,9 f,0 /,/ 1,2 (,3 i,9 pHf - pH^

Fig. 1.

TABEL 1.

EDB-analyse 2—6: Opdeling efter område (jordtype).

Område (jordtype)

Antal prøver

Middel­

forskel

Spred­

ning

Middel-pH (pH_KCi) 0 Lammefjorden... 404 0,585 0,194 6,19

la »Hads Herred«... 1.289 0,753 0,156 5,87 1 Østjysk lerjord... 4.481 0,757 0,167 5,75 2 Vestjysk lerjord... 6.173 0,756 0,173 5,40 3 Midtjysk sand- og lerjord .. 23.916 0,782 0,172 5,34 4 Vestjysk sand- og humus jord 22.485 0,812 0,164 5,06

de forskellige pEL-niveauer for disse områder. På lig. 3 er middel- forskellene for alle områderne indtegnet, og det vil ses, at punkterne 2, 3 og 4 ligger meget nær regressionslinien for totalmaterialet, mens område 1 (og la) tilsyneladende indtager en særstilling i overens­

stemmelse med den særlige regressionslinie, der gælder f o r »Hads Herred«-prøverne.

128 TABEL 2.

EDB-analyse 7—12: Opdeling efter pH-interval,

pH-gruppe nr.

pH-interval (P^hkci)

Antal prøver

Middel­

forskel

Spred­

ning

Middel-pH ( P^hk c i)

I under 4,0 402 0,893 0,203 3,72

II 4,0—4,9 16.174 0,906 0,152 4,65

III 5,0—5,9 34.213 0,767 0,140 5,39

IV 6,0—6,9 6.316 0,607 0,141 6,26

V 7,0—7,9 354 0,478 0,182 7,19

VI over 7,9 0 — — —

Tabel 2 med opdelingen efter pHb-interval viser meget tydeligt den stærke afhængighed, der tilsyneladende er mellem pH (KC1) og middelforskellen. Sumkurverne i hg. 2 illustrerer forholdet. Dette er som omtalt gjort til genstand for en regressionsberegning, hvis resul­

tater fremgår af tabel 3 og af fig. 3.

Sumkurver

Fig. 2.

TABEL 3.

EDB-analyse 1—24: Maskinberegninger og fortsatte beregninger*).

Maskinberegninger Fortsatte beregninger

n l y Z y² y ⁶ Z x Z x y Z x² X C

? < 5 )

A N A L Y S E 1 9 6 5 A N T A L S U M D I F F . S U M , D I F F . 2 G . D I F F . S P R E D . S U M P H 2 P H 2 X D S U M P H 2 . 2

0 0 1 T O T A L T 5 7 4 5 9 4 5 2 4 7 , 7 3 7 3 2 7 , 6 1 0 , 7 8 7 0 , 1 7 2 3 0 3 0 8 9 , 9 2 3 5 3 2 6 , 5 1 1 6 1 7 6 9 7 , 9 7 5 , 2 7 5 - 0 , 1 7 7 0 , 1 3 9 o , 5 8 8

0 0 2 O M R A D E 0 4 0 4 2 3 6 , 2 1 5 3 , 5 0 0 , 5 8 5 0 , 1 9 4 2 4 9 9 , 8 1 4 1 8 , 5 0 1 5 7 8 1 , 3 8 6 , 1 6 8 — o , 1 4 o

0 0 3 ---1 4 4 8 1 3 3 9 0 , 6 2 6 9 3 , 0 6 0 , 7 5 7 0 , 1 6 7 2 5 7 8 0 , 2 1 9 2 6 9 , 3 9 1 4 9 7 4 0 , 0 4 5 , 7 5 3 - 0 , 1 7 3

0 0 4 --- 2 6 1 7 3 4 6 6 9 , 2 3 7 1 6 , 2 4 0 , 7 5 6 0 , 1 7 3 3 3 3 4 3 , 0 2 4 8 4 8 , 6 3 1 8 2 1 3 7 , 6 6 ! 5 , 4 o l - 0 , 1 7 5

0 0 5 --- 3 2 3 9 1 6 1 8 7 0 2 , 4 1 5 3 3 4 , 6 2 0 , 7 8 2 0 , 1 7 2 1 2 7 7 5 3 , 4 9 8 5 5 0 , 0 2 6 8 9 7 0 1 , 6 0 i 5 , 3 4 2 - o , 1 8 7

00 ^{6 --- 4 2 2 4 8 5} 1 8 2 4 9 , 3 1 5 4 3 0 , 1 9 0 , 8 1 2 0 , 1 6 4 1 1 3 7 1 3 , 5 9 1 2 3 9 , 9 7 5 8 0 3 3 7 , 2 9 ! 5 , o 5 7 - o , 2 o 7

0 0 7 P H 2 0 * 0 - 3 , 9 4 0 2 3 5 9 , 1 3 3 7 , 2 7 0 , 8 9 3 0 , 2 0 3 1 4 9 8 , 1 1 3 3 9 , 9 0 5 6 0 5 , 0 9 i 3 , 7 2 7 o , o 9 4 0 , 2 o 3 0 , o 8 7 o , 2 7 o

0 0 8 P H 2 4 , 0 - 4 , 9 1 6 1 7 4 1 4 6 5 9 , 0 1 3 6 5 5 , 0 6 0 , 9 0 6 0 , 1 5 2 7 5 1 9 3 , 3 6 8 0 6 5 , 0 4 3 5 0 4 1 0 , 3 9 4 , 6 4 9 - o , o 7 2 o , 1 5 o 0 , 1 5 2 0 , 1 5 0

0 0 9 P H 2 5 , 0 - 5 , 9 3 4 2 1 3 2 6 2 2 9 , 5 2 0 7 9 0 , 7 9 0 , 7 6 7 0 , 1 4 0 1 8 4 2 9 3 , 4 1 4 0 7 7 1 , 5 5 9 9 5 1 9 9 , 7 0 5 , 3 8 7 - o , 2 o 9 0 , 1 2 8 0 , 4 o l o , 1 2 9

0 1 0 P H 2 6 , 0 - 6 , 9 6 3 1 6 3 8 3 0 , 8 2 4 5 1 , 7 8 0 , 6 0 7 0 , 1 4 1 3 9 5 6 0 , 9 2 3 9 3 4 , 2 4 2 4 8 1 8 6 , 0 3 6 , 2 6 4 - o , 2 o 2 0 , 1 3 6 0 , 2 7 1 o , 1 3 7

0 1 1 P H 2 7 , 0 - 7 , 9 3 5 4 1 6 9 , 3 9 2 , 7 1 0 , 4 7 8 0 , 1 8 2 2 5 4 4 , 2 1 2 1 5 , 7 8 1 8 2 9 6 , 7 6 7 , 1 8 7 - o , o 3 o o , 1 8 2 0 , o 8 4 o , 1 8 5

0 1 2 P H 2 8 , 0 0

0 1 3 P E R I O D E 0 1 2 1 4 2 1 7 3 2 , 8 1 4 7 2 , 5 2 0 , 8 0 9 0 , 1 8 1 1 0 9 9 9 , 5 8 7 6 9 , 5 7 5 7 0 5 3 , 6 3 5 , 1 3 5 - 0 , 2 2 6

0 1 4 --- 0 2 4 5 1 3 6 5 , 3 3 0 9 , 3 3 0 , 8 1 0 0 , 1 7 2 2 4 4 6 , 7 1 9 4 6 , 3 7 1 3 5 0 0 , 5 9 5 , 4 2 5 - o,1 5 6

0 1 5 --- 0 3 9 0 2 8 0 4 , 3 7 4 9 , 4 9 0 , 8 9 2 0^{, 1 8 8} 4 7 2 3 , 1 4 1 3 5 , 6 4 2 5 1 2 2 , 9 3 5 , 2 3 6 - o , 1 9 7

0 1 6 --- 0 4 2 9 2 9 2 4 4 0 , 6 2 1 3 0 , 3 2 0 , 8 3 3 0 , 1 8 2 1 5 2 4 1 , 6 1 2 5 3 7 , 2 4 8 0 1 9 0 , 5 6 5 , 2 o 4 - 0 , 1 8 2

0 1 7 --- 0 5 1 0 5 0 8 0 6 , 7 6 5 1 , 1 9 0 , 7 6 8 0 , 1 7 3 5 5 5 4 , 2

/

4 2 2 6 , 7 1 2 9 7 1 0 , 1 4 5 , 2 9 o - 0 , 1 1 8

0 1 8 --- 0 6 1 0 2 7 7 8 7 , 9 6 3 3 , 7 7 0 , 7 6 7 0 * 1 6 9 5 3 8 5 , 4 4 0 8 5 , 3 2 2 8 6 4 7 , 0 2 5 , 2 4 4 - 0 , 1 1 2

0 1 9 --- 0 7 4 7 5 3 5 5 , 7 2 7 9 , 7 9 0 , 7 4 9 0 , 1 6 7 2 3 9 4 , 3 1 7 7 3 , 9 1 1 2 2 9 9 , 1 1 ' 5 , o 4 1 -o,085

0 2 0 --- 0 8 6 3 6 5 1 6 , 2 4 3 6 , 8 4 0 , 8 1 2 0 , 1 6 6 3 2 0 7 , 9 2 5 6 9 , 9 8 1 6 4 5 3 , 7 1 5 , o 4 4 - o , 1 2 8

0 2 1 --- 0 9 1 5 0 1 8 1 1 7 6 5 , 3 9 6 4 8 , 1 5 0 , 7 8 3 0 , 1 7 0 8 0 6 9 7 , 1 6 2 2 2 9 , 6 6 4 3 9 1 2 1 , 3 7 5 , 3 7 3 - o , 1 7 3

0 2 2 - - 1 0 1 6 2 7 7 1 2 6 9 5 , 3 1 0 3 3 6 , 8 7 0 , 7 8 0 0 , 1 6 3 8 5 9 1 1 , 4 6 6 1 8 7 , 4 1 4 5 8 1 5 7 , 9 6 5 , 2 7 8 - 0 , 1 7 4

0 2 3 --- 1 1 1 0 0 8 1 7 8 1 3 , 5 6 3 5 8 , 9 1 0 , 7 7 5 0 , 1 7 3 5 2 5 9 3 , 4 4 0 2 1 6 , 1 0 2 7 7 2 1 4 , 2 6 5 , 2 1 7 - o , 1 9 2

0 2 4 1 2 6 4 7 1 5 1 6 4 , 1 4 3 2 0 , 4 3 0 , 7 9 8 0 , 1 7 5 3 3 9 3 5 , 3 2 6 6 4 8 , 6 0 1 8 0 2 2 6 , 6 9 5 , 2 4 4 - o , 1 9 o

*) For tabellerne 3, 4, 5: Bogstavsymbolerne er forklaret i teksten side 124 og 125.

129

Fig. 3.

1, 1-

0.8.

0.7.

0.6-

0,5-

0,4-

0,3-

yj\ i Y "₃y

ReqresSLonsliruer Middel for Mtddel for nS .

o x

pH' inlerral alle pH

O ( ® ) Tot almatertale a Materiale fra

^ Æk Hads Herred

^ Hormerei maler/ale

^ m. h. i an tal prøirer pr pH₂-internal, pH₂ < 2f_to udeladt i — i De enkelle om ■

* N

\ \X s \ ' ' N

\X

\ ^N ' X

X

\ A

~ ~ X X - "

\ \

\ —

0 V ^{\ \}

□ X

\ X <

4 2 1

\ \ in

A

råds

1 i i

X A "

\ X

X >

X

X

ot X

\ x \ X

x Xx

\ \

\

y

\ ' \

^

y"\1.753 - o, U9 ( x - 5,8 i d ) /

x

y = t >.689 - o, H 8(x -5,8: 2)/ ^X X

.0

0

COo

N o r s k H y d r o s n y e s t e a m m o n i a k f a b r i k

Norsk Hydro bygger for fremtiden

Norsk Hydro gennemfører en række betydelige udvidelser i produktionen af gødninger. En ammoniakfabrik med en kapacitet på 125.000 ton pr. år er under indkøring, og en ny fabrik på 350.000 tons ammoniak pr. år skal være færdig i efteråret 1967. Ureakapaciteten er forøget til 250.000 tons pr.

år, og produktionen af NPK-gødninger vil blive forøget til 1 million tons pr. år.

Norsk Hydros kvælstofholdige gødninger er en meget vigtig produktions­

faktor for det skandinaviske jordbrug. Vor målsætning er at dække det stadigt stigende behov for effektive gødningstyper til både jordbrug og skovbrug.

NORSK® HYDRO

N O R S K H Y D R O S S A L G S K O N T O R F O R D A N M A R K A / S A X E L T O R V 3 . K Ø B E N H A V N V

Kreditforeningen af jydske Landejendomsbesiddere, Viborg

Foreningen yder lån — derunder grundforbedringslån — i land-, skov- og havebrugsejendomme

Udlån... 2.377.302.500 kr.

Cirkulerende

kasseobligationer.. 2.162.442.000 kr.

Indskrevne kasse­

obligationer ca. .. 962.000.000 kr.

Reservefonds og administrations-

fond ca... 103.000.000 kr.

Umyndiges og offentlige stifteisers midler kan ifølge lov anbringes i foreningens kasseobligationer.

Obligationsbeløb på mindst 10.000 kr. indskrives og opbevares veder­

lagsfrit.

m

■i-i ■

i i

Jatå

-Ja.

m har

kun

eet

-men så har De

STATSANSTALTEN

LIVSFORSIKRING

lp / Jl '' A ;

- , ■; •• •=: _ IliillllJlliliil

131

Resultaterne af den særlige regressionsberegning med »norme­

ret« materiale og af udsorteringen af materialet fra Hads Herred fremgår af tabellerne 4 og 5 og den senere omtale.

TABEL 4.

»Normeret« materiale, pH₂ < 4,0 udeladt: Regressionsberegninger*).

_

X y ^{c o} or Q

5,872 0,689 — 0,168 0,224 0,152 0,736

TABEL 5.

Prøver fra Hads Herred: Regressionsberegninger*).

n Antal

X y ^c o or Q ^Ol

Hele

materialet 1.290 5,868 0,753 — 0,149 0,156 0,131 0,541

pH₂ 0—3,9 4 3,875 0,900 — — — — —

pH₂ 4,0—4,9 82 4,530 0,901 — 0,213 0,192 0,181 0,349 0,190 pH₂ 5,0—5,9 606 5,613 0,810 — 0,109 0,128 0,125 0,242 0,126 pH₂ 6,0—6,9 586 6,307 0,676 — 0,194 0,135 0,127 0,354 0,128 pH₂ 7,0—7,9

pH₂ 8,0—

12 0

7,158 0,576

TABEL 6.

EDB-analyse 13—24: Opdeling efter tidspunktet for udtagningen.

Periode (måned)

Antal prøver

Middel­

forskel

Spred­

ning

Middel-pH (P^hkci) 01... ... 2.142 0,809 0,181 5,14 02... ... 451 0,810 0,172 5,43 03... ... 902 0,892 0,188 5,24 04... ... 2.929 0,833 0,182 5,20 05... ... 1.050 0,768 0,173 5,29 06... ... 1.027 0,767 0,169 5,24 07... ... 475 0,749 0,167 5,04 08... ... 636 0,812 0,166 5,04 09... ... 15.018 0,783 0,170 5,37 10... ... 16.277 0,780 0,163 5,28 11... ... 10.081 0,775 0,173 5,22 12... ... 6.471 0,798 0,175 5,24

:) For tabellerne 3, 4, 5: Bogstavsymboleme er forklaret i teksten side 124 og 125.

132

I tabellerne 6—9 er medtaget de øvrige data fra behandlingen af hulkortene. Der skal kun knyttes få kommentarer til.

Middel-forskellens variation med prøveudtagningsmåneden (ta­

bel 6) er ikke nær så stor som tidligere fundet (2), hvilket nok skyl­

des de mange lokaliteter, der her er repræsenteret. Den største forskel mellem pH_vand og pH^ci findes i marts med 0,89 og den mindste i juli med 0,75, og der er ikke den regelmæssige afhængighed af årsti­

den, som Tovborg Jensen finder (2). Derimod er der god overensstem­

melse med de af Dorph-Petersen (7) fundne tal for størrelsen af for­

skellens variation med månederne.

TABEL 7.

EDB-analyse 25—54: Opdeling efter såvel område (jordtype) som pH-interval.

Område

pH-gruppe nr. I II III IV V VI

pH-interval

(P^hkci) -g 3,9 4,0—4,9 5,0—5,9 6,0—6,9 7,0—'7,9 8,0 (jordtype)

0 Antal prøver 8 27 108 166 95 0

Lamme- Middel-forskel 0,738 0,763 0,732 0,544 0,424 ^—

fjorden Spredning 0,310 0,157 0,171 0,125 0,155 —

la Antal prøver 4 82 605 586 12 0

»Hads Middel-forskel 0,900 0,901 0,811 0,676 0,567 ^—

Herred« Spredning 0,115 0,192 0,126 0,135 0,122 —

1 Antal prøver 14 358 2.491 1.576 42 0

Østjysk Middel-forskel 0,779 0,932 0,797 0,658 0,557 ^—

lerjord Spredning 0,123 0,177 0,144 0,141 0,119 —

2 Antal prøver 26 1.354 3.790 974 29 0

Vestjysk Middel-forskel 0,785 0,899 0,751 0,589 0,459 —

lerjord Spredning 0,284 0,153 0,137 0,138 0,173 —

3 Midtjysk sand- og lerjord

Antal prøver 118 5.409 15.412 2.822 155 0

Middel-forskel Spredning

0,847 0,191

0,918 0,153

0,770 0,140

0,603 0,140

0,500

0,208 —

4 Vestjysk sand- og humusjord

Antal prøver 236 9.026 12.412 778 33 0

Middel-forskel Spredning

0,940 0,183

0,900 0,146

0,762 0,140

0,551 0,123

0,448

0,148 —

Af tabel 7 synes at fremgå, at sandjordsprøvernes middel-forskel falder lidt mere med stigende pH end lerjordsprøvemes.